vejledning om alkoholbevillinger



Relaterede dokumenter
Den Restaurationsplan for Århus Kommune. Vejledning om alkoholbevillinger

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune

Hvis man ønsker at servere stærke drikke, dvs. drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover, er det et krav, at man har en alkoholbevilling.

Retningslinjer for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune

Restaurationsplan for Nordfyns Kommune

Siden sammenlægningen den 1. januar 2007 har Langeland Kommune ikke haft en restaurationsplan.

Indhold 1. Baggrund og formå 2. Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevilling 3. Næringsbrev 4. Bevillingsmyndigheden

1. august 2008 Forslag Restaurationsplan for Nordfyns Kommune

Restaurationsplan for Odder Kommune Administrationsgrundlag for udstedelse af alkoholbevillinger i Odder Kommune

RESTAURATIONSPLAN SAMSØ KOMMUNE

Indstilling. Ændring af Restaurationsplanen for Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27.

Restaurationsplan for Odder Kommune

Den Restaurationsplan for Århus Kommune. Vejledning om alkoholbevillinger

RESTAURATIONS PLANEN

Restaurationsplan for Svendborg Kommune

Restaurationsplan. for

Restaurationsplan for Kerteminde Kommune

RESTAURATIONSPLAN RANDERS KOMMUNE

INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 1. Baggrunden for udarbejdelse af en restaurationsplan... 2

Restaurationsplan. for. Faaborg-Midtfyn Kommune

Restaurationsplan for Holbæk Kommune

Restaurationsplan for Odsherred Kommune. Vejledning om alkoholbevillinger

Bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Restaurations- og nattelivsplan

Restaurationsplan vejledning til ansøgning om alkoholbevilling mv. Februar Natur og Udvikling

Bevillingsnævnet BESLUTNINGSPROTOKOL

Restaurationsplan for restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling i Frederikssund Kommune

RESTAURATIONSPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Restaurationsplan for restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling i Frederikssund Kommune

Restaurationsplan for Sorø Kommune

RESTAURATIONSPLAN FOR RESTAURATIONER MED ALKOHOLBEVILLING I SYDDJURS KOMMUNE

Notat om mulighederne for at give afslag på ansøgninger om 05- tilladelser i især Indre By

UDKAST. Restaurationsplan. for. Ringsted Kommune

Restaurationsplan for Ærø Kommune

Notat om Bevillingsnævnets muligheder i forbindelse med at træffe afgørelser om alkoholbevillinger og nattilladelser

1.1 Baggrund og målsætning Definitioner og begreber Regelgrundlaget...7

Notat Beskrivelse af bevillingsnævnets praksis gældende pr. 31. januar 2012

Beretning for Frederiksberg Kommunes Bevillingsnævn

RESTAURATIONSPLAN FOR RESTAURATIONER MED ALKOHOLBEVILLING I NORDDJURS KOMMUNE

2 BAGGRUND SÅDAN GØR DU SAGENS GANG FRA ANSØGNING TIL BEVILLING Midlertidig tilladelse... 12

Restaurationsplan. for Slagelse Kommune

HORESTA Bevillingshåndbog. Vejledning til Bevillingsnævnsrepræsentanter HORESTA/DANSK ERHVERV

Del 1 Planmæssige bestemmelser...4. Afsnit 1- Rammerne Baggrund og målsætning Definitioner og begreber Regelgrundlaget...

Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling

Indstilling. Ændring af Restaurationsplan for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten

Bevillingsnævnet BESLUTNINGSPROTOKOL

RESTAURATIONS PLANEN

Beretning for Bevillingsnævnets arbejde i 2016

FORSLAG TIL RESTAURATIONSPLAN FOR RANDERS KOMMUNE 2013

Standardvilkår til alkoholbevillinger

Greve Kommune. Restaurationsplan. for Greve Kommune

RESTAURATIONSPLAN FOR KOMMUNERNE SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITIKREDS

Forslag til Restaurationsplan vejledning til ansøgning om alkoholbevilling mv. November Natur og Udvikling

Tillæg til Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Sekretariat og Digitalisering RESTAURATIONSPLAN VEJLEDNING OM ALKOHOLBEVILLINGER

Restaurationsplan for Faxe Kommune. for et trygt og sjovt festmiljø og natteliv

Alkoholbevillinger og vilkår

Betingelser for alkoholbevillinger samt tilladelser til udvidet åbningstid i restaurationer. (vilkårskatalog)

RESTAURATIONSPLAN FOR KØBENHAVNS KOMMUNE. 3. udkast

Høringssvar revision af restaurationsplanen for Århus Kommune

Restaurationsplan. Trygt og sjovt natteliv for alle i Hillerød Kommune

Restaurations- og bevillingsstrategi Sydøstjyllands Politikreds

Bevillingsnævnet BESLUTNINGSPROTOKOL

Restaurationsplan For et trygt, sjovt festmiljø og natteliv

VEJLEDNING Restaurationsloven Lovens regler om ansøgning om alkoholbevilling

Høringssvar inkl. forvaltningens kommentarer dertil vedr. forslag til ny restaurationsplan for Randers Kommune

Bevillingsnævnet REFERAT

VEJLEDNING OG BETINGELSER FOR OPNÅELSE AF ALKOHOLBEVILLING

Restaurationsplan for Hjørring Kommune. Ansvarlig restaurationsdrift samt et trygt festmiljø og natteliv

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

alkoholbevillinger og næringsbreve

- et sjovt og sikkert natteliv

VEJLEDNING Restaurationsloven Lovens regler om ansøgning om alkoholbevilling

Bekendtgørelse om dørmænd

restaurationsplan Formål

UDKAST. til. Restaurationsplan for Københavns Kommune

RESTA RATIONSPLAN FOR ESBJERG KOMMUNE

Forord A. Målsætning B. Næringsbrev C. Bevillingsnævnet... 4

Restaurationsplan. Syd- og Sønderjylland. Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder. Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland

- et sjovt og sikkert natteliv

Bekendtgørelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

BA ØKONOMI - HA (JUR.)

Restaurationsplan. Rudersdal Kommune

Bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Restaurations- og nattelivsplan

1. Formålet med Restaurationsplanen Bevillingsnævnet Ansøgning om alkoholbevilling Fratagelse af alkoholbevilling 9

RESTAURATIONSPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

1. Formålet med restaurationsplanen Placering af restauranter med alkoholbevilling i Roskilde Bevillingsnævnet...

RESTAURATIONS- PLAN FORMÅL

Restaurationsplan. For kommunerne i Midt- og Vestjyllands Politikreds

Bekendtgørelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Vi tror på, at et velfungerende restaurationsliv og åbenhed omkring vilkårene er til glæde for såvel erhvervsliv som borgere.

Kommunal forskrift Restaurationsdrift i Hals kommune (særlig mht. udendørs servering)

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING

Notat vedrørende indkomne bemærkninger til nabohøring om etablering af bodega på Søvej 1C i Langå

Restaurationsplan for Bornholms Regionskommune

Bekendtgørelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Transkript:

Restaurationsplan for Århus Kommune vejledning om alkoholbevillinger

2 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - INDLEDNING... 7 Afsnit 2 - MYNDIGHEDERNE... 8 Afsnit 3 - REGELGRUNDLAGET... 10 3.1. Næringsbrev... 10 3.2. Alkoholbevilling...12 Afsnit 4 - FORHÅNDSTILSAGN OM ALKOHOLBEVILLING... 14 4.1. Indledning...14 4.2. Ansøgningen...14 4.3. Eventuelle særlige krav til ansøgninger om alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter og udvidelse af bestående restauranter...15 4.4. Definitioner på forskellige driftsformer...15 Afsnit 5 - RETNINGSLINIER FOR LOKALISERING AF NYE ALKOHOLBEVILLINGER... 17 5.1. City-området...17 5.1.1. Geografisk opdeling af City-området...18 5.1.1.1. Åboulevarden...18 5.1.1.2. Torvene og strøget...18 5.1.1.3. Latinerkvarteret... 19 5.1.1.4. Den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Rådhuspladsen, Klostergade, Klostertorv, Vestergade fra Frue Kirkeplads til Vester Allé og Skolegade... 19 5.1.1.5. Den nye bydel mellem Banegårdsplads, Bruunsgade, Jægergårdsgade og Spanien... 19 5.1.1.6. City-områder med mange boliger...20 5.1.1.7. Den del af De bynære havnearealer der er en del af City...20 5.1.2. Generelle bestemmelser for hele City-området...20 5.1.2.1. Kulturelle institutioner...20 5.1.2.2. Nye forretningscentre m.v...20

3 5.1.2.3. Foreninger og klubber...20 5.2. Havnen...21 5.3. Den del af midtbyen, som ligger mellem City og ringgaderne...21 5.3.1. Boligområderne...21 5.3.1.1. Jægergårdsgade... 22 5.3.2. Forretningscentre... 22 5.3.3. Kulturelle institutioner... 22 5.3.4. Undervisnings- og forskningsområderne... 22 5.3.5. Grønne områder... 22 5.3.6. Vejkryds mellem større færdselsårer... 22 5.3.7. Hovedindfaldsveje til Århus...23 5.4. Områderne uden for Ringgaderne...23 5.4.1. Beboelsesområder...23 5.4.2. Vejkryds mellem større færdselsårer...23 5.4.3. Hovedindfaldsveje til Århus...23 5.4.4. Erhvervsområder m.v...23 5.4.5. Generelle bestemmelser for områderne uden for Ringgaden...23 5.4.6. Særlige bestemmelser for foreninger, klubber, forsamlingshuse, sportshaller m.v... 24 5.4.7. Særlige bestemmelser for kollegier... 24 Afsnit 6 - ANSØGNING OM ALKOHOLBEVILLING... 25 6.1. Indledning...25 6.2. Forhold bevillingsmyndigheden især skal lægge vægt på, restaurationslovens 12... 26 6.3. Bevillingsnævnets praksis vedr. anvendelse af restaurationslovens 12... 27 6.3.1. Vandelsforhold... 27 6.3.2. Forretningsmæssige kvalifikationer... 27 6.3.3. Økonomiske forhold... 27 6.3.4. Størrelse m.v... 28 6.3.5. Beliggenhed... 28

4 6.3.6. For stærk lokal koncentration... 28 6.3.7. Konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold... 29 6.4. Begrænsninger og betingelser i alkoholbevillinger... 29 6.4.1. Begrænsninger... 29 6.4.1.1. Den tidsmæssige varighed af en bevilling... 29 6.4.1.2. Hvilke drikke der må serveres... 30 6.4.1.3. Hvem må der serveres for... 30 6.4.2. Betingelser... 30 6.4.2.1. Ændring af driftsform eller udvidelse... 30 6.4.2.2. Åbningstid... 30 6.4.2.3. Støj m.v... 30 6.4.2.4. Økonomi...31 6.4.2.5. Interessentskaber...31 6.4.2.6. Anparts-, aktie-, kommandit- eller partnerselskaber...31 6.5. Afslag...31 6.6. Anke og domstolsprøvelse...32 6.7. Udvidelse - ændring af driftsform - ændring i ledelsen...32 6.8. Fornyelser...33 6.9. Lejlighedstilladelse...33 Afsnit 7 - ÅBNINGSTIDER... 34 7.1. Den normale åbningstid... 34 7.2. Udvidet åbningstid... 34 7.3. Restaurationer tæt på City... 34 7.4. Mulighed for udvidet åbningstid til kl. 03.00 for restauranter i City, på Havnen m.v...35 7.5. Udvidet åbningstid frem til kl. 05.00 for restaurationer i City, på Havnen m.v...35 7.5.1 Hvad kræves for at få udvidet åbningstid...35 7.5.2. Begrænsninger og betingelser for udvidet åbningstid... 36 7.6. Nattilladelse til kl. 05.00... 36

5 7.6.1. Hvad kræves for at få nattilladelse... 36 7.6.2. Begrænsninger og betingelser i en alkoholbevilling med åbningstid til kl. 05.00...37 7.7. Generelt om udvidet åbningstid...38 7.8. Særlige bestemmelser om udvidet åbningstid...38 7.8.1. Hoteller og kongrescentre...38 7.8.2. Byfester og lignende...38 7.8.3. Nytårsaften...38 7.8.4. Øvrige tilbagevendende arrangementer... 39 7.8.5. Øvrige særlige lejligheder... 39 7.8.6. Overskridelse af åbningstiden... 39 7.8.7. Adgangskontrollerende personale (dørmænd)... 39 7.9. Butikker med serveringsvirksomhed... 39 Afsnit 8 - UDSKÆNKNING AF ALKOHOL TIL UNGE... 41 8.1. Forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år...41 8.1.1. Bevillingshaverens selvstændige ansvar...41 8.2. Begrænsning og betingelser i en alkoholbevilling vedr. unge...41 8.3. Politiets tilsyn m.m... 42 8.4. Lejlighedstilladelser... 42 Afsnit 9 - ORDENSMÆSSIGE FORHOLD... 43 Afsnit 10 - STØJ... 44 10.1. Indledning...44 10.2. Regler...44 10.3. Klage over støj...44 10.4. Bevillingsnævnets praksis...44 10.4.1. Ved nyetablering af restaurant med alkoholbevilling... 45 10.4.2. Ved overtagelse af bestående restaurant eller fornyelse af alkoholbevil ling... 45 10.5. Manglende overholdelse af krav vedr. støj... 45

6 Afsnit 11 - UDESERVERING... 46 11.1. Udeservering på offentligt gadeareal...46 11.2. Udeservering på privat areal...46 11.3. Generelt...46 11.4. Mulighed for forlænget åbningstid... 47 Afsnit 12 - SANKTIONER... 49 12.1. Straf...49 12.2. Frakendelse eller tilbagekaldelse af alkoholbevillingen...49 12.3. Indskrænkning i åbningstiden...49 12.4. Forbud mod musik og lignende...49 12.5. Bortfald af alkoholbevilling... 50 Afsnit 13 - SPILLEAUTOMATER... 51 13.1. Gevinstgivende spilleautomater må kun opstilles i restauranter med alkoholbevilling...51 13.2. Ikke gevinstgivende spilleautomater kan uden tilladelse opstilles både i restaurationer med og uden alkoholbevilling...51 13.3. I restaurationer uden alkoholbevilling kan der ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater...51 Afsnit 14 - REVISION... 52

7 Afsnit 1 INDLEDNING Århus Kommune har siden 1995 haft en restaurationsplan, som revideres mindst en gang i hver byrådsperiode. Denne restaurationsplan er bygget op således, at den tager udgangspunkt i den borger, der ønsker at søge en alkoholbevilling, og som gerne vil have vejledning i, hvordan man bærer sig ad, hvilke myndigheder der er involveret m.v. Lokaliseringsbestemmelserne i restaurationsplanen har til formål: at varetage byplanmæssige hensyn ved at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanens bestemmelser for Århus Kommune og beliggenheden af nye restauranter med alkoholbevilling. at varetage politimæssige hensyn bl.a. ved ikke at tillade en for stærk lokal koncentration og at sikre mulighed for et varieret udbud af restauranter.

8 Afsnit 2 MYNDIGHEDERNE Når en borger eller et selskab søger om alkoholbevilling til en restaurant, eller en restauratør i øvrigt ønsker ændringer i sin restaurant, eksempelvis forlænget åbningstid, ændring af driften eller udeservering, er der en lang række myndigheder, som involveres: Bevillingsnævnet, Borgmesterens Afdeling, Jura, Rådhuset, 8100 Århus C Træffer afgørelser om alkoholbevillinger, bestyrergodkendelser og forlænget åbningstid. Magistraten, Rådhuset, 8100 Århus C Ankeinstans for Bevillingsnævnet. Østjyllands Politi, Ridderstræde 1, 8000 Århus C Sagsforbereder alle ansøgninger om alkoholbevilling, bestyrergodkendelser, forlænget åbningstid og udvidelse af restaurationer forud for ansøgningens fremsendelse til Bevillingsnævnet. Udfører kontrollerende tilsyn med overholdelse af restaurationslovens bestemmelser. Meddeler tilladelse til længere åbningstid end normalt ved særlige lejligheder, såsom større byfester. Meddeler midlertidige alkoholbevillinger, når ansøgning om alkoholbevilling er indgivet, og det er overvejende sandsynligt, at ansøgningen vil blive imødekommet. Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8000 Århus C. Behandler ansøgningerne i relation til støj- og lugtgener. Fastsætter vilkår for udeserveringer. Fødevareregionen, Kontrolafd. Århus, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup Godkender og registrerer fødevarevirksomheder med alkoholbevilling jf. bestemmelserne i hhv. 23 og 24 i autorisationsbekendtgørelsen. Skat, Betalingscenteret, Ringkøbing Behandler ansøgningerne i relation til gæld til det offentlige. Bygningsinspektoraterne Behandler ansøgninger om ændret indretning og bygningsmæssige ændringer til en restaurant. Århus Brandvæsen, Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N Kontrollerer om de brandsikkerhedsmæssige forskrifter overholdes. Trafik og Veje, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J. Behandler ansøgninger om leje af fortovsareal til brug for udeservering.

9 Bevillingsnævnet, som er nedsat af byrådet for perioden 1. januar 2010-31. december 2013, består af følgende personer med angivelse i parentes af de politiske partier, der har udpeget de pågældende: Tatiana Sørensen (A) formand Vicepolitiinspektør Leif Kristensen (født medlem) Bjarke Refslund (F) Steinmannsgade Poul Erik Egelund (KD) Joan Ågot Pedersen (Ø) Michael Gram (V) Niels Christian Selchau-Mark (C) Bevillingsnævnets sekretariatsfunktioner udføres af Borgmesterens Afdeling, Juridisk Service, Rådhuset, 8100 Århus C. Bevillingsnævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

10 Afsnit 3 REGELGRUNDLAGET Oplysning om hvorledes der søges om alkoholbevilling - den formelle sagsgang Reglerne om alkoholbevilling m.v. findes i restaurationsloven, lovbekendtgørelse om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. nr. 786 af 9. august 2005 med senere ændringer. 3.1. Næringsbrev I henhold til restaurationslovens 13 og 14 er det et krav, at ansøgere til en alkoholbevilling har næringsbrev. Næringsbrevet erhverves ved at registrere virksomheden via www.naeringsbasen.dk (hvis virksomheden har digital signatur) eller ved indsendelse af en blanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (blanketten findes på www.naeringsbasen.dk ). Virksomheden må ikke påbegyndes før registreringen i næringsbasen. Personer har ret til næringsbrev, når de: ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift eller er uddannet, jf. gældende lovgivning. Pr. 1. juni 2009 var følgende uddannelser godkendt: 1. Detailslagter med underliggende speciale i enten butik, delikatesse, fisk og vildt eller slagtning 2. Bager 3. Konditor 4. Chokolade- og konfektureassistent 5. Ferskvareassistent 6. Kok, smørrebrødsjomfru, cater m.v. (gastronomuddannelse) 7. Tjener

11 8. Salgsassistent 9. Butiksmedhjælperuddannelsen 10. Hotel- og fritidsassistent 11. Ernæringsassistent 12. Mejerist, mejeriteknolog eller mejeriingeniør 13. Receptionist 14. Økonoma 15. Cafeteria- og kantineassistent 16. Serviceøkonom med speciale i hotel og restaurationsledelse 17. Professionsbachelor i ernæring og sundhed 18. Kandidat i fødevarevidenskab 19. Levnedsmiddeltekniker 20. Brygmesteruddannelsen fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS 21. Diplombryggeruddannelsen fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS 22. Godsvognmandsprøven Andre uddannelser med undervisning i fødevarelovgivning, moms- og skattelovgivning samt arbejdsmiljøloven kan eventuelt også undtage fra prøvekravet. Kontakt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for en vurdering heraf. Bortfald og frakendelse Retten til et næringsbrev bortfalder hvis: indehaveren dør indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i 4 stk. 2 om selskabers ret til næringsbrev indehaveren ikke betaler den årlige betaling fastsat i henhold til 6 stk. 2. Retten til et næringsbrev kan nægtes og frakendes personer og selskaber ved: dom for strafbare forhold gentagende overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller brandsikkerhed, eller overtrædelser under skærpende omstændigheder.

12 3.2. Alkoholbevilling Hvis man ønsker at servere stærke drikke (alle drikke med en alkoholprocent højere end 2,8 pct.), er det et krav, at man udover næringsbrev har en alkoholbevilling. Både selskaber og personer kan få en alkoholbevilling. Personer skal dog være fyldt 25 år, eller hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 år. En alkoholbevilling udstedes til en bestemt person eller et bestemt selskab og til et bestemt forretningssted på en angivet adresse. Sker der nogen ændring af adressen, forpagteren eller i ejerforholdet, skal der søges ny alkoholbevilling. En alkoholbevilling gælder max. 8 år, men vil ofte være begrænset tidsmæssigt. Blanketter til ansøgning om alkoholbevilling kan rekvireres via nettet på adressen www.politi.dk - klik på information og klik derefter på blanketter. Ansøgning om alkoholbevilling afleveres til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus, som kan give den fornødne vejledning om udfyldning af ansøgningsskemaet og vedlæggelse af dokumentation. Bevillingskontoret undersøger herefter, om betingelserne for at imødekomme ansøgningen er opfyldte. Der indhentes dels oplysninger fra Skat for at undersøge, om ansøgeren skylder skat og moms, dels en udtalelse fra Natur og Miljø. I nogle tilfælde indhentes der endvidere udtalelse fra Bygningsinspektorater og Århus Brandvæsen. Ydermere underrettes Fødevareregion Nord. Sagen fremsendes herefter til Bevillingsnævnets Sekretariat, der forbereder sagens behandling i Bevillingsnævnet og udarbejder dagsorden for Bevillingsnævnets møder. Disse møder er ikke offentlige. Der holdes møde i Bevillingsnævnet ca. hver anden måned. Der er normalt ikke mulighed for personligt fremmøde.

13 Bevillingsnævnet har med det primære formål at sikre en hurtig ekspedition af sagerne, bemyndiget formanden/nævnets sekretariat til at træffe afgørelser i følgende sagskategorier: anmodninger om fornyelse af bevillinger ansøgninger om alkoholbevillinger til bestående forretninger ansøgninger om godkendelse af bestyrer ansøgninger om godkendelse af ændringer i bestyrelsessammensætningen begrænsede bevillinger på standardvilkår til foreninger, kollegier, biografer og teatre o.lign. Det er en forudsætning for bemyndigelsen, at der er enighed mellem formand/sekretariatet, politiet og Natur og Miljø, at ansøgningen godkendes, og at der ikke knyttes særlige vilkår til godkendelsen, som f.eks. tidsbegrænsninger, begrundet i ordensmæssige, økonomiske eller personlige forhold. Såfremt en ansøgning ikke kan imødekommes, skal sagen forelægges bevillingsnævnet. Den afgørelse, der træffes her, kan påklages til Århus Byråd. Bevillingsnævnet forelægges på hvert møde en oversigt over de tilladelser og godkendelser, der er meddelt i henhold til bemyndigelsen. Oversigten udsendes inden mødet.

14 Afsnit 4 FORHÅNDSTILSAGN OM ALKOHOLBEVILLING 4.1. Indledning Hvis en borger ønsker at etablere en restaurant med alkoholbevilling på en adresse, hvorfra der ikke i forvejen drives restaurant med alkoholbevilling, har borgeren mulighed for at ansøge Bevillingsnævnet om et forhåndstilsagn om alkoholbevilling til en restaurant på den pågældende adresse. Denne praksis er indført for at undgå, at kommende ansøgere af alkoholbevilling forgæves foretager investeringer i køb eller ombygning af lokaler med henblik på restaurationsdrift. Hvis et forhåndstilsagn om alkoholbevilling i City eller de tilgrænsende kommuneplanområder indebærer en fravigelse fra nedennævnte retningslinier for lokalisering af nye restauranter med alkoholbevilling, vil Århus Midtbys Beboerforening og brancheorganisationerne blive hørt forud for Bevillingsnævnets beslutning herom. Et meddelt forhåndstilsagn er alene et tilsagn om, at der kan gives alkoholbevilling til en restaurant på den pågældende adresse. Bevillingsnævnet har ikke ved at give et forhåndstilsagn taget stilling til, om den pågældende ansøger opfylder betingelserne for at kunne få en alkoholbevilling. Et forhåndstilsagn vil som regel indeholde nogle betingelser i relation til støj. Et forhåndstilsagn er begrænset til 6 måneder, forstået således at det bortfalder, hvis der ikke inden udløbet af 6 måneder er indgivet ansøgning om alkoholbevilling til stedet eller ansøgning om forlængelse af forhåndstilsagnet. 4.2. Ansøgningen Der er ingen formular til ansøgningen, idet den ikke vedrører ansøgerens personlige, faglige eller økonomiske forhold, men alene det spørgsmål om der ud fra byplanmæssige, støjmæssige og/eller politimæssige forhold kan etableres en restaurant med alkoholbevilling på den pågældende adresse. Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysninger om gæstearealets størrelse, restaurantens indretning, restaurantens driftsform og den ønskede åbningstid. Der skal vedlægges en tegning over restauranten, som viser placering af restaurationslokale, indretning heraf, placering af køkken, toiletter,

15 indgangsparti m.v. Tegningen behøver ikke at være målfast, når blot det oplyste kvadratmeterantal er korrekt. Der skal vedlægges foto af ejendommens facade og af lokalerne. Ejeren af ejendommen, hvortil forhåndstilsagn om alkoholbevilling søges, skal have tiltrådt ansøgningen. 4.3. Eventuelle særlige krav til ansøgninger om alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter og udvidelse af bestående restauranter Restaurationsplanen giver ikke nærmere retningslinier for de krav, der stilles til en restaurationsvirksomheds størrelse, indretning og karakter. Oplysninger herom vil kunne fås ved henvendelse til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus. Det kan dog oplyses, at der, bortset fra etablering i forbindelse med samdrift, normalt vil blive stillet krav om, at restaurationen har mindst 20 siddepladser. Fra Fødevareregion Nord vil der bl.a. blive stillet krav om indretning af gæstetoiletter. Fra Natur og Miljø vil der blive stillet krav i forhold til hygiejne og miljø (f.eks. vedr. støj og lugt). 4.4. Definitioner på forskellige driftsformer Da et forhåndstilsagn om alkoholbevilling til en restaurant på en bestemt adresse kan afhænge af restaurantens driftsform, angives nedenfor nogle definitioner af forskellige driftsformer. Spiserestaurant: Ved spiserestaurant forstås en restaurant, der tilbyder madservering, herunder middagsog/eller frokostservering. Der skal føres et varieret udbud af madretter, som tillaves på stedet. Det skal være muligt at bestille mad frem til en time før restaurantens lukketid. Restauranten skal i sin indretning afgørende bære præg af at være spiserestaurant. Der må normalt ikke være indrettet bar i serveringslokalet. Bar, bodega, værtshus, café: Der er tale om restauranter med eller uden madservering. Der er oftest indrettet bar i serveringslokalet. Danserestaurant/diskotek: Herved forstås en restauration, hvor musik, dans og servering af drikkevarer er de bærende elementer i restaurationens koncept. Restaurationen har en størrelse, der understøtter kvaliteten af de bærende elementer.

16 Kulturelle institutioner: I denne sammenhæng forstås teatre, biografer, museer o.l. Det forudsættes, at udskænkning sker enten i en foyer eller i et lokale, hvortil der ikke er direkte adgang fra gaden. Klubber/foreninger: Foreninger, sportsklubber og beboerforeningers møde-/samlingslokaler der drives af foreninger på almennyttigt grundlag, og hvis hovedformål ikke er at drive restaurationsvirksomhed. Serveringslokalet kan eventuelt være bortforpagtet. Adgang til og udskænkning vil normalt være begrænset til den personkreds, der i øvrigt benytter de pågældende faciliteter. Bevillingen vil typisk være begrænset til servering af øl i skatteklasse 1 og bordvine. Butik med serveringsvirksomhed: En butik i hvilken der indrettes cafe/spiserestaurant. Normale krav om størrelse og indretning fraviges, der vil dog stadig være krav om hygiejne og toiletter samt krav til miljøforhold (støj og lugt).

17 Afsnit 5 RETNINGSLINIER FOR LOKALISERING AF NYE ALKOHOLBEVILLINGER Ved udarbejdelsen af lokaliseringsbestemmelserne i Restaurationsplanen er tilstræbt overensstemmelse med kommuneplanen for Århus Kommune. Etablering af butik med serveringsvirksomhed omfattes ikke af disse bestemmelser, men kan være reguleret af andre planlægningsmæssige forhold. 5.1. City-området City-området udgør det område, som ifølge kommuneplanen er benævnt City. Afgrænsningen af City fremgår af vedlagte kortbilag. I City ønskes i overensstemmelse med de gældende kommuneplanbestemmelser et varieret tilbud af restauranter herunder spiserestauranter, danserestauranter, diskoteker, pubber, bodegaer, barer og caféer. Der skal dog også tages hensyn til, at der i City er mange boliger, som ønskes bevaret som boliger. Som generelt udgangspunkt vil der kunne gives alkoholbevilling til spiserestauranter overalt i City, medmindre der er miljømæssige hensyn såsom støjulemper eller lugtgener, der taler herimod. Uanset om der i medfør af restaurationsplanen kan gives alkoholbevilling til nye restauranter i et område, kan der dog opstå en for stærk lokal koncentration, som kan befrygtes at medføre uforsvarlig restaurationsdrift eller ædruelighedsmæssige eller ordensmæssige problemer. Det kan derfor betyde, at der ikke kan gives yderligere alkoholbevillinger. Om der foreligger en for stærk lokal koncentration, er en politimæssig vurdering. På næste side gennemgås nogle forskellige geografiske områder i City med oplysninger om mulighederne for placering af nye alkoholbevillinger. Områderne vil blive nævnt ved gadenavn. Derefter følger nogle generelle bestemmelser for placering af nye alkoholbevillinger i City, som vil være gældende i hele City-området. På de strækninger der ikke positivt er nævnt nedenfor, kan der som ud-

18 gangspunkt gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter. 5.1.1. Geografisk opdeling af City-området 5.1.1.1. Åboulevarden Åboulevarden indeholder stort set alle de byplanmæssige elementer, som findes i City-området. Der er derfor forskellige bestemmelser for de forskellige strækninger af Åboulevarden. På strækningen fra Havnen til Mindebrogade (hvor åen endnu ikke er åbnet) kan der som udgangspunkt meddeles alkoholbevillinger. På strækningen fra Mindebrogade til Immervad kan der som udgangspunkt meddeles nye alkoholbevillinger. Gadestrækningen er karakteriseret ved, at der er etableret mange restauranter med alkoholbevillinger og mange udeserveringer. Især på nordsiden af åen, kan Åboulevarden i dag karakteriseres som restaurationsområde. På strækningen fra Immervad til Grønnegade kan der normalt meddeles alkoholbevilling til spiserestauranter, men ikke til anden restaurationsdrift. Strækningen er karakteriseret ved, at der er boligområder med dagligvareforretninger, udvalgsvareforretninger og servicevirksomheder. På strækningen fra Grønnegade til Møllegade kan der som udgangspunkt ikke gives nye alkoholbevillinger. Strækningen er karakteriseret ved, at der på sydsiden af åen er store institutioner og boliger. På nordsiden af åen er der dels boligområde og parkanlæg. På strækningen mellem Møllegade og Slusebroen (krydset Vester Allé, Åboulevarden og Thorvaldsensgade) kan der gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter. 5.1.1.2. Torvene og strøget Området omfatter Rådhuspladsen, Park Allé, Banegårdspladsen, Ryesgade, Skt. Knuds Torv, Søndergade, Østergade, Schandorffstræde, den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Åboulevarden, Telefontorvet, Clemens Torv, Skt. Clemensstræde Bispetorvet, Teatergaden, Kannikegade, Store Torv,

19 Maren Smeds Gyde, Lille Torv, Vestergade mellem Lille Torv og Frue Kirkeplads, Immervad og Guldsmedgade mellem Lille Torv og Klostergade. For at fremme at især gågadearealerne ikke skal ligge øde hen efter butikslukketid, kan der normalt meddeles nye alkoholbevillinger. 5.1.1.3. Latinerkvarteret Med Latinerkvarteret menes i denne plan området bag følgende gader, som dog ikke selv medregnes til Latinerkvarteret: Store Torv, Lille Torv, Guldsmedgade, Nørregade, Nørreport, Kystvejen, Skolebakken, Skolegyde, Mejlgade mellem Skolegyde og Rosensgade, Rosensgade mellem Mejlgade og Bispegade og Bispegade, jf. vedlagte kortbilag. Der kan som udgangspunkt gives alkoholbevilling til nye spiserestauranter. På grund af kvarterets beskaffenhed med smalle gader, tæt bebyggelse, ældre bebyggelse uden væsentlig støjisolering m.v. kan der normalt ikke meddeles nye alkoholbevillinger til anden restaurationsdrift. Udvidelse af bestående restauranter må ikke finde sted uden Bevillingsnævnets tilladelse. Der kan gives tilladelse til udvidelse af bestående spiserestauranter. I øvrigt kan der normalt kun gives tilladelse til udvidelse af bestående restauranter for at kunne foretage en forbedring af de tekniske faciliteter, eksempelvis køkken, toilet, garderobe og indgangsparti. Det bemærkes, at etablering af udeserveringsarealer ikke er omfattet af begrebet udvidelse. 5.1.1.4. Den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Rådhuspladsen, Klostergade, Klostertorv, Vestergade fra Frue Kirkeplads til Vester Allé og Skolegade Der kan som udgangspunkt meddeles alkoholbevilling til spiserestauranter. Der kan normalt ikke meddeles alkoholbevilling til anden restaurationsdrift, da der allerede er en for tæt koncentration af restauranter med alkoholbevilling. 5.1.1.5. Den nye bydel mellem Banegårdsplads, Bruunsgade, Jægergårdsgade og Spanien Der kan som udgangspunkt meddeles nye alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter. Hvis facaden vender ud til Jægergårdsgade, kan der dog normalt kun gives alkoholbevilling til spiserestauranter. Denne restriktion skyldes, at Jægergårdsgade på strækningen mellem Bruunsgade og Strandvejen er karakteriseret ved tæt boligbebyggelse på sydsiden af gaden.

20 5.1.1.6. City-områder med mange boliger Det drejer sig om følgende gader: Nørregade, Klosterport, Gl. Munkegade, Grønnegade, Vesterport, Vesterbro Torv, Møllegade, Blegdammen, Møllestien, Christiansgade, Mørksgade, Valdemarsgade, Søgade, Morten Børups Gade, Christen Købkes Gade, Sonnesgade, Eckersbergsgade, Orla Lehmanns Allé og Kriegersvej, som er karakteriseret ved tæt boligbebyggelse. Der kan som udgangspunkt gives bevilling til spiserestauranter. Der kan på grund af den tætte boligbebyggelse normalt ikke gives bevilling til anden restaurationsdrift. 5.1.1.7. Den del af De bynære havnearealer der er en del af City Nye alkoholbevillinger vil som udgangspunkt kunne meddeles, såfremt det er i overensstemmelse med gældende arealplanlægning. Denne bestemmelse træder i kraft, når kommuneplan 2009 og efterfølgende lokalplan er vedtaget. 5.1.2. Generelle bestemmelser for hele City-området 5.1.2.1. Kulturelle institutioner I hele City kan der normalt gives alkoholbevilling til restaurationer tilknyttet kulturelle institutioner med åbningstid svarende til åbningstiden for den kulturelle institution. Eksempelvis teatre, biografer, museer, kulturhuse, kunstbygninger m.v. Det forudsættes enten at udskænkningen foregår i en foyer, eller, hvis udskænkningsstedet er et særligt indrettet lokale, at der ikke er direkte adgang hertil fra gaden. 5.1.2.2. Nye forretningscentre m.v. Der vil i forbindelse med opførelse af nye samt forretningscentre, kongreshuse, større forlystelsescentre og lignende kunne placeres alkoholbevillinger i sådanne byggerier i overensstemmelse med bygningens anvendelsesområde i øvrigt. 5.1.2.3. Foreninger og klubber I City-området kan der ikke forventes meddelt alkoholbevilling til lukkede foreninger og klubber i lokaler beliggende i gadeniveau med facade ud til gaden.

21 5.2. Havnen Ved Nordhavn kan der i medfør af lokalplanen etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder restaurationer, caféer og lignende. For at fremme udviklingen ved De bynære havnearealer og sikre udviklingen i området kan der meddeles nye alkoholbevillinger ved Nordhavnen. Ved Sydhavn og kraftværket afventer lokaliseringsbestemmelserne en sikkerhedsvurdering. Hvis denne vurdering falder positiv ud, kan der i området etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder restaurationer, caféer og lignende. I så fald vil der også her kunne meddeles nye alkoholbevillinger for at fremme og sikre udviklingen i området. 5.3. Den del af midtbyen, som ligger mellem City og ringgaderne Området inddeles i: Boligområder med karrébebyggelse (eksempelvis på Frederiksbjerg, på Trøjborg og den vestlige del af midtbyen, især Ø-gadekvarteret) Forretningscentre (eksempelvis Trøjborg Centret) Kulturelle institutioner (eksempelvis Den Gamle By) Undervisnings- og forskningsområder (eksempelvis Universitetet, Forskerparken, Kommunehospitalet og Amtssygehuset) Grønne områder (eksempelvis Botanisk Have, Vennelystparken, Universitetsparken, Nordre Kirkegård, Risskov og boldbanerne ved Vestergårdsgade) Vejkryds mellem større færdselsårer Hovedindfaldsveje til Århus (Nørrebrogade, Viborgvej, Silkeborgvej, De Mezas Vej) 5.3.1. Boligområderne I de særlige butiksgader Frederiks Allé, M.P. Bruuns Gade, Skt. Pauls Kirkeplads og Tordenskjoldsgade kan der gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter.

22 I boligområderne i øvrigt kan der, af hensyn til at boligfunktionen prioriteres højest, kun gives alkoholbevilling til nye spiserestauranter, hvis det må antages, at de ikke bliver genegivende for områdets funktion som boligområde. Alkoholbevilling til anden restaurationsdrift kan kun undtagelsesvis meddeles. 5.3.1.1. Jægergårdsgade I Jægergårdsgade (mellem Frederiks Allé og M.P. Bruunsgade) kan der meddeles alkoholbevillinger til spiserestauranter, men ikke til anden restaurationsdrift. I Jægergårdsgade mellem M.P. Bruunsgade og Strandvejen kan der på sydsiden ikke gives alkoholbevilling til nye restauranter på grund af den tætte boligkoncentration. 5.3.2. Forretningscentre Der kan meddeles alkoholbevilling i forretningscentre m.v., jf. bestemmelsen om forretningscentre i City. 5.3.3. Kulturelle institutioner Der kan meddeles alkoholbevilling i kulturelle institutioner, jf. bestemmelserne om kulturelle institutioner i City. 5.3.4. Undervisnings- og forskningsområderne I undervisnings- og forskningsområderne kan der meddeles nye alkoholbevillinger, hvis det må antages, at de ikke bliver genegivende for områdets funktion som undervisnings- og forskningsområde. 5.3.5. Grønne områder I de grønne områder i midtbyen uden for City kan der meddeles alkoholbevillinger, medmindre gældende arealplanlægning (lokalplan o.lign.) er til hinder herfor. 5.3.6. Vejkryds mellem større færdselsårer Ved vejkryds mellem større færdselsårer karakteriseret ved, at der er placeret erhvervsvirksomheder herunder eventuelt detailforretninger, kan der gives alkoholbevilling til nye restauranter, hvis de miljømæssige forhold ikke taler imod.

23 5.3.7. Hovedindfaldsveje til Århus Der kan afhængigt af de miljømæssige forhold gives alkoholbevilling til spiserestauranter placeret langs hovedindfaldsveje til Århus. 5.4. Områderne uden for Ringgaderne Områderne uden for Ringgaderne omfatter såvel forstadsområderne, der er en forlængelse af byen, som afgrænsede by- og landsbysamfund i kommunen. Når områderne i restaurationsplanen er omtalt samlet skyldes det, at der sjældent opstår større problemer i forbindelse med restaurationsdrift i områderne. 5.4.1. Beboelsesområder I beboelseskvarterer uden for Ringgaden kan der gives alkoholbevilling til spiserestauranter, hvis det må antages, at det ikke bliver genegivende for områdets funktion som boligområde. Nye alkoholbevillinger til anden restaurationsdrift kan normalt kun placeres i kulturelle institutioner, forretningscentre og lignende. 5.4.2. Vejkryds mellem større færdselsårer Ved vejkryds mellem større færdselsårer, karakteriseret ved, at der er placeret erhvervsvirksomheder, herunder eventuelt detailforretninger, kan der gives alkoholbevilling til nye restauranter. 5.4.3. Hovedindfaldsveje til Århus Der kan afhængigt af de miljømæssige forhold gives alkoholbevilling til spiserestauranter placeret langs hovedindfaldsveje til Århus. 5.4.4. Erhvervsområder m.v. I disse områder kan der placeres nye alkoholbevillinger. 5.4.5. Generelle bestemmelser for områderne uden for Ringgaden Bestemmelserne for City-området vedrørende kulturelle institutioner, nye forretningscentre m.v. og grønne områder, finder tilsvarende anvendelse.

24 5.4.6. Særlige bestemmelser for foreninger, klubber, forsamlingshuse, sportshaller m.v. Uden for City vil der i princippet frit kunne meddeles nye alkoholbevillinger til virksomheder, der drives af eller etableres i foreninger, sportsklubber, forsamlingshuse, beboerhuse og lignende, der drives på almennyttigt grundlag. I egentlige beboelsesområder foretages der dog en konkret vurdering af gener i forhold til omkringboende. Til restauranter i forbindelse med haller gives kun alkoholbevilling, hvis der er indrettet et særligt restaurationslokale og kun bevilling til servering i restaurationslokalet. Alkoholbevilling til foreninger, sportsklubber og cafeterier i sportshaller vil normalt blive begrænset til servering af øl og bordvine samt begrænset til servering for den personkreds, der enten som medlemmer eller gæster ved særlige arrangementer benytter de pågældende faciliteter. 5.4.7. Særlige bestemmelser for kollegier Kollegier kan opnå alkoholbevilling til en kollegiebar. Alkoholbevillingen vil normalt blive begrænset til servering for kollegiets beboere.

25 afsnit 6 ANSØGNING OM ALKOHOLBEVILLING 6.1. Indledning Alkoholbevilling kan gives til både personer og selskaber/foreninger. Som nævnt i afsnit 3 skal ansøgning om alkoholbevilling indleveres til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus. Kontoret kan give den fornødne vejledning om udfyldning af ansøgningsskemaet og vedlæggelse af dokumentation. Blanketter til ansøgning om alkoholbevilling kan rekvireres via nettet på adressen www.politi.dk - klik på information og klik derefter på blanketter. Bevillingsnævnet opfordrer alle restauratører til at deltage i projekt Byens Natteliv. Det er et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Århus kommune, uddannelsesinstitutionerne samt restauratører og ansatte på diskoteker og værtshuse. Det har til formål at sikre et fortsat trygt og velfungerende natteliv, ligesom mulige konflikter kan tackles i fællesskab. Som et led i projektet er der blandt andet indført en frivillig certificeringsordning, som skal signalere og skabe synlighed om et fælles grundlag mellem restaurationsbranchen, Østjyllands Politi og Århus Kommune for håndtering af konflikter i Århus natteliv. Se mere på www.heltsikkert.nu Ligeledes vil Bevillingsnævnet opfordre til, at restauratørerne deltager i de fællesmøder politiet arrangerer, hvor politiet og restauratørerne i fællesskab kan drøfte problemstillinger og løsninger. I restaurationslovens 13 og 14 er der fastsat en række minimumskrav for ansøgerne til alkoholbevillinger. I 13 er de vigtigste krav til personer følgende: ansøgeren skal have næringsbrev til det pågældende forretningssted ansøgeren skal være fyldt 25 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 år ansøgeren må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs ansøgeren må ikke være umyndig eller under lav- eller samværgemål

26 ansøgeren må ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover ansøgeren må ikke være dømt for strafbare forhold, hvis dette begrunder nærliggende fare for misbrug af bevillingen. I 14 er der tilsvarende krav til selskaber for at kunne få alkoholbevilling: selskabet skal have næringsbrev til pågældende forretningssted selskabet må ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal opfylde kravene til personer for så vidt angår aldersgrænserne, myndighed, forfalden gæld til det offentligt og strafbare forhold. For både personer og selskaber er der regler i 16, som søger at forhindre, at bl.a. leverandører af stærke drikke kan få indflydelse på driften af restauranter med alkoholbevilling. Selvom ovennævnte krav er opfyldt, er det ikke givet, at der kan opnås alkoholbevilling, idet restaurationslovens pålægger Bevillingsnævnet at iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn ved afgørelsen af, om alkoholbevilling kan gives. 6.2. Forhold bevillingsmyndigheden især skal lægge vægt på, restaurationslovens 12 12 opremser hvilke forhold bevillingsmyndigheden særligt skal lægge vægt på ved vurderingen af en ansøgning om alkoholbevilling. Bestemmelsen lyder således: Bevillingsmyndigheder skal ved afgørelse af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Der kan herved navnlig lægges vægt på, 1. om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, 2. bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om det må antages, at ansøgeren vil være egnet til at drive restaurationsvirksomhed på betryggende måde,

27 3. bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko, 4. størrelse, indretning og karakter i øvrigt af serveringsstedet, 5. serveringsstedets beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge, 6. om der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder kan frygtes uforsvarlig drift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, og 7. om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives. Det understreges, at Bevillingsnævnet foretager et samlet konkret skøn, over alle oplysningerne i en ansøgning. 6.3. Bevillingsnævnets praksis vedr. anvendelse af restaurationslovens 12 6.3.1. Vandelsforhold Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomheden drives på en forsvarlig måde. Hvis ansøgeren inden for en kortere årrække er dømt for eksempelvis salg af narkotika eller hash, tyveri eller hæleri, eller af politiet er kendt for ikke at være ædruelig, vil ansøgningen sandsynligvis blive afslået. Afgørende er, om den udviste adfærd kan medføre, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. 6.3.2. Forretningsmæssige kvalifikationer Bevillingsnævnet kræver dokumentation for forretningsmæssige kvalifikationer, f.eks. i form af dokumentation for tidligere ansættelser. Endvidere stilles der krav om, at ansøgeren eller en eventuel bestyrer kan kommunikere med offentlige myndigheder og gæsterne, dvs. kan forstå dansk på skrift og i tale samt gøre sig selv forståelig på dansk. 6.3.3. Økonomiske forhold Der skal være tilstrækkelig kapital, herunder egenkapital, til at restaurationsvirksomheden kan drives på

28 betryggende måde. Bevillingsnævnet vil normalt kræve: at finansieringen af købet eller forpagtningen af en restaurant skal levne tilstrækkelige midler til driften af restauranten den/de første måneder, herunder at der er midler til løn til ansat personale de første 3 måneder. at midler til køb eller forpagtning af en restaurant skal dokumenteres gennem et lånedokument og udskrift af bankkonti, hvoraf det fremgår, at midlerne er indsat af udlåneren eller subsidiært af låntageren. at det forelagte driftsbudget skal rumme plads til lønninger til ansat personale svarende til mindst 10 % af omsætningen, medmindre åbningstiden er så kort, at én person kan klare arbejdet. 6.3.4. Størrelse m.v. Restaurationen skal som udgangspunkt have en størrelse på minimum 30 m2 gæsteareal, mindst 20 siddepladser, og en indretning og karakter, således at den tilfredsstiller de krav der stilles til en virksomhed, der serverer stærke drikke. Størrelseskravet og antallet af siddepladser kan normalt fraviges for butikker med serveringsvirksomhed. Spørgsmålet kan afklares gennem ansøgning om forhåndstilsagn til alkoholbevilling til den pågældende restaurant, jf. afsnit 4. Der kan endvidere blive tale om krav fra bygningsmyndighederne, brandmyndighederne, Fødevareregion Nord (toiletforhold og køkken) samt fra Natur og Miljø (støjforhold, herunder fra udsugning). 6.3.5. Beliggenhed I afsnit 4 er der bestemmelser om lokalisering af nye restauranter med alkoholbevilling. Disse bestemmelser er retningslinier for hvor i kommunen, der kan gives nye alkoholbevillinger. Retningslinierne vil indgå i Bevillingsnævnets vurdering af ansøgninger om alkoholbevilling til nye restauranter. Afklaring af, om der kan gives en alkoholbevilling til en restaurant på en bestemt adresse, kan fås gennem ansøgning om forhåndstilsagn til en restaurant på adressen, se afsnit 4 om forhåndstilsagn. 6.3.6. For stærk lokal koncentration Bestemmelsen har til formål at hindre, at restauratører som følge af konkurrencen i et område med stærk lokal koncentration af restauranter med alkoholbevilling fristes til såkaldt hård udskænkning eller anden uforsvarlig restaurationsdrift.

29 En ansøger kan få afklaret spørgsmålet ved at søge om forhåndstilsagn til alkoholbevilling på adressen. Se afsnit 4 om forhåndstilsagn. Bestemmelsen betyder, at selvom der i nærværende plan står nævnt, at der i visse områder kan gives nye alkoholbevillinger, kan koncentrationen blive så tæt, at nye bevillinger vil blive nægtet under henvisning til netop 12, stk. 6 om at en ny bevilling vil medføre en for stærk lokal koncentration. 6.3.7. Konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold Hvis der f.eks. gennem politirapporter er dokumenteret konkrete problemer vedr. de ordens- og ædruelighedsmæssige forhold hos en bestående restaurant med alkoholbevilling kan ny bevilling, f.eks. i forbindelse med ejerskifte, nægtes. Bestemmelsen kan også føre til, at der ikke kan gives alkoholbevilling til en ny restaurant i et nærmere afgrænset område i kommunen, hvor de nævnte problemer gør sig gældende. Spørgsmålet kan afklares gennem en ansøgning om forhåndstilsagn. Se afsnit 4. 6.4. Begrænsninger og betingelser i alkoholbevillinger I restaurationslovens 10 er der hjemmel til, at Bevillingsnævnet kan begrænse og betinge en alkoholbevilling. Bevillingsnævnet gør i vidt omfang brug af denne mulighed for at sikre, at de hensyn, der skal lægges vægt på bl.a. i medfør af restaurationslovens 12, varetages. Begrænsninger og betingelser benyttes også i nogle tilfælde som et alternativ til at afslå en ansøgning om alkoholbevilling. Nedenstående eksempler på begrænsninger og betingelser er ikke udtømmende. 6.4.1. Begrænsninger Begrænsningerne kan eksempelvis omfatte: 6.4.1.1. Den tidsmæssige varighed af en bevilling Manglende forretningsmæssige kvalifikationer, som ikke medfører afslag, vil ofte medføre en tidsmæssig begrænsning på 1 år.

30 6.4.1.2. Hvilke drikke der må serveres Alkoholbevilling til cafeterier, haller og sportsklubber vil næsten altid være begrænsede til servering af øl og vin (omfatter ikke færdigblandede sodavand med alkohol). 6.4.1.3. Hvem må der serveres for Alkoholbevilling til visse foreninger og sportsklubber begrænser den kreds, der må serveres for. Eksempelvis: Begrænset til servering for klubbens medlemmer og gæster i forbindelse med arrangementer. Restauranter og selskabslokaler med diskotekslignende arrangementer med åbningstid til kl. 05.00 vil normalt få indsat en begrænsning om, at der heller ikke ved lukkede fester må serveres stærke drikke for personer under 18 år. Hvis en begrænsning overtrædes kan der blive tale om bødestraf jf. 37 i restaurationsloven. 6.4.2. Betingelser Betingelserne kan eksempelvis være: 6.4.2.1. Ændring af driftsform eller udvidelse I alle alkoholbevillinger, som gives i Århus Kommune er det anført, at restauranten ikke må ændre driftsform eller udvides uden Bevillingsnævnets godkendelse. 6.4.2.2. Åbningstid Hvis der meddeles udvidet åbningstid til kl. 05.00 vil alkoholbevillingen oftest være betinget af: at der i den udvidede åbningstid anvendes adgangskontrollerende personale godkendt af politiet senest fra kl. 23.00 til lukketid, og at restauranten er lukket mellem kl. 06.00 og kl. 11.00, når den udvidede åbningstid til kl. 05.00 benyttes. 6.4.2.3. Støj m.v. Betingelserne vedrørende støj anvendes især ved alkoholbevilling (forhåndstilsagn) til nye restauranter, men kan også komme på tale ved ejerskifte eller fornyelse af alkoholbevilling, hvis der har været kon-

31 stateret støjproblemer. Endvidere anvendes støjbetingelserne i forbindelse med tilladelse til forlænget åbningstid. Betingelserne vil typisk være: at det ved støjsimulering/måling skal dokumenteres, at grænserne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder ikke overskrides. Grænserne er angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau målt inden- og udendørs i og ved omliggende beboelser eller virksomheder, at støjmålingerne udføres af et laboratorium, der er akkrediteret eller certificeret til miljømåling af ekstern støj, og at målerapporten fremsendes til Natur og Miljø senest 2 måneder efter ibrugtagning. 6.4.2.4. Økonomi Ved forfalden gæld til det offentlige på op til 50.000 kr. kan der, under hensyn til ansøgerens øvrige forhold, blive stillet krav om: at en forfalden gæld til det offentlige skal være betalt i løbet af en nærmere angivet tidsfrist, og at der ikke må opstå ny forfalden gæld til det offentlige. 6.4.2.5. Interessentskaber En alkoholbevilling til et interessentskab vil altid indeholde følgende betingelse: interessenterne skal forblive sammen i interessentskabet i bevillingens løbetid. 6.4.2.6. Anparts-, aktie-, kommandit- eller partnerselskaber En alkoholbevilling til et anparts- eller aktieselskab vil altid indeholde følgende betingelse: der må ikke ske ændringer i ejerforholdet vedr. anparterne/eller aktiekapitalen eller ændringer i ledelsen af selskabet uden Bevillingsnævnets godkendelse. 6.5. Afslag Hvis en ansøger ikke opfylder restaurationslovens krav for at kunne opnå alkoholbevilling, eller hvis Bevillingsnævnet vurderer, at en eller flere af bestemmelserne i restaurationslovens 12 fører til, at der ikke skal meddeles bevilling, vil der blive givet et afslag. Afslaget vil blive fremsendt til ansøgeren i et brev, hvori der anføres

32 hvilken begrundelse, der er for afslaget at afslaget kan ankes til Århus Byråd at ankefristen er 4 uger fra afslagets dato. 6.6. Anke og domstolsprøvelse Et afslag givet af Bevillingsnævnet kan indbringes for Århus Byråd inden 4 uger efter, at afslaget er givet. Det følger af restaurationslovens 10, stk. 4. Fristen regnes fra den dag brevet, som indeholder afslaget, er sendt fra Bevillingsnævnet. Ikke blot afslag men også betingelser og begrænsninger i en bevilling kan ankes til Århus Byråd inden for ankefristen på 4 uger. Anke har ikke opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen skal efterleves, uanset om den ankes. Når Århus Byråd modtager ankeskrivelsen vil den blive forelagt politiet til udtalelse forud for behandlingen i Århus Byråd. En anke af en bevillingsnævnsafgørelse vil som hovedregel blive behandlet for lukkede døre. Århus Byråds afgørelse af anken vil blive meddelt ansøgeren skriftligt. Hvis Århus Byråd tiltræder bevillingsnævnets afgørelse, vil det af brevet til ansøgeren fremgå, at der ikke kan ankes videre til anden administrativ myndighed. Hvis ansøgeren ønsker at gå videre med sagen, må han derfor anlægge sag mod kommunen ved de almindelige domstole. Retten til at få prøvet en administrativ afgørelse ved de almindelige domstole følger af grundlovens 63. 6.7. Udvidelse - ændring af driftsform - ændring i ledelsen Hvis en bevillingshaver ønsker at udvide sin restaurant eller ændre dennes driftsform fra eksempelvis spiserestaurant til café eller fra café til danserestaurant, skal tilladelse hertil indhentes hos Bevillingsnævnet. Dette fremgår ikke af restaurationsloven, men af en betingelse, som er indsat i alle alkoholbevillinger udstedt i Århus Kommune. Under afsnit 4 om forhåndstilsagn er de forskellige driftsformer defineret.

33 Hvis et anpartsselskab, aktieselskab eller andet selskab som bevillingshaver ønsker ændringer i sin ledelse og/eller ejerforhold, skal dette ligeledes forelægges Bevillingsnævnet. Dette fremgår, som følge af restaurationslovens 13, stk. 3 af en betingelse, som er indsat i alle bevillinger udstedt i Århus Kommune til selskaber. Bevillingsnævnets godkendelse af en udvidelse af en restaurant træder ikke i stedet for bygningsmyndighedernes behandling af udvidelsen. Bevillingsnævnets godkendelse vedrører alene det spørgsmål, om der må udskænkes stærke drikke i de udvidede lokaler. Ved behandlingen af ansøgninger om udvidelse, ændring af driftsform eller om ændringer i ledelse og ejerforhold, vil Bevillingsnævnet skulle iagttage de hensyn, der er anført i restaurationslovens 12. Et eventuelt afslag fra Bevillingsnævnet kan som ovenfor anført indankes for Århus Byråd. 6.8. Fornyelser Det er bevillingshaverens ansvar at indsende ansøgning om fornyelse af bevillingen i god tid før dens udløb. Bevillingsnævnets behandling af ansøgninger om fornyelse sker på samme måde som behandlingen af ansøgninger om alkoholbevilling i forbindelse med f.eks. ejerskifte. De krav, der stilles til bevillingshaveren for så vidt angår de økonomiske forhold, kan dog være lidt lempeligere, hvis restaurationslovens øvrige krav er opfyldt. De bemærkninger, der står i dette afsnit under pkt. 6.1-6.7. gælder også ved behandling af fornyelser. 6.9. Lejlighedstilladelse Politiet kan i henhold til restaurationslovens 22 give alkoholbevilling til enkeltstående arrangementer (lejlighedstilladelser).

34 Afsnit 7 ÅBNINGSTIDER 7.1. Den normale åbningstid I medfør af restaurationslovens 28, stk. 1 skal restauranter, hvortil der er offentlig adgang være lukket i tiden fra kl. 24.00 til kl. 05.00. Alle restauranter i Århus Kommune, der ikke har udvidet åbningstid, kan således uden tilladelse holde åbent fra kl. 05.00 til kl. 24.00. I Århus City og Havnen samt de blandede bolig- og forretningsgader Jægergårdsgade, Frederiks Allé, Odensegade, Bruunsgade, Sct. Pauls Kirkeplads og Tordenskjoldsgade, er den normale åbningstid forlænget til kl. 02.00. I Odensegade gælder det kun etablerede restaurationer. Byrådet har kunnet træffe beslutning om forlængelse af den normale åbningstid i medfør af restaurationslovens 28, stk. 1. 7.2. Udvidet åbningstid Bevillingsnævnet kan med politiets samtykke give en restaurant tilladelse til forlænget åbningstid, hvis det ikke er betænkeligt ud fra miljømæssige (særligt støjmæssige) forhold. Ved afgørelsen af om der kan meddeles forlænget åbningstid, vil åbningstider for andre restauranter i nærheden indgå i vurderingen. Bevillingsnævnet kan med politiets samtykke tillade, at visse restaurationer har åbent i den almindelige lukketid, såfremt det skønnes forsvarligt ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform. 7.3. Restaurationer tæt på City I områderne geografisk placeret i umiddelbar forlængelse af Århus City vil der normalt være mulighed for forlænget åbningstid til kl. 01.00.