Korinth Efterskole Skoleleksikon



Relaterede dokumenter
Telefonnumre mv. Skolens hovednummer Vagttelefon: Hjemmeside:

Velkommen. til skoleåret

Kongensgaards elevhåndbog

VELKOMMEN til skoleåret

VELKOMMEN til skoleåret

Velkommen til Billeshave Efterskole

Velkommen til Billeshave Efterskole. Skoleåret 2019/ 2020

Velkommen til Billeshave Efterskole

VELKOMMEN TIL MUNKEGÅRDEN

Munkegårdens elevhåndbog

Praktiske oplysninger AARHUS EFTERSKOLE

Praktiske forhold håndbog

Bestilling af elevtøj

Praktiske oplysninger. Infofolder for skoleåret

Bestilling af elevtøj

Vigtige informationer til elever på Ollerup Efterskole Årgang 2015/2016

Telefonnumre. Skolen:

Håndbog. Håndbogen redigeres for hvert skoleår 1

Velkommen til Sølager HUSORDEN. Gældende for afdelingerne på Sølager: Buen, Spidsen og Udsigten

Vi har glædet os til at byde jer velkommen, og vi vil gøre alt for, at I får en god og tryg start i efterskolens nye, spændende verden.

Indhold Advarsler og bortvisning

Velkommen til Gribskov Efterskole.

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Håndbog. Askov Efterskole

Værd at vide. Information om praktiske oplysninger for kommende elever på Dalum Landbrugsskole, afdeling Korinth

Regler og vilkår i forbindelse med betalinger samt forældretilsagn

VELKOMMEN TIL SKÅRUPSKOLEN

- Sætter spor. Regler og vilkår i forbindelse med betalinger samt forældretilsagn

Regler og vilkår i forbindelse med betalinger samt forældretilsagn

INDHOLD: Værdigrundlag: 3. Formål: 3. Elevbank: 3. Nattevagt tlf: 3. Ferier: 3. Forsikring: 3. Forældresamarbejde: 4. Medbring: 4.

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE. Læs mere på

Velkommen på EUC Syd Skolehjem Tønder

VELKOMMEN TIL FJORDVANG UNGDOMSSKOLE SKOLEÅRET

Velkommen til EUC Nords skolehjem Frederikshavn

Idrætsefterskole. I det følgende kapitel skal vi forsøge at give svar på nogle af de mange spørgsmål, der vil opstå i løbet af skoleåret.

Ryå Efterskole Praktiske oplysninger

Retningslinjer for Risskov Efterskole Risskov, April 2019

Skoleinfo Ryslinge Efterskole. Velkommen!

Velkommen til EUC Nords skolehjem - Hjørring

Husorden P7. Velkommen til afsnit P7. Adfærd og omgangstone. Alkohol og euforiserende stoffer. Aktiviteter. Besøg

Kære elever og forældre, skoleåret 2017/2018!

Sport Musik Design Tro. Praktiske oplysninger Djurslands Efterskole

Alfabetisk liste. Man deltager som ung i de aktiviteter der sker i og udenfor huset.

FORÅRSCAMP TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT H Å R SLEV EFTERSKOLE FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB. For elever i 7. og 8. klasse

Velkommen til Sølager husorden

Midtsjællands Efterskole Tolstrupvej Hvalsø. Kære Rekha og dine forældre. Dato:

Praktiske oplysninger Infofolder for skoleåret

Regler og vilkår i forbindelse med betalinger samt forældretilsagn

PRAKTISKE INFORMATIONER

Rønde Efterskole 2015/2016 Vigtige informationer i forbindelse med dit ophold

STABY EFTERSKOLE 8. KL. TUR TIL SVERIGE 2013

Praktiske oplysninger en ABC. Brejning Efterskole,Skoleåret

Velkommen til Kostskolen i Sønderjylland. Et rart sted at være

Velkommen til Bethesda

Praktiske oplysninger

Brejninggaard Efterskole Orienteringshæfte

VELKOMMEN TIL FJORDVANG UNGDOMSSKOLE SKOLEÅRET

FM i fodbold VELKOMMEN TIL Horsens den september. Indbydelse

Kære kommende elev & forældre!

VÆRD AT VIDE. Velkommen til. barselsophold på Afsnit 105

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: Hjemmeside:

Regler og vilkår i forbindelse med betalinger samt forældretilsagn

Velkommen til Dejbjerglund Efterskole

Velkommen til Kostskolen i Sønderjylland. Et rart sted at være

Efterskole Villads Villadsen

Hvad skal medbringes til skoleåret Hvad må/må ikke medbringes Elevbank

Så står sommeren for døren, juni måned er kommet godt i gang, og det tegner til den bliver solrig, varm og aktiv her i Sokkehuset.

TILMELDING TIL SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE

Ryå Efterskole. Praktiske oplysninger for Skoleåret For unge med læsevanskeligheder. RYÅ EFTERSKOLE Side 1

INFORMATIONER STUK Vestergade 8, 6520 Toftlund Tlf

Velkommen til Forsorgshjemmet Aas

Husorden for Solgården

Praktiske oplysninger

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

Kære kursus deltager Dette deltagerbrev skal sendes til alle i patruljen, og fungere samtidig som bekræftelse på jeres tilmelding.

Nilen Privatskole Nilen ABC Nilen ABC

Kære kommende elev og forældre

Deltagerbrev FDF Efterårskursus 2015

Velkommen til EUC Nords kollegium - Hjørring. facebook.com/ skolehjem

Fag På Maniitsumi Efterskoli undervises i følgende obligatoriske fag. - Grønlandsk - Dansk

Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF

Velkommen til EUC Nords skolehjem Hjørring

INFOFOLDER SKOLEHJEMMET I AUDEBO

VEJLEDENDE PAKKELISTE

DGI Fyn og SHORES. Vandsportsferielejr. Program og praktisk info.

Strib Idrætsefterskole INFOHÆFTE Skoleåret 2016/2017

Husorden for Solgården

TILMELDING TIL SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE

I bedes læse dette Sommerbrev 2010 grundigt igennem. Selv om informationerne muligvis ikke er nye, er det vigtigt at få repeteret indholdet.

Psykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital

VELKOMMEN TIL KLINTEBJERG EFTERSKOLE

Stort tillykke. med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad. Ringsted Lilleskole August 2013

Kongensgaards elevhåndbog 18/19

Orienteringshæfte for Roholte Efterskole

Deltagerbrev til Landslejren 2011

STUDIE- OG ORDENSREGLER EUD & EUX HADERSLEV HANDELSSKOLE

Kom godt i gang på Thy-Mors HF & VUC

TERING

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Transkript:

Korinth Efterskole Skoleleksikon Udgave 1. juni 2015 Denne samling af oplysninger er tænkt som en praktisk hjælp til dig og dine forældre. Her finder du alle mulige oplysninger men også nogle regler af mere formel karakter. Det betyder, at dette dokument også er skolens ordensreglement. Overtræder du skolens regler, kan vi vælge at afbryde samarbejdet. Når du og dine forældre vælger at indmelde dig på skolen, accepterer I samtidig disse regler. Du og de andre elever på skolen vil få vide rammer for udfoldelse samt stort ansvar for dig selv og dine kammerater. Når så mange mennesker bor tæt sammen, er det nødvendigt at vise omsorg og respekt for hinanden. Derfor er det nødvendigt, at der er nogle faste rammer og retningslinjer, som alle elever skal holde sig indenfor. Skolens postadresse er: (Dit navn) Korinth Efterskole - Spejderskolen Kaj Lykkesvej 9 5600 Fåborg. ADRESSE Telefon til skolens kontor er 62 65 10 67. Telefon tid de fleste uger mandag torsdag 10:00 til 14:00 og fredag 9:00 12:00. Udenfor kontorets åbningstid er telefonen omstillet til vagtlæreren. Brug også gerne vores e-mail: spskolen@spejderskolen.dk Vi opfordrer desuden til at kommunikation mellem forældre og kontaklærer foregår på skoleintra AKTIVITETER Udover de aktiviteter og gøremål, der er fastlagt i års- og ugeskemaet, er der mulighed for at eleverne kan bruge skolens faciliteter om aftenen og i weekenderne. Ideer, kreativitet og aktivitet er meget velkommen! ALKOHOL Eleverne må ikke drikke, medbringe eller opbevare alkohol på skolen, under ture, arrangementer m.v. der har forbindelse med elevernes ophold på skolen. Det accepteres ikke, at elever på deres rejse til og fra skolen drikker alkohol og naturligvis slet ikke, at en elev møder beruset på skolen. Overholdes dette ikke, vil eleven modtage en skriftlig advarsel eller evt. bortvises straks! BADETØJ Du skal medbringe badetøj. Hvis du har svømmefødder, snorkel, briller, våddragt m.v. er du også velkommen til at medbringe dette.

BESTIK, MUG, TALLERKEN Du skal medbringe et sæt bestik, et krus, dyb og flad tallerken. Det skal du bl.a. bruge på Udeskolen intro lejrskolen, de forskellige ture, du kommer på og i din fritid på skolen. BESØG Du er meget velkommen til at få besøg af dine forældre, familie, venner og bekendte, ja gerne hele din gamle skoleklasse. MEN, af praktiske hensyn skal det godkendes af din kontaktlærer eller vagtlæreren på forhånd. Du skal spørge så tidligt som muligt og du kan ikke forvente at det kan lade sig gøre, hvis du spørger dagen før, da der kan være andre aktiviteter. Det forudsætter også, at dine venner opfører sig ordentligt, og de skal ligeledes følge skolens regler og vagtlærerens anvisninger. Vi tillader kun overnatning, efter nærmere aftale og gæsterne skal betale for de måltider de indtager. Pris for måltider: Morgenmad: 20 kr. Frokost: 30 kr. Aftensmad: 50 kr. BORTVISNING Skolens forstander har det pædagogiske, administrative og ledelsesmæssige ansvar. Som en del af disse opgaver er det forstanderen, der har ansvar for og kompetence til at optage og bortvise elever. Forstanderen kan når som helst foretage en bortvisning. Forstanderens beslutning er endelig og kan ikke påklages. Forstanderens beslutning træffes i de fleste situationer efter indstilling fra pædagogisk råd (medarbejder rådet). Det betyder, at samtlige ansatte har mulighed for at påvirke beslutningen. En medarbejder kan også indstille en elev til bortvisning på et rådsmøde. Bortvisningsgrunde er bl.a. vold, euforiserende stoffer, alkohol, rygning, sex og manglende vilje til at deltage aktivt i undervisning, aktiviteter og praktiske opgaver. Endvidere forlanger vi, at eleverne udviser respekt for hinanden og for skolens ansatte og i ord, tale og gerning. Har en elev allerede modtaget en skriftlig advarsel, vil det normalt være bortvisningsgrund at modtage endnu en skriftlig advarsel, men det er en individuel vurdering i hvert tilfælde. Der kan være en række personlige og familiemæssige forhold der skal medinddrages i beslutningsgrundlaget. Derfor kan to mennesker, der laver samme forseelse, vurderes forskelligt. Det der betyder mest, er vores vurdering af, om en elev vil og kan ændre sig og gør det! Det er ikke altid en enkelt eller to overtrædelser, der fører til bortvisning. Opfører en elev sig generelt i klar modstrid med skolens idégrundlag og holdninger, men forstår hele tiden lige at holde sig indenfor reglerne, så tager vi en samtale med eleven om lysten til at være en del af et forpligtende fællesskab. Hjælper det ikke, bliver eleven sendt hjem. Skolens forstander kan i særlige situationer hjemsende en elev i en periode. En bortvisning er sidste udvej. På skolen arbejder vi naturligvis med en lang række pædagogiske redskaber. Det vigtigste er vores daglige samvær med eleverne, hvorpå vi gennem samtale og dialog gerne vil vise dem vores måde at være en del af et fællesskab. Vi vil også gerne vise dem, at gensidig respekt er vigtigt, og at vi som mennesker er ligeværdige, men på skolen er medarbejderne dem, der sætter rammerne. Vi bruger også anvisninger, påtaler og mundtlige advarsler. BROBYGNING I efteråret skal både 9. og 10. kl i brobygning. For 10.kl er det obligatorisk. Brobygningen foregår på ungdomsuddannelses-institutioner i Korinth, Faaborg og Svendborg. Skolens vejleder tager sig af alt det praktiske i forbindelse med brobygningen, bl.a. tilmelding og planlægning af transport.

COMPUTER Du skal medbringe en bærbar computer. På den må kun være lovlige programmer. Du skal have en kontorpakke på den. Enten Microsoft Office eller den gratis Open Office. Sidstnævnte kan downloades gratis på www.openoffice.org/da/. På computeren skal der være installeret ordbøger. På skolen er internetadgang. Hvis din pc skal til reparation, kan du måske låne en anden men vi har ikke ubegrænset antal til udlån, og derfor kan der være perioder, hvor vi ikke kan give dig en anden PC. Det er en stor fordel at medbringe en USB-nøgle og du må også gerne bruge en ekstern harddisk. Du kan få en mailadresse på skolen og du kan bruge et område på skolens server. Så der er masser af muligheder for at kommunikere med dine venner og familie. Men der er også nogle begrænsninger bl.a. på filstørrelser m.m.- Det vil vi ikke ændre pga. faren for virus. Der er tradition for at eleverne arrangerer spilleweekender, hvor der kobles en række computere sammen og så spilles der i timevis! Vi vil kun have lovlige programmer, altså ingen piratkopier, og du må IKKE downloade noget som helst fra nettet. Det skyldes, at vi ikke vil løbe risikoen for at skolens netværk, bliver inficeret med virus. Du skal være opmærksom på at der i løbet af skoleåret vil være perioder hvor du vil være uden pc, bl.a. de første 4 uger af skoleåret! CYKEL Du skal medbringe en cykel, der er robust, funktionsdygtig og lovlig. Du kommer til at bruge din cykel en del, og du skal sørge for, at den er i orden i løbet af året det er dit ansvar, at den virker. Vi forbeholder os ret til at sende din cykel til cykelhandler på din regning, hvis du ikke selv kan holde den lovlig og køreklar. Det er en fordel, hvis du har bagagebærer og skærme. Husk lygter (vi anbefaler magnetlygter!) en godkendt lås, cykelpumpe, lappegrej samt at din cykel er forsikret via dit hjem. SKOLEN HAR IKKE FORSIKRET DIN CYKEL. Du skal huske at skrive stelnummer og låsenummer ned. Medbring hellere en gammel solid cykel frem for en ny spinkel racer. Cykelhjelm er påbudt, og skal medbringes! Og gul sikkerhedsvest! DRILLERI OG MOBNING En vigtig del af skolens idegrundlag og det at være på en efterskole, er at lære, forstå og respektere andre mennesker. Vi er alle forskellige, med forskellige personligheder, egenskaber, krop og sjæl. Vi ønsker, at eleverne på skolen viser hinanden respekt. Vi accepterer derfor ikke mobning og drilleri.. EKSTRA FAG Der tilbydes ekstra fag mod egen betaling. Der gøres opmærksom på at tilmelding er bindende, hvorfor egen betaling ikke tilbagebetales! EUFORISERENDE STOFFER Vi vil ikke acceptere hverken brug, opbevaring eller anden omgang med euforiserende stoffer af nogen som helst form. Overtrædes dette forbud, medfører det bortvisning. Det betyder, at

du heller ikke må være påvirket, når du kommer på skolen. Er vi det mindste i tvivl, vil vi anmode om en prøvetagning. Ønsker du og dine forældre ikke at medvirke til dette, kan vi ikke fortsætte samarbejdet, og eleven må stoppe på skolen. Vi mener, det er meget vigtigt, at alle hjem kan føle sig sikre på at sende deres barn til vores skole, og at vi er aktive i kampen mod euforiserende stoffer. FERIER Før afrejse gøres værelser og skolen i orden. PC, radioer m.v. slukkes helt (stik ud) alt vasketøj tages med hjem. Afrejse er som regel mellem kl. 15 og 16, såfremt værelser, køkken og rengøringsområder er i orden. Er de ikke det, må eleven påregne at komme med en senere bus når værelse og områder er i orden. Efterårsferie i uge 42 vinterferie uge 7 (der er ikke påske ferie før skærtorsdag) FLYTNING Du skal ikke melde flytning til folkeregisteret i.f.m. dit ophold på skolen. Flytter dine forældre eller værge under dit ophold, skal skolen have den nye adresse. FORSIKRING Du skal være dækket af en ansvarsforsikring. De ting du medbringer under dit ophold, er dit ansvar. Skolen erstatter ikke ødelagte eller bortkomne ting. Vi anbefaler, at du sammen med dine forældre undersøger jeres forsikring. Har du lånt ting af skolen, f.eks. et videokamera, og du ødelægger det eller det forsvinder, er du erstatningspligtig. Skolen har tegnet en ulykkesforsikring, der dækker dig. Skolens forsikring dækker således: Skolen er forsikret mod ansvarspådragende forhold forvoldt af skolen og dennes medarbejdere. Falder en elev eksempelvis pga. sne/is på gangarealerne, idet skolen ikke har overholdt deres snerydningspligt, er skolen således erstatningsansvarlig for eventuelle erstatningskrav fra eleven. Skolen har derimod ikke risikoen for elevernes medbragte cykler, tøj, bøger mm., hvis dette skulle blive ødelagt ved eksempelvis brand eller tyveri. Eleverne bærer desuden risikoen for ødelæggelse af skolens bygninger og løsøre. Ovennævnte situationer er normalt dækket på en almindelig familieforsikring/indboforsikring, dog skal man være opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke er forsikringsdækning for skader forvoldt af eleven på selve indlogeringsværelset, hvis der er tale om en kostskole, kun på skader forvoldt på fællesarealer og lignende. Endelig bærer eleven selv risikoen for ulykkestilfælde, som skolen ikke er ansvarlig overfor eksempelvis, hvis en elev får en bold i ansigtet og knækker en tand eller lignende. En sådan skade vil normalt være omfattet af en privat ulykkesforsikring. Skolen anbefaler på baggrund af ovennævnte, at elevens forældre dels har en familieforsikring og dels en privat ulykkesforsikring.

FORÆLDREBREVE Der vil kvartalsvis blive udsendt forældrebreve fra forstanderen, med generelle oplysninger. Disse udsendes på skoleintra. FORÆLDREDAGE Vi inviterer til forældredag, dato for kan findes i årsplanen på vores hjemmeside. Forældre er naturligvis altid meget velkomne på skolen eller til at ringe og drøfte forskellige forhold. FRI Skolen er aktivitetsmæssigt og økonomisk tilrettelagt med den forudsætning, at alle elever er på skolen i alle skoledage, herunder fællesweekender og undervisningssøndag, der også regnes som skoletid. Såfremt en elev gives fri, mister skolen tilskud for den elev, ikke bare i de dage eller timer der gives fri, men for en hel uge. Driftsudgifter, lønninger m.v. kan ikke ændres kortvarigt. Skolen er derfor ikke indstillet på at give elever fri på skoledage. Brug venligst de mandage og fredage, hvor skolen er lukket til læge/tandlægebesøg m.m. Fastholder forældre et krav om at barnet skal have fri, må vi bede om ekstra indbetaling der svarer til de tilskud skolen mister. I bedes venligst være opmærksomme på at vi kun modtager statstilskud når eleven har været her hele ugen. Er eleven væk èn dag mister vi tilskud for hele ugen. Ønskes en elev fri i helt særlige tilfælde, skal vi have skriftlig besked fra hjemmet til skolens kontor senest en måned før. Indtræder der begivenheder, f.eks. sygdom, dødsfald eller andet af stor betydning for eleven og familien, kan ovenstående naturligvis fraviges efter nærmere aftale med skolens forstander / kontor. FRILUFTSUDSTYR En væsentlig del af skolens aktiviteter er friluftsliv. Derfor skal du have en udrustning med, så du kan deltage på dagture, heiks og andre aktiviteter. Du skal have en god rygsæk, en god sovepose, et liggeunderlag, en skarp kniv (lovlig), et par gode vandrestøvler, regntøj, tøj til forskelligt vejr. Dårligt vejr eller friluftsudstyr der ikke er i orden, regnes ikke som gyldig grund til ikke at deltage i friluftsaktiviteten. FÆLLESWEEKENDER I løbet af året er der nogle fællesweekender, der er skoledage. På disse weekender er der et særligt program, f.eks. en månedstur, et kursus eller en kreativ aktivitet. OBS: Disse fællesweekender er skoledage, og der er undervisning, OG ALLE SKAL DELTAGE! IDRÆTSTØJ Du skal medbringe et par udendørs løbesko, en træningsdragt, shorts, t-shirts, løbevest med refleks og indendørs sko. Har du udstyr du kan bruge på skolens klatrevæg, er du velkommen til at tage det med. INTROPERIODE OG OUTRO UGE De første 4 uger og de sidste 4 uger er tilrettelagt med særlige programmer. I de første uger vil vi gerne have rystet alle elever sammen, vi vil introducerer skolens rutiner, og vi vil optage de nye elever i skolens traditioner og leve i Udeskolen på lejrpladsen. Vær opmærksom på at du ikke skal medbringe alt dit personlige udstyr/ værelsesudstyr før du er igennem Udeskolen. Der er ikke plads i teltene.

KONTORET Er skolens administrative omdrejningspunkt. Kontoret er åbent på skoledage (dog ikke lørdage søndage i fællesweekender) for telefonisk og personlige henvendelser. Mandag til torsdag 10.00-14.00, fredage 9.00-12.00. Vagtlæreren har fra kl. 16.00 telefonvagten, men administrative spørgsmål bedes rettet til kontoret. KÆRESTER Nogen har en kæreste hjemme, som de skriver sammen med eller ringer til. Andre bliver kærester på skolen. På Korinth Efterskole - Spejderskolen har vi den husregel, at piger og drenge bor hver for sig. Det er ikke tilladt at opholde sig under samme dyne eller gå i seng med hinanden. Hvis man er på besøg på et andet værelse, skal alle være fuldt påklædt. Årsagen til at vi har disse regler er, at vi ikke vil have, at vores elever under deres ophold på skolen bliver gravide, smittede med seksuelt overførte sygdomme eller føler sig presset til sex, før de er følelsesmæssigt klar til det. Det kan også føles krænkende for andre elever, forældre og skolens medarbejdere. Derfor er husreglen: ingen sex på skolen. LOMMEPENGE På kontoret har vi oprettet en elevbank, hvor du kan have dine penge stående. Du kan sætte penge ind og hæve kl 11-13. Det er også muligt at overfører penge til kontoen. Reg. Nr. 0828 Konto 0003991032 Men det kan tage nogle dage, og vi udbetaler ikke penge med mindre de står på kontoen. Vi kan heller ikke låne penge ud til elever til hjemrejse. Vi anbefaler at I køber et klippekort til rejserne. Vi forventer at alle elever har et hævekort. Desuden anbefaler vi at eleven får Mobil Pay MADLAVNING Det er sjovt og spændende at lave mad særligt når du selv skal spise det bagefter. Kvaliteten stiger hurtigt. Eleverne laver meget af maden på skolen, og for dem der har særlig interesse i mad, kan man vælge et forløb med Gourmet. Madlavning foregår i hvide kokkejakker. MOBILTELEFONER Du er velkommen til at have en mobiltelefon med, men den skal være slukket i alle undervisningstimer, under måltider, fællesarrangementer og aktiviteter. Kan du ikke finde ud af det, må vi bede dig lægge telefonen på lærerværelset i et skoledøgn første gang, to skoledøgn anden gang og så videre dobler op. Kommer du op på 32 døgn, må du ikke længere have mobiltelefon på skolen. Når du ankommer på skolen, registrere vi din telefon med nummer og IMEI så vi har styr på, at alle telefoner er hos de rette. Får du i løbet af året en anden telefon, skal vi rette i oplysningerne. Du må kun have én telefon med. Vigtigt: De første 2 uger vil vi inddrage din mobiltelefon, så du kan få ro til at OPLEVE! Forældre er naturligvis altid velkommen til at ringe til skolens kontor, og du kan altid ringe hjem! NAVN Alt dit tøj og alle dine ting skal mærkes med navn.

PAPIR m.m. Du skal medbringe mindst en linieret og en kvadreret A4 blok, nogle blyanter, kuglepenne, passer, vinkelmåler, lommeregner, saks, flere A4 ringbind og andre ting til at arbejde med matematik, dansk m.v. PERSONLIGE TING Du skal medbringe ting til personlig hygiejne. Husk et par badetøfler. Derudover kan du medbringe nogle ting til dit værelse, f.eks. nogle foto, billeder, plakater og andre småting, der sætter dit personlige præg på værelset. Der er ikke plads til møbler, og forhåbentlig syntes du det er så sjovt at være sammen med alle de andre, at du ikke bruger meget tid på værelset. Du og din værelseskammerat får nøgler til værelset og værelset skal holdes låst, når det forlades. Skolen har ikke ansvar for dine personlige ting. Du får et mindre skab med nøgle til personlige ting. Evt. vil det være en god idè at medbringe en forlængerledning og gerne et ekstra stik. Vigtigt: må først medbringes i september. POST Vil du sende et brev, er postkassen kun 200 meter væk. Du kan købe frimærker m.m. i Brugsen. Er der brev til dig, udleveres det efter frokost. PRØVER Der indledes med et antal minitest i mange af de obligatoriske fag som matematik, dansk, science og sprogfag. Det er for at kunne tilrettelægge undervisningen bedst muligt samt hjælpe de elever, der måtte have problemer. Der afholdes endvidere terminsprøve, mundtlig og skriftlig afgangsprøve, jf. gældende regler. REGNTØJ Det danske vejr er lunefuldt og for at din patrulje kan fungere optimalt er det vigtigt med god udrustning. Til det hører et sæt regntøj med både regnbukser og regnjakke. REJSE Skolen har tradition for at tage på en udlandsrejse. Dato for rejseperioden findes på årsplanen. RENGØRING Eleverne gør dagligt rent på hele skolen, opdelt i rengøringshold. Det er en forudsætning for at blive optaget på skolen, at du er indstillet på at udføre din del og en forudsætning at du hele skoleåret igennem varetager de rengøringsopgaver som du tildeles. RUN YOUR SCHOOL LIFE Hver uge, eller som det lader sig gøre, vil afsluttes med en time med forstanderen, eller viceforstanderen, hvor vi sammen gennemgår ugens forløb, modtager fælles beskeder, og sammen skaber et forum for dialog og diskussion. SENGETØJ Du skal medbringe din egen dyne og hovedpude og mindst 2 sæt sengetøj, (2 pudebetræk, 2 dynebetræk og 2 lagen) evt. en rullemadras. Du skal selv sørge for at få vasket dit sengetøj. Vigtigt: medbringes i september.

SKOLEPENGE Skolen er en selvejende institution som drives efter gældende lovgivning for frie skoler. Skolens indtægter stammer fra to kilder: 1) Statstilskud som er afhængig af elevtallet uge for uge og 2) skolepenge som betales af forældrene / værgen. Skolepengene reguleres jf. husstandsindkomsten med et støttebeløb der betales direkte til skolen. Der sendes 10 indbetalingskort til forældrene, hvor der er reguleret for støtten. Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolens kontor. STEARINLYS Vi bruger stearinlys i spisestuen og evt. andre fællesrum, men ikke på værelserne pga. brandfaren. Åben ild, brug af lighter, tændstikker m.v. inde på skolen er forbudt det er for din skyld. SYGDOM Bliver du syg under dit ophold, har vi en aftale med lægen i Korinth, hvor du kan komme til konsultation. Husk at medbringe dit sygesikringsbevis. Er din sygdom af længere varighed, anbefaler vi at du tager hjem. Bliver du syg når du er hjemme skal du kontakte din egen læge inden du kommer tilbage til skolen. Du eller dine forældre kontakter skolen så vi ved du ikke kommer. Det er ikke nogen god ide for hverken dig eller de andre elever på skolen, at du kommer til skole før du er helt rask. TV Du må ikke medbringe eget TV eller tv-kort til din PC. TRANSPORT Der foreligger samarbejde med busselskab som kører til og fra skolen på fredage og søndage og på dage i forbindelse med forlængede weekends og ferier. Tilmelding skal ske senest tirsdage, på liste der hænges op. Buskort skal købes på kontoret. Pris på kort og køreplan vil foreligge på opstartsdagen. TØJ Det er nødvendigt, at du har robust og godt tøj til alle de forskellige friluftsaktiviteter. Vi anbefaler også, at du skifter dit tøj ud i løbet af året, sådan at du ikke medbringer vintertøj allerede i august. Men når det så bliver koldt, anbefales det, at du har et sæt termotøj også gerne termo-sokker samt uldent undertøj eller tyndt ski undertøj. Du får også brug for et par gode støvler. Husk varmt undertøj til udeskolen! UDGIFTER TIL BØGER OG ANDRE MATERIALER Skolen stiller langt de fleste materialer til rådighed, men der skal regnes med udgifter til øvebøger og andre undervisningsmaterialer. Til nogle af valgfagene skal du betale prøvegebyret samt foto til bevis/certifikat.

UGESKEMA Vi har et ugeskema for dagene mandag-fredag, hvor de programlagte aktiviteter fremgår. UNIFORM Skolen har en lang historie og et værdigrundlag fra Spejderbevægelsen. Her optages såvel spejdere som ikke-spejdere, så du vil opleve, at nogle elever går i deres uniformer ind imellem. Men for det meste går alle i helt almindeligt tøj. VAGTLÆRER Når undervisningen er slut, går en lærer på vagt. Der er således altid en voksen, der er til at få fat i. Vagtlæreren kan derfor træffe beslutninger, som alle elever skal følge, fx også at sende en elev midlertidigt hjem, ændre sengetid eller lignende. VANDRESTØVLER Du kommer til at gå flere heiks, så et par gode støvler er vigtigt. Husk at give dem fedt eller imprægnering, så vandet holdes ude. Gode strømper og sokker er vigtigt for ikke at få vabler. VASKETØJ Vi har vaskeordning i kælderen, så du hele tiden kan have rent tøj. Du skal påregne et beløb på 75 kr. for et vaskekort gældende for 5 gange vask/ tørring VEJLEDNING Skolen tilbyder vejledning om dit fortsatte uddannelses- og erhvervsvalg ligesom du skal udfærdige en personlig uddannelsesplan sammen med dine forældre. VÆRELSESKAMMERAT Din værelseskammerat er nok den, du lærer bedst at kende i løbet af dit ophold. Det er vigtigt at I bliver gode venner fra starten og respekterer hinandens særheder og kan gå på kompromis med hinanden. WEEKENDER Fællesweekender er skoledage med undervisning, der tælles som andre ugedage hvorfor ALLE skal deltage i undervisningen. På forlængede weekender kan alle tage hjem. I de øvrige weekender kan eleverne blive på skolen, hvis de tilmelder sig på weekendlisten i ugen op til weekenden dog senest tirsdag! ÅRSSKEMA Skolens årsplan viser skoledage, fællesweekender, ferier, prøveperioder m.v. Ferie i uge 42 og uge 7 Skoleåret begynder søndag den 9. august 2015 kl. 14.00 og slutter lørdag 25. juni 2016. Se årsplan og skema på www.korinth-efterskole.dk Ret til ændringer i løbet af skoleåret forbeholdes.

Henrik Madsen Forstander