Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug og moderne måde at leve på. Det kan ikke blive ved, så vi må alle forholde os til hvordan vi udnytter Jordens ressourcer bedst, og hvad skal gøre med den stadigt stigende affaldsmængde.

Affald kan deles op i tre hovedgrupper: Genanvendeligt affald Brændbart affald Affald til deponi

Genanvendeligt affald I Danmark har vi mange genbrugspladser, hvor man kan smide sit affald. Man kan aflevere aviser, glas, pap osv. Alle tre ting kan genanvendes, og hvis de afleveres på genbrugspladsen vil det nedbringe den mængde affald, vi smider i skraldespanden.

Brændbart affald En stor del af det affald vi smider ud til hverdag brændes. Affalder brændes på kræftværker, hvor engergien fra afbrændingen er med til at producere strøm og ofte også fjernvarme. Det skrald vi smider i skraldespanden, kaldes dagrenovation og også kaldes husholdningsaffald. Husholdningsaffald opdeles i dagrenovation., storskrald og haveaffald. I 2009 blev 88% af dagrenovationen afbrændt, 12% blev genanvendt og mindre end 1% blev deponeret. Mange fødevarer bliver ikke spist inden udløbsdatoen og smides derfor ud. Mange af tingene er jo også pakket ind i forskellig emballage, og emballagen er også med til at øge affaldsmængden. Mængden af husholdningsaffald er også steget igennem de sidste mange år.

Deponi Det affald der hverken kan brændes eller genbruges, bliver deponeret. Det vil sige at det bliver gravet ned i jorden i nogle store rum. Det er på mange måder en rigtig dårlig løsning, da affaldet jo på ingen måde hører hjemme nede i Jorden. Affaldet bliver sorteret i rummene, sådan at man måske engang kan grave det op igen, hvis man i fremtiden finder en måde at genbruge det på.

Deponi Ting som fx. porcelæn, stentøj, keramik, elpærer, spejle og glas kan ikke brændes, og det er derfor nogle af de ting, der bliver deponeret. Man er dog begyndt at grave noget af porcelænen op igen, for at genbruge det i beton. Tagplader bliver også deponeret i et rum for sig, fordi tagpladerne (eller i hvert fald nogle af dem) er lavet af asbest. Det er et byggemateriale som har været meget populært til at bygge hustage af pga. dets ildfaste og varmeisolerende egenskaber. Fordelene ved asbest er at det kan tåle op mod 900 varme og er brandsikkert.

Deponi Desværre har det også den forfærdelig ulempe, at det indeholder noget støv som man bliver syg af og til sidst dør man. Det er nogle nogle mikroskopiske fibre, som opsamler sig i lunger når man indånder det, og stenstøv kan ikke kommer op ad lungerne igen. Det kaldes at man får stenlunger, og sygdommene viser sig først 10-20 år efter man har indåndet det. Sygdommene er uhelbredelige, og fører til lungekræft. Derfor er der også strenge regler om at det er forbudt i dag, og det der er tilbage bliver deponeret.

Deponi I et andet rum kan der være blød PVC. PVC er en forkortelse for PolyVinylChlorid og det findes både som hård og blød PVC. Hård PVC kan genbruges, mens blød PVC skal lægges på deponi, da det skader miljøet, hvis det ender i forbrændingsanlæggene. Blød PVC bruges til fx. baderinge og badesandaler, haveslanger, skriveunderlag, regntøj og luftmadrasser.

Deponi Når det regner og vandet siver ned igennem deponiet, bliver vandet meget forurenet af alt affaldet. Det må vi ikke drikke, og derfor er det meget vigtigt at det ikke kommer ned til grundvandet og også forurener det. Når man lægger noget på deponi, laver man først et lerlag, så en membran og til sidst et drænrør. Drænrøret samler alt regnvandet der løber ned i gennem affaldet, og leder det væk så det ikke kommer ned til grundvandet. Det vand der så bliver ledt væk, kaldes perkolat. Affald på deponier gør ingen gavn overhovedet. Derfor vil man selvfølgelig helst undgå at lægge affald på deponi, men som sagt er der nogle gange ikke andre muligheder. Omkring 6% af alt vores affald i Danmark bliver deponeret. Det er faktisk ret meget når man tænker på hvor meget affald vi producerer i alt. Model af et deponi

Affald i naturen Hvert år smider vi masser af affald i naturen, og det er dumt, for det meste affald forsvinder ikke af sig selv, og kan ligge i naturen i mange år. Det koster faktisk også penge at fjerne affaldet igen. Et stykke tyggegummi koster fx. ca. 25 øre når man køber det, men når det skal fjernes fra naturen, koster det 2-10 kr, og tyggegummi er 5 år om at blive nedbrudt i naturen. Tidligere i år var mere end 110.000 mennesker med til at rydde op i naturen sammen med Danmarks Naturfredningsforening. I alt samlede de 132 ton affald. Bl.a. var der 120.000 dåser. De fleste dåser var uden pant, fordi de er blevet købt i Tyskland. Derfor tror mange, at dåserne ikke har nogen værdi. Måske er det derfor at næsten halvdelen af dåserne blev fundet flest dåser på Fyn og i Sydjylland? Dåserne kan ligge i naturen i op til 500 år. I stedet skulle de afleveres til genbrug i en butik eller på genbrugspladsen. Også selvom der ikke er pant på.

Affald i naturen Der bliver stjålet mange indkøbsvogne fra supermarkederne hvert år. Mange ender på en parkeringsplads eller i en sø, en å eller en grøft i naturen. Måske har nogen synes det er sjovt at køre indkøbsvognsræs. Men en indkøbsvogn kan ligge i naturen i op til 800 år. Nogen voksne smider også deres byggeaffald i skoven, fordi de ikke gider køre helt tilgenbrugspladsen med det. Fordi de er dovne, skal vi andre se på deres gamle mursten, fliser og beton i 15-20 år, når vi går tur i skoven. Væk med lorteposen: Det dummeste, man finder i naturen, er hundelorte i poser. En hundelort er ulækker. Men den forsvinder i naturen på cirka to uger. Hvis den ligger i en pose, kan den ligge der i omkring 50 år!

Nedbrydning Nedbrydningstiden er den tid det tager for en ting at forsvinde i naturen. Nogle ting forsvinder næsten med det samme. Andre ting kan ligge i mange hundrede år. Når affald smides i naturen, begynder det at forsvinde. Noget tager kun få uger at forsvinde. Andre ting tager mere end 1.000 år. Døde dyr og hundelorte nedbrydes hurtigt. Det er fordi bakterier, fluer, larver, myrer og andre insekter hurtigt begynder at spise af affaldet. Bakterier og insekter spiser ikke glas og metal og sådan noget. Derfor kan det ligge mange år i naturen. Ingen ved rigtig hvor længe cykler og flasker kan ligge i naturen. Vi har ikke haft cykler og flasker i mere end 150 år og i gamle dage var tingene for dyre til, at man bare smed dem i naturen.

g Nedbrydningstider Døde dyr - hundelorte: 2 uger Mælkekartoner 2 år Ispapir 2 år Cigaretskodder 4 år Tøj 5 år Møbler 13 år Kapsler ca. 100 år Plastikposer 400 år Plastikflasker 500 år Dåser 500 år Cykler mere end 1.000 år Flasker og glas 4.000-1.000.000 år Tabte mobiltelefoner og batterier mere end 1.000 år. De indeholder også giftige stoffer, som forurener

Plastikøer Plastikøer er virkelig store øer af plastik og også lidt andet affald, der flyder rundt ude i verdenshavene, og samler sig på bestemte steder. Det er strømmene i havene der driver det sammen der bliver smidt i vandet, og det gør det umuligt at rydde op, fordi der hele tiden kommer mere plastik. Grunden til at det også er et problem, er at plastik (alt afhængig af hvad for en slags) enten tager mange 100 år om at blive nedbrudt, eller også er det simpelthen unedbrydeligt.

Plastikøer Øerne kan blive uhyggeligt store. Fx. er Stillehavs-affalds-pletten omkring fem gange så stor som Danmark, og den vejer ca. 15 mio. tons, og havstrømmen sørger for at den stadig suger mere og mere affald til sig. Det gør også ud over dyrelivet i havet. Fisk, havskildpadder, hvaler, sæler og andre havdyr bliver syge og dør at at leve i vand der er så forurenet af affald. Nogle dør måske af at spise noget giftigt, mens andre bliver viklet ind noget plastik, og kvæles ihjel.

Plastikøer På billedet til højre ser vi en lille fisk der spiser noget plastik. Den lille fisk bliver spist af en større fisk, som bliver spist af en endnu større fisk. Til sidst bliver den fanget af fiskekutteren som vi kan se i baggrunden, og så spiser vi fisken. På den måde påvirker det også os at fiskene spiser vores affald, og andre tungmetaller som er i vandet. Det kan fx. være kviksølv, og det er meget usundt hvis man kommer til at spise det. Det kan heller ikke komme ud af kroppen igen, heller ikke på fisken.

Interview Person 1 (voksen) Ved du hvad deponi er? Deponi, nej det er nok sådan med depoter, hvor man deler de forskellig affaldet op i. Hvad synes du om den ide med og grave affald ned? Den er ikk go', det er det ik fordi noget af det har lang tid om og blive nedbrudt! Tænker du over hvad du smider ud? Nej fordi alt mit affald skal jeg jo have ud!? Men jeg tænker over og sorteres det i de rigtige container. Der hvor jeg bor er det 3 container en til madrester, en til blade og papir og en til flasker. Hvornår mener du at maden er for gammel? Efter sidst salgsdato! Men hvis det har været i fryseren kan jeg godt efter sidst salgsdato. Men efter 1-3 dage efter skal man ikke spise det mere! Det tager lang tid, meget lang tid! Ved ikke! 2 år?

Interview Person 2 (voksen) Ved du hvad deponi er? Det ved jeg faktisk ik! hvad synes du om den ide med og grave affald ned? Det er vel godt nok indtil man har en løsning! Hvor man skal gøre af det. Så er det vel meget smart! Tænker du over hvor meget du smider ud? Faktisk ikke! En gang imellem! Hvornår mener du at maden er for gammel? Når den mindst holdbare dato. Hvis det ser dårligt ud eller lugter dårligt!

Evaluering Affald er uundgåeligt og en naturlig del af vores hverdag. Man skal bare prøve at begrænse det, og sørge for at komme af med det på den rigtige måde. Fx. ved tage på genbrugspladsen med det genanvendelige affald, og ved at lade være med at smide det i naturen. Man kan også tænke over hvor meget mad man smider væk, og hvordan det påvirker andre steder i verden. Lige nu bruger alle i Danmark hver dag tilsammen: 42 ton affald, og det er rigtig meget selvom vi er blevet meget bedre til at genbruge. Vi synes at det er et meget spændende emne fordi det er så vigtigt for os alle sammen at vi har en ren og pæn Jord, og at den ikke er forurenet med affald.