DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2009

DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2009 Landbruget tilhører fremtiden Markedskommentar af Palle Jakobsen, Agrocom Pioneer i Danmark Dyrkningskonkurrencer i Sverige Anbefalinger til kommende sæson Korn, majs og kartofler

dupont agro Leder Landbruget tilhører fremtiden De økonomiske og politiske tilstande hvorunder landmænd skal producere undergår lige nu markante forandringer. Den økonomiske recession smitter af på landbruget. Det forventes også i fremtiden at fluktuationer i priserne på landbrugets produkter vil være højere end de har været tidligere. Ikke desto mindre befinder vi os i et erhverv, som der stilles store forhåbninger til. For det er et produktivt jordbrug som er svaret på mange af fremtidens udfordringer. Derfor bliver vi nød til at skue lidt længere frem i tiden. Efter en nedgang kommer opgang. Det er klart at landbrugserhvervet har alle grunde til at slå dette fast, og måske ikke mindst her i vintermørket: Der er brug for mad, og der er brug for foder og energi. Hvis vi ser på de grundlæggende nøgletal som er angivet i tabel og diagram (i grønne kasser), så er det åbenlyst, at der er brug for et produktivt landbrug, og at investeringer her vil betale sig. Det globale behov for fødevarer vil blive ved med at stige primært af to årsager. Den ene er fortsat befolkningstilvækst. Den anden er fortsat stigning i gennemsnitlig personindkomst, ikke mindst i udviklingslandene og i nyligt industrialiserede lande. Den globale fødevareproduktion vil have svært ved at følge med efterspørgslen. Det er et faktum, at tilgængelig landbrugsjord og arealer, der kan inddrages til landbrugsjord, er begrænset. Derfor skal den øgede efterspørgsel langt hen af vejen dækkes i øget produktivitet. Mere præcist er den store udfordring at vi, inklusiv samfund og politikere, bliver enige om hvilke teknologier og dyrkningssystemer vi i fællesskab anser for at være bæredygtige. Hvilke former for planteforædling kan vi acceptere, og hvilke sædskifter. Og ikke mindst hvilke metoder vi kan acceptere til bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter. I Danmark skal vi ikke løse verdens fødevareproblem, men vi skal være bevidst om vores ansvar og mulighederne som eksisterer for en optimal produktion. I debatten høres fortsat at det er bæredygtigt og ligefrem socialt ansvarligt at dyrke jorden ekstensivt. Flere og flere indser dog at man bør maksimere kvantiteten og kvaliteten af landbrugsproduktionen i tråd med det økonomisk optimale og miljømæssigt bæredygtige i den enkelte situation. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den samlede produktion og i driften af den enkelte gård som helhed, og at beregninger Kraftig global efterspørgsel kræver øget landbrugsproduktion Index 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 Efterspørgsel Udbytte Muligheder for udvikling i landbrugsarealet vil ikke kunne imødekomme efterspørgslen. Det kræver en fortsat produktivitetsstigning i landbruget. Kilde: USDA, FAO, Goldman Sachs Commodities Research 1,0 0,5 0,0 Areal udvikling Prognose 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 2

Indhold & Kontaktpersoner dupont agro + 13% Global befolkningstilvækst de sidste 10 år + 34% Global stigning i forbruget af majs de sidste 10 år + 36% Global merindkomst de sidste 10 år + 52% Global stigning i forbruget af soja de sidste 10 år Nøgletal med betydning for efterspørgsel på landbrugets produktion. + 21% Global stigning i forbruget af kød de sidste 10 år + 6% Global udvikling af landbrugsarealer i de sidste 10 år ikke kun baseres på at optimere enkeltdele, som det var tilfældet under efterårets evaluering af Pesticid handlingsplanen. Samtidig er der bred enighed om at behandlingsindekset (BI) ikke siger noget om sundheds- eller miljøbelastningen, men alene siger noget om forbrugsfrekvensen, hvormed anvendeligheden af BI må anses for at være begrænset. Man kan håbe på at planteværn i debatten om Grøn Vækst vil blive set som en del af løsningen. For planteværn er en del af løsningen. Der er mange fordele ved anvendelse af planteværn; i de rette mængder, på det rette tidspunkt, og med de rette begrænsninger. I denne udgave af DuPont Agro beskriver vi nogle af de spændende tiltag som foregår med ny teknologi og forædling, hvor DuPont og Pioneer deltager. I midten af magasinet præsenteres Pioneer og vores nye kollega Thomas Ory Nielsen: Bagest i magasinet beskrives Daniscos og DuPonts joint venture indenfor produktion af bioethanol. Lige nu må mange koncentrere sig om at klare den korte bane og vi har derfor bedt Palle Jakobsen, Agrocom.dk, om at give et bud på udviklingen i 2009 og 2010 vedrørende produktion kontra efterspørgsel i landbruget. I magasinet fremlægger vi også praktiske erfaringer og forsøgsresultater, som har inspireret til kommende sæsons anbefalinger indenfor korn, kartofler og majs som du også finder her. Til slut opfordres du hermed til at udfylde det medsendte spørgeskema, som kan hjælpe os til at forbedre vores formidling af aktuel information som har din interesse, og samtidig deltager du i lodtrækning om et weekendophold på kro. God læselyst, - og ikke mindst god vækst sæson 2009. Inge Fiil Poulsen DuPont Agro 2009 Indhold Leder 2 Markedskommentar v/palle Jakobsen 4 Ally ST - Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd 6 Curzate M - Det effektive skimmelmiddel 7 Bejdsning af kartofler 8 Pioneer i Danmark 9 Ny Harmony SX og majs 12 Kopi metsulfuron-methyl 13 Effektive svampestrategier 14 Dyrkningskonkurrencer i Sverige 16 DuPont og Danisco i joint venture 18 Produktion: DuPont Danmark, www.dupontagro.dk Redaktion: Inge Fiil Poulsen, Nina Jørgensen, Erling Falch Petersen, Thomas Ory Nielsen Foto: DuPont Int., Agrofoto, Colour Box Layout: Aistrup & Co. ApS Tryk: Grafisk Rådgivning ApS Kontaktpersoner Salgschef Inge Fiil Poulsen Telefon 3247 9836 Fax 3247 9806 inge.f.poulsen@dnk.dupont.com Side Konsulent/Salg Fyn, Sjælland og øerne Erling Falch Petersen Telefon 5918 3165 Fax 5918 3164 erling-falch.petersen@dnk.dupont.com Konsulent/Salg Jylland Thomas Ory Nielsen Telefon 2112 0350 thomas-ory.nielsen@dnk.dupont.com Udvikling Hanne Søndenbroe Telefon 3247 9800, 2323 8012 Fax 3247 9806 hanne.soendenbroe@dnk.dupont.com Registrering/Produktspecialist Nina Jørgensen Telefon 3247 9839 Fax 3247 9806 nina.joergensen@dnk.dupont.com 3

dupont agro Markedskommentar Store prisudsving er kommet for at blive Markedskommentar Af Palle Jakobsen, agrocom.dk For ganske få måneder siden var alle markedsdeltagere overbeviste om, at den globale vækst ville fortsætte i meget høj fart de kommende år og at væksten ville stimulere forbruget af råvarer samt at priserne ville fortsætte med at stige markant. Når markedsanalytikerne talte om råoliepriser omkring 200 dollar, hvedepriser over 200 kroner, priser på sojaskrå til mere end 400 kroner og priser på gødning på mere end 10 kroner pr. kilo kvælstof, nikkede alle og gav dem ret i, at de priser faktisk var en realistisk mulighed i nær fremtid, men sådan kom det ikke til at gå. Begejstringen i markedet blev afløst af frygt i takt med at nyhederne om store investeringsbankers konkurs ramte markedet og spekulanterne blev tvunget ud af deres rekordstore beholdninger af futureskontrakter på råvarer - herunder også på afgrøder som hvede, majs og sojabønner. Det er klart, at et så massivt udsalg, som vi så i løbet af august/september fra investeringsbankernes side, lægger et meget stort pres på priserne i markedet og skaber frygt blandt ganske almindelige landmænd, der så også begynder at sælge deres beholdninger af afgrøder med yderligere pres på priserne til følge. Faktisk kan man sige, at de amerikanske investeringsbankers kollaps var det sneskred, som udløste den helt store lavine på råvarebørserne. Katastrofeavl til rekordavl I 2007 oplevede vi samtidig en vækstsæson, hvor der var store vejrmæssige problemer i både EU landene, Ukraine og Australien, men trods vejrproblemerne har vi efterfølgende set, at det amerikanske landbrugsministerium USDA har opjusteret størrelsen på sidste års avl og i dag viser balancen for sidste høstår et overskud på små 10 mio. tons korn. Dermed blev sidste års avl kun den anden i dette årti med overskudsproduktion. Men det var jo ikke disse tal, som blev handlet i efteråret 2007. Dengang viste USDA tallene et underskud på cirka 20 mio. tons, så man må sige, at de gode prognosemagere i det amerikanske landbrugsministerium har været med til at danne et meget negativ billede sidste år. Et for negativt billede viser det sig nu. I år taler man omvendt om en meget stor avl, men det korte af det lange er, at forbrugsudviklingen faktisk kræver en meget massiv vækst i produktionen samt at dette høstår faktisk kun efterlader et overskud på 23 mio. tons korn på den globale kornbalance - en balance der udgør 1.775 mio. tons i alt. Der bliver derfor ikke tale om en stor lageropbygning i år, trods det flotte høstresultat. Samtidig skal man være opmærksom på, at en meget stor del af årets produktionsmæssige fremgang stammer fra Rusland. Forgæves russisk satsning Russerne har nemlig øget deres produktion med cirka 30 mio. tons til 105 til 110 mio. tons korn, men det ekstra korn i Rusland bliver ikke tilbudt på verdensmarkedet. Priserne er meget lave og de russiske landmænd foretrækker derfor at sælge til regeringens interventionslagre frem for til eksportfirmaerne. Dertil kommer, at eksportfirmaerne er ramt af finanskrisen og har meget svært ved at få kornopkøbene i landbruget finansieret. Eksportfirmaerne er således ufrivilligt sendt ud på sidelinjen. Endelig er den russiske eksport begrænset af dårlig infrastruktur, der gør, at det i praksis er umuligt at øge eksporten. Man må forvente, et en meget stor del af den russiske produktionsfremgang ikke når verdensmarkedet i dette høstår og derfor kan det vise sig, at der i resten af dette høstår bliver rigtig god efterspørgsel efter hvede fra EU landene samt at dette års meget høje eksporttempo ud af EU landene vil fortætte i de kommende måneder. EU har allerede eksporteret mere end 14 mio. tons og med 7 måneder tilbage af høståret ser det ud til, at overskuddet på 20 mio. tons i EU mageligt bliver afviklet i resten af høståret. Fødevarekrisen er ikke afværget Kigger vi på den lange horisont, skal man være opmærksom på, at de globale kornlagre stadig befinder sig på et historisk lavt niveau. Der er således ikke plads til nye lagertræk i det kommende høstår, men med et overskud i år på kun 24 mio. tons korn på den globale kornbalance samt en forbrugsfremgang på mere end 35 mio. tons om året i gennemsnit, set over de sidste fem år, så skal produktionen stige igen til næste år, hvis et nyt globalt lagertræk skal undgås. Spørgsmålet er dog, om produktionen stiger til næste år, når der ikke er dækning 4

Markedskommentar dupont agro På afgrødemarkederne har vi set historisk store prisudsving de sidste to år, hvor priserne først har fordoblet sig og efterfølgende er blevet halveret igen og er tilbage i gamle niveauer, men trods gamle priser skal man være forberedt på, at priserne vil fortsætte med at svinge meget markant i det kommende årti. Lager i måneders forbrug Måneder Små lagre intakte Som det fremgår af grafen, der viser lagerudviklingen i forhold til forbruget siden starten af 1970érne, befinder de globale kornlagre sig stadig på et rekordlavt niveau til trods for dette års rekordavl og man må frygte at en produktionstilbagegang i kølvandet på de nuværende kornpriser, vil genoplive den globale fødevarekrise i løbet af 2009 og 2010. for input omkostningerne med det nuværende prisniveau på korn. I stedet må man frygte at vi ser mange landmænd rundt om i verden tildele mindre gødning til deres marker med lavere udbytter til følge. I Brasilien, hvor vækstsæsonen allerede er i gang får man faktisk den frygt bekræftet. De brasilianske landmænd har nemlig købt langt mindre gødning i år end normalt og den brasilianske regering har allerede nedjusteret deres forventninger til deres avl af majs og soja med udgangspunkt i det ringe gødningssalg. I Europa lukker Yara gødningsfabrikker og en af Ruslands største gødningsproducenter er også begyndt at lukke sine gødningsfabrikker. Dermed må man forvente, at det brasilianske billede gentager sig, når foråret kommer til den nordlige halvkugle i marts måned. Markedet kan være i færd med at score et meget stort selvmål, der kan få meget stor betydning for udbuddet af korn i 2010 samt i 2011 og med de små lagre in mente, kan vi stå med en genoplivning af den globale fødevarekrise om et års tid og dermed et nyt prisrally i anden halvdel af 2010 samt i 2011. For køberne gælder det om at kende sin besøgelsestid i forbindelse med det nuværende lavprismarked og for sælgerne handler det om at holde ud. 5

dupont agro Anbefalinger Ally ST - Tabletten Basis for sikker ukrudtsbekæmpelse i al vintersæd Af Erling Falch Petersen % virkning 120 100 80 60 40 20 0 Ally har været basis produktet til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd gennem mange år, og Ally ST er stadig det sikre middel til både opfølgende ukrudtsbekæmpelse i en passende lav dosering og en lidt højere, hvor der ikke er bekæmpet ukrudt i efteråret. Det der blandt andet gør Ally ST til det sikre forårsmiddel er dets fleksibilitet i anvendelse, da det virker fra væksten begynder i foråret, og kan anvendes frem til lige før skridningen i kornets stadie 37, i vinterbyg dog kun til stadie 30. De blandingspartnere Ally har været blandet med har ændret sig gennem årene, og til foråret 2009 er der flere oplagte partnere, herunder Monitor, Tomahawk /Starane 180S eller Hussar OD, alt efter det aktuelle behov. I de to tabeller er vist virkningen af flere aktuelle løsninger fra PlanteVærnOnline. I tabel 1 ses det, at med Ally ST blandet med enten Monitor eller Hussar fås en bred løsning til bekæmpelse af græsser (alm. rapgræs og vindaks) og bredbladet ukrudt herunder burresnerre, stedmoder, kamille og raps. Hvis der ikke er græsser giver blandingen med Starane 180S/ Tomakawk bred bekæmpelse af aktuelle arter herunder burresnerre (tabel 2). Vindaks Tabel 1. Virkning fra PlanteVærnOnline: Ukrudt 3-4 blade og temp. 5-10 C Ally ST 0,4 Tab. + 7 g Monitor + 0,1 L sp.kl 34 ml Hussar OD + 0,5 L Olie Ally ST 0,25 tab. + 0,26 ml Hussar OD+ 0,5 l Renol Kamille, lugtløs Liden nælde Tvetand Hundepersille Burresnerre Storkenæb Stedmoder Snerlepileurt Lægejordrøg Gul okseøje % Virkning 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Tabel 2: Virkning fra PlanteVærnOnline: Ukrudt 3-4 blade, temp 8-14 C 0,35 tab Ally ST + 0,35 l Starane 180s/Tomakawk 0,6 l Starane XL Burresnerre Snerlepileurt Hanekro Kamille, lugtløs Valmue Brandbæger, alm. Svinemælk Storkenæb Nælde, liden Raps Hejrenæb Hundepersille Ærenpris, Storkronet Tvetand Stedmoder, ager Anbefalinger til foråret Når behovet for en opfølgende bekæmpelse i foråret skal bestemmes, er det er ikke nok at gøre det i april. Man må også ud i maj, hvor der de senere år blandt andet er spiret kamille, burresnerre og snerlepileurt frem. Strategi Blandt andet bekæmpelse af kamille, tvetand, raps og valmue: 0,3-0,5 tab Ally ST + bekæmpelse af burre snerre: 0,3-0,5 tab Ally ST + 0,35 l Tomahawk /Starane 180S Bredbladet ukrudt + alm. rapgræs og vindaks: 0,4 tab Ally ST + 6-9 g Monitor + spredemiddel Hvis der er rajgræsser tankblandes Ally ST med Hussar + olie. Hvis der er roer i sædskiftet, kan Ally ST erstattes af 0,7-1,0 tab Express ST, dog er der ikke så god virkning på stedmoder. Express ST kan anvendes indtil 6 uger før høst (sidst i juni) til bekæmpelse af blandt andet kamille. Sprøjtetidspunkt Når ukrudtet er spiret frem ofte sidst i april eller 1. halvdel af maj. 6

Det kurative kartoffelmiddel dupont agro Curzate M Det effektive skimmelmiddel Af Thomas Ory Nielsen Med Miljøstyrelsens godkendelse af Curzate M, har vi i Danmark nu fået et godt præventivt og kurativt (læs helbredende) skimmelmiddel til kartofler, med hvilket man trods gentagende behandlinger i vækstsæsonen ikke kender til fortilfælde med svigtende effekt grundet resistensopbygning. I landene omkring os har man gennem de sidste knap 30 år anvendt Curzate M med stor succes og aldrig set resistent kartoffelskimmel selv efter 10-12 årlige sprøjtninger af kartoffelmarker pr. vækstsæson og mange års gentagne brug. Curzate M har således en klar fordel i forhold til andre kurative produkter, hvis man kommer ind i en længerevarende højrisiko periode, da Curzate M er godkendt med 7 sprøjtninger pr. år i samme kartoffelmark med 2,2 kg/ha. pr. behandling. Den præventive effekt af Curzate M varer 6-12 dage alt efter vejrliget, mens den kurative effekt sættes til godt 1 døgn. Andre kurative produkter på det danske marked har ikke denne godkendelse og den unikke egenskab, at der ikke opbygges resistens mod midlet, hvorfor der ved bare en årlig udsprøjtning vil være risiko for, at niveauet for skimmelresistens, overfor det pågældende middel, stiger en tand hvert eneste år produktet anvendes. Ved gentagne behandlinger vil man således opleve, at der sker en opbygning af cymoxanil i kartoffelbladene, hvorved planten sikres endnu bedre mod den aggressive kartoffelskimmel. Kombinationen af cymoxanil og det andet aktivstof mancozeb holder således selektionstrykket i den behandlede mark nede, hvorved resistensopbygningen forhindres. Mancozeb er vel nok det mest anvendte af alle kontaktmidler på markedet til bekæmpelse af kartoffelskimmel, Udover skimmeleffekten tilfører mancozeb også kartoffelplanten mangan, som er et meget vigtigt mikronæringsstof for kartoflens fotosyntese, hvilket er essentielt, da de fleste kartofler netop dyrkes på sandjordene, hvor løs jord og dermed manganmangel er et meget velkendt problem. I et standard mancozeb produkt er der 750 gram mancozeb i et kg, der anvendes i dosering på 2 kg pr. hektar. Dette svarer netop til mængden af mancozeb i 2,2 kg Curzate M. Curzate M markedsføres i en ny granulat formulering, som opløses hurtigt samt ubesværet opblandes og udsprøjtes sammen med andre skimmelmidler såsom eks. Ranman, Revus og Shirlan. Curzate M består af aktivstofferne cymoxanil 45 g/kg og mancozeb 680 gram/kg. Den store nyhed er aktivstoffet cymoxanil, som hurtigt optages af kartoffelplanten og transporteres translaminært (dvs. tværs gennem bladene), hvorved man også opnår en effektiv beskyttelse af bladets bagside. Cymoxanil hindrer således svampens mycelium i at vokse, hvorved svampens etablering og indtrængning i kartoffelbladet undgås. Curzate M markedsføres i 10 kg s sække og forhandles af grovvareforretninger i hele Danmark. 7

dupont agro Rizolex Rizolex Bejdsning af kartofler Af Thomas Ory Nielsen Bejdsning af kartofler mod rodfiltsvamp giver i landsforsøgene typisk et signifikant merudbytte på 3-4 %. I mange marker med avl af læggekartofler vil denne behandling i sig selv være tilstrækkelig, da man alligevel ikke kan kontrollere bladlusenes overførsel af virus X ved en ekstra tilsætning af Prestige, da man i praksis stadigvæk er nødt til, at udføre flere lusesprøjtninger med et pyrethroid. Ligeledes vil man på arealet, hvor tæger og cikader ikke florerer i stort antal stadigvæk kunne spare en del penge på kartoffelbejdsningen ved fortsat at bruge Rizolex i flydende eller fast form til bejdsning mod rodriltsvamp. Forsøg udført hos Agrolab A/S viser at Prestige og flydende Rizolex 50 FW kan blandes uden problemer. Bejdsning, hvor man ønsker effektiv beskyttelse mod rodfiltsvamp. Vælg enten Rizolex 50 FW flydende eller Rizolex 10 D pulver alt efter bejdsesystem. Bejdsning af kartofler, hvor der samtidigt ønskes beskyttelse mod tæger og cikader. Rizolex 50 FW og Prestige 370 FSL blandes sammen i læggerens tank. Middel/ Læggemængde Tdr 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Rizolex 50 FW 0,45 0,5 0,55 0,6 0,65 0,7 0,75 0,8 0,85 0,9 0,95 1 L/ha Rizolex 10 D 1,8 2 2,2 2,4 2,6 2,8 3 3,2 3,4 3,6 3,8 4 Rizolex 50 FW L/ha Prestige 370 FSL L/ha 0 0,08 0,13 0,18 0,23 0,28 0,33 0,38 0,43 0,48 0,53 0,58 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Ny konsulent i Jylland Thomas Ory Nielsen, Tylstrup, er pr. 1. oktober tiltrådt som konsulent med ansvar for Jylland. Thomas skal varetage rådgivning omkring DuPonts planteværnsprodukter i Jylland samt Pioneers sorter og ensileringsmidler i Danmark. Thomas er 38 år gammel. Gift med Marianne, som er dyrlæge. De har sammen Christian (8 år) og Kathrine (5) år. Thomas kommer med en baggrund som planteavlskonsulent i Nordsjællands-, Aalborg Amts Landboforening samt Landbonord og har tidligere været produktchef i Nordjysk Andel. Familien bor på en gård ved Tylstrup, hvor de driver 24 ha med planteavl og Hereford ammekøer. I sin fritid er Thomas jæger og lystfisker. Desuden passer han gårdens landbrug og løber i ny og næ en tur. 8

Pioneer i Danmark Pioneer er verdens største såsædsfirma med mere end 100 forædlingsstationer fordelt over hele verden. Pioneer blev grundlagt i 1926 og har været ejet af DuPont siden 1989. Som noget helt nyt har Pioneer med ansættelsen af Thomas Ory Nielsen pr. 1. oktober 2008 fået en fast mand i Danmark til at rådgive og besvare de spørgsmål, som naturligt dukker op i løbet af vækstsæsonen.

dupont agro Pioneer Pioneer i Danmark Af Thomas Ory Nielsen Om Pioneer Der er 7.600 ansatte i den samlede koncern, heraf 1.100 i Europa. I Europa alene sælges Pioneers såsæd i 42 lande. De vigtigste aktiviteter består i forædling af sorter indenfor arterne: Majs, raps, hvede, solsikker, soja, sorghum, ris, bomuld, lucerne og hirse. Primært rettes energien mod forædling af hybrider, da udbyttepotentialet og vitaliteten i marken er bedst her. I Danmark er Pioneer især kendt for deres hårdføre og højtydende hybridvinterraps sorter. Retter vi derimod blikket mod det centrale og sydlige Europa er Pioneer markedsledende indenfor majssorter, men da mange af de eksisterende sorter er for sildige til udsåning under danske forhold har man nu lavet et specielt forædlingsprogram, som er mere rettet mod, at fremavle tidlige majssorter til det nordeuropæiske og danske marked. Sortinfo fra Pioneer I oversigten nederst næste side ses Pioneers hybridraps program i Danmark. Tallene er taget fra landsforsøgene 2008, hvor der er sammenlignet med andre solgte hybridrapssorter på det danske marked. Pioneers sorter ligger udover det gode udbytte meget lavt, når det gælder indholdet af glycosinolat, hvilket i den sidste ende betyder mindre spild, når rapsen efterfølgende presses i oliemøllen. Nummerering af sorter Pioneer giver sorterne numre i stedet for navne, da ikke alle navne duer over hele verden. Eksempelvis markedsfører Pioneer 248 forskellige majssorter alene i Europa, hvilket i sig selv vil besværliggøre en navngivning. Man har derfor truffet beslutningen om at anvende det logisk opbyggede informative nummersystem istedet, Pioneer på verdensplan 7.600 ansatte heraf 1.100 i Europa Honduras Nicaragua Guatemala Canada 3 7 Costa Rica Panama Colombia Lande med salgsorganisation Lande hvor Pioneer såsæd sælges Produktionssteder Lande med produktionskapacitet Forskning Lande med forskningsstationer USA 45 40 Venezuela México 1 4 Bolivia Chile 1 3 Jamaica Dominican Haiti Republic Puerto Rico 1 Belize Barbados Grenada Brazil 5 6 Morocco Trinidad & Tobago Paraguay Uruguay Argentina 1 2 Sweden Norway Estonia Latvia Lithuania Belarus Europa: Salg af såsæd i 42 lande Zambia South Africa 1 1 Finland Belgium Luxembourg Switzerland Portugal Russia Turkey 1 1 Zimbabwe 1 1 Denmark Czech Republic Austria 1 1 Netherlands United Kingdom Poland Slovakia 1 Germany 1 3 France 1 4 Slovenia Spain 1 Croatia Bosnia- 1 Herzegovina Serbia & Montenegro Saudi India Arabia 1 5 Pakistan 1 Egypt 2 21 Malawi Ethiopia 1 Kenya Tanzania Italy 1 1 China 1 2 Thailand 1 1 Indonesia 1 1 Vietnam Australia 1 2 Ukraine Romania 1 1 Moldova Hungary 1 1 Bulgaria Greece Albania Macedonia South Korea Japan Philippines 1 1 New Zealand 10

Pioneer dupont agro idet det giver landmanden en række nyttige informationer om blandt andet art, tidlighed, type og sortens alder. Se følgende eksempel: Eks: PR46D06 PR = Pioneer Research 4 = Vinterraps 6 = Modenhedsklasse. Jo højere tal des senere. D *) = Dværg 06 = Fortløbende numre *) Et W på denne plads angiver almindelig vinterhybridraps. Demonstrationsmarker I løbet af 2009 bliver der iværksat en række demosåninger af blandt andet vinterraps og majs, så man i praksis vil kunne se Pioneers sorter dyrket under danske forhold. Af allerede igangværende demonstrationsmarker kan bl.a. nævnes Landboforeningen Heden og Fjorden hvor man på forsøgsarealet i Idom kan se én af Pioneers hybridvinterrapssorter udsået ved siden af en traditionel liniesort. Ydermere gødes rapsen i demonstrationsmarken i tre forskellige kvælstofniveauer for at anskueliggøre hvordan de to rapssorter responderer forskelligt på kvælstofgødning. 11

Ny formulering af Harmony Samt nye veje til rene majsmarker i 2009: Med forbuddet af de 2 terbuthylazin-holdige midler, Laddok TE og Calaris samt godkendelsen af Callisto skal der findes nye løsninger til ukrudtsbekæmpelse i majs. Af Thomas Ory Nielsen Ny Harmony SX i stedet for Harmony DF, er stadigvæk det effektive produkt og den alsidige blandingspartner til bekæmpelse af bl.a. kamille, pileurter og storkenæb i majs, samt skræppe og brandbæger i vedvarende græsmarker. Hvad er fordelene ved den ny Harmony SX? Harmony SX opløses lettere. Aktivstoffet optages hurtigere af ukrudtsplanterne, hvilket samlet set giver en bedre effekt på ukrudtet, herunder især på stedmoder. Hvad er forskellen? Aktivstoffet (thifensulfuron-methyl) er det samme og der er samme mængde aktiv stof i en vandopløselig pose, men formuleringen er ændret. For at undgå misforståelse mellem gammel og ny formulering angives doseringen i VandOpløseligePose = VOP. Harmony Indhold af aktivstof: Pakning: Gram pr. VOP Harmony SX (ny) Indhold af aktivstof: Pakning: Gram pr. VOP 75 % (750 g/kg) 15 g (11,25 g aktivt) 50 % (500 g/kg) 22,5 g (11,25 g aktivt) Hvad betyder den ændrede formulering i anvendelsen? Doseringer i VOP pr. ha: Majs: ¼ - ½ VOP/ha Harmony SX + spredemiddel Vedvarende græs: 1-1½ VOP/ha Harmony SX + spredemiddel Korn: ½ - ¾ VOP/ha Harmony SX + spredemiddel I nedenstående tabel er angivet forslag som sikrer en bred bekæmpelse af langt de fleste ukrudtsarter. Harmony SX kan tankblandes med alle aktuelle ukrudtsmidler for at tilføre blandingspartneren en bredere virkning. Bemærkninger Hvis der er meget kvik, kan det bekæmpes før såning med et glyfosat middel. Hvis jorden er meget fugtigt ved majsens fremspiring, kan man med fordel anvende 1,5-2 l Stomp til tidlig bekæmpelse af bredbladet ukrudt. Bemærk: Se også etiketterne for de enkelte midler, det gælder især for temperaturforhold ved behandling og begrænsninger i majsens udvikling. Se DuPonts hjemmeside www.dupontagro.dk, for yderligere oplysninger. Ukrudtsbekæmpelse i majs 2009 Harmony SX sikrer bekæmpelse af især kamille med > 4 blade, pileurter, samt storke/hejrenæb Problem 1. Sprøjtning 2. Sprøjtning 3. Sprøjtning (efter behov) Alm. 2-kimbladet inkl. kamille, pileurter og storke/hejrenæb 1) Alm. 2-kimbladet inkl. kamille og pileurter Alm. 2-kimbladet, kamille, pileurter, græsser og flyvehavre ½ VOP Harmony SX + 0,35-0,5 l Callisto + 0,35-0,5 l Callisto 1) 0,5 l Fighter 480 + olie 1) 0,5 l Fighter 480 + olie 1) ¼ VOP Harmony SX + 0,35-0,5 l Callisto ½ VOP Harmony SX + 0,35-0,5 l Callisto ¼ VOP Harmony SX + 0,35-0,5 l Callisto 0,35-0,5 l Callisto 50 g MaisTer + MaisOlie + 0,35-0,5 l Callisto 50 g MaisTer + MaisOlie 1) Hvis der er gode vækstforhold (temperatur > 12-14 C og god luftfugtighed), kan man ofte med fordel anvende Fighter 480 i 1. sprøjtning og Callisto i 2. sprøjtning. 12

Kopiprodukter dupont agro Kopi metsulfuron methyl - høj risiko for dårlig kvalitet Af Nina Jørgensen Problemet med kopiprodukter af dårlig kvalitet er aktuelt som aldrig før i Europa og rykker år for år nærmere Danmark. Alene i perioden 2005-2008 blev der i et analyseprogram ikke fundet et eneste metsulfuron methyl (aktiv stof i Ally ) kopiprodukt der levede op til de internationale minimumskrav for kvalitet, også kendt som FAO s specifikationer, figur 1. Af de testede metsulfuron methyl produkter var 33% desuden forurenet med et andet sulfonylurea. Netop forurening med andre sulfunylureaer er særlig problematisk, idet produkterne i sig selv anvendes i lave doseringer, typisk 3,75-7,5 g for metsulfuron methyl (svarer til 1 2 tabletter Ally ST) og selv få miligram af f.eks. rimsulfuron (aktivstof i Titus WSB) i et metsulfuron methyl produkt kan skade kornet og have effekt på udbyttet. Analyser viser, at en stor del af sulfonylurea kopiprodukter indeholder giftige eller ukendte urenheder. Da urenhederne i disse produkter aldrig er blevet testet og bevist sikre at anvende, udgør de en betydelig risiko overfor brugernes sikkerhed, miljøet og forbrugere. Praktiske erfaringer med metsulfuron methyl kopiprodukterne viser, at der ofte er problemer med de fysiske egenskaber samtidig med risiko for afgrøder, sundhed og miljø. I Storbritannien har landmændene udover skader på afgrøder og efterfølgende afgrøder oplevet at metsulfuron methyl kopiprodukterne har opløselighedsproblemer og er vanskeligere at vaske ud af sprøjten på grund af dårlig fysisk kvalitet. Udenfor FAO specifikationer og SU forurening: 33% Udenfor FAO specifikationer og ingen SU forurening: 67% Figur 1: Analyse af 61 metsulfuron methyl kopi produkter i perioden 2005-2008. Ingen af de analyserede produkter opfylder de internationale minimumskrav til kvalitet (FAO specifikationer). Analysen viser at 33% af metsulfuron methyl kopiprodukterne er forurenet med andre sulfonylureaer (SU), hvilket udgør en betydelig risiko for uacceptable skader på en kornafgrøde. Kilde: DuPont s generiske analyse program 1994 2008. Hvis du vil vide mere om de risici, der er forbundet med anvendelsen af kopiminimidler af dårlig kvalitet er du velkommen til at kontakte DuPont på dupont@dupontagro.dk for at få tilsendt brochuren Sikker anvendelse af minimidler i dansk planteavl eller du kan følge med i de løbende opdateringer på vores hjemmeside www.dupontagro.dk 13

dupont agro Svampestrategier Effektive svampestrategier med picoxystrobin Af Nina Jørgensen Acanto Prima er et færdig formuleret produkt designet til byg, der indeholder picoxystrobin og cyprodinil. Aproach indeholder picoxystrobin og er i kombination med en blandingspartner et godt alternativ til andre strobilurin løsninger i både byg og hvede. Til sæson 2009 anbefales følgende løsninger med picoxystrobin: Vår- og vinterbyg Strategi med 2 svampesprøjtninger: Stadie 29-31: 0,2 l Opus Team eller Zenit Stadie 37-45: 0,6-0,8 kg/ha Acanto Prima Strategi med 1 svampebekæmpelse: Behandling foretages i stadie 37 45 A: 0,6-0,8 kg/ha Acanto Prima ved forventet angreb af bygrust anbefales 0,5 kg/ha Acanto Prima + 0,2 l/ha Folicur B: 0,2 l/ha Aproach + en af følgende blandingspartnere: Proline, Folicur eller Bell. Vinterhvede Aproach medtages i behandlingen på stadie 37-55, med en dosering på 0,2 l/ha til bekæmpelse af brun- eller gulrust, samt give forgrønnende effekt. Følgende blandingspartnere anbefales sammen med Aproach : Opus, Proline eller Bell. Ovennævnte strategier er afprøvet i landsforsøgene og har vist sikre effekter på de vigtigste sygdomme i byg. På figur 1 ses resultaterne af ét forsøg i vinterbyg fra 2008 med meget bygbladplet (25% i ubehandlet) og bygrust (5% i ubehandlet). Som det ses i figuren bekæmper de ovennævnte løsninger med picoxystrobin bygbladplet og bygrust på et acceptablet niveau. Desuden viste forsøget at de tre led med højest udbytte og netto merudbytte alle var baseret på enten Acanto Prima eller Aproach. Bygbladplet I de senere år har der været rapporter fra udlandet vedrørende begyndende resistens imod visse strobiluriner i bygbladplet (F129L mutation). Resultater fra den danske prøveindsamling i 2008 viser at F129L mutationen forekommer i 55% af prøverne (11 ud af 20 prøver) fra Jylland, Sjælland og Lolland med varierende grad af resistens. (Planteavlsberetning nr. 129 af 24. oktober 2008). Der er især dokumenteret utilstrækkelig effekt af Amistar mod F129L muteret bygbladplet i f.eks. franske markforsøg, mens Aproach og Comet viste god effekt i samme forsøg (Arvalis, 2007-2008). Nedsat effekt af Amistar er ligeledes observeret i markforsøg fra UK (SAC og HGCA, 2008). DuPont ERDC iværksatte på den baggrund en undersøgelse i klimakammer for at undersøge effekterne af strobiluriner mod F129L mutationen. Resultaterne af dette forsøg er vist i figur 2, hvor effekten af en dags forebyggende behandling med Aproach er sammenlignet med Amistar og Comet på bekæmpelse af sensitive (S) og F129L muterede (R) isolater af bygbladplet. Bygplanterne er smittet med bygbladplet isolater én dag efter behandling med de forskellige midler for at simulere en forebyggende behandling. % Angreb eller hkg/ha 14 12 10 8 6 4 2 0 0,25 Opus Team 0,5 Acanto Prima + 0,2 Folicur Bygrust Bygbladplet Merudb. b Udbytte net 0,5 Acanto Prima + 0,2 Folicur 0,75 Acanto Prima 0,375 Acanto Prima 0,25 Amistar + 0,2 l Proline 0,25 Aproach + 0,25 l Folicur Figur 1: Kontrol af bygbladplet, bygrust, udbytte og netto merudbytte i vinterbyg. Uddrag af tabel 11 i oversigten over Landsforsøgene 2008. LSD 1-15: 4,5 hkg, 2 15 ns 1 forsøg med meget bygbladplet. Ubehandlet: 25 % angreb af bygbladplet og 5 % angreb af bygrust, udbytte 71,0 hkg/ha. Netto merudbytte er beregnet af Landskontoret for Planteavl. 14

Svampestrategier dupont agro Forsøg viser, at Acanto Prima og Aproach er sikre og billige løsninger til bekæmpelse af svampe i korn og har tendens til at give en højere grad af sikkerhed imod de vigtigste sygdomme i korn i forhold til andre løsninger i byg. % kontrol 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 S R S R S R S R S R S R Picoxy Pyraclo Azoxy Picoxy Pyraclo Azoxy 1/16 = 0,0625 L/ha (0,0156 g a.s./ha) ½ = 0,5 L/ha (0,125 g a.s./ha) Figur 2: Virkning af strbilurinerne Aproach (Picoxystrobin), Comet (Pyraclostrobin) og Amistar (Azoxystrobin) ved 1 dags forebyggende behandling imod sensitive (S) og F129L muterede (R) isolater af bygbladplet. Angreb af sensitiv og muteret F129L isolat i ubehandlet var henholdsvis 77% og 58%. Klimakammer forsøg udført af DuPont ERDC 2007. Resultaterne viste, at bekæmpelsen af sensitiv bygbladplet med de tre strobiluriner havde ens god virkning ved ½ dosering, mens virkningen af Amistar var utilstrækkelig mod F129L muteret bygbladplet ved ½ dosering (0,5 L/ha Amistar ). Reduceres dosis til 1/16 dosering havde kun Aproach god virkning på sensitive og resistente stammer af bygbladplet, mens effekten af Comet og Amistar var stærkt aftagende især overfor den resistente stamme af bygbladplet. De viste klimakammer resultater bekræfter dermed de ovennævnte udenlandske markforsøg i 2007 og 2008 med resistente stammer af bygbladplet, hvor Aproach kommer ud som en af de mindst påvirkede strobiluriner. Acanto Prima kan med fordel anvendes overfor bygbladplet idet produktet består af to aktiv stoffer nemlig picoxystrobin og cyprodinil, som begge har god effekt på bygbladplet og produktet har derfor resistensbrydende egenskaber. Anvendes der i stedet Aproach anbefales at produktet altid blandes med et andet fungicid f.eks. Proline eller Folicur for at sikre fortsat god effekt af strobiluriner mod bygbladplet. Rust I 2007 var der nogen tvivl om effekten af Acanto Prima mod rust da man havde set en utilstrækkelig virkning ved brug af meget lave doseringer (< 0,5 kg/ha). Netop ved lave doseringer af Acanto Prima kan der ikke forventes tilstrækkelig effekt på rust, da kun picoxystrobin har effekt på bygrust, mens det aktive stof cyprodinil kun har meget begrænset virkning på sygdommen. For at identificere de bedste strategier med Acanto Prima imod bygrust blev der udført et semifield forsøg på DJF for at undersøge mulige strategier med Acanto Prima alene og i blanding med andre produkter ved henholdsvis forebyggende og kurativ behandling. Resultaterne i figur 3 viser, at alle løsninger med picoxystrobin har virket optimalt ved forebyggende behandling. Behandles der derimod 3-4 dage efter smitten med bygrust er sket, bør Acanto Prima blandes med et triazol holdigt produkt f.eks. Folicur, Proline eller Bell, da picoxystrobin, ligesom andre strobiluriner, kun i mindre grad har en kurativ effekt. Er der forventning om angreb af bygrust, eller dyrkes der sorter som er meget modtagelige overfor denne sygdom, er den bedste strategi derfor at blande 0,5 kg/ha Acanto Prima med 0,2 l/ha Folicur og derved opnå en højere sikkerhed, både når der behandles forbyggende og hvis sprøjtningen først sker få dage efter smitten med bygrust er sket. Antal pustler pr. potte 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ubehandlet 0,25 Aproach 0,2 Proline 0,5 Acanto Prima 0,5 Acanto Prima 0,25 Folicur 1 dags forebyggende behandling 3 dages kurativ behandling 0,5 Acanto Prima 0,375 Bell 0,375 Bell Figur 3: Kontrol af bygrust ved 1 dags forebyggende og 3 dages kurativ behandling. Evaluering foretaget 13 dage efter smitte. Semifield forsøg udført af DJF (serie 08307), 2008. 15

dupont agro Dyrkningskonkurrencer i Sverige Dyrkningskonkurrencer i Sverige Af Erling Falch Petersen Der deltager op til 40 hold, og det koster kr. 5000 / hold at deltage. Hvert hold kan bestå af en eller flere deltagere. I alt indbetales der kr. 200.000 til arrangørerne, som bruger kr. 80.000 på arbejdet med parcellerne, og resten kr. 120.000 får årets vinder. Råsprit brugte Aproach til sejren i ethanolkonkurrencen i 2007 Råsprit er navnet på et af de deltagende hold, og sammen med holdlederen Ulrik Helgstrand er der yderligere to landmænd på holdet: Henrik Claesson og Daniel Wessman. De kommer alle fra området mellem Norrköbing og Nyköbing i Mellemsverige. Holdet vandt ethanol konkurrencen i 2007. Holdet satsede ifølge Ulrik på triticalesorten Dinaro, og passende indsats, da man har gode erfaringer med dyrk-ning af triticale, når bare den passes rigtigt. Det gælder især bekæmpelsen af thrips og svampe omkring stadie 47. 2007 konkurrence: Bedste energiafgrøde Vinderhold: Råsprit Sort: Dinaro (triticale) Kvælstof tilførsel: 190 kg N/ha Svampebekæmpelse: 0,25 l Aproach + 0,4 l Proline, stadie 47 Thrips bekæmpelse: 0,35 l Sumi-Alpha i stadie 47 Udbytte: 117 hkg/ha Ifølge Ulrik vandt Råsprit konkurrencen på den gode virkning af svampebehandlingen med Aproach + Proline og Sumi-Alpha mod thrips i stadie 47! 16

Dyrkningskonkurrencer i Sverige dupont agro I en del lande holdes konkurrencer i dyrkning af forskellige afgrøder, det gælder også i Sverige, hvor det er Svenska Lantmännen (SL) der arrangerer konkurrencen. I 2008 gjaldt konkurrencen havredyrkning, mens der i 2007 blev konkurreret i, hvem der var bedst til dyrkning af ethanol. Havre konkurrencen i 2008 Råsprit manglede 40 mm regn Efter sejren og præmien på kr. 120.000 var det ikke svært for Råsprit at melde sig til havrekonkurrencen i 2008. Denne gang var konkurrencen i Bjergtorp i Vestsverige, hvor der er gode forudsætninger for et højt udbytte, og det ikke er unormalt at høste op til 80 hkg/ha i havre. Der kunne vælges at dyrke foderhavre eller grynhavre med pristillæg, da udbyttepotentialet er lavere end for foderhavre. Havren blev sået den 25. april, altså lidt sent, men da der kom 20 mm regn i den følgende uge, så alt lyst ud. Men så kom tørken i maj og juni, hvor afgrøden led meget, og udsigten til et højt udbytte var borte. Og ved en besigtigelse i juli så det ifølge Ulrik lidt sløjt ud, og udsigten til et lavt udbytte gjaldt også Råsprit. Det skyldtes især, at man havde valgt at dele kvælstof tildelingen med det halve ved såningen og resten efter fremspiringen. Man havde valgt at anvende i alt 148 kg N/ha, som skulle være nok til et udbytte på 80 hkg/ha. De hold som tilførte alt kvælstoffet ved såning havde den bedste udvikling og vækst. For at passe bedst muligt på afgrøden, valgte Råsprit Harmony Plus ST til ukrudtsbekæmpelse og senere, efter der var kommet regn, Aproach til svampebekæmpelsen med meget god virkning af alle behandlingerne. Derefter var det bare at vente på høsten. Dommens dag - 30. oktober i Göteborg Denne dag var Råsprit klar med en vis sejrsfornemmelse igen. Desværre blev det ikke en 1. plads, men ifølge Ulrik en hæderlig 4. plads - forsommer tørken havde været for hård. Det vindende hold, SMAJL fra Halland i det sydlige Sverige, vandt især på at have tilført alt kvælstof ved såningen og fik et flot udbytte på 61,1 hkg/ha. Hvad kan man lære af dyrkningskonkurrencer Den overordnede konklusion er, at man selvfølgelig vælger strategi udfra de seneste forsøgsresultater og erfaringer, men man skal ikke spare for meget på omkostningerne. De vindende hold har alle anvendt de nødvendige og mest effektive inputs, det gælder både for sort, gødning og især plantebeskyttelse, mens de hold der sparede meget for at holde omkostningerne nede ikke kom med i toppen af konkurrencerne. Data for Råsprit havreparcellen 2008: Sået den 25. april 148 kg N/ha tildelt af 2 gange Ukrudtsbekæmpelse: 1,3 tab Harmony Plus ST + spredemiddel + mangan Svampebekæmpelse: 0,25 l Aproach Insektbekæmpelse: 0,3 l Sumi Alpha 17

dupont agro DuPont og Danisco DuPont og Danisco samarbejder om bio-energiproduktion Af Inge Fiil Poulsen I maj måned 2008 kunne man i landets aviser læse om at DuPont og Danisco med nye investeringer i joint venture firmaet DDCE (DuPont Danisco Cellulosic Ethananol LCC) sætter ekstra skub i udviklingen af anden generations bioethanol. Det vil sige produktion af ethanol uden brug af fossile brændstoffer som olie, men baseret på anvendelsen af cellulose, eksempelvis fra halmrester, majs- og sukkerrørsstængler. I dag, produceres det meste bioethanol fra majskerner og saften fra sukkerrør. Ved i stedet at anvende non-food plantemateriale i produktionen, kan mængden af ethanol produceret pr. hektar øges betydeligt, og samtidig reduceres CO 2 - produktionen. Skift fra stivelse til cellulose vil også mindske det etiske dilemma der er tilstede, når fødevarer anvendes til energiproduktion i stedet for til foder. Det overordnede mål med det nye joint venture, er altså at realisere planerne om at komme til næste niveau i udnyttelsen af landbrugsafgrøder i energiproduktion, ved at gøre det muligt at anvende cellulose som energikilde. Udgangspunktet er at samle hele processen fra jord til brændstof. Forskere i DuPont arbejder for at anden generations bioethanol bliver en realitet. 18

DuPont og Danisco dupont agro Danisco og DuPont har tidligere arbejdet sammen om nye teknologier. Med Danisco s amerikanske datter selskab, Genencor, har de to firmaer udviklet avanceret bioteknologi til produktion af Bio-PDOTM som er 1,3-propandiol produceret på basis af majs og stivelse. For dette modtog firmaerne i fællesskab de amerikanske miljømyndigheders Presidential Green Chemistry medalje i 2003. I dag produceres Bio-PDOTM i Louden, Tennessee. Med produktion af 1000 millioner pund Bio-PDOTM spares der i energi-ækvivalenter mere end 51 millioner liter benzin. Produktion af ethanol ud fra cellulose kan beskrives som tre separate processer: kræver en optimering af den samlede ethanol produktion, at hver enkelt proces videreudvikles i forhold til de andre. Det er afgørende, ikke mindst for at få produktionsomkostningerne ned, så løsningen bliver kommercielt levedygtig under industriel storskala produktion. I forhold til andre projekter indenfor området, er denne integrerede tilgang en af de centrale forskelle. Forbehandling: DuPont har en patenteret teknologi som består af en mild basisk behandling. Enzymatisk hydrolyse: Her omdannes cellulose og hemi-cellulose, fremkommet under forbehandlingen, til sukker, som skal videre i fermentering. Danisco s Genencor division har udviklet et robust sæt af enzymer, som lever op til kravene med hensyn til tidsforbrug, omkostninger og fleksibilitet til at nedbryde en lang række forskellige cellulose materialer. Forventningerne er en kommerciel cellulosebaseret ethanolproduktion i 2012. Teknologien vil kunne anvendes både som et tillæg til eksisterende ethanol producerende faciliteter, som herved udvider kapaciteten til også at kunne håndtere cellulose baseret materiale, eller teknologien kan implementeres som en produktion af ethanol baseret alene på cellulose som råstof. DDCE vil tilbyde den samlede teknologi på licenser direkte til ethanol fabrikker. Samtidig kan DuPont og Danisco etablere regionale selskaber, der sammen med strategiske partnere indenfor energi skal gøre det muligt at teknologien hurtigt kommer i anvendelse. Fermentering: Her dannes ethanol. Gær som anvendes til eksempelvis produktion af øl fungerer ikke her. DuPont har udviklet en speciel gær til produktion af cellulotisk ehanol. Teknologierne findes altså i dag, og den store udfordring er dermed at integrere de tre separate dele. Mulighederne er mange, og det er DDCE s målsætning at teknologien udbredes globalt. Det vil bidrage til at sikre fri adgang til energi, samt bidrage til løsning af den globale udfordring der ligger i at mindske produktionen af CO2. Mange firmaer arbejder med enkelte processer, men meget få har en integreret tilgang til det komplette system. Da effektiviteten af den enkelte process er afhængig af de andre, Læs mere på: www.ddce.com 19

Ally ST Express ST Harmony Plus Overskud Tabletter til dansk planteavl DuPont s tabletter har stor effekt trods meget lav dosering. Tabletterne er lette og praktiske at anvende. Hurtig dosering og opløselighed. Let at undgå spild. Bedste valg til alle blandingspartnere Læs altid etiketten før brug. Ally ST *) Express ST Harmony Plus *) Ally ST må i vinterbyg kun anvendes til stadie 30 (begyndende strækning). Vær med i konkurrencen om et kroophold. Klik på konkurrence på www.dupontagro.dk DuPont Danmark, Skøjtevej 26, 2770 Kastrup, tlf. 32 47 98 00