FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS 4) KRINGSMINDEVEJ 9, EGESKOV, FREDERICIA 5) TØNBALLEVEJ 1, ØSTRUP, JUELSMINDE 25
EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ Matr. nr. 21 Østerby By, Besser. Stuehuset fra 1854 er et bindingsværkshus på 11 fag med sorttjæret tømmer og gulkalkede tavl; huset har en stor midtstillet tre-fags frontkvist, bræddebeklædte gavltrekanter og stråtag med 2 skorstenspiber i rygningen. Hoveddøren er centralt placeret på gadefacaden. Vinduerne er 2-rammede med 6 ruder i hver ramme. Stuehuset er fredet i 1984. 26
BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE Matr. nr. 5 h Klakring By, Klakring. Den trelængede gård (1854) samt den brostensbelagte gårdsplads med kastanietræet. Ejendommen er en velbevaret lille gård. Med sine rød- og gulkalkede bindingsværkslænger samt stalden, som er opført af kampesten, er dette anlæg et fint udtryk for den lokale byggeskik. Fredet i 1996. 27
STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS Matr. nr. 15 a Gjerrild By, Gjerrild, Ellegaard. Det fritliggende stuehus (1855), de tre sammenbyggede avlslænger (øst- og nordlængen 1881, vestlængen 1920) samt den brolagte gårdsplads. Anlægget er en velbevaret gård, som rummer væsentlige kulturhistoriske kvaliteter og indeholder tydelig østjysk egnsbyggeskik. Fredet i 1991. 28
KRINGSMINDEVEJ 9, EGESKOV, FREDERICIA Matr. nr. 4 a Egeskov, Fredericia Jorder, Kringsminde. Det firelængede gårdanlæg (1856-57) med udbygninger samt gårdspladsens brolægning. Det fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger er stråtækte bindingsværksbygninger med enkelte dele omsat til grundmur. Sammen med et par mindre udhuse og gårdspladsen udgør bygningerne et velbevaret eksempel på en østjysk gård fra midten af 1800-årene. Fredet i 1983. 29
TØNBALLEVEJ 1, ØSTRUP, JUELSMINDE Matr. nr.: 5 e Østrup By, Glud, Tønballegård. Hovedbygningen og den trelængede avlsgård (1887-88 af Hector Estrup). Det grundmurede stuehus i italiensk villastil og kampestenslængerne med teglstensdetaljer har sine oprindelige arkitektoniske kvaliteter intakt, og især stuehuset repræsenterer på bedste vis datidens nye internationale afsmitning i dansk arkitektur. Fredet i 1987. 30
OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER Geografisk fordeling af de indkomne emner 31
EBELTOFT KOMMUNE Mariendalsvej 12, Ebeltoft 32
EBELTOFT KOMMUNE Højagergård Mariendalsvej 12, 8400 Ebeltoft Stuehus: opført 1932 Længer: opført 1932 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger. Stuehuset er grundmuret med rødt, blankt murværk og har røde vingetegl på det halvvalmede tag. På havesiden har huset en markant, centralt placeret karnap udformet som en halv ottekant og i to etager. Huset har sprossede hvidmalede vinduer og fyldingsdøre. Avlslængerne er grundmurede og hvidkalkede og har heltage med bølgeeternittag og enkelte frontkviste med hejseluger. Vinduerne er traditionelle støbejernsvinduer, og længerne har revledøre og -porte. Der er en del staldinventar intakt. Et meget velbevaret gårdanlæg opført som en lokal fortolkning af Bedre Byggeskikstilen. Gården har mange originale bygningsdele såvel i eksteriører som interiører. Fri indkørslen ses både have, stuehus med karnap og gavlen af en avlslænge. 33
EGTVED KOMMUNE Tørskindvej 95, Randbøl 34
EGTVED KOMMUNE Klingebækgård Tørskindvej 95, 7183 Randbøl Stuehus: opført 1860 Længer: opført 1827 Firelænget gård med fritliggende stuehus, tre sammenbyggede avlslænger samt en række udhuse. Stuehuset er et grundmuret længehus med hvidkalkede overflader og et halvvalmet tag belagt med cementtagsten. Huset har både originale døre og vinduer samt nye vinduer med helruder. Husets oprindelige rumdisponering er intakt. Avlslængerne er ligeledes grundmurede og kalkede med halvvalmede stråtækte tage. Døre, porte og vinduer er traditionelle bygningselementer. Der er intakt staldinventar. Der er en række mindre udhuse og tilbygninger til det oprindelige firelængede anlæg. Det samlede anlæg er en særdeles god repræsentant for en typisk gård med mange mindre bygninger tilføjet gennem gårdens levetid, samtidig med at bygningernes originale udseende og indhold er bevaret. De stråtækte avlslænger og det lille fritliggende motorhus. 35
GRENÅ KOMMUNE Fuglebækvej 19, Trustrup 36
GRENÅ KOMMUNE Lille Lykkesholm, Fuglebækvej 19 8570 Trustrup Stuehus: opført 1936 Længer: opført 1936 Firelænget gård med fritliggende stuehus, tre sammenbyggede avlslænger og et fritliggende maskinhus. Stuehuset er grundmuret med rødt, blankt murværk på en sokkel af uregelmæssige kampesten. Det halvvalmede tag er belagt med røde vingetegl og har tre skorstenspiber i rygningen. På både gård- og haveside har huset en stor frontkvist. De hvidmalede vinduer er firerammede med små sprosser i de øverste. På gårdsiden har huset to fyldingsdøre med overvinduer. Avlslængerne er ligeledes opført af rødt, blankt murværk; de har muret trempel og halvvalmede tage med bølgeeternit. Bygningerne har traditionelle staldvinduer og -døre/porte. Maskinhuset er en trækonstruktion med lodret bræddebeklædning og pandeplader på taget. Det samlede anlæg er et meget velbevaret eksempel på en østjysk gård fra 1930 erne. Et anlæg som er opført samlet og som har stor autenticitet. Fra havesiden ses stuehuset med sin markante frontispice og avlslængerne i baggrunden. 37
HINNERUP KOMMUNE Pøtmøllevej 8, Hinnerup Riisvej 9, Hinnerup 38
HINNERUP KOMMUNE Thissensminde, Pøtmøllevej 8 8382 Hinnerup Stuehus: opført 1896 Længer: opført 1896, 1914, 1923 Trelænget gård med fritliggende stuehus, to sammenbyggede avlslænger og udhuse. Grundmuret stuehus med blankt murværk og heltag, som er belagt med diagonaltliggende eternitskiferplader. På havesidens midte er placeret en frontkvist. Hovedparten af vinduerne er to-rammede og sprossede. Avlslængerne er ligeledes grundmurede dog med en facade af bindingsværk. Længerne har træbeklædt trempel og heltage med pladebelægning og relativ lille hældning. Der er et fritliggende svinehus og et par træbeklædte udhuse. En mindre gård som har udvidet over en periode, og som er intakt som sådan. Bygningerne bærer præg af flere ombygninger, hvor der er tilføjet nyere materialetyper. Stuehusets heltag og det markerede midterparti præger havesiden. 39
HINNERUP KOMMUNE Riisvej 9 8382 Hinnerup Stuehus: opført 1926-27 Længer: opført 2000 Trelænget gård med fritliggende stuehus, to sammenbyggede avlslænger og et maskinhus. Stuehuset er opført i rødt, blankt murværk på støbt sokkel og har eternitskiferbelagt heltag. På havesiden har huset en markant frontispice i to etager; i gavlen en mindre karnap med skrå afskæringer. Vinduerne er småsprossede og hvidmalede. Der er isat nyere hoveddør i gavlen. Avlslængerne er grundmurede af rødt, blankt murværk og har heltag med bølgeeternit. Længerne har moderne vinduer med helruder og rulleporte. Det samlede anlæg er ikke interessent i fredningssammenhæng, da hele avlsanlægget er nyopført efter en brand. Stuehuset har markante bevaringsmæssige kvaliteter i modsætning til avlslængerne. 40
HORSENS KOMMUNE Over Vrøndingvej 47, Horsens Uthvej 16, Horsens 41
HORSENS KOMMUNE Over Vrøndingvej 47 8700 Horsens Stuehus: opført 1882 Længer: opført 1882 Trelænget gård med fritliggende stuehus og to sammenbyggede længer. Et grundmuret længehus med rødt, blankt murværk og heltag belagt med røde vingetegl. På havesiden er opsat en stor nyere kvist, ligesom der er isat flere ovenlysvinduer på gårdsiden. Døre og vinduer er af nyere dato. Avlslængerne er grundmurede og har kalkede overflader. De har pandepladebelagte heltage og træbeklædt trempel. Længerne har traditionelle støbejernsvinduer og revledøre og -porte. Et mindre gårdanlæg, hvor avlslængerne er relativt uforandrede, og hvor stuehuset er meget ombygget. Stuehusets gårdside præges af mange nyere bygningselementer. 42
HORSENS KOMMUNE Uthvej 16 8700 Horsens Stuehus: opført 1930 Længer: opført 1930 Trelænget husmandsbrug med fritliggende stuehus og to sammenbyggede avlslænger. Stuehuset er grundmuret i blank mur på en støbt sokkel. Det har røde vingetegl på det halvvalmede tag og nyere dør og vinduer. Længerne er ligeledes grundmurede og har nyere tagbelægning på de halvvalmede tage. Bygningerne har traditionelle støbejernsvinduer og nyere porte. Et godt bevaringsværdigt eksempel på et statshusmandsbrug. Ombygninger med mange nyere materialer præger anlægget. Husmandsstedets avlslænger med de markante ubrudte tagflader. 43
KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup Eltangvej 25, Eltang Gammel Skartved 34, Bjert Hylkedalvej 130, Seest Skibelundvej 15, Varmark Vyffsvej 24, Vonsild 44