Gl. Vindinge, 3. september 2010 Dansk Indeklima Mærkning Thomas Witterseh www.teknologisk.dk/dim Temadag, Danmarks Farve- og Lakindustri
Agenda Dansk Indeklima Mærkning - nu og i fremtiden Dangerous Substances - S-417, CEN TC 351 WI00351009 Indeklimastandard - DSF 3033
Indeklima hvad er det?
Indeklima Påvirkning på forskellige niveauer : Komfort Syg Bygning Syndrom (SBS) Symptomer Performance Astma / Allergi Kræftfremkaldende, hormonforstyrrende etc.
Hvorfor er luftkvaliteten vigtig?
Kildekontrol, ventilation og rengøring vejen til god luftkvalitet Pettenkofer (1858): If there is a pile of manure in a space, do not try to remove the odour by ventilation. Remove the pile of manure
Dansk Indeklima Mærkning Frivillig mærkningsordning for byggevarer, møbler og inventar Initieret af den daværende Boligminister Introduceret i 1993 1995: Første produkt mærket 2010: >2000 produkter mærket Sekretariat på Teknologisk Institut
Fokusområde
Tidsværdi - alle resultater i ét tal Koncentration Irritationstærskel 22 døgn ½ Irritationstærskel Irritationstærskel ½ Irritationstærskel 10 døgn 20 døgn 30 døgn Tid
Sensorisk bedømmelse Utrænet panel, minimum 20 personer
Indeklimamærkede produkter Dokumentation for lav afgasning Ingen kræftfremkaldende stoffer i afgasningen Dokumentation for lav partikelafgivelse (lofter) Brugerorienterede vejledninger for Transport og opbevaring Montering Rengøring og vedligeholdelse
Nogle erfaringer Stor variation i antallet af stoffer i afgasningen: mellem 3 og 65 forskellige Stor variation i den totale mængde afgasning Produkter med karakteristisk lugt kan i nogle tilfælde ikke indeklimamærkes
Nogle erfaringer (2) Oprindelige marked: Danmark Nu: Producenter fra flere europæiske lande bruger Indeklimamærket Indeklimamærket bruges over hele verden Nogle producenter har flere nationale indeklimamærker
Different assessment traditions in the EU Scientific discussions Experiences Research results Focus on Result given as Finland (1995) Classes Low TVOC Odour M1 M2 M3 Denmark (1995) Time-value (days) Irritation Odour 10 20 30 Standards European Collaborative Actions Germany (2000) LCI TVOCs Accepted Yes No France (2006) Accepted LCI TVOCs Yes No
Harmonisering af frivillige mærkningsordninger for materiale-emissioner Babel of labels
Harmonisering af frivillige mærkningsordninger for materiale-emissioner Fælles prøvningsstandard Fælles kriterier Færre omkostninger for producent/leverandør Flere mærkede produkter Større kendskab
Harmonisering af frivillige mærkningsordninger for materiale-emissioner Core criteria Single volatile compounds, LCI -values Total amount of VOC s Optional criteria Sensory evaluation CEN/TC 351 Carcinogens SVOC s Other substances ISO 16000 - series
Scope of CEN/TC 351 Dangerous Substances Development of horizontal standardized assessment methods relating to the release of regulated dangerous substances under the CPD, taking the intended conditions of use into account Emission to indoor air and release to soil, surface water and ground water (mandate M/366)
CEN/TC 351 Dangerous Substances
Dangerous Substances Commission s database on regulated dangerous substances: Substances that are now under notified national regulations or under European regulations
Status WG 2 Indoor Air Draft standard combining methods from EN 717-1 and ISO 16000-series Draft standard accepted by TC Ready for robustness validation Validation process awating decission on financial support
S-417 S-417 Bæredygtighed og afgivelse af farlige stoffer i byggeriet dækker aktiviteterne i TC 351 Dangerous Substances TC 350 Sustainability of construction works
Standard for indeklima i bygninger DSF 3033 Klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer
Aktørerne Arbejdsgruppe: Sekretariat: Erhvervs- og Byggestyrelsen Referencegruppe: Geo Clausen, DTU Lars Gunnarsen, SBi, Aalborg Universitet Harald W. Meyer, Hillerød Hospital Thomas Witterseh, Teknologisk Institut Erling Trudsø, Dansk Standard John Noes Jørgensen Erzün Züfer (Ove Nielsen) En række organisationer, foreninger og styrelser
Formålet med en indeklimastandard at give mulighed for at stille målbare krav til indeklimaet at tilskynde til at højne indeklimaets kvalitet at øge folkesundheden
Standardens opbygning Skal omfatte: Boliger Institutioner Kontorer Skal indeholde 5 kvalitetsklasser (A-E, hvor klasse C svarer til kravene i Bygningsreglementet BR08)
De fem kvalitetsklasser Klasse A Det rigtigt gode indeklima Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode og med gode muligheder for individuelle reguleringer. Klasse B Indeklimaet bedre end minimumskravene i BR I forhold til den bedste klasse vil der kunne forekomme gener som fx træk eller lydog lugtgener.
De fem kvalitetsklasser Klasse C Det gode, tilfredsstillende indeklima Det gode, tilfredsstillende indeklima svarer til kravene i bygningsreglementet. Risikoen for negative helbredseffekter er lille, men der kan forekomme gener, fx i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt. Klasse D Indeklima ringere end minimumskravene i BR Indeklimaet indebærer, at risikoen for negative helbredseffekter er større end i klasse C, men dog stadig lille. En betydelig andel af brugerne vil opleve gener fx på varme/kolde dage eller lugt. Klasse E Det ringe indeklima Den ringeste af de fem klasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse.
Krav til klassifikationssystem Robust! Ingen brugerindflydelse Ingen effekt af årstid Valgte faktorer skal have betydning for Indeklimaet og/eller Sensoriske gener/symptomer/præstation/sygdom Ikke for dyrt (max. 10.000 kr./bolig)
Bruttoliste over indeklimaparametre 1. Termiske forhold Lufttemperatur Operativ temperatur Lufthastighed Strålingstemperaturasymmetri 2. Luftkvalitet Radon PM 2,5 Ozon CO2 CO NO2 Sedimenteret støv Formaldehyd Benzen Phtalater Bromerede flammehæmmere Pesticider 3. Lyd Lydtrykniveau Luftlydisolation Trinlyd Efterklangstid 4. Lys Udsyn Dagslysfaktor (vinduesareal/gulvareal) Lysstyrke Lyskontrast 5 Fugt og biologiske parametre Relativ luftfugtighed Absolut vandindhold i luften Vandindhold i byggematerialer Temperaturen af byggematerialer Hundeallergener og katteallergener Husstøvmider Synlig fugt/skimmelsvamp Skjult fugt/skimmelsvamp
Kriterier for udvælgelse Hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation Effekt på mennesker (sensoriske, symptomer, præstation, sygdom/død) Tid før effekten opstår Evidens (inkl. dosis-respons) Målbarhed Samfundseffekt
Valgte parametre Ventilationsrate (måling) CO 2 (beregning, ej boliger) Termiske forhold (vurdering, evt. beregning/simulering) Radon (måling) Formaldehyd (måling) Partikler (vurdering) Fugt/skimmelsvampe (visuel vurdering, ingen destruktive undersøgelser) Dagslys og kunstig belysning (måling og vurdering) Akustiske forhold (måling, ej boliger)
Status 1. udgave har været i høring i 2009 Standarden er kraftigt revideret på baggrund af høringssvar Drøftelse med referencegruppen, januar 2010 Arbejdsgruppens opgave er afsluttet EBST forventer at gennemføre 2. høring i løbet af efteråret 2010 Herefter skal de nærmere forhold vedr. driften fastlægges (uddannelse, sekretariat m.v.)
Tak for opmærksomheden! www.teknologisk.dk/dim twi@teknologisk.dk