Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Transkript

1 Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet, involverede i Kvarterløft, forskere og studerende samt beboere fra kvarterløftsområderne. Kvarterløftsafslutningskonference minutter Den 12. oktober 2007 kl på Hotel Hvide Hus, Strandvejen 111, 4600 Køge Disposition: Indledning Kvarterløft hvad er der opnået? Sammenhængskraft Fremtiden Indledning Jeg er rigtig glad for denne anledning til at markere den gode indsats, der er blevet gjort i forbindelse med ti års intensivt arbejde med Kvarterløft. Samtidig er det også en mulighed for at hylde alle jer, der har deltaget i processen undervejs. I har jo allerede været godt i gang med festivitasen, bl.a. med den vellykkede internationale konference de to foregående dage. Men jeg synes, det er fint også med dette nationale arrangement, der kan bruges til at gøre status og reflektere over fremtidig byudvikling i en dansk sammenhæng. Det er klart, at denne afslutning på Kvarterløft for nogle måske fremkalder en vemodig tåre. For den indsats, der er blevet lagt i Kvarterløft, rækker langt ud over, hvad der kan forventes af en normal arbejdsindsats. Det er nærmest blevet en livsstil, har jeg ladet mig fortælle. I har løftet i flok med deltagelse af både lokale beboere, eksperter, kommunale og centrale embedsmænd. Der har været plads til alle, og alle har haft noget at sige, hvilket til tider nok har krævet en ekstra portion tålmodighed og forståelse.

2 Samtidig har det lært os andre noget om samarbejde og borgerinddragelse, og hvad det kræver. Men der er andet og mere at tage med sig fra Kvarterløft. Kvarterløft hvad er der opnået? For det første er Kvarterløft gået over i historien, ved at konceptet blandt andet er blevet en del af byfornyelseslovgivningen. For det andet er der de mange målbare positive resultater, der er opnået. Kriminaliteten er faldet i flere områder, ikke mindst hvad angår graffiti og hærværk det er måske også et udtryk for, at folk er blevet mere stolte af at bo i deres område. Heraf følger også, at mange områders image har fået et løft opad, og at beboerne føler sig mere trygge. I nogle områder er det lykkedes decideret at ændre beboersammensætningen og tiltrække mere ressourcestærke personer til området. Det gælder f.eks. for Avedøre Stationsby i Hvidovre blandt de første kvarterløft og Brøndby Strand i den senere generation. I sidstnævnte tilfælde har lovgivningens redskaber på området som kombineret udlejning også bidraget. Der er blevet dannet gode netværk i områderne, men endnu vigtigere i mine øjne er de netværk, der også er dannet udadtil, og som forbinder de enkelte bebyggelser bedre med det omgivende samfund. Men ikke nok med at aktiviteterne er kommet ud over rampen nationalt, de fleste kvarterløftprojekter har haft et meget stort antal udenlandske besøgende. Kvarterløftkonceptet med tilhørende metoder er også blevet kendt udenfor landets grænser. Der er vist flere eksempler på, at en udenlandsk delegation er blevet meget imponeret over det danske kvarterløft koncept, uden at vide at det delvist var stjålet fra det land, som delegationen selv kom fra. Konceptet var bare blevet tilpasset danske forhold og kunne derfor ikke genkendes. Det er vist godt, at der ikke er patenter på byudviklingsprojekter Side 2 Flere arkitektoniske projekter i områderne har fået rosende omtale i fagtidsskrifter, og et par er endda blevet indstillet til den fornemme Mies van der Rohe pris.

3 Ja, den æstetiske sans hos Kvarterløftsfolket fejler skam ikke noget. Og det gør diskussionslysten heller ikke. Jeg ved fra min departementschef, der engang deltog i et netværksmøde, der fandt sted i Mjølnerparken, at I ikke lægger fingrene imellem, når der er emner på dagsorden, som optager jer. Og der er da også en del at diskutere og debattere i forbindelse med Kvarterløft, blandt andet integration. Sammenhængskraft Regeringen kan stadig ikke acceptere, at der er områder i landet, der udvikler sig til en by i byen, og hvor beboerne ikke har kontakt med det omgivende samfund. Som integrationsminister er jeg selvfølgelig glad for de over 100 integrationsprojekter, der i løbet af årene er iværksat i forbindelse med Kvarterløft. Det er en meget bred vifte af aktiviteter. Mange handler om beskæftigelse. Der er også mange projekter, der retter sig mod unge. I hørte i går om Tranens Drenge fra Brøndby Strand. Andre projekter drejer sig om, hvordan indvandrere lærer om økologi og samtidig får helt konkrete gevinster på varmeregningen. Nogle om at cykle, hvad der blandt andet har givet en helt ny bevægelsesfrihed for mange indvandrerkvinder. Et interessant projekt fra Nordvest drejer sig bl.a. om en udflugt for ældre indvandrere til forskellige steder i Danmark med stor historisk betydning. Kronborg og Vikingeskibsmuseet i Roskilde var blandt målene. Projekterne har været med til at vende den negative spiral i områderne og på et mere overordnet plan bidraget til at skabe sammenhængskraft i samfundet. På trods af dette kan man stadig spørge sig selv om man fra et integrationsperspektiv fik engageret de rigtige grupper i forbindelse med projekterne. I lyset af den seneste udvikling i forhold til unge bosiddende i disse områder, der er mistænkt for terrorplanlægning, er jeg nemlig nået til den konklusion, at det ikke er nok med beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktiviteter i områderne. Der skal endnu mere dialog til, og de unge skal have mulighed for at fortælle om deres ønsker og de udfordringer, de ser i forhold til at føle sig som en del af det danske samfund. Side 3

4 Derfor indleder jeg om kort tid en dialogtur i hele landet, hvor jeg skal ud og samle erfaringer ved at tale med de unge. Jeg var på en lignende tur i sommer, hvor jeg mødtes med kvinder fra udsatte boligområder. Det gav mig en helt anden indsigt i de barrierer, som kvinderne står over for, men også i det kolossale potentiale, som de besidder. Dette fokus på styrket dialog håber jeg også vil blive en integreret del af de kommende indsatser i de udsatte områder. Fremtiden Og hvad er så fremtiden på byudviklingsområdet? Landsbyggefonden har allerede igangsat de første områdeprojekter, og det er helt rigtig prioriteret, at indsatserne fortsat skal være integrerede, så der sættes simultant ind på forskellige fronter. Derudover er regeringen opmærksom på, at alle de gode erfaringer, der er indsamlet i løbet af Kvarterløft og også Byer for alle, ikke går tabt. Nogle af disse er allerede nedfældet i en række publikationer, som for eksempel 100 idéer fra Kvarterløft og andre områdebaserede indsatser, der udkom i forrige måned. I tro Kvarterløftstil er der i publikationen plads til, at idé 101 og 102 kan udfyldes af en selv. Andre erfaringer er mere implicit en del af de netværk, som mange af jer deltager i både nationalt og internationalt. Og her ved jeg, at tanken er, at disse netværk stadig skal fortsætte. Som jeg nævnte forleden på den internationale konference, er jeg også glad for, at Danmark deltager i arbejdet med både EUKN, Urbact og Academy for Sustainable Communities, der alle har fokus på videndeling og udvikling af redskaber. Regeringen prioriterer også at indsamle de danske erfaringer. Der arbejdes derfor på at få dannet et struktureret overblik over alle de mange gode indsatser og resultater inden for by- og områdefornyelse, som kan danne grundlag for konstruktive indspark til nye initiativer og projekter. Side 4

5 Der vil nemlig stadig være brug for at udvikle flere gode idéer og fintune andre for udfordringerne i de udsatte boligområder er endnu ikke løst, og tendenserne til ghettoisering er desværre heller ikke forbi. Og da udfordringerne, vi står over for, er stadigt foranderlige, må vi holde os for øje, at vi ikke bliver selvtilfredse og magelige i vores tilgang til byudviklingen. Vi skal fortsat være et skridt foran, som det på mange måder også har været tilfældet med Kvarterløftsprojekterne og de metoder, der er blevet brugt her. Og netop på grund af den evne for udsyn, det engagement og den entusiasme, som har karakteriseret Kvarterløft, vil alle I, der har taget del, blive husket som noget helt særligt inden for den danske byudvikling i mange år endnu. Tak for opmærksomheden og fortsat god konference. Side 5