Incitaments-konference Kan vi og vil vi være med til at realisere guldåren i den grønne banan? Dansk Industri d. 15. november 2013 v/ formand Steffen Husted Damsgaard
A - medlemmer Danmarks Apotekerforening C - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Viborgegnens Landdistriktsråd 2012 Landsbyerådet i Brønderslev Kommune Landsbygruppen Thy Ikast-Brande Landdistriktsråd Tønder Kommunes Landdistriktsudvalg Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Aabenraa Kommune Assens Kommune Billund Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Frederikshavn Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Kalundborg Kommune Lemvig Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg Kommune Slagelse Kommune Struer Kommune Sønderborg Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerlands Kommune Ærø Kommune D medlemmer Ca. 150 landsbyer og lokalråd
Mission Praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden og erfaring til gavn for landdistrikter og yderområder Vision
Forudsætninger for lokal udvikling Basale rammevilkår (stat, region, kommune) Stedbundne forudsætninger Kompetencer eller stærke klynger Lokal udvikling Lokalsamfundets / iværksætternes egen indsats
Vigtige basale rammevilkår for udvikling (stat, region, kommune) Fysisk Bosætning Uddannelsesmuligheder Erhvervsudvikling/ Jobskabelse Infrastruktur/ Tilgængelighed Tryghed/ Sundhed
Hvad kalder vi begreberne i?? Yderområder Større geografisk område / flere kommuner Inkl. mindre og større byer Landdistrikter Flere typer landdistrikter Alle områder udenfor de større byer HUSK: vores egen centrum kan godt være andres yderområde..!
Hvad siger befolkningen i landdistrikterne? Langt størstedelen af lokalbefolkningen går ind for grøn energi! Vi skal have mere grøn energi gerne flere vindmøller! gerne mere biogas! gerne større landbrugsproduktion hvis det er bæredygtigt! En del af lokalbefolkningen er dog skeptiske: Vindmøllerne eller biogasanlægget skal bare ikke være tæt på mig og min bolig!
Hvad er grunden til eller fordommene bag de negative udsagn? Vindmøller fylder meget i landskabet visuelt. Baseret på folks egne oplevelser med vindmøller. Frygt for daglige visuelle gener og værditab på ejendom. Frygt for det ukendte! (fx lavfrekvent støj som er meget omdiskuteret) Foreninger og sammenslutninger der ikke ønsker vindmøller Mediernes omtale af vindmøller. Frygt for ejendomsværditab Ingen ønske om at ganske få personer scorer hele kassen. Store husstandsvindmøller! (Fremskridt eller tilbageskridt til de gamle små møller?) Biogasproduktion lugter pga. affald og gylle. Biogas kan være farlig! Biogasanlæg er store og fylder meget i landskabet.
Er der et potentiale samfundsmæssig? Stort potentiale i vindenergi især i kystnære kommuner / landdistrikter På sigt også større økonomisk potentiale i off shore vindmøller. Samfundsmæssig lille potentiale i husstandsvindmøller. Potentiale i at lave biogas af gylle. Stort potentiale i kommuneslam og andre affaldsprodukter til biogasproduktion sammen med gylle. Stort potentiale i organisk husholdningsaffald til biogasproduktion Er der potentiale lokaløkonomisk? Lokal ejerskab (20-100 %) af vindmøller er generelt en god forretning. Grøn ordning for store vindmøller. (Delvis gavn lokalt) Lokale anparter eller tilskud til lokalråd skaber økonomisk råderum. Ejerskab af husstandsvindmøller giver god husstands-økonomi. Biogas kan give lav fjernvarmepris lokalt. Lokale arbejdspladser på biogasanlæg og flere i landbruget.
Hvad mener? Overvejende positiv indgangsvinkel til vindmøller. Der er behov for at få yderligere fokus på fakta omkring kendte gener. Der er behov for at få fokus på påståede eller eventuelle gener (fx lavfrekvent støj) Vindmøller en dynamo i fremtiden for at skabe midler til lokaludvikling. Vindmøller bør opstilles hvor der kan opnås stor lokal accept. Helt eller delvis lokal ejerskab skal tilstræbes. (20-100 %) (Hvide Sande, Hanstholm, Thyborøn osv.) Hvad med off shore vindmøller og lokal ejerskab? Positiv indgangsvinkel til biogasproduktion Biogasproduktion reducerer lugtgener ved gyllen når den udbringes. Biogasanlæg skaber arbejdspladser og en gas der kan gavne i lokalområdet fx i fjernvarme. Biogas omsætter affald, herunder kommuneslam etc. til gødning
VINDMØLLER De første erfaringer med lokal udbytte / almennyttig ejerskab Fjaltring som landsby i Lemvig Kommune havde ejerandele i vindmølle i nærheden af landsbyen. Vindmøllen generede indtægter til brug for lokaludviklingen i området. Der findes også andre erfaringer fra tiden med de første vindmøller. Enkelte fremhævede elementer under nuværende lovgivning 20 % af anparter tilbudt borgere inden for 4,5 km radius + kommunen Midler i Grøn Ordning (kr. 88.000,- pr MW opstillet) Erstatningsordning i særlige tilfælde?? Andre nye tiltag der sikrer bredere ejerskab. Eventuelle muligheder for lokal ejerskab Erhvervsdrivende fonde Kommunal ejerskab Vindmøllelaug
VINDMØLLER Eksempel på fordeling af Grøn Ordning (80 % lokal 20 % generelt) Fjaltring Renovering af Købmandsforretning tilhørende gæstehuset 380.000,00 Fjaltring. Samlet i alt 380.000,00 Bøvling Lokal Udviklings Plan (LUP) + sundhedshusprojekt 100.000,00 Bøvling. Samlet i alt 100.000,00 Konsulentfirma 96 Konsulenttimer á 500,00 48.000,00 15 Sekretærtimer á 250,00 3.570,00 Konsulentfirma Samlet i alt 51.570,00 Total 2.390.580,00 Nees Skalstrup Renovering af Nees Forsamlingshus 106.890,00 Renovering af Skalstrup Forsamlingshus 506.140,00 Etablering/renovering af legepladser 270.000,00 Musikinstrumenter, kor/forsamlinshus 67.600,00 GPS udstyr, foreningen Nissum Fjord 7.580,00 Nees Skalstrup. Samlet i alt 958.210,00 Fåre Renovering af forsamlingshuset 175.000,00 Hjertestarter 20.000,00 Etablering af skov 565.000,00 Fåre. Samlet i alt 760.000,00 Ramme - Bonnet Lydanlæg 72.000,00 Etablering af sti 38.800,00 Plænetraktor 30.000,00 Ramme - Bonnet. Samlet i alt 140.800,00
VINDMØLLER hvordan sikres lokal accept God baggrundsmateriale og arbejde fra kommune og vindmølleaktør God proces omkring kontakt til borgerne. Dialogmøder i lokalområdet arrangeret af vindmølleopstilleren Modeller der øger forståelsen Lokal ejerskab ud over de 20 % som VE-loven foreskriver. (andre afstandskrav) Erhvervsdrivende fond gode eksempler Kommunal ejerskab god, hvis forståelsen lokal er til stede. Lokal Vindmøllelaug hvor lokale anpartshavere står for ejerskabet helt eller i stor udstrækning. Årlig økonomisk bidrag fra ejerkredsen til lokalsamfundet (borgerforening / lokal forening eller fond). Vindmølle-anparter der fra start overdrages til lokalsamfundet (borgerforening / lokal forening eller fond)
BIOGAS hvordan sikres lokal accept blandt nærmeste naboer God baggrundsmateriale og arbejde fra kommune og biogasselskab God proces omkring kontakt til borgerne. Dialogmøder i lokalområdet arrangeret af kommune + biogasselskab Modeller der øger forståelsen At der ikke opstår lugtgener!! Det KAN undgås.! At det er et landsmandsejet andelsselskab frem for at det er et kommercielt energiselskab der ejer biogasselskabet (fx EON) Stærk kommunal involvering. At det lokale affald og kommuneslam bliver råstoffer i biogas. Vis helheden: fx at biogas sænker varmeprisen eller bliver til drivmiddel til lokal transport. De gode eksempler fx Lemvig Biogasselskab.
Opsummering: Ja, landdistrikter og yderområder (den grønne banan) er en del af løsningen, som kan styrke udviklingen i de områder på flere måder. (virksomhedsudvikling, beskæftigelse, bosætning og indtjening) Ja landdistrikterne og yderområder kan og vil være med til at finde løsninger hvis rammerne gør det muligt på en ordentlig måde.
www.landdistrikterne.dk tilmelding nyhedsmail: mail@landdistrikterne.dk
Kommunal planlægning: Traditionel udlagte områder: Ny planlægningstilgang Måske på vej? Zoner: Positiv Neutral Negativ Lad vindmølle aktørerne Komme med forslag til nye Placeringer som opfordres til at indeholde yderligere lokal ejerskab og færre protester.