Marts 2007 1 Medlemsbladet for Danske Sortkrudtsskytter 29. Årgang
Redaktørens side Så er det nye nummer af Krudtslam på gaden. Dette nummer byder bla. på Invitation til Regions Mesterskab, Invitation til Repræsentantskabsmøde, Kursus tilbud, Køb og Salg og ikke mindst et stort interessandt indlæg om Genladning af patroner - stor tak til Poul Due Mit første blad blev overordentligt posivtivt modtaget - mange tak for det. I ønskes alle held og lykke i de kommende stævner og husk sikkerheden frem for alt! mvh. Bo Herbst
Bestyrelsen Formand: Henrik Elmer Havnegade 40-4941 Bandholm tlf.54788787 - h.elmer@mail.tele.dk NÆSTFORMAND: Kurt Kjær Egeskoven 178-2600 Glostrup tlf. 43426534 - egeskoven@mail.tele.dk Kasserer: Palle Mallinger Sortland 4, Sø. Svenstrup - 4130 Viby, Sjælland tlf. 46195401 - pallem@ruc.dk Sekretær: Kenneth Astrup Birkemose 4-2640 Hedehusene tlf. 46592280 - kenneth.astrup@mail.dk Best.medlem: Jens Westermann Stavnsbjerg allé 82-2730 Herlev tlf. 44846353 - jwgts@tiscali.dk Best.medlem: Jørgen E. Andersen Hundige Strandvej 114-2670 Greve tlf.43904465 - jeandersen@webspeed.dk Girokonto: 162-6388 Besøg også Foreningens hjemmeside www.sortkrudt.dk TRYK Toptryk Grafisk ApS Buskmosevej 4, 6300 Gråsten Krudtslam Medlemsblad for Danske Sortkrudtsskytter Danske sortkrudtsskytter er Forbundet af Danske Sortkrudtsskytteforeninger. Foreningernes formål er: Gennem træningsskydninger og ved deltagelse i inden- og udenlandske arrangemenger, hvor der skydes med gamle våbentyper - at fremme interessen for disse våben, samt færdigheden i at betjene sådanne våben. Forbundet vil ved selv at arrangere konkurrencer og ved direkte informationsformidling, medvirke til at interessen for konkurrencer - den militære- og kulturhistoriske side af dette område vinder udbredelse i ind- og udland. Redaktion Redaktør: Bo Herbst Alle indlæg kan mailes eller sendes til mail: fam.herbst@tdcadsl.dk tlf.: 47107722 eft. kl.18:00. Medlemsindlæg og annoncer skal være redaktøren i hænde senest: 1/2-1/4-1/8-1/11. Artikler, læserbreve, fotos og andet, der ønskes trykt i bladet sendes til redaktionen. Annoncepris oplyses af formanden. Abonnement på Krudtslam koster 80,- kr. pr. årgang = 4 numre. Blade i løssalg kan købes hos redaktøren for 25,- kr. pr. stk. Forsidefoto: Våben display på Tower castle i London. 3 Bladet udkommer 1. marts - 1. maj 1. september - 1. december
Indhold Redaktørens side 2 Redaktionelle oplysninger 3 Krudtkassen 5 Bestyrelsesmøde 7 Indb. til Repræsentantskabsmøde 9 Til skræk og advarsel 10 Invitation til Regions mesterskab 12 Genladning af sortkrudtpatroner 15 Kursus (Genladning ) 23 Ny skydeklasse 24 Køb & Salg 26 4
Krudtkassen Her har jeg gennem en årrække skrevet lidt om hvad der rør sig i den danske sortkrudtverden. Denne gang er jeg meget ked af at måtte meddele følgende: Mogens Wamberg døde pludseligt i starten af december måned, efter kort tids sygdom. Netop som han efter at være gået på efterløn skulle til at nyde sit velfortjente otium. Mogens var formand for Helsingoranske siden foreningens start. En post han i alle årene bestred med stor interesse for sortkrudtssagens, skytternes og foreningens ve og vel. Mogens var ligeledes involveret i skyttessagen i Helsingør Skyttekreds. I forbundet var han medlem af Lovudvalget. Havde man brug for en meningstilkendegivelse gik man ikke forgæves til Mogens, som altid havde et forslag eller en mening om tingene. Mogens var en mand med et stort venligt hjerte. En person som vil blive savnet fremover. Æret være hans minde. 14980 kr. fik vi denne gang, efter ansøgning til Biblioteksstyrelsen, som hjælp til forsendelse af Krudtslam. Det luner lidt med så mange rare kroner. Dansk Skytte Union og De Danske Skytteforeninger er i gang med at udarbejde nyt, up to date, undervisningsmateriale til genladningskurserne. Paul Due har skrevet om genladning af sortkrudtpatroner, første del kan du læse her i bladet. Lige pt har jeg ikke kendskab til hvornår og hvor der afvikles genladningskurser, udover det her i bladet annoncerede. Vi vil meget gerne have kendskab til hvor stort et ønske der er rundt omkring i foreningerne for genladningskurser. Snak om det, og kom med en udmelding på repræsentantskabsmødet. Tiden nærmer sig for det årlige repræsentantskabsmøde. Der skal vælges nye folk til bestyrelsen, lige som der skal findes folk til de forskellige udvalg. Se indbydelse andetsteds her i bladet. Så her er chancen til at medvirke og påvirke udviklingen i Danske Sortkrudtsskytter. Hardsyssels er værter ved DM i år. Så er listen for DM arrangører ikke længere. Altså, kunne din forening tænke sig at arrangere et DM i de kommende år, så 5
er det med at slå til på repræsentantskabsmødet. Udover at det er en sjov udfordring at arrangere et DM, så er der som regel også lidt til klubkassen bagefter. Jeg håber at rigtig mange foreningsrepræsentanter møder op i Nyborg, og vil deltage aktivt og konstruktivt i forbundets udvikling. Sverige er vært ved De Nordiske Mesterskaber i år. Det foregår i Forsa den 20.-22 juli. EM afholdes i Parma, Italien fra den 5.- til 12.- august.. Svenskerne vil hyre en bus til at køre til EM, og vi er inviteret med på busturen. Kontakt forbundet hvis du er interesseret i at deltage. Eller se mere på vores hjemmeside. Husk afleveringsfristen for Uberti Cuppen. Senest den 23. marts! Henrik Elmer 6
Bestyrelsesmøde Referat af bestyrelsesmøde i Danske Sortkrudtskytter, lørdag, den 20. Januar 2007 Deltagere: Henrik Elmer, Kurt Kjær, Jørgen Andersen, Jens Westermann, Palle Mallinger, Kenneth Astrup, samt Bo Herbst, redaktør af Krudtslam. Referent: Kenneth Astrup Punkt 1: Emner til ny formand Henrik Elmer foreslog Jørgen Andersen som kandidat. Jørgen fremlagde herefter sine tanker for et evt. formandskab, bl.a. skulle bestyrelsen inddrages mere i opgaverne, så vi kunne videreføre det af Henrik Elmers store arbejde. Fundamentet var rigtig godt, takket være Henrik, men der lå også mange store opgaver i fremtiden, og det var derfor nødvendigt, at hele bestyrelsen påtog sig flere opgaver, som hidtil havde været varetaget af formanden. Bestyrelsen var enige om, at støtte Jørgens kandidatur. Kurt Kjær var villig til valg som formand for Sportsudvalget. Henrik Elmer ville gerne stå for forbundets hjemmeside. Jens Westermann ønskede at udtræde af bestyrelsen. Hermed mangler der to kandidater til bestyrelsen. MEGET gerne nogen fra Jylland/Fyn. Punkt 2: Næste Krudtslam STOR ROS til Bo Herbst for sidste nummer. Meget flot blad. Kurt og Bo foreslog, at evt. datoer for genladningskursus er blev anført i bladet. Derudover blev bladet kun så 7
godt, som de artikler, der blev bragt i bladet. Så inputs er velkomne. Efterfølgende debat omkring genladningskurser. Poul Due og Leo er godkendte som instruktører. Punkt 3: Nyhedsbrev Henrik orienterede. Punkt 4: Eventuelt Kurt orienterede om Westernskydning på Kalvebod. Debat/snak om emnet. Næste møde: 11. marts 2007 kl. 10:00 hos Jørgen Andersen i Hundige. Henrik Elmer, formand og Kenneth Astrup, ref. 8
Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde Lørdag den 12.maj kl 13.00 Sted: Hotel Storebælt i Nyborg. (Samme sted som de sidste år). Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretning fra: Formand. Redaktør. Lovudvalg. Patronudvalg og Sportsudvalg. Alle beretninger fremlægges til godkendelse. 3. Fremlægning af revideret regnskab til godkendelse. 4. Budgetfremlægning. 5. Indkomne forslag. Følgende forslag er modtaget fra Sjællandske: Personer som er fyldt 60 år må bruge 2-håndsfatning i pistolklasserne som afvikles ved DM. 6. Fastsættelse af kontingent. 7. Valg af forbundets bestyrelse. 8. Valg af repræsentant til MLAIC. 9. Nedsættelse af diverse udvalg. 10. Valg af 2 revisorer. 11. Eventuelt. Vedr. pkt.7. På valg er formand Henrik Elmer. Henrik modtager ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår Jørgen Andersen som formandskandidat. Jens Westermann og Jørgen Andersen er ligeledes på valg. Jens modtager ikke genvalg. Alle foreningsformænd vil modtage indbydelse med tilmeldingsskema, indkomne forslag, godkendt regnskab m.m., medio marts. Med venlig hilsen Bestyrelsen Det reviderede regnskab kan grundet tidsnød først bringes i næste blad, som kommer 1.maj. 9
Til skræk og advarsel En lidt voldsom og teatralsk overskrift, indrømmet, men alligevel. Her er et par billeder af 2 originale forladerifler som begge pludselig opgav ævred, så at sige. Den ene riffel er en kaliber.58 som skytten igennem flere år har anvendt jævnligt på skydebanen med stor fornøjelse. Den blev ladet med 50 grains fyrværkerkrudt også kendt som riffelkrudt, universalkrudt har jeg sågar hørt det omtalt som. Altså en temmelig moderat ladning til en fin gammel original riffel. Men en dag var det uden forudgående varsel slut. Den anden riffel en kaliber.33, som skytten gennem et stykke tid ladede med 20 grains schweizer krudt. En dag ville han prøve med en lidt højere ladning for at se om det ville give et bedre resultat på skiven. Den Egon s Kal. 33 Original. 10
Jan s Kal. 58 Original. blev ladt med 45 grains schweizer. De første 10 skud gik også fint, men så ----------! Piberne på begge rifler viste inden uheldene ingen tegn på begyndende brud, udbulning, eller andet der kunne vække mistanke om risiko for en løbssprængning. På kaliber.33 riflen har kammeret en godstykkelse på 7 mm, og på kaliber.58 riflen en tykkelse på 5 mm. Godstykkelser som begge sagtens, i teorien, kan klare de nævnte ladninger og også væsentlig større ladninger for den sags skyld. Men en dag gav metallet altså op. Stof til eftertanke? Jeg synes det. I begge tilfælde skete der heldigvis kun materiel skade. Gudskelov var der ingen personskader. Men verden er blevet 2 originale rifler fattigere. Henrik Elmer 11
Invitation til Regions Mesterskab for Sortkrudts Skydning i Region Nord 12. & 13. maj 2007 Præmier og gavekort for over 10.000 kr. SPONSOR Aalborg Våbenhandel Vi inviter jeres forenings medlemmer til Regions Mesterskab lørdag d. 12/5 & søndag d. 13/5 2007 kl. 10.00 16.00 Der vil blive afholdt skydning i de forskellige klasser man tilmelder sig (dog ikke luntegevær eller luntepistol). Prisen for første tilmelding/klasse er 75 kr. herefter pr. klasse 50 kr. Præmie overrækkelse efter skydningens afslutning ca. kl. 16.30. (afhængig af tilmeldingen) Der vil være mulighed for camping fra fredag d. 11/5 kl. 17.00, man skal selv medbringe telt. Der er toilet forhold i klubhuset og mulighed for at kunne opbevare våben i boks.. Cafeteriaet er åben fredag aften, lørdag hele dagen og søndag formiddag. Der vil kunne købes nødvendig forplejning så som: morgenmad middagsmad sodavand øl vin m.m. til rimelige priser. Stævnet finder sted i Horsens Hammers Skytteforening (Skytten) Vodskovvej 103, Vodskov ved Aalborg. Foreninger der er inviteret til at deltage i stævnet er: Thy, Fladstrand, Nordjyske, Frederikshavn, Himmerlandske og De Broderlige Danske Forladerskytters Selskab. Tilmeldingen senest d. 1. maj 2007 12
sendes til: Himmerlandske Sortkrudsskytter v/preben Neckelmann 61 68 05 50 bedst efter kl. 19.00 E - mail: preben@neckelmanndk.dk De Broderlige Danske Forladerskytters Selskab v/per Jacobsen 40 32 34 94 bedst efter kl. 17.00 E-mail: per.jacobsen17@skolekom.dk Tilmeldings blanket Med venlig hilsen Preben Neckelmann - Per Jacobsen - Palle Heine Jensen Himmerlandske Sortkrudsskytter og De Broderlige Danske Forladerskytters Selskab 13
Jeg ønsker at tilmelde mig i følgende klasser (sæt X): Pistolklasse 25 m: Cominazzo Kuchenreuter Colt Mariette Kronborg Smidth & Wesson Riffelklasse 50 m: Miquelet Vetterli Kyhl Pennsylvania Winchester Festmiddag lørdag aften kl. 18.30 hvor der vil være mulighed for en 3 retters menu til 150 kr. pr. person. Børn spiser til ½ pris, så tag hele familien med. Vi/jeg vil gerne være med til festmiddagen lørdag aften. Antal i alt: Voksen: Børn under 12 år ½ pris: Betaling på netbank: 9190 4567537221 På vedlagt check: Sidste bindende tilmelding frist og betaling er d. 1. maj 2007 Navn: Adresse: Postnr: By: Tlf.: e-mail: Forening: 14
Genladning af sortkrudtpatroner af Paul Wahls Due, 1. Del 15
Genladning af sortkrudtpatroner adskiller sig på flere punkter i forhold til at lade patroner med røgsvagt krudt og kappeklædte kugler, der er faktisk ikke så få andre ting at tage vare på, for at få en velfungerende og præcist skydende patron. Lad os starte med patronhylstret. Hurtigst muligt efter at en sortkrudtpatron er blevet affyret skal hylstret rengøres. Der er sikkert lige så mange måder at gøre det på som der er sortkrudtskytter, men jeg gør det altså på denne måde: Først bliver den afskudte fænghætte fjernet, ikke med genladnings-værktøjet, da sortkrudtslammet kan sætte rust i værktøjet, men med en universal decapper, der bla. fås fra Lee, og som kun koster nogle få kroner. Dernæst tager man en plastikdunk, af passende størrelse, med tætsluttende skruelåg. I den fylder man de tomme hylstre, et kraftigt skvæt toiletrens og eddike-syre, og fylder op med varmt vand, skruer låget på, og så ryster man. Plastikdunken altså. På samme måde som man i gamle dage mixede en milk-shake. Når man har gjort det et godt stykke tid, skifter man sæbesyre vandet ud med flere hold varmt skyllevand, hvorefter hylstrene lægges til tørring. I den videre proces i genladningen er det nødvendigt at tage hensyn til i hvilken type våben patronerne skal bruges. Disse typer kan groft indeles i henholdsvis enkeltskudsriffel, repeterriffel og revolver. Det enkleste er at lade patroner til enkeltskudsriffel. Skal hylstrene genbruges i den samme riffel som de er afskudt i, er det ikke nødvendigt at kalibrere hylstrene. Efter isættelse af ny fænghætte, kan man påfylde krudtladning. Dette gøres gennem et mindst 50 cm. langt laderør. Laderøret får krudtkornene til at pakke bedre, hvilket gør, at der både er plads til mere krudt samt at det får krudtladningen til at brænde mere rent og regelmæsigt. Krudtladningens størrelse skal afpasses således at den bliver en smule komprimeret, ikke for meget, kun ca. 1-2 mm. Her må det være på sin plads at gøre opmærksom på at sortkrudt, af sikkerhedsgrunde, ikke må bruges i almindelige krudtautomater. Mig bekendt er Lyman den eneste der fremstiller en krudtautomat der er garanteret sikker til sortkrudt. Desuden er den monteret med et 60 cm. langt laderør. Den 16
kan bestemt anbefales hvis man lader sortkrudtpatroner i større mængder. Ved større riffelpatroner er det almindeligt at anbringe en tætsluttende papskive oven på krudtladningen. Dette er med til at forbedre presicionen. Herefter sætter man kuglen i med kuglesætter-værktøjet, og krymper hylstermundingen ganske let i kuglens krymperille. Ikke mere end at man stadig kan dreje kuglen med fingrene, men ikke trække den ud. 1 Fra forladerne er vi vandt til at bruge rent bly. Det går ikke til bagladere. Her er vi nødt til at bruge en hårdere blylegering, men til enkeltskudsrifler går det at bruge en forholdsvis blød blanding, bestående af rent bly tilsat 3-5 % tin. Det er den samme blanding som man brugte i de gode gamle dage. Til gengæld er det vigtigt at kuglen har den rigtige diameter, og selv med moderne nyfremstillede våben kan løbsdiameteren variere meget fra våben til våben. Det er derfor en god ide at måle det nøjagtige gangkaliber på sit våben. Gangkalibret er løbets diameter fra bunden af riffelgangen i den ene side til bunden af riffelgangen i den anden side. Det er faktisk ret nemt. Man tager en kugle af rent bly, der er noget i overstørrelse i forhold til løbet. Med en plastikhammer banker man kuglen ned i mundingen, hvorefter man med en messingstang af passende diameter og 15-20 cm. lang banker kuglen det næste stykke ned i løbet, hvorefter man med en rensestok trykker kuglen resten af vejen, til den falder ud af kammerenden. Herefter kan man med en mikrometerskrue måle kuglen over dens største diameter. Dermed har man løbets nøjagtige gangkaliber. Herefter drejer det sig om at kalibrere sine kugler så de bliver en anelse større end gangkalibret. Hvis løbet for eksempel måler 0.457 (engelsk tomme a` 25,4 mm.) kalibrerer man kuglerne til.458-.459. Det er vigtigt at kuglerne er mindst lige så store som gangkalibret. Er de blot en anelse i underkanten skyder riflen ikke precist. Kalibrering af kuglerne gøres bedst med en såkaldt LUBRI-SIZER. Det er et aparat der både kalibrer og fedter kuglerne i `en arbejdsgang. Som fedt skal der bruges en type der egner sig til sortkrudt. Det der bruges af de røgsvage skytter dur ikke. I de gode gamle dage brugte man fåretalg. Det er stadig godt, men er ikke sær- 17
lig holdbart, og besværligt at arbejde med. De fleste topskytter rundt om i verden bruger SPG-LUBE.Det er et smøremiddel der er specielt udviklet til sortkrudt, og er vældig praktisk at bruge, da det fås i stænger der passer lige ned i en lubri-sizer Nu er det desværre ikke sådan at riflen skyder godt bare fordi kuglerne har den rigtige diameter. De fleste sortkrudtbagladere er meget kræsne med hensyn til hvilken kugle de skyder bedst med, så man må være indstillet på at eksperimentere en hel del. Som en tommelfinger regel kan man dog regne med at de fleste våben skyder bedst med kugler i den tunge ende af skalaen. Foreksempel skyder Pedersoli Sharps rifler i kaliber.45-70/90/120 bedst med Lyman # 457125. Det er en kugle der vejer 508-520 grain afhængig af hvilken blylegering man anvender. Med så tunge kugler i forbindelse med den mængde krudt som de store hylstre kræver bliver rekylen morderrisk. Nogle skytter prøver at dæmpe rekylen ved at erstatte en del af krudtladningen med et fyldstof, for eksempel mannagryn. Det er dog en fremgangs- måde jeg aldrig har brudt mig om. Det skyder sjældent særlig godt, og kan man ikke klare rekylen burde man have valgt et mindre kaliber. Selv har jeg valgt kaliber.38-55 win. Et andet kaliber der har vundet stor udbredelse over hele verden er.40-65 win. Hylstret er det samme som 45-70 blot knebet ind til.40. Kuglen vejer kun det halve af den man bruger i.45-70, og krudtladningen er noget mindre. 2 At lade patroner til repeterrifler er en ganske anden sag, og langt mere kompliceret end at lade til enkeltskudsrifler. Det er det ikke mindst fordi de fleste af de repeterrifler vi bruger er lever ation rifler a`la Winchester. Her er både kuglens form og patronens længde af afgørende betydning for at repeteringen kan fungere glat og problemløst. Til repeterrifler er det nødvendigt altid at helkalibrere patronhylsterne, for at sikre en glidende repetering. Men også den færdige patrons længde har afgørende betydning. Det siger sig selv at en patron ikke må være længere end at den kan fungere i repetermekanismen, men omvendt må den heller ikke være ret meget kortere. Når man køber en kugletang 18
til det kaliber man skyder med, kan man ikke være sikker på at den egner sig til en lever action riffel. Her er placeringen af kuglens krymperille afgørende for den færdige patrons længde. Som eksempel kan nævnes at det gamle hædderkronede firma Lyman`s kugletang # 427098 til 44-40 win. har krymperillen placeret så at patronen bliver 2mm. for lang. Til gengæld kan denne kugle fint bruges i revolver. I øvrigt er den bedste kugle til 44-40 win. RCBS # 44-200FN. Den har krymperillen placeret på det rigtige sted, og er også den mest præcise. Selve krympningen gøres bedst i en separat arbejdsgang med et særligt værktøj, og ikke, som det er normalt, med kuglesætteren. Grunden til det, er at vores gammledags patronhylstre er er meget tynde i godstykkelsen, specielt i hylsterhalsen. Hvis man på vanlig vis sætter kuglen og krymper i `en arbejdsgang, opstår der lige bag krympningen en større eller mindre udbulning af hylstret, der gør at patronen går enten stramt eller slet ikke i kammeret. Der findes to forskellige måder at krympe på, nemlig taper-crimp, der er til kappeklædte kugler, og roll-crimp, der er til blykugler. Vi interreserer os derfor kun for rollcrimp. Den bedste måde at lave en korekt krympning på, er med et specielt krympe-værktøj. Det fås i flere fabrikater, men det bedste jeg har set, er fra Lee, og kaldes et Factory crimp die. De almindelige krympeværktøjer virker på den måde, at man presser hylstermundingen op i en indsnævring i værktøjet, hvorved hylstermundingen bliver klemt sammen. Herved kan der kan opstå en udbulning af hylstret lige bag krympningen. Værktøjet fra Lee klemmer sammen om hylstret på en måde, så man får en korekt krympning af hylstret, uden at der derved opstår en udbulning. Grunden til at krymperillens placering er så vigtig, er at det er uomgængelig nødvendigt at krympe hylstermundingen i krymperillen. Derfor er krymperillens placering afgørende for den færdige patrons længde. Det dur ikke bare at sætte kuglen dybere i hylstret. Et problem jeg har erfaret, med min 32-20 winchester 73 er, at med Lymans kugle # 311008 bliver patronen ca. 1 mm. for lang, og da der ikke findes 19
noget brugbart alternativ til denne kugle, har jeg taget konsekvensen og afkortet alle mine hylstre 1,5 mm. 3 Det omvendte kan også være tilfældet. Nemlig at pstronerne bliver for korte. Her er det især rifler hvori man bruger kal..38 special, det er galt med. Problemet er, at de fleste rifler til dette kaliber i virkeligheden er beregnet til.357 mag. Hylsterlængden på en.38 sp er 29,34 mm. På en.357 mag er den 32,77 mm. Altså en forskel på 3,43 mm. Det pudsige er, at den foreskrevne patronlængde på.38 sp. er 39,37 mm. På.357 mag. 40,39 mm. Altså en forskel på kun 1.02 mm. Når man kigger i katalogerne står kugletængerne til disse to kalibre under et, men det er tydeligt at nogle af dem er beregnet til.38 sp, andre til.357 mag. Ud over krymperillens placering, er kuglens form vigtig. I rifler med rørmagasin må der kun anvendes fladnæsede kugler. Spidse eller rundnæsede kugler kan, hvis uheldet er ude, antænde fænghætten på den foranliggende patron i magasinet. Virkningen heraf er ganske enkelt fatal. Ud over at være fladnæset skal den resterende del af kuglen udenfor hylstret have en afrundet form. Skarpe kanter som på en semi-wadcutter kugle dur ikke, da den uværgeligt vil hage sig fast i kammerets bagkant. Kugler jeg kan anbefale til.38 sp. i lever action rifler er Lyman # 358665. Denne kugle er angivet til at veje 158 grain, men med de blylegeringer vi bruger, vejer den 166 grain. En anden god kugle er RCBS # 9mm-147FN Denne kugle vejer 147 grain, og har den fordel at den levner plads til mere krudt i hylstret end Lyman kuglen, hvilket man kan have god brug for i det lille.38 sp. hylster. Især hvis man vil bruge den til 100 m. skydning. At lade sortkrudtpatroner til revolver er meget enklere end at lade til lever-action rifler. Her er der sjældent problemer med patronens længde, hverken i den korte eller lange ende. Kugleformen er heller ikke kritisk for våbnets funktion, men til gengæld er revolveren lige så kræsen med hensyn til precision som de øvrige våbentyper, så man må påregne eksperimentering for at finde den mest præcise kugle til ens revolver En ting har revolverpatronen til fælles med lever-action riflens, omend 20
af en ganske anden grund, nemlig vigtigheden af en korekt krympning af hylstermundingen. En korekt krympning gør, at der skal et langt større tryk til for at kuglen begynder at sætte sig i bevægelse, end hvis det kun er friktionen i hylstret der holder fast i kuglen. Det vil sige, at uden krympning sætter kuglen sig i bevægelse inden krudtladningen har nået at udvikle et rimeligt højt gastryk. Dette gør at en uforholdsmæsig stor del af gastrykket fiser ud ved tromlespalten, hvilket indebærer at kuglen får for lav hastighed, at der er stor variation i kuglens hastighed fra skud til skud, samt at krudtet får en dårlig og uren forbrænding, hvilket igen fører til dårlig precision. Husk derfor altid at give revolverpatroner en kraftig roll-crimp, ikke med kuglesætteren, men med et særligt krympeværktøj. Med hensyn til kuglediameteren er det ikke så meget løbet vi skal kigge på, men derimod tromlens kammerboring, idet kuglens diameter helst skal være det samme som kammerboringen. Det ideelle er en smule større end løbets gangkaliber. I en kaliber.38 eksempelvis, en tromleboring på.357 og løbets gangkaliber.355. Kuglens diameter skal da være.357. 4 En del skytter ønsker at redusere krudtladningen i patronerne, enten af hensyn til rekyle eller precision. Men som de fleste sikkert ved skal en sortkrudtladning altid komprimeres en smule. Krudtladningen må ikke ligge løst. Vi er altså nødt til atbruge et midel til at fylde hylstret med. Til det brug anvender de fleste mannagryn. I en revolverpatron kaliber.45 colt skal der normalt bruges 35 grain sortkrudt. Her kan man eksempelvis redusere ladningen til 20 grain krudt, og derefter fylde op med mannagryn således at hele ladningen komprimeres et par millimeter. Mannagrynet fylder man ned direkte oven på krudtladningen. Der behøver ikke være nogen papskive imellem. Det er dog kun cylindriske patronhylstre hvor krudtladningen kan reduseres på denne måde. I hylstre der er koniske eller flaskeformede, kan man ikke redusere ladningen, da man risikerer at få forhøjet gastryk. Her kan man i stedet bruge en mere tam krudttype. I stedet for det hidsige Schweizer No. 2 kan man bruge Elefant Ffg. 21
For eksempel tager en.44-40 patron 33 grain Sch. No.2, hvilket giver en mundingshastighed på 320 meter pr sekund. Den samme ladning med Elefant FFg giver en hastighed på 240 m/s. Og rekylen bliver tilsvarende mindre. Men pas på med at redusere krudtladningen for meget i revolveren, da man risikerer at få en kugle til at sidde fast i løbet. En såkaldt stock-bullet. Der sker det, at efterhånden som man har skudt et vist antal skud begynder løbet at kokse til. På et eller andet tidspunkt har der samlet sig så meget koks, at en kugle bliver siddende i løbet, og ved næste skud sprænger løbet. I tidens løb er der sprængt flere revolverløb med reduserede, end med fulde ladninger. det til sidst sprængtes. Det er Ikke så mærkeligt at revolverne alle var i kaliber.45, da løbets godstykkelse i dette store kaliber er meget lille. Et råd må derfor være at rense løbet for hver 25 skud. Det vil afgjort også være med til at forbedre precisionen. Hilsen Duemanden! Fortsættelse følger i næste nummer Artikelfotos: Henrik Elmer Men også med fuld ladning kan man få løbssprængning. Jeg har kendskab til 3 revolvere, alle i kaliber.45, en Ruger og to Uberti, der på uforklarlig vis har fået sprængt løbet. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at alle tre revolvere havde skudt halvtreds til hundrede skud uden rensning. På grund af det store antal skud havde der efterhånden samlet sig så meget koks i løbet at 22
Kursus Genladnings kursus i Esbjerg! Såfremt der er tilstrækkelig tilslutning afholdes der genladnings kursus på Esbjerg Skyttecenter, Mådevej 113, Esbjerg Søndag den 25/3 kl.10.00 Pris for deltagelse kr. 500,-, hvilket indeholder forplejning hele dagen, samt kursusbevis. Tilmelding senest den 15/3 til: Paul Wahls Due, tlf 74756655 Foto: H. Elmer 23
Nye skydeklasser Tillæg til Danske Sortkrudtsskytters skydereglement. Klasse: lamarmora. Skydeafstand: 50m. Skydestilling: Stående. Skive: International pistolskive ISSF 50m. Våbentype: Militær perkussionsriffel over 13.5 mm kaliber (.5315 ) Sigtemidler: Projektil: Skydetid: Andet: Af original type med mindre tilladte ændringer Original type Minie eller kompressionskugler 30 minutter. Snelle, kind- eller kolbepuder, rensning af pibe imellem skuddene og brug af laderør er ikke tilladt. Denne klasse blev, som Rolf Anholm omtalte i sidste nummer, vedtaget på MLAIC mødet i Bordeaux. Bortset fra at skydestillingen er stående og afstanden 50 meter, er klassekravene de samme som for Minie. Vores gode gamle danske klasse Pennsylvania, 50 meter flintriffel, er nu blevet international, så nu kan du blive verdensmester i en klasse vi har haft som national klasse i mange år. Henrik Elmer 24
25
Køb og Salg Uberti New Army cal..44 med Lothar Walther løb. 2 år gammel og meget velholdt - skyder godt. Kugletang i.454 samt pistonnøgle medfølger. Nypris for revolver: 3300 kr. Samlet pris: 2800.- Kontakt Kenneth Astrup, kenneth.astrup@ mail.dk eller 6168 4639. Med venlig hilsen Kenneth 26
Efterlysning Redaktionen efterlyser relevante artikler og billeder til brug i krudtslam. Bo Herbst 27
Afsender: Henrik Elmer Havnegade 40 4941 Bandholm Returneres ved varig adresseændring B - Post Kr. Broderet stofmærke ca. Ø 85 mm Kr. 40 Klistermærke ca. Ø 90 mm Kr. 12 Emaljemærke Brochenål Ø 28 mm Kr. 50 Knaphuls Ø 19 mm Kr. 20 Klistermærke til krudtskabet 15x21 cm ell. 21x30 Kr. cm. 50 75 Mærkerne kan bestilles hos: Palle Mallinger - pallem@ruc.dk Girokort til betaling medsendes 28