1 af 13 18-06-2012 14:28 Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler Journal nr.2:8032-545, 956, 957, 958 og 959 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Statoil har den 30. juni 1998 anmeldt en kædeaftale/kædekoncept samt 3 vertikale aftaletyper om leverancer og videresalg af motorbrændstoffer, som Statoil har indgået med henholdsvis selvstændige forhandlere og med forpagtere af Statoil servicestationer. Aftalen om kædesamarbejde vedrører markedet for kiosk- og dagligvarer samt biltilbehør, og der er tale om et samarbejde, som Statoils forpagtere og forhandlere frivilligt kan tilmelde sig, og som til enhver tid kan opsiges uden varsel. Kædesamarbejdet indebærer en række forpligtelser vedr. deltagernes valg af leverandør, valg af varesortiment, overholdelse af maksimumpriser og af retningslinier for markedsføring samt krav til butiksindretning, vareeksponering, personaleuddannelse mv., der i større eller mindre grad begrænser deltagernes mulighed for at disponere frit. Aftalen er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 1011 om gruppefritagelse til aftaler om kædesamarbejde, idet de deltagende virksomheder ikke, som forudsat i bekendtgørelsen, har en bestemmende indflydelse på den virksomhed - Statoil - hvorigennem samarbejdet sker. Effektivitets- og forbrugerfordelene ved samarbejdet svarer imidlertid til, hvad der er lagt til grund for gruppefritagelsen, og kædeaftalen skønnes at opfylde betingelserne for en individuel fritagelse i konkurrencelovens 8, stk. 1. Der er dog én undtagelse, nemlig bestemmelsen, der begrænser deltagernes valg af leverandør, og som må anses for at gå videre end nødvendigt for at opnå de tilsigtede effektivitetsfordele. For så vidt angår kontrakterne om salg af motorbrændstof er der som nævnt tale om 3 typer, nemlig en "Forhandleroverenskomst", en "Forpagtningsoverenskomst" og en "Kommissions- og forpagtningsoverenskomst". Forhandlere tilknyttet forhandleroverenskomsten, såvel som forpagtere tilknyttet forpagtningsoverenskomsten, optræder som selvstændige erhvervsdrivende, der videresælger motorbrændstof for egen regning og risiko. Overenskomsterne indeholder alene begrænsninger, der er omfattet af de særlige bestemmelser om tankstationer, i bekendtgørelse nr. 1002 af 16. december 1997 om gruppefritagelse for kategorier af eksklusive købsaftaler. De to overenskomster er dermed som udgangspunkt undtaget fra forbudet i 6, stk. 1. De tilladte begrænsninger, så som eksklusiv købsforpligtelse til motorbrændstof og forbud mod at sælge brændstof fra konkurrerende selskaber, er dog betinget af at der ikke lægges begrænsninger i forhandlerens frihed til at købe andre varer. For overenskomster, indgået med forhandlere og forpagtere, der samtidig deltager i kædesamarbejdet, er fritagelsen derfor betinget af, at kædeaftalens begrænsning i forhandlernes/forpagternes frihed til at vælge leverandør ophæves. Ifølge kommissions- og forpagtningsoverenskomsten sker forpagterens salg af motorbrændstof på kommissionsbasis, dvs. at forpagterne uden økonomiske risici formidler og afslutter salget for Statoils regning. Det vurderes derfor, at disse elementer i overenskomsten falder uden for
2 af 13 18-06-2012 14:28 begrebet "aftaler mellem erhvervsvirksomheder" og dermed uden for forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Herudover findes der enkelte bestemmelser, hvorefter det kan pålægges forpagterne at aftage og forhandle visse varer for egen regning og risiko. Disse bestemmelser indebærer en eksklusiv købsforpligtelse til visse bilrelaterede produkter, og hvis forpagterne havde fungeret som erhvervsvirksomheder i relation til brændstofsalget, ville de være omfattet af de "sortlistede" betingelser i de særlige bestemmelser om tankstationer i bekendtgørelse nr. 1002. Da dette - på grund af forpagternes status som kommissionærer på brændstofmarkedet - ikke er tilfældet, vurderes det, at forpligtelsen i så henseende er omfattet af de almindelige betingelser for gruppefritagelse til eksklusive købsaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 1002, og dermed undtaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. 2. Afgørelse Det meddeles Statoil, at anmodningen om en individuel fritagelse efter konkurrencelovens 8, stk. 1, til Statoils Kædeaftale/kædekoncept kan imødekommes med undtagelse af begrænsningen i kædedeltagernes valg af leverandør. Denne bestemmelse, der indgår i Statoils kædekoncept under overskriften "Indkøb" påbydes ophævet, jf. lovens 6, stk. 4, jf. 16, stk. 1, nr. 1. Da aftalerne er anmeldt i henhold til overgangsbestemmelserne i konkurrencelovens 27, stk. 4, kan bestemmelsen opretholdes i op til 3 måneder efter afgørelsestidspunktet - dvs. at ophævelsen af den nævnte bestemmelse skal ske senest den 24. maj 2000. Fritagelsen til Kædeaftalen/kædekonceptet gælder for en periode på 5 år fra den 1. januar 1998, det vil sige for perioden indtil den 31. december 2002, jf. konkurrencelovens 8, stk. 3 og 27, stk. 4. Endvidere meddeles det, at Forhandleroverenskomsten og Forpagtningsoverenskomsten er omfattet af bekendtgørelse nr. 1002 af 16. december 1997 om gruppefritagelse for kategorier af eksklusive købsaftaler, jf. de særlige bestemmelser om tankstationer, og dermed undtaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. For overenskomster, indgået med forpagtere og forhandlere, der samtidig deltager i kædesamarbejdet, er fritagelsen dog betinget af, at påbudet om ophævelse af kædeaftalens eksklusive købsforpligtelse efterkommes. Endelig meddelelse det, at Kommissions- og forpagtningsoverenskomstens bestemmelser om regulering af levering og salg af kommissionsvarer, dvs. motorbrændstof, ikke skønnes at opfylde virksomhedskriteriet, og derfor ikke er omfattet af konkurrencelovens 6. Som følge heraf kan bestemmelserne i overenskomsten, der vedrører forpligtelse for forpagterne til at aftage og forhandle visse andre varer for egen regning og risiko, anses for omfattet af de almindelige betingelser for gruppefritagelse til eksklusive købsaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 1002, og er dermed undtaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. 3. Sagsfremstilling 3.1. Indledning Statoil A/S anmeldte den 30. juni 1998 en række aftalekoncepter, som selskabet anvender over for sine forpagtere og forhandlere, der driver følgende typer Statoil servicestationer
3 af 13 18-06-2012 14:28 stationer, der ejes og drives af selvstændige forhandlere, med hvem der er indgået "Forhandleroverenskomst". stationer, der ejes af Statoil og drives af selvstændige forpagtere, med hvem der er indgået "Forpagtningsoverenskomst" - såkaldte 631-forpagtere. stationer, der ejes af Statoil og drives af selvstændige forpagtere, med hvem der er indgået "Kommissions- og forpagtningsoverenskomst" - såkaldte MP-forpagtere. Ud over de nævnte forpagter- og forhandleroverenskomster omfatter anmeldelsen en kædeaftale og et kædesamarbejdskoncept, og konkret er der ansøgt om følgende fritagelse efter 8, stk. 1, til kædesamarbejdet mellem Statoil og de respektive forpagtere og forhandlere. ikke-indgreb efter 9, subsidiært fritagelse efter 8, stk. 1, til kombinationen mellem forhandleraftalen og kædesamarbejdet. ikke-indgreb efter 9, subsidiært fritagelse efter 8, stk. 1, til kombinationen mellem "631-forpagtningsaftalen" og kædesamarbejdet. fritagelse efter 8, stk. 1, til "MP-forpagtningsaftalen" i kombination med kædesamarbejdet for et tidsrum af 5 år. 3.2. Markedet Selvom Statoil A/S tilhører en international koncern med hovedsæde i Norge og datterselskaber i en lang række lande over hele verden, indgås de her anmeldte aftaler på nationalt plan, og de ses ikke at have virkninger ud over det danske marked. Det geografiske marked kan dermed afgrænses til Danmark. Aftalerne vedrører tre relevante produktmarkeder, nemlig markedet for salg a motorbrændstof (forpagtnings- og forhandleroverenskomsterne), bilrelaterede produkter, herunder smøreolie (kædeaftalen), samt kiosk- og dagligvarer (kædeaftalen). 3.2.1. Brændstofmarkedet Markedet for motorbrændstof består af salg af benzin og diesel fra service- og tankstationer. Adgangen til dette marked er i et vist omfang reguleret gennem plan- og miljølovgivningen. Herudover er olieselskabers kontraktforhold med benzinforhandlere (herunder forpagtningskontrakter) reguleret via loven om benzinforhandlerkontrakter (lov nr. 234 af 6. juni 1985, som ændret ved lov nr. 376 af 7. juni 1989). Omsætningen på det danske marked for motorbrændstof var i 1997 3,74 mio. m 3, hvoraf Statoil tegnede sig for ca. xx m 3, svarende til en samlet markedsandel på knapt xx\%. Ca. halvdelen af Statoils brændstofsalg hidrører fra truckanlæg og stationer, der ejes og drives af Statoil, mens den resterende del sælges fra forpagter- og forhandlerdrevne stationer. Statoils 5 største konkurrenter på brændstofmarkedet er Shell, Q8, Hydro-Texaco, OK og Jet. 3.2.2. Markedet for bilrelaterede produkter Servicestationers salg af bilrelaterede produkter sker i konkurrence med såvel specialbutikker som byggemarkeder, ligesom der i de seneste år er sket en brancheglidning, hvor bl.a. også supermarkeder har inddraget bilrelaterede produkter i deres sortiment. Adgangen til dette marked er ureguleret.
4 af 13 18-06-2012 14:28 Der findes ingen offentligt tilgængelige tal for totalomsætningen på markedet for bilrelaterede produkter, hvor Statoil stationernes samlede salg i 1997 beløb sig til ca. xx mio. kr., svarende til en skønsmæssig andel på under xx\%. Ca. en trediedel af denne omsætning hidrører fra stationer, der ejes og drives af Statoil. Forpagter- og forhandlerdrevne kædestationer står for ca. halvdelen af salget og den resterende del afsættes fra selvstændige forhandlere, der ikke er omfattet af kædeaftale. 3.2.3. Markedet for kiosk- og dagligvarer Servicestationers salg af kiosk- og dagligvarer foregår i konkurrence med såvel andre nærbutikker (dvs. brugsforeninger, købmænd og kiosker), som de store dagligvarekæder, og til en vis grad formentlig også i konkurrence med discountforretninger, beliggende i lokalområdet. Adgangen til markedet er ureguleret. Omsætningen af kiosk- og dagligvarer solgt fra nærbutikker udgjorde i 1997 ca. 25,54 mia. kr. Heraf tegnede kiosker og servicestationer sig for hhv. 37,9\% og 26,5\%. Medtager man store dagligvarekæder og discountforretninger, udgjorde omsætningen i 1997 omkring 90 mia. kr. Statoil stationernes samlede omsætning af kiosk- og dagligvarer beløb sig i 1997 til ca. xx mia. kr., hvilket svarer til en andel på ca. xx\% af salget fra kiosker og servicestationer, ca. xx\% af nærbutikmarkedet og til ca. xx\%, hvis omsætningen fra dagligvarekæder og discountforretninger medregnes. Ca. en trediedel af Statoils omsætning af kiosk- og dagligvarer hidrører fra stationer, der ejes og drives af Statoil. Forpagter- og forhandlerdrevne kædestationer står for ca. halvdelen af salget, og den resterende del afsættes fra selvstændige forhandlere, der ikke er omfattet af kædeaftale. 3.3. Aftalernes formål og indhold 3.3.1. Kædeaftalerne/kædekonceptet Statoils kædeaftale/-koncept omfatter alle (godt 100) stationer, der ejes og drives af Statoil ved ansatte bestyrere, og er samtidig et tilbud til Statoils forpagtere og forhandlere. På anmeldelsestidspunktet var der indgået frivilligt kædesamarbejde med godt 100 af Statoils ca. 250 forpagtere og forhandlere. Kædesamarbejdet skal ifølge anmeldelsen ses i lyset af en meget hård priskonkurrence på brændstofmarkedet, der betyder, at serviceudvikling er afgørende for betjente stationers fortsatte eksistens. Kædesamarbejdet har derfor til formål at understøtte et større indtjeningspotentiale, som kan retfærdiggøre en fortsat udvikling af salgsnettet, butikskonceptet, markedsføringen mv., så det bliver muligt at tilbyde en service, der står mål med kundernes ønsker og behov. Aftalerne kan efter de første 3 måneder til enhver tid opsiges uden varsel. Med aftalerne forpligter kædemedlemmerne sig til at følge en af Statoil udarbejdet konceptmanual, der tilsigter, at Statoil opfattes som en landsdækkende butikskæde med en ensartet og klar profil. Til opfyldelse af dette mål indeholder konceptet bestemmelser om markedsføring, design, butiksindretning, vareeksponering, åbningstid, personaleadfærd og -påklædning osv.
5 af 13 18-06-2012 14:28 Som kædemedlem er man forpligtet til at føre kædens basissortiment, som består af ca. 1100 varenumre. Herudover kan medlemmet på basis af størrelse, beliggenhed og kundeunderlag vælge yderligere varer fra kædens tillægssortiment på ca. 1300 varenumre. Varer, der indgår i basis- og tillægssortimentet skal indkøbes hos de af Statoil godkendte leverandører, og for kiosk- og dagligvarer, der udgør langt den største varegruppe, vil det i praksis sige Lekkerland A/S. Endelig er kædemedlemmerne forpligtet til at følge de af Statoil anbefalede priser som max priser. Men det står medlemmerne frit at fravige priserne i nedadgående retning. 3.3.2. Kommissions- og forpagtningsoverenskomsten Ifølge Kommissions- og forpagtningsoverenskomsten, der på anmeldelsestidspunktet var indgået med ca. 65 såkaldte MP-forpagtere (i dag reduceret til ca. 40), får forpagteren - mod betaling af en månedlig forpagtningsafgift - brugsret over en Statoil servicestation. Der er ikke angivet noget egentligt formål med denne overenskomstform, der beskrives som et historisk betinget dansk fænomen, der ønskes afviklet inden for den 5-års periode, som ansøgningen om individuel fritagelse gælder. Det er forbudt for forpagteren at sælge motorbrændstof fra andre leverandører, og ifølge overenskomsten sker forpagterens salg af brændstof for Statoil på kommissionsbasis mod et fast (ikke-volumen-afhængigt) vederlag, der fastsættes for et år ad gangen. Statoil har desuden mulighed for at lade andre varer indgå i kommissionslageret. Denne mulighed er imidlertid ikke udnyttet. Salg af andre varer og ydelse af servicearbejder sker for forpagterens egen regning, og i relation hertil findes der enkelte bestemmelser, hvorefter forpagterne kan forpligtes til at lagerføre visse andre varer og til at markedsføre dele af Statoils sortiment af såkaldte TBA-produkter (Tyres, Batteries and Accessories), dvs. bilrelaterede produkter, men ingen af disse bestemmelser håndhæves længere. Overenskomsten kan af begge parter opsiges med 12 måneders varsel og ophører uden opsigelse den dag, forpagteren fylder 65 år. 3.3.3. Forpagtningsoverenskomsten Ifølge forpagtningsoverenskomsten, der på anmeldelsestidspunktet var indgået med 18 såkaldte 631-forpagtere (i dag reduceret til 12), får forpagteren - mod betaling af en månedlig forpagtningsafgift - brugsret over en Statoil servicestation. I modsætning til kommissions- og forpagtningsoverenskomsten (omtalt ovenfor) sker alt salg for forpagterens egen regning og risiko. Der er ikke angivet noget specifikt formål med denne type overenskomst, der primært indeholder bestemmelser om benyttelsen af den forpagtede station, herunder bestemmelser om reparation, vedligeholdelse og drift, om forsikring og om forpagtningsafgift og udgiftsfordeling mv. Overenskomsten indeholder en eksklusiv købsforpligtelse og et konkurrenceforbud vedr. motorbrændstof samt en betingelse om, at forpagteren kun reklamerer for varer fra andre leverandører end Statoil i et omfang, som svarer til disse varers andel af forpagterens samlede omsætning Overenskomsten kan af begge parter opsiges til ophør med 12 måneders varsel.
6 af 13 18-06-2012 14:28 3.3.4. Forhandleroverenskomsten Ifølge Forhandleroverenskomsten forpligter Statoil sig til at levere motorbrændstoffer til Statoils til enhver tid gældende listepris, mod at forhandlere forpligter sig til at drive servicestationen som salgssted for motorbrændstoffer under mærket Statoil. Der er ikke angivet noget specifikt formål med denne type overenskomst, der primært indeholder bestemmelser om udlån af materiel, finansiering af anlæg, forhandlerens ansvar for stationens drift samt leveringsbetingelser for motorbrændstoffer, herunder en eksklusiv købsforpligtelse samt forbud mod at sælge brændstof fra andre leverandører. Overenskomsten indgås for en periode på 10 år, hvorefter den af begge parter kan opsiges med 12 måneders varsel. 4. Vurdering 4.1. Bagatelreglerne i 7 Uanset hvilken af de anmeldte aftaler, der ses på, har de deltagende virksomheder - med Statoil (Detailhandel) A/S som den ene aftalepart - en samlet årsomsætning over den øvre bagatelgrænse i konkurrencelovens 7, stk. 1, nr. 1, hvormed undtagelsesbestemmelserne i lovens 7 ikke finder anvendelse. 4.2. Aftale og virksomhedskriteriet i 6 En første forudsætning for anvendelse af konkurrencelovens 6 er, at der er tale om aftaler mv. indgået af erhvervsvirksomheder. Aftalekriteriet Der er i alle tilfælde tale om aftaler, der indgås skriftligt mellem Statoil på den ene side og med enten selvstændige forhandlere, med de såkaldte 631-forpagter eller med de såkaldte MP-forpagtere på den anden side. Aftalen om kædesamarbejdet indeholder både vertikale og horisontale elementer og indgås af Statoil med alle tre kategorier. De anmeldte forhandler- og forpagtningsaftaler udgør vertikale aftaler, der primært fastsætter vilkårene for parternes køb, salg, og videresalg af motorbrændstoffer. Virksomhedskriteriet For så vidt angår Statoil og de selvstændige forhandlere er der klart tale om aftaler mellem erhvervsvirksomheder i lovens forstand, og dette gælder også for 631-forpagterne, der lagerfører og afsætter de omhandlede varer for egen regning og risiko. Derimod det mere tvivlsomt, om de såkaldte MP-forpagtere, i relation til kommissions- og forpagtningsaftalen, kan anses for at opfylde virksomhedskriteriet. På brændstofmarkedet udøves disse forpagteres virksomhed som en "hjælpefunktion", idet de på dette marked, uden økonomiske risici, optræder som kommissionærer, der formidler og afslutter salget af kommissionsvarerne, dvs. motorbrændstof for Statoils regning. Ifølge Kommissionens meddelelse af 24.12.1962 vedrørende aftaler med handelsrepræsentanter om enerepræsentation anses sådanne aftaler mellem en kommittent og en kommissionær, hvor
7 af 13 18-06-2012 14:28 kommissionæren handler efter kommittentens instrukser og i dennes interesse, ikke for at udgøre en aftale "mellem virksomheder". 1 På den anden side indeholder overenskomsten også enkelte bestemmelser, hvorefter MP-forpagterne kan forpligtes til at lager- og markedsføre visse varer, som ikke er omfattet af kommissionslageret, og hvor salget sker for forpagterens egen regning, og i relation til disse bestemmelser må forpagterne anses for at udøve erhvervsvirksomhed i lovens forstand. Det må derfor vurderes, at Statoils kædeaftale med MP-forpagtere, samt de elementer i kommissions- og forpagtningsoverenskomsten, der vedrører forpagternes køb og salg for egen regning og risiko, skal anses for "aftaler mellem erhvervsvirksomheder", som omhandlet i konkurrencelovens 6, hvorimod de aftalevilkår i overenskomsten, der vedrører forpagternes hjælpefunktion som kommissionærer på brændstofmarkedet, falder uden for begrebet. Konklusion Aftale og virksomhedskriteriet er opfyldt for så vidt angår Statoils kædeaftaler med de 3 kategorier af forpagtere/forhandlere. Kriteriet er ligeledes opfyldt i relation til forhandleroverenskomsten, i relation til forpagtningsoverenskomsten med 631-forpagtere og i relation til de dele af kommmissions- og forpagtningsoverenskomsten med MP-forpagtere, der angår forpagternes køb og salg af varer for egen regning. Derimod falder den del af kommissions- og forpagtningsoverenskomsten, der regulerer forpagternes hjælpefunktion som kommissionærer for Statoil, uden for begrebet "aftale mellem erhvervsvirksomheder" og er derfor ikke omfattet af konkurrencelovens 6. 4.3. Konkurrencebegrænsningskriteriet i 6 4.3.1. Kædeaftalerne/kædekonceptet Kædesamarbejdet indeholder en række forpligtelser, der i større eller mindre grad begrænser deltagernes mulighed for at disponere frit, og som direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Forpligtelserne angår deltagernes valg af leverandører, valg af varesortiment, overholdelse af maksimumpriser og af retningslinier for markedsføringstiltag samt krav til butiksindretning, vareeksponering, personaleuddannelse mv. Gruppefritagelsen til kædesamarbejder Bortset fra kravet om, at kædedeltagerne skal købe det nærmere definerede sortiment hos bestemte leverandører, er der hovedsageligt tale om begrænsninger, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 1011 om gruppefritagelse af aftaler mv. om kædesamarbejder i detailhandelen. Imidlertid finder gruppefritagelsen ikke anvendelse på de her omhandlede aftaler, idet de deltagende virksomheder ikke, som forudsat i bekendtgørelsen, har en bestemmende indflydelse på den virksomhed - Statoil - hvorigennem samarbejdet sker. Konklusion Aftalerne om kædesamarbejdet indeholder konkurrencebegrænsende bestemmelser, og da aftalerne ikke er omfattet af gruppefritagelsen til kædesamarbejder, må de dermed anses for at falde ind under forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1.
8 af 13 18-06-2012 14:28 4.3.2. Forpagtnings- og forhandleroverenskomsterne Begge overenskomsttyper går primært ud på at fastlægge vilkårene for Statoils leverancer og forpagternes/forhandlernes videresalg af motorbrændstoffer. De konkurrenceretligt interessante betingelser i de to overenskomster kan oplistes således: a) Forbud mod at forhandle motorbrændstof fra konkurrerende olieselskaber. b) Eksklusiv købsforpligtelse vedr. motorbrændstof. c) Pligt til kun at reklamere for andre leverandørers varer i et omfang, som svarer til disse varers andel af servicecentrets samlede omsætning (kun i forpagtningsoverenskomsten). d) 10 års uopsigelighed (kun i forhandleroverenskomsten). Der er tale om forpligtelser, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, og som udgangspunkt er overenskomsterne dermed omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Gruppefritagelsen til eksklusive købsaftaler De nævnte forpligtelser er imidlertid i overensstemmelse med de konkurrencebegrænsninger, der må pålægges videreforhandlere af motorbrændstof, jf. de særlige bestemmelser om tankstationer i artikel 10-13 i Kommissionens forordning nr. 1984/83 om gruppefritagelse til kategorier af eksklusive købsaftaler, der i medfør af bekendtgørelse nr. 1002 af 16. december 1997 finder tilsvarende anvendelse på aftaler omfattet af konkurrencelovens 6. Ifølge forordningens artikel 10 er forpligtelser om eksklusivt køb af motorbrændstoffer og visse andre olieprodukter således omfattet af gruppefritagelsen. Forbudet mod at forhandle motorbrændstof fra konkurrerende olieselskaber og reklamebegrænsningen er omfattet af de tilladte begrænsninger, nævnt i forordningens artikel 11, litra a) og c), og forhandlerkontraktens 10 års uopsigelighed er i overensstemmelse med det maksimalt tilladte i forordningens artikel 12, stk. 1, litra c). Det bemærkes i den forbindelse, at forordning 1984/83 den 1. juni 2000 2 afløses af Kommissionens nyligt vedtagne forordning (nr. 2790 af 22. december 1999) om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis. Det betyder formentlig, at også den danske bekendtgørelse om gruppefritagelse til eksklusive købsaftaler vil blive erstattet af en ny bekendtgørelse, hvormed bestemmelserne i den nye gruppefritagelse overføres til også at gælde vertikale aftaler, herunder eksklusive købsaftaler, der alene har virkning i Danmark. Forordning 2790/1999 indeholder ingen særskilte regler for tankstationer. Men i de foreløbige retningslinier til forordningen nævnes eksplicit benzindetailsalg som et eksempel på en sektor, hvor fx mærkeeksklusivitet kan betragtes som en nødvendig klausul, da salg af mere end ét mærke teknisk set vil være vanskeligt. Konkurrenceklausulerne i de her omhandlede overenskomster vil således stadig være omfattet af gruppefritagelsen, der som udgangspunkt har en markedsandelstærskel på max 30\% af det relevante marked. Derimod er den tilladte varighed af direkte eller indirekte konkurrenceklausuler reduceret fra max 10 til max 5 år ad gangen, hvilket kan få betydning for forhandleroverenskomsterne, der
9 af 13 18-06-2012 14:28 indeholder en uopsigelighedsklausul på 10 år fra overenskomstens ikrafttrædelse. Om end der konkret må tages stilling ud fra det nugældende retsgrundlag, bør parterne derfor gøres opmærksom på de potentielle ændringer heri. Konklusion De anmeldte forpagtnings- og forhandleroverenskomster indeholder klausuler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, og som udgangspunkt er overenskomsterne dermed omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Der er imidlertid tale om "hvidlistede" klausuler, som omhandlet i bekendtgørelse nr. 1002 af 16. december 1997 om gruppefritagelse for kategorier af eksklusive købsaftaler, jf. artikel 10 og 11 i forordning 1983/84, og da overenskomsterne ikke ses at indeholder "sortlistede" betingelser, som nævnt i forordningens artikel 12, må de anses for at opfylde betingelserne i gruppefritagelsen, og er dermed undtaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. 4.3.3. Kommissions- og forpagtningsoverenskomsten Hovedparten af denne overenskomst er ikke omfattet af 6, da virksomhedskriteriet ikke er opfyldt. Herudover findes der enkelte bestemmelser, hvorefter det kan pålægges forpagterne at aftage og forhandle visse varer for egen regning og risiko. Disse bestemmelser indebærer en eksklusiv købsforpligtelse til visse bilrelaterede produkter, og hvis forpagterne havde fungeret som erhvervsvirksomheder i relation til brændstofsalget, ville de være omfattet af de "sortlistede" betingelser i de særlige bestemmelser om tankstationer i bekendtgørelse nr. 1002. Men da disse forpagtere på grund af deres status som kommissionærer på brændstofmarkedet ikke er omfattet af de særlige betingelser for aftaler vedrørende tankstationer i bekendtgørelse 1002 om gruppefritagelse til eksklusive købsaftaler, vurderes de omhandlede forpligtelser at være omfattet af - og opfylde - bekendtgørelsens almindelige betingelser for gruppefritagelse. Konklusion Forpligtelserne i kommissions- og forpagtningsoverenskomsten, der angår forpagternes køb og salg af varer for egen regning og risiko, må som udgangspunkt anses for konkurrencebegrænsende, men da de opfylder de almindelige betingelser for gruppefritagelse til eksklusive købsaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 1002, er de dermed undtaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. 4.4. Ikke-indgreb efter 9 For såvel kædeaftalen som forhandler- og forpagtningsoverenskomsterne gælder, at de indeholder konkurrencebegrænsninger, som omhandlet i konkurrencelovens 6, og der vil derfor ikke kunne meddeles erklæring om ikke-indgreb efter lovens 9. Da de konkurrencebegrænsende elementer i forhandler og forpagtningsoverenskomsterne som nævnt på forhånd er undtaget fra forbudet i 6, stk. 1, fordi de opfylder betingelserne for fritagelse i medføre af gruppefritagelsen til eksklusive købsaftaler, skal det derfor alene vurderes, om betingelserne for en individuel fritagelse i 8, stk. 1, er opfyldt for så vidt angår aftalerne om kædesamarbejde. 4.5. Fritagelse efter 8, stk. 1
10 af 13 18-06-2012 14:28 For at opnå en individuel fritagelse skal samtlige betingelser i konkurrencelovens 8, stk. 1, være opfyldt, dvs. om aftalerne 1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser mv. eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling, 2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved, 3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og 4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser mv. Som nævnt svarer forpligtelserne i Statoils kædeaftaler og kædekoncept i vid udstrækning til de forpligtelser, der er omhandlet i gruppefritagelsen til kædesamarbejder, og selv om gruppefritagelsen ikke finder anvendelse på disse aftaler, vil den kunne indgå som fortolkningsbidrag til vurderingen af de enkelte bestemmelser. Ad 8, stk. 1, nr. 1) og 2 Statoil har som begrundelse for, at kædesamarbejdet bidrager til øget effektivitet især peget på, at samarbejdet giver mulighed for en optimal udnyttelse af ressourcerne gennem stordriftsfordele i forbindelse med bl.a. indkøb, distribution, markedsføring logistik, udvikling af butikskoncept mv. Forbrugerne opnår ifølge Statoil fordele i form af et større, bedre og altid tidssvarende udbud af varer og serviceydelser, konkurrencedygtige priser samt en overskuelig og genkendelig vareplacering. De påpegede effektivitets- og forbrugerfordele svarer til, hvad der er lagt til grund for udstedelsen af gruppefritagelsen til kædesamarbejder, hvor det er antaget at sådanne aftaler, der ikke indeholder alvorlige konkurrencebegrænsninger, generelt kan medføre en effektivitetsforbedring og sikre forbrugerne en rimelig andel heraf. Om end der i relation til Statoils kædesamarbejde er tale om en anden kædestruktur end forudsat i gruppefritagelsen, ses der ikke at være forhold, herunder Statoils position på de relevante markeder, der taler imod, at også dette kædesamarbejde har de nødvendige effektivitetsfremmende virkninger og at disse samtidig kommer forbrugerne til gavn. Dermed må betingelserne i 8, stk. 1, nr. 1) og 2) anses for opfyldt. Ad 8, stk. 1, nr. 3 Kædesamarbejdet indeholder følgende begrænsninger i deltagernes frihed til at træffe selvstændige kommercielle beslutninger: a) Forpligtelsen til at købe hos de af Statoil godkendte leverandører. b) Forpligtelsen til at føre kædens basissortiment. c) Forpligtelsen til ikke at overskride de anbefalede priser. d) Forpligtelsen til at følge kædens markedsføringstiltag. e) Forpligtelsen til at følge Statoils retningslinier for butiksindretning.
11 af 13 18-06-2012 14:28 f) Forpligtelsen til at følge Statoils uddannelses- og uniformspolitik. Ifølge Statoil er samtlige forpligtelser nødvendige for at opnå den øgede effektivitet samt en klar, stærk og konkurrencedygtig profil over for kunderne. Punkt b)-f) De under punkt b)-f) nævnte forpligtelser svarer til de begrænsninger, der ifølge gruppefritagelsen til kædesamarbejder må pålægges deltagerne i samarbejdet, og som nævnt ovenfor er der ikke noget, der tilsiger, at konkurrenceforholdene på de berørte markeder eller Statoils position bør føre til en mere indskrænkende vurdering af, hvilke begrænsninger der kan accepteres. Forpligtelserne vedrørende basissortiment, overholdelse af maksimumpriser og af retningslinier for markedsføringstiltag, samt kravene til butiksindretning, uddannelses- og uniformspolitik ses derfor ikke at gå videre end nødvendigt for at opnå de til tilsigtede effektivitetsfordele, hvormed betingelsen i 8, stk. 1, nr. 3), er opfyldt. Punkt a) Forpligtelsen under punkt a) til at købe hos de af Statoil godkendte leverandører gælder både for Statoils basissortiment, som deltagerne er forpligtet til at føre, og for det valgfri tillægssortiment. En sådan forpligtelse er ikke omfattet af gruppefritagelsen til kædesamarbejder. Ifølge gruppefritagelsen kan deltagerne ganske vist forpligtes til at indkøbe det sortiment, som kæden løbende markedsfører i fællesskab over for forbrugerne, og til at købe for et vist samlet mindstebeløb af fælles indkøbte varer. Men der må ikke stilles krav om, at den enkelte kædedeltager skal købe fra en bestemt leverandør. Statoils begrundelse for denne forpligtelse er, at den skal sikre optimale indkøbsbetingelser og priser. Det anføres i den forbindelse, at uden denne forpligtelse ville nogle af kædemedlemmerne være tilskyndet til, ud fra personlige relationer, at købe ind hos lokale leverandører, selv om det ikke var økonomisk fordelagtigt, og dermed ville kædens indkøbsstyrke forringes kraftigt, hvilket ville have en negativ virkning for de indkøbspriser, som kæden kan opnå. Imidlertid er der tale om en eksklusiv købsforpligtelse, der gælder alle de varer, som Statoil til en hver tid finder det passende at have i sit sortiment af biltilbehør samt kiosk- og dagligvarer (p.t. 2.400 varenumre), og bestemmelsen rækker dermed også ud over, hvad der normalt kan tillades i en vertikalt indgået eksklusiv købsforpligtelse. Da kædedeltagerne samtidig er forpligtet til at overholde Statoils vejledende priser som max priser, virker det ikke sandsynligt, at de skulle føle sig tilskyndet til at købe ind til mindre økonomisk fordelagtige priser i et omfang, så "kædens indkøbsstyrke forringes kraftigt". Desuden må forpligtelsen ses i lyset af, at den samtidig fratager deltagerne muligheden for evt. at købe ind til mere økonomisk fordelagtige priser. Bestemmelsen må derfor anses for at gå videre end nødvendigt, hvormed den ikke opfylder betingelsen i 8, stk. 1, nr. 3). Ad 8, stk. 1, nr. 4) Ifølge Statoil giver kædesamarbejdet ikke mulighed for at udelukke konkurrencen, men er tværtimod med til at øge konkurrencen over for konkurrerende kæder uanset deres driftsform, idet der med samarbejdet alene er tale om, at Statoil tilpasser sig de løbende ændringer af konkurrencebetingelserne på de relevante markeder.
12 af 13 18-06-2012 14:28 Kædesamarbejdet er bl.a. iværksat, fordi der på grund af automatselskabernes tilstedeværelse på brændstofområdet er skabt behov for satsning inden for andre produktområder. Statoils andele af de relevante markeder (henholdsvis bilrelaterede produkter samt kiosk- og dagligvarer) ligger et godt stykke under xx\%, og på begge markeder foregår konkurrencen mellem en lang række aktører. På biltilbehørsmarkedet er der, bl.a. på grund af brancheglidning, en betydelig konkurrence mellem mange forskellige butikstyper. Det samme gælder kiosk- og dagligvaremarkedet, der i høj grad er præget af kædedannelser og udvikling af nye butikskoncepter. Kædesamarbejdet ses derfor ikke at give de deltagende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer, hvormed betingelsen i 8, stk. 1, nr. 4), er opfyldt. 4.6. Sammenfattende konklusion 4.6.1. Kædeaftalen/kædekonceptet Aftalerne om kædesamarbejde udgør - uanset om de indgås med forhandlere, 631-forpagtere eller MP-forpagtere - aftaler mellem erhvervsvirksomheder, og da aftalerne indeholder konkurrencebegrænsende bestemmelser, er de som udgangspunkt omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Med en enkelt undtagelse skønnes kædeaftalen/kædekonceptet imidlertid at opfylde betingelserne i konkurrencelovens 8, stk. 1, idet de gunstige virkninger af kædesamarbejdet opvejer virkningerne af de konkurrencebegrænsende bestemmelser. Der kan der derfor meddeles en individuel fritagelse efter konkurrencelovens 8, stk. 1, til Statoils kædeaftale/kædekoncept med undtagelse af begrænsningen i kædedeltagernes valg af leverandør, der må anses for at gå videre end nødvendigt for at nå det effektivitetsfremmende mål med samarbejdet, og som derfor ikke opfylder betingelsen i 8, stk. 1, nr. 3). Denne bestemmelse, der indgår i Statoils kædekoncept under overskriften "Indkøb" påbydes ophævet, jf. lovens 6, stk. 4, jf. 16, stk. 1, nr. 1. 4.6.2. Forpagtningsoverenskomsten og Forhandleroverenskomsten Disse to overenskomsttyper udgør aftaler mellem erhvervsvirksomheder og indeholder begrænsninger, der som udgangspunkt er omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Der er imidlertid tale om begrænsninger, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1002 af 16. december 1997 om gruppefritagelse for kategorier af eksklusive købsaftaler, jf. de særlige bestemmelser om tankstationer, og de to overenskomster er dermed som udgangspunkt undtaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Da gruppefritagelsen til eksklusivaftaler vedrørende køb og salg af motorbrændstof er betinget af, at der ikke lægges begrænsninger i videreforhandlerens frihed til at købe andre varer, vil fritagelsen til de forpagtere og forhandlere, der er tilknyttet kædesamarbejdet, dog være betinget af, at kædeaftalens eksklusive købsforpligtelse ophæves. 4.6.3. Kommissions- og forpagtningsoverenskomsten Hovedparten af denne overenskomst, hvor forpagternes virksomhed foregår som en "hjælpefunktion" i deres egenskab som kommissionærer for Statoil, kan ikke anses for en aftale mellem "erhvervsvirksomheder" i lovens forstand og falder derfor uden for forbudet i
13 af 13 18-06-2012 14:28 konkurrencelovens 6, stk. 1. Bestemmelserne i overenskomsten, der vedrører forpligtelse for forpagterne til at aftage og forhandle visse varer for egen regning og risiko udgør en mulig begrænsning af forpagternes adgang til at disponere frit, men er omfattet af de almindelige betingelser for gruppefritagelse til eksklusive købsaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 1002, og er dermed undtaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. 1 <SMALL>Jf. Kirsten Levinsen: Konkurrenceloven med kommentarer, side 98 ff.</small> <SMALL></SMALL>2 <SMALL>Ikrafttrædelsesdatoen skal tages med forbehold af forordningens overgangsbestemmelse, hvorved aftaler - der på grund af ændringer i forudsætningen for at være omfattet af gruppefritagelse - lovligt kan fortsætte indtil 31. december 2001.</SMALL>