MILJØUNDERSØGELSER SLOTSVÆNGET AFD. 3 SLOTSVÆNGET 20-48 4200 SLAGELSE. Udarbejdet for: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Fruegade 3 4200 Slagelse.

Maglebjergvej 6, 1 DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com http://www.golderassociates.dk MILJØUNDERSØGELSER SLOTSVÆNGET AFD. 3 SLOTSVÆNGET 20-48 4200 SLAGELSE Udarbejdet for: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Fruegade 3 4200 Slagelse Udarbejdet af: Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kgs. Lyngby Danmark DISTRIBUTION: 1 Kopi Slagelse Boligselskab att. Mogens R. Aaskov Kgs. Lyngby 25. juli 2012 Projekt nr. 12501130092

SAMMENFATNING OG KONKLUSION har efter anmodning fra Slagelse Boligselskab ved Mogens R. Aaskov udført undersøgelser for asbest, PCB, klorerede paraffiner og bly i boligselskabets afdeling 3 - Slotsvænget beliggende på adressen Slotsvænget 20-48, 4200 Slagelse. Bebyggelsen, der består af 5 boligblokke, er opført omkring i perioden 1948-53 i gule mursten og med rødt tegltag. Vinduer og altandøre er siden opførelsen udskiftede til termoruder omkring 1983. Der har i forbindelse med undersøgelsen været adgang til 3 lejemål, som var flyttelejligheder. Nærværende rapport beskriver den udførte undersøgelse og opsummerer de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med Golders gennemgang af bebyggelsen, samt prøvetagninger og efterfølgende analyseresultater. Følgende forekomster af bly, asbest, PCB og klorerede paraffiner blev påvist i forbindelse med undersøgelsen: Bly: Analyser af maling viste indhold af bly i samtlige prøver. I 2 af de 17 prøver var indholdet af bly i malingen under 40 mg/kg, der i blandt andet Københavns Kommune anvendes som renhedskriterium for materialer til fri genanvendelse. I 3 malingsprøver er der påvist et indhold af bly over grænsen for farligt affald, som er på 2.500 mg/kg. Prøverne er udtaget af maling på altandæk, grøn maling på dørkarm til opgang og grøn maling på vinduesramme af kældervindue. I 12 prøver af maling på træ og beton viser prøverne indhold af bly mellem 40 og 2.500 mg/kg. Det er Golders vurdering, at malinger i bebyggelsen generelt er med bly over renhedskriteriet. I træmaling er der fundet blyindhold både over og under grænsen for farligt affald, hvorfor hver malingstype må prøvetages eller alle træmalinger må håndteres som farligt affald. Det anbefales at al maling på træ behandles som farligt affald. Side 2 af 30

Maling på altaner og trappeopgange viser indhold af bly både over og under renhedskriteriet, men værdierne overskrider ikke grænsen for farligt affald. Det anbefales at håndtere maling på altaner og trappeopgange som blyholdig med blyindhold under grænsen for farligt affald. Blyholdigt affald skal anvises af kommunen og afleveres til godkendt modtager i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Såfremt der ved fremtidig håndtering af de malede overflader anvendes hurtiggående værktøj (støv- og varmegenererende) skal der anvendes særlige værnemidler, som beskrevet under afsnittet KORT OM BLY. Asbest: Der er i 4 ud af 5 prøver påvist asbest. Asbestforekomsterne relateres til følgende konstruktioner Rørbøjning på vandrør i kælderen. Eternitskakte på loftet. Loftrummet er undersøgt visuelt. En aftrækskanal vurders at være udført i asbestholdig eternit. Hvis der skal foretages større arbejder på de eksisterende rør anbefales det, at der laves en mere grundig asbestundersøgelse, som mængdesætter asbest i rørbøjninger. Lige rørstræk med asbest kan forekomme, men er ikke registreret ved undersøgelsen. Der er ikke påvist asbest i følgende Afretningslag/klæber under vinyl i kiosken. PCB og klorerede paraffiner: Der er i alt udtaget 20 prøver til analyse for PCB, hvoraf de 10 også er analyseret for klorerede paraffiner. Blandt prøverne er der påvist PCB i følgende 4 prøver af maling med PCB-koncentrationer højere end 0,1 mg/kg PCB-total, så materialerne skal håndteres som værende forurenet med PCB, men ikke som farligt affald. Side 3 af 30

2 prøver af vindueskit med PCB-koncentrationer højere end 50 mg/kg PCB-total, som er over grænsen for farligt affald. 3 malingsprøver og 1 prøve af vindueskit er uden PCB. Vindueskit er anvendt på kældervinduer, hvor den grønne maling på rammerne vurderes at være farligt affald som følge af højt blyindhold. Det samlede vindue med kit affaldssorteres som farligt affald, som sendes til forbrænding hos Kommune Kemi. Der er ikke påvist PCB i fugeprøverne. 1 af fugeprøverne, udvendig omkring vindue på indgangsside, har indhold af kortkædede klorerede paraffiner over 1%, som er over grænsen for farligt affald. Det anbefales at der tages supplerende fugeprøver for at afgrænse omfanget af fuger med højt indhold af kortkædede klorparaffiner. Alternativt må alle fuger håndteres som farligt affald. Termoruder er ikke undersøgt med prøver. Stempler i vinduernes afstandsliste viser, at termoruderne er fra 1983 eller senere og produceret efter at PCB i åben anvendelse blev forbudt. På blok 3 er der en stor muret skorsten i forbindelse med bebyggelsens centralvarmeanlæg. Anlægget var tidligere kulfyret. I forbindelse med den forestående renovering skal varmecentralen nedlægges og skorstenen nedrives. Den tidligere kulkælder ønskes opfyldt. Den eksisterende skorsten er farligt affald, som skal sendes til deponi efter kommunens anvisninger. Golder vurderer, at den nedrevne skorsten ikke kan anvendes til opfyld i kulkælderen efter gældende regler om håndtering af affald. Charlotte Gudum Udførende Martin Sparvath Kvalitetsansvarlig Side 4 af 30

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INTRODUKTION... 6 2.0 KORT OM BLY... 7 2.1 Bly i byggeriet... 7 2.2 Bly i luft og støv... 7 2.3 Bly i bygningsaffald... 8 3.0 BLYUNDERSØGELSEN... 9 3.1 Prøveudtagning... 9 3.2 Bly- resultater... 9 3.3 Vurdering af prøvernes resultater... 14 4.0 KORT OM ASBEST... 15 4.1 Asbest i byggeriet... 15 4.2 Arbejde med asbest eller ophold i områder med asbest... 15 4.3 Asbest i bygningsaffald... 16 5.0 ASBESTUNDERSØGELSEN... 17 5.1 Prøveudtagning... 17 5.2 Resultater... 17 5.3 Vurdering af prøvernes resultater... 18 6.0 KORT OM PCB OG KLOREREDE PARAFFINER... 19 6.1 PCB i fugematerialer... 19 6.2 Affaldshåndtering... 19 6.3 Sikkerhedsforhold ved håndtering af PCB... 20 6.4 Omregning af PCB 7 til PCB-total... 20 6.5 PCB i luft... 20 6.6 PCB i jord... 21 6.7 Klorerede paraffiner... 21 7.0 PCB-UNDERSØGELSEN... 22 7.1 Prøvetagning... 22 7.2 Resultater... 22 7.3 Vurdering af prøvernes resultater... 28 8.0 ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIL UNDERSØGELSEN... 30 8.1 Undersøgelsens begrænsninger... 30 Bilag 1: Plantegninger med analyseresultater for hhv.: - Bly - PCB og kortkædede klorerede paraffiner Bilag 2: Analyserapporter fra - Bly: 1225264 fra Højvang Miljølaboratorium A/S. - Asbest: 13194 fra Dansk Miljøanalyse ApS. - PCB og klorerede paraffiner: 13195 og 13196 fra Dansk Miljøanalyse ApS. Side 5 af 30

1.0 INTRODUKTION I forbindelse med planlagte ombygningsarbejder i boligerne, beliggende på Slotsvænget 20-48 i Slagelse, har Mogens R. Aaskov fra Slagelse Boligselskab bedt om, at foretage en miljøundersøgelse med hensyn til asbest, PCB og bly, samt klorerede paraffiner. Undersøgelsen blev foretaget, med henblik på at skabe overblik over eventuelle forekomster af miljøfarlige stoffer, for herigennem at sikre at de planlagte ombygningsarbejder vil kunne ske miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Undersøgelsen er udført af. Rapporten har været underlagt Golder Associates A/S kvalitetskontrol. Side 6 af 30

2.0 KORT OM BLY Bly er et blødt, let bearbejdeligt, gråligt tungmetal. Bly er på grund af sine fordelagtige tekniske egenskaber blevet hyppigt anvendt i forbindelse med byggeri. Bly har en lang række uønskede egenskaber i forbindelse med mennesker og miljø. Hos mennesker kan bly blandt andet medføre skader på nervesystemet og på indlæringsevnen hos børn. Bly optages hovedsageligt i kroppen gennem mave-tarmkanalen og åndedrættet, men kan også i et vist omfang optages gennem huden. 2.1 Bly i byggeriet Bly har blandt andet været anvendt som tagbelægning, inddækning og i faldstammesamlinger. I maling har bly været anvendt som pigment og stabilisator, bl.a. i mønje, der giver en god beskyttelse mod rust. I blyholdige malinger kan bly udgøre mere end halvtreds vægtprocent. I Danmark blev det med få undtagelser forbudt at anvende blyholdige materialer i byggeriet i november 2007. 2.2 Bly i luft og støv Bearbejdning af bly og blyholdige farvepigmenter i maling kan medføre risiko for at der frigives bly til omgivelserne i form af støv. Ved høje temperaturer, som f.eks. kan opstå ved skæring med vinkelsliber eller fjernelse af maling ved hjælp af en varmepistol, er der fare for at blyet eller blyforbindelser fordamper og derved optages i kroppen via indåndingsluften, også selv om man bærer maske med partikelfilter. Der bør anvendes filtre mod aerosoler (A2), beskyttende heldragt og handsker. Grænseværdien for bly i arbejdsmiljøet er 50 mikrogram bly/m 3 luft. Hvis man inden et arbejde opstartes finder, at der er risiko for at personalet bliver udsat for bly, skal den enkelte medarbejder have udtaget en blodprøve, der undersøges for indhold af bly. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets Vejledning C.O.8, fra marts 2002. Side 7 af 30

2.3 Bly i bygningsaffald På grund af de mange anvendelser bly har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der optræder bly i et byggeri inden arbejdet påbegyndes. De steder hvor bly optræder som metal, er det relativt let at identificere og udsortere. Det er vanskeligere når bly har været anvendt i maling og som rustbeskyttelse. Der er ikke nogen landsdækkende retningslinjer for bly i bygningsaffald. I Københavns Kommune gælder, at grænsen for farligt affald er 2500 mg bly/kg. Er den gennemsnitlige koncentration under 40 mg bly/kg, svarende til kvalitetskriterierne for ren jord, betragtes materialerne normalt som rene, er koncentrationen mellem 40 og 2500 mg bly/kg, kan specialdepoter modtage bygningsaffaldet. Ved koncentrationer over 2500 mg/kg, skal materialet betragtes som farligt affald og behandles i overensstemmelse med reglerne herfor. Det er i alle tilfælde op til kommunen at afgøre hvorledes sortering og bortskaffelse af affald med indhold af bly skal foregå. Side 8 af 30

3.0 BLYUNDERSØGELSEN 3.1 Prøveudtagning Der blev ved bygningsgennemgangen udtaget i alt 17 prøver af maling til analyse for indhold af bly. Prøverne blev sendt til kemisk analyse for indhold af bly hos Højvang Miljølaboratorium A/S. 3.2 Bly- resultater Prøvetagningssteder, billeder og analyseresultater fremgår af nedenstående tabel. Situationsplaner med angivelse af prøvetagningssteder er vedlagt i bilag 1. Analyserapport er vedlagt i bilag 2. Analyseresultater der overskrider 40 mg/kg er markeret med fed skrift. Prøve-id og registreringer Registreringer og beskrivelse: Analyseresultat SL B 01 Slotsvænget 40, 2. sal th. Grå maling på altangulv. Bly: 920 mg/kg SL B 02 Slotsvænget 40, 2. sal th. Hvid maling på altanbrystning. Bly: 540 mg/kg Side 9 af 30

SL B 03 Slotsvænget 40, 2. sal th. Lysegrå maling på træpanel. Bly: 19 mg/kg SL B 04 Slotsvænget 46, stuen tv. Grøn maling på vindueskarme. Bly: 1.500 mg/kg SL B 05 Slotsvænget 46, opgang. Lysegrå maling på dørkarme ind til lejlighed stuen tv. Bly: 860 mg/kg SL B 06 Slotsvænget 46. Grøn maling på dørkarme ind til opgang. Bly: 1.100 mg/kg Side 10 af 30

SL B 07 Slotsvænget 46. Hvid maling på vindueskarme i kælder. Bly: 630 mg/kg SL B 08 Slotsvænget 46, opgang. Gul ding dong maling på væg. Bly: 1.800 mg/kg SL B 09 Slotsvænget 48, opgang. Gul og grøn maling på væg. Bly: 630 mg/kg SL B 10 Slotsvænget 20, stuen, th. Grøn maling på altangulv. Bly: 18.000 mg/kg Side 11 af 30

SL B 11 Slotsvænget 24. Grøn maling på hoveddør. Bly: 5.400 mg/kg SL B 12 Slotsvænget 30, stuen, tv. (haven). Hvid maling på altanbrystning. Bly: 240 mg/kg SL B 13 Slotsvænget 36, (have). Hvid maling på brystning. Bly: 13 mg/kg SL B 14 Slotsvænget 42, opgang. Vægmaling i opgang. Bly: 620 mg/kg Side 12 af 30

SL B 15 Slotsvænget 28. Grøn maling på vindueskarme (kælder). Bly: 24.000 mg/kg SL B 16 Kiosk. Hvid vægmaling. Bly: 71 mg/kg SL B 17 Kiosk. Grå gulvmaling. Bly: 200 mg/kg Tabel 1: Registreringer, prøveudtagninger og analyseresultater. Analyseresultaterne er jf. analyserapport 1225264 fra Højvang Miljølaboratorium A/S vedlagt i bilag 2. Inddækninger omkring gennemføringer i tag kan være udført i bly og skal udsorteres, hvis taget skal udskiftes. Side 13 af 30

3.3 Vurdering af prøvernes resultater Som det fremgår af tabel 1 er der konstateret indhold af bly i alle de 17 udtagne materialeprøverne fremsendt til analyse. i 2 prøver var indholdet af bly i malingen under 40 mg/kg, der i blandt andet Københavns Kommune anvendes som renhedskriterium for materialer til fri genanvendelse. i 12 malingsprøver var indholdet af bly mellem 40 og 2.500 mg/kg. i de resterende 3 prøver er det konstaterede indhold af bly på over grænsen for farligt affald, som er på 2.500 mg/kg. De udtagne prøver af forskellige typer malinger forskellige steder i bebyggelsen viser, at indholdet af bly varierer mellem 13 mg/kg og 18.000 mg/kg. Det er Golders vurdering, at malinger i bebyggelsen generelt er med bly over renhedskriteriet. I grøn træmaling udendørs er der målt blyindhold både over og under grænsen for farligt affald, hvorfor hver malingstype må prøvetages eller alle træmalinger må håndteres som farligt affald. Det anbefales at al maling på træ behandles som farligt affald. Malebehandling af altandæk er udført individuelt af beboerne og kan have højt indhold af bly over grænsen for farligt affald. Det anbefales at maling på altandæk prøvetages i hvert enkelt tilfælde eller at al maling på altandæk behandles som farligt affald. Maling på altanbrystning og trappeopgange viser indhold af bly både over og under renhedskriteriet, men værdierne overskrider ikke grænsen for farligt affald. Det anbefales at håndtere maling på altanbrystninger og trappeopgange som blyholdigt, med blyindhold under grænsen for farligt affald. Såfremt der ved fremtidig håndtering af de malede overflader anvendes hurtiggående værktøj (støv- og varmegenererende) skal der anvendes særlige værnemidler, som beskrevet under afsnittet KORT OM BLY. Golder anbefaler, at kommunen kontaktes, for nærmere anvisning af det blyholdige bygningsaffald. På baggrund af anvisningen fra kommunen kan der foretages en videre plan for håndteringen. Side 14 af 30

4.0 KORT OM ASBEST Asbest er benævnelsen for en række naturligt forekommende mineraler. Asbest er særegen ved at det kan spaltes op i meget tynde fibre, der i tværsnit kan være så lidt som 1 milliontedel millimeter. Der findes forskellige typer af asbest, men de er alle sundhedsskadelige. Asbestfibre er bøjelige, men samtidigt meget stærke. Desuden er de varme-, kemi-, og vejrbestandige. Grundet disse egenskaber har asbest været meget anvendt til isolering, men også som forstærkning i mange forskellige materialer. Når asbestfibre kommer ind i kroppen, vil organismen forsøge at udstøde eller nedbryde dem. Men netop fordi asbest er så bestandig kan organismen ikke nedbryde asbestfibrene og det er derfor sundhedsskadeligt. Asbestfibre (respirable) er så små at de kan trænge ud i lungernes mindste dele. Her kan de forårsage kræft og støvlunger (asbestose). Asbest kan desuden forårsage andre kræftsygdomme, såsom kræft i mave- og tarmsystemet og i struben. 4.1 Asbest i byggeriet Asbest er anvendt fra ca. 1910 til 1988 i mange forskellige byggematerialer. De mest almindelige er rørisolering, brandisoleringer, tag- og facadebeklædninger, loftbeklædninger, støbegulve samt flise- og gulvklæber. Forbud mod at bruge asbestholdige materialer er sket af flere omgange. I 1972 kom det første forbud på visse indvendige anvendelser. I 1980 kom et forbud mod indvendige anvendelser, dog med visse undtagelser. Først i 1989 blev al anvendelse af asbest forbudt, herunder udvendige anvendelser. På grund af de mange anvendelser asbest har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der findes asbestforekomster i et byggeri inden arbejdet opstartes. 4.2 Arbejde med asbest eller ophold i områder med asbest Nedtagning og især mekanisk bearbejdning af asbestholdige materialer vil frigive respirable fibre til omgivelserne i form af asbeststøv. Grænsen for asbest i arbejdsmiljøet er 10.000 fibre per m 3 luft. Asbestundersøgelsen er foretaget for at opfylde den gældende lovgivning jfr. ATbekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986, AT-cirkulære nr. 4/1987 Registrering af asbest og AT-bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest og ændring af bekendtgørelse af 28. april 2009. Side 15 af 30

Bygherre har følgende hovedpligter: A. Ødelagt eller beskadiget asbest skal registreres, indkapsles, forsegles eller fjernes i fornødent omfang. Indkapslet og forseglet asbest skal endvidere afmærkes. B. Reparatører og håndværkere m.fl. skal have udleveret en plan, der beskriver hvor der er konstateret asbest og mulig asbest, så arbejdet kan tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. C. Bygningens brugere/beboere skal orienteres om asbestregistreringens indhold, så der ved den daglige drift ikke sker en utilsigtet spredning af asbest fra de asbestholdige materialer. Hvis det inden arbejdets opstart vurderes, at der er risiko for at personalet bliver udsat for asbestfibre, kræves nogle særlige foranstaltninger og krav til personlige værnemidler. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i AT-vejledning C.2.2. Indendørs arbejde med asbest skal anmeldes til Arbejdstilsynet inden opstart. 4.3 Asbest i bygningsaffald Al asbestholdigt affald skal forsegles og transporteres i lukkede containere til godkendt modtageplads. Asbestholdigt affald skal afleveres til en af kommunen anvist modtageplads. Side 16 af 30

5.0 ASBESTUNDERSØGELSEN 5.1 Prøveudtagning I forbindelse med gennemgangen af bygningerne udtog Golder i alt 4 materialeprøver til analyse for asbest. Der er udtaget 2 prøver ved nr. 34-36 samt 2 prøver i kiosken. Prøverne blev sendt til analyse for indhold af asbest hos Dansk MiljøAnalyse ApS. Antallet af asbestprøver er derfor begrænset til 4 stk. 5.2 Resultater Prøvetagningssteder, fotos og analyseresultater fremgår af Tabel 2. Situationsplaner med angivelse af prøvetagningssteder er vedlagt i bilag 1. Analyserapport er vedlagt i bilag 2. Prøve-id og registreringer SL A01 SL A02 SL A03 SL A04 Registreringer og beskrivelse: Slotsvænget 34-36 kælder Rørbøjning i loft på toilet i kælder mellem nr. 34-36. Slotsvænget 36 kælder Rørbøjning ved indgang til viceværtkontor nr. 36. Slotsvænget Blok 1, kiosk Afretningslag under vinylbelægning på gulv. Slotsvænget Blok 1, kiosk Rørbøjning i baglokale Analyseresultat Asbest påvist Asbest påvist Asbest ikke påvist. Asbest påvist Ikke udtaget Tagrum flere blokke. Ventilationskanaler af eternit Vurderes at indeholde asbest. Reg. A05 Tabel 2: Registreringer, prøveudtagninger og analyseresultater. Analyseresultaterne er jf. rapport 13194, fra Dansk Miljøanalyse ApS, vedlagt i bilag 2. Varmecentralen er tidligere ombygget og vurderes på baggrund af oplysninger fra varmemester og den visuelle gennemgang ikke at indeholde ældre isolering, med risiko for asbest. Side 17 af 30

5.3 Vurdering af prøvernes resultater Der er i alt udtaget 4 prøver til analyse, hvoraf der er fundet asbest i 3 prøver. Derudover er eternitkanaler i tagrum visuelt vurderet. Der er fundet asbest i prøver udtaget af kieselgur i rørbøjninger, som er taget i kælderen under blok 3 og kiosken. Ventilationskanaler af eternit er vurderet visuelt. Lejlighederne er ikke undersøgt for asbest i fliseklæb, da det er oplyst, at størstedelen af fliser i køkken/bad er skiftet efter 1990. Der hvor der endnu måtte forekomme oprindelige fliser skal man være opmærksom på, at fliseklæber kan indeholde asbest. Ældre rørbøjninger i bebyggelsen vurderes at indeholde asbest. Side 18 af 30

6.0 KORT OM PCB OG KLOREREDE PARAFFINER PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, der er en miljø- og sundhedsskadelig stofgruppe, som findes i visse byggematerialer og industrielle produkter. PCB er industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende. PCB besidder en række gode tekniske egenskaber, og blev derfor vidt udbredt i industrien op gennem 1960 erne og 1970 erne. I Danmark blev PCB pr. 1. januar 1977 totalt forbudt i åbne anvendelser, og senere i 1986 også i lukkede anvendelser, på grund af alarmerende oplysninger om PCB s miljøskadelige egenskaber. PCB er reguleret såvel nationalt som internationalt via Stockholmkonventionen og reglerne heri. 6.1 PCB i fugematerialer PCB s blødgørende egenskaber i kombination med en god vejrbestandighed gjorde PCB til et populært tilsætningsstof. PCB var i perioden fra omkring 1955 frem til 1977 et hyppigt benyttet tilsætningsstof til elastiske fugeprodukter. Blandt de typiske anvendelser af fugematerialer med PCB kan nævnes: Fuger omkring vinduer og døre Fuger mellem facadeelementer af beton Dilatationsfuger mellem bygningselementer, f.eks. altaner, trapper og tilbygninger. PCB-holdig fugemasse var af én- eller tokomponent-typen og blev normalt lagt af professionelle. Den mest udbredte fugetype med PCB er polysulfidfugen. En anden udbredt anvendelse er brugen af PCB-holdig forsegling mellem glassene i termoruder. 6.2 Affaldshåndtering PCB er på listen over farligt affald, hvilket indebærer, at affald med et indhold af PCB på over 50 ppm (50 mg/kg PCB total) er at betragte som farligt affald. For farligt affald gælder der særlige bestemmelser, herunder særlige regler for klassificering, kildesortering, emballage, opbevaring, anmeldelse, deklaration og bortskaffelse. Affald med indhold af PCB (også lavere end 50 mg/kg) bør anmeldes særskilt til den lokale kommune. Side 19 af 30

Der er i dag ikke nogen landsdækkende grænseværdi for hvornår et materiale kan anses for frit for PCB. Center for Miljø i Københavns Kommune har fastsat grænsen for hvornår et materiale kan betragtes som frit for PCB til 0,02 mg/kg PCB-7 (svarende til 0,1 mg/kg PCB-total). Affald der indeholder mellem 0,1 og 50 mg/kg PCB-total skal enten afleveres til forbrænding eller deponi afhængigt af affaldstypen. Der henvises i øvrigt til den af Center for Miljø udarbejdede PCB-vejledning, der kan downloades fra internettet og nedenstående adresse. http://www3.kk.dk/erhverv/miljoe/affald/byggeoganlaegsaffald/~/media/43b5018afb1541258eac2bfed06023b8.ashx 6.3 Sikkerhedsforhold ved håndtering af PCB PCB er et sundhedsskadeligt stof, som kan optages gennem huden, ved indånding eller i forbindelse med spisning. Sanering af fuger kan være et støvende arbejde, og der bør træffes passende foranstaltninger til at beskytte de folk, der arbejder med at fjerne fugerne. Der henvises til Arbejdstilsynets instruks nr. 3 af 16. december 2011 vedr. PCB i bygninger, samt Dansk Asbestforenings PCB-vejledning. 6.4 Omregning af PCB 7 til PCB-total Der findes i alt 209 PCB-congenerer. Ved analyse for PCB i materialeprøver bestemmes normalt indholdet af 7 udvalgte PCB-congenerer (PCB nr. 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180). Summen af deres koncentrationer (PCB-7) ganges med en faktor 5, hvilket erfaringsmæssigt giver en god tilnærmelse til det totale PCB-indhold (PCB-total). 6.5 PCB i luft PCB i bygningsmaterialer fordamper langsomt. Det medfører, at der i bygninger hvori der er anvendt PCB-holdige materialer i mange tilfælde kan findes PCB i indeluften. Sundhedsstyrelsen ( PCB og sundhed, dateret 4. februar 2011) har angivet følgende 2 aktionsniveauer for PCB i indeluft i skoler og boliger: Ved koncentrationer over 3.000 ng PCB/m 3 luft tilrådes det, at der gribes ind uden unødig forsinkelse. Ved koncentrationer i intervallet 300 3.000 ng PCB/m 3 luft tilrådes det, at der på sigt gribes ind for at bringe koncentrationen under 300 ng/m 3. Side 20 af 30

På grundlag af de fundne koncentrationer, kan der foretages en yderligere risikovurdering, baseret på opholdstid/eksponering i de konkrete sager. Arbejdstilsynet har tilsvarende, i instruks nr. 3 af 16. december 2011, angivet aktionsværdier for PCB i indeluft på arbejdspladser herunder kontorer. Ved koncentrationer på over 1.200 ng/m 3 vil Arbejdstilsynet typisk meddele påbud om at gennemføre afhjælpende tiltag. 6.6 PCB i jord Ligesom PCB kan findes i luften, kan det via fordampning sprede sig til den omliggende jord. Der er særlig stor risiko for spredning omkring byggerier med udendørs fuger med høj koncentration af PCB. 6.7 Klorerede paraffiner Efter PCB blev forbudt pr 1. januar 1977, benyttede man i mange produktioner klorerede paraffiner som erstatning for PCB. Klorerede paraffiner anses for mindre problematiske end PCB, men alligevel som et uønsket stof, der skal begrænses. Materialer som indeholder mere end 1 % kortkædede klorerede paraffiner betragtes som farligt affald. Der er ingen nationale retningslinier for registrering og undersøgelse for klorerede paraffiner, men blandt andre Københavns Kommune kræver ofte i forbindelse med miljøundersøgelser, at der også undersøges for klorerede paraffiner, for at sikre en korrekt affaldshåndtering. De klorerede paraffiner giver normalt ikke anledning til indeklimaproblemer ifølge den nuværende viden, baseret primært på svenske undersøgelser. Erfaringsgrundlaget i Danmark er dog på nuværende tidspunkt meget begrænset. Arbejde med fjernelse af fuger der indeholder mere end 0,1% kortkædede klorerede paraffiner kræver, at der anvendes personlige værnemidler, for at undgå unødig påvirkning af kemiske stoffer og materialer, svarende til arbejde med PCB. Side 21 af 30

7.0 PCB-UNDERSØGELSEN 7.1 Prøvetagning Golders bygningsgennemgang af de udvalgte boliger i Slotsvænget, blev blandt andet udført med henblik på, at identificere elastiske fugemasser og malinger under mistanke, for at indeholde PCB og klorerede paraffiner. Ved bygningsgennemgangen blev der udtaget i alt 20 prøver, hvor 10 var af maling og 10 var af fuger. Malingsprøver er analyseret for PCB, mens fuger er analyseret for både PCB og klorerede paraffiner. Prøverne er taget af fuger omkring vinduer og malingsprøver er udtaget på altaner, i køkkener, bad og trappeopgang. De udtagne prøver er analyseret for indhold af PCB eller klorerede paraffiner hos Dansk Miljøanalyse ApS. 7.2 Resultater Prøvetagningssteder, fotos og analyseresultater fremgår af Tabel 3. Situationsplan med angivelse af prøvetagningssteder er vedlagt i bilag 1. Analyserapporter er vedlagt i bilag 2. Analyseresultater, der overskrider grænsen for farligt affald på 50 mg PCB Total /kg er markeret med fed skrift. Ligeledes er analyseresultater for kortkædede klorerede paraffiner, der overskrider grænsen for farligt affald på 1% (10.000 mg/kg) markeret med fed skrift. Side 22 af 30

Prøve-id og registreringer Registreringer og beskrivelse: Analyseresultat SL P 01 Slotsvænget 40 2.th Elastisk fuge mellem murværk og træramme på altan. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: 0,78 % SL P 02 Slotsvænget 40 2.th Fuge mellem plantekumme og vindue. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret SL P 03 Slotsvænget 40 2.th Grå maling på altandæk. PCB-total: Ikke detekteret Side 23 af 30

SL P 04 Slotsvænget 40 2.th Elastisk fuge mellem stuevindue og muret vestfacade. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret SL P 05 SL P 06 Slotsvænget 40 2.th Elastisk fuge mellem værelsesvindue og muret østfacade. Slotsvænget 46 st. tv Elastisk fuge mellem stuevindue og muret vestfacade. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret SL P 07 Slotsvænget 46 st. tv Elastisk fuge mellem værelsesvindue og muret østfacade. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret Side 24 af 30

SL P 08 SL P 09 Slotsvænget 46 st. tv Elastisk fuge under drypnæse ved muret østfacade. Slotsvænget 46, kælder Grå kit/fuge ved kældervindue på østfacade. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret PCB-total: 1426 mg/kg SL P 10 Slotsvænget 46, kælder Rødlig kit ved kældervindue på østfacade. PCB-total: 338 mg/kg SL P 11 Slotsvænget 48, opgang. Gul og blå vægmaling i trappe PCB-total: 12 mg/kg Side 25 af 30

SL P 12 SL P 13 SL P 14 Slotsvænget 20 st.th Elastisk fuge mellem værelsesvindue og muret østfacade. Slotsvænget 20 st.th Elastisk fuge mellem murværk og træramme på altan. Slotsvænget 20 st.th Grøn maling på altandæk. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: 0,71 % PCB-total: 5 mg/kg SL P 15 Blok 2, havesiden. Lys kit ved kældervindue på østfacade. PCB-total: Ikke detekteret Side 26 af 30

SL P 16 Blok 2, havesiden. Hvid maling på altanbrystning af beton. PCB-total: Ikke detekteret SL P 17 Blok 3, havesiden. Hvid maling på altanbrystning af beton. PCB-total: Ikke detekteret SL P 18 Slotsvænget 42, opgang. Gul og blå vægmaling i trappe. PCB-total: 0,29 mg/kg SL P 19 Slotsvænget 30, st. tv Elastisk fuge mellem køkkenvindue og muret østfacade. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: 8,92 % Side 27 af 30

SL P 20 Kiosk, lagerlokale. Flere lag grå maling på gulv. PCB-total: 0,93 mg/kg Tabel 3: Registreringer, prøveudtagninger og analyseresultater. Analyseresultaterne er jf. rapport 13195 og 13196 fra Dansk Miljøanalyse ApS vedlagt i bilag 2. 7.3 Vurdering af prøvernes resultater Der er i alt udtaget 20 prøver til analyse for PCB, hvoraf de 10 også er analyseret for klorerede paraffiner. Der er målt et højt indhold af kortkædede klorerede paraffiner i 1 ud af 10 prøver på udvendig fuge lokaliseret til sorte fuger omkring vinduer mellem vinduesramme og mursten. I fugeprøven er indholdet af kortkædede klorerede paraffiner over grænsen for farligt affald på 1%. Fuger af denne type skal derfor håndteres som farligt affald. I 6 andre udvendige fuger omkring vinduer og døre er der ikke fundet tilsvarende høje værdier. Det anbefales at der tages supplerende fugeprøver for at afgrænse omfanget af fuger med højt indhold af kortkædede klorparaffiner. Alternativt må alle fuger håndteres som farligt affald. Der er påvist lave koncentrationer af PCB i 4 malingsprøver. I de 4 malingsprøver med lavt indhold af PCB, skal disse materialer betragtes som værende forurenet med PCB, dvs. højere end 0,1 mg/kg PCB-total. Affald med PCB skal indsamles og håndteres efter kommunens angivelser. Tre prøver af kit omkring kældervinduer er undersøgt for PCB. En prøve er uden PCB mens to prøver indeholder PCB over grænsen for farligt affald. Kit omkring kældervinduer anbefales håndteret som farligt affald. I de besigtigede lejemål har termoruder været dateret 83-06 eller nyere for vinduer og vinduesfelt i altandøre, svarende til en produktionsdato efter juni 1983. Disse er således Side 28 af 30

produceret efter 1.januar 1977, hvor PCB i åben anvendelse blev forbudt, så risikoen for at de indeholder PCB er lille. Side 29 af 30

8.0 ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIL UNDERSØGELSEN 8.1 Undersøgelsens begrænsninger Undersøgelsen er udført i de lejemål, som stod tomme på undersøgelsestidspunktet. Der har ikke været adgang til at undersøge lejemål i opgang 42 og 48, hvor der skal foretages sammenlægning af boliger. Det oplyses, at disse boliger er opført identiske med de øvrige i bebyggelsen. Der er løbende fortaget udskiftning af badeværelserne, hvor fliser og puds er fjernet helt i bund før opsætning af nye fliser. Det oplyses at stort set alle er badeværelser i bebyggelsen er udskiftede indenfor de sidste 10 år, uden risiko for asbest i fliseklæber. De besigtigede lejemål var alle med nye badeværelser. Materialeprøver og prøvesteder er udtaget som stikprøver på tilgængelige overflader. Gamle skorstene skal normalt nedtages og køres til deponi som farligt affald. Da den tidligere kulkælder ønske opfyldt og aflukket. En nedknusning af skorstenen og anvendelse af materialet til opfyld af kulkælder kan normalt ikke accepteres eller tillades. Det vurderes, at altanundersider er malet med samme maling som altanbrystningerne. Indvendige skillevægge er oplyst udført som koksvægge. Koksvægge sorteres ved nedrivning i egne affaldsfraktion og bortskaffes til deponi. Udnyttede tagrum og tagvinduer er ikke besigtiget. Side 30 af 30

Bilag 1 Plan over prøveudtagningen

Bilag 2 Analyseresultater

Rekvirent Identifikation Sagsnavn: Slotsvænget Maglebjergvej 6, 1. Sags nr.: 12501130092 2800 Kgs. Lyngby Sagsbeh.: Simona Davidsen Udt.dato: 21-06-2012 Prøver modtaget den: 22-06-2012 Rapport dato: Analyse påbegyndt den: 25-06-2012 Rapport nr.: Opbevaring før analyse På køl Antal prøver: 17 Bilag: Lab. nr. 122526401 122526402 122526403 122526404 122526405 Prøvetager: Simona Davidsen Prøvetype Maling Maling Maling Maling Maling Enhed Metode Emballage p/s p/s p/s p/s p/s Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID SLB01 SLB02 SLB03 SLB04 SLB05 Parameter Analyserapport 29-06-2012 Bly 920 540 19 1.500 860 mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % 1225264 0 stk. Lab. nr. 122526406 122526407 122526408 122526409 122526410 Prøvetype Maling Maling Maling Maling Maling Enhed Metode Emballage p/s p/s p/s p/s p/s Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID SLB06 SLB07 SLB08 SLB09 SLB10 Parameter Bly 1.100 630 1.800 630 18.000 mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % Lab. nr. 122526411 122526412 122526413 122526414 122526415 Prøvetype Maling Maling Maling Puds/Maling Maling Enhed Metode Emballage p/s p/s p/s p/s p/s Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID SLB11 SLB12 SLB13 SLB14 SLB15 Parameter Bly 5.400 240 13 620 24.000 mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % Usikkerhed Detektionsgrænse Usikkerhed Detektionsgrænse Usikkerhed Lab. nr. 122526416 122526417 Prøvetype Puds Maling Enhed Metode Emballage p/s p/s Prøvetager Rekvirent Rekvirent Prøve ID SLB16 SLB17 Parameter Bly 71 200 mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater med værdier i intervallet fra detektionsgrænsen til 10x detektionsgrænsen, kan være påhæftet en analyseusikkerhed på op til +/- 50%. Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), d (duogasbag), p (plastpose), s (staniol). Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen. Detektionsgrænse Usikkerhed Detektionsgrænse Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Udarbejdet af Sjannie Madsen Laboratorieleder Dorte Corvinius Laborant Side 1 af 1 Højvang Miljølaboratorium A/S - Industri Vest 8-4293 Dianalund Tlf 58242458 - Fax 58241006 - www.hmlab.dk

Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Klient: Maglebjergvej 6 2800 Kongens Lyngby Att: Rune Elfving Sagsnavn/ ref: 12501130092 Vor Journal nr.: 13194 Antal prøver modtaget: 4 Materialeprøver Dato for modtagelse: 2012-06-25 Analyse: Asbest i materialeprøver Metode: NIOSH 9002

Dansk MiljøAnalyse Analyseresultater: Prøvens mærkning Laboratoriets bemærkning om prøvens beskaffenhed Analyseresultat. Asbest (ja/nej) Materialetype og bemærkninger SLA01: Rørbøjning nr. 34-36 SLA02: Rørbøjning nr. 36 kælder SLA03: Afretningslag i kiosk SLA04: Rørbøjning i kiosk Brunt pulver Ja Kiselgur med amosit 10-20 % Brunt pulver Ja Kiselgur med amosit 10-20 % Lys støbning Nej Støbning Brunt pulver Ja Kiselgur med amosit 10-20 % 2012-06-25 Venlig hilsen Kristoffer Kampmann Ansvar: Ved indleverede prøver til analyse er DMA kun ansvarlig for selve laboratorieanalysen af den enkelte prøve. Således har DMA ikke ansvar for prøveudtagningen, dvs. om prøven er repræsentativ for det specifikke materiale den er udtaget af eller om prøveantallet er tilstrækkeligt til at kunne drage konklusioner om materialetyperne i det område hvor prøven/prøverne er udtaget. DMA er heller ikke ansvarlig for de praktiske handlinger på byggepladsen som modtageren af analyseresultatet udfører som konsekvens af resultatet. Vejledning: Ved inhomogene prøver (f.eks prøver af gulve der består af flere belægningslag) skal prøvetageren være opmærksom på om tilstrækkeligt prøvemateriale af hvert homogene lag/materiale er medtaget i prøven. Dette er f.eks. relevant ved gulvbelægnings-prøver hvor der er anvendt tynde bitumen-spartellag der erfaringsmæssigt kan indeholde asbest i små mængder ------------------- Side 2 af 2 J.nr. 13194

Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: Maglebjergvej 6 2800 Kongens Lyngby Att: Charlotte Gudum Sagsnavn/ ref: 12501130092 Vor Journal nr.: 13195 Antal prøver modtaget: Dato for modtagelse: 2012-06-25 10 fugeprøver (PCB + KP) Analyse: Metode: Klorerede paraffiner i fugemasse, PCB i fugemasse Se bilag Analyseresultater Klorerede paraffiner Prøvens mærkning Klorerede paraffiner indhold i (%) Kortkædede Mellemkædede Langkædede SLP01: Fuge 0,78 10,43 0,61 SLP02: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 SLP04: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 SLP05: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 SLP06: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 SLP07: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 SLP08: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 SLP12: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 SLP13: Fuge 0,71 8,90 0,48 SLP19: Fuge 8,92 0,51 < 0,10 1 % = 10.000 ppm (mg/kg) Kortkædet klorerede paraffiner er deklareret som farligt affald i koncentrationer over 1 %. Ønskes yderligere information angående klorerede paraffiner, står DMA gerne til rådighed for rådgivning i det videre forløb.

Dansk MiljøAnalyse Analyseresultater Prøvens mærkning PCB 7 -indhold. mg/kg (ppm) Detektions grænse Måleusikkerhed PCB total -indhold. mg/kg (ppm) SLP01: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP02: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP04: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP05: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP06: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP07: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP08: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP12: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP13: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP19: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - Der er ikke konstateret PCB i de analyserede prøver. 2012-06-27 Venlig hilsen Kristoffer Kampmann Ans var: V ed indleverede prøver til analyse er DMA kun ansvarlig for s elve laboratorieanalys en af den enkelte prøve. Således h ar DMA ikke ans var for prøveudtagningen, dvs. om prøven er repræsentativ for det s pec ifikke materiale den er udtaget af eller om prøveantallet er tils trækkeligt til at kunne drage konklus ioner om materialetyperne i det område hvor prøven/prøverne er udtaget. DMA er he ller ikke ans varlig for de praktiske handlinger på byggepladsen s om modtageren af analyseres ultatet udfører s om kons ekvens af res ultatet. ------------------- Side 2 af 4 J.nr. 13195

Dansk MiljøAnalyse Bilag: [ Metodebeskrivelse. Prøveforberedelse og analyse af fugemasser for klorerede paraffiner ] Ved modtagelsen bliver prøven registreret og opbevaret i samme emballage, som den er ankommet i, indtil den bliver analyseret. Hvis tiden fra modtagelsen til analysen påbegyndes overskrider 4 timer, opbevares prøven på køl (4 C) indtil analysen påbegyndes. Forberedelse og analyse: Emballagen åbnes og hele prøven (alle stykker) findeles mest muligt, dog højst i 1x1 mm stykker. Fra den samlede opskårede prøve udtages prøven, der afvejes nøjagtigt på analysevægt med fire decimaler. Prøven ekstraheres med en blanding bestående af 50 % cyclohexan og 50 % acetone. Vialen lukkes og sættes i ultralydsbad i 30 min (EPA 8082A-2, EPA 3550). Efter endt ultralydsbehandling åbnes vialen og prøven analyseres på GC-FID via deklorering. ------------------- Side 3 af 4 J.nr. 13195

Dansk MiljøAnalyse [ Metodebeskrivelse. Prøveforberedelse og analyse af fugemasser for PCB ] Ved modtagelsen bliver prøven registreret og opbevaret i samme emballage, som den er ankommet i, indtil den bliver analyseret. Hvis tiden fra modtagelsen til analysen påbegyndes overskrider 4 timer, opbevares prøven på køl (4 C) indtil analysen påbegyndes. Forberedelse og analyse: Emballagen åbnes og hele prøven (alle stykker) findeles mest muligt, dog højst i 1x1 mm stykker. Fra den samlede opskårede prøve udtages 1,0 g, der afvejes nøjagtigt på analysevægt med fire decimaler. Prøven afvejes direkte i 10 ml vial, hvorefter der tilsættes 5,0 ml ekstraktions middel bestående af 50 % cyclohexan og 50 % acetone. Vialen lukkes og sættes i ultralydsbad i 15 min (EPA 8082A-2, EPA 3550). Efter endt ultralydsbehandling åbnes vialen og prøven fortyndes 10, 100, 1000 gange og analyseres herefter på GC-MS efter metode BS EN 15308. Ved GC-MS bestemmes koncentrationen af 7 PCB congener: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180. Grænseværdierne for de enkelte congener er 0,002 mg/kg. Den samlede grænseværdi for summen af de 7 PCB congener i prøven er 0,014 mg/kg. Summen af de 7 congener multipliceres med er omregningsfaktor svarende til den arochlor forbindelse prøven indeholder. For at bestemme hvilken arochlorforbindelse der er i prøven sammenlignes der med standard chormatogrammer. Der benyttes følgende omregningsfaktorer: Produkt Arochlor Arochlor Arochlor Arochlor 1242 1248 1254 1260 Omregningsfaktor 8,2 5,3 3,5 3,0 Hvis det ikke er muligt at identificerer en arochlor forbindelse multipliceres der med en omregningsfaktor på 5. ------------------- Side 4 af 4 J.nr. 13195

Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: Maglebjergvej 6 2800 Kongens Lyngby Att: Charlotte Gudum Sagsnavn/ ref: 12501130092 Vor Journal nr.: 13196 Antal prøver modtaget: 10 PCB prøver Dato for modtagelse: 2012-06-25 Analyse: Metode: PCB i fugemasse Se bilag

Dansk MiljøAnalyse Analyseresultater Prøvens mærkning PCB 7 -indhold. mg/kg (ppm) Detektions grænse Måleusikkerhed PCB total -indhold. mg/kg (ppm) SLP03: Maling < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP09: Kit i vindue 285,2 0,014 +/- 15% 1426,10 SLP10: Kit i vindue (rød) 67,63 0,014 +/- 15% 338,07 SLP11: Maling 2,350 0,014 +/- 15% 11,75 SLP14: Maling 1,031 0,014 +/- 15% 5,16 SLP15: Kit i vindue SLP16: Maling SLP17: Maling < 0,014 0,014 +/- 15% - < 0,014 0,014 +/- 15% - < 0,014 0,014 +/- 15% - SLP18: Maling 0,058 0,014 +/- 15% 0,29 SLP20: Maling 0,186 0,014 +/- 15% 0,93 Der er konstateret PCB i 6 af de analyserede prøver. Se nedenstående skema for detaljerede resultater. 2012-06-28 Venlig hilsen Kristoffer Kampmann Ansvar: Ved indleverede prøver til analyse er DMA kun ansvarlig for selve laboratorieanalysen af den enkelte prøve. Således har DMA ikke ansvar for prøveudtagningen, dvs. om prøven er repræsentativ for det specifikke materiale den er udtaget af eller om prøveantallet er tilstrækkeligt til at kunne drage konklusioner om materialetyperne i det område hvor prøven/prøverne er udtaget. DMA er heller ikke ansvarlig for de praktiske handlinger på byggepladsen som modtageren af analyseresultatet udfører som konsekvens af resultatet. ------------------- Side 2 af 4 J.nr. 13196

Dansk MiljøAnalyse Detaljeret resultatskema for PCB analyse PCB congener Prøve nr. 28 52 101 118 138 153 180 7PCB Arochlor Faktor Total PCB indhold SLP09 3,496 31,946 42,820 56,880 43,454 71,686 34,937 285,220 Ukendt 5,0 1426,10 SLP10 0,023 11,834 18,738 13,941 10,597 12,157 0,326 67,615 Ukendt 5,0 338,07 SLP11 0,006 0,019 0,131 0,142 0,404 0,580 1,069 2,350 Ukendt 5,0 11,75 SLP14 0,011 0,022 0,125 0,035 0,282 0,330 0,228 1,031 Ukendt 5,0 5,16 SLP18 0,003 0,008 0,017 0,002 0,008 0,017 0,003 0,058 Ukendt 5,0 0,29 SLP20 0,044 0,032 0,029 0,018 0,021 0,033 0,010 0,186 Ukendt 5,0 0,93 ------------------- Side 3 af 4 J.nr. 13196

Dansk MiljøAnalyse Bilag: [ Metodebeskrivelse. Prøveforberedelse og analyse af fugemasser for PCB ] Ved modtagelsen bliver prøven registreret og opbevaret i samme emballage, som den er ankommet i, indtil den bliver analyseret. Hvis tiden fra modtagelsen til analysen påbegyndes overskrider 4 timer, opbevares prøven på køl (4 C) indtil analysen påbegyndes. Forberedelse og analyse: Emballagen åbnes og hele prøven (alle stykker) findeles mest muligt, dog højst i 1x1 mm stykker. Fra den samlede opskårede prøve udtages 1,0 g, der afvejes nøjagtigt på analysevægt med fire decimaler. Prøven afvejes direkte i 10 ml vial, hvorefter der tilsættes 5,0 ml ekstraktions middel bestående af 50 % cyclohexan og 50 % acetone. Vialen lukkes og sættes i ultralydsbad i 15 min (EPA 8082A-2, EPA 3550). Efter endt ultralydsbehandling åbnes vialen og prøven fortyndes 10, 100, 1000 gange og analyseres herefter på GC-MS efter metode BS EN 15308. Ved GC-MS bestemmes koncentrationen af 7 PCB congener: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180. Grænseværdierne for de enkelte congener er 0,002 mg/kg. Den samlede grænseværdi for summen af de 7 PCB congener i prøven er 0,014 mg/kg. Summen af de 7 congener multipliceres med er omregningsfaktor svarende til den arochlor forbindelse prøven indeholder. For at bestemme hvilken arochlorforbindelse der er i prøven sammenlignes der med standard chormatogrammer. Der benyttes følgende omregningsfaktorer: Produkt Arochlor Arochlor Arochlor Arochlor 1242 1248 1254 1260 Omregningsfaktor 8,2 5,3 3,5 3,0 Hvis det ikke er muligt at identificerer en arochlor forbindelse multipliceres der med en omregningsfaktor på 5. ------------------- Side 4 af 4 J.nr. 13196