Nordel. Dansk TSO-handlingsplan for priselastisk elforbrug

Dato: 9. november 2004 Dok.nr.: 207704 v4 Reference: Eltra-KBE/SDK-ANL Elkraft System-MIT/MHN Nordel Dansk TSO-handlingsplan for priselastisk elforbrug Markedskomiteens møde den 22. oktober 2004. Elkraft System a.m.b.a. Telefon: 44 87 32 00 Eltra amba Telefon: 76 22 40 00 Lautruphøj 7 Telefax: 44 87 32 10 Fjordvejen 1-11 Telefax: 76 24 51 80 DK-2750 Ballerup E-mail: elkraft@elkraft.dk DK-7000 Fredericia E-mail: eltra@eltra.dk

Dok.nr. 207704 v5 i Indholdsfortegnelse 1. Indledning og definition af kortsigtet priselastisk elforbrug...2 1.1 Definition af priselastisk elforbrug...2 1.2 Aktivering af elkundernes ressourcer...2 2. Hvorfor priselastisk elforbrug?...3 2.1 Forbedret markedsfunktion mod kapacitetsudbygning...3 2.2 Forbedret markedsfunktion ved indpasning af store mængder vindkraft...3 2.3 Priselastisk elforbrug som spidslast...4 2.4 Driftsøkonomisk gevinst for kunder og leverandører og for samfundet...4 2.5 Forsyningssikkerhed: Tilstrækkelighed og driftsikkerhed...4 2.5.1 Tilstrækkelighed...5 2.5.2 Driftsikkerhed....5 2.5.3 Priselastisk elforbrugs værdi i forhold til forsyningssikkerhed...5 2.5.4 Brownouts...7 2.6 Forebygge misbrug af markedsmagt...7 3. Udgangspunkt for handlingsplan...7 4. Handlingsplan for fremme af priselastisk elforbrug i Danmark....10 4.1 Rådgivning om kortsigtet priselastisk elforbrug som del af netselskabernes erhvervsrådgivning...12 Der kan være behov for en vis efteruddannelse og udarbejdelse af materiale, som kan støtte virksomhederne og rådgiverne...12 4.2 Kortsigtet priselastisk elforbrug i CO 2 -aftale-virksomheder...13 4.3 Interview med energiintensive virksomheder om potentiale for kortsigtet priselastisk elforbrug...13 4.4 Samarbejde med forskningsinstitutioner om kortsigtet priselastisk elforbrug hos mindre elkunder...14 4.5 Dialog med leverandører af udstyr til kortsigtet priselastisk elforbrug og udvikling af netvenlige apparater...15 4.6 To IEA-projekter med dansk deltagelse og EFP-projekter...15 4.7 Udbredelse af timemålere og krav til funktionalitet i relation til kortsigtet priselastisk elforbrug...16 4.8 Nye budformer på Nord Pool til fremme af kortsigtet priselastisk elforbrug...17 4.9 Forskning og udvikling af teknologier for kortsigtet priselastisk elforbrug17 4.10 Analyse af placering af kortsigtet priselastisk elforbrug i indland kontra udland...18 4.11 Real-time-prisinformation om regulerkraft markedstilstand og priser...18 4.12 Katalog over udenlandske erfaringer med kortsigtet priselastisk

Dok.nr. 207704 v5 ii elforbrug...18 4.13 Ændrede afgifter som kan fremme substituering til el ved lave priser...19 4.14 Udvikling af lagringsteknologier...19 4.15 Forsøg med frekvens- og spændingsafkoblet forbrug som kortsigtet priselastisk elforbrug...20 4.16 EFFLOCOM-2...21 4.17 Storskala elvarmeforsøg...21 4.18 Forbrug og nødstrømsanlæg som regulerkraft...22 4.19 Anvendelse af nye elmålere...23 4.20 Informationssystem om prisvariation og beregning af økonomiske fordele ved kortsigtet priselastisk elforbrug...23 4.21 Standardkontrakter for kortsigtet priselastisk elforbrug...24 4.22 Informationsindsats om kortsigtet priselastisk elforbrug...24 5. Afsluttende vurdering...25

Dok.nr. 207704 v5 1 Nordel har i projektet "Ensuring Balance between Demand and Supply in the Nordic Electricity Market" identificeret priselastisk elforbrug som et væsentligt element, der kan sikre, at markedet kan håndtere effektknaphed og tilvejebringe stabile incitamenter til investeringer i ny kapacitet. Markedskomiteen har derfor fra sit afsluttende seminar om projektet den 4. og 5. maj 2004 givet en række anbefalinger til fremme af priselastisk elforbrug: - Udvikling af produkter, vilkår og kommunikation til fremme af priselastisk elforbrug. - Tydeliggør markedsaktørernes ansvar og øge opmærksomheden om risici og på den baggrund udvikle nye kontraktformer. - Fremme udvikling af måleudstyr og kommunikation for elastisk elforbrug. - Udvikle organisatorisk parathed for priselastisk elforbrug. - Aggregere små forbrugere i større grupper, som kan levere priselastisk elforbrug. - Informere forbrugere om mulighederne og værdien af priselastisk elforbrug - Støtte F&U samt pilotprojekter. - Fremme lovgivning og markedsdesign, der kan rumme priselastisk elforbrug. Det blev anbefalet, at hver nordisk TSO i sommeren 2004 skulle udarbejde en handlingsplan for at fremme priselastisk elforbrug. Det blev endvidere anbefalet, at TSO'erne sammen med øvrige aktører skal udvikle procedurer for systematisk overvågning og analyser af priselastisk elforbrug. Dette dokument indeholder den danske handlingsplan for fremme af priselastisk elforbrug fra de to danske TSO'er, Eltra og Elkraft System. Handlingsplanen er opbygget i tre afsnit: 1. Indledning og definition af kortsigtet priselastisk elforbrug 2. Hvorfor priselastisk elforbrug? 3. Handlingsplanen med konkrete punkter i Danmark.

Dok.nr. 207704 v5 2 1. Indledning og definition af kortsigtet priselastisk elforbrug 1.1 Definition af priselastisk elforbrug Priselastisk elforbrug defineres som ændring i elkunders forbrug på kort tid, forstået som aftag af el fra det kollektive elforsyningsnet, som reaktion på et aktuelt prissignal. Ændringen kan være at: - flytte forbrug til en periode med lavere pris, - reducere forbruget i perioder, hvor marginalnytten ved anvendelse ikke overstiger prisen, eventuelt gennem substitution til anden energikilde, - forøge elforbrug, eventuelt som substituering af anden energikilde, når elprisen er lavere end marginalnytten og prisen for anden energikilde. Ændringen i forbruget kan aktiveres enten direkte af elforbrugeren eller af elleverandøren på kundens vegne. Prissignalet fra markedet kan være: - Prisen fra Nord Pools Spotmarked og Elbas - Real-time-priser fra regulerkraftmarkedet eller balancemarkeder - Individuelle priser eller signaler aftalt mellem kunden og elleverandøren. Kortsigtet priselastisk elforbrug reagerer således dynamisk på prisvariation i markederne. Langsigtet priselastisk elforbrug forekommer, når kunder over tid reagerer på en trend i stigende eller faldende elpriser. En stigende trend kan få kunderne til at planlægge mere effektiv elanvendelse gennem investeringer i apparatur med lavere effektforbrug eller direkte spare elforbrug. 1.2 Aktivering af elkundernes ressourcer Der findes forskellige ressourcer hos forskellige kundegrupper, hvor frysehuse, jernstøberier, vandværker, elvarme og belysning (f.eks. gartnerier og veje) kan nævnes som oplagte potentialeområder. Da priselastisk elforbrug relaterer sig til aftaget fra det kollektive net, kan der identificeres forskellige ressourcer hos kunderne, der falder ind under definitionen. Det vil sige ressourcer, som kan reducere eller forøge kundernes aftag. Især større kunder vil nogle gange have et potentiale ud over muligheden for at omlægge forbrug.

Dok.nr. 207704 v5 3 - Det kan f.eks. være muligt at supplere egentlige forbrugsreduktioner ved opstart af egenproduktion, hvis markedsprisen på el overgår prisen ved egenproduktion. - Nogle større kunder har flere energikilder at skifte imellem og kan aftage ekstra el, når elprisen er lavere end prisen for anvendelsen af alternative energikilder. - Opstart af nødstrømsanlæg kan i visse situationer være attraktivt, hvis markedsprisen på el overgår prisen ved egenproduktion, især i regulerkraftmarkedet. Nødstrømsanlæg forventes derfor at blive en niche inden for priselastisk elforbrug. Små kunder vil normalt kun have mulighed for at flytte eller begrænse forbruget. Elvarmekunder er et eksempel på mindre kunder med et potentiale, da komforttabet ved kortvarige afbrud af varmen er begrænset. 2. Hvorfor priselastisk elforbrug? 2.1 Forbedret markedsfunktion mod kapacitetsudbygning Et elmarked, hvor efterspørgslen er uelastisk, kan få problemer med at danne priskryds i ekstreme situationer som følge af mangel på spidslastkapacitet eller stor andel fluktuerende og prisuafhængig produktion. Incitamentet for kommercielle aktører til at bygge ny kapacitet skabes af en stabil prisudvikling, hvor der gradvis kommer flere prisspidser og/eller perioder med højere priser. Priselastisk elforbrug vil stabilisere markedets funktion, så der er en høj sikkerhed for markedsclearing og stabil prisdannelse også når behovet for investeringer i ny kapacitet viser sig. Med priselastisk elforbrug sender kunderne et prissignal til producenterne om betalingsviljen for de sidste MWh og skaber dermed et stabilt grundlag for kommercielle investeringer i ny kapacitet. 2.2 Forbedret markedsfunktion ved indpasning af store mængder vindkraft På samme måde kan nye elanvendelser, der bliver rentable ved lave priser, sikre mulighed for indpasning af øgede mængder vindkraftproduktion. Den internationale markedsåbning har hidtil sikret, at vi har kunnet håndtere den distribuerede produktion teknisk. I fremtidens elsystem med endnu større andel vindkraftproduktion kan priselastisk elforbrug give et stærkt og effektivt bidrag til indpasningen af den miljøvenlige elproduktion i markedet. Elproduktionen fra vindkraft kan svinge meget fra time til time.

Dok.nr. 207704 v5 4 Hvis elforbruget er uelastisk, må de øvrige kraftværker udligne vindkraftens udsving. Med priselastisk elforbrug vil elkunderne kunne bidrage til at udnytte vindkraften, når det blæser, og elprisen er lav, ved at flytte forbrug fra andre timer, hvor elprisen er høj, og vindkraftproduktionen lavere. Elforbruget er derved ikke længere uelastisk, og behovet for reserver fra konventionelle kraftværker reduceres. 2.3 Priselastisk elforbrug som spidslast Priselastisk elforbrug kan i driftstimen begrænse behovet for at opstarte spidslastanlæg. Uden priselastisk elforbrug reagerer kunder ikke på prissignalet, og spidslastforbrug skal dækkes. Hvis kunderne får et prissignal og ikke vil betale marginalprisen for ekstra elproduktion, så falder spidslastforbruget. Aktivering af forbrugssiden kan på denne måde reducere behovet for etablering af spidslastkapacitet, i det omfang forbrugsreaktioner er økonomisk attraktive. Spidslastanlæg har typisk en høj marginalpris pr. MWh og dårlige miljøegenskaber. Det vil samfundsøkonomisk og miljømæssigt være en fordel, hvis elforbrug bliver afbrudt, når det ikke har en nytteværdi over marginalomkostningen for spidslastanlæggene. Derved begrænses spidslastbehov og prisspidser i markedet. Priselastisk elforbrug kan desuden give en miljøfordel, hvis flytning af forbrug giver bedre udnyttelse af den uplanlagte vindkraft og dermed fortrænger fossil elproduktion. 2.4 Driftsøkonomisk gevinst for kunder og leverandører og for samfundet Priselastisk elforbrug kan realisere driftsøkonomiske gevinster for kunder og elleverandører. Desuden sikres realiseringen af det samfundsøkonomiske optimum, hvor værdien i forbrug af den marginale enhed modsvarer dennes produktionsomkostninger. Den enkelte kunde kan opnå en gevinst ved at optimere elforbruget i henhold til priserne, herunder ved substitution med andre energikilder eller tidsmæssige forskydninger. Herudover kan priselastisk elforbrug fungere som en væsentlig risikoafdækning for forbrugere og elleverandører, der i dag er sårbare over for perioder med høje priser. Situationer med over- eller underinvestering i elsektoren minimeres, da der skabes en korrekt balance mellem udbud og efterspørgsel med basis i den marginale værdisætning. 2.5 Forsyningssikkerhed: Tilstrækkelighed og driftsikkerhed De to elementer tilstrækkelighed og driftsikkerhed operationaliserer tilsammen forsyningssikkerhedsbegrebet, og opdelingen gør det muligt nærmere at vurdere, hvordan priselastisk elforbrug kan bidrage til forsyningssikkerheden.

Dok.nr. 207704 v5 5 2.5.1 Tilstrækkelighed gælder - Energiressourcer leveringssikkerhed, udtrykt som systemets evne til med fastlagt netkvalitet at levere den ønskede mængde energi til kunder. - Produktions- og transmissionskapacitet leveringspålidelighed, udtrykt som systemets evne til på et givet tidspunkt at levere den ønskede mængde effekt til kunder. Der er dermed tale om en vurdering af, om der er tilstrækkelig produktions- og transmissionskapacitet til rådighed for at dække den aktuelle efterspørgsel efter el. Værdisætningen sker i markedet, hvor prisen afspejler, hvor anstrengt systemet er, det vil sige, i hvor høj grad kravet om tilstrækkelighed er udfordret. I et elsystem, hvor Danmark er placeret mellem det nordiske og det europæiske elsystem, er tilstrækkelighed også et spørgsmål om udvekslingskapacitet. Priselastisk elforbrug i Danmark eller i vores nabolande med tilstrækkelig kapacitet på udlandsforbindelserne kan medvirke til at højne tilstrækkeligheden, idet prissignalet kan afkoble forbrug, som ikke er den aktuelle pris værd, eller fremme anvendelse af el i stedet for andre energikilder, når prisen er meget lav. Som forklaret i afsnit 2.1, kan priselastisk elforbrug blive en afgørende faktor, når det skal sikres, at produktionssystemet udbygges tilstrækkeligt. 2.5.2 Driftsikkerhed er et mål for systemets evne til at modstå forstyrrende hændelser. Priselastisk elforbrug kan bidrage til at styrke elsystemets evne til at modstå fejl og dermed også højne driftsikkerheden, hvis et stigende prissignal formår at få kunder til at frakoble forbrug. Frakobling af forbrug ved et real-timeprissignal kan begrænse situationer med accelererende fejl, hvor systemet er truet af totalt nedbrud, og dermed værne vigtige funktioner mod frakobling. Forbrugsaflastning har ofte meget kort aktiveringstid, hvorfor det er muligt at reagere på real-time-priser. De systemansvarlige virksomheder har ansvaret for sikker drift af elsystemet i driftsdøgnet. Det kan betragtes som en naturlig monopolaktivitet. I den forbindelse køber de systemansvarlige virksomheder operationelle reserver og systemtjenester for at sikre rådighed over de nødvendige ressourcer til at løse denne opgave. Forbruget kan indgå i disse markeder på lige fod med produktionssiden og må på grund af den ofte hurtige responstid potentielt antages at kunne levere både manuelle, automatiske og frekvensstyrede reserver. 2.5.3 Priselastisk elforbrugs værdi i forhold til forsyningssikkerhed Betalingen for de operationelle reserver og systemtjenester kvantificerer prisen for driftsikkerhed. Enhver anden betaling for driftsikkerhed end gennem disse markeder, forstyrrer markedsdannelsen og leder til suboptimale beslutninger hos markedets aktører. Der kan blive behov for at justere produkterne i marke-

Dok.nr. 207704 v5 6 derne for systemtjenester og operationelle reserver for at gøre det lettere for forbrugssiden at deltage, blandt andet ved kortere reservationsperioder på dage eller dele af dage. Tilstrækkeligheden af de naturlige infrastrukturmonopoler er helt naturligt centralt styret gennem planlægning hos de systemansvarlige virksomheder og ansvarlige for de regionale og lokale net. Omkring tiltag til at sikre forsyningssikkerheden har Nordel i sine konklusioner fra projektet "Ensuring Balance between Demand and Supply in the Nordic Electricity Market" givet følgende, anbefalede tiltag: Nordisk Ministerråd anbefales at undersøge, hvorledes de nationale lovgivninger og reguleringer angående system- og balanceansvar kan blive harmoniseret for at fremme den langsigtede vision for den nordiske markedsmodel. Det understreges, at: - De systemansvarliges (TSO'erne) balanceansvar, i det udviklede nordiske marked, skal begrænses til operationelle reserver. - Markedsdeltagernes opgave er at sikre tilstrækkelig og tilgængelig spidslastkapacitet. - Regler og lovgivning sørger for en fair markedsplads for aktørerne i relation til risiko og omkostninger. Inden for rammerne af ovenstående, klare opdeling af roller og ansvar kan TSO'erne ligeledes bidrage til markedsfunktionen ved at overvåge udviklingen i effektbalancen og ved at forstærke signalerne til markedet til vedligeholdelse og udvikling af spidslastkapacitet og priselastisk elforbrug. Endvidere anbefales det: - Central planlægning og rekvirering af spidslastkapacitet er ikke forenelig med den nordiske markedsmodel og skal derfor undgås. Handlingerne foreslået i projektet (bl.a. aktivering af priselastisk elforbrug) vil understøtte fremdriften til forbedring af markedsmekanismen. - De systemansvarlige skal tilslutte sig fælles rammer for igangsættelse af eventuelle nye overgangsordninger til fremskaffelse af spidslastkapacitet, hvis sådanne ordninger måtte være nødvendige i fremtiden. Overgangsordninger skal ophæves inden for den på forhånd fastsatte overgangsperiode.

Dok.nr. 207704 v5 7 2.5.4 Brownouts Priselastisk elforbrug forventes at kunne anvendes af systemansvaret til at imødegå "brownouts", når kritiske situationer i elsystemet kræver afbrydelse af dele af forbruget for at undgå et egentligt "blackout" med total nedbrud. Ved "brownouts" forstås normalt periodisk afbrydelse af elforbrug i visse geografiske områder, bestemt af elsystemets struktur. Afbrydelsen af elforbrug har til formål at skabe øjeblikkelig balance mellem utilstrækkelig elproduktion og "for stort" elforbrug. Californien oplevede i sommeren 2001 og Italien i juni 2003 længere perioder, hvor disse periodiske afbrydelser var nødvendige for systembalancen. Alternativet er total kollaps af elsystemet til skade for alle elkunder. Brownouts søges annonceret på forhånd, så borgere og virksomheder kan træffe forholdsregler til imødegåelse af farlige situationer. Disse typer afbrydelser af elforbrug har imidlertid den svaghed, at der ikke sondres mellem elkunders økonomiske konsekvenser af afbrydelsen. Gentagende afbrydelser får derfor ofte den følge, at virksomheder med vitale elbehov investerer i egen nødforsyning. Priselastisk elforbrug kan bruges til at imødegå brownouts. Elkunder kan gennem deres elhandler tilkendegive, hvor meget elforbrug de er villig til at lade afkoble mod økonomisk kompensation. Elhandleren kan tilbyde systemansvaret summen af kunders afbrydelige elforbrug mod betaling. Systemansvaret får dermed mulighed for at afbryde nødvendige effektmængder for at sikre systembalancen, uden at være tvunget til at tvangsafbryde i form af brownouts. 2.6 Forebygge misbrug af markedsmagt Priselastisk elforbrug kan medvirke til at udhule fortjenesten for producenter, der påtænker at udnytte dominerende positioner. Producenter vil således ikke længere kunne spekulere i elkundernes manglende reaktion på stigende priser og dermed opnå en urimelig fortjeneste på kundernes bekostning med forvridning af kundernes langsigtede valg mellem energikilder til følge. Markedspladsen vil kalkulere med kundernes reaktion på stigende elpriser og dermed forebygge udnyttelse af markedsmagt. 3. Udgangspunkt for handlingsplan Eltra og Elkraft System finder det vigtig at fremme mulighederne for det priselastiske elforbrug ved at udvikle værktøjer og støtte demonstrationsprojekter. Dette vil fremme det priselastiske elforbrug i det omfang at information og nye værktøjer (f.eks. standardkontrakter) er de aktuelle barrierer for udbredelsen.

Dok.nr. 207704 v5 8 Der findes ikke nogen metode til at opgøre potentialet for priselastisk elforbrug, der er bedre end markedets accept af værktøjet. I markedssystemet er beslutningsprocessen også på dette punkt decentraliseret til markedsaktørerne, der bærer den økonomiske risiko og gevinstmulighed. Både elkunder og elhandler må have mulighed for at opnå en økonomisk gevinst ved priselastisk elforbrug, hvis priselastisk elforbrug skal opnå udbredelse. Den økonomiske gevinst skal genereres som resultat af dispositioner i markedet og ikke som subsidier. I udgangspunktet er man nødt til at skelne mellem det tekniske og det økonomiske potentiale for priselastisk elforbrug. Det tekniske potentiale defineres som det forbrug, (MW) der er teknisk mulighed for at afbryde uden overvejelse af omkostningerne herved. Det økonomiske potentiale er den mængde elforbrug (MW), som det er samfundsøkonomisk attraktivt at afbryde. Det tekniske potentiale må antages at være størstedelen af det samlede forbrug. En relevant opgørelse af det økonomiske potentiale for priselastisk elforbrug må i sagens natur præsenteres som en funktion af prisudviklingen og ikke mindst antallet af prisspidser. Hver enkelt elkunde har unikke præferencer i relation til, hvor meget elforbrug der kan og må afbrydes. Afgørelsen om mængden af elforbrug, der gøres priselastisk, skal derfor foregå hos elkunden. Elkunden opgør den marginale nytte ved at fastholde et elforbrug i forhold til marginalgevinsten ved at afbryde, målt i forhold til den aktuelle spotpris og eller regulerkraftpriser. Elhandleren er bindeled mellem elkunden og markedet. Summen af en gruppe elkunders præferencer udgør den portefølje, elhandleren byder ind i markedet. Elhandleren kan stimulere elkunden til at udvide deltagelsen i priselastisk elforbrug gennem en kurv af tilbud, som er teknisk og økonomisk tilgængelige i markedet. Den tekniske udvikling må forventes at øge det økonomiske potentiale i takt med, at nye målere og kommunikationsværktøjer vinder frem i udbredelse, og prisen ved disse som følge heraf falder. Der foreligger endnu ikke en grundig analyse af den forventede prisudvikling og det heraf følgende økonomiske potentiale for aktivering af det priselastiske elforbrug. Som et groft skøn på den markedsmæssige værdi af priselastisk elforbrug kan priserne på driftsreserver anvendes, da priselastisk elforbrug som nævnt er en relevant udbyder af disse reserver. Med en pris på op mod 500.000 DKK/MW/år for manuelt aktiverede regulerkraftreserver giver det en årlig potentiel kapacitetsbetaling til det priselastiske elforbrug, der burde gøre det attraktivt, hvis barriererne nedbrydes. Værdien er endnu højere, hvis der i stedet for priserne for regulerkraftreserver anvendes priserne for momentane-/frekvensstyrede reserver. Værdien er formodentlig lavere, hvis det priselastiske elforbrug udelukkende anvendes til optimering af indkøb i spotmarkedet.

Dok.nr. 207704 v5 9 Jo flere produkter elhandlerne tager med i deres sortiment til elkunderne, des flere elkunder vil finde en produktsammensætning, der matcher elkundens potentiale. Det er derfor af afgørende betydning for udbredelsen og volumen i priselastisk elforbrug, at elhandlerne spiller en aktiv rolle. Hvis en forbruger har et kontinuert forbrug på 1 MW i alle årets 8.760 timer, og al el indkøbes på markedet, vil omkostningen til dette ved en årlig gennemsnitlig markedspris på 220 DKK/MWh være ca. 1.900.000 DKK. Det vil således sige, at den potentielle kapacitetsbetaling for at stå til rådighed som reguleringsreserve svarer til over 25 % af udgiften til markedsel. Incitamenterne er derfor til stede i markedet. Det er vanskeligt at fastsætte præcise målsætninger om volumen af det priselastiske elforbrug. Det er imidlertid allerede nu vigtigt at fjerne barriererne, for at forbrugerne tilbyder det priselastiske elforbrug i markedet Der er igangsat projekter, hvis formål er at få afdækket potentiale for priselastisk elforbrug hos større erhvervskunder og potentialer hos mindre elkunder samt identificering af de barrierer, som hindrer optimering af priselastisk elforbrug. Alle disse projekter forventes afrapporteret i 2005 til 2007. Herefter foreligger et bedre grundlag for en målrettet udbredelse af priselastisk elforbrug. Det er hensigten årligt at revidere denne handlingsplan. Inspiration til yderligere aktiviteter og til koordination af aktiviteter forventes at kunne findes i handlingsplanerne fra de øvrige TSO er. Østdanmark Østdanmark er synkront forbundet med Sydsverige, hvilket har fordele og ulemper. De kraftige forbindelser til Sverige medvirker til en effektiv integration med hensyn til spotmarkedet. Der er kun få timer i løbet af året, hvor Østdanmark og Sverige er forskellige prisområder. Den gode forbindelse til Sverige betyder også, at behovet for regulerkraft i vidt omfang dækkes via det fællesnordiske regulerkraftsystem, NOIS, hvilket er en teknisk og økonomisk effektiv løsning. Den synkrone forbindelse giver imidlertid også et fællesskab med hensyn til effektbalancen. Effektbalancen i Sverige er negativ og er forværret med lukningen af Barsebäck i 2005. Særlig i Sydsverige, syd for det såkaldte snit 4, er effektbalancen kritisk. Elkraft Systems bestyrelse har derfor besluttet, at der i en overgangsperiode ønskes en positiv effektbalance i Østdanmark. Effektbalancen er relativ skærpet i Østdanmark, hvis man ser frem til f.eks. 2008, idet Energi E2 i oktober 2004 har meddelt, at der skrottes 1.300 MW, allerede i 2008.

Dok.nr. 207704 v5 10 I Elkraft Systems Systemplan 2004 er der en række virkemidler til at bedre effektbalancen analyseret. Blandt disse er priselastisk elforbrug og nødstrøm nævnt, hvor der som pejlemærker for år 2015 er angivet henholdsvis 150 MW priselastisk elforbrug og 75 MW nødstrøm. Udmeldingerne fra Energi E2 og lukningen af Barsebäck fra 2005 betyder en skærpelse i forhold til den tidligere situation. På denne baggrund vurderer Elkraft System aktuelt, hvilke pejlemærker for Østdanmark der kan opstilles for år 2008. Det priselastiske elforbrug er tænkt at være fordelt på flere markeder. Op til halvdelen kan tænkes at være systemydelser, mens resten tænkes at blive realiseret i de kommercielle markeder: Spotmarkedet (day-ahead) og Elbas (timemarked). De aktiviteter, som er beskrevet i det følgende, har en overvægt af udrednings- og demonstrationsaktiviteter. Det vurderes, at der er behov for flere fuld-skala-aktiviteter, hvis pejlemærkerne for 2008 og 2015 skal nås. På baggrund af udredningerne og demonstrationsprojekterne kan der udvikles nye fuldskala-aktiviteter. Spørgsmålet om udbredelse af timemålere har en særlig vigtighed i den forbindelse. Vestdanmark Eltra finder det ikke på nuværende tidspunkt formålstjenligt at opstille konkrete pejlemærker for omfanget af det priselastiske elforbrug. Dette skyldes, at der som beskrevet endnu ikke er gennemført tilbundsgående analyser af det økonomiske potentiale. Eltra ønsker målrettet at identificere og udfordre de barrierer, der hindrer det priselastiske elforbrug i at vise sig i markedet. På denne måde overlades det til markedets aktører at realisere det priselastiske elforbrug i den takt det viser sig lønsomt. 4. Handlingsplan for fremme af priselastisk elforbrug i Danmark. De to danske systemansvarlige TSO'er, Eltra og Elkraft System, har som bidrag til Nordel en række aktiviteter til udvikling og fremme af priselastisk elforbrug. Listen er opdelt i Udviklingsprojekter, Demonstrationsprojekter og Fuld-skalaaktiviteter. Der er markering for, hvilke typer elkunder projekterne er møntet på, hvilke elmarkeder der er relevante for projekterne og endelig, hvilke aktører der inddrages i projektet. Til sidst er der en angivelse af, på hvilket stadie projektet er.

Dok.nr. 207704 v5 11 Bruttoliste Kunde Marked Aktører! Aktiviteter for fremme af kortsigtet priselastisk elforbrug i Danmark Skabelon afregnet Time afregnet Spot og Elbas Regulerkraft Systemtjenester Reserver Systemansvarlige Netvirksomheder Elleverandør Myndigheder Forskning Leverandører Projektstatus Udviklingsprojekter 1 Rådgivning om priselastisk elforbrug som del af netselskabernes erhvervsrådgivning. 2 Priselastisk elforbrug i CO 2 -aftale-virksomheder. 3 Interview med energi-intensive virksomheder om potentiale for priselastisk elforbrug. 4 Samarbejde med forskningsinstitutioner om priselastisk elforbrug hos mindre elkunder. 5 Dialog med leverandører af udstyr for priselastisk elforbrug og udvikling af net- venlige apparater 6 To IEA-projekter med dansk deltagelse og EFP-projekter. 7 Udbredelse af timemålere og krav til funktionalitet i relation til priselastisk elforbrug. 8 Nye budformer på Nord Pool til fremme af priselastisk elforbrug. 9 F&U af teknologier for priselastisk elforbrug. 10 Analyse af placering af priselastisk elforbrug i Danmark versus i udland. 11 Real-time-prisinformation om regulerkraft markedstilstand og priser. 12 Katalog om udenlandske erfaringer med priselastisk elforbrug. 13 Ændrede afgifter som kan fremme substitution til el ved lave priser. 14 Udvikling af lagerteknologier. Demonstrationsprojekter 15 Forsøg med frekvensafkoblet forbrug som priselastisk elforbrug. 16 EFFLOCOM-2 17 Storskala elvarmeforsøg. 18 Nødstrømsanlæg og forbrug som regulerkraft. 19 Anvendelse af nye elmålere. Fuld skala aktiviteter 20 Informationssystem om prisvariationer og beregning af økonomisk fordele ved priselastisk elforbrug.

Dok.nr. 207704 v5 12 Bruttoliste Kunde Marked Aktører! Aktiviteter for fremme af kortsigtet priselastisk elforbrug i Danmark Skabelon afregnet Time afregnet Spot og Elbas Regulerkraft Systemtjenester Reserver Systemansvarlige Netvirksomheder Elleverandør Myndigheder Forskning Leverandører Projektstatus 21 Standardkontrakter for priselastisk elforbrug. 22 Informationsindsats om priselastisk elforbrug. Noter: For kolonne "status" har symbolerne følgende betydning: = Projekter som er i gang = Projekter som er forestående = Projekter som er planlagt Projektbeskrivelser: Kort beskrivelse af de danske projekter til fremme af priselastisk elforbrug. Nummereringen refererer til numrene i skemaoversigten: 4.1 Rådgivning om kortsigtet priselastisk elforbrug som del af netselskabernes erhvervsrådgivning Netselskaberne har en omfattende aktivitet med rådgivning af erhvervskunder om energibesparelser. Der gennemføres en indledende rådgivning i omkring 2.000 virksomheder per år. Omkostningerne til rådgivningen dækkes over elregningen som en DSM-aktivitet (Demand Side Management). Netselskaberne har ca. 200 energirådgivere. Rådgivningen består af en gennemgang af virksomhedernes elanvendelse for at finde mulige, rentable elbesparelser. Rådgivningen kunne udvides med at omfatte mulighederne for at gøre elforbruget priselastisk. Der kan være behov for en vis efteruddannelse og udarbejdelse af materiale, som kan støtte virksomhederne og rådgiverne. Eltra og Elkraft System tager kontakt til Elfor og Energistyrelsen for at drøfte denne mulighed. Det drøftes, om udvidelse af aktiviteten kan klares inden for den nuværende bekendtgørelse. Rådgivningen vil give flere erfaringer om det praktiske potentiale og vil kunne støtte de øvrige aktiviteter med mere opmærksomhed om emnet. Det kan for eksempel sættes som målsætning, at der fremover skal realiseres 10 MW priselastisk forbrug via denne indsats efter fire års aktivitet.

Dok.nr. 207704 v5 13 4.2 Kortsigtet priselastisk elforbrug i CO 2 -aftale-virksomheder Virksomheder med energiforbrug, som er beskrevet på "procesenergilisten", kan opnå en reduktion i betalingen af CO 2 -afgifter, hvis de indgår en aftale med Energistyrelsen. Aftalen omfatter, at der skal indføres certificeret energiledelse med henblik på at realisere energibesparelser. I dag har omkring 100 virksomheder og 3 brancheforeninger energiaftaler. Alle disse virksomheder er energi-, men ikke nødvendigvis elintensive. Aftalevirksomhederne er den målgruppe blandt alle elforbrugere, som vurderes at kunne få størst udbytte af at gøre elforbruget prisfølsomt. Ikke mindst det store volumen i elforbruget gør virksomhederne attraktive. Eltra og Elkraft System tager kontakt til Energistyrelsen for at drøfte mulighederne for at indarbejde det kortsigtede priselastiske elforbrug direkte i aftalegrundlaget eller andre måder at nå disse virksomheder. 4.3 Interview med energi-intensive virksomheder om potentiale for kortsigtet priselastisk elforbrug Virksomheder med stort elforbrug er velegnede som aktører i markedet for reguleringsreserver, ligesom de kan tilføre en betragtelig mængde priselastisk forbrug til spotmarkedet. Ligeledes skulle det store volumen og de for erhvervene mere lempelige afgiftsvilkår gøre, at en gevinst ved priselastisk elforbrug vil kunne reducere elregningen relativt meget. Dynamikken i de store forbrugeres deltagelse i elmarkedet har dog hidtil været beskeden. Efterspørgslen har kun i begrænset omfang reageret på prissignaler fra markedet. Dette kan fundamentalt skyldes et eller flere af mindst tre forhold. For det første kan årsagen være, at gevinsten ved priselastisk elefterspørgsel er for lille til at dække transaktionsomkostningerne. En anden forklaring kan være, at der mangler produkter fra elhandlerne, der honorerer kunders priselastiske adfærd. En tredje mulighed er, at der er manglende viden i virksomhederne omkring potentialet i priselastisk elefterspørgsel. Eltra og Elkraft System har i samarbejde med Foreningen af Slutbrugere af Energi og Dansk Forening for Industriel Elteknik iværksat et projekt, hvis formål er at få identificeret og kvantificeret elanvendelser i virksomheder, hvor priselastisk elforbrug bør være oplagt. Alle de største elforbrugere i Danmark kontaktes direkte. Se desuden afsnit 4.1 om rådgivning. I projektet indgår også udvikling af en forretningsmodel på området, ligesom projektet har til formål gennem dialogen at bevidstgøre de store elforbrugere om de potentialer og indtjeningsmuligheder, der er i priselastisk elforbrug. Projektet er i opstartsfasen og forventes afsluttet i midten i af 2005.

Dok.nr. 207704 v5 14 4.4 Samarbejde med forskningsinstitutioner om kortsigtet priselastisk elforbrug hos mindre elkunder Transaktionsomkostningerne for store elkunder ved udnyttelse af priselastisk elforbrug gennem investering i kommunikation, it og reguleringsudstyr har et omfang, hvor investeringen kan tjenes hjem over en rimelig tid. For mindre og små elkunder er investeringen i nødvendigt udstyr fortsat en hindring for deltagelse i priselastisk elforbrug. Der er forventning til, at interessen for priselastisk elforbrug i mange lande vil bringe komponentomkostningerne ned. Dog vil der fortsat være betydelige it- og kommunikationsomkostninger hos handelsselskaber. Når tekniske hindringer er overvundet, skal elkunderne overbevises om, at det vil være en økonomisk fordel og uden tab af komfort at deltage i priselastisk elforbrug. I den forbindelse er der brug for at få udarbejdet en forretningsmodel, som gør det attraktivt for både elhandlere og elkunder at udnytte priselastisk elforbrug. Der skal antageligt sammensættes en "kurv" af tilbud om udnyttelse af lave spotpriser, deltagelse med regulerkraft, frekvensafkobling, nødafkobling og lignende, før den samlede økonomiske fordel bliver attraktiv. Disse forhold kan udviklingen af en forretningsmodel afdække. Opgaven med udvikling af en forretningsmodel kunne naturligt placeres hos en handelshøjskole og vil strække sig frem til udgangen af 2005. Når en elkunde har indgået aftale om deltagelse med priselastisk elforbrug, og netselskabet har installeret den nødvendige interaktive elmåler med timeregistrering af forbrug, så vil de fleste kunders ønske om komfort og automatisering stille krav om, at kundens elforbrugende udstyr kan modtage og reagere på automatiske signaler om tænd/sluk. Der foregår udvikling af standarder for sådan kommunikation og komponentapplikationer hos en række af de store producenter af eludstyr. Til afdækning af udviklingen samt anbefalinger af, hvilke teknologier der er fremtidssikret, er der etableret et samarbejde med Center for Pervasive Computing, Alexandrainstituttet, Århus Universitets fakultet for Informationsteknologi. På temadagen om "Nytteværdien af interaktive elmåling", 9. juni 2004 i Vejle, blev de første analyser fremlagt. Konferencens materialer kan hentes på hjemmesiden: http://www.eltra.dk/show.asp?id=15574.

Dok.nr. 207704 v5 15 4.5 Dialog med leverandører af udstyr til kortsigtet priselastisk elforbrug og udvikling af netvenlige apparater Mulighederne for at indbygge intelligens i nyt elforbrugene udstyr er store. Det kan f.eks. være indbygning af styringselektronik i udstyr til køling, frysning, pumpning, vejbelysning eller pumpeudstyr. Eller det kan være udvikling af moduler i SRO-anlæg (Styring, Regulering og Overvågning), som kan modtage prissignaler og optimere bygningsdrift efter disse. Sigtet kan både være spotmarkedet, Elbas eller systemydelserne. Denne aktivitet skal ses i sammenhæng med interviewrunden med energi-intensive virksomheder. Se desuden afsnit 4.3. Netvenlige apparater (Grid Friendly Appliances) drejer sig om indbygning af elektronik i elforbrugende udstyr, som er i stand til f.eks. at reagere på frekvensændringer. 4.6 To IEA-projekter med dansk deltagelse og EFP-projekter Priselastisk elforbrug og Demand Response-systemer er ikke kun et område, der prioriteres i Danmark og resten af Norden. IEA (International Energy Agency) har igangsat to store F&U-projekter til afdækning og udvikling på området. Eltra og Elkraft System er aktive i begge projekter. Det er målet, at Danmark holder sig på forkant med og bidrager til udviklingen af både det teoretiske grundlag for og de praktiske metoder til at realisere det priselastiske elforbrug. Eltra og Elkraft System ser især mulighed for at bidrage med den nordiske markedstankegang. Målerprojektet: Har til formål, at mindre elkunder kan deltage i priselastisk elforbrug. IEA Task XI, om udvikling af måling af tidsafhængigt elforbrug. Projektet er funderet under IA-DSM i IEA og har titlen "Time of Use Pricing and Energy use for Demand Managament Delivery". En del af projektets formål er internationalt samarbejde omkring udvikling af standarder for målere samt indhentning af erfaringer fra deltagerlandene omkring anvendelsen af nye interaktive målere. Projektet løber frem til april 2005. I projektet deltager foreløbigt 7 lande, foruden Danmark. Forretningsmodeller: Har til formål at udvikle metoder, der gør deltagelse i priselastisk elforbrug til et fordelagtigt forretningsområde. IEA Task XIII, om udvikling af økonomiske modeller for efterspørgsels respons. Projektet er funderet under IA-DSM i IEA og har titlen "Demand Response Resources".

Dok.nr. 207704 v5 16 De primære formål med dansk deltagelse er: - At vurdere værdien af Demand Response til at bidrage til forsyningssikkerhed, modvirke markedsmagt og indgå i driftsoptimering. - At identificere størrelsen af værdier af Demand Response, som muligvis ikke for nuværende opfanges af markedsprisen, og vurdere, hvordan disse værdier gøres tilgængelige i markedet gennem nye produkter og køb af driftsreserver. - At opstille forretningsmodeller for gennemførelse af Demand Response og vurdere kasseregnskab for involverede aktører. - At identificere barrierer for gennemførelse af Demand Response og give forslag til at overvinde disse, hvor det er cost-effektivt for elforbrugere og elhandlere. Projektet løber frem til april 2006. I projektet deltager foreløbigt 13 lande, foruden Danmark, med potentiale for 17 lande. EFP-projekter EFP er Energi Forsknings Projekter med støtte fra Energistyrelsen. Eltra og Elkraft System deltager i tre EFP-projekter, der har indhold, som relateres til kortsigtet priselastisk elforbrug: - EFP-projekt om "Værdisætning af det fleksible forbrug" gennemføres i perioden 2004-2006. - EFP-projekt om "Forsyningssikkerhed og økonomisk efficiens i det fremtidige elsystem" gennemføres i perioden 2003-2004. - EFP-projekt om "Modellering af imperfekt konkurrence på nordiske elmarkedet med brug af Balmorel-modelværktøjet" gennemføres i perioden 2003-2004. 4.7 Udbredelse af timemålere og krav til funktionalitet i relation til kortsigtet priselastisk elforbrug Flere lokale netselskaber i Danmark igangsætter i disse år betragtelige investeringer i udskiftning af målerparken med fjernaflæste elmålere med time- /kvartersregistering. Det er hensigtsmæssigt, at de målere, der installeres, er forberedt for tovejskommunikation og timeregistrering af elforbruget, så man på sigt kan udvikle forskellige systemer til fjernkontrol af elbelastningen og dermed fremme det priselastiske elforbrug. Eltra og Elkraft System vil derfor holde en tæt dialog med netselskaberne gennem udskiftningsprocessen og vurdere, hvilke standardiseringskrav der bør gælde.

Dok.nr. 207704 v5 17 I arbejdsgruppen omkring detailmarkedsdesign er netselskabernes organisation blevet bedt om at levere et udredningspapir om sagen. 4.8 Nye budformer på Nord Pool til fremme af kortsigtet priselastisk elforbrug Nord Pool har en række budformer, f.eks. almindeligt timebud, blokbud og fleksibelt timebud. En række typer af priselastisk elforbrug kan kun vanskeligt anvende disse budformer. Dette er tidligere beskrevet i Nordel-rapporten (Activating Price Elastic Demand at High Prices) og i Elkraft Systems rapport om elprisen (Temarapport om elprisen, 15.11.2002, bilag 5.1). 4.9 Forskning og udvikling af teknologier for kortsigtet priselastisk elforbrug De systemansvarlige virksomheder Eltra og Elkraft System har ansvar for forskning og udvikling. Dels for PSO-forskningen og dels for egne forskningsaktiviteter inden for elsystemet. PSO-forskningen får tilført 100 mio. DKK om året til forskning i miljøvenlig elproduktion. Denne ramme forhøjes fra 2005 til 130 mio. DKK og udvides til også at omfatte priselastisk elforbrug. Eltra og Elkraft System har til opgave at støtte forskningsaktiviteter efter årlige ansøgningsrunder. De systemansvarlige har behov for at få udviklet nye metoder til levering af systemtjenester og anvender derfor egne midler til F&U. Priselastisk elforbrug vil kræve en del udvikling, pilotprojekter, demonstrationsprojekter og egentlig forskning. De systemansvarlige vil kunne stille midler til rådighed for teknologier, der fremmer priselastisk elforbrug. Også andre F&U-ordninger omfatter emner med relevans for det priselastiske elforbrug: - Fonden for Højteknologisk Udvikling, som igangsættes i 2005, nævner energisektoren som indsatsområde. Dette omfatter intelligente teknologier til styring af elforbruget og elproduktionen. - Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) har under drøftelse af EFP- 2005-programmet også fremhævet styringsteknologier blandt andet til forbrugssiden i et distribueret markedsorienteret energisystem. - EU og Nordisk Energiforskningsprogram har også midler med relation til forbrugssiden. Eltra og Elkraft System vil medvirke til en samordning af de forskellige programmer.

Dok.nr. 207704 v5 18 4.10 Analyse af placering af kortsigtet priselastisk elforbrug i indland kontra udland I sammenhængende eller forbundne elmarkeder med stærke overføringsforbindelser er en række af de gevinster, der er nævnt i afsnit 2, ikke afhængige af, hvor det priselastiske forbrug geografisk er placeret. Forskellige elforbrugsmønstre muliggør, at det priselastiske forbrug kan aktiveres først, der hvor det fysiske potentiale er størst og transaktionsomkostningerne mindst. Potentialet for, at store industrier i nabolandene byder driftsreserver ind i optionsmarkedet, er langt større grundet anden industristruktur. Eltra og Elkraft System vil derfor støtte projekter for udvikling af priselastisk elforbrug i nabolande, hvor det viser sig muligt og hensigtsmæssigt. De danske TSO'er vil desuden arbejde for, at der i internationalt regi f.eks. Nordel udarbejdes analyser af betydningen af den fysiske placering af det priselastiske elforbrug, givet de tilrådighedværende og planlagte transmissionsforbindelser. 4.11 Real-time-prisinformation om regulerkraft markedstilstand og priser Forbrugernes dynamiske deltagelse i regulerkraftmarkedet hæmmes af manglende tilgængelig information om systemets tilstand. I det nordiske regulerkraftmarked beregnes og offentliggøres prisen først efter driftstimen, og det er derfor ikke muligt at reagere på denne. Det bør undersøges, om der i samarbejde med eller i forståelse med Nord Pool kan udvikles et onlineprissignal om systemets øjeblikkelige tilstand, der kan broadcastes fra centralt hold og på sigt kan modtages direkte af elforbrugende apparater. Dette kan sammenlignes med radiostyrede ure og burde være teknisk muligt. Det kræver imidlertid højst sandsynligt ændringer af det nordiske intra-daymarkedsdesign, og det bør derfor være en fælles opgave for de nordiske TSO'er at undersøge mulighederne for at etablere en sådan signalkommunikation, der utvivlsomt vil kunne forbedre markedsfunktion og mindske risikoen for forsyningssvigt. 4.12 Katalog over udenlandske erfaringer med kortsigtet priselastisk elforbrug Elkraft System har bestilt en præsentation af de bedste udenlandske erfaringer med at fremme det priselastiske elforbrug. Den forventes færdigt i slutningen af 2004.

Dok.nr. 207704 v5 19 4.13 Ændrede afgifter som kan fremme substituering til el ved lave priser Elektricitet anvendt til f.eks. opvarmning af vand i fjernvarmesystemer (ved forskellige teknikker som f.eks. varmepumper eller elpatroner), kompressorer ved luftlagre, elektrolyse for brint m.v. er pålagt en række afgifter og tariffer, som gør, at kwh-prisen bliver lige så høj, som hvis elektricitet anvendes af slutbrugere til almindelige formål. Det gælder generelt, at el til procesformål i industrien er belagt med færre afgifter, men med samme tariffer herunder PSO. Den stigende mængde vindkraft betyder, at engrosprisen på el i visse timer med megen blæst kan være lav, særligt i Vestdanmark. Når engrosprisen på el er lav, kan det være en fordel at anvende el til f.eks. at opvarme fjernvarmevand i stedet for at benytte andre brændsler, hvis marginalomkostningen taler for elanvendelse. I timer med lave engrospriser kan det måske også være en fordel at "gemme" el i et trykluftlager, i form af brintproduktion, eller på anden vis. Alle disse ideer har til formål at reagere priselastisk og er derfor en fordel for balancen i elsystemet. Imidlertid lægger en høj slutbrugerelpris hindringer i vejen. Skatteministeriet har igangsat et udredningsarbejde, som skal afdække muligheden for at sænke statsafgiften på elektricitet til slutbrugere, hvis formålet er at anvende el som substitution af andre brændsler eller til lagringsformål. Lovændringen vil i givet fald blive teknologiuafhængig, og dermed et godt bidrag til priselastisk elforbrug. Eltra og Elkraft System deltager i Skatteministeriets udredning. 4.14 Udvikling af lagringsteknologier De stigende mængder uplanlagt elektricitet fra vindkraft øger behovet for at kunne lagre elektricitet fra timer med megen vind og billig engrospris på el til timer uden vind og med høje engrospriser på el. De fleste lagringsteknologier har dog et forholdsvist stort konverteringstab. Der er derfor brug for forskning og udvikling. Et lager for el vil for systemansvaret have et potentiale til levering af systemtjenester i form af op- og nedregulering. Et lager vil primært optage el ved lave priser og afgive el ved høje priser på el, hvorved lageret reagerer priselastisk. Der er tre større lagringsprojekter under udvikling i Danmark: - Det ene er et såkaldt CAES-lager, hvor luft skal komprimeres i en salthorst, for senere at blive anvendt til delvis fremdrift af en gasturbine. Anlægget vil kunne forbruge op til 90 MW fra elnettet og levere op til 150 MW til nettet, med en aktiveringstid under 30 sekunder. Et sådant CAES-værk vil derfor

Dok.nr. 207704 v5 20 også kunne levere systemtjenester i form af reserver. Gasturbinens forbrug af naturgas reduceres, og miljøpåvirkningen er lille. Den samlede anlægspris vil blive omkring 800 mio. DKK. - Det andet er elektrolyseanlæg, hvor el anvendes til fremstilling af brint. Energistyrelsen har en dansk brintstrategi under udarbejdelse. Brint kan anvendes både til at producere el igen og til transportsektoren. Energitabet er dog fortsat betydeligt, hvorfor udviklingen af en brintstrategi skal ses sammen med udviklingen inden for brændselsceller. - Elkraft System har støttet et projekt vedrørende karakterisering af vanadium redox-flow batterier. Projektet omhandler et pilotskalaforsøg, hvor et batteri på (15KW/250 kwh) er tilsluttet et elnet med vindmøller, så forsøget er under så realistiske forhold som muligt. Målingerne af batteriet omfatter fastlæggelse af batteriets ydelse, herunder måling af virkningsgrad, generel opførsel i systemet og evnen til at reagere på vindkraften. Batteritypen forventes efterfølgende afprøvet i fuld-skala-forsøg. 4.15 Forsøg med frekvens- og spændingsafkoblet forbrug som kortsigtet priselastisk elforbrug Visse typer forbrug kan afbrydes kortvarigt uden nogen form for gene. Dette gælder f.eks. en fryser, et køleskab, en vaskemaskine og elvarme. Sådanne forbrug kan derfor tænkes at medvirke til at bevare balancen i elsystemet i forbindelse med kraftige frekvensfald. Frekvensfald optræder, når store enheder falder ud. Det kan være kraftværker eller nettet, som rammes af fejl. Under overskriften Grid Friendly Appliances har blandt andet. Pacific Northwest National Laboratory og California Energy Commission studeret disse muligheder (se ref.). De har f.eks. udviklet en prototype i form af et kort, som er tænkt til at blive indbygget i relevante apparater. Når frekvensen falder, afbrydes forbruget efter en brøkdel af et sekund. Kortet er designet, så der ved hjælp af en tilfældig-tal-generator opnås en variation i, ved hvilke frekvenser kortene afbryder og tilslutter. Hvert kort vurderes at koste 100-200 DKK. Den hurtige reaktion kan blandt andet opnås, fordi der ikke er behov for kommunikation til enheden, idet frekvensen måles lokalt. Hvis forbruget kunne anvendes som en del af den momentane driftsforstyrrelsesreserve, så kan de nuværende ressourcer frigøres til andre formål. Perioderne med for lav frekvens er typisk ganske korte nogle få minutter. Det betyder, at de nævnte forbrug problemløst kan afbrydes.

Dok.nr. 207704 v5 21 Der gennemføres et udviklingsprojekt med følgende fire hovedpunkter: - Demonstration af forsøg med frekvensafkoblet forbrug i husholdninger - Demonstration af forsøg med frekvensafkoblet forbrug i erhverv - Opstilling af model for afregning m.m. - Elteknisk dimensionering af set-punkter og muligt omfang af frekvens- /spændingsafkoblet forbrug i henholdsvis Vest-, Østdanmark og hele Norden. [Ref: Smart Load Control and Grid Friendly Appliances. California Energy Commission, October 2003. (www.energy.ca.gov/reports/2003-11-18_500-03-096-a10.pdf] 4.16 EFFLOCOM-2 25 parcelhuse med elvarme deltog i vinteren 2003-2004 i EFFLOCOM-forsøget med prisafhængig afbrydelse af elvarmen. Resultatet af testen viste, at teknikken virkede, og at forbrugerne var meget villige til at acceptere afbrydelser. For at dokumentere en effekt på lidt længere sigt er forsøget forlænget med endnu en vinter. Funktionaliteten af udstyret udbygges med flere funktioner: - Afbrydelse med kort varsel (kan anvendes som regulerkraft) - Mulighed for ændring i forbrug om natten. Efter forbrugernes ønsker kan det både være mere forbrug (vaskemaskiner m.v.) og mindre forbrug (natsænkning m.v.). 4.17 Storskala elvarmeforsøg Projektet bygger videre på EFFLOCOM-projektet, men vil være mere markedsrettet. Dette sker primært ved, at alle deltagere skifter til ægte timeafregning. Det betyder, at de frit kan vælge handelsselskab, og at handelsselskaberne kan tilbyde priser, som tager udgangspunkt i den individuelle forbrugsprofil. Det foreslås, at der gennemføres et særligt, flerdelt udbud, hvor: - netselskaber inviteres til at deltage netselskabet skal stå for timemålerne. Det forventes, at netselskaber, som har målere, som umiddelbart kan anvendes som timemålere, vil være interesseret i at afprøve dette. - styringsteknologi. Der skal være en automatisk styring af afbrydelserne og en let adgang til opsætning af reglerne. Erfaringerne fra EFFLOCOM udnyttes, men der gennemføres et udbud om leverancen. Da der kan være synergi med målerteknologien, sker dette koordineret med netselskaberne.

Dok.nr. 207704 v5 22 - handelsselskaber og forsyningspligtselskaber inviteres til at give tilbud på elleverance til forsøgsdeltagerne i forsøgsperioden. Deltagerne vil ikke være bundet af disse tilbud, men denne del har til formål at sikre, at der foreligger tilbud, som er tilpasset forsøgets muligheder. Afbrydelserne søges anvendt i flere markeder: Spotmarkedet, regulerkraft og frekvensstyrede reserver. Der sigtes på mellem 100 og 500 forsøgsdeltagere i et projekt, som startes i slutningen af 2004 og afsluttes i 2007. Der er 125.000 parcelhuse med elvarme i Danmark. Antages den halvdel med det største forbrug på lang sigt at anvende det skitserede system, vurderes dette at svare til 260 MW (4 kw per hus) en kold vinterdag. 4.18 Forbrug og nødstrømsanlæg som regulerkraft a) Forbrug Elforbrugere vil ofte have mulighed for at tilbyde forbrugsreduktioner som opregulering. Eltra og Elkraft System noterer med interesse den succes, der i Norge har været med til at inddrage store elforbrugere i RKOM-auktionerne. Den relativ høje kapacitetsbetaling for reserver i Danmark må forventes at kunne stimulere forbrugssiden til at deltage. Omvendt må den industrielle struktur med meget få, rigtig store elforbrugere forventes at begrænse det umiddelbare potentiale. Elkraft System har allerede gennem et forsøgsudbud erhvervet 3 MW forbrug som reguleringsreserve. Målet er, at forbrugssiden gennem de balanceansvarlige aktører skal tilbyde puljer af forbrug som reguleringsreserve, der kan erhverves af TSO'erne i konkurrence med produktionssiden. Midlet kan være at justere produktdefinitionerne i reserveoptionsmarkedet, så der udbydes produkter, der bedre muliggør udnyttelse af forbrugssidens ressourcer. Dette kunne for eksempel være ved at introducere produkter med en garanteret maksimal aktiveringstid, eller produkter der udelukkende skal leveres i dagtimerne. b) Nødstrøm Nødstrømsanlæg er som beskrevet en niche inden for priselastisk elforbrug, der forventes at indeholde et ikke-ubetydeligt potentiale. Både Eltra og Elkraft System har igangsat projekter for at udnytte nødstrømsanlæg af et samlet volumen på ca. 50 MW som operationel reserve.

Dok.nr. 207704 v5 23 Disse projekter vil blive udviklet i løbet af det kommende år, og det forventes, at projekterne vil give de erfaringer, der er nødvendige for at få nødstrømsanlæg til at fungere som reguleringsreserver på fuldt markedsmæssige vilkår i de ordinære udbud af operationelle reserver. 4.19 Anvendelse af nye elmålere Projektets sigte er sammen med netselskaberne, handelsselskaberne og de kunder, som får installeret nye målere, at afdække mulighederne for at anvende disse målere til fremme af priselastisk elforbrug og at afdække interessen hos kunderne for deltagelse. - Rundspørge til netselskaber, som er i gang med udskiftning af målere med henblik på indgåelse af en aftale om efterfølgende kontakt til kunderne. - Afdækning af, hvilke muligheder de nye målere giver sammen med netselskabet. - Afklaring af, hvilke interesser kunderne har i priselastisk elforbrug. - Etablering af forsøg med udnyttelse af målerens muligheder for interaktivitet og for verifikation af aktivitet. Et projekt kan planlægges i løbet af 2005 og have egentlig start i slutningen af 2005. 4.20 Informationssystem om prisvariation og beregning af økonomiske fordele ved kortsigtet priselastisk elforbrug Et lettilgængeligt, hjemmesidebaseret informationssystem kunne gøre det lettere at få kendskab til den tidsmæssige variation af elprisen, herunder modtage information tilpasset kundens behov. En hjemmesideportal kan udvikles i samarbejde med blandt andet Elfor. Niveau 1: Et opslag på en hjemmeside kunne med en graf vise den tidsmæssige variation af den samlede elpris for en standardvirksomhed for næste dag. Ved at vælge blandt en række muligheder skulle det være nemt at skifte periode (f.eks. den aktuelle uge i stedet for næste dag, eller helt år), netselskab, tarifform for markedsel (f.eks. vælge mellem fast pris, spotpris, spotpris med begrænsede udsving, eller spotpris med prissikring) og afgiftsbetaling. Alt dette kunne ske anonymt, og resultatet kunne umiddelbart vises på skærmen eller downloades i tabelform. Niveau 2: Virksomheden kan tilbydes at modtage udvalgte informationer, f.eks. døgnets dyreste pris, de fire dyreste timer, de billigste timer eller alle timers priser. Oplysningerne kunne sendes med e-mail, SMS, via FTP eller som et teknisk signal

Dok.nr. 207704 v5 24 eller lignende. De kunne udsendes hver dag eller f.eks. kun, når prisen kommer over en vist niveau. Dette kunne ske anonymt, men med passwordbeskyttelse. Niveau 3: Der kunne beregnes effekten af forskellige reaktioner på elprisen, f.eks. reduceret forbrug i den dyreste time. Dette kunne ske ud fra standardprofiler for hver branche (data findes fra Elforbrugspanelerne) eller virksomheden kunne uploade egne forbrugsdata. Projektet kan startes i slutningen af 2005 og løbe frem til slutningen af 2007. 4.21 Standardkontrakter for kortsigtet priselastisk elforbrug Kunden reagerer naturligvis ikke på elprisen, medmindre en eventuel gevinst ved elforbrugets tilpasning efter øjeblikkets elpris tydeligt og gennemsigtigt kanaliseres tilbage til kunden. Dagens elhandlere lever af at bære risikoen for udsving i elprisen og de lever måske bedst, så længe kunderne ikke er bevidste om prisen på denne risikoafdækning. Kender kunderne kun til de traditionelle aftaleformer, hvor ethvert behov uanset omkostningerne efterkommes i det øjeblik, det opstår, så efterspørger kunderne ikke alternative produkter, hvor betalingsvilligheden tilpasses den nytte, man har af energien. Eltra og Elkraft System ser et behov for, at de gængse aftaleformer i elmarkedet suppleres med forbedrede, kommercielle kontrakter omkring priselastisk elforbrug. For at fremme dette deltager Eltra og Elkraft System i et arbejde i regi af Dansk Elhandelsforum, hvor det for øjeblikket undersøges, hvilke initiativer der skal til for at fremme kapitaliseringen af det priselastiske elforbrug i markedet. Der arbejdes mod at skabe en eller flere standardkontrakter, der kan rumme gevinsten af priselastisk elforbrug og anvise måder at dele gevinsten mellem elleverandøren og kunden. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Eltra, Elkraft System og Elhandlerne. Projektet er i gang og forventes afsluttet i løbet af 2005. 4.22 Informationsindsats om kortsigtet priselastisk elforbrug Når der er udviklet standardkontrakter for priselastisk køb af el (punkt 4.21), og når informationssystemet om prisvariationer er i funktion (punkt 4.20), kan der være grund til en målrettet informationsindsats for at informere relevante målgrupper om mulighederne. Dette kunne gennemføres i 2006 og være i samarbejde med Energistyrelsen, Elfor og Dansk Elhandel.

Dok.nr. 207704 v5 25 5. Afsluttende vurdering Bruttoliste Aktiviteter for fremme af kortsigtet priselastisk elforbrug i Danmark. Periode Udgift mill. kr Effekt MW Udviklingsprojekter 1 Rådgivning om priselastisk elforbrug som del af netselskabernes erhvervsrådgivning. 2 Priselastisk elforbrug i CO 2- aftale-virksomheder. 3 Interview med energi-intensive virksomheder om potentiale for priselastisk elforbrug. 4 Samarbejde med forskningsinstitutioner om priselastisk elforbrug hos mindre elkunder. 5 Dialog med leverandører af udstyr for priselastisk elforbrug og udvikling af net-venlige apparater 6 To IEA-projekter med dansk deltagelse og EFP-projekter. 7 Udbredelse af timemålere og krav til funktionalitet i relation til priselastisk elforbrug. 8 Nye budformer på Nord Pool til fremme af priselastisk elforbrug. 9 F&U af teknologier for priselastisk elforbrug. 10 Analyse af placering af priselastisk elforbrug i indland kontra udland. 11 Real-time-prisinformation om regulerkraft markedstilstand og priser. 12 Katalog om udenlandske erfaringer med priselastisk elforbrug. 13 Ændrede afgifter, som kan fremme substitution til el ved lave priser. 2005-2008 20 10 2006-5 10 2005-2006 0,7 Ikke muligt at opgøre? Ikke muligt at opgøre? Ikke muligt at opgøre 5 Ikke muligt at opgøre 2005-2010 2.000 Op til 50 2005-2008 10 Op til 10 2005-2008 40 Ikke muligt at opgøre 2005? Ikke muligt at opgøre 2005? Op til 10 2004 0,1 Ikke muligt at opgøre 2005-2008? Ikke muligt at opgøre 14 Udvikling af lagerteknologier.??

Dok.nr. 207704 v5 26 Bruttoliste Aktiviteter for fremme af kortsigtet priselastisk elforbrug i Danmark. Periode Udgift mill. kr Effekt MW Demonstrationsprojekter 15 Forsøg med frekvensafkoblet 2003-2008 3 1 forbrug som priselastisk elforbrug. 16 EFFLOCOM-2 2005-2006 0,5 0,1 17 Storskala elvarmeforsøg. 2005-2008 5 1 18 Nødstrømsanlæg og forbrug 2005-2006 Eltra: X + 20 50 som regulerkraft. 19 Anvendelse af nye elmålere. 2005? Ikke muligt at opgøre Fuld-skala-aktiviteter 20 Informationssystem om prisvariationer 2005-2008 4 5 og beregning af øko- nomiske fordele ved priselastisk elforbrug. 21 Standardkontrakter for priselastisk 2005-2008 1 5 elforbrug. 22 Informationsindsats om priselastisk elforbrug. 2006 3 2 De tre fuld-skala-aktiviteter skønnes direkte at bidrage med omkring 12 MW priselastisk elforbrug. Derudover bidrager demonstrationsprojekter (primært nødstrøm) med yderligere 50 MW. Hvis udviklingsprojekterne har succes og overgår til fuld-skala-aktiviteter implementeret i markedet, vurderes disse at kunne give op til 90 MW yderligere priselastisk forbrug. Der er meget stor usikkerhed knyttet til effektvurderingerne. Værdierne bør løbende opdateres med erfaringer fra de forskellige aktiviteter.