Gasmekanikermanual Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 970 Hørsholm Tlf. 016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk
011 AFSNIT 1 I manualen behandles de generelle krav til gasinstallationer. Med udgangspunkt i disse og de fællesregionale fejlkoder skal gasmekanikerne udføre tilsynsarbejdet Indhold 1. Gasmekanikermanual 1.1 Gasselskabernes tilsyn/dokumentation 1. Forsyningsanlægget 1. Rørinstallationer 1.4 Gasforbrugende apparater (placering/brug) 1.5 Aftræk og ventilation 1.6 Måleudstyr og målemetoder. Principper for fejlgraduering. Gasinstallationen (stik/rør).1 Stikledning/Hovedhane. Husregulator/Målerregulator. Måler.4 Murgennemføring.5 Isoleringsstykke.6 Husledning.7 Haner og ventiler 4. Friskluft og rumaftræk 4.1 Friskluftåbninger 4. Rumaftræk 4. Gasforbrugende apparater 5.1 Godkendelse 5. Installation, afstandskrav 5. Apparattæthed 5.4 Indregulering og forbrændingskontrol 5.5 Sikkerhedsfunktioner 5.6 Apparatfunktion 5. Aftræk og ventilation 4.1 Friskluftåbninger 4. Rumaftræk 6.1 Installation, afstandskrav 6. Funktion af aftræk 7. Bilag, datablade 8. Diverse (DGC-Vejledninger) H:\74\0 Gasmekanikermanualen\juni011\afs1_juni011_final.docx
011 AFSNIT 1 1.1. Gasselskabernes tilsyn/dokumentation Lovgivningens sikkerhedsmodel Den overordnede sikkerhedsmodel for gasinstallationer udført i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit A består af 6 områder, der hver for sig er med til at forebygge ulykker. 1. Specifikke installationsforskrifter i Gasreglement A.. Krav om anvendelse af godkendt gasmateriel.. Krav om, at gasinstallationer skal udføres, afprøves og vedligeholdes af særligt uddannede svende ansat i autoriserede vvs-virksomheder. 4. Krav om stikprøvevis tilsyn med nye og ændrede gasinstallationer. 5. Krav til forbrugerne om systematisk vedligeholdelse af gasinstallationerne samt krav til gasselskaberne om stikprøvevis eftersyn af idriftværende anlæg. 6. Den sikkerhedstekniske overvågning udføres efter en stikprøvemodel godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Med baggrund i de fundne fejl samt en helhedsvurdering er det gasmekanikerens opgave at bedømme installationens sikkerhedsmæssige tilstand. Overordnet skal gasmekanikeren udføre en risikovurdering af installationen. Heri ligger en prioritering af særligt risikobetonede forhold med bedømmelsen fejlgrad og 4 (se afsnit ). Gasmekanikermanualen Intentionerne med Gasmekanikermanualen er, at den kan fungere som et hjælpeværktøj for de tilsynsførende gasmekanikere, således at der sikres den størst mulige ensartethed i såvel tilsynsarbejdet som fejlregistreringen. Registreringen af de fundne enkeltfejl sker med de fejlkoder og fejlgrader, der er angivet i de gældende fælles regionale fejlkoder. Specielt fejlene i fejlgrad og 4 skal overvejes omhyggeligt, da der er tale om risikosituationer af særlig farlig karakter. Fejl i grad 4 er udtryk for en umiddelbar risiko, og fejl i grad kan udvikle sig til en umiddelbar risiko. Det er også disse fejl, der ligger til grund for den overordnede sikkerhedsvurdering. Fejlregistrering Gasreglementets afsnit C-10 stiller krav til gasleverandøren om at registrere de fundne fejl med henblik på at kunne identificere produkt- og installationsfejl samt dårligt udført arbejde. Sikkerhedsmæssig helhedsvurdering Gasmekanikeren skal ved tilsynets afslutning vurdere risikoen for forgiftning, brand eller eksplosion ved den pågældende installation. Her er det grundlæggende princip, at der skal optræde uafhængige fejl samtidigt, før der må være en risiko for, at der opstår en farlig situation. Fejlregistreringen danner ligeledes baggrund for gasselskabernes indberetning samt rapportering til Sikkerhedsstyrelsen. Gasmekanikerens rolle Gasmekanikeren skal udføre tilsynsarbejdet på en systematisk, ensartet og konsekvent måde, ligesom han skal registrere de konstaterede afvigelser.
011 AFSNIT 1.1 Eksempler Dårlig forbrænding med kulilte kombineret med defekt aftræk kan give en meget farlig situation, der kræver øjeblikkelig udbedring. Det er gasmekanikerens vurderingsevne og hans erfaring, der skal anvendes ved denne overordnede sikkerhedsmæssige helhedsvurdering. Det er derfor vigtigt, at hans viden på det gastekniske område er ajourført, at han har forståelse for tilsynsarbejdets idé, samt at han i gasselskabet har et bagland, han kan kontakte i tvivlstilfælde. Dokumentation Gasmekanikeren skal sikre, at der på installationen forefindes en opstarts-/indreguleringsrapport fra vvsinstallatøren. Ved syn og sikkerhedseftersyn skal gasmekanikeren aflevere synsrapport til kunden samt evt. fejlblanket. Ved nysyn og ændringssyn skal fejlblanketten sendes til ansvarlig vvs-installatør.
011 AFSNIT 1. 1.. Forsyningsanlægget Målerregulatorer tillades installeret uden trykbegrænsende sikkerhedsanordninger. Hovedhane og husregulator anbringes uden for huset i et aflåseligt skab (se vejledning 0, 55 og 56). Separat eller integreret i husregulatoren skal husinstallationen beskyttes mod utilsigtet overtryk med mindst en trykbegrænsende anordning SAV (SikkerhedsAfspærringsVentil) eller SAL (SikkerhedsAfLastningsventil). Ved driftstryk 0,1 bar er der ingen krav til overtryksanordninger. Gastrykregulatorens funktion Afgangstryk stilles til mbar ved maks. belastning. Lukketrykket kontrolleres og må ikke overstige 0 % over afgangstrykket. Aktiverings- og regulatortryk for naturgas er som angivet i Tabel 1. Komponent Tryk SAL-aktivering SAV-aktivering Regulatorafgang Lukketryk (maksimalt) 90-110 mbar 10-140 mbar mbar 8 mbar Tabel 1 Gastrykregulatorens sikkerhedssystem Sikkerhedssystemet har to vigtige funktioner: 1. Sikring af acceptabel funktion, hvis gastrykregulatoren svigter. Figur 1 Husregulator (eksempel) Ved driftstryk > 0,1 bar skal installationen forsynes med automatisk lukkeventil (SAV) og/eller afblæsningsventil (SAL). SAL træder normalt i funktion før SAV. Tabel 1 angiver de tryk, hvor sikringsfunktionerne skal aktiveres.. Sikring mod overskridelse af det maksimalt tilladelige tryk i gasinstallationen. I DGC-vejledning nr. 56 er det anvist, hvordan gastrykregulatorens sikkerhedssystem skal kontrolleres i praksis. Regulatorernes trykområder er angivet i Tabel 1. Hovedhane kan anbringes udvendigt eller umiddelbart efter murgennemføring.
011 AFSNIT 1. Installationskrav Af sikkerhedshensyn er der en række krav til installation af en husregulator: 1. Når forsyningstrykket overstiger 0,1 bar, skal husregulatoren være placeret udendørs.. Husregulatoren skal anbringes i et udvendigt aflåst skab. Der er en række afstandskrav til åbninger i huset. Disse er vist i Figur.. Regulatorskabet skal monteres, så der ikke kan trænge gas ind i hulmur og bygning. 4. Anbringelse af regulatorskab i en carport kan ske efter gasselskabets godkendelse. I DGC-vejledning nr. 0 og 55 findes der yderligere information om installation af regulatorskab. 4
011 AFSNIT 1. Figur Afstandskrav ved placering af regulatorskab mht. elmåler, oplukkelige vinduer, døre, aftræk mv. 5
011 AFSNIT 1. 1.. Rørinstallationer Rørinstallationerne skal være tætte i mange år. Det er derfor vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationerne skal: For at sikre et korrekt gastryk ved det gasforbrugende apparat, må tryktabet i husinstallationen fra husregulatoren til apparatet ikke være mere end mbar. I Gasreglement A Bilag 8A er retningslinjer for dimensionering af gasledninger op til 5 mbar driftstryk beskrevet. I DGCvejledning nr. 5 og 54 findes der anvisninger, som understøtter disse, ligesom der på DGC s hjemmeside findes beregningsværktøjer, der kan bruges ved dimensionering. - opbygges af korrekte materialer - samles efter godkendte metoder - udføres og monteres korrekt Figur Placering af gasrør (1. Synlige,. Skjulte og. Indstøbte) Murgennemføringen Gennemføringen af gasrør i ydervægge skal ske på en sådan måde, at røret beskyttes mod korrosion og meka niske påvirkninger. Desuden skal det sikres, at et eventuelt gasudslip i regulatorskabet ikke kan trænge ind i bygninger eller bygningsdele (hulmur). Se Figur 4 og Gasreglement A. Figur 4 Gasrør fra regulatorskab via hulmur til loftsrum Ledningsføring Gasrør kan enten føres synligt, skjult eller indstøbt. Skjulte rør skal trækkes i beskyttelsesrør eller lægges i krybekældre, i loftsrum m.v. Anvisningerne i DGC-vejledning nr. 55 skal følges. Der henvises også til DGC-vejledning nr. 0-8 og 47. Rørdimensioneringen Figur 5 Tryktabet fra husregulatoren (hovedhane) til apparatet må ikke være mere end mbar. Trykfald over gasmåleren medregnes ikke i tryktabet. 6
011 AFSNIT 1.4 Tæthedsprøve Rørledninger og samlinger skal kontrolleres for tæthed (se Figur 5). Der udføres en tæthedsprøve for rørinstallationen og det gasforbrugende apparat. Anvisningerne i DGCvejledning nr. 56 skal følges. antændelse. Det er sjældent et problem, idet installationerne typisk er med balanceret aftræk, hvor overfladetemperaturen er forholdsvis lav. Specielle apparater som gaspejse kan dog medføre høje temperaturer, og her skal man således være særlig opmærksom på afstandskrav til brændbart materiale. 1.4. Gasforbrugende apparater (placering/brug) Generelt Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning samt brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installationsanvisning skal følges. Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af apparaterne. Der henvises til DGC-vejledninger. Bemærk at Bygningsreglementet foreskriver krav til effektivitet af gaskedler. Det betyder, at der i dag kun må installeres kondenserende gaskedler. Man skal endvidere være opmærksom på, at kravene løbende revideres. Afstandskrav Afstanden fra gasforbrugende apparater til brændbart materiale skal være så stor, at der ikke er risiko for Det gasforbrugende apparat skal desuden være placeret således, at der kan udføres service på en let og farefri måde. Der skal være en fri afstand omkring apparatet på mindst 0,1 m, med mindre andet er angivet i apparatets installationsvejledning. For aftrækkets udmunding uden for bygningen henvises til afsnit 1.5. Placering/opstillingsrum Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. Gasforbrugende apparater med vandsystemer skal være anbragt, så de ikke udsættes for frost. Det anbefales ikke at installere en gaskedel i et udhus eller garage, idet varmetabet ikke udnyttes inden for husets klimaskærm. Gasforbrugende apparater må normalt kun installeres i rum, hvor loftshøjden er mindst 1,8 m. Gasleverandøren kan dog tillade konvertering af eksisterende anlæg til gasfyring i fyrrum med lavere loftshøjde, dog mindst 1,5 m. Gasforbrugende apparater bør ikke opstilles i våde eller fugtige rum. Afløbsinstallation for kondensat skal føres til afløb og udføres således, at risikoen for, at der forekommer skadelig korrosion, er lille (se DGC-vejledningerne, Gasreglement A og DS 4). Mht. el skal det bemærkes, at Stærkstrømsreglementets krav gælder, specielt i forhold til eltavler/elmåler. Her skal 7
011 AFSNIT 1.4 der være en tilgængelig afstand foran måleren på 70 cm, og varmekilder må ikke komme så tæt på, at der er brandrisiko. Når dysetryksmetoden anvendes til indregulering, skal dysestørrelsen være korrekt. Selv ganske små variationer i dysestørrelse kan betyde meget for belastningen. Mht. elproducerende gasapparater (mindre end 10 kw) henvises til afsnit 6 i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Særligt i kapitel 551. Da det i praksis er umuligt at måle små dyser inden for de snævre tolerancer, der kan påvirke belastningen utilladeligt, anvendes i stedet variationen i indfyret effekt ved nominelt dysetryk som kriterium for fejlkategori. Tilslutning Gasforbrugende apparater skal som udgangspunkt være tilsluttet fast rørinstallation. Der skal altid være en afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette kan repareres, uden det er nødvendigt at afbryde hele gasforsyningen. Gasforbrugende apparater med en belastning under 15 kw, herunder strålepaneler (uanset belastning) må tilsluttes med installationsslange under særlige vilkår, se Gasreglement A. For hele tilslutningen gælder, at den skal tilgodese hensyn til vibration, vedligehold m.v. og skal anbringes, så skadelig påvirkning undgås. For slangen gælder det specielt, at den skal være DGgodkendt til formålet, anbringes så den kan udskiftes, og ved gennemføring i køkkenskabe skal den have et gennemføringshul på mindst 100 mm i diameter. Slangen skal være synlig for inspektion i fuld længde. For apparater til udendørs brug gælder det, at installationsslangens maks. længde er 4 m, tilslutning til afspærringsventil med lynkobling på husets faste rørinstallation er tilladt under særligt vilkår, se Gasreglement A. Flammeovervågning For gaskedler skal det specielt nævnes, at sikkerhedstiderne skal være som vist i Tabel. Gasmangelsikring Gasmangelsikringen skal sikre flammestabilitet ved svigtene forsyningstryk. Den skal indstilles på følgende måde: - Hvis den er placeret før apparatets regulator, skal den slå fra, senest når trykket kommer under det minimale tilslutningstryk (se Tabel ). - Hvor gasmangelsikringen sidder efter gastrykregulatoren, skal den slå fra, når trykket kommer under 50 % af indstillingstrykket. Flammen skal ved begge metoder stadig være stabil og uden CO-dannelse. Eksempel Gasmangelsikringens (GM) differens er 1 mbar. Hermed bliver udkoblings- og indkoblingstrykket for gamle og nye installationer som vist i Tabel. Indregulering af apparatet Grundlaget for indreguleringen af apparaterne fremgår af installationsvejledningen. Der skal foretages en forbrændingsprøve og kontrol af den indfyrede effekt ved min. og maks. belastning. 8
011 AFSNIT 1.4 Sikkerhedstider Kategori Start sek. Drift sek. Intermitterende tændbrænder Direkte eltænding Start Drift Start Drift Gasbl. < = 55 kw 5 1 Gasbl. > 55 kw 1 Gaskedl. Gruppe II (ionisering) 15 10 10 5/10 *) Gaskedl. Gruppe I (termoføler) 0 Andre apparater og ældre gaskedler Gruppe I (før 01.09.86) 60 Tabel *) 10 sek. gælder for DG-godkendte kedler og 5 sek. gælder for CE-godkendte kedler. Indstilling af gasmangelsikring* Gasmangelsikring Regulatortryk Udkobling Indkobling mbar 16 mbar 17 mbar Tabel *Bemærk: Der kan være gamle apparater, hvor regulatortrykket skal være 0 mbar. 9
011 AFSNIT 1.4 Luftmangelsikringen Luftmangelsikringen skal sikre, at der er luft til stede. Derfor er det nødvendigt at kontrollere, om luftmangelsikringen kobler ud. Findes der en speciel anvisning fra fabrikanten til afprøvning af luftmangelsikringen, skal denne følges. Reglen er, at en fejl på luftmangelsikringen enten bevirker, at kontrolkassen fejl- eller sikkerhedsudkobler, det vil sige går i blokeret stilling, eller at der afbrydes for gassen, hvorefter der enten foretages et genstartforsøg (med fuldt programforløb), eller at blæseren fortsætter med at køre. kan forventes at stige. Er det korrigerede kulilteindhold mindre end 500 ppm, betragtes situationen som stabil. Vurdering af kedlens drift Vurdering af kedlens drift handler om optimalt samspil med varmeanlægget. Specielt for kondenserende gaskedler er det vigtig med en god afkøling i varmeanlæg, idet ønsket om lav returtemperatur er afgørende for kondensatdannelsen og dermed effektiviteten. Se DGC-vejledning nr. 15, 16, 6, 7 og 4. NB! En fejl på luftmangelsikringen skal altid lukke af for gassen. Ved måling af ilt i røggassen, røggastemperaturen og udelufttemperaturen kan den aktuelle nyttevirkning bestemmes. Aftrækssikring Aftrækssikringen skal sikkerhedsudkoble apparatet, hvis aftrækket ikke fungerer. Kontrol af kogeudstyr Kogeudstyr skal altid være med flammeovervågning. Ved kontrol/afprøvning benyttes installationsvejledningen eller DGC-vejledning nr. 1 og 40. Brugt kogeudstyr uden flammeovervågning må ikke genopsættes. Forbrændingen Forbrændingen måles i et bestemt målepunkt i gasapparatets aftræk. I nye apparater vil dette målepunkt være markeret i forbindelse med kedlens typegodkendelse/ vejledning. Det er meget vigtigt at bruge dette målepunkt for at få en ensartet bedømmelse af forbrændingskvaliteten. Kulilteprocenten Kulilteindholdet i røggassen skal altid måles. Grundlaget for godkendelsen er, at kulilteindholdet skal være mindre end 500 ppm korrigeret for luftoverskud (se DGCvejledning nr. 1). I forbindelse med kontrollen af kogeudstyr skal følgende kontrolleres: - Mærkning. - Tænding og sikkerhedstider: Er brænderens flamme stabil ved opstart, er tændingen ok. - Forbrænding: Ved hurtigt skift mellem stor og lille flamme skal forbrændingen være stabil (flammen må ikke gå ud eller slå tilbage). Ved hhv. stor og lille flamme viftes med hånden hen over flammen. Ved denne påvirkning må flammen ikke slukke. - Belastning. - Afstandskrav. - Friskluftstilførsel: Afhængig af rumstørrelse. - Ventilation. Hvis det korrigerede kulilteindhold er mellem 500 og 1000 ppm, betragtes det som en mindre fejl. Er den korrigerede mængde derimod større end 1000 ppm, er det uacceptabelt! Når kuliltedannelsen skal vurderes, må det fastslås, om situationen er stabil, eller om kuliltedannelsen Gaspejse Der henvises til DGC-vejledning nr. 50. 10
011 AFSNIT 1.5 1.5. Aftræk og ventilation Ved installation af gasforbrugende apparater med aftræk stilles normalt ingen krav til rumaftræk ud over de generelle krav i Bygningsreglementet. Aftræk skal udmunde og overholde mål som vist i Gasreglement A. Se også installationsvejledningen. Figur 7 C1 Skitse af mekanisk balanceret aftræk, vandret Lukket forbrændingskammer Alle nye gasfyrede kedler skal forsynes med et apparataftræk, som leder røggassen til det fri. Der må kun benyttes aftræk, som er godkendt sammen med kedlen. Dette er hovedreglen. Der kan være visse undtagelser, fx i forbindelse med kaskadeløsninger. C-aftræksløsningen anbefales, idet den giver færrest gener. I de følgende figurer er de forskellige aftrækskoder skitseret og kort beskrevet. For C11-aftræk ses gasradiatorer, vandvarmere og brændeovne/pejse. For gasradiatorer maks. 1 kw. Figur 8 Skitse af mekanisk balanceret aftræk, lodret C Bemærk, at eksisterende skorsten kan anvendes som føringsvej. Her skal det sikres, at der ikke kan suges forurenet forbrændingsluft ind i apparatet. Eksempelvis røggas fra brændeovn. Figur 6 Skitse af naturligt balanceret aftræk C11 C1-aftræk ses typisk for kedler. Ved boligopvarmning er der en maks. grænse på 5 kw. 11 Figur 9 Skitse af mekanisk balanceret aftræk, flere kedler på samme aftræk C4
011 AFSNIT 1.5 Mht. godkendelse af kaskadeløsninger med fælles aftræk skal Gasreglement afsnit B4-5.4 Fællesaftræk følges. Gasselskabet skal forhåndsgodkende sådanne aftrækstyper. For C7-løsningen skal man være opmærksom på friskluftstilførslen. Indsugning skal være min. 5 cm over isolering. Åben forbrænding Anlæg med åben forbrænding skal som udgangspunkt være forsynet med en aftrækssikring. Alle aftrækskanaler skal afsluttes med en DG-godkendt aftrækshætte. Se Gasreglementet og DGC-vejledning nr. 7. Vær opmærksom på, at emhætter og tørretumblere ikke forstyrrer friskluftstilførslen til apparater med åben forbrænding. Afstandskrav for friskluftsåbninger ses på Figur i afsnit 1.. Figur 10 Skitse af mekanisk aftræk, split C5 Alle friskluftåbninger i ydermur skal være forsynet med godkendt rist og være placeret mindst 0, m over terræn. Som udgangspunkt skal installationsvejledningen følges, men generelt gælder det, at for rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi < 0,5 kw pr. m rum, stilles ingen krav til frisklufttilførsel. For rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi på > 0,5 kw pr. m rum, kræves frisklufttilførsel. Figur 11 Skitse af mekanisk splitaftræk med åben forbindelse til loftsrum C7 C7 bruges som alternativ, når der ikke er plads til en C-løsning. Splitaftræk må kun føres gennem beboelsesrum, hvis de føres i omgivende beskyttelsesrør eller bygningskanal. Se Bygningsreglementet. Vær specielt opmærksom på korrekte samlinger og tæthed (tæring)! Figur 1 Skitse af aftrækskanaler < 65 kw B11 1
011 AFSNIT 1.5 Figur 1 Skitse af mekanisk aftræk, friskluft fra opstillingsrum B Figur 15 Skitse af muret skorsten med forskellige foringer Skorstensaftræk Generelt for skorsten gælder, at der skal være rense- og inspektionslem. Skorstene skal afsluttes med en DG-godkendt aftrækshætte eller rist. Se Gasreglementet og DGC-vejledning nr. 7. Undtaget herfra er dog stålskorstene og skorstene med metalliske foringer. Figur 16 Skitse af stålskorsten med aftræk oven på kedel Følgende aftrækskoder bruges: - S5 er stålskorsten /aftræk på kedel (rustfast). - S6 er stålskorsten /aftræk på kedel (ej rustfast). - S9 er plastaftræk. Figur 14 Skitse af muret skorsten uden foring S1 Følge aftrækskoder bruges: - S1 er muret skorsten uden foring. - S er muret skorsten med keramisk foring. - S er muret skorsten med metallisk foring (rustfast). - S4 er muret skorsten med metallisk foring (ej rustfast). - S9 er plastaftræk. Figur 17 Skitse af stålskorsten med aftræk bag på kedel 1
011 AFSNIT 1.5 Følgende aftrækskoder bruges: - S7 er stålskorsten /aftræk bag på kedel (rustfast). - S8 er stålskorsten /aftræk bag på kedel (ej rustfast). - S9 er plastaftræk. Afstandskrav For enfamiliehuse skal der være en afstand fra udmunding af aftrækket til skel på,5 m. Gælder anlæg med åben og lukket forbrænding, både lodret og vandret. For lukket forbrændingskammer ses skitser med afstandskrav i Gasreglement A kapitel 6, og for åben forbrændingskammer ses tilsvarende afstandskrav i kapitel 5. For måler/regulatorskab ses afstandskrav på Figur. 1.6. Måleudstyr og målemetoder Figur 18 Skitse af muret skorsten med stålafslutning S10 Uden aftræk Generelt For at opnå brugbare måleresultater er det vigtigt, at alle målinger er ensartede. Dette sikres ved, at det anvendte måleudstyr underkastes regelmæssig kontrol og kalibrering på et akkrediteret måleteknisk laboratorium. Målingerne skal udføres i henhold til fabrikantens installationsanvisninger. Se i øvrigt relevante DGC-vejledninger. Udstyr I forbindelse med måling bruges elektronisk røgmåler til måling af CO og O, således at korrigeret CO kan kontrolleres, og apparatet kan indreguleres. Figur 19 Skitse af apparater uden aftræk A Trykmåler bruges til kontrol af dysetryk og eventuel indregulering af apparatbelastningen. Det er typisk kogeudstyr, hvor røggasserne udledes i opstillingsrummet. Tæthedsprøvning udføres med sniffer, oversæbning og apparat for tæthedsprøvning. Mht. friskluft og rumaftræk henvises til Gasreglement A. Målepunkter Målepunkternes placering er normalt givet ved apparaternes typegodkendelse. 14
011 AFSNIT Indhold 1. Gasmekanikermanual 1.1 Gasselskabernes tilsyn/dokumentation 1. Forsyningsanlægget 1. Rørinstallationer 1.4 Gasforbrugende apparater (placering/brug) 1.5 Aftræk og ventilation 1.6 Måleudstyr og målemetoder. Principper for fejlgraduering. Gasinstallationen.1 Hovedhane. Husregulator/Målerregulator. Måler.4 Murgennemføring.5 Isoleringsstykke.6 Husledning.7 Haner og ventiler 4. Friskluft og rumaftræk 4.1 Friskluftåbninger 4. Rumaftræk 5. Gasforbrugende apparater 5.1 Godkendelse 5. Installation, afstandskrav 5. Apparattæthed 5.4 Indregulering og forbrændingskontrol 5.5 Sikkerhedsfunktioner 5.6 Apparatfunktion 6. Aftræk og ventilation 6.1 Installation, afstandskrav 6. Funktion af aftræk 7. Bilag, datablade 8. Diverse (DGC-Vejledninger)
011 AFSNIT. Principper for fejlgraduering Generelt Opdeling i fejlgrader er gjort ud fra generelle sikkerhedstekniske principper og er dermed baseret på en risikovurdering. Sandsynligheden for uheld, der medfører personskader m.v., kan ikke sættes på tal i forbindelse med et sikkerhedshensyn. Derfor anvendes fejlgraderne 1,, og 4, som hver for sig omfatter grupper af fejl eller fejlkombinationer, hvor risikosandsynligheden er af samme størrelsesorden. Sandsynligheden er baseret på den enkelte gasmekanikers skøn. Det er derfor vigtigt, at der skelnes skarpt mellem fejlgraderne, og at gasmekanikeren kan begrunde placeringen af en fejl i en bestemt gruppe. Fejlgraderne og 4 skal især overvejes omhyggeligt. Det er vigtigt, at gasmekanikeren ved tilsynsopgavens start gennemfører en risikovurdering af den samlede installation. Dvs. forhold, der kan karakteriseres som fejlgrad eller 4, bør prioriteres i arbejdet. Sikkerhedstekniske principper Det centrale i disse principper er, at gasmekanikeren ved tilsynets afslutning vurderer risikoen for forgiftning, brand eller eksplosion ved den pågældende installation. Her er det grundlæggende, at hvis der optræder uafhængige fejl samtidigt, skal gasmekanikeren vurdere, at der er en risiko for, at der opstår en farlig situation ved installationen. Fejlgraderne Fejlgrad 4 betegner en installation, hvor en konstateret fejl er udtryk for en umiddelbar risiko eller kan udvikle sig til det, hvis der opstår yderligere fejl i en komponent, der ofte er behæftet med fejl. Fejlgrad betegner en installation, hvor en konstateret fejl kan udvikle sig til en umiddelbar risiko, hvis der opstår yderligere fejl i en normalt pålidelig komponent. Fejlgrad betegner en installation, hvor en konstateret fejl kan udvikle sig til en sikkerhedsmæssigt betænkelig fejl. Sandsynligheden for, at fejlen fremkalder en risikotilstand, skal her være meget lille. Fejlgrad 1 betegner en installation, hvor en konstateret fejl på ingen måde kan medføre nogen umiddelbar risiko (risiko for eksplosioner, brand eller forgiftning). Se REGIONALE FEJLKODER og afsnit -6 for fastlæggelse af de aktuelle fejlkoder. Nedenfor ses eksempler på de fejlsedler, gasselskaberne bruger.
011 AFSNIT
011 AFSNIT 4
011 AFSNIT 5
011 AFSNIT Indhold Som supplement til de fællesregionale fejlkoder er her eksempler på, hvorledes fejlkoderne fastlægges, både mht. afprøvningsprocedure, tjekliste og acceptkriterier. Der er ligeledes en henvisning til fejlkodelokalisering i de fællesregionale fejlkoder. 1. Gasmekanikermanual 1.1 Gasselskabernes tilsyn/dokumentation 1. Forsyningsanlægget 1. Rørinstallationer 1.4 Gasforbrugende apparater (placering/brug) 1.5 Aftræk og ventilation 1.6 Måleudstyr og målemetoder. Principper for fejlgraduering. Gasinstallationen.1 Hovedhane. Husregulator/Målerregulator. Måler.4 Murgennemføring.5 Isoleringsstykke.6 Husledning.7 Haner og ventiler 4. Friskluft og rumaftræk 4.1 Friskluftåbninger 4. Rumaftræk 5. Gasforbrugende apparater 5.1 Godkendelse 5. Installation, afstandskrav 5. Apparattæthed 5.4 Indregulering og forbrændingskontrol 5.5 Sikkerhedsfunktioner 5.6 Apparatfunktion 6. Aftræk og ventilation 6.1 Installation, afstandskrav 6. Funktion af aftræk 7. Bilag, datablade 8. Diverse (DGC-Vejledninger)
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure. Gasinstallationen.1 Hovedhane (uden for bygning) Afprøvningsproceduren omfatter den synlige del af gasforsyningssystemet. Komponenter er altid leveret af gasleverandøren. Afprøvningsprocedure.1.1 Visuel bedømmelse af hanen og eventuelt skabets tilstand, eventuelle defekter, skæv opføring, mangelfuld tilfyldning ved stikopføring, mangelfuld fastgørelse m.v. registreres..1. Hanens tilgængelighed kontrolleres. Her tages hensyn til f.eks. tæt beplantning m.v..1. Eventuelt filter ved hanen kontrolleres for type, korrekt placering og renhed. Snavset filter renses..1.4 Tæthedskontrol udføres således: Ydre tæthed (driftstryk) Hanens samlinger, hanespindel og andre pakninger oversæbes. Efter 15-0 sek. må der ikke kunne konstateres sæbebobler. 1
011 AFSNIT Tjekliste - Acceptkriterium.1 Hovedhane Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode.1.1 Gasforsyning til regulator/haneskab udført forkert i henhold til GR og gasselskabets krav, f.eks. opføring, mangelfuld tilfyldning, retablering m.v. DS Defekter, f.eks. ødelagt håndtag Mangelfuld fastgørelse, f.eks. løst skab.1. Hovedhanen utilgængelig: Tæt beplantning, der let kan fjernes (klippes) 1 DS Tæt beplantning og eventuelle bygningsdele, der er vanskelige at fjerne.1. Filter ved hovehane: Filter mangler eller forkert maskevidde DG 14 Snavs i filter, f.eks. PE-spåner eller vand.1.4 Utætheder ved hovedhanen. Ydre tæthed: Sæbebobler (mindre utæthed) Store utætheder, f.eks. defekt samling, revnet fitting 4 DS / DG 14
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure. Husregulator/Målerregulator Afprøvningsproceduren omfatter den samlede installation i regulatorskabet fra hovedhanen eller fra hovedhanen til en målerregulator, der er placeret indvendigt. Afprøvningsprocedure..1 Visuel bedømmelse af regulatorens tilstand, eventuelle defekter og mangler (f.eks. målestudse), manglede mærkninger, forkert udført tilslutning m.v. Regulatorens placering i skab samt dennes placering på bygning kontrolleres. Fastgørelsen kontrolleres (regulatorbeslag m.m.)... Det skal kontrolleres, at der ikke er udført bygningsændringer, f.eks. bygget en carport og lign... Filtret før regulatoren kontrolleres og renses/udskiftes om nødvendigt (se også pkt..1.)...4 Regulatoren tæthedsprøves. Ydre tæthed Tilslutninger, samlinger på højtrykssiden samt målestudse overpensles med et skumdannende middel. Efter 15-0 sek. må der ikke konstateres utætheder (sæbebobler). Ledningsstrækningen efter regulatoren (lavtrykssiden) prøves med 150 mbar lufttryk eller det højeste tryk, som regulatorens sikkerhedsindretning giver mulighed for (10-140 mbar). Hvor 1.-sikringen er udført, således at den afblæser ved tryk under 10 mbar, skal der afproppes umiddelbart efter regulatoren, således at prøvetrykket kan hæves til 150 mbar. Efter endt tæthedsprøve oversæbes den samling, hvor afpropningen var udført. Indre tæthed Kontrolleres ved måling af regulatorens afgangstryk uden forbrug. (Afgangstrykket må ikke stige). Afgangstrykket registreres efter 1 min. (stabilitetskontrol). (fortsættes)
011 AFSNIT. Husregulator/Målerregulator Tjekliste - Acceptkriterium Nr. Beskrivelse/Vejledning Fejlgrad Regional fejlkode..1 Forkert placering og tilslutning af regulator i henhold til installationsvejledning. Mangler m.m. Defekte og ødelagte dele, der ikke anses for farlige Defekter, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko Manglende mærkning, defekte mærkater Mangelfuld fastgørelse, f.eks. manglende regulatorbeslag.. Afstandskrav til andre bygningsdele m.v. ikke opfyldt Placering på skorstensvange m.v. 4 DG 5 DG 5.. Filter ved regulator mangler, eller forkert filtertype er anvendt Snavs i filter, f.eks. PE-spåner eller vand (se pkt..1.)...4 Utæthed ved regulator DG 5 DG 5 Ydre tæthed - Mindre utætheder, sæbebobler - Stor utæthed, defekt samling og revnede fittings m.v. 4 Indre tæthed - Hvis regulatorens afgangstryk uden forbrug fortsat stiger over 0 % (N-gas 6/8 mbar), og SAL afblæser gas til det fri 4 - Ved lukketryk mellem 6/8 mbar og SAL's åbningstryk (dvs. væsentligt over 6/8 mbar) (fortsættes) 4
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure. Husregulator/Målerregulator (fortsat)..5 Kontrol af husregulator/målerregulator Ved hjælp af regulator, prøvekasse og/eller pumpe samt manometer prøves regulatoren i henhold til godkendt fabrikantvejledning. Hvor denne ikke findes, kan følgende metoder anvendes: Afgangstryk med forbrug Installationens "største" gasforbrugende apparat (kedlen) startes. Afgangstrykket registreres. Afgangstryk uden forbrug (lukketryk) Alle gasforbrugende apparater lukkes. Afgangstrykket registreres. Afgangstrykket registreres efter 1 min. (stabilitetskontrol). For højtrykssystem (4 bar udendørsregulator) SAL (90-110 mbar) - SAV (10-140 mbar) De gasforbrugende apparater afbrydes, og apparathanen lukkes. Der pumpes forsigtigt et tryk ind på regulatorens afgangsside. SAL-ventilens åbnetryk registreres. (Det noteres også, ved hvilket tryk ventilen lukker igen). SALafblæsningshullet blokeres, og trykket øges, indtil SAV-ventilen lukker. Dette tryk noteres. SAV (90-110 mbar) - SAL (10-140 mbar) Der pumpes forsigtigt et tryk ind, til SAV-ventilen lukker. Lukketryk noteres. Trykket øges langsomt, til SALventilen åbner. Åbningstryk noteres. (Husk at notere SAL-ventilens lukketryk). Gasmangelsikring I de gasselskaber, der anvender målerregulator med gasmangelsikring (installationer med gasforbrugende apparater uden flammeovervågning), afprøves denne på følgende måde: Tænd komfuret, hovedhanen drøvles, så gastrykket i installationen sænkes til under 10-1 mbar. NB! Komfurets brænder skal stadig fungere korrekt både ved maksimal og minimal belastning. Trykket i installationen sænkes yderligere, og gasmangelsikringen skal nu afbryde gassen. NB! Hvis komfuret ikke kan brænde stabilt med et tilslutningstryk på 10-1 mbar, skal gasmangelsikringen stilles således, at den afbryder ved et højere tryk (det forudsættes, at komfuret er korrekt indreguleret). Installationer uden regulator Hvor der ikke anvendes husregulator/målerregulator, skal driftstrykket registreres med apparaterne i drift. 5
011 AFSNIT Tjekliste - Acceptkriterium. Husregulator/Målerregulator (fortsat) Nr. Beskrivelse/Vejledning Fejlgrad Regional fejlkode..5 Regulatorens afgangstryk (med forbrug): Naturgas (gamle installationer) Afgangstryk - 6 mbar, men stabilt Afgangstryk over 6 mbar eller mindre end 15 mbar DG 5/ DG 57/ DG 58 Naturgas (nye installationer) Afgangstryk 5-8 mbar, men stabilt Afgangstryk over 8 mbar eller mindre end 15 mbar Svingende afgangstryk (pendling) SAL og SAV Hvis sikringen ikke virker Afvigelser fra nominelt aktiveringstryk: SAL-ventilens standardindstilling 90-110 mbar ved åbnetryk over 10 mbar SAL-ventilens indstilling 10-140 mbar: Ved afblæsningstryk over 155 mbar SAV-ventilens indstilling 10-140 mbar: Ved lukketryk over 155 mbar SAV-ventilens indstilling 90-110 mbar: Ved lukketryk over 10 mbar 6
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure. Måler Afprøvningsproceduren omfatter målerens montering og funktion. Afprøvningsprocedure..1 Visuel bedømmelse af målerens tilstand, eventuelle defekter, herunder plombering og mærkning registreres. Tilslutning til måler samt målerbeslag kontrolleres. Målernummer og visning registreres... Målerens placering vurderes. Ved udendørs montage i skab kontrolleres det, at montagevejledningen er fulgt. Ved indendørs montage kontrolleres det, at placeringen er hensigtsmæssig både med hensyn til de æstetiske (synsmæssige) og funktionsmæssige forhold. Det skal bemærkes, om rummets funktion gør placeringen af måler ulovlig (jf. GR.5. pkt. C). Ved målere, der ikke er temperaturkompenserede, vurderes placeringen også i forhold til opvarmning af gassen før måleren... Det kontrolleres, om aflæsning og service på måler er umiddelbart muligt...4 Måleren tæthedsprøves sammen med husledningen (se pkt..6)...5 Det kontrolleres, om måleren fungerer og ikke støjer unødigt. 7
011 AFSNIT Tjekliste - Acceptkriterium. Måler Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode..1 Måler monteret forkert ifølge anvisningen DG 41 Defekter, manglende plombering m.v. Manglende mærkning 1 Mangelfuld fastgørelse, f.eks. manglende eller løst målerbeslag.. Ulovlig eller uhensigtsmæssig placering, f.eks. i garage, på skorstensvange. For tæt på kedel, således at gassen opvarmes for meget. DG 41.. Gasmåler vanskelig at aflæse og servicere DG 41..4 Utæt måler (se pkt..6) - 4 DG 41..5 Måleren fungerer ikke eller støjer unødigt DG 41 8
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure.4 Murgennemføring Afprøvningsproceduren omfatter gasforsyningens indføring i bygningen gennem bøsningsrør i ydervæggen. Afprøvningsprocedure.4.1 Tilsyn på en murgennemføring er overordentlig vanskeligt. Hvis det er muligt, bør gennemføringen synes, før den forsegles med fugemasse. Det skal kontrolleres, at murgennemføringen er udført korrekt efter GR-A og gasselskabets anvisning. Ved færdigudførte murgennemføringer skal det kontrolleres, at bøsningsrøret går helt gennem muren og er afsluttet korrekt, eventuelt med rosetter og fugning. NB! Den anvendte fugemasse må ikke være af en type, der afgiver syre. Gasledningens korrosionsbeskyttelse gennem bøsningsrøret kontrolleres. Korrosionsbeskyttelsen skal kunne ses på begge sider af murgennemføringen. Fugemassen skal ligeledes kunne ses. Det kontrolleres, at murgennemføringen ikke er beskadiget..4. Det kontrolleres, at mekaniske samlinger på gasledningen ikke er udført med for lille afstand til murgennemføringen. Der skal minimum være 10 mm fra samlinger til kraven på murgennemføringen. 9
011 AFSNIT Tjekliste - Acceptkriterium.4 Murgennemføring Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode.4.1 Manglende bøsningsrør KR 9 Mangler på bøsningsrør som f.eks. fugning, rosetter, o-ringe og korrosionsbeskyttelse, hvor dette kræves Defekter på bøsningsrør og rosetter (brændt ved lodning) Boret hul i skabet eller bagplade uden for de markerede områder.4. Mekaniske samlinger udført for tæt på roset, bøsning og fugemasse KR 9 10
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure.5 Isoleringsstykke Afprøvningsproceduren omfatter isoleringsstykker. Beskyttelsesrørets overgangsfitting indeholder et isoleringsstykke. Føres gasrør af stål eller kobber i jorden, skal de isoleres elektrisk med et isoleringsstykke. Steder, hvor der kan opstå galvanisk tæring, skal der være isoleringsstykke. I nærheden af husindføringen før eller umiddelbart efter hovedhanen skal der i stikledninger af stål eller kobber indbygges et isoleringsstykke. Afprøvningsprocedure.5.1 Visuel bedømmelse af isoleringsstykket, dets placering og tilstand ud fra GR-A..5. Kontroller, om isoleringsstykket er godkendt og CE-mærket. 11
011 AFSNIT Tjekliste - Acceptkriterium.5 Isoleringsstykke Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode.5.1 Manglende isoleringsstykke KR 6 Defekt isoleringsstykke.5. Manglende mærkning KR 6 1
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure.6 Husledning Afprøvningsproceduren omfatter den samlede installation fra indføring i bygningen til det gasforbrugende apparat. Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Se DGC-vejledning 55. Afprøvningsprocedure.6.1 Visuel bedømmelse af husinstallationens føring. Den korteste og mest hensigtsmæssige føring skal være valgt. Frihøjde under rør og krydsning af døre og lignende kontrolleres. Det skal registreres, om der er skjulte rørføringer, og om der er anvendt bøsningsrør ved alle skillevægs- og etagegennemføringer. Der skal anvendes så få samlinger på gasrøret som muligt, og risikoen for beskadigelse skal minimeres..6.. Det kontrolleres, om rørbæringer og fastgørelser er udført korrekt, samt at rørene ikke er beskadiget ved klemning o.l..6.. Rørmaterialer og rørsamlinger kontrolleres. Der fokuseres særligt på, at der er anvendt de rigtige samlingsmetoder, samt at arbejdet er udført håndværksmæssigt forsvarligt, det vil sige "pæne" lodninger (lodningerne fremstår som fuldloddet uden overskydende dråber og uden lunker). Lodningerne skal være afrenset for flusmiddel og uden forbrændinger. Overskydende pakmaterialer fjernes m.v..6.4. Det vurderes, om husledninger har den rette dimension til gasføring og rørlængde..6.5. Hvor husledningen skal være ekstra korrosionsbeskyttet og/eller isoleret, kontrolleres dette med hensyn til materialer og udførelse. Hverken korrosionsbeskyttelse eller eventuel isolering må være beskadiget. Jordledning efter regulator skal være synet før tildækning. (fortsættes) 1
011 AFSNIT.6 Husledning Tjekliste - Acceptkriterium Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode.6.1 Rørinstallation skal være håndværksmæssigt korrekt udført, det vil sige, at rør skal være i vage og lod. Ledningerne skal føres i passende afstand fra væg og loft i rørbæringer. Ved fejl på disse forhold gradueres fejlen afhængigt af forholdene. Rør udført som synlige, men gjort skjult af senere opsat beklædning. (Kun hvor der er anvendt materialer og samlingsmetoder, som er ulovlige). Skjulte rør, der ikke er synet og godkendt, før de blev skjult. (Hvor vvs-installatøren fremlægger skriftlig dokumentation, bortfalder fejlen). 1-1- KR 55.6. Placering af rørbærerne med en afstand på mere end 60 gange den udvendige rørdiameter. Rørbærere, der ikke er fastgjort forsvarligt. Beskadiget rør (klemt rør), tæringer, defekt isolering m.v. 1-1 KR 55.6. Samlingsmetoder, der er ulovlige, f.eks. forkert pakmateriale, forkert loddemateriale samt samlinger, der er udført håndværksmæssigt forkert, f.eks. brændte lodninger, dråber eller ufuldstændige lodninger KR 55.6.4 Husledningsdimension så lille, at tryktabet er mellem -5 mbar (fuld belastning). Husledningsdimension forkert, for stort tryktab Tryktab, der overstiger 5 mbar. NB! 0 mbar installationer. KR 55.6.5 Manglende maling eller korrosionsbeskyttelse, hvor dette kræves. KR 55 (fortsættes) 14
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure.6 Husledning (fortsat).6.6. Tæthedskontrol udføres således: Ydre tæthed Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. 15
011 AFSNIT.6 Husledning (fortsat) Tjekliste - Acceptkriterium Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode.6.6 Husledninger anses for tætte, når der ikke ved den beskrevne prøvningsmetode konstateres trykfald og/eller skumdannelse, der indikerer lækage. Taber installationen mindre tryk end 5 mbar på 5 min., eller viser oversæbningen mindre lækager. KR 55 Taber installationen mere tryk end 5 mbar på 5 min., eller viser oversæbningen større lækager. Anlæg, hvor der er tydelig gaslugt. 4 NB! Bemærk ved tæthedsprøven, at der kan være indre utætheder ved apparatregulator. 16
011 AFSNIT Afprøvningsprocedure.7 Haner og ventiler Afprøvningsproceduren omhandler alle haner og ventiler anbragt på installationen. Haner og ventiler, som er en del af andet godkendt gasudstyr, er dog undtaget. Afprøvningsprocedure.7.1 Visuel bedømmelse af ventilernes antal og placering i forhold til hensigtsmæssige afspærringsmuligheder samt mulighed for at udføre tryk- og tæthedsprøve. Hvis der er flere apparater på installationen, skal der være afspærringsventiler før hvert apparat. Husk også kontrol af udendørs stik..7.. Ventilernes montering, samlinger m.v. kontrolleres. Eventuelle defekter registreres (defekt håndtag m.v.). Mærke kontrolleres..7.. Ventilernes tilgængelighed kontrolleres. Her skelnes mellem ventiler til brug ved service og brugerbetjente afspærringsventiler..7.4. Ventilernes ydre tæthed kontrolleres. Ydre tæthed Prøves som husledninger pkt..6.6. 17
011 AFSNIT Tjekliste - Acceptkriterium.7 Haner og ventiler Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode.7.1 Der skal være et passende antal ventiler/haner på installationen. Hvis det ikke er muligt at afspærre gasforsyningen ved en gasstophane, målerhane eller eventuelt en apparathane inde i bygningen. KR 78/ KR7 Hvis det ikke er muligt at udføre tæthedsprøve. Hvis det ikke er muligt at afspærre apparat ved reparation (kun ved flere apparater installeret)..7. Hvis ventilerne ikke er godkendt Hvis ventilerne er defekte (ødelagt håndtag m.v.).7. Hvis ventilerne ikke er tilgængelige, så funktionerne i pkt..7.1 ikke opfyldes, gives der samme fejlgraduering. Hvis ventilerne er skjult ved senere udførte bygningsændringer. 1 KR 78/ KR7 KR 78/ KR7.7.4 Utætte ventiler Ydre tæthed: Sæbebobler, små utætheder. Store utætheder, f.eks. defekt samling, revnet fitting. 4 KR 78/ KR7 18
011 AFSNIT 4 Indhold Som supplement til de fællesregionale fejlkoder er her eksempler på, hvorledes fejlkoderne fastlægges, både mht. afprøvningsprocedure, tjekliste og acceptkriterier. Der er ligeledes en henvisning til fejlkodelokalisering i de fællesregionale fejlkoder. 1. Gasmekanikermanual 1.1 Gasselskabernes tilsyn/dokumentation 1. Forsyningsanlægget 1. Rørinstallationer 1.4 Gasforbrugende apparater (placering/brug) 1.5 Aftræk og ventilation 1.6 Måleudstyr og målemetoder. Principper for fejlgraduering. Gasinstallationen (stik/rør).1 Stikledning/Hovedhane. Husregulator/Målerregulator. Måler.4 Murgennemføring.5 Isoleringsstykke.6 Husledning.7 Haner og ventiler 4. Friskluft og rumaftræk 4.1 Friskluftåbninger 4. Rumaftræk 4. Gasforbrugende apparater 5.1 Godkendelse 5. Installation, afstandskrav 5. Apparattæthed 5.4 Indregulering og forbrændingskontrol 5.5 Sikkerhedsfunktioner 5.6 Apparatfunktion 5. Aftræk og ventilation 4.1 Friskluftåbninger 4. Rumaftræk 6.1 Installation, afstandskrav 6. Funktion af aftræk 7. Bilag, datablade 8. Diverse (DGC-Vejledninger)
011 AFSNIT 4 Afprøvningsprocedure 4. Friskluft og rumaftræk 4.1 Friskluftåbninger Afprøvningsproceduren omfatter alle forhold, der har betydning for, at tilstrækkelige mængder forbrændingsluft kan ledes til forbrændingen, herunder bestemmelserne i GR. Desuden omfattes montage, udførelse, placering, bygningsmæssig finish samt funktion ved mekaniske systemer. Afprøvningsprocedure 4.1.1. Der foretages en bedømmelse af friskluftåbningens placering og udførelse. Friskluftåbningen skal placeres således, at trækgener undgås, og at brænderfunktionen ikke generes. Åbning gennem ydermur Den håndværksmæssige udførelse af friskluftåbningen vurderes. Åbningen gennem ydermur skal så vidt muligt føres i et rør eller adskilles fra hulmuren på anden måde, således at isoleringsmaterialet ikke kan falde ned og blokere. Åbningens placering på ydermur kontrolleres med hensyn til afstand til f.eks. regulatorskab og andet, der kan have betydning for den korrekte funktion. Kanalføring Ved kanalføringen til kedelanlæg skal det sikres, at udmundingen af kanalen ikke er udført på en sådan måde, at det giver anledning til trækforhold, der påvirker brænderens funktion. Det skal desuden kontrolleres, at der ikke kan opstå frostfare ved kedlen på grund af luft fra kanalen. Kanalen skal isoleres, hvor dette skønnes nødvendigt for at undgå kondens. 4.1.. Friskluftåbningen kontrolleres. Størrelsen er afhængig af, om der er tale om gasblæseluftbrændere eller atmosfæriske apparater: Åbning til det fri Luftkanal til det fri Åbning til naborum Eventuelle riste kontrolleres både med hensyn til defekter og størrelser. 4.1.. Hvor der anvendes ventilator, friskluftspjæld o.l., kontrolleres det, om disse er af en godkendt type. (fortsættes) 1
011 AFSNIT 4 Tjekliste - Acceptkriterium 4.1 Friskluftåbninger Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode 4.1.1 Hvis friskluftåbningen ikke er placeret med den i GR beskrevne afstand til regulatorskab m.m. Friskluft-rist skal være fastgjort og udført håndværksmæssigt korrekt 1-1- KV 81/ KV 4 Hvis der er åbent til hulmur m.m. 1- Hvis friskluftkanalen udmunder ved kedlen, således at forbrændingen og aftræksforhold kan påvirkes af træk Hvis kanalen udmunder i nærheden af rør m.m., således at der kan opstå frostfare Manglende isolering af kanal, hvor dette er påkrævet 1 4.1. Friskluftåbningen skal overholde GR's krav Hvis åbningen er fra 100 til 50 % af dette krav 1 KV 81/ KV 4 Hvis åbningen kun er 50 % af dette krav Hvor der ingen åbning er, og det generelle krav på maks. 0,5 kw/m er overskredet med op til 0,05 kw/m rum Manglende frisklufttilførsel 4.1. Ventilator eller spjæld, der ikke er DG-godkendt KV 81
011 AFSNIT 4 Afprøvningsprocedure 4.1 Friskluftåbninger (fortsat) 4.1.4. 1. Elektriske spjæld kontrolleres for funktion samt elkobling til brænder. (Først skal spjældet åbne, dernæst må brænderen starte).. Ventilator i indblæsning kontrolleres for funktion samt elkobling til brænder. Sikkerhedspressostatens funktion kontrolleres.
011 AFSNIT 4 4.1 Friskluftåbninger (fortsat) Tjekliste - Acceptkriterium Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode 4.1.4 Elektrisk spjæld, der ikke åbner før brænderstart. Pressostat på ventilator, der ikke udkobler brænder. KV 81/ KV 8 Hvis ventilator eller spjældet er defekt. 4
011 AFSNIT 4 Afprøvningsprocedure 4. Rumaftræk Afprøvningsprocedure 4..1. Der foretages en bedømmelse af rumaftrækkets placering og udførelse. 4... Rumaftrækkets størrelse i forhold til det aktuelle opstillingsrum bedømmes. Bemærk! Rumaftræk kontrolleres kun i rum, hvor der er installeret gasapparater uden aftræk, f.eks. gaskomfur. I rum, hvor der er permanent opstillede gasforbrugende apparater uden aftræk, skal der foruden frisklufttilførsel forefindes en uafspærrelig åbning til rumaftræk til det fri på mindst 5 cm pr. kw. Ved sådanne installationer skal frisklufttilførslen anbringes så lavt som muligt, mens åbning til rumaftræk skal anbringes nær loft. Installation af en emhætte med mekanisk udsugning og udledning til det fri anses at opfylde kravet til rumaftræk. 5
011 AFSNIT 4 Tjekliste - Acceptkriterium 4.. Rumaftræk Nr. Beskrivelse/vejledning Fejlgrad Regional fejlkode 4..1 Rumaftrækket skal være placeret, således at det har den rette funktion og ikke giver anledning til gener. Hvor rumaftrækket ikke er placeret hensigtsmæssigt Hvor rumaftrækket mangler, og hvor der er installeret apparater uden aftræk (gaskomfurer o.l.) 4... Hvor rumaftrækket ikke har den rette størrelse, og hvor der er installeret apparater uden aftræk (gaskomfurer o.l.). Hvis aftrækket er 5-50 % mindre end det krævede 1 1 KV 8/ KA 04 KV 4/ KA 04 KV 8 / KA 04 Hvis aftrækket er mindre end 50 % af det krævede KV 4/ KA 04 6
011 AFSNIT 5 Indhold Som supplement til de fællesregionale fejlkoder er her eksempler på, hvorledes fejlkoderne fastlægges, både mht. afprøvningsprocedure, tjekliste og acceptkriterier. Der er ligeledes en henvisning til fejlkodelokalisering i de fællesregionale fejlkoder. 1. Gasmekanikermanual 1.1 Gasselskabernes tilsyn/dokumentation 1. Forsyningsanlægget 1. Rørinstallationer 1.4 Gasforbrugende apparater (placering/brug) 1.5 Aftræk og ventilation 1.6 Måleudstyr og målemetoder. Principper for fejlgraduering. Gasinstallationen.1 Hovedhane. Husregulator/Målerregulator. Måler.4 Murgennemføring.5 Isoleringsstykke.6 Husledning.7 Haner og ventiler 4. Friskluft og rumaftræk 4.1 Friskluftåbninger 4. Rumaftræk 5. Gasforbrugende apparater 5.1 Godkendelse 5. Installation, afstandskrav 5. Apparattæthed 5.4 Indregulering og forbrændingskontrol 5.5 Sikkerhedsfunktioner 5.6 Apparatfunktion 6. Aftræk og ventilation 6.1 Installation, afstandskrav 6. Funktion af aftræk 7. Bilag, datablade 8. Diverse (DGC-Vejledninger)