BILAG TIL. Forslag til tillæg nr. 18 til Regionplan 2001-2013 med VVM-redegørelse. Oktober 2005

BILAG TIL Forslag til tillæg nr. 18 til Regionplan 2001-2013 med VVM-redegørelse Oktober 2005 Udvidelse af slagtesvineproduktion Næsgaard Multisite - Stubbekøbing Kommune

FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE AF Svineproduktionen Næsgård Multisite A/S, Bringserevej 2 På baggrund af den miljøtekniske redegørelse og vurdering samt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 943 af 14. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) meddeler Stubbekøbing Kommune herved miljøgodkendelse til svineproduktionen Næsgård Multisite A/S, Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing. Godkendelsen gives på følgende vilkår: Generelle vilkår. 1. Godkendelsen omfatter en produktion bestående af 1.450 årssøer med grise til 7 kg samt en årlig produktion af 800 stk. polte (7 100 kg), hvilket i alt svarer til 364 dyreenheder (DE) pr. år. 2. Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt, og således at skæmmende oplag undgås. 3. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). 4. Der må ikke forekomme oplag på ejendommen, som kan give anledning til forurening af jord, vandløb eller grundvand. 5. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra endelig godkendelse er meddelt. Indretning og drift. 6. Ændringer i udspredningsarealer skal meddeles tilsynsmyndigheden, Stubbekøbing Kommune senest 31. marts i den pågældende planperiode. 7. Der skal i forbindelse med driften af staldene føres en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de af Statens Skadedyrlaboratorium udstedte retningslinier, gerne med brug af biologisk bekæmpelse med rovfluer. 8. Den producerede gylle må kun udspredes på de udbringningsarealer, der er vist på kortbilaget i VVM-redegørelsen. 9. Ud over de lovpligtige 6% efterafgrøder, skal frøgræsarealet øges fra de nuværende 28,4 ha til 32 ha. Desuden skal der dyrkes efterafgrøder efter vinterhvede på 16 ha, jf. beregning i bilag 13 i bilag til VVM-redegørelse. 10. Ved hjælp af bedst mulig fodrings- og anden teknologi skal det sikres, at der ikke udbringes mere end 26,9 kg P/ha/år med husdyrgødningen.

Luft og lugt. 11. Produktionen må ikke give anledning til lugt- og støvgener uden for ejendommens areal, der af tilsynsmyndigheden vurderes som værende væsentlige. 12. Mængden af organisk støv i staldene må ikke overstige Arbejdstilsynets grænseværdier. 13. Ventilationsanlæg på såvel nye som eksisterende bygninger skal udføres således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støjgener for de omkringboende. Staldventilatorer skal renholdes og justeres efter behov. Tilsynsmyndigheden, Stubbekøbing Kommune, foretager alene vurderingen af, hvorvidt lugt- eller støjgener er væsentlige. 14. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende lugt fra ventilation af stalde er velbegrundede, skal virksomheden lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af afkastluften, således at lugtgenerne uden for staldene formindskes. 15. Såfremt der opstår lugtgener i forbindelse med udbringning af gylle, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være til væsentlig gene for omkringboende, kan tilsynsmyndigheden stille krav om, at der ikke må udbringes gylle på lørdage samt søn- og helligdage. 16. Omrøring af gylle må tidligst påbegyndes umiddelbart før udkørsel. Ved udbringning af gylle skal der endvidere tages højde for almindelig god landmandspraksis, således at lugtgener og ammoniakfordampning begrænses mest muligt. Eksempelvis skal udbringning af gylle koncentreres over så kort tid som muligt, d.v.s. nogle få uger hvert år, således at lugtgenerne er så kortvarige som muligt. 17. Rengøringsvand fra staldene skal ledes til gyllebeholder. Støj. 18. Bidraget fra staldene sammenlagt med bidraget fra husdyrbrugets øvrige aktivitet - målt udendørs - til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a) må i intet punkt i skel til nabobeboelse overstige nedenfor anførte værdier: Dag Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 55 db (A) Lørdag kl. 07.00-14.00 55 db (A) Lørdag kl. 14.00-18.00 45 db (A) Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 45 db (A) Aften Alle dage kl. 18.00-22.00 45 db (A) Nat Alle dage kl. 22.00-07.00 40 db (A) Maksimalværdien af støjen må om natten ikke overstige 55 db (A). 19. De anførte grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau skal i dagperioden kl. 07.00-18.00 overholdes indenfor det mest støjbelastende tidsrum på 8 timer (lørdag dog indenfor henholdsvis 7 timer i perioden fra 7.00-14.00 og 4 timer i perioden fra 14.00-18.00), i

aftenperioden kl. 18.00-22.00 indenfor den mest støjbelastende time og i natperioden indenfor den mest støjbelastende halve time. Kemiske bekæmpelsesmidler. 20. Kemiske bekæmpelsesmidler skal opbevares i lukket rum, med tæt gulv og uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Rummet skal desuden være forsynet med opkant, der sikrer, at eventuelt spild svarende til indholdet af den største beholder, der opbevares i rummet - kan opsamles. Midler, der er klassificeret som Giftige eller Meget giftige, skal opbevares aflåst. Der må ikke samme sted opbevares foderstoffer, lægemidler eller levnedsmidler. 21. Påfyldning og vask af sprøjteudstyr skal foretages på et areal, hvor der ikke er mulighed for afledning til hav, sø eller vandløb via f.eks. rør eller dræn. 22. Med henblik på at undgå risikoen for tilbagesug ved påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler, må der ikke suges vand direkte fra en brønd/boring, et vandløb eller en sø til sprøjteudstyret. Affald. 23. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket container/beholder og i øvrigt således, at uhygiejniske forhold ikke opstår. Bortskaffelse skal ske til autoriseret destruktionsanstalt. Containeren/beholderen skal rengøres efter hver afhentning. I varme perioder kan der stilles krav om hyppigere afhentning end normalt, d.v.s. mere end 1 gang om ugen. 24. Der må max. opbevares 1.000 kg farligt affald på Næsgård. 25. Farligt affald, herunder spildolie, oliefiltre, akkumulatorer m.v. skal opbevares under tag, på fast, tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen skal desuden være forsynet med opkant, og have en opsamlingskapacitet til en mængde svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder til flydende affald. Renere teknologi. 26. Såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal den driftsansvarlige fremlægge skriftlig redegørelse, der begrunder eventuelle fravalg af bedst tilgængelig teknologi. Redegørelsen skal sendes til tilsyns- og godkendelsesmyndigheden, Stubbekøbing Kommune. Egenkontrol. 27. Virksomheden skal føre driftsjournal. Følgende punkter skal som minimum indgå i driftsjournalen: - Årlig opgørelse over dyreholdets/produktionens størrelse, fordelt på de enkelte typer (søer, producerede smågrise og producerede polte). Det kan med fordel være produktionsrapporter fra bedriftsløsningen, kopi af flytningsrapporter samt skatteregnskab.

- Årlig opgørelse over udspredningsarealer. Opgørelsen skal være i form af målfast kortmateriale med angivelse af matrikel nr. og ejerlav. - Til dokumentationen, overfor miljømyndigheder, vedrørende udbringning af fosfor skal der udarbejdes årlige regnskaber for til- og fraførsel af fosfor på bedriftsniveau. - Årlig opgørelse over forbruget af energi fordelt på el og brændstof samt forbruget af vand. - Kvitteringer fra aflevering af farligt affald, såsom spildolie, oliefiltre, akkumulatorer m.v. - Væsentlige driftsforstyrrelser eller uregelmæssigheder, der har eller kan have en miljømæssig betydning. Der redegøres for type, omfang og afhjælpende foranstaltninger. 28. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i en periode på minimum 3 år. 29. Virksomheden skal, såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt dog højst 1 gang årligt, f.eks. ved velbegrundede naboklager, lade udføre og bekoste støjmålinger eller - beregninger til kontrol af, at vilkårene er opfyldt. Målinger kan forlanges gentaget ved vilkårsoverskridelser Støjmålinger/beregninger skal udføres i henhold til vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder. Støjmålinger/beregninger skal gennemføres af et laboratorium, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre Miljømålinger ekstern støj. Måleprogram og målemetode skal forelægges tilsynsmyndigheden til godkendelse, inden målingerne udføres. Målingerne/beregningerne skal foretages i de mest støjbelastede steder udenfor ejendommen og være ledsaget af oplysninger om de driftsomstændigheder, hvorunder de er fremkommet. 30. Såfremt det ved støjmåling eller -beregning konstateres, at virksomheden ikke overholder ovennævnte støjgrænser, skal virksomheden iværksætte støjdæmpende foranstaltninger. Sikkerhedsforanstaltninger. 31. Virksomhedens produktionsanlæg skal indrettes sådan, at spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadens omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 32. Akut forurening, som følge af driftsuheld eller andet, skal straks meddeles Stubbekøbing Kommune eller Storstrøms Amts Miljøvagt, såfremt forureningen sker udenfor rådhusets åbningstid. 33. Gylleanlæg skal sikres mod gylleudslip. F.eks. skal el-installationer i tilknytning til pumpesystemer indrettes således, at pumpen ikke utilsigtet kan startes. 34. Gyllekanaler skal indrettes i overensstemmelse med AT-anvisning nr. 2.6.1.1 af august 1996, eller senere udgaver.

Bemærkninger til godkendelsen. Anmeldepligt Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse. Det betyder bl.a., at virksomheden ikke må udvides eller ændres bygningseller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til 33 i Miljøbeskyttelsesloven. Ændringer i ejerforhold eller i hvem der er ansvarlig for driften, skal meddeles tilsynsmyndigheden, Stubbekøbing Kommune. Inden etablering, udvidelse eller ændring af anlæg omfattet af kapitel 3-8 i husdyrgødningsbek. skal der indgives anmeldelse herom til Stubbekøbing Kommune, jf. bekendtgørelsens 29 og 30. Miljøgodkendelsen fritager ikke virksomheden for at indhente fornødne byggetilladelser, eventuelle tilladelser fra Arbejdstilsynet m.fl. inden etablering. Retsbeskyttelse Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en miljøgodkendelse, kan tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41, hvis - der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, - forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, - forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, - væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, - det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller - der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler om risikobetonede processer m.v. Indenfor retsbeskyttelsesperioden kan tilsynsmyndigheden endvidere til enhver tid revidere vilkår for egenkontrol, med henblik på at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening, eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt miljøtilsyn, jf. 72, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven. Forpligtelser i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen. Samtidig med vilkårene i denne godkendelse skal virksomheden indrettes og drives i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (p.t. Miljø- og Energiministeriets bek. nr. 604 af 15. juli 2002). I den forbindelse kan det nævnes, at virksomheden bl.a. skal være opmærksom på følgende: - Virksomheden skal til enhver tid overholde husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10 om anvendelse af husdyrgødning, harmonikrav m.v.

- Har virksomheden ikke tilstrækkeligt areal til opfyldelse af harmonibestemmelserne, skal der foreligge skriftlige forpagtningsaftaler eller andre skriftlige aftaler om udbringning af husdyrgødning udenfor ejendommen. Aftaler skal gælde mindst 1 år, regnet fra 1. august. - Der skal til enhver tid overfor tilsynsmyndigheden kunne forelægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen. - Den ansvarlige for landbrugsbedriften skal regelmæssigt dog mindst 1 gang om måneden i en logbog føre optegnelser over tilstanden og tætheden af flydelaget for hver enkelt gyllebeholder. Samtidig skal gyllebeholdernes inspektionsbrønde kontrolleres, og dato samt resultat af denne kontrol noteres i logbogen. Logbogen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i en periode på minimum 3 år. Logbogen kan eventuelt indbygges i driftsjournalen. Affald. Enhver form for affald skal opbevares, håndteres og bortskaffes i henhold til kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Det betyder bl.a., at: - Dagrenovation skal indsamles via den kommunale indsamlingsordning - Virksomheden skal anmelde arten og mængden af farligt affald til kommunen. Anmeldelsen skal ske en gang, og derefter kun ved væsentlige ændringer i arten og mængden af farligt affald. - Virksomheden skal sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret og er i overensstemmelse med retningslinier fra I/S REFA. - Såfremt virksomheden ønsker at bortskaffe farligt affald til andre modtagere end via den kommunale indsamlingsordning, skal virksomheden søge dispensation hos Stubbekøbing Kommune. - Klinisk risikoaffald, herunder brugte kanyler, medicinrester og tom emballage skal udsorteres i en ren fraktion og holdes adskilt fra øvrigt affald. - Virksomheden skal føre register i form af stamkort over det producerede affald. Transport Transport af husdyrgødning over en vejafstand på mere end 10 km fra husdyrproduktionsanlægget skal foregå med lastbil eller et påhængskøretøj hertil, jf. Miljø- og Energiministeriets bek. nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. Under transporten skal flydende gødning opbevares i lukkede tanke, og fast gødning skal overdækkes. Brugebetaling for godkendelse og tilsyn. Miljøgodkendte husdyrproduktioner er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 942 af 16. september 2004 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. Taksten, timebetaling for udført arbejde, fastsættes af Miljøministeriet. Det skal hertil bemærkes, at virksomheder, der indfører certificeret miljøstyring efter EMAS, får halveret taksten. Det nedsatte bidrag betales fra og med det førstkommende år efter registreringen.

Offentliggørelse og klagevejledning. Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering i Stubbekøbing Avis d. xx 2005. Afgørelsen kan indenfor en frist af 4 uger, fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort, påklages til Skov- og Naturstyrelsen af: den, til hvem afgørelsen er rettet, enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, Storstrøms Amt Embedslægeinstitutionen klageberettigede interesseorganisationer. Eventuel klage skal indgives skriftligt til Stubbekøbing Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Nykøbingvej 1, 4850 Stubbekøbing, som videresender denne til Skov- og Naturstyrelsen ledsaget af den påklagede afgørelse samt det materiale, der er indgået i sagens behandling. En eventuel klage skal være Stubbekøbing Kommune i hænde senest ved klagefristens udløb. De vil blive underrettet, hvis der indgives klage fra anden side. Eventuelt sagsanlæg skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 stk. 1, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, eller - hvis sagen påklages - inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger. Venlig hilsen Steen Kronborg Teknik- og Miljøchef Kopi af denne afgørelse er sendt til: - Storstrøms Amt, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. - Arbejdstilsynet, Kreds Storstrøms Amt, Viborgvej 4, 4800 Nykøbing F. - Embedslægeinstitutionen for Storstrøms Amt, Havnepladsen 8, 4800 Nykøbing F. - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. - Lokalafd. af Danmarks Naturfredningsforening, v. Kurt Hansen, Grønsundsvej 300, Meelse, 4871 Horbelev - Skovgaard Agro Consult, Postbox 18, 8643 Ans By, Att.: Johan Skovgaard - Friluftsrådet Storstrøms Amt, v. Terkel Jacobsen, Nellikevej 4, 4930 Maribo Bilag Miljøteknisk beskrivelse og -vurdering, september 2005.

MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING 1. Indledning Stubbekøbing Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion Næsgård Multisite A/S, Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing, jævnfør 6 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (i det efterfølgende betegnet godkendelsesbekendtgørelsen). Ansøgningen er fremsendt af Skovgaard Agro Consult ApS på vegne af ejer Næsgård Multisite A/S, Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing. Ansøgningen vedrører godkendelse efter kapitel 5 i Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse (i det efterfølgende betegnet miljøbeskyttelsesloven). Der er søgt om godkendelse af en sobesætning bestående af 1.450 årssøer med grise til 7 kg samt en årlig produktion af 800 stk. polte (7 100 kg), hvilket i alt svarer til 364 dyreenheder. Lovhjemmel. Ejendommens aktiviteter er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 (liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. 1, stk. 3) under punkt I101a Anlæg til husdyrproduktion for mere end 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg. Husdyrproduktionen er desuden i-mærket i listebekendtgørelsen, hvilket betyder at der er tale om en IPPC-virksomhed, d.v.s. at den er underlagt IPPC-direktivet, Europarådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Det betyder desuden, at offentligheden skal have mulighed for at udtale sig om ansøgningen og udkast til afgørelsen, inden godkendelsesmyndigheden kan godkende væsentlige ændringer eller udvidelser af virksomheden. Ansøgningen har været offentliggjort i forbindelse med indkaldelsen af idéforslag i VVMproceduren i oktober 2004. Sagsmateriale. Følgende materiale har ligget til grund for udarbejdelse af den miljøtekniske beskrivelse: - Materiale til VVM-screening udarbejdet af Skovgaard Agro Consult ApS, dateret d. 5. april 2004. - Ansøgning om miljøgodkendelse udarbejdet af Skovgaard Agro Consult ApS, dateret d. 13. maj 2005. - Supplerende oplysninger til ansøgningsmaterialet modtaget fra Skovgaard Agro Consult ApS, dateret d. 5. juli 2005. Stubbekøbing Kommune vurderer, at sagen var fuldt oplyst d. 5. juli 2005. Kort beskrivelse af projektet. Den eksisterende husdyrproduktion på ejendommen består af 1.050 årssøer med grise til 7 kg samt en årlig produktion af 600 sopolte (7 80 kg), svarende til i alt 257,4 de (dyreenheder). Beregningerne af antal dyreenheder er baseret på normtallene fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 med senere ændringer om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Produktionsændringen er skitseret nedenstående:

Årlig produktion før udvidelse Årlig produkion efter udvidelse Dyreart Antal Dyreenheder Dyreart Antal Dyreenheder Søer med grise til 7 kg 1.050 243 Søer med grise til 7,2 kg 1.450 337,2 Sopolte (7-80 kg) 600 14,5 Sopolte (7,2 100 kg) 800 26,7 I alt 257,5 I alt 363,9 Bygningsmæssigt søges der om udvidelse af to eksisterende staldbygninger med henholdsvis 778 m 2 og 1.207 m 2 samt etablering af en ny gyllebeholder på 3.000 m 3. VVM-pligt. Storstrøms Amt har d. 29. september 2004 besluttet, at det ansøgte anlæg er omfattet af reglerne i planlovens 6c om en særlig vurdering af virkningen på miljøet, d.v.s. at en udvidelse af svineproduktionen forudsætter udarbejdelse af regionplantillæg med en VVM-redegørelse (Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet). Klager indgået til Stubbekøbing Kommune i forbindelse med den eksisterende husdyrproduktion. Stubbekøbing Kommune har ikke på noget tidspunkt modtaget klager over den eksisterende husdyrproduktion hos Næsgård Multisite A/S. 2. Etablering og lokalisering. Ansøger og ejerforhold. Svineproduktionen ligger på matrikel nr. 1a m.fl. Næs by, Åstrup med adressen Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing. Svineproduktionen ejes af Næsgård Multisite A/S, Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing, tlf. 54 49 11 01. Kontaktperson for tilsyns- og godkendelsesmyndigheden er Tom Kristensen. Etablering. Ifølge CVR-registeret er Næsgård Multisite A/S opstartet med svineavl d. 16. marts 1998 med CVR-nr. 20-78-66-39. Lokalisering. Næsgård Multisite A/S ligger på matrikel nr. 1a Næs by, Åstrup med adressen Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing. Ejendommen ejes af Det Classenske Fideicommis, Tromnæs Allen 2, Corselitze, 4800 Nykøbing F. Anlægget er beliggende i landzone og udenfor kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Næsgård Multisite A/S drives af et produktionsselskab. Når et selskab lejer en del af en landbrugsejendoms jord og opfører driftsbygninger på arealet, vil det kræve landzonetilladelse efter planlovens 35 at opføre bebyggelse på arealet. Det samme gør sig gældende ved en udvidelse af produktionen. Ifølge vejledningen til planloven bør der meddeles tilladelse til en lejer i det omfang, byggeriet kunne have været opført frit af ejeren. På dette grundlag har Teknik- og Miljøudvalget d. 2. august 2004 tilkendegivet, at Udvalget er sindet at meddele landzonetilladelse til projektet, såfremt regionplantillægget skaber mulighed herfor.

Afstand fra stalde og beholdere til husdyrgødning: Nuværende afstand Fremtidig afstand Afstandskrav i henhold til husdyrgødningsbek. Beboelse på samme ejendom 33 m 33 m 15 m Nabobeboelse (Uglemosevej 6) 230 m 205 m 100 m Byzone > 3.000 m > 3.000 m 300 m Sommerhusområde > 3.000 m > 3.000 m 300 m Samlet bebyggelse i landzone > 1.500 m > 1.500 m 300 m Enkelt vandindvinding (Uglemosevej ca. 240 m ca. 240 m 25 m 5 og 6) Fælles vandindvinding 125 m 125 m 50 m Vandløb, dræn, søer > 15 m > 15 m 15 m Naboskel (Uglemosevej 5) 230 m 205 m 30 m Offentlig vej, privat fællesvej 40 m 40 m 15 m Levnedsmiddelvirksomhed > 3.000 m > 3.000 m 25 m Vurdering. De væsentligste lokaliseringsfaktorer for landbrugsejendomme er lugt og til dels støj. Ved eksisterende landbrug og virksomheder i øvrigt, kan afstandskravene anvendes ved vurderingen af behovet for skærpede vilkår til disse såkaldte komfortrelaterede vilkår (lugt og støj). De aktuelle afstande fra den planlagte placering af det udvidede dyrehold til byzone, naboskel m.v. fremgår af ovenstående skema. Det ses heraf, at husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt med god margin. Udfra dette vurderes det, at den planlagte udvidelse af produktionen vil opfylde gældende krav til placering i forhold til forureningsfølsomme områder, herunder nabobeboelse. 3. Indretning og drift Dyrehold. Dyreholdets størrelse fremgår af følgende skema. Antallet af dyreenheder er udregnet udfra husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag: Årlig produktion før udvidelse Årlig produktion efter udvidelse Dyreart Antal Dyreenheder Dyreart Antal Dyreenheder Søer med grise til 7 kg 1.050 243 Søer med grise til 7,2 kg 1.450 337,2 Sopolte (7-80 kg) 600 14,5 Sopolte (7,2 100 kg) 800 26,7 I alt 257,5 I alt 363,9 På samme ejendom, Bringserevej 2, er der et mindre, blandet dyrehold på maksimalt 6 dyreenheder. Dyreholdet tilhører Næsgård Agerbrugsskole og anvendes som demonstrationsdyrehold ved landbrugsskolens undervisning. Dette dyrehold drives uafhængigt af Næsgård Multisite A/S. Arealforhold. Der dyrkes 311,7 ha, hvoraf udspredningsarealet udgør 287,8 ha.

Harmonikrav Arealkrav i henhold til Reduceret arealkrav landbrugsloven Nuværende drift 184,8 ha 83,3 ha 55,5 ha Ansøgt drift 260 ha 158,5 ha 105,7 ha Med den nuværende drift udspredes der 0,9 de/ha. Dette ændres til 1,3 de/ha ved den ansøgte drift. Vurdering. Såvel arealkravet i henhold til landbrugsloven samt harmonikravet er opfyldt for produktionen i dag samt for den udvidede produktion. Da husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser omkring harmonikrav og Plantedirektoratet fører tilsyn hermed, vurderer Stubbekøbing Kommune, at det ikke er relevant at opstille vilkår herfor i godkendelsen. Stalde. Indretningen af staldene efter udvidelse fremgår af bilag 2. Bygningerne fordeles således: Anvendelse Beskrivelse Kapacitet Drægtighedsstald, Bygning 50 Stalden er uisoleret og indrettet til løsgående søer med dybstrøelse i lejeareal og spalter i gødeareal. Søerne fodres holdvis i bokse ( cafeteria-princippet ). Antallet af stipladser er inkl. flyttepladser (flyttehold ca. 65 pladser). 715 stipladser Løbe-/ kontrolstald, Bygning 51 Farestald, Bygning 51 Aflastningsstier, Bygning 51 Smågrisestald, Bygning 52 Poltestald, Bygning 52 Stalden er indrettet med bokse og delvis spaltegulv. Farestalden er indrettet med bokse og delvis spaltegulv. Stierne er indrettet med delvis spaltegulv og enkelte med fast gulv. I smågrisestalden går sogrise beregnet til egen polteproduktion. Stalden er indrettet med delvis spaltegulv og overdækket lejeareal. Grisenes gennemsnitsvægt er 20 kg. Stalden er indrettet med delvis spaltegulv. Grisenes gennemsnitsvægt er 55 kg. 498 stipladser 384 stipladser 30 stipladser 200 stipladser 270 stipladser Besætningen kører i ugehold. Husdyrgødningen håndteres som gylle og dybstrøelse. Ventilationsanlæg. Drægtighedsstalden er med naturlig ventilation med gardiner i siden og temperaturstyret lyskip. Både de eksisterende fare- og løbestalde og de nye stalde er indrettet med mekanisk undertryksventilation med diffust luftindtag gennem loftfladen. I ansøgningsmaterialet oplyses anlægget som værende driftsikkert med en god energieffektivitet. Det forventede årlige energiforbrug til ventilation er på ca. 380.100 kwh.

Udsugningsafkastene er placeret i tagfladen med 9 afkast på den nordvendte tagflade og 6 afkast på den sydvendte. I tilbygningen til staldene etableres der 3 afkast i den nordvendte tagflade og 2 afkast i den sydvendte. I alt er der 15 afkast på den eksisterende stald, hvilket øges til 20 afkast efter udvidelsen. Den maksimalt udsugede luftmængde angives til ca. 13.000 m 3 /h pr. afkast. Opbevaring og forarbejdning af foder. Al foder, der anvendes i produktionen, bliver blandet på ejendommen. Der anvendes vådfoder, som fremstilles i foderladen i den nordlige ende af bygning 50 (drægtighedsstald). Her er der endvidere en begrænset kapacitet til opbevaring af korn. Se bilag 1. Det nuværende foderforbrug er i ansøgningsmaterialet angivet til 1.546,36 ton pr. år. Efter udvidelsen forventes et foderforbrug på 2.128,98 ton pr. år. I forbindelse med behandling af sygdomme hos svinene kan der blive anvendt tilsætningsstoffer i foderet i form af medicin, vitaminer og mineraler. Disse produkter vil kun blive anvendt kortvarigt og kun efter anvisning fra dyrlægen. Der anvendes kun stoffer, der er godkendt til formålet og kun i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til dyrenes sundhed. Transport. Antallet af transporter til og fra svineproduktionen er opgjort til følgende: Nuværende produktion Antal transporter pr. år Ansøgt produktion Antal transporter pr. år Foder 130 142 Afhentning af smågrise 52 52 Udbringning af gylle til marker 0-100 0-100 Dybstrøelse fra stald til mark 51 70 Handelsgødning 0 0 Afhentning af døde dyr 52 52 Afhentning af slagtesøer 52 52 I alt 337-437 368-468 Størstedelen af gyllen udbringes med selvkørende gylleudlægger og pumpes ud i slanger direkte fra gylletanken, hvorved antallet af transporter begrænses meget. Det tilstræbes, at alle transporter gennemføres indenfor tidsrummet kl. 6 18. Vurdering. I gennemsnit vil der være én transport dagligt til/fra svineproduktionen. Antallet af transporter ændres ikke betydeligt som følge af udvidelsen af produktionen. Transporterne vil foregå ad indkørslen fra Orevej, således at Næsgård Agerbrugsskole ikke berøres, ligesom antallet af berørte beboelser er få ved anvendelse af denne adgangsvej til svinestaldene. Samlet vurderer Stubbekøbing Kommune, at realiseringen af projektet ikke vil medføre trafikale- eller støjmæssige gener fra transporterne for omkringboende.

Placering af brændstoftanke. Følgende brændstoftanke findes i forbindelse med Næsgård Multisite A/S: Tank Anvendelse Volumen År Fabrikat Tanknr. Placering 1 Diesel 1.200 l 2002 ROUG 125068 Overjordisk, udendørs tank. Opstillet ved gavlen af drægtighedsstalden (bygning 50). Anvendes til diesel til minilæsser. 2 Petroleum 1.500 l 1999 ROUG 88643-01 Overjordisk, indendørs tank placeret i foderladen (bygning 50). Anvendes til petroleum til varmekanon. Vurdering. Brændstoftankene er af godkendt type, og de er begge anmeldt til Stubbekøbing Kommune. Kommunen har endvidere modtaget kopi af tankattesterne på tankene. Da opstilling og anvendelse af brændstoftanke reguleres efter olietankbekendtgørelsen (pt. bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005), vurderer Stubbekøbing Kommune, at det ikke er relevant at opstille vilkår herfor i godkendelsen. Vandforsyning. Svineproduktionen forsynes med vand fra Næsgård vandværk. Det årlige vandforbrug anslås til i alt 5.926,5 m 3 ved den nuværende produktion samt 8.163,5 m 3 ved den udvidede produktion. Forbruget fordeles som følgende: Nuværende produktion Ansøgt produktion Drikkevand Drikkevandspilspild Vaskevand Drikkevand Drikkevand- Vaskevand Søer 5.134,5 m 3 0 m 3 357 m 3 Søer 7.090,5 m 3 0 m 3 493 m 3 Smågrise 72 m 3 9 m 3 12 m 3 Smågrise 96 m 3 12 m 3 16 m 3 Slagtesvin 276 m 3 48 m 3 18 m 3 Slagtesvin 368 m 3 64 m 3 24 m 3 I alt 5.482,5 m 3 57 m 3 387 m 3 I alt 7.554,5 m 3 76 m 3 533 m 3 Spildevand. I forbindelse med vask af staldene, vil der forekomme processpildevand. Vandet opsamles i stalden og ledes ud med gyllen. Mængden af processpildevand indgår i beregningen af den tilstrækkelige opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning. Der forekommer sanitært spildevand fra mandskabsrummene i staldene. Spildevandet ledes til en 2.000 l hustank, hvorfra der er afløb til nedsivningsanlæg. Nedsivningsanlægget ligger umiddelbart vest for svinestaldene. Stubbekøbing Kommune har meddelt tilladelse til nedsivning af spildevand d. 10. juli 1998 i forbindelse med etableringen af staldene. Ved den ansøgte udvidelse af staldene sker der ingen ændringer i spildevandsforholdene. Vurdering. Da nedsivningen af spildevand reguleres efter tilladelsen meddelt d. 10. juli 1998, og da der ikke sker ændringer i spildevandsforholdene i forbindelse med udvidelsen af produktionen, vurderer Stubbekøbing Kommune, at der ikke er grundlag for at stille særlige vilkår for håndteringen af det sanitære spildevand i godkendelsen.

Skadedyrsbekæmpelse. Fluer bekæmpes med udsætning af rovfluer efter anvisninger fra Statens Skadedyrsbekæmpelser. Vurdering. Stubbekøbing Kommune vurderer, at godkendelsen bør indeholde et vilkår om at skadedyrsbekæmpelse skal foretages i overensstemmelse med retningslinier udstedt af Statens Skadedyrsbekæmpelse. Endvidere bør der medtages vilkår om at opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Opbevaring og håndtering af kemikalier og sprøjtemidler. Ansøgningsmaterialet indeholder ingen oplysninger om, hvorledes opbevaring og håndtering af kemikalier og sprøjtemidler foregår. Der forventes kun at være en opbevaring af mindre mængder kemikalier og sprøjtemidler i svineproduktionen. Driften af ejendommens agerjord foretages pt. af Næsgård Avlsbrug. Vurdering. Stubbekøbing Kommune vurderer, at godkendelsen bør indeholde vilkår, der sikrer en miljømæssig forsvarlig opbevaring af sprøjtemidler og kemikalier samt påfyldning og rengøring af marksprøjten: - Kemiske bekæmpelsesmidler skal opbevares i lukket rum, med tæt gulv og uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Rummet skal desuden være forsynet med opkant, der sikrer, at eventuelt spild svarende til indholdet af den største beholder, der opbevares i rummet - kan opsamles. Midler, der er klassificeret som Giftige eller Meget giftige, skal opbevares aflåst. Der må ikke samme sted opbevares foderstoffer, lægemidler eller levnedsmidler. - Påfyldning og vask af sprøjteudstyr skal foretages på et areal, hvor der ikke er mulighed for afledning til hav, sø eller vandløb via f.eks. rør eller dræn. - Med henblik på at undgå risikoen for tilbagesug ved påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler, må der ikke suges vand direkte fra en brønd/boring, et vandløb eller en sø til sprøjteudstyret. Opbevaring og håndtering af husdyrgødning. Gødningen fra svinene håndteres som gylle, med undtagelse af gødningen fra hvilearealet i drægtighedsstalden, hvor der er dybstrøelse. I ansøgningsmaterialet er der foretaget en beregning af gødningsproduktionen på grundlag af normtal fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret (2003). Gødningsproduktionen er beregnet til følgende: Nuværende produktion Ansøgt produktion Gylle, m 3 pr. år 4.251 m 3 5.853 m 3 Dybstrøelse, ton pr. år 735 ton 1.015 ton Fare-, løbe-, og polteafdelingen er indrettet med træk og slip til håndtering af gylle. I drægtighedsstalden er der dybstrøelse og linespil. De nye tilbygninger til staldene indrettes på samme vis. Al

pumpning og håndtering af gylle foregår i lukkede rørsystemer. Gyllen ledes via en forbeholder til gyllebeholderne. På ejendommen er der én gyllebeholder på 4.500 m 3. Der opføres en ny gyllebeholder på 3.000 m 3. Efter udvidelsen er der følgende opbevaringsanlæg for flydende husdyrgødning: Anlæg Rumfang i m 3 Opført Gyllebeholder 4.500 1998 Fortank 20 1998 Gyllekanaler 580 1998 /? Ny gyllebeholder 3.000? I alt 8.100 Den samlede opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning er 8.100 m 3, hvilket svarer til 16,6 måneders produktion efter udvidelsen af produktionen. Ansøgningsmaterialet indeholder ingen beskrivelse af, hvilken type overdækning gyllebeholderne forsynes med. Imidlertid er det ved kommunens miljøtilsyn med den nuværende produktion konstateret, at den eksisterende gyllebeholder har overdækning bestående af flydelag samt at der regelmæssigt føres logbog for flydelagets tilstand jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser. Ved den eksisterende gyllebeholder er der etableret et befæstet areal, som anvendes ved fyldning af gyllevogn. Arealet har fald mod en pumpebrønd, hvorfra evt. spild af gylle kan pumpes til gyllebeholderen. Gylle udbringes med selvkørende gylleudlægger, hvor gyllen pumpes ud i slanger direkte fra gylletanken. Gyllen udbringes indenfor en begrænset tidsperiode, og så vidt muligt indenfor normal arbejdstid. Øvrig pumpning og håndtering af gyllen foregår altid indenfor normal arbejdstid. Dybstrøelse med et tørstofindhold på min. 30% opbevares i markstak. Vurdering. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat krav til udførelse, dimensionering, overdækning m.v. til både opbevaringsanlæg for husdyrgødning og markstakke med dybstrøelse. Stubbekøbing Kommune vurderer, at der derfor ikke er grundlag for at stille vilkår hertil i godkendelsen. Efter udvidelsen af produktionen vil der være en opbevaringskapacitet til 16,6 mdr. gødningsproduktion, hvilket Stubbekøbing Kommune vurderer, er fuldt tilstrækkeligt til at overholde gældende krav til udbringning af gyllen. Omrøring af gyllen i gyllebeholderne kan give anledning til lugtgener. For at begrænse evt. gener er det væsentligt, at gyllehåndteringen i forbindelse med udbringningen varer så kort tid som muligt. Stubbekøbing Kommune vurderer, at godkendelsen bør indeholde et vilkår, der præciserer, at omrøring af gyllen må kun foretages umiddelbart inden udbringningen. Med udgangspunkt i placeringen af opbevaringsanlæggene for husdyrgødning i forhold til nabobeboelser vurderer Stubbekøbing Kommune, at det ikke vil være nødvendigt derudover at stille skærpede vilkår, da husdyrgødningsbekendtgørelsen allerede fastsætter krav til opbevaring og udbringning af husdyrgødningen. Med hensyn til udbringningen af gylle bør der stilles følgende vilkår:

- Den producerede gylle må kun udspredes på de udbringningsarealer, der er vist på kortbilaget i VVM-redegørelsen. Forventet ammoniakfordampning og udskillelse af fosfor. Ansøgningsmaterialet indeholder en beregning af det forventede ammoniaktab fra stald, lager og mark samt den forventede fosforudskillelse. Beregningerne er foretaget dels for den nuværende produktion dels for den udvidede produktion. Beregningerne er foretaget i Landscenterets regneark, version 1.7 (2004), og der er brugt standardtal i nudrift og tilsætning af fytase efter Landsudvalget for Svin s normer for udvidelsen. Beregningerne fremgår af nedenstående skema. Nuværende produktion Ansøgt produktion NH 3 -fordampning total kg/år NH 3 -fordampning % af total NH 3 -fordampning total kg/år NH 3 -fordampning % af total Staldtab 3.544 87 4.800 87 Lagertab 547 13 741 13 Marktab 0 0 0 0 Samlet NH 3 -tab 4.090 kg/år 100 % 5.542 kg/år 100 % Beregningerne viser, at NH 3 -fordampningen øges med 1.452 kg/år efter udvidelsen af dyreholdet samt at den procentvise fordeling af NH 3 -fordampningen mellem stald og lager ikke ændres ved udvidelsen af dyreholdet. N-mængden ab lager er ved det nuværende dyrehold beregnet til 26.783 kg N, og ved det udvidede dyrehold er N-mængde ab lager beregnet til 36.332 kg N. Den samlede fosforudskillelse er med det nuværende dyrehold beregnet til 7.418 kg P/år. Med det udvidede dyrehold er den beregnede fosforudskillelse på 7.762 kg P/år. Med et udspredningsareal på 287,8 ha bliver P-tildelingen 25,8 kg P/ha med det nuværende dyrehold og 27 kg P/ha med det udvidede dyrehold. Vurdering. Ifølge Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 744 af 19. juli 2005 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2005/2006 skal udnyttelsesprocenten for kvælstof i svinegylle være mindst 75%. Beregningerne viser, at langt hovedparten af NH 3 -fordampningen hidrører fra stalden. Storstrøms Amt ønsker følgende vilkår indføjet i godkendelsen: - Ud over de lovpligtige 6% efterafgrøder, skal frøgræsarealet øges fra de nuværende 28,4 ha til 32 ha. Desuden skal der dyrkes efterafgrøder efter vinterhvede på 16 ha, jf. beregning i bilag 13 i bilag til VVM-redegørelse. - Ved hjælp af bedst mulig fodrings- og anden teknologi skal det sikres, at der ikke udbringes mere end 26,9 kg P/ha/år med husdyrgødningen. - Til dokumentationen, overfor miljømyndigheder, vedrørende udbringning af fosfor skal der udarbejdes årlige regnskaber for til- og fraførsel af fosfor på bedriftsniveau.

Oplysninger om valg af bedst tilgængelige teknik. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal den, der påbegynder eller udøver virksomhed, som kan give anledning til forurening, træffe foranstaltninger til at forebygge eller begrænse forureningen ved kilden (renere teknologi). I ansøgningsmaterialet er der redegjort for forbruget af råvarer, energi, vand m.v. samt anvendelse af mindst forurenende teknologi på forskellige områder. Her kan nævnes: - De nye stalde udføres som tilbygninger til de eksisterende stalde og i samme materialer og udformning, således at de ikke visuelt adskiller sig fra det øvrige byggeri. - Farestalden indrettes med delvis spaltegulv, hvilket bl.a. medfører en mindre fordampning af ammoniak. - Drægtighedsstalden har naturlig ventilation, hvorved ventilationen i denne stald ikke bidrager til støjbidraget. - Ventilationsanlægget på de øvrige stalde har en moderne styring med en lavt elforbrug. - Gylle udbringes med selvkørende gylleudlægger. Dette medfører mindre trafik og støj omkring bygningerne i forbindelse med udkørslen af gylle. Ansøgningsmaterialet indeholder ikke konkrete forslag til indsatsområder for renere teknologi, ligesom det ej heller fremgår, om der er aktuelle planer om at indføre miljøstyring i produktionen. Vurdering. Stubbekøbing Kommune vurderer umiddelbart, at Næsgård Multisite med fordel kunne systematisere miljøindsatsen ved indarbejdning af et miljøstyringssystem. Ved valg af nye produkter i bygge- og driftsfasen, bør der tages højde for bedst tilgængelige teknologi. Der kan i den forbindelse henvises til BAT-byggeblade udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret. På nuværende tidspunkt er der udsendt følgende BAT-byggeblade omhandlende reducering af ammoniakfordampning og lugt: - Køling af kanalbund + linespil, nr. 106.01.51 (drægtige søer) - Faresti med delvist spaltegulv, nr. 106.02-51 (diegivende søer) - To-klimastald med delvist spaltegulv, nr. 106.03-52 (smågrise) - Delvist spaltegulv, nr. 106.04-52 (slagtesvin) - Delvist spaltegulv med skraber og køling af gylle, nr. 106.04.53 (slagtesvin) - Luftvasker med syre, rensning af 60 procent afgangsluft, nr. 106.04-58 (slagtesvin)

4. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger. Støj. Produktionen på ejendommen medfører forskellige aktiviteter, der giver et støjbidrag til omgivelserne. En del af bidraget er af midlertidig karakter f.eks. transport til og fra ejendommen. Det permanente støjbidrag kommer fra ventilationsanlægget. Vurdering. Støj fra svinefarme stammer hovedsageligt fra stationære maskiner og landbrugskøretøjer. Disse gener bør primært afhjælpes i planlægningsfasen nemlig ved at placere anlægget i en passende afstand fra naboer. Produktionsanlæggets forventede placering vurderes at være i en god afstand til nabobeboelser, og det vil derfor ikke være nødvendigt med skærpede støjkrav, idet det vurderes, at anlægget vil kunne overholde de vejledende støjkrav for området. Miljøstyrelsen anbefaler, at støjkravene for landbrugsvirksomheder tager udgangspunkt i de i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 nævnte støjgrænser for områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at følgende tiltag kan forebygge støjgener fra ventilatorer: - Lave omdrejningstal (frekvenstal) - Lydisolerende beslag - Isolering af ventilationskanaler og skorstene Følgende vilkår bør således indgå i godkendelsen: Bidraget fra staldene sammenlagt med bidraget fra husdyrbrugets øvrige aktivitet - målt udendørs - til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a) må i intet punkt i skel til nabobeboelse overstige nedenfor anførte værdier: Dag Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 55 db (A) Lørdag kl. 07.00-14.00 55 db (A) Lørdag kl. 14.00-18.00 45 db (A) Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 45 db (A) Aften Alle dage kl. 18.00-22.00 45 db (A) Nat Alle dage kl. 22.00-07.00 40 db (A) Maksimalværdien af støjen må om natten ikke overstige 55 db (A). De anførte grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau skal i dagperioden kl. 07.00-18.00 overholdes indenfor det mest støjbelastende tidsrum på 8 timer (lørdag dog indenfor henholdsvis 7 timer i perioden fra 7.00-14.00 og 4 timer i perioden fra 14.00-18.00), i aftenperioden kl. 18.00-22.00 indenfor den mest støjbelastende time og i natperioden indenfor den mest støj-belastende halve time.

Som led i egenkontrollen skal virksomheden, såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt dog højst 1 gang årligt, f.eks. ved velbegrundede naboklager, lade udføre og bekoste støjmålinger eller beregninger til kontrol af, at vilkårene er opfyldt. Målinger kan forlanges gentaget ved vilkårsoverskridelser Støjmålingerne/-beregningerne skal udføres af et af tilsynsmyndigheden på forhånd godkendt laboratorium. Støjmålinger/beregninger skal udføres i henhold til vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder. Støjmålinger/beregninger skal gennemføres af et laboratorium, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre Miljømålinger ekstern støj. Måleprogram og målemetode skal forelægges tilsynsmyndigheden til godkendelse, inden målingerne udføres. Målingerne/beregningerne skal foretages i de mest støjbelastede steder udenfor ejendommen og være ledsaget af oplysninger om de driftsomstændigheder, hvorunder de er fremkommet. Luft og lugt. Ansøger har redegjort for det forventede staldlugtbidrag fra såvel den nuværende produktion som den udvidede produktion. Beregningerne kan ses i bilagsdelen til godkendelsen. Lugtbidraget er beregnet udfra Vejledende retningslinier om lugt og begrænsning af gener fra stalde ; 2. udgave; af Miljøcenter Fyn / Trekantområdet. Vejledningen er baseret på praktiske erfaringer med løsning af lugtproblemer, samt erfaring med anvendelse af danske og tyske undersøgelsesresultater og retningslinier for begrænsning af lugtgener fra dyrehold. Det skal hertil bemærkes, at vejledningen ikke er officielt anerkendt af hverken Miljøstyrelsen eller Landbrugets Organisationer. Det er dog Stubbekøbing Kommunes vurdering, at vejledningen giver et godt fingerpeg om lugtudbredelsen og dermed behovet for eventuelle lugtreducerende foranstaltninger. Ifølge vejledningen kan der beregnes et konsekvensområde, udenfor hvilket staldanlægget under normale drifts- og vejrforhold ikke forventes at føre til lugtgener. Desuden kan det udfra beregnede geneafstande skønnes, hvornår der er behov for at kræve lugtbegrænsende foranstaltninger. Konsekvensområde og geneafstande er aflæst til følgende: Eksisterende svineproduktion Aflæst Faktisk afstand geneafstand Boligområde i byzone samt sommerhusområde 388 m > 3.000 m Byzoneområde i øvrigt samt landsby eller landzoneområde med samlet bebyggelse 218 m > 1.500 m Konsekvensområde Ca. 500 meter Boliger i landzone uden for landsby og uden for samlet bebyggelse 122 m 230 m

Udvidet svineproduktion Aflæst Faktisk geneafstand afstand Boligområde i byzone samt sommerhusområde 464 m > 3.000 m Byzoneområde i øvrigt samt landsby eller landzoneområde med samlet bebyggelse 261 m > 1.500 m Konsekvensområde Ca. 600 meter Boliger i landzone uden for landsby og uden for samlet bebyggelse 146 m 205 m Lugtgener fra staldanlæg kan forebygges og reduceres ved, at der holdes en god staldhygiejne og drift. De væsentligste faktorer, der reducerer dannelsen og fordelingen af lugtforurenende stoffer fra husdyrbrug, er følgende: - Kort opholdstid af gødning i staldene. - Tørt lejeareal og tørre flader generelt. - Lav lufthastighed over fugtige flader. - Mindre spalteareal / delvist spalteareal, d.v.s. mindre fordampning af gødning fra gyllekanaler. - Påvirkning af især poltenes adfærd, som f.eks. i perioder med høje temperaturer ændrer adfærd og afsætter gødning i lejearealet med deraf følgende øget lugtmængde. Periodevis overbrusning i stierne kan normalisere svinenes adfærd. - Opadrettet luftafkast placeret over tag. - Eventuelle ændringer i fodersammensætning. Der vil endvidere være et lugtbidrag fra gyllebeholderne, i forbindelse med håndtering og udbringning af gylle. Arbejdet foretages indenfor en begrænset tidsmæssig periode, og så vidt muligt indenfor normal arbejdstid. Gyllebeholderne har overdækning i form af flydelag af halm. Vurdering. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at flere af de ovenfor nævnte faktorer til begrænsning af lugtgener fra stalde er medtaget i planlægningen af projektet. Følgende punkter nævnes konkret: - Delvist spalteareal - Gyllebeholderne forsynes med et effektivt flydelag - Ejendommen er beliggende frit. Der er mere end 200 m til nærmeste nabo og 1,5 km til nærmeste samlede bebyggelse i landzone. Lokaliseringen af produktionen, hvor husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til følsom anvendelse overholdes med god margin, betyder, at der som udgangspunkt ikke er behov for særlige tiltag til begrænsning af lugtgener. Beregningen af lugtemission fra staldene viser, at afstandene til forureningsfølsomme områder ligger udover de beregnede geneafstande. De nærmeste nabobeboelser vil i periode med nordlig og nordøstlig vind kunne registrere lugt fra staldene dog ikke i et omfang, der vurderes at kræve lugtbegrænsende foranstaltninger.

Følgende vilkår bør indgå i godkendelsen: - Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for ejendommens areal, der af tilsynsmyndigheden vurderes som værende væsentlige. - Ventilationsanlæg på såvel nye som eksisterende bygninger skal udføres således, at der ikke opstår væsentlige luft- eller støjgener for de omkringboende. Staldventilatorer skal renholdes og justeres efter behov. - Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende lugt fra ventilation af stalde er velbegrundede, skal virksomheden lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af afkastluften, således at lugtgenerne udenfor staldene formindskes. - Såfremt der opstår lugtgener i forbindelse med udbringningen af gylle, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være til væsentlig gene for omkringboende, kan tilsynsmyndigheden stille krav om, at der ikke må udbringes gylle på lørdage samt søn- og helligdage. Støv. Ansøgningsmaterialet indeholder ingen beskrivelser af støvende processer eller arbejdsgange i svineproduktionen. Vurdering. Det vurderes, at såfremt Arbejdstilsynets grænseværdi for organisk støv overholdes i staldene, vil der ikke forekomme støvgener i omgivelserne. Affald. Der fremkommer forskellige typer affald fra produktionen: Døde dyr Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse Mindre svin opbevares i en container, Afhentes af DAKA der står køligt. Søer op- bevares på overdækket trailer. Medicinrester, tommer medicinflasker, brugte kanyler Egnede beholdere i samme rum som køleskabet til medicin er placeret. Returneres til dyrlæge Dagrenovation Sæk Afhentes af den kommunale indsamlingsordning Der forventes kun at forekomme mindre mængder af farligt affald i form af spildolie, sprøjtemiddelrester eller emballage fra svineproduktionen. Driften af ejendommens agerjord foretages pt. af Næsgård Avlsbrug.

Vurdering. Affald skal opbevares, håndteres og bortskaffes i henhold til kommunens regulativ for erhvervsaffald. Dette er regler, der gælder for alle virksomheder, og de behøver således ikke fremgå af individuelle godkendelser. Følgende forhold er dog ikke beskrevet specifikt i regulativet, og det bør derfor indgå som vilkår i godkendelsen: - Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal bortskaffes til en autoriseret destruktionsanstalt og opbevares således, at der ikke opstår hygiejniske ulemper inden afhentningen. - Farligt affald, herunder spildolie, oliefiltre, akkumulatorer m.v. skal opbevares under tag, på fast, tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen skal desuden være forsynet med opkant, og have en opsamlingskapacitet til en mængde svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder til flydende affald. Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, 18, skal alle godkendelsespligtige virksomheder føre register i form af stamkort over det producerede affald. Det behøver derfor ikke indgå som et vilkår i godkendelsen. Egenkontrol. Ansøger foreslår følgende vilkår som en del af egenkontrollen: Forbruget pr. år af foder, energi og vand opdelt i de typer, der er nævnt i nedenstående tabel: EKSEMPEL FOR TYPER MÆNGDE PR ÅR Foder i alt tons Eget korn tons Indkøbt korn tons Sojaskrå / tilskudsfoder tons Andre fodermidler tons Færdigfoder blanding 1 tons Færdigfoder blanding 2 tons Energi El: opvarmning, foderfremstilling, udfodring, ventilation, belysning m.m. kwh Olie: opvarmning eller udtørring af stalde liter Vand Anvendt i husholdningen m 3 Vask af stalde og maskiner m 3 Drikkevand, marksprøjtning o.l. m 3 Transporter til og fra ejendommen Foder stk. Grise stk. Gylle stk.