Den 27.-29. august 2014 i Herning

Årsmøde i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer FKB ÅRSMØDE- PROGRAM Den 27.-29. august 2014 i Herning

Besøg os på Brandpunkt 150 Oplev blandt andet intercop - vores nye løsning til realtids kommunikation og koordinering på tværs af platforme og enheder. Software til Alarmbehandling Alarmbehandling Video Interaktivt kort Mobile enheder interview Innovative Business Software A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K T 3373 4000 info@innovative.dk www.innovative.dk

FKB ÅRSMØDE-PROGRAM 2013 Velkommen til Midtjylland. Velkommen til Herning Her i byen er vi vant til at have mange gæster. Og vi er glade for hvert besøg Sidste gang, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer holdt årsmøde i Herning, var i 1998. Hvis nogen af jer var med dengang, så vil I formentlig opleve, at byen har forandret sig markant siden da. Nye byggerier er kommet til det tydeligste er selvfølgelig Jyske Bank Boxen, Danmarks første multiarena, som ligger placeret ved Messecentret. Det samme gør MCH Arena, det nybyggede fodboldstadion. Herning er for alvor blevet event-by, bundet op på det europæiske motorvejsnet, endda i flere retninger. Udviklingen har de seneste år været eksplosiv, og vi har som en af de få kommuner uden for hovedstadsområdet befolkningstilvækst. Jeg kan uden at prale godt tillade mig at sige, at der sker rigtig meget i Herning. Også af den grund er vi rigtig glade for at have et superprofessionelt beredskab i ryggen, hvis uheldet skulle være ude. For tiden blæser der jo lidt urolige vinde omkring strukturen, når det gælder det danske beredskab. Måske er vi, når disse linjer læses, kommet nærmere en afklaring af, hvordan fremtiden ser ud på området. Her vil jeg nøjes med at konstatere, at jeg synes, I gør et fortræffeligt og utrætteligt stykke arbejde, som skaber respekt om jer i lokalområderne i Danmark. Således også her i Herning. Jeg håber, I får et godt og spændende årsmøde, hvor der både bliver tid til den faglige inspiration og til det sociale. Er der en ledig stund, så gå en tur i vores by og se lidt nærmere på det hele. Rigtig hjertelig velkommen til Herning og til årsmødet i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Lars Krarup borgmester Tillæg til tidsskriftet BRANDVÆSEN, august 2014 udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Redaktion Larsen & Partnere, Sorø Layout Michael Blomsterberg / Fingerprint Reklame Tryk Rosendahls, Esbjerg

PROGRAM FOR FKBS ÅRSMØDE 2014 Onsdag den 27. august Kl. 13.00 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde i Messecenter Herning åbnes af formanden, beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen. Derefter byder borgmester Lars Krarup gæster og deltagere velkommen til Herning. Kl. 13.30 Brandpunkter besøges Love Parade 2010 endte i et dødeligt kaos. Festområdet kunne rumme 250.000 mennesker. Arrangørerne havde anmeldt 500.000 deltagere, og det reelle tal blev endnu højere. Hvad gik galt? Foto: Scanpix. Kl. 14.00 Love Parade 2010 Katastrofe med advarsel En stor menneskemængde blev den 24. juli 2010 involveret i en katastrofe på Love Parade 2010 - elektronisk dance musikfestival i Duisburg. 21 omkom og mindst 500 kom til skade. Love Parade var en populær, årlig techno dansemusikfest, der blev holdt første gang i juli 1989 i Berlin. Siden er den blevet holdt hvert år i midten af juli forskellige steder i Tyskland. Inspireret af Karnevallet i Rio kørte store vogne med musik og mennesker rundt i gaderne medbringende musik - typisk technomusik. Dem, der sad eller dansede på vognene, var frivillige. Festen i Tyskland blev besøgt af op mod en million deltagere fra hele Europa. Love Parade i Duisburg var den første gang, festivalen blev afviklet på et lukket område, nemlig et tidligere godsbaneterræn. Al adgang til området skulle ske gennem en 240 m lang tunnel fra øst og en række vejunderføringer fra vest. Alle veje mødtes på en rampe, der formodes at være den eneste indgang og udgang fra festivalområdet. Dr. Dirk Oberhagemann, Vereinigung zur Förderung des Deutschen

Brandschutzes, vil komme med et spændende indlæg om, hvad der skete forud for arrangementet og med fokus på myndighedernes behandling af sikkerheden ved festivallen samt ikke mindst, hvad der skete og den læring, den tragiske hændelse har givet. Kl. 15.00 Brandpunkter besøges Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker Kl. 19.00 Kammeratskabsaften Kammeratskabsaftenen er i år henlagt til Herning Kongrescenter, der ligger centralt i Herning og i gåafstand fra de fleste hoteller. Vi vil blive budt på en lækker buffet med tilhørende drikkevarer, så der er endnu engang lagt op til en hyggelig aften med et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet. Der er FKBs håb, at vi i løbet af aftenen kan blive rystet godt sammen, således at den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet fortsættes de følgende dage. Torsdag den 28. august Kl. 09.30 Brandpunkter åbner Kl. 10.20 Orkanen Bodil hærgede i december 2013. Roskilde Kommune vil orientere om nogle af de udfordringer, som stormfloden bragte med sig I perioden fra den 5. til den 7. december hærgede en arrig Bodil Danmark, med store konsekvenser af hård blæst og visse steder høj vandstand. Vindretningen afstedkom, at store vandmængder blev presset ind i Roskilde Fjord med det resultat, at lavereliggende områder blev oversvømmet. Et troværdigt varsel kom meget tidligt, og Roskilde Brandvæsen iværksatte allerede to dage før en del af beredskabsplanen. Trælaster og supermarkeder blev adviseret om at skulle levere mad og materialer. Skolehaller blev lukket og forberedt til evakuenter. Sandsække og andre materialer til barriere blev fremskaffet og lagt klar. Kommunen og kommunens beredskab var velforberedt, men intet kunne forhindre vandet i at ødelægge huse i et stort område i Jyllinge. Med nød og næppe blev vikingeskibene reddet fra undergang. Trods rettidig omhu var der mange ting, som ikke var forberedt, og som krævede stor innovation fra beredskabet og kommunen for at komme tørskoet i land efter denne store hændelse. Varslinger om stormflod kan ikke forhindre vandet i at stige. Hvad gør man så? Medarbejdere fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag fri entré.

Kl. 13.45 Nyt fra beredskabsstyrelsen Direktør Henning Thisen, Beredskabsstyrelsen, vil i sit indlæg fortælle nyt fra beredskabsstyrelsen. Kl. 14.15 Brandpunkter besøges Kl. 15.00 Formanden for FKB har ordet Som det er blevet en tradition, er det er en glæde endnu engang at kunne give plads til formanden for FKB, der vil komme med et indlæg om aktuelle emner. Kl. 15.30 Brandpunkter besøges Kl. 16.30 Brandpunkter lukker Igen i år skal tidligere minister Hans Engell lede den politiske debat mellem beredskabsordførere. Hør hvad Roskilde Kommunes Socialforvaltning og Roskilde Brandvæsen gjorde for at få kontrol over situationen før, under og især efter hændelsen. Vicedirektør for social, beskæftigelse og økonomi Henrik Abildtrup og beredskabschef Carsten Iversen fortæller, hvorledes opgaverne blev løst. Kl. 10.55 Brandpunkter besøges Kl. 11.45 Politisk debat om rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg Den 3. juni indgik regeringen og KL en økonomiaftale for 2015. I denne aftale er regeringen og KL enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau til borgerne. Besparelserne bliver markante. I kommunerne skal der findes besparelser svarende til 175 mio. kr. fra 2016, og i det statslige beredskab skal der tilsvarende findes besparelser stigende til 125 mio. kr. i 2017. Hvad siger politikkerne til aftalen, som er indgået, inden den længe ventede strukturudvalgs rapport er færdig? Tidligere minister Hans Engel vil lede den politiske debat. Beredskabsordførerne fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre og Konservative vil deltage i debatten med deres synspunkter. Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Brandpunkter besøges Kl. 18.30 Festmiddag i Kongressalen, Herning Kongrescenter Gæster, medlemmer, udstillere og ledsagere bliver budt til festmiddag og underholdning. Der bliver udarbejdet bordplan, der ophænges ved årsmødesekretariatet og ved indgang til festsal. Fredag den 29. august Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges Kl. 10.00 Auditoriet, Messecenter Herning Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer Kl. 12.00 Frokost

PROGRAM FOR LEDSAGERE Onsdag den 27. august Kl. 19.00 Kammeratskabsaften Ledsagere og udstillere er indbudt til at deltage i Kammeratskabsaftenen, der holdes i Herning Kongrescenter, der ligger centralt i Herning og i gåafstand fra de fleste hoteller. Her plejer deltagerne at blive rystet godt sammen som hyggelig indledning til de kommende dages fællesskab. Torsdag den 28. august Kl. 10.00 Afgang med bus fra Messecenter Herning Årets ledsagerturen går til et stykke Danmarkshistorie, hvor vi skal opleve Danmarks Ruhr distrikt eller det brune guld. Ja, kært barn har mange navne, og guldet er her brunkul. Vi kører i bus mod Danmarks største brunkulsområde, Søby Brunkulslejer, hvor der blevet gravet efter brunkul fra 1940 og helt frem til 1970. Her vil en guide give os et indblik i, hvordan hverdagen formede sig for de 4-5.000 mennesker, der levede og arbejde i Søby. Det var et rent klondyke med pensionater, butikker, børnehave, jernbanestation og redningstjeneste. Vi lærer om, hvordan vi mennesker har ændret et kæmpe landskab. Vi begynder med et besøg i et af museets huse, hvor vi med selvsyn lærer om levevilkårene for blot et par generationer siden. Siden kører vi ud i området, hvor bussen gør holdt, så vi kan se ud over de vidtstrakte område. Skarild Hus Efter besøget i brunkulslejerne går turen til det smukke Skarild hus, som oprindeligt blev brugt til at farve og færdigbehandle indenlandsk uld, og hvor åen, som løber gennem den flotte anlagte have, er blevet stemmet op, så stedet fik sit eget vandkraft til at drive maskinerne. Inden vi sætter os til bords og nyde en udsøgt frokost, får vi en kort rundvisning i de smukke bygninger og hører om stedets historie. Vi er tilbage ved Messecenter Herning omkring kl. 15.00. Brunkulslejerne er et kapitel af Danmarks historie, som de færreste i dag kan forestille sig. Hårdt, primitivt og samtidig indtægtsgrundlag for tusindvis af mennesker.

Smid tøjet drenge! 9262 Skan koden og se vores løsninger og en video om, hvordan en svensk brandstation undgår farlige sodpartikler i dragterne. www.e-vaskebjørnen.dk/brand Ifølge branchens anbefalinger fra november 2013*, skal I efter en brandslukning aflevere jeres beskidte udstyr til rengøring så hurtigt som muligt. Det handler om at minimere kontakten med farlige sodpartikler, og det gør I bl.a. ved at holde beskidte og rene dragter adskilt. Det anbefales, at I tager de brugte dragter af ude ved brandstedet og lægger dem i en vandopløselig pose. Electrolux Professional har udviklet en række løsninger til sikker vask af dragter og udstyr i redningstjenesten: Barrieremaskiner vaskemaskiner som holder det beskidte tøj med sodpartikler adskilt fra det rene. Industrivaskemaskiner med specialudviklede programmer til branddragter, bl.a. automatisk imprægnering. Tørreskabe til skånsom tørring af branddragter. Rengøringsmaskine til masker, hjelme, handsker, støvler m.m. * 18 gode råd til dig som brandmand, november 2013. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskabsstyrelsen, DOBL, Københavns Brandvæsen, Falck Danmark m.fl. Læs mere på www.e-vaskebjørnen.dk/brand Har du spørgsmål, så ring til os på tlf. 63 76 22 20. Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger Hammerholmen 24 28 DK-2650 Hvidovre www.electrolux.dk/laundrysystems

HERNING ER HOVEDSTADEN PÅ HEDEN Af Mette Bøgvad, beredskabschef i Herning Mick Øgendahl siger: Hvor fanden er Herning? Vi ligger lige midt i Jylland med vores 1.321 km 2, 86.813 indbyggere samt tre brandstationer og to hjælpestationer. Herning er en by i fremdrift. Her bliver ikke talt så meget om tingene, vi gør det. Der bliver bygget hele tiden, og det betyder, at der er nok at se til for beredskabet, som hele tiden skal være fleksibel og omstillingsparat. MCH og Boxen. En helt almindelig koncert er ved at være en formsag, men alle de specielle events, der også foregår, sætter beredskabet på nogle anderledes opgaver. Pludselig er Boxen fyldt med vand til EM i svømning, og ugen efter er der tonsvis af grus og larmende motocrossmaskiner, for så at skifte igen til ridebane. Alle de forskellige skift gør, at vores beredskab skal være omstillingsparat hele tiden, og forudse nye risici. NYE SLAGS SAMARBEJDER I 2018 skal Herning sammen med Københavns nye multiarena være vært for VM i ishockey. Det bliver en stor og spændende opgave, hvor vandet i Boxen pludselig skal være stift. Jeg tror, at vi fremover vil se mere samarbejde og mindre konkurrence mellem de store multiarenaer for at skaffe de helt store events til Danmark, idet de helt store er for store til en enkelt by. Det var blandt andet det, som gjorde sig gældende i januar 2014, hvor der blev afholdt EM i herrehåndbold i Danmark. LIGE I MIDTEN Sommeren i Herning er forholdsvis rolig, idet herningenserne tager på ferie ude ved vandet, og det har vi ikke så meget af, ud over de søer, som kommunen selv har anlagt. Dog byder sommeren alligevel på diverse fodboldcups, bibelcamping og så det store landsskue med over 50.000 besøgende og 250.000 dyr. Her har beredskabet endnu en tilbagevendende opgave, idet landskuet har eksisteret i Herning de sidste 122 år. Så hvor fanden er Herning? Vi er jo lige her! KEDELIGT ER DET IKKE Herning er bl.a. kendt for alle mulige events. Giro D Italia lægger lige starten forbi i 2 dage med en dertilhørende lyserød by. Det giver beredskabet en del spændende udfordringer, når vores station pludselig ligger midt inde i ruten. Det er samtidig det, der gør, at hverdagen ikke er kedelig og ensformig. Det samme gør sig gældende i Hernings Messecenter Hvad gør man ikke for at blive set? Herning Brand & Redning markerede eksempelvis Giro D Italia løbet gennem Herning med en gigantisk, lyserød presenning, der kun kunne ses fra luften, dvs. fra helikoptere med filmfotografer. Vi glæder os til at se dig på stand 4 til en præsentation af "Fodtøj der passer på Dig"

Fremtiden for Brand og Redning Herning og alle andre beredskaber Opfordring til ordentlighed og samarbejde Af Mette Bøgvad, beredskabschef i Herning Økonomiaftalen foreskriver en fremtid med op til 20 beredskabsmæssige enheder. Ser man på hele landet med 98 kommuner og bruger lidt almindelig regning, svarer det til fem kommuner om hver enhed, mens KL nævner fire enheder pr. region. Under alle omstændigheder et helt nyt landkort. VARIERET LANDKORT Set fra Herning vil en sammenlægning af fem kommuner svare til 1/8 af hele Danmarks areal, men kun med 250.000-350.000 indbyggere. Til sammenligning vil de fem jyske kommuner desuden være større end hele Sjælland. Dette viser bare, at det danske landkort er meget varieret. Så kære kolleger, vi står over for en kæmpe fællesopgave med at få tegnet et nyt beredskabslandkort. TÆNK I HELHEDER Det er vigtigt, at vi tænker i helheder og ikke kun på os selv og vores kommune. Vi skal sikre os, at ingen kommune bliver efterladt på bagperronen, og samtidig er det vigtigt, at det er et fælles projekt, hvor det står med fed skrift, at vi taler om en sammenlægning eller samarbejde og ikke en indlemning af små beredskaber i de store kommuners beredskaber. TING TAGER TID Nogle af vores fokuspunkter skal være de meget forskellige kulturer, der er, når man pludselig lægger så store områder sammen. Specielt for os, der har deltidsbrandmænd, er det vigtig at få alle mand med på en god og ordentlig måde. Der står ikke lige en stak nye deltidsbrandmænd klar til at begynde, hvis de gamle stopper. Vores mål skal være at komme styrket gennem den proces, således at vi også bliver et effektivt, fleksibelt og robust beredskab på den anden side. Men vi skal huske på, at ting tager tid. Det er først nu, at vi er kommet helt i land efter kommunesammenlægningen i 2007. Så jeg vil opfordre til ordentlighed og samarbejde.

3 Beredskaber på samme matrikel hvad betyder det for samarbejdet? Skyttegravskrigen er forbi. Nu taler man om vi Af Mette Bøgvad, beredskabschef i Herning IHerning har vi samlet tre beredskaber på én matrikel. I 2004 fraflyttede vi vores næsten 100 år gamle brandstation i midtbyen, og flyttede 2 km til en ny station, som skulle huse både Falck og det kommunale Én decibel for meget, kan give dig høreskader resten af dit liv! Livet er for kort til høreskader - brug høreværn fra Audiovox Forebyg høretab hos medarbejderne og giv dem mulighed for bedre trivsel på arbejdspladsen. I vil oveni opnå større effektivitet og mindre stress. Audiovox er specialist i individuelt fremstillede høreværn. Ring og aftal uforpligtende møde. Udnyt en brand god idé. Ring 3940 1050 www.audiovox Mød os på beredskabschefers årsmøde i Herning 27-29 august. (Stand 130) Vi tager aftryk på standen. Fordele ved høreværn: Blød og meget let Perfekt pasform Sikker og komfortabel Nem at rengøre Tale og omgivende lyde kan stadigvæk registreres Næsten usynlig i øret Lang levetid 14582EKSTRÖM brandvæsen. Grunden havde i forvejen en stor beboer, Beredskabsstyrelsen Midtjylland, samt kommunens Beredskabsgård, hvor de frivillige holder til. Det blev en spændende opgave at få to enheder til at bo i samme hus. Vi har ca. 1.500 m 2 hver, samt ca. 700 m 2 fællesareal. MASSER AF FØLELSER Det var og er et stort kulturprojekt. Der var mange følelser og arvestridigheder inde over. Der blev blandt andet sagt, ja, så kan Falck også nemmere overtage os, når vi bor i samme hus eller skal de nu kikke os over ryggen osv. Vi byggede til at begynde med en brandmandhule og her var der ingen adgang for Falck-folk. Vi havde vores billardbord, og det var brandmændenes hule. Falck-folkene havde tilsvarende deres opholdsstue med billardbord, og her var brandfolkene ikke velkomne. GODT NABOSKAB Denne skyttegravskrig holdt i et halvt års tid, så begyndte der en del opblødning, man kunne blive inviteret ind til de andre osv. Og efter fem års bofællesskab blev det ene billardbord smidt ud, og der blev oprettet et fælles motionsrum. Pludselig kunne man høre, at der blev talt om vi, og alle er på fornavn med hinanden. Dette bofællesskab har virkelig gavnet Hernings kommunes borgere, for er vi ude på et skadested, så arbejder alle aktører sammen som en enhed, dette er også det, der altid har været meningen, men det går bare meget nemmere, når man kender hinanden. VÆRNEPLIGTIGE PÅ PRØVE Samarbejdet med Beredskabsstyrelsen, der er den sidste beboer på vores matrikel, har været helt anderledes, og brandmændene har ikke tidligere været bekymret for, at styrelsen ville komme og tage deres jobs. Når styrelsen har være kaldt til assistance, har samarbejdet hele tiden gået glat. I den sidste tid, efter Deloitte-rapporten, har der dog været lidt snak i krogene,

Åbent hus hos Hernings tre beredskaber trækker hvert år 3.500 besøgende. men det skal siges, at i de 10 år, vi har haft styrelsen som nabo, har vi arbejdet godt sammen om mange ting. Bl.a. får nyuddannede værnepligtige en radio i et døgn, så kan de prøve at køre med på udrykninger. Brand og Redning Herning har fem deltidsansatte brandfolk, som har deres hovederhverv hos Beredskabsstyrelsen, og samtidig nyder vi godt af, at deres øvelsesterræn ligger lige op ad os. DET HAR BORGERNE GLÆDE AF Alt i alt øger det samarbejdet, når man kender hinanden godt på flere områder, og dette er til gavn for samfundet og vores borgere. Med den store proces, vi nu skal i gang med, er det vigtigt at holde sig dette for øje. Alle aktører, lige meget hvad der står på ryggen, har et mål: At hjælpe vores borgere. Derfor er det vigtigt, at vi som ledere sørger for at italesætte dette hele tiden, og selvfølgelig ikke kun i tale, men også i handling. Kom også og oplev som specialiserer sig i droneløsninger til beredskabet. Vores viden er din sikkerhed F1 serien fra MSA Gallet har siden 1985 været inspiration til design af nutidens brandhjelme. Den nye F1XF er ikke blot en opdateret udgave af den eksisterende F1SF det er en helt ny hjelm! F1XF sætter nye standarder for, hvad du kan forvente af din brandhjelm og gør din hverdag mere sikker. Lær mere på vores stand 108+109 til FKB s årsmøde i Herning den 27.-29. august. www.icm-arsima.com

FRIVILLIGE ER EN GOD RESSOURCE AT HAVE I BAGHÅNDEN Og de kan klare meget andet end indkvartering og forplejning Af Mette Bøgvad, beredskabschef i Herning brandslukning og logistiske opgaver. Undervisningen i de to funktionsområder klarer de stort set selv. ANDRE AKTIVITETER Et heldigvis lavt antal større brande betyder, at der sjældent er behov for at indkalde frivillige som ekstra mandskabsstyrke. Derfor er de ikke-beredskabsfaglige aktiviteter en vigtig del af det at være frivillig. Det kan fx dreje sig om nattevagter ved større stævner, p-vagter ved arrangementer og madlavning til eksempelvis sportsstævner. Gennem årtier havde Herning Kommune et aktivt og velorganiseret civilforsvar. Efter sammenlægning af civilforsvar og brandvæsen i starten af 90 erne begyndte man også her processen med at samle de to organisationer til én enhed. Der var tale om to selvstændige (og måske også stædige) kulturer, der nu skulle se sig selv som en samlet enhed. Blandt andet VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. derfor er der gået en lille generation med at få fælles fodslag og finde sin egen plads i systemet. RESERVEN I dag består det frivillige beredskab i Herning af 30-35 mænd og kvinder. Nogle har en fortid i Civilforsvaret, men efterhånden er der en overvægt af frivillige, der er begyndt i Brand & Redning Herning. I forhold til beredskabet løser de traditionelle opgaver som indkvartering og forplejning samt assistance til 5-minutters beredskabet i form af vandforsyning, NYE OPGAVER I beredskabet prøver vi at skabe sammenhæng mellem det daglige og det frivillige beredskab. Vi har da også flere eksempler på, at en frivillig er blevet deltidsbrandmand, en deltidsbrandmand med orlov fastholder tilknytningen til beredskabet ved at være frivillig, og sågar en frivillig der samtidig er deltidsbrandmand. I forbindelse med projektet Brandsikker Bolig har vi planer om, at frivillige kan tage på hjemmebesøg hos de borgere, der tager mod tilbuddet om et brand-tjek af deres bolig. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk E-mail: fas@fernonorden.com Forplejning vil stadig være en opgave for Hernings frivillige, selv om nye opgaver venter forude.

Når alarmen går... Sikrer vi hurtigt og effektivt alarmkald - nu med kryptering IDEA kryptering Tekstbeskeder i forbindelse med alarmering indeholder ofte fortrolige eller følsomme oplysninger, der ønskes beskyttet på højeste niveau. IDEA Kryptering sikrer en høj fortrolighed, da alle beskeder er kodet fra de afsendes til de modtages af en SWISSPHONE tekstmodtager. ExprESS AlArm Express Alarm gør det muligt at sammensætte udkald bestående af grupper og individuelle kald, uden at miste kostbar tid. Det patenterede system afkorter alarmeringstiden betydeligt i sammenligning med nuværende metode. DIgIcom StAtuS Digicom Status er et webbaseret system, der sammen med tekstmodtageren Swissphone DE955 RESQ giver mulighed for følgende overblik : Hvilke ressourcer er til rådighed? Hvem møder til en given alarm? Systemet kan desuden lokalisere alle enheder via GPS. DE955 resq Tekstmodtager DE955 RESQ er udstyret med en indbygget GSM enhed, der gør det muligt at sende beskeder som: KOMMER, KOMMER SNART eller KOMMER IKKE. Det er ligeledes muligt at forespørge en eller flere tekstmodtagere om deres status. REBSLAGERVEJ 13 4300 HOLBÆK TLF. 59 43 47 12 MAIL: INFO@MORKEDAL.DK WWW.MORKEDAL.DK

U05 U06 U07 U08 U09 Udendørs brandpunkter U04 U01 U03 U02 102 103 104 105 129 130 131 132 FKB sekretariat 153 Årets brandp

J1 J2 100 101 200 201 202 203 204 106 111 116 121 107 112 117 122 126 108 113 118 123 127 2 4 6 8 10 109 114 119 124 128 110 115 120 125 Indendørs brandpunkter 133 137 141 145 149 207 134 135 138 139 142 143 146 147 150 151 208 209 12 14 16 18 20 136 140 144 148 152 210 154 155 156 157 158 211 212 unkter 2014

Stand Firma 14 112MATERIEL HYDROPOWER/LINDE Lammefjordsvej 2 6715 Esbjerg N 12 112MATERIEL, DANSK UNIFORM/ MØRKEDAL TELECOM Hammeren 20 6800 Varde 201 AMU CENTER MIDTJYLLAND Logistikparken 5 8220 Brabrand 105 APOLLO BRANDMATERIEL A/S Militærvej 17 4700 Næstved U 7 ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE A/S Naverland 22 2600 Glostrup 130 AUDIOVOX APS Nordre Frihavnsgade 49 2100 København Ø 211 AUTOTEC APS Tangmosevej 97 4600 Køge 123 AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre 135, AVK DANMARK A/S 139 Bizonvej 1 8464 Galten 154 BE-GE JANY A/S Vestergade 63-65 7741 Frøstrup 146 BEREDSKABSCENTER AALBORG Thomas Boss Gade 6 9000 Aalborg 142 BEREDSKABSFORBUNDET Hedelykken 10 2640 Hedehusene 41 BEREDSKABSSTYRELSEN Nørremarken 21 6360 Tinglev Stand Firma 126 BIREPO Håndværkerbyen 17 2670 Greve 111 BRANDKADETTER I DANMARK Pasteursvej 2 1778 København U6 BS SUPPORT Anelystparken 50 8381 Tilst 149 CONDOR INT. CLOTHING A/S Holmekrogen 10 2830 Virum 113 DANSK BEREDSKABS- KOMMUNIKATION A/S Sydvestvej 21 2600 Glostrup 116 DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31 2860 Søborg 115 DANSK BYGNINGSKONTROL A/S Stamholmen 193B 2650 Hvidovre 212 DANSK OVERPUMPNING A/S Kongstedvej 6-10 4200 Slagelse 6 DBI - DANSK BRAND- OG SIKRINGSTEKNISK INSTITUT Jernholmen 12 2650 Hvidovre 153 DK-SEA SAFETY Håndværkervej 16 7000 Fredericia 209 DMTONLINE APS Energivej 13-15 9300 Sæby 119, DRÄGER SAFETY 120, DANMARK A/S 124, Generatorvej 6B 125 2730 Herlev 101 ECOLAB Høffdingsvej 36 2500 Valby Stand Firma 100 ELECTROLUX PROFESSIONAL A/S Hammerholmen 24-28 2650 Hvidovre U01, FALCK 143, Kongebakken 1 144, 2765 Smørum 147, 148 10 FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29, blok A 2620 Albertslund U02 GEARTEAM APS Æblehaven 26 3400 Hillerød 18 GKV BRANDMATERIEL APS 20 Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten 4 HAARBY KAROSSERI APS Akkerupvej 20 5683 Haarby U08, HAUBERG TECHNIQUE A/S U09, Finlandsgade 21 16 4690 Haslev 122 HOFFMANN FIRMATØJ Banemarksvej 38 2605 Brøndby 109, ICM-ARSIMA A/S 108 Hammervej 1-3 2970 Hærsholm 132 IHM P/S Vandtårnsvej 87 2860 Søborg 210 INFORMI GIS Jægersborg Allé 2920 Charlottenlund 150 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. 1119 København K 131 INTEGRA A/S Trørødvej 63B 2950 Vedbæk

Stand Firma 112 KOMMUNEKREDIT Kultorvet 16 1175 KBH. K Stand Firma 127 PROCURATOR A/S Stærevej 2 6705 Esbjerg Ø Stand Firma 152 SIEMENS A/S Borupvang 9 2750 Ballerup 6 KØBENHAVN BRANDVÆSEN Frederikssundsvej 83 C 2400 København NV 207 RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31 2635 Ishøj 157 SIMATECH Kirkebjerg Allé 84 2605 Brøndby 202 LD HANDEL & MILJØ Ferrarivej 7100 Vejle 145 RECOVER NORDIC Avedøreholmen 95 2600 Hvidovre 121 SSG Rebslagervej 1 9220 Aalborg 200 LECTRON APS Egernvænget 104 2980 Kokkedal 129 RESCUE CENTER DENMARK Storstrømsvej 39 6715 Esbjerg N 134 STENNEVAD A/S Lillebæltsvej 1 6715 Esbjerg N 133, LOTEK SAFETY 137, Rønsdam 10 U03 6400 Sønderborg 156 METROPOL - KATASTROFE RISIKOMANAGER UDD. Sigurdsgade 26 2200 København N 208 MIDTCONSULT A7S Viborgvej 1 7400 Herning 114 MOTOROLA SOLUTIONS DENMARK A/S Sydvestvej 15 2600 Glostrup 151 NORDIC Vejlevej 119 7000 Fredericia 107 NORTEC SYSTEM A/S Ellehamersvej 16 7100 Vejle 136 OPTI-SAFE FØRSTEHJÆLP APS Lillebæltsvej 1 6715 Esbjerg N 138 POLYGON A/S Rypevang 5 3450 Allerød 102 RESCUETEKNIQ APS Frydenborgvej 27N 3400 Hillerød 155 RIGSPOLITI - CENTER FOR BEREDSKABSKOM Nimbusparken 24 2000 Frederiksberg U5, RK BRAND & TEKNIK A/S 8, Nordbakken 7B 204 5750 Ringe 110 RM-GROUP A/S Gydevang 22b 3450 Allerød 154 RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 203 SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup 128 SAFIDAN Kollens Møllevej 30 8464 Galten 2 SCANIA DANMARK A/S Industribuen 19 2635 Ishøj 158 TASKO APS Gåbensevej 41 4840 Nørre Alslev 118 TDC Sletvej 30 8310 Tranbjerg J 140 UNI-SAFE Amager Strandvej 124 2300 København S 117 VBG GROUP SALES A/S Industribuen 20-22 5592 Ejby 103, VIKING LIFE-SAVING 104 EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V U4 VOLVO TRUCKS DANMARK Taastrupgaardsvej 32 2630 Taastrup

Fokus på CTIF På de følgende sider sætter vi fokus på en organisation, der gennem over 100 år har spillet en betydelig rolle for europæisk brandvæsen og som fortsat er en væsentlig spiller for fortsat udvikling af brand og redning: CTIF. INTERNATIONALT CTIF Af Peter Hofman-Bang, sekretær for Dansk CTIF Danmark har leveret to præsidenter. Dansk deltagelse i komiteer og arbejdsgrupper CTIF er forkortelsen for Comité Technique International de prévention et d extinction du Feu = International teknisk komité for forebyggelse og slukning af brand. CTIF har i vore dage undertitlen International Association of Fire and Rescue Services. CTIF blev grundlagt i 1900 og allerede den 2. præsident var dansk, nemlig Københavns Brandchef, oberst Sextus Meyer fra 1906 fra 1908. Og igen i årene 1989-1997 var der en dansk verdenspræsident, nemlig chefen for Statens Brandinspektion, Gunnar Haurum, som lagde stor vægt på det internationale arbejde. CTIF har p.t. 35 medlemslande, primært i Europa men også USA og Japan er medlemmer. I Jerntæppets tid var der et betydeligt samarbejde med de østeuropæiske lande, og Universitetet i Sankt Petersborg er fortsat den drivende kraft i CTIF World Fire Statistics, som også Danmark bidrager til. Dansk Brandvæsens nestor, Gunnar Haurum, var i otte år verdenspræsident for CTIF. HER ER DANMARK MED CTIF er som det fremgår af navnet et teknisk samarbejdsorgan, som har betydelig indflydelse på udviklingen og videndeling inden for brand- og redningstjenesten. Det sker gennem komiteer og arbejdsgrupper, hvor Danmark er repræsenteret i følgende: Lufthavnskommissionen: Vicebrandchef Ole Carlsen, CPH - Københavns Lufthavne Historiekommissionen: Kulturchef Frederik Madsen, Falck Hazmat-kommissionen: Anette Espersen, chef for Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen Kommissionen for ungdomsledere: Projektchef Helle Aagot, Brandkadetter i Danmark Sundhedskommissionen (både ambulancetjeneste og brandfolks helbred): Direktør Jens Poul Madsen, Falck Kommissionen for EUforhold: Overingeniør Peter Hofman-Bang, SikkerhedsBranchen (observatør) AG Uddannelse og øvelse: Beredskabschef Kim Lintrup (formand), Frederikssund- Halsnæs AG Frivillige: Beredskabschef Jacob Christensen, Tønder AG Kvinder i Beredskabet: Beredskabschef Peter Søe, Lolland-Falsters Brandvæsen AG Frigørelse og ny teknologi: Sektionsleder Jakob Egelund Bolwinkel, Beredskabsstyrelsen Tekniske Skole Link: www.ctif.org

Dansk CTIF Af Peter Hofman-Bang, sekretær for Dansk CTIF Hvem er hvem? CTIF skaber kontakterne Bestyrelsen for Dansk CTIF består af: Formand: Beredskabschef Lars Rosenwanger, Frederiksberg Brandvæsen Sekretær: Overingeniør Peter Hofman-Bang, SikkerhedsBranchen Kasserer: Beredskabschef Kim Lintrup, Frederikssund- Halsnæs Brand- og Redningsberedskab Henning Bobsin, formand for Dansk CTIF Konkurrenceforening, som er en selvstændig underforening til Dansk CTIF Af tidligere formænd for Dansk CTIF kan nævnes: 2007-2012 Brigadechef Peter Wehler, Beredskabsstyrelsen 2000-2007 Direktør Peter Johansen, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. 1989-2000 Skoleinspektør Bjarne Kjems, Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse 1975-1989 Direktør Gunnar Haurum, Statens Brandinspektion De nordiske CTIF-komiteers bestyrelser holder et årligt møde og har herudover et løbende samarbejde, idet den beredskabsfaglige udvikling og den tilsvarende politiske har så mange lighedspunkter, at erfaringsoverførsel er meget nyttig. De danske medlemmer af CTIF modtager ca. 10 gange om året en nyhedsmail med tilbud om konferencer samt links med relevant viden og rapporter fra vores repræsentanters deltagelse i møder og konferencer. Desuden sørger sekretæren for at skaffe relevante kontakter eller informationer til medlemmerne og for at ekspedere de forskellige forespørgsler, der kommer fra de øvrige medlemslande. Det kan fx være om uddannelse af alarmcentraloperatører, forebyggelsesregler, krav til håndildslukkere eller forespørgsler fra studerende, der ønsker svar på konkrete spørgsmål eller at besøge relevante ressourcepersoner. MEDLEMMER Dansk CTIF har ca. 30 virksomheder som medlemmer, primært kommunale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen, lufthavnsbrandvæsener og leverandører. Desuden kan enkeltpersoner med interesse for CTIFs formål optages med reduceret kontingent. Gunnar Haurum er æresmedlem af Dansk CTIF. Link, også til indmeldelse: www.ctif.dk Kom og mød Falck på FKB årsmøde 2014 Du finder os på stand 143 og U01 Træningscentre Brand og Redning - Falck Safety Service Esbjerg - HiTec Træningscenter Greve - Træningscenter og Cobra Cold Cut Academy Langvang Falck Teknik - Totalleverandør til Beredskaberne Falck Skadeservice - Skadeservice, bygningstjek og bygningsservice Kom og udfyld tipskupon på standen og deltag i lodtrækning om præmier. Deltag også i praktisk konkurrence om daglige hovedpræmier.

CTIF Norge Af Ole J. Hansen, leder af CTIF Norge og brandchef på Oslo Lufthavn, Gardermoen Masser af aktivitet i søsterforening i Norge. Målet er at spille en ledende rolle CTIF Norge blev stiftet helt tilbage i 1931, men det var først i 1970 erne, at vi fik aktivitet af betydning. I dag deltager CTIF Norge aktivt i syv CTIF komiteer: Brand & Redning i lufthavne Brandforebyggelse Farlig gods Brandidræt Historie/ museum Uddannelse & øvelser samt Skovbrande. Desuden håber vi snart at få en repræsentant i Kvinder i Beredskabet. I fem år har Norge haft formandsposten i lufthavnskomiteen. CTIF Norge har nær kontakt med DSB (Direktoratet for Samfundssikkerhed og Beredskab), der også er vores største sponsor. CTIF Norge har som mål at spille en ledende rolle inden for brand og redning, hvilket de seneste års øgede aktivitet er et godt tegn på. MEDLEMMER CTIF Norge har 42 medlemsfirmaer/etater og tre personlige medlemmer. Medlemmerne er især kommunale brandvæsner, brandrelaterede firmaer, lufthavnsbrandvæsner og forsikringsselskaber. AKTIVITETER I 2011 arrangerede CTIF Norge CTIFs årlige generalforsamling med 26 deltagerlande i Bergen. Et stort arrangement over tre dage, som nok var på grænsen af, hvad CTIF Norge kan magte. Desuden søger vi hvert år at holde tre faglige seminarer. Temaerne har bl.a. været: Brandvæsnet i forandring, brandsikre lufthavne, skovbrande, farligt gods og fremskudte enheder. CTIF Norge har også stande på DSBs brandvæsenkonference og på Brand/ Rednings-konferencen på Gardermoen, hvor vi fortæller om CTIF Norge, og hvad vi kan tilbyde fagmiljøet. Begge konferencer holdes en gang om året. Endelig deltager CTIF Norge i det nordiske samarbejde mellem CTIF komiteerne i Sverige, Finland, Danmark og Norge, hvor vi udveksler faglige erfaringer. ØKONOMI CTIF Norge har i dag en sund økonomi, selv om den øgede aktivitet kræver større indtægter. Indtægterne kommer fra nogle få men vigtige sponsorer, medlemskontingenter samt overskud fra seminarerne. FREMTIDEN CTIF Norge vil fortsat være en aktiv deltager inden for fagområdet. Vi vil styrke samarbejdet med DSB, arrangere flere seminarer og øge antallet af medlemmer. Målet er fortsat at være en ledende organisation inden for brand og redningsarbejdet i Norge. Lille CAFS slukningsanlæg Stor slukningseffekt! POLY PORTEX SL10 Ved hjælp af CAFS teknologi er slukningseffektiviteten af en POLY PORTEX SL10 uovertruffen. Med kun 10 liter premix af 99% vand og 1% skum, kan en indsats mod selv store brande påbegyndes, og den tilsatte trykluft sikrer en lang kastelængde, optimal vedhæftningsevne samt høj virkningsgrad af skumkoncentratet. Anlægget fås i flere udførelser, både med rygskjold for optimal bærekomfort, hjul, ekstra holder for flaske til røgdykkermaske o.l. Se billeder og video af ROSENBAUER Compressed-Air-Foam-Systems på www.brandogteknik.dk.www.rosenbauer.com www.facebook.com/rosenbauergroup Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

Ny arbejdsgruppe for frivillige Af Jacob Christensen, beredskabschef i Tønder ICTIF regi forsøger vi at få dannet en arbejdsgruppe vedr. frivillige i beredskabet. Det er oplagt at ud-veksle erfaringer på en række områder, og samtidig vil det kunne give frivillighedsarbejdet en politiske platform. Det er især vigtigt, fordi de frivilliges vilkår og muligheder i høj grad påvirkes af EU-lovgivningen. Vi kan således styrke de frivilliges budskab, hvis vi eksempelvis kan beslutte nogle fælles resolutioner og fremføre dem i fællesskab. Det første møde blev holdt i februar, og der er derfor endnu ikke udarbejdet et egentligt kommissorium for arbejdsgruppen. Foreløbig har vi fået præsenteret forskellige landes strukturer for beredskabet og de frivilliges rolle heri. GOD MENING I mange europæiske lande spiller de frivillige en langt større beredskabsmæssig rolle end i Danmark. Østrig med ca. 8 mio. indbyggere har således 320.000 frivillige brandmænd fordelt på 4.800 brandstationer. Og også i Tyskland, Frankrig, Italien, Portugal, Kroatien, Hviderusland og Rusland er der tradition for et stort, aktivt og velintegreret frivilligt beredskab. I Danmark har vi på beredskabsområdet tradition for at hente inspiration i vores nordiske nabolande. Men på frivillighedsområdet kan vi sagtens få en mere kvalificeret inspiration fra de mange europæiske lande, der har en større tradition for involvering af frivillige i beredskabet. Derfor giver deltagelse og understøttelse af denne arbejdsgruppe god mening især i set i lyset af de nye økonomiske udfordringer for beredskabet i Danmark. En af de veje, man kan gå for fortsat at have et trygt og sikkert samfund, er helt oplagt at få involveret en langt større del af befolkningen i det frivillige beredskab. Udfordringen for arbejdsgruppen bliver den meget brede sammensætning. Det giver nogle barrierer i arbejdet. Ikke mindst er den sproglige barriere stor. Så jeg vil tro, at arbejdsgruppens opgave mere får karakter af at holde temamøder eller konferencer. CTIF og FEU supplerer hinanden Af Peter Hofman-Bang, sekretær for Dansk CTIF FKB er medlem af FEU, den fælles forening for beredskabsofficerers organisationer i EUlandene. FEU står for Federation of the European Union Fire Officers Associations. CTIF er en bredere forening, både geografisk og hvad medlemsskaren angår. CTIF tæller således også europæiske ikke-eu-lande samt USA og Japan blandt sine 35 medlemmer, og de nationale CTIFforeninger rummer såvel medarbejderorganisationer som myndigheder og virksomhedsbrandvæsener. Herudover kan leverandører m.fl. være associerede medlemmer uden stemmeret, men med mulighed for at deltage i kommisssioner og arbejdsgrupper. Trods store ligheder i de to foreningers målsætninger om brandsikkerhed har der tidligere været et vist modsætningsforhold mellem FEU og CTIF. I de senere år er der udviklet en erkendelse af, at der er mere, som samler end skiller, og at sammen står vi stærkere. Denne gensidige forståelse har medført et forøget samarbejde, og der foregår nu en betydelig gensidig information og samordning af de to internationale foreningers arbejde. Således var der i 2013 i forbindelse med det finske brandvæsens 175 års jubilæum et møde mellem præsidenterne for CTIF, FEU og CFPA-Europe om yderligere udvikling af samarbejdet mellem de tre organisationer for at styrke EU-borgernes sikkerhed. CFPA-Europa står for The Confederation of Fire Protection Association Europe, der er den europæiske sammenslutning af brandsikringsinstitutter. Vi præsenterer nyeste skud på stammen af teknologi Peplink - Mobil bondling af flere forbindelser x1 3G/4G DONGLE WIFI LAN x4 LOCAL LAN x2 3G/4G MODEM WIRED WAN x2 10-30V POWER GPS WIFI WAN Kom og besøg os til Beredskabschefernes årsmøde i Herning Messecenter den 27. - 29. august 2014. Vi holder til på brandpunkt nr. 207. Messetilbud - Pagere fra 995kr. eks. moms Birdy WP pager Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj 43 74 44 60 salg@radiocom.dk www.radiocom.dk A COMPANY IN THE VHF GROUP

Frederik Madsen sammen med en kustode ved CTIFs brandmuseum i Pribyslav, Tjekkiet. CTIF skriver brandvæsenernes historie Danmark får værtskab i 2016 Af Frederik Madsen, kulturchef i Falck Han kender historien Frederik Madsen er uddannet jurist og er ansat som kulturchef i Falck. Han er desuden ansvarlig for Falck-Museet på Egeskov og formand for Zone-Redningskorpsets Venner. Frederik Madsen repræsenterer Dansk CTIF i CTIFs historiske kommission og har de senere år deltaget i dens årsmøde, hvor bidragene til årets historiske CTIF-publikation fremlægges. Publikationernes emner har været: 2012: Fuldtidsbrandvæsenernes opståen og udvikling 2013: Ambulancetjenesten ved brandvæsenerne 2014: Brandskoler Emnerne for de kommende år er fastlagt til: 2015: Spektakulære brande 2016: Automobilisering De danske bidrag til værket er blevet udarbejdet af Frederik Madsen i samarbejde med Peter Hofman-Bang. De kan ses på: www.ctif.dk > Arbejdsgrupper > Historiekommissionen. Det er utroligt spændende for en brandvæsen-nørd som mig at møde ligesindede, primært fra Europa. Den danske brandslukningstradition er jo kraftigt påvirket af Tyskland og Østrig, men vi har det unikke særpræg, at ca. halvdelen af landets befolkning dækkes af Falckbrandslukning. De private redningskorps varetagelse af den offentlige slukningsforpligtelse er et emne, som jeg jævnligt må gøre rede for i de internationale forsamlinger som oftest til stor undren. Personligt får jeg et stort udbytte af at møde udenlandske kolleger, og CTIF gør en god indsats for at hæve det faglige niveau for brandmuseerne, så de ikke blot er tilfældige samlinger men fortæller en historie. CTIF tilbyder certificering af brandmuseer og har udarbejdet standarder for definition af et brandvæsens alder og for definition af veterankøretøjer. DET AFHÆNGER AF FORTÆLLINGEN Et helt kapitel for sig er diskussionen om, hvordan et køretøj eller andet materiel skal fremstå på et museum: Skal det være fabriksnyt, eller som da det gik ud af tjeneste, eller som da det blev ombygget undervejs? Svaret er ikke entydigt, man skal nemlig tage udgangspunkt i, hvilken historie, man ønsker at fortælle på sit museum. Jeg husker tydeligt begejstringen hos direktøren for det tyske brandværnsmuseum i Fulda, da vi i 2010 havde nordisk brandmuseumsmøde i Danmark, og vi besøgte Beredskabsstyrelsens Museum i Esbønderup. Begejstringen skyldtes, at her var der et helt klart tema: Civilforsvar under 2. verdenskrig og den efterfølgende kolde krig. Dette møde førte i øvrigt til et øget samarbejde mellem de nordiske brandmuseer og andre med samme interesse, og vi har på tegnebrættet, at Danmark i 2016 skal være vært ved CTIFs historiekommissions årsmøde. Desværre foregår arbejdet i kommissionen på tysk, men måske lykkes det en gang ad åre at gå over til engelsk. CTIF har faktisk selv et historisk arkiv med en lille udstilling for hvert land. Det ligger på et gammelt slot i Pribyslav i det centrale Tjekkiet. Beliggenheden er lidt afsides, men stedet er et besøg værd for interesserede. Der er både hotel og kro lige i nærheden, hvor det er muligt at overnatte til rimelige priser.

Fagligt netværk for farlig kemi Uheld med farlige stoffer analyseres i CTIFs Hazmat-kommission Af Erik Weinreich 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt 70 11 00 44 IHazmat-kommissionen under CTIF udveksler eksperter erfaringer om uheld med farlige stoffer. Kommissionen er et formaliseret netværk for kemisk beredskab i Europa, og hvor også USA er en aktiv deltager. Her henter deltagerne viden og inspiration, og vigtigst af alt: Her lærer de hinanden at kende, så de ved, hvem der arbejder med hvad. Alt i alt et samarbejde, som Anette Espersen, chef for Beredskabsstyrelsens Kemisk Beredskab, gennem ti år har stor glæde af at deltage i. Som dansk repræsentant i kommissionen inviteres hun to gange om året til Hazmatmøder, der ud over drøftelser i plenum også omfatter en arbejdsgruppe for CBRN, som Anette Espersen deltager i, og andre om lovgivning og indsatser. Anette Espersens arbejdsgruppe har bl.a. haft fokus på initiativer på EU-plan, sporing og identikation af farlige stoffer, samt fremstilling af hjemmelavede eksplosivstoffer og narko. FARLIGT OG FAGLIGT Møderne, der som regel er velbesøgte, er for myndigheder, herunder redningsberedskaber og uddannelsesinstitutioner, mens kemiske industrier kan deltage ad hoc. Emnerne dækker bredt fra transportmærkning, og til hvordan man undgår ulykker, samt evaluering af større ulykker i de enkelte lande. Forskellige lande har på møderne gennemgået deres Hazmat-beredskab. Fra dansk side har man fortalt om Beredskabsstyrelsens app Farlige stoffer, og finske deltagere har fortalt om et kemisk opslagsværk. Det hele handler først og fremmest om farlige stoffer. Alt sammen i relation til de enkelte landes beredskaber, der er opbygget meget forskelligt. I forhold til terror har det handlet om hjemmelavede eksplosivstoffer fortæller Anette Espersen. Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på www.polygon.dk Forkortelser Hazmat: Harzardous materials (farlige stoffer) CBRN: Kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

Hvad skal en brandmand kunne? Danmark har kun få krav til brandmænd, og begrænset uddannelse i særlig indsats Af Kim Lintrup, formand for CTIF arbejdsgruppen Uddannelse og Træning I2009 nedsatte Internationalt CTIF en ny arbejdsgruppe, Education and Training. I den forbindelse blev jeg udpeget som repræsentant for Dansk CTIF i arbejdsgruppen, der fra starten havde et delt formandskab mellem Hamburg Fire Academy og Zurich Fire Service. Arbejdsgruppens formål er at drøfte spørgsmål vedrørende uddannelse og træning af brandmænd, herunder arbejde på udvikling af standarder for uddannelse af brandfolk inden for forskellige delområder. Arbejdsgruppens medlemmer er såvel offentlige institutioner som private aktører på markedet, og der er bl.a. deltagere fra statslige brandskoler, virksomhedsbrandskoler og leverandører af træningsmateriel som eksempelvis nøglefærdige brandskoler. Første møde blev holdt i Hamborg i efteråret 2009, og allerede her stod det klart, at Danmark som formentlig det eneste land i verden har en 100 % standardiseret uddannelse. Jeg er i hvert fald ikke stødt på andre lande, hvor brandfolks uddannelse er identisk, uanset om de er ansat som fuldtidsbrandmand, deltidsbrandmand, frivillig brandmand eller værnepligtig. HVAD MED EN PSYKISK TEST? Ved et andet møde blev krav og træning for brandfolk i fysisk og psykisk uddannelse viking Technical Rescue dragt Til alt det du laver - ud over at slukke brand Op til 90% af din indsats kræver ikke en branddragt, ofte har du mere brug for beskyttelse, der passer til opgaven. VIKING Technical Rescue dragt er fremstillet af et nyt letvægtsmateriale fra GORE, som giver dobbelt beskyttelse i et lag. Det åndbare og brandhæmmende materiale sikrer en behagelig kropstemperatur og beskytter mod vejr og vind. Godkendelser: ISO 20471 Klasse 1 og 2, EN 11612 samt EN343. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13. 6710 Esbjerg V. Danmark Tel: 76 11 81 00. Email: VIKING@VIKING-life.com www.viking-life.com Beredskab_USAR_B185xH130_juli2014.indd 1 29/07/14 05.57

drøftet. Her kan vi i Danmark ikke bryste os af at stille de store krav, men vi har trods alt et antal anbefalinger. Andre lande har årlige test af deres brandfolk i både fysisk og psykisk formåen, hvilket giver såvel arbejdsgiver som brandmand, kolleger og familie en tryghed om, at pågældende har en tilfredsstillende fysisk og psykisk form. E-LEARNING Ved tredje møde blev e- learning drøftet, og her var konklusionen, at ikke mange lande råder over et brugbart e-learning materiale. Kun BOSCH-fabrikkerne og Rusland kunne præsentere et system, der kunne anvendes og give nyttig træning og viden til brandfolk. Ved samme møde skiftede formandskabet i arbejdsgruppen, og jeg blev udpeget som ny formand for arbejdsgruppen. På de efterfølgende møder har arbejdsgruppen drøftet og behandlet emner som sikkerhed for mandskabet under specielle indsatser som skovbrande, kemiske uheld og senest ved indsatser i større fabriks- og industribrande. MÅL: BASISUDDANNELSE Som medlem og senere formand har jeg oplevet en stor medvirken og interesse fra alle medlemmer af arbejdsgruppen omkring uddannelse og træning af brandfolk. Alle er enige om, at der hvert år omkommer brandfolk i verden grundet dårlig uddannelse eller mangel på samme. Alle er enige om, at arbejdsgruppens virke er vigtigt, ikke mindst i forhold til at højne uddannelsen i lande, hvor niveauet ikke har samme standard som andre lande. I samme forbindelse arbejder vi på at formulere en basisuddannelse, som skal kunne godkendes i alle lande. ER VI GODE NOK? Er det danske uddannelsessystem så godt nok? Er vore brandfolk uddannet godt nok? Heldigvis er det meget sjældent, brandfolk omkommer under indsats i Danmark. Men det hænder, og hver gang sætter det dybe spor. Jeg kan konstatere, at mange andre lande har systematiserede uddannelsesprogrammer for chauffører i udrykningskørsel, i indsats ved større skovog naturbrande, fysisk og psykisk uddannelse m.v. HUSK DE SÆRLIGE OMRÅDER Danmark har et enstrenget uddannelsessystem, som i udgangspunktet er ganske udmærket. Der, hvor det halter, er inden for de mere specialiserede områder, hvor hændelserne og erfaringerne er få, og hvor træning derfor er meget vigtig. Her er det op til den enkelte kommune at give de ansatte den fornødne uddannelse i forhold til de risici, den risikobaserede dimensionering har påvist. Disse uddannelser kan der findes inspiration til i CTIFarbejdsgruppen Education and Training. Næste møde vil have fokus på ledelse og indsatsledelse, for som arbejdsgruppen er enig om: Vi skal Expect the Unexpected It s not a matter of if, og alle forventer, at beredskaberne håndterer det. Også her kan CTIF-netværket give god inspiration til, at vi alle bliver bedre. MØD SCANIA PÅ PÅ FKB S ÅRSMØDE Scanias redningskøretøjer er kendte for sikkerhed og pålidelighed. Ny rammeaftale med Beredskabsstyrelsen gør det enkelt og effektivt at vælge Scania. Nem og problemfri bestilling af nye Scania uden udbud Fabriksbygget Crewcab mandskabsførerhus helt i stål Kraftig drivline for overlegen accelerationsevne Stabilt chassis for fremragende køreegenskaber