Patientvejledning. Hammertå

Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientinformation. Hammertå. - Krumme tæer (Digitus malleus)

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Stritører PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Stritører

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE OPERATION FOR HAMMERTÆER

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Korrektion af ar

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi

Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Patientvejledning. Trochleoplastik operation

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter Hofteartroskopi

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Hæmoride. Elastikbehandling

Fjernelse af brystimplantater PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure

Slap hud på overarme. hudreduktion PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)

Patientvejledning. Fjernelse af tidligere isat materiale

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Transkript:

Patientvejledning Hammertå

Mange får med årene problemer med krumme tæer også kaldet hammertå. Det giver smerter som følge af tryk på oversiden af de krumme tæer. Ofte er det nødvendigt at operere en hammertå for at blive smerterne kvit. Hvad er en hammertå? En hammertå er en fejlstilling, hvor tåen er bøjet sammen i det midterste led mellem de små tåknogler. Hammer tæer kan forekomme på alle tæer. Det ses dog sjældent på storetåen. Det er tåens ledbånd og sener, der har trukket sig sammen, og dette får tåens led til at krumme nedad. Med en hammertå kan det gøre meget ondt at gå i almindelige sko, fordi toppen af leddet bliver irriteret af skoen. Hammertæer kan inddeles i to typer de fleksible og de stive. Leddet i den fleksible hammertå kan bevæges og derfor rettes op manuelt. Bliver den fleksible hammertå ikke rettet ud, bliver konsekvensen ofte en stiv hammer tå, hvor leddet ikke kan bevæges. En stiv hammertå kan kræve en operation. Hvorfor får man hammertå? Der er mange årsager til, at man udvikler hammertå. Det kommer ofte med alderen, som led i forfodsnedfald. Op mod 20 % af os får problemer med årene. Kvinder får det fire til fem gange hyppigere end mænd. Hammertå kan dannes som følge af forkert fodtøj gennem mange år, men også sukkersyge, leddegigt og visse nervemuskelsygdomme såsom hulfod, Charcot-Marie-Tooth og spastiske lammelser kan give hammertæer. Symptomer på hammertå Det starter ofte med tryk på oversiden af de krumme tæer, hvilket giver smerter ved almindelig gang og dannelse af hård hud, hvor der er tryk. Der kan også være smerter fra tæernes spidser. Tæerne kan også støde sammen og give trykmærker. 2

Rulleben Fodrodsknogler Mellemfodsknogler Hælben Bådben Kileben Tåknogler Terningeben Hælben Fodrodsknogler Rulleben Terningeben Bådben Roddled Kileben III Kileben II Kileben I Grundstykke Mellemstykke Yderstykke Mellemfodsknogler Grundled Grundstykke Yderstykke Tåknogler Fodens anatomi 3

Behandling af hammertå Hvis hammertåen stadig er fleksibel, kan man komme langt med øvelser og sko, hvor der er plads til tæerne. Er det ikke nok, er en stiv forfodsgænge en mulighed. Ved en stiv hammertå kan man lave aflastningsindlæg og stiv forfodsgænge. End videre kan der laves specifikke aflastninger for de enkelte tæer efter behov. Operation for hammertå En operation af hammertåen kan være nødvendig for at opnå tilstrækkelig lindring. Operationen kan udføres på forskellig vis afhængig af forholdene. I de lette tilfælde kan man nøjes med at skære senerne over, hvilket er et let og skånsomt indgreb. I de sværere tilfælde, må man fjerne mellemleddet i tåen. Leddet rettes ud og holdes evt. på plads med en metaltråd i fire uger, og tåen er herpå stiv. Ofte suppleres med forlængelse af strækkesenerne eller overskæring af bøjesenerne til tæerne. Hvis man ikke skærer strækkesenen over ved operationen, kan man opleve, at tåen med tiden kan komme til at stritte opad. Operation kan ikke anbefales, hvis der er nedsat blodforsyning til tæerne / foden. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for hammertå skal du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger din fod / tæer og vurderer omfanget af generne. Ud fra dette for klarer speciallægen dig hvilke behandlings muligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Aftaler I, at en operation for hammertå er det bedste, gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen. Forventninger Formålet med operationen er at lindre smerterne i tåen og rette tåen ud. Der vil være smerter i den første tid. Smerterne aftager gradvist, og du vil kunne gå nogenlunde normalt efter seks til otte uger. Det endelige resultat viser sig først efter ca. tre måneder. Normalt er der stor tilfredshed med operationsresultatet. Da det imidlertid ofte drejer sig om mange forskellige forandringer på hele foden, vil der selv ved et vellykket resultat ofte være andre blivende gener fra foden. 4

Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Du aftaler med speciallægen ved for undersøgelsen, hvordan du skal bedøves til operationen. Du får enten en lokalbedøvelse også kaldet en nerveblokade (blokade), hvor hele eller dele af foden / anklen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Evt. begge bedøvelser kombineret. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Det kan evt. også laves i lokalbedøvelse. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet efter få timer eller umiddelbart efter, hvis du kun har fået lokalbedøvelse. Operation Operationen tager ca. ½ time evt. længere, hvis det drejer sig om flere tæer. Ofte bliver der lagt en nerveblokade (blokade). En blokade ved anklen, betyder, at der gives en indsprøjtning med lokalbedøvelse ind omkring nerverne ned til foden / anklen. Det betyder, at du i de første 12-24 timer vil have nedsat følelse i foden, og dermed virker blokaden smertestillende. Operationen udføres, og der vil ofte være behov for, at leddet holdes på plads med en metaltråd. Spidsen af denne stritter ud i enden af tåen. Den skal sidde i 4-6 uger, indtil leddet er blevet stift. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens slutning. Huden sys sammen, og tåen / foden forbindes. Efter operationen Efter operationen taler du med speciall ægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Er der lavet en stivgørende operation, må du ikke tage smertestillende gigtmedicin (NSAID), da det kan nedsætte knoglehelingen. 5

Du skal efter operationen anvende rummelige sko (fx sandal) eller hælsko. Du må støtte på foden. Har du behov for krykker, kan du låne disse hos os. Efter udskrivelsen Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Forbinding / bad Du aftaler med speciallægen, hvornår du kan fjerne forbindingen og tage bad ofte efter et par dage. Hævelse Du skal forvente at tåen / foden hæver i den første tid. Du skal derfor ligge meget ned de første dage med benet opad for at reducere smerterne og undgå / mindske hævelse. Der kan være noget hævelse af tåen i 3-4 måneder. Arbejde / sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt fra dit job kommer an på, hvilket job du har. Har du stillesiddende arbejde, skal du regne med at være sygemeldt i 1-2 uger, men har du hårdt fysisk arbejde, skal du forvente at være sygemeldt i op til 6-8 uger. Tal med speciallægen om, hvad der er aktuelt for dig. Fjernelse af tråde og opfølgning Trådene skal fjernes efter ca. 12 dage. Du aftaler med speciallægen inden ud skrivelsen, hvornår du skal komme til opfølgning. Metaltråden bliver fjernet efter 4-6 uger i ambulatoriet. Køre bil Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation, har fuld kontrol over foden og kan betjene pedaler normalt. Der går ofte ca. 4 uger. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er sjældent komplikationer til operationen. Men har du nedsat blodforsyning til tæerne / foden, er der større risiko for 6

komplikationer. Det samme gælder, hvis du ryger. Betændelse Der er altid en lille risiko for betændelse. I så fald bliver det behandlet og kan forlænge forløbet, men oftest får det ikke betydning for det endelige resultat. Manglende knogleheling Manglende heling af stivgøringen ses af og til. Dette kan kræve en ny operation. Hvis du ryger, er der stor risiko for, at stiv gøringen ikke heler ordentligt. 7

Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Poulsgade 8, 2. sal DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK - 4100 Ringsted Tlf. +45 5761 0914 ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK - 2100 København Ø Tlf. +45 3817 0700 parken@aleris-hamlet.dk www.aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i kundeservice Vest Øst Mandag - torsdag 8-18 8-18 Fredag 8-15 8-16 Lørdag - søndag Lukket Lukket KNHG 09 KNHG 49 Aleris-Hamlet Hospitaler 10. udgave november 2017. Udarbejdet af MIP/KJK/BMI. Revideres november 2020. Godkendt af kvalitetsledelsen