Nordens ældste idrætsblad - udgivet af Roklubben Skjold



Relaterede dokumenter
Standerstrygningstale 2015

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Sebastian og Skytsånden

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

CYPERN 2012 Coral Beach

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr.7 Juli årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

ÅREBLADET Hellerup Dameroklub Standerhejsning lørdag den 19. marts:

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Standerstrygningstale 2016

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Denne dagbog tilhører Max

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

Juni - juli - august 2018

Kanaltur i København

Generalforsamling 2014

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Medlemsblad for Rudkøbing Roklub - Skudehavnen Rudkøbing. December 2015

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

25-års jubilarer i københavn Af: Arne Iversen, StilladsInformation

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

NYHEDSARKIV GODT NYTÅR TIL ALLE MEDLEMMER OG STØTTER AF ROKLUBBEN

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

KNU Juni DEN Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet.

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

NYHEDSARKIV Der afholdes julefrokost i klubben fredag d. 14.december. Tilmelding senest 11.dec. Liste er ophængt i klubben

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 10 Oktober årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

FJORDLØBERNES KLUBMESTERSKAB 2019

Februar ÅRGANG

Formandens beretning april 2008

Nyt fra gildeledelsen.

Danmarks Jægerforbund Resultat hold

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Julen Kære alle sammen.

Velkommen til Hals Ro- og Kajakklub

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Nyhedsbrev juli 2013

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11


Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

FJORDLØBERNES KLUBMESTERSKAB 2019

Seniornyt. senior mc danmark. Ja..stegt flæsk med persillesovs, har seniorerne. ikke noget problem med at få ned.

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

H E L E N E N Y T. April 2018

Gilleleje Marineforening

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Kurser Arbejdslørdage Gåture Aktivitetskalender

En fortælling om drengen Didrik

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2018

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Bemandingsplan for Hylke sommerfest juni 2010

JUELSMINDE IF HJÆLPERPLAN KUV STÆVNE

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2016

Bådvedligeholdelse Bådvedligeholdelse er en del af de vinteraktiviteter der er i Roklubben.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Dukketeater til juleprogram.

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Resultstlisten fra: Dobbelt Geværterrænskydning i Hevring

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Nyhedsbrev forår 2015.

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Transkript:

Nordens ældste idrætsblad - udgivet af Roklubben Skjold Nr. 1/2009 Januar 106. årgang

Indhold Forord... 3 Havnestyrmand Haas Brevkasse... 4 Karlebo Anno 2008... 6 Standerstrygningen!... 9 Nyt fra Materielforvalteren... 13 Kilometer i 2008... 14 Ny hoveddør i klubhuset... 16 Skjolds fødselarer... 17 En papistisk (u)skik?... 18 Telefon og adresseliste... 22 Aktivitetskalenderen... 24 Oplag: 290 eksemplarer Trykkeri: Reprografisk Service AS Forsidebillede: Dåb af Kanhave, som skal sejle mellem Samsø og Jylland. Foto af: Anette Timmermann Deadline for indlevering af materiale til»rosport«i 2009 Nr. 2 2009 23/02 udkommer ca. uge 11 Nr. 3 2009 27/04 udkommer ca. uge 20 Nr. 4 2009 22/06 udkommer ca. uge 28 Nr. 5 2009 31/08 udkommer ca. uge 38 Nr. 6 2009 09/11 udkommer ca. uge 48 Der tages forbehold for ændringer af datoer. Redaktionen 2

Forord Glædeligt Nytår! Først skal der lyder et Rigtig Glædeligt Nytår fra redaktionens side. Vinteraktiviteterne er stadig i gang, så skulle der være røget et kilo eller mere på sidebenene, så er det bare om at komme. Ergometrene er mange og står ofte stille hen. Hockeyen om søndagen leverer gratis blå mærker. Gymnastikken og pilates kører også planmæssigt. En sund sjæl i et sundt legeme siges der. Det er jo blevet en sand fornøjelse at komme til klubben. Først en helt ny dør, så en nymalet indgang med det meget kreative indslag med en båd hængende under loftet flot belyst. For slet ikke at tale om de flotte mandfolk der hænger på væggene iført stribet klubtøj. Det var dengang der var mandfolk med brede bringer til! Der bliver jo ellers roet ret mange kilometer. Statistik kan være kedeligt, men med kampgejst der lægges for dagen er der mange medlemmer, der med rette kan ranke ryggen. Man bliver jo helt træt fircifrede tal! Og det går ikke efter alder. Nogen samler sammen med mange bække små, nogen skal absolut ud at ro midt om natten efter få timers søvn, brække årer og alligevel fuldføre og være glade til. 49 - sejl-olympiaden blev jo også vundet trods brækket mast, så det er måske en tidens trend. Der rumsteres stadig med vedligehold af både og alle skal være så hjerteligt velkomne. Med det antal kilometer skal der ordentlig udstyr til og sæsonen nærmer sig. I den mørke tid bliver der også traditionen tro holdt gode fester, hvor festudvalget sørger for nye overraskelser. Som med Askepot og hendes fine sko af glas, findes der kun én skønhed hvor skoen passer. Forsiden er ikke just prydet med en robåd, hvilket kan virke mystificerende. Det er til gengæld en dansk færge, som får et velsignet ord, røgelse og indviet vand med på vejen til Samsø. Skikken er altså stadig levende i 2008 i dette tilfælde i Grækenland, hvor skibet er blevet bygget. Vi døber mennesker og vi døber både og det har vi gjort i rigtig mange år og det bliver vi nok ved med. Så velsignet Nytår til jer alle. Redaktionen DB2 SQL JCL Jan Thorslund IBM Mainframe Freelance Consultant and Project Manager janthorslund@yahoo.dk mobil: 40 60 74 03 I do IT 4 You 3 Cobol RAD/ EGL PL/1

Havnestyrmand Haas Brevkasse RoerRåd & SkjolderSvar GODT NYTÅR kære skjoldere og alle andre trofaste brevkasselæsere!! Lad os begynde dette årets aller første brevkasse med en højaktuel gåde. Så nu vil jeg for en gang skyld stille mine læsere et spørgsmål, som I burde være eksperter i at svare på. Havnestyrmand Haas spørger: Hvad er enhver skjolders yndlingsfyrværkeri?? Jeg kan hjælpe så meget, at det samtidig kan være lidt af et nytårsforsæt. Den kan I jo tænke lidt over, mens vi fortsætter med brevkassen. Svaret findes senere i denne brevkasse! hov hov! ikke noget med at snyde og springe over til slutningen!!! Lad nu de små hjerneceller arbejde lidt hvilket måske for nogle forekommer temmelig fjernt, men bare forsøg at gå ind i denne fremmede følelse/oplevelse. For et par Rosport-numre siden bragte vi et svar fra vor formandinde vedr. spædbørn i en robåd, hvilket Dorte klart frarådede, men hun skrev samtidig at der rent fysisk sagtens kan være en lift i skotterne. Det faldt en af klubbens havnestyrmandsinstruktører for brystet. Jacob Krusell sagde: Kære Havnestyrmand Haas! Vil du ikke en gang for alle slå fast, at der umuligt kan være noget som helst i skottet på en robåd, da skottet er den plade som adskiller for- eller agterrum fra sidderummet i båden. SVAR: Kære Havnestyrmands-instruktør jyde- Jacob Krusell! Nu bryder jeg mig selvfølgelig ikke så meget om at gå i rette med Roklubben Skjolds aller højeste myndighed vor højtærede formandinde, men ret skal jo være ret. Jeg gik derfor ind i sagen, for at få bragt lys over denne udprægede misforståede brug af ordet skot. Før jeg bare gav Jacob ret konsulterede jeg lige Den Danske Ordbog, der utvetydigt beskrev skot som en skillevæg i et skib, hvilket jo var ren medsø for Jacob. Da jeg så desværre også kom til at slå op i 4

retskriviningsordborgen stod der, at et skot er et skillerum, så blev forvirringen total. Skot kan åbenbart betyde begge dele, så nu behøver brevkasseredaktøren ikke at gå i rette med nogen af parterne, da de simpelthen begge to har ret. Så skulle mange års diskussion og irettesættelse ifht.., det maritime udtryk for skillerum og skillevæg altså være ryddet af vejen! Ligeledes som et hængeparti fra sidste år, er der kommet et spørgsmål til et andet af Rosports faste indslag nemlig FødselarListen. Tanja Hermansen spørger: Som gammel aktiv roer i Skjold, nu passiv, modtager jeg Rosport. Jeg har lige et spørgsmål, som jeg gerne vil have din kommentar til: Hvad er kriterierne for at blive nævnt under rubrikken fødselarer? som et senere PS skriver hun For resten så synes jeg, at I har fået lavet et super godt blad, faktisk synes jeg at Havnestyrm. Haas Brevkasse er ret sjov ;o). SVAR: Kære Tanja aktiv/passiv Hermansen! 1000 tak for de smukke og smigrende ord! lad mig gøre det klart med det samme du er bestemt ikke alene om at være begejstret for vort roblad og ikke mindst din næsegrus beundring af brevkassen, som du så flot giver udtryk for. Nåh, men tilbage til dit spørgsmål. Der er såmen ikke nogle særlige kriterier for at blive nævnt som rund fødselar i Rosport. Det væsentligste er, at du i Skjolds medlemskartotek har opgivet din fødselsdagsdato, da det er på baggrund heraf, at redaktionen finder Skjolds Fødselarer. Er man i tvivl om dette, kan man altid kontakte vor næstformand Mikkel, der netop administrerer og ajourfører medlemskartoteket. Den anden forudsætning er selvfølgelig, at du fylder rundt, for at blive nævnt. Det har dermed intet at gøre med, om du er passivt eller aktivt medlem. Faktisk er jeg meget benovet over, at der findes en del medlemmer af Skjold, der som dig troligt betaler til klubben år efter år uden at være aktivt roende, men som på den måde ønsker at bevare tilknytningen til Skjold. Den slags støttemedlemskaber er guld værd for klubben, og det mindste vi kan gøre, er at nævne dem, når de runder et skarpt hjørne fuldt ud på linje med de såkaldt aktive skjoldere. Når det er sagt, må jeg bekende, at det som regel er undertegnede, der laver fødselarlisten til Rosport og i det 5.nummer gik noget helt galt, så det vist var en forkert fødselarliste, der kom i bladet. Det var så forklaringen på, at vi i det 6. og sidste nummer (i december) måtte nævne fødselarer helt tilbage fra oktober. Undskyld skal det lyde herfra til alle dem, der blev nævnt for sent og endnu en gang tillykke Fortsættes s.17 5

Karlebo Anno 2008 I det nu gamle år (2008) havde en lille trup bestående af 3 personer besluttet sig for endnu engang at prøve kræfter med det altid så barske Øresund. Af indtil videre ukendte årsager havde koks Poul ikke fået nok, og styrmand Jessen samt menig Linder måtte under tvang indvilge i at stille op til Karlebo maraton endnu et år. Faktisk mindes jeg koks Poul udtale efter sidste års maraton: Det skal vi da lige prøve igen, jeg fik jo dårligt sved på panden. Gad vide hvad det så er, der væder Pouls hat fra tid til anden?? Øresunds vilde vande velsagtens. Men det er en helt anden historie. Poul ville, resten var tvunget sådan var det vist Så da vintersæsonen var vel overstået og standeren hejst, startede den hårde træning. Den lille trup lagde hårdt ud på første træningstur; en mindre smuttur til Nivå og retur. Det kom vi nok til at fortryde en lille smule, da vi sad i Nivå. Vi blev beværtet, som man altid bliver det i Nivå. Klubhuset blev åbnet, der blev brygget kaffe og alt var dejligt, men vi følte ikke helt for at skulle ro hjem igen. Formen var vist blevet til Deformen henover vinteren. Men Hveen skulle retur, og det kom hun også, så vidt skribenten erindrer. Ved standerstrygning året før, altså i 2007 bragte Poul emnet op overfor mig (efter kroppen var fyldt med alskens varer), og jeg mindes at have fortalt Poul, hvor meget vi skulle træne for at indfri hans mål. Det jeg ikke havde opdaget var, at Ellen sad ved siden af og hørte mig sige noget i retning af: Poul! Hvis dine mål skal indfries kræver det 3-4 ugentlige træningsdage! Det betyder, at du må sige farvel til noget familie i den tid! Gæt selv reaktionerne fra den ene turteldue?!? Jeg tror, det var ca. på det tidspunkt, at Ellen udstyrede Poul med en fodlænke. Nå, det var et sidespring. Sæson 2008 var startet, og den virkelig seriøse træning begyndte. Vi nåede ca. 3 ture sammen, så annoncerede Jessen, at hun skulle på ferie i halvanden måned henover sommeren, Poul fortalte at han skulle arbejde og servicere Ellen + børn + arbejde, og undertegnede accepterede en forflyttelse til Aalborg. Så aftalen blev at holde os selv i form. Poul tog ergometret, da han ikke havde tid til at ro, Linder blev medlem af Ægir roklub i Aalborg, og Jessen kan så vidt vides ikke bringes ud af form. 6

Næstsidste træningstur blev på Gudenåen og sidste tur, da vi roede båden til Nivå. Som de privilegerede mennesker vi er i Skjold, har vi jo sommerhuset at overnatte i, så da vi havde fået lidt mad og hentet Poul i København, kunne vi gå til køjs kl. 2300, og få 3 timers søvn. Vi lagde fra kaj ca. kl. 0300, og strøg af sted. Turen gik næsten udramatisk. Faktisk var den lidt kedelig, da det var mørkt meget af vejen. Ifølge skribentens erindringer var det mest spændende vi stødte på den bøje der markerer sejlrenden, når man ligger ud for Tuborg Den bøje er til skibe på over 20 tons. Inden vi ankom til ARK på Islands Brygge, roede vi rundt om Christianshavn, hvor vi måtte agere vækkeur for nogle meget trætte kontrollanter men godt var det at konstatere, at kommandoorganet også kunne bruges til det! Efter at have forceret et Christianshavn der var tæt pakket med forhindringsbåde, skete der en ting som fik mundvigene til at pege nedad: Vi knækkede en åre!!! Det eneste som ikke måtte ske var sket. Vi havde mistet 50% af fremdriften grundet Linder s enorme muskler! Og vi havde ingen ekstra åre med. Det lykkedes os med megen umage og halten at komme frem til ARK, hvor vi nærmest for ind for ind og overfaldt den første som havde noget med ARK s både at gøre. Til alt held var det ekstremt flinke mennesker vi havde med at gøre, så i løbet af pausen havde vi fået 2 friske årer. De blev Charlotte J. og Poul ror under Karlebo maraton Foto: Michael Linder rigget til og testet. Det skønneste ved vores pause var helt sikkert Ellen. Der er intet så skønt som at se et kendt ansigt, når man ankommer dertil. Intet kan live én mere op, end folk der kommer og hepper. At det kun var Poul, der fik massage af Ellen, vil jeg jo nok mene er forskelsbehandling, eller også er det et tilbud kun ældresagen får ;-) 7

Da vi lagde fra, fulgte Ellen os på cykel langs hele Københavns havn, indtil Christianshavn kom i vejen. Vi var dog glade for, at hun selv opdagede det, da vi ikke havde tid til at samle en cyklist op, som var kørt i havnen. Turen nordpå var faktisk lige så udramatisk som turen sydpå, så den vil jeg egentlig ikke kede den kære læser med. Det mest sindsoprivende, vi havde medbragt på turen, var Jessens mors GPS ur (Mange tak for lån). Det var en fantastisk holdpresser. Efterhånden som Nivå havn nærmede sig, var kræfterne ved at være brugte, skiftene korte, men der var alligevel en ubeskrivelig god stemning i båden. Vi kunne konstatere, at vores tidligere tid var slået, så vi var meget positive. Vi fik vædret 3 kitesurfere, 4 motorbåde og 2 sejlbåde med de hækbølger, vi tog med ind i havnen. Sjældent har jeg hørt Jessen råbe så 8 meget af andre trafikanter ; jeg er blot glad for, at hun ikke har bil. Da vi væltede bådebroen og en frivillig (han gik i vejen for åren, red.) hos Nivå roklub, kunne vi ikke meget andet end at vælte ud og kommandere koksen efter øl! Båd kunne være båd, den skulle blot op. Øl, udstrækning og afslapning i sommerhuset havde vi tid til i et par timer. Derefter gik turen hjem til Skjold. Én fra vores båd skulle døbes (jeg siger ikke hvem), men skal jeg være helt ærlig havde jeg meget ondt af hende. Der var en hvis Kong Neptun, der havde ventet i lang tid på at kunne erklære hende som ægte roer. Så af sted det gik. Skjold, dåb, fest og sove. Endnu en Karlebo, endnu tre udmattede mennesker der skulle ro båden hjem dagen efter. Men det var det hele værd. Tak Ellen, Poul og Jessen, for nogle fantastiske timer! Helt sikkert en keeper oplevelse! Michael Linder under Karlebo maraton Foto: Michael Linder Yours truly Linder

Standerstrygningen! Hvis der i Skjold har været Standerstrygning hvert eneste år, så nåede vi så den 121. Standerstrygning i roklubbens historie lørdag d. 25. oktober. Ganske imponerende synes jeg. På en smuk efterårsdag mødte jeg op i klubben til en gang kaproning med ét vist sug i maven, for jeg har jo ikke før deltaget i kaproning, da jeg jo er tidligere Killing, som begyndte at ro medio maj, men alligevel ret stolt over, at sidste Standerstrygning, som jeg deltog i var jo i Nivå i slutningen af september, og der roede jeg mig jo til førstepladsen på listen over de nye roere, og stor var min overraskelse, da jeg måtte sande at i mit fravær siden da ja så var man blevet overhalet indenom, af Lone og Tommy, som jo snig-roer på Bagsværd, men hvad værre var, så havde Rikke lige overhalet mig med én sølle kilometer, til trods for, at da hun nåede sine 750 km, så gav hun udtryk af at være tilfreds. Når men sådan er der vel altid noget at ro om, så jeg gjorde mig klar til lodtrækningen til kaproning på Slavemarkedet, som Blik-Jan styrede med hård hånd, og jeg fornemmede jo allerede et godt humør for stræberne havde jo allerede været til første omgang kaproning i Svanemølle Havnen og jeg mødte en storgrinende Rikke, som tydeligt frydede sig over sin 3. plads på listen over de nye roere. Måske lidt naivt så jeg måske en mulighed for at detronisere Rikke til fjerdepladsen, ved blot at gå og give den en skalle og ro en kilometer mere end hende i kaproningen, men da ingen havde skrevet sig ud til roning ja så kunne jeg godt glemme alt om dette. Lodtrækningen var afsluttet og der var en travlhed med klargøring af både på bådepladsen og på molen og så af sted gik det ud igennem havne udløbet og på broen blev vi mødt af honoratiores, som vinkede til os i bådene og vi talte om hvor heldige vi var med vejret. Undervejs til startpositionen kunne jeg se nye ansigter i de andre både, som jeg ikke havde set før og tænkte måske, at disse herrer som så ud til at være lidt ældre end jeg, dem kunne vi da sagtens ro fra. Men det skulle hurtigt vise sig, at det var de gode gamle og seje kaproer, så der havde vi jo ikke en chance. Der herskede lidt forvirring over hvor 9

startstregen var, men i det ene kapløb var det Blik-Jan som gav afgangs råb og næste kapløb var det en af de andre erfarende kaproere så af sted det gik. Sjovt nok var Lasse og Michael Linder i de vindende både, mens Rikke var gået i land. Efter al den aktivitet var det tid til at komme i land og få sig et bad og gøre klar til Standerstrygningen. Det var imponerende så mange mennesker som deltog i Standerstrygningen. Formanden Dorthe holdt en tale med en god gang statistik om, hvor mange kilometer vi havde roet i den forgangne sæson samt hvor mange ture, der var roet til de forskellige destinationer vi har på vore ro turer. Derefter uddelte formanden og rochefen pokaler og mærker, og her nåede jeg ikke lige at tage notater om hvem som fik overrakt guld og sølv årer, men ingen nævnt og ingen glemt men det var i hvert fald rigtigt flot så mange kilometer vi alle tilsammen har roet i 2008. Dog synes jeg lige skal nævnes hvem som fik overrakt pokalerne som følger: Klubmester 2000 m: Poul Jensen, Michael Linder og cox Charlotte Jessen 2+ slavemarked 1000 m: Peter Skov, Niels Nielsen og cox Lasse Lønholm 4+ slavemarked 1500 m: Michael Linder, Finn Rosenlund, Carsten Blikfeldt, Peter Skov og cox Lasse Lønholm Senior 4+ 500 m: Mogens Lynge, Carsten Blikfeldt, Jørgen Eriksen, Inge Petersen og cox Tommy Mortensen Årets roer: Michael Sommer Årets kajak roer: Jan Jørgensen Nu var det så tid til at stryge Standeren og Malene fra festudvalget, som havde stået for den meget smukke udsmykning af salen og kun med hjælp fra meget få deltagere og sikkert også de selvsamme berømte Tordenskjolds Soldater, som bare er der når det gælder om, at få en Skjolder fest op at stå, blev udpeget af formanden til at tage Standeren ned til egen ejendom og evig minde. Godt gået Malene det var en rigtig god fest du og dine medroere i festudvalget havde stået for! Efter velkomst drinken og en masse hygge skulle vi til bords, og her skulle herrerne trække et nummer og indfinde deres pladser ved de veldækkede og smukt pyntede borde, mens kvinderne ja de skulle samles i foyeren og der udspandt sig nu, et meget munter indslag til underholdningen, for herrerne måtte vente rigtigt længe på deres borddame for det viste sig, at alle kvinder havde valgt at smide den ene 10

sko eller støvle eller var det en ordre fra Malene, at de skulle halte til bords kun iført et stykke fodtøj? De ventende bordherrer blev nu vidner til at stolene ved siden af der plads, der blev stillet en sko eller støvle og så kunne de ventende stå og betragte disse om de måske kunne gætte hvem der borddame ville blive og nogle blev jo også fristet til at se om de kunne snuse sig frem. Men efter lidt tid, så indfandt den ene borddame sig efter den anden og omsider kunne vi sætte os til bords. Det var ét meget morsomt påfund fra festudvalget side, for det var ligesom at man lært sin borddame bedre at kende, når man skulle stå og se alle de halte Lotte r lede efter deres pladser og skulle sikre sig om man havde fået den rigtige sko eller støvle på. Kokken præsenterede en herlig menu og græskar suppen var der vitterlig bid i. Iblandt de brave Skjoldere, var der en jubilar, så formanden holdt en tale for Niels Nielsen, som havde 55 års jubilæum i Skjold vildt imponerende, men endnu mere imponerende at høre hans historie om hans bedrifter igennem sin tid i Skjold, som blandt andet omfattede OL deltagelse og medaljer og adskillige mesterskaber, og når man så høre at han er bosiddende i Kalundborg og fortsat er sine rokammerater tro, så er det intet andet end fantastisk. Hans kunne fortælle, at det omsider var det lykkedes at få en ergometer kajak til kajakroerne og det er ganske godt gået, da det længe har været et stort ønske. Alle så ud til at hygge og more sig og efter kaffen havde Mikkel stillet op med diskotek, og der var således dans ved siden af salen. Det var endnu en god fest i Skjold og jeg håber bestemt, at der bliver mange flere af dem og specielt det fantastiske at se hvor mange forskellige medlemmer vi er Skjold. En stor tak til festudvalget og alle som tog del i at gøre Standerstrygningen til en munter og god oplevelse. Per Holst Reel og påpasselig skal den maler være, der maler og tapetserer for Dem Malermester Knud Elniff Ring venligst på 38 89 72 19 Medlem af Danske Malermesteres Garantiordning 11

Dette indlæg er indrykket af DFfRs Motions- og turudvalg. 12

Nyt fra Materielforvalteren Keld Lybke, Materielforvalter. Foto: Brian Haas Så har vi igen haft arbejdssøndag. Denne gang var vi kun 12, men da de lovede nye glasfiberårer ikke var kommet var det nok meget passende. Som sædvanlig var der et lille hold der sørgede for noget god morgenmad og lidt frokost sidst på dagen. Der blev ryddet op i køkkenet, så det nu er klar til en hovedrengøring, og 8 teren Majami, som nu ligger udenfor på sydsiden af huset, blev overdækket så den ikke forgår, så må vi på sigt se hvad der skal ske med den Der blev ryddet op i alle de gamle årer, så vi nu har 3 gode reservesæt og vi venter så på at få de 12 nye glasfiberårer. De 8 glasfiberårer, vi har fået, blev slebet, så de er klar til at blive malet i Skjoldfarver. Der blev også sat hjul på 2 nye bådvogne og opsat 2 nye hylder i bådhallen, så vi nu kan have nogle småbåde liggende helt oppe under loftet. Alt i alt endnu en hyggelig arbejdsdag, hvor der blev udført mange forskellige opgaver, men hvor ingen blev overanstrengt. Tak til alle fremmødte! Så er torsdags seniorerne færdig med at male hallen som blev vasket og slebet sidste gang vi havde arbejdssøndag. Nu skal vi så i gang med at efterse alle bådene, så de kan være klar til standerhejsningen. Næste bådklargøringsdag er 8. feb. Der må der gerne komme nogle flere, så vi når at få alt udstyr klart, inden vi skal på vandet igen. Materielforvalteren 13

Kilometer i 2008 Nr Navn Medlemsnr Langtur Dagtur KM I alt 1 Flemming Bay Nielsen 158087 1882 1882 2 Lars Erik Sonne 204054 998 677 1675 3 Michael Sommer 193088 802 851 1653 4 Helle Christiansen 206006 863 761 1624 5 Mogens Lynge 204041 108 1441 1549 6 Carsten Blichfeldt Nielsen 292010 30 1513 1543 7 Jacob Krusell 198107 1050 473 1523 8 Michael Linder-Madsen 206058 1193 308 1501 9 Ole Rasmus Pedersen 186079 572 887 1459 10 Inge Petersen 295002 164 1177 1341 11 Finn Rosenlund 189004 1330 1330 12 Peter Skov 194086 1296 1296 13 Inge Døstrup 202021 83 977 1060 14 Nikolaj Jøker 205001 536 474 1010 15 Lone Mortensen 208048 181 787 968 16 Lis Lund 203082 99 850 949 17 Jørgen Eriksen 194085 940 940 18 Lasse Lønholm 187074 124 814 938 19 Keld Lybke 203083 99 828 927 20 Tommy Mortensen 208049 158 740 898 21 Charlotte Jessen 206069 518 380 898 22 Lis Joan Basse 203081 69 797 866 23 Carsten Bornhøft 203007 402 453 855 24 René Geertsen 199035 431 418 849 25 Knud Nørløv 296007 62 784 846 26 Rikke Wilsøe 208021 385 438 823 27 Per Holst Jensen 208023 359 458 817 28 Irene Hauch 293018 50 756 806 29 Malene Damsgaard Rise 207012 624 181 805 30 Niels Nielsen 158103 797 797 31 Mona Steensbro 203022 400 389 789 32 Birthe Falk Hansen 202061 393 379 772 33 Martin Steen Hansen 203001 431 334 765 34 Hanne Skov 293021 113 649 762 35 Christina Juul 208019 274 485 759 36 Charlotte Mathiessen 206042 313 412 725 37 Lars Bjørn Jensen 204035 209 511 720 38 Poul Jensen 206007 595 68 663 39 Gert Christian Svendsen 203028 75 576 651 40 Lene Loving 205064 44 565 609 41 Lone Kløcker-Nielsen 196030 139 458 597 42 Laura Bidstrup 206049 431 164 595 43 Tina Weller Nielsen 206032 118 477 595 44 Christian Rasmussen 293025 41 548 589 14

Nr Navn Medlemsnr Langtur Dagtur KM I alt 45 Erik Loving 205063 42 538 580 46 Elin Frank 296006 50 499 549 47 Jan Harding Christensen 165296 187 351 538 48 Kirsten Andersen 294021 50 460 510 49 Lilan Nedergaard 207030 91 410 501 50 Ditte Marie Lund 208015 195 305 500 51 Birte Lindhardtsen 294009 13 461 474 52 Britt Haker 208007 84 389 473 53 Cay Berg Nielsen 202046 239 217 456 54 Brian Haas 203008 81 373 454 55 Hanne Sørensen 294011 13 438 451 56 Lonnie S. Andersen 203066 308 132 440 57 Sünje Rüter 198068 100 316 416 58 Pernille Junge Jakobsen 203044 227 182 409 59 Flemming Wagn Jensen 187008 104 303 407 60 Mette O. Gotthardsen 206034 170 235 405 61 Cecilie Loeb Høffer 208027 77 322 399 62 John Jansson 171082 394 394 63 Mikkel Schneekloth 202095 313 73 386 64 Erik Christiansen 207017 380 380 65 Annette Straagaard 208010 31 345 376 66 Bent Grønborg 293027 30 345 375 67 Poul Lund 295004 370 370 68 Mogens Andersen 159094 13 353 366 69 Lise Alsbirk 207060 50 309 359 70 Hanne Dalum 207024 30 324 354 71 Pia Norén 207034 91 246 337 72 Jørgen Ravn Elkjær 199101 152 182 334 73 Henrik Jørgensen 204031 250 74 324 74 Rasmus Sommer 202075 250 72 322 75 Rolf Bauer 207018 8 313 321 76 Arne Lund 166424 93 224 317 77 Jan Hoffmann Jørgensen 207029 92 223 315 78 Nete Birgens 208011 31 283 314 79 Birte Flammand 203004 304 304 80 Birgit Lund 199016 93 207 300 81 Bitten I Petersen 296001 10 283 293 82 Ann-Britt Friederich 208042 77 212 289 83 Eileen Rasmusson 208002 18 263 281 84 Dorte Vestergaard Poulsen 200020 246 32 278 85 Søren Lolle 203051 81 183 264 86 Malene Melgaard 206040 56 207 263 87 Jonna G. Larsen 207003 8 252 260 88 Henning Steensig 187024 253 253 89 Birger Nielsen 177018 191 53 244 90 Ib Thysen Nielsen 208047 241 241 91 Jens Graugaard 208012 239 239 92 Vibe Wilkens 197113 227 227 93 Anders Mikkelsen 205020 80 141 221 94 Ditte Meincke 208025 217 217 95 Peter v.freiesleben 207070 216 216 96 Aud Terp Jensen 294004 8 206 214 97 Orla Graff Larsen 292012 11 201 212 15

Nr Navn Medlemsnr Langtur Dagtur KM I alt 98 Charlotte Rist 208026 206 206 99 Lise Stigsgaard 208008 6 197 203 100 Liselotte H Larsen 208029 192 192 101 Lene Kaad 208028 192 192 102 Lene Saarup Mortensen 208033 186 186 103 Karl Ernst 207023 181 181 104 Lola Rignes 207061 180 180 105 Martin Marløe 191009 180 180 106 Kim Kjørnæs 171081 176 176 107 Niels Purup 294017 175 175 108 Lise Stensen 208024 161 161 109 Ralph Bengtsson 208030 159 159 110 Merete Elhauge-Clausen 203023 158 158 111 Inge Hansen 208052 155 155 112 Harald Carlsen 205015 154 154 113 Lisa Rasmussen 186001 154 154 114 Hans Peter Hansen 203033 54 97 151 115 Niels Crone 165297 150 150 116 Kaare Madsen 208004 143 143 117 Lærke Svinth 204056 93 46 139 118 John Erik Jensen 162211 137 137 119 Steen Buusmann 203011 135 135 120 Line Christensen 206048 131 131 121 Karin Hansen 205051 127 127 122 Martin Jacobsen 208035 127 127 123 Ulla Gunnersen 296002 125 125 124 Andreas Wetche 178036 124 124 Ny hoveddør i klubhuset I forbindelse med Skjolderlaugets 60 års jubilæum i april måned besluttede Laugstyrelsen at donere en ny moderne hoveddør til klubhuset til erstatning for den gamle rødmalede og nedslidte dør. Husudvalget besluttede, at det ville være passende at udskifte hoveddøren i forbindelse med renoveringen af trappen og hallen, så mandag d. 10. november blev døren udskiftet. Det blev derved deltagerne der mødte op til Laugets Mortens Aftens andesteg, der blev de første til at indvie døren. Det er en dør i samme udformning som den gamle, men i glas og hvidlakeret aluminium, som har pyntet på vores facade, og som skulle være vedligeholdelsesfri i mange år fremover. Bestyrelsen 16

Fortsættes fra s.5 med DIN runde dag den 14.oktober! Så er vi nået til sidste nyt indenfor den store Roklubs-Reproduktions- Plan: Formandinden og rochefen fik lige efter jul endnu en dejlig datter selvom det så var ca. 3 uger før forventet. Desuden har vi hørt en lille lærke synge om at Martin Hansen nu også melder sig som reproducerende medlem. Vi lægger derfor hårdt ud i det nye år med, at Skjold igen forventes at få en ægte Skjolder-baby, idet begge kommende forældre er aktive klubmedlemmer. Det var endda indenfor ro-regi at Lærke og Martin faktisk traf hinanden. Ja tænk sig, hvad roning kan føre til? lige fra Fynsk Forår over hunden Vilfred til småfolk. Ellers er nedtællingen til årets nye rosæson begyndt og vi går mod lysere tider. Husk nu at komme forbi klubben og hold ro-formen ved lige i ergometer-træningsrummet. Hvis ro-protokollen taler sandt står det ufatteligt sløjt til med ergometertræningen i Skjold i år. Her vises klubbens ergometer TOP 10 og pt. er der kun 3 på denne liste. Se så at komme ud af starthullerne her i 2009 og få bogført ergmometerkilometerne ligesom når vi hver gang er ude at ro! Gad vide hvem der ligger nr. 1 i øjeblikket? Ja gæt en gang! han er vist endda brevkassebestyrer i Rosport... Nu er vi er ved gætteriet, kan jeg afsløre at svaret på gåden er, at enhver Skjolders yndlingsfyrværkeri selvfølgelig er Romerlys (læs romer -lys)! styrmandhaas@roklubbenskjold.dk er stadig åben for alle slags spørgsmål og kommentarer fra de videbegærlige skjolder-brevkasselæsere. Go vintertræning! Havnestyrmand Haas Skjolds fødselarer Jan Hugo Thorslund 17/2 60 år Carsten Bornhøft 28/2 40 år Jens Grønkjær Sjølander Pihl 7/3 30 år Dennis Benne Arvidsen 9/3 30 år 17

En papistisk (u)skik? Følgende er tilflydt redaktionen på Rosport, og vi har lovet at svare. Hermed lidt sent, men bedre sent end aldrig. Medlemmet Flemming Sommer (146815) skriver: I standerhejsnings artiklen (Rosport nr. 3 2008), anvendes ordet døbe 3 gange, det er forkert. Til en stor standerhejsning for mange år siden med navngivning af 7 både skulle jeg briefe Gunner NU og jeg kom til at sige døbe, hvortil han svarede, hvis nogen siger det stopper jeg reportagen, fordi Kristelig Lytterforeningen farer straks i blækhuset. Man kan ikke døbe en død ting. Man kan kun navngive den. Desværre ser man stadig professionelle journalister anvende ordet døbe om skibe. I DR skal de snart til at lære at tale bedre dansk har jeg læst, så der lærer de nok, at det hedder navngive, måske lærer de også at de ikke snakker med en der interviewes, men at der tales. Det er papegøjer der snakker, som min Far Peder Sommer lærte mig. Hertil må siges at Rosports redaktion bestræber sig på at bruge det danske sprog på behørig vis, så straks konsulterede vi Ordbogen over det danske sprog (ODS), som tidligere har hjulpet os med at afklare sproglige begreber. Vi fandt følgende i udvalgt udgave: 1: det at døbe ell. blive døbt; ogs. om den heraf følgende indvielse og optagelse i det kristne samfund. 2: ceremoni (til navnegivelse ell. indvielse), hvorved daabshandlingen efterlignes. Her nævnes kirkeklokker og..citat om indvielsen af et skib, der løber af stabelen samt citat der skal døbes ikke færre end 8 nye Kaproningsbaade, og.. adskillige bekendte Mænd har lovet deres Medvirkning ved Daaben. BerlTid. 13/6 1920.M.2.sp.3 Vi er altså ikke de første der døber både og udtrykket er øjensynligt så fasttømret, at det har kunnet finde vej til ODS, som udgives under Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs vinger. Alligevel kan vi ud fra en teologisk synsvinkel jo godt se, at en kristen dåb kun kan vedrøre mennesker og ikke både, så hvor kommer det fra? Igen har vi måttet søge svar hos sagkundskaben. Henning Henningsen fra Handels- og Søfartsmuseet på 18

Kronborg. Han har igennem mange år samlet stof omkring skikke ved søsætning, navngivning og dåb af skibe i Danmark og blandt andet udgivet det i museets årbog fra 1983. Så nedenstående er kort citeret herfra, omend det omhandler større både og ej robåde: Oldtid middelalder Herfra formodes der, ud fra arkæologisk fund og de islandske sagaer, at der har fundet en enkel ceremoni sted. For at bringe fartøjet lykke, har man lagt en mønt i mastesporet inden man rullede det over stokke ud over stranden i søen. Man har rimeligt nok givet et offer efter navngivning i form af et dyr, som man har spist ved et efterfølgende gilde. Middelalderlig, katolsk tid Her findes skriftlige kilder og skikken i Norden, der har været i overensstemmelse med resten af den romersk-katolske verden. Præsten har under bygningen indviet kølen, og ved den senere søsætning er skibet blevet stænket med vievand under et optog rundt om skibet med tændte lys, røgelse, klokker og krucifiks. I forbindelse med denne renselse og velsignelse, har præsten givet skibet dets navn ofte efter en helgen, som skibets himmelske beskytter. Der er velsignet, bedt bønner og ønsket skibet held og lykke. Ejerne har så forsynet skibet med alskens hellige symboler (kors, mønter og helgenbilleder) og doneret gaver til kirken i form af lys, messeklæder penge eller jordgods for, at sikre sig dens forbøn om himlens gunst. Protestantisk tid efter reformationen 1536 Her afskaffede man de papistiske katolske skikke, og navngivningen af både skete nu uden kirkens assistance for handelsskibe, mens orlogsskibene stadig anvendte præster. Skibene blev skudt i vandet med Guds hjælp og i Herrens navn. Alt skete dog stadig under festlige forhold med udsmykning, musik, kanonsalut, flagning og efterfulgt af et godt måltid, både for byggefolkene (brændevin) og for de royale gæster (hver for sig!). Langt op i 1800-tallet blev der digtet og trykt æres- og lykønskningsviser, og præsterne lod ikke sjældent deres prædikener udsende i trykken til menigmands opbyggelse. Efterhånden lod man dog skibene gå i søen uden gejstlig velsignelse. Handelsskibene ved man mindre om, men der var knyttet mange ceremonier til både byggeperioden og søsætningen, ofte forbundet med varslestagning og et lille traktement. Der blev hugget spåner, rejst kranse ved rejsning af stævne, holdt spantegilde, og stadig blev der lagt mønter mellem bjørn og køl og i mastesporet- helst sølvmønter. Man undgik endvidere Tyge Brahesdage til søsætning. Uheld ved søsætning blev opfattet som dårligt varsel. 19

Skibsregistreringen sørgede for at der ikke skete navnesammenfald og under alle omstændigheder skal navnet nu som før - hemmeligholdes indtil navnet bliver udråbt, Kender det onde ens navn, har det magt over en. Nogle skibsbygmestre skrev af forsigtighed navnet agter med kridt i sidste øjeblik. Gejstligheden bliver sjældent nævnt ved navngivning af handelsskibe, men det forekommer. Et fartøj må helst ikke omdøbes og under ingen omstændigheder få et forlist skibs navn. Mod onde væsners anslag kunne man tænde bål under kølen og måske er kanonsalutten også et forsøg på at holde det onde på afstand. Efter 1900 Både nationalt og internationalt sker der nu en drastisk ændring, idet dåben med flaske udført af en gudmor bliver indført. Det omtales allerede tilbage i slutningen af 1700-tallet, men bliver altdominerende efter 1900. Skikken kommer fra England, idet man her begyndte at hælde vin over dækket for at smide bægret ud derefter. På et eller andet tidspunkt blev bægret udskiftet med en flaske, som man smadrede mod skibsdækket. Indholdet i flasken var i starten rødvin, rom, sherry altså noget spirituelt. B&W anvender først flaskedåben i 1897 med en blanding af sodavand og skibsøl (direktionen kendte ikke til fænomenet, så en rådsnar skibsbygmester sørgede for noget skum ). Indholdet varierer sidenhen afholdsfolk eller ej, men det er altid i en pyntet champagneflaske. Sprogligt er ordet dåb så blevet hængende selv i det ellers stringente juridiske sprog, her citeret fra en højesteretsdom fra USA, 1902: Et skib er født, når hun er søsat, og lever så længe hun bevarer sin identitet. Før sin søsætning er hun en blanding af jern og træ et almindeligt stykke personlig ejendom. I dåben under søsætningen modtager hun sit navn, og fra det øjeblik, hendes køl berører vandet, undergår hun en forandring og kommer ind under admiralitetes retsområde. Hun får sin egne personlighed, er kompetent til at afslutte kontrakter, og er som individ ansvarlig for sine forpligtelser. Hun er også i stand til at begå uret, og er ansvarlig for skader, som måtte opstå derved Tilbage til Skjold! Der er jo indlysende mange fællestræk mellem dåb i teologisk forstand og dåb af en båd. Det har historiske rødder, hvor den romersk-katolske kirke har anerkendt sine ceremonier som en kristelig og hellig handling. Den har så igen stærke rødder i antikkens religion, f. eks. med hensyn til renselse af skibet (lustratio navis) og drikoffer (libatio). Efter 1536 glider det kirkelige mere og mere i baggrunden, men holder dog stand til op i det 20. århundrede. Trods 20