Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 3 1.1 Uddannelsens formål 4 1.2 Titulatur, varighed og bevis 5 1.3 Ikrafttrædelsesdato 6 1.4 Overgangsbestemmelser 6 1.5 Studieordningens lovmæssige rammer 6 2. Optagelse på uddannelsen 7 2.1. Adgangskrav 7 2.2 Optagelsesbetingelser 7 3. Uddannelsens indhold 7 3.1 Uddannelsens opbygning 7 3.2 Kerneområder 8 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer 13 3.4 Praktik 22 3.4.1. Regler for praktikkens gennemførelse 24 3.5 Krav til det afsluttende projekt 25 3.5.1 Hvad betyder formulerings og staveevner for bedømmelsen 25 3.6 Undervisnings og arbejdsformer 25 3.7 Differentieret undervisning 26 3.8 Studiesprog 26 4. Internationalisering 26 4.1 Obligatorisk studietur 26 4.2 Uddannelse i udlandet 26 5. Prøver og eksamen på uddannelsen 27 5.1 Generelle regler for eksamen 27 5.2 Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer 27 5.3 Øvrige krav om gennemførsel af aktiviteter 27 5.3.1 Obligatoriske læringsaktiviteter: Deltagelsespligt og aflevering 28 5.3.2 Studiestartprøven 28 5.3.3 Studieaktivitetskrav: Førsteårsprøven 28 5.4 Anvendelse af hjælpemidler 28 5.5 Det anvendte sprog ved prøverne 28 6. Andre regler for uddannelsen 29 6.1 Merit og studieskift 29 6.2 Meritaftaler ved overflytning 29 6.3 Dispensationsregler 29 6.4 Orlov 29 2
1. Studieordningens rammer Denne studieordning for professionsbachelor i Digital Konceptudvikling herefter benævnt Digital konceptudvikling er udarbejdet iht. 18, stk. 1 i bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser som er godkendt til udbud af denne uddannelse. Dele af studieordningen er fastlagt af institutionerne i fællesskab, og andre dele er fastlagt af Erhvervsakademiet Lillebælt alene. Fællesdel og institutionsdel Studieordningen består af en fællesdel, der er vedtaget i Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk for uddannelsen, samt en institutionsdel, der fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution. Fællesdelen er indarbejdet i dette dokument og udgøres af pkt. 3.2, 3.3, 3.4 og 3.5. Resten af studieordningen udgør institutionsdelen. Den fælles del er udarbejdet i fællesskab af nedenstående institutioner, som i et tæt samarbejde har forpligtet sig på at sikre national kompetence og ensartet dispensationspraksis. Denne studieordnings fællesdel er fastlagt af følgende institutioner: Erhvervsakademiet Lillebælt Københavns Erhvervsakademi Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Aarhus Fællesdelen er godkendt af Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk aug. 2015. Studieordningen i sin helhed er godkendt af Erhvervsakademiet Lillebælt i henhold til institutionens interne godkendelsesprocedurer 1. aug. 2017. 3
1.1 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling er at kvalificere den uddannede til selvstændig varetagelse af strategisk og forretningsorienteret konceptudvikling primært på digitale platforme i et globalt perspektiv. Uddannelsen kvalificerer endvidere til arbejde inden for digital strategisk udvikling af commerce, design, marketing, og kommunikationskoncepter for interaktive digitale løsninger i et globalt perspektiv. Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i digital konceptudvikling skal opnå i uddannelsen. Den uddannede har: om og kan reflektere over trends, teori og praksis inden for digital konceptudvikling om og kan reflektere over projektledelse, brugerundersøgelse, metode og teknologi i udviklingen og implementeringen af digitale koncepter om og kan reflektere over forskellige former for brugerundersøgelse i relation til videnskabelig metode og videnskabsteori Den uddannede inden for studieretningen Digital Commerce har tillige: viden om og kan reflektere over teoretisk og praktisk strategi og konceptudvikling af digitale handels og serviceløsninger. viden om og kan reflektere over lovgivnings betydning for udvikling af digitale handels og serviceløsninger. Den uddannede inden for studieretningen Digital Design har tillige: viden om og kan reflektere over metoder og teorier inden for udvikling af værdiskabende strategisk digitalt design viden om og kan reflektere over interkulturelle forholds betydning for digital designudvikling som understøtter international branding. er Den uddannede kan: Anvende metoder og redskaber til dybtgående analyse af problemfelter, trends, teori og praksis inden for digital konceptudvikling af handel, design, marketing og kommunikation. Vurdere og argumentere for valg i forhold til løsninger, udviklingsforløb, teknologi og projektledelse Vurdere eksisterende koncepter og formidle løsningsforslag til optimering af disse til samarbejdspartnere og virksomheder Anvende videnskabelige metoder og redskaber til analyse, undersøgelse, test og evaluering af digitale koncepter Reflektere over praksis i relation til problemstillinger i udviklingen af digitale koncepter Den uddannede inden for studieretningen Digital Commerce kan tillige: 4
anvende og mestre metoder til vurdering af udvikling og trends inden for markeder med henblik på strategisk udvikling af digital handel og service. vurdere og begrunde front og backend systemers samspil i relation til et koncepts bæredygtighed og skalerbarhed inden for digital handel og service. Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Den uddannede inden for studieretningen Digital Design kan tillige: udvikle digitale designløsninger og brugeroplevelser under hensyntagen til interkulturelle og internationale problemstillinger. formidle praksisnære designmæssige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Den uddannede kan: Udvikle konceptuelle prototyper på komplekse handelsløsninger, designløsninger, digitalt kampagnemateriale eller andre digitale kommunikationsløsninger. Udvikle strategiske koncepter for kompleks digital handel, design, marketing samt kommunikation Sammenkoble relevante fagligt teoretisk praktiske emner. Samarbejde selvstændigt med andre faggrupper og eksterne samarbejdspartnere om udvikling af digitale koncepter og påtage sig ansvar indenfor rammerne af en professionel etik. Identificere egne læringsbehov og udvikle viden og færdigheder i relation til egen jobprofil. Den uddannede inden for studieretningen Digital Commerce kan tillige: håndtere kompleks strategi og konceptudvikling af digital handel og service Skal selvstændig kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for Digital Commerce Den uddannede inden for studieretningen Digital Design kan tillige: håndtere udvikling af design, som tager udgangspunkt i brugerens oplevelse af serviceniveauet i digitale services. håndtere udvikling af innovative designprocesser samt iværksætte digitale services og kommunikationsløsninger. 1.2 Titulatur, varighed og bevis Titel Den der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Professionsbachelor i digital konceptudvikling. (PBA digital konceptudvikling). På engelsk anvendes titlen Bachelor of Digital Concept Development (BSc Digital Concept Development). Professionsbachelorgraden er i henhold til Kvalifikationsrammen for livslang læring indplaceret på niveau 6. Varighed og maksimal studietid Uddannelsen er normeret til 90 ECTS point. 60 ECTS point svarer til ét års fuldtidsstudier, jf. 9 i BEK nr. 1047 af 30/6/2016: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP bekendtgørelsen). Uddannelser, der har en normeret varighed på op til 120 ECTS point, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Øvrige 5
uddannelser skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus 2 år. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Bevis Erhvervsakademiet Lillebælt udsteder eksamensbevis for professionsbachelor i digital konceptudvikling når uddannelsen er bestået. 1.3 Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2017 og har virkning for studerende, som optages på uddannelsen med studiestart fra og med efteråret 2017. 1.4 Overgangsbestemmelser Studerende, der er indskrevet på tidligere studieordninger, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter den oprindelige studieordning, men kan følge uddannelseselementer udbudt efter den nye studieordning. Der afholdes eksamen sidste gang efter studieordningen fra 2015 i 2017. Studerende, der er optaget på tidligere studieordninger, kan ansøge om at færdiggøre uddannelsen efter denne studieordning, såfremt dette kan lade sig gøre indenfor uddannelsens maksimale ECTS point. Ved fremtidig udstedelse af en ny studieordning, eller ved væsentlige ændringer i denne studieordning, fastsættes overgangsordninger i den nye studieordning. 1.5 Studieordningens lovmæssige rammer For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: LBK nr 935 af 25/08/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser LBK nr 1147 af 23/10/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP loven). BEK nr 1047 af 30/06/2016: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP bekendtgørelsen). BEK nr 1500 af 02/12/2016: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 107 af 27/01/2017: Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 814 af 02/07/2015: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling. Gældende love og bekendtgørelser offentliggøres på www.retsinformation.dk 6
2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Adgangskrav Adgang til uddannelsen forudsætter opfyldelse af adgangskravene som angivet i bilag i Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 2.2 Optagelsesbetingelser Opfyldelse af adgangskravene i stk. 2.1 er nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige for optagelse. Erhvervsakademiet Lillebælt fastsætter og offentliggør nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere til professionsbacheloruddannelsen optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. stk. 2.1. end der er studiepladser til rådighed. Erhvervsakademiet Lillebælt offentliggør sådanne kriterier for udvælgelsen på erhvervsakademiets hjemmeside under hensyntagen til frister krævet af Uddannelses og Forskningsministeriet. 3. Uddannelsens indhold 3.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsen kræver beståede uddannelseselementer svarende til en arbejdsbelastning på 90 ECTS. Et fuldtidsstudium i et semester består af uddannelseselementer, herunder praktikophold, svarende til 30 ECTS. Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer svarende til 60 ECTS obligatoriske uddannelseselementer, 15 ECTS praktik og et bachelorprojekt] på 15 ECTS. Uddannelseselementer 1. sem 2. sem 3. sem Kerneområder Praktik Afsluttende eksamensprojekt Koncept og forretningsudvikling (20 ECTS) Projektledelse (10 ECTS) Redskabsfag (15 ECTS) Studieretninger Digital Design eller Digital Commerce (15 ECTS) 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS I alt ECTS 90 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 90 ECTSpoint. Alle uddannelseselementer, inklusiv bachelorprojekt, evalueres og bedømmes. Når bedømmelsen bestået eller som minimum karakteren 02 er opnået, anses uddannelseselementet for bestået. 7
3.2 Kerneområder Uddannelsens kerneområder udgøres af uddannelseselementer svarende til 60 ECTS og udgøres af nedenstående studieaktiviteter. Koncept og forretningsudvikling Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 20 ECTS Indhold: Koncept og forretningsudvikling, Kommunikation og Marketing Mål: Den studerende skal arbejde med strategisk udvikling af digitale koncepter ud fra værdiskabende forretningsmodeller. Endvidere skal den studerende analysere, udvikle og realisere marketings og kommunikationskoncepter med et strategisk afsæt. Den studerende skal lære at analysere, udvikle og realisere digitale koncepter inden for kommunikation og marketing ud fra et strategisk samt operationelt afsæt. Læringsmål: forretningsmodeller som ramme for værdiskabende konceptudvikling i interkulturelt og internationalt perspektiv discipliner inden for kommunikation og marketing i relation til at konceptudvikle, skabe indhold og værdi discipliner der knytter sig til strategisk arbejde med digital kommunikation og marketing Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: konceptudvikling af digitale løsninger for commerce, design, marketing og kommunikation markedsføring og kommunikation af online og offline løsninger analyse og udvikling af konceptuelle løsninger i relation til kommunikation og marketing Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: branche og kulturbestemte behov samt målformuleringer digitale koncepter til relevante interessenter digitale marketing og kommunikationsstrategier strategisk udvikling, planlægning og gennemførelse af koncepter inden for kommunikation og marketing i et værdiskabende perspektiv 8
Projektledelse Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: Projektledelse A, B Mål: Den studerende skal i forbindelse med udvikling og implementering af digitale koncepter lære at indgå i eller lede et projektteam; dette i relation til eksternt samarbejde i forhold til rammesætning af projektet, internt samarbejde i forhold til teamudvikling samt vurdering og valg af metoder og ressourcer. Læringsmål: projektledelse i relation til projektmetoder, ledelse og styring ved udvikling og implementering af digitale koncepter Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: forhandling, budgettering, projektstyring, teamudvikling vurdering af behov for specifikke kompetencer i tværfaglige grupper Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: strategiske valg ved projektledelse og konceptudvikling etik og identitet som konceptudvikler i projektlederrollen projektets rammer til interessenter i løbet af et projekts cyklus projekt og teamudvikling tilbudsgivning og budgettering 9
Redskabsfag Tidsmæssig placering: 1. seemster Omfang: 15 ECTS Indhold: skabsteori, Teknologi, Brugerundersøgelse og metode Mål: Den studerende skal kunne udføre formative og summative brugerundersøgelser af user experience og af brugeroplevelse og adfærd. Den studerende skal opnå forståelse for videnskabsteoretiske retninger og særligt opnå viden om, hvordan viden skabes samt forstå kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder i relation til videnskabsteori og metodelære. Den studerende skal desuden selvstændigt kunne reflektere over og forstå samspillet mellem menneske, samfund, digitale medier og teknologisk udvikling med baggrund i relevante teorier, metoder og analyser. Læringsmål: summative og formative brugerundersøgelser videnskabsteoretiske retninger og metoder teknologiske trends og deres betydning for digital konceptudvikling Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber ved brugerundersøgelser i relation til analyse af digitale koncepter videnskabsteoretisk tilgang til praktisk problemstillinger udvikling af digitale koncepter baseret på teknologi og værktøjer til fremme af brugeroplevelsen Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: kvaliteten af brugerundersøgelsesmetoder videnskabsteoretisk afsæt for projektdesign relevante digitale trends ud fra et kreativt og strategisk afsæt løsninger inden for brugerundersøgelser videnskabsteoretiske kvalitetskriterier relevante digitale trends udvikling eller optimering af digitale koncepter med afsæt i brugerundersøgelser en videnskabsteoretisk kontekst valg af relevante teknologier og værktøjer inden for digitale koncepter 10
Digital Commerce (studieretning) Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 15 ECTS Indhold: Den studerende skal lære at konceptudvikle digitale commerce og serviceplatforme og skabe eller videreudvikle relevante kommunikationskanaler. Der er fokus på helheden i konceptet gennem strategiske overvejelser, optimering og administration af løsninger. Læringsmål: strategi og konceptudvikling af shops og serviceløsninger udviklingen på internationale markeder for digital commerce teknologier af betydning for konceptudvikling af digital commerce Konceptudvikling i relation til lovgivning på nationalt og internationalt niveau i forhold til marketing, databaser og personfølsomme oplysninger Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: trends inden for udvikling af digital commerce og service at optimere en løsning og anbefale hvilke parametre, der er relevante for et koncept eller webshop Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: virksomheders strategiske udviklingsmuligheder for digital commerce front og backend systemers samspil inden for digital commerce teknologier i form af f.eks. CMS, betalingsformer og platforme strategier i forhold til samspil mellem offline og online aktiviteter for en virksomhed trends inden for udvikling af digital commerce og service konceptuelle løsninger og valg over for interessenter strategi og konceptudvikling af digitale commerce og serviceløsninger strategier for salg og mersalg i relation til måling af brugeradfærd og konvertering Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: projektgrupper med specialister og skabe overblik over en løsnings helhed og dens betydning for salg og indtjening 11
Digital design (studieretning) Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 15 ECTS Indhold: Den studerende skal lære at udvikle strategisk funderede designkoncepter til virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Læringsmål: udvikling af digitale services, der tager udgangspunkt i brugeres behov og interesser hvordan servicedesign anvendes inden for digital commerce, digital reklame og andre former for digital kommunikation brugerinddragende processer i udviklingen af digitale services digitalt design, der kan understøtte international branding og anvendes til brandingformål interkulturelle forholds betydning for digital designudvikling Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: udvikling af digitale brugeroplevelser, herunder interaktions og interfacedesign som bygger på såvel fysiske som grafiske brugergrænseflader under hensyntagen til interkulturelle og internationale problemstillinger udvikling af tværmediale løsninger Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: international branding og interkulturelle forhold praksisnære designmæssige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og bruger udvikling af servicedesign udvikling af innovative designprocesser og iværksættelse af digitale services og kommunikationsløsninger valg af relevante værktøjer til konceptudviklingsprocesser Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: designudvikling strategi og konceptudvikling af designløsninger 12
3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer består af studieaktiviteter svarende til 60 ECTS, og udgøres af nedenstående elementer. Koncept og forretningsudvikling Kerneområde: Koncept og forretningsudvikling Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: Den studerende skal lære at udvikle digitale koncepter, der med afsæt i en forretningsforståelse skaber værdi for afsender og modtager. Undervisningen skal fokusere på konceptuel forbedring eller nyudvikling af virksomheders og organisationers koncepter og løsninger i forhold til lokal og international digital commerce, digitalt design, digital marketing og digital kommunikation. Læringsmål: forretningsmodeller som ramme for konceptudvikling virksomheds og ledelsestrends værdiskabende koncepter i et interkulturelt og internationalt perspektiv roller og jobfunktioner inden for commerce, design, marketing og kommunikation på digitale platforme generelt Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: at arbejde med modeller for forretningsudvikling innovativt og strategisk at fremstille et konceptuelt design med afsæt i værdiskabelse konceptudvikling af digitale løsninger for commerce, design, marketing og kommunikation idéudviklingsmetoder i projektarbejde Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: forskellige branchers behov for digital konceptudvikling med afsæt i forståelse for bruger og marked praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere strategisk og forretningsorienteret digital konceptudvikling Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: udvikling af digitale koncepter Udprøves: 1. semester Porteføljeprøve 13
Projektledelse A Kerneområde: Projektledelse Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Indhold: Den studerende skal lære at indgå i et projektteam i forhold til at udvikle og implementere koncepter og kommunikationsløsninger herunder varetage projektlederrollen. Den studerende skal være i stand til at vurdere og vælge den bedst egnede metode til omstændighederne. Læringsmål: udviklingsmetoders betydning for teamarbejde og projektet projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi salg og forhandling af digitale kommunikationsløsninger Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: projektledelse herunder teamudvikling konflikthåndtering i relation til team og interessenter indsamling og analyse af relevante interessenters krav til digitale koncepter Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: projektmæssige og konceptuelle valg over for relevante interessenter praktiske problemstillinger og prioriteringer i forbindelse med udvikling, lederskab og styring af projekter til samarbejdspartnere og brugere teamudvikling som projektleder konflikter i projektudviklingsteams og mellem interessenter Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: digitale koncepter i forskellige kontekster Udprøves: 1. semester porteføljeprøve 14
Brugerundersøgelse og metode Kerneområde: Redskabsfag Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Indhold: Den studerende skal opnå forståelse af brugerundersøgelse som begreb og dets anvendelse. Den studerende skal kunne udføre formative og summative brugerundersøgelser af oplevelse og adfærd, dvs. kunne udføre undersøgelser tidligt i udviklingsprocessen samt af det færdige koncept. Den studerende skal kunne vurdere formative og summative undersøgelser i forhold til forskellige metoders anvendelighed, og hvordan ændringer i informationsarkitektur og design kan optimere brugeroplevelsen. Læringsmål: brugerundersøgelser/ tests af brugeroplevelse og brugeradfærd informationsarkitektur og design i forhold til brugervenlighed internationale og interkulturelle forholds indvirkning på brugeroplevelsen og på undersøgelsesdesignet Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber til undersøgelse og analyse af digitale kommunikationsløsningers design, funktionalitet, brugervenlighed og informationsarkitektur Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: brugerundersøgelsesmetoders kvalitet og hensigtsmæssighed løsninger inden for brugerundersøgelser til relevante interessenter brugerundersøgelser af digitale kommunikationsløsninger i forhold til videreudvikling af disse Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: Relevante interessenter f.eks. designere, udviklere og informationsarkitekter omkring opstilling og udførelse af brugerundersøgelser Udprøves: 1. semester Porteføljeprøve 15
Teknologiforståelse Kerneområde: Redskabsfag Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Indhold: Den studerende skal selvstændigt kunne reflektere over og forstå samspillet mellem menneske, samfund, digitale medier og teknologisk udvikling med baggrund i relevante teorier, metoder og analyser. Denne viden skal videre kunne anvendes strategisk og kreativt til udvikling af tværfaglige digitale koncepter på tværs af medier og platforme både lokalt og globalt. Endvidere skal den studerende have overordnet indsigt i de vigtigste tendenser inden for teknologisk udvikling, metoder og teorier, der har indflydelse på tværfaglig konceptudvikling. Læringsmål: samspillet mellem menneske, samfund, digitale medier og teknologi relevante trends og tendenser inden for teknologisk udvikling, der har indflydelse på tværfaglig digital konceptudvikling fagligt specifikke tekniske kompetencer inden for digital konceptudvikling Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: at benytte værktøjer der fungerer som bindeled mellem teknologi og brugeroplevelser den teknologiske udviklings indvirkning i forhold til brugersituationer værktøjer med henblik på optimering af tværfagligt samarbejde mellem interessenter Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: relevante digitale trends relevante digitale trends til interessenter valg af relevant teknologi i forskellige brugersituationer arbejdet med prototyper Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: brugen af relevante værktøjer i forhold til at optimere digitale brugeroplevelser Udprøves: 1. semester Porteføljeprøve 16
skabsteori Kerneområde: Redskabsfag Tidsmæssig placering: 1. semester Omfang: 5 ECTS Indhold: Den studerende skal opnå forståelse for videnskabsteoretiske retninger og viden om, hvordan viden skabes. Dette opnås gennem forståelse for videnskabsteori og metodelære samt gennem kendskab til grundlæggende videnskabelig metode og evnen til at relatere kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder til videnskabsteori og metodelære. Læringsmål: videnskabsteoretiske paradigmer og metodelære i idehistorisk sammenhæng grundlaget for opstilling af forskningsspørgsmål det videnskabsteoretiske grundlag for videnskabelige metoder Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: videnskabsteori og metodelære som baggrund for at forstå undersøgelser/test af brugeroplevelse og krav formulering af problem, forskningsspørgsmål, undersøgelsesdesign og hypotese at udøve kildekritik Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: videnskabeligt afsæt for undersøgelses og projektdesign videnskabsteoretiske kvalitetskriterier en videnskabelig kontekst Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: videnskabsteoretisk baseret kvalitetsarbejde Udprøves: 1. semester Porteføljeprøve 17
Kommunikation og marketing Kerneområde: Koncept og forretningsudvikling Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: Den studerende skal lære at analysere, udvikle og realisere marketingkoncepter for virksomheder og organisationer, som kan tiltrække, konvertere og fastholde brugere/kunder på den mest effektive måde. Den studerende skal lære at udvikle kommunikationsstrategisk funderede digitale koncepter for virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Læringsmål: digitale marketing discipliner værdien af marketing og kommunikationskoncepters bidrag til virksomheden eller organisationens branding, service, salg, gensalg og organisation, på et nationalt og globalt marked digitale genrer og kommunikationsformer på tværs af medier og platforme digital dramaturgi og fortællerformer basal juridisk forståelse inden for marketing, IP og persondata Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: markedsanalyser til beslutningsgrundlag for digitale indsatsområder storytelling i samspil med både offline og online løsninger skabelse af indhold til digitale marketing og kommunikationsløsninger brug af online analyseværktøjer Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: eksponering, effekt og værdi i digitale koncepter forskellige branchers og kulturers behov for digital kommunikation og marketing alternative løsninger over for kunder og samarbejdspartnere digitale marketing og kommunikationsstrategier at udvikle, planlægge og gennemføre digitale koncepter ud fra et værdiskabende perspektiv Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: interessenter inden for de tekniske, kreative/designmæssige, kommunikative og forretningsstrategiske områder Udprøves: 2. semester Porteføljeprøv 18
Projektledelse B Kerneområde: Projektledelse Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 5 ECTS Indhold: Den studerende skal lære at varetage komplekse projektlederopgaver. Den studerende skal blive i stand til at vurdere og vælge metode i forhold til projektøkonomi. Den studerende skal opnå at være en aktiv medspiller i forhandlingssituation og have kompetencer til at arbejde med prioritering af ressourcer i forhold til at opnå den bedst mulige kvalitet i projektarbejdet. Læringsmål: projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi forskellige projektstyringsværktøjer forandringsledelse Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: ressourcestyring i form af budgetter, tidsplaner mv. komplekse forhandlinger med projektets interessenter i forbindelse med projektforløbet projektledelse på tværs af sektorer og brancher og håndtere skift mellem projektstyringsværktøjer Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: etik, egen rolle og identitet som konceptudvikler i projektlederrollen rammer og mål for projektet til dets interessenter at styre projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: at forhandle og udarbejde tilbud og budgetter samt inddrage interne og eksterne interessenter Udprøves: 2. semester Porteføljeprøve 19
Digital Commerce Kerneområde: Digital Commerce (studieretningsfag) Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 15 ECTS Indhold: Den studerende skal lære at konceptudvikle digitale commerce og serviceplatforme og skabe eller videreudvikle relevante kommunikationskanaler. Der er fokus på helheden i konceptet gennem strategiske overvejelser, optimering og administration af løsninger. Læringsmål strategi og konceptudvikling af shops og serviceløsninger udviklingen på internationale markeder for digital commerce teknologier af betydning for konceptudvikling af digital commerce Konceptudvikling i relation til lovgivning på nationalt og internationalt niveau i forhold til marketing, databaser og personfølsomme oplysninger Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: trends inden for udvikling af digital commerce og service at optimere en løsning og anbefale hvilke parametre, der er relevante for et koncept eller webshop Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: virksomheders strategiske udviklingsmuligheder for digital commerce front og backend systemers samspil inden for digital commerce teknologier i form af f.eks. CMS, betalingsformer og platforme strategier i forhold til samspil mellem offline og online aktiviteter for en virksomhed trends inden for udvikling af digital commerce og service konceptuelle løsninger og valg over for interessenter strategi og konceptudvikling af digitale commerce og serviceløsninger strategier for salg og mersalg i relation til måling af brugeradfærd og konvertering Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: projektgrupper med specialister og skabe overblik over en løsnings helhed og dens betydning for salg og indtjening Udprøves: 2. semester Porteføljeprøve 20
Digital Design Kerneområde: Digital Design (studieretningsfag) Tidsmæssig placering: 2. semester Omfang: 15 ECTS Indhold: Den studerende skal lære at udvikle strategisk funderede designkoncepter til virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Læringsmål udvikling af digitale services, der tager udgangspunkt i brugeres behov og interesser hvordan servicedesign anvendes inden for digital commerce, digital reklame og andre former for digital kommunikation brugerinddragende processer i udviklingen af digitale services digitalt design, der kan understøtte international branding og anvendes til brandingformål interkulturelle forholds betydning for digital designudvikling Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: udvikling af digitale brugeroplevelser, herunder interaktions og interfacedesign som bygger på såvel fysiske som grafiske brugergrænseflader under hensyntagen til interkulturelle og internationale problemstillinger udvikling af tværmediale løsninger Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: international branding og interkulturelle forhold praksisnære designmæssige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og bruger udvikling af servicedesign udvikling af innovative designprocesser og iværksættelse af digitale services og kommunikationsløsninger valg af relevante værktøjer til konceptudviklingsprocesser Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: designudvikling strategi og konceptudvikling af designløsninger Udprøves: 2. semester Porteføljeprøve 21
Semesterinddelt oversigt over ECTS fordeling på uddannelsen Uddannelseselementer fordelt på semestre 1. sem 2. sem 3. sem Kerneområder og obligatoriske elementer Kerneområde: Koncept og forretningsudvikling 20 Koncept og forretningsudvikling 10 Kommunikation og Marketing 10 Kerneområde: Projektledelse 10 Projektledelse A 5 Projektledelse B 5 Kerneområde: Redskabsfag 15 skabsteori, 5 Brugerundersøgelse og metode, 5 Teknologiforståelse 5 Studieretning: 15 Digitalt Design eller Digital Commerce 15 Praktik og afsluttende eksamensprojekt 30 Praktikforløb og projekt 15 Afsluttende 15 eksamensprojekt I alt 30 30 30 90 E C T S 3.4 Praktik Digital konceptudvikling er et selvstændigt afrundet forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende søger selv aktivt praktikplads hos en eller flere private eller offentlige virksomheder, og Erhvervsakademiet Lillebælt sikrer rammerne om praktikforløbet. Praktikopholdet er ulønnet. 22
Praktik Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 15 ECTS Indhold: Den studerende skal lære normer og guidelines for at løse opgaver i et professionelt fagligt miljø for en virksomhed eller organisation ved selv at deltage. Læringsmål: praktikvirksomhedens forretningsgrundlag det professionelle miljø, jobfunktioner og interessenter i praktikvirksomheden Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til: udførelsen af relevante opgaver i praktikvirksomheden Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til: egen deltagelse i opgaveløsning løsninger på praktikstedet professionen som digital konceptudvikler praksisnære problemstillinger til praktikvirksomhedens samarbejdspartnere og brugere praktikvirksomhedens nuværende arbejde med digital konceptudvikling samt dens fremtidige kompetencebehov inden for digital konceptudvikling Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til: ansvar for opgaveløsning Den studerende kan samt videreudvikle egen viden og færdigheder samt identificere egne læringsbehov i tilknytning til: mindst én profession i praktikvirksomheden Med udgangspunkt i ovennævnte læringsmål, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte. Praktikken afsluttes med en prøve, som bedømmes efter 7 trinsskalaen. Prøveform og prøvens tilrettelæggelse er fastsat af den enkelte institution og er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen. Udprøves: 3. semester Praktikprøve 23
3.4.1. Regler for praktikkens gennemførelse Krav til de involverede parter Praktikvirksomheden stiller en kontaktperson til rådighed for den studerende i praktikperioden. Kontaktpersonen udformer i samarbejde med den studerende en praktikaftale, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver, den studerende skal arbejde med i praktikperioden. Opgaverne skal tilgodese læringsmålene for praktikken. Ved tilrettelæggelsen af praktikken skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Praktikaftalen fremsendes til uddannelsesinstitutionen til godkendelse. Erhvervsakademiet Lillebælt har for digital konceptudvikling udpeget et antal praktikvejledere, hvoraf en fungerer som sparringspartner for den studerende under hele praktikforløbet, og som endvidere også fungerer som eksaminator for praktikrapporten. Efter praktikopholdet er afsluttet afvikler Erhvervsakademiet Lillebælt en elektronisk evaluering af praktikforløbet, som både studerende og virksomhed deltager i. Skematisk fremstilling af krav til de involverede parter Studerende Virksomhed Erhvervsakademiet Lillebælt Ansøger om praktikplads Stiller kontaktperson til rådighed for praktikant Sikrer rammer Udpeger praktikvejleder Studerende og virksomhed udarbejder en praktikaftale, der tager højde for læringsmålene Drøfter aftalen med den studerende Godkender indsendte praktikaftaler, der opfylder krav Studerende og virksomhed samarbejder på praktikopholdet Kontaktperson og praktikvejleder bistår den studerende undervejs i praktikopholdet (Udarbejder praktikrapport) Deltager i evaluering af praktikopholdet Deltager i evaluering af praktikanten og praktikopholdet (Deltager i eksamen) (Afvikler eksamen) 24
3.5 Krav til det afsluttende projekt Det afsluttende projekt på digital konceptudvikling skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der således skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Erhvervsakademiet Lillebælt godkender problemstillingen. Eksamen i det afsluttende projekt afvikles som en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består i et skriftligt projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at den afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For yderligere information om det afsluttende eksamensprojekt henvises til studieordningens afsnit om: Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer samt den Manual for det afsluttende eksamensprojekt, der ligger på Fronter. Afsluttende bachelorprojekt Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 15 ECTS Formål: Den studerende skal gennem projektarbejde specialisere sig i et afgrænset område inden for digital konceptudvikling med udgangspunkt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Læringsmål: Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i BEK nr 814 af 02/07/2015: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en konceptudvikler skal opnå i uddannelsen og skal dokumentere, at uddannelsens læringsudbytte er opnået, jf. afsnittet Digital Konceptudvikling, kerneområder. Bedømmelse: Ekstern prøve med én samlet karakter for det afsluttende eksamensprojekts skriftlige og mundtlige del. Udprøves: 3. semester Bachelorprojekt 3.5.1 Hvad betyder formulerings og staveevner for bedømmelsen Ved bedømmelse af bachelorprojektet indgår den studerendes stave og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget, uanset hvilket sprog projektet er skrevet på, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. eksamensbekendtgørelsen 35, stk. 4 3.6 Undervisnings og arbejdsformer Der er flere forskellige undervisnings og arbejdsformer på Erhvervsakademiet Lillebælt. Eksempelvis forelæsninger, casearbejde, virksomhedsprojekter, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, laboratoriearbejde, mundtlige oplæg, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. Undervisningen kan endvidere være temaorienteret, såvel som opdelt i forskellige fag. 25
Formålet med arbejdsformerne er, at de studerende, gennem den af uddannelsen valgte fremgangsmåde, tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens kerneområder, og at den studerende endvidere anvender disse i overensstemmelse med læringsmålene for uddannelsen. Den nærmere beskrivelse af læringsforløb, dvs. mål, indhold, struktur, arbejdsformer osv. er at finde i Lektionsplaner, der foreligger på Fronter. 3.7 Differentieret undervisning Differentieret undervisning finder anvendelse i det omfang det er relevant. 3.8 Studiesprog Digital konceptudvikling er en dansksproget uddannelse, hvorfor hovedparten af undervisningen udbydes på dansk. Nogle uddannelsesmoduler eller dele heraf kan dog blive gennemført på engelsk, og der stilles krav om, at de studerende skal kunne gennemføre disse. Det vil sige, at de studerende skal kunne læse tekster på engelsk, deltage aktivt i engelsksproget undervisning, samt skrive og fremlægge opgaver og projekter på engelsk. Uddannelseselementer der udbydes på engelsk, eksamineres på engelsk, jf. dog afsnit 5.5 4. Internationalisering 4.1 Obligatorisk studietur Der indgår ikke obligatorisk studietur på uddannelsen 4.2 Uddannelse i udlandet Alle fuldtidsuddannelser på Erhvervsakademiet Lillebælt skal være tilrettelagt, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. På [uddannelse] kan følgende uddannelseselementer gennemføres i udlandet: Koncept og forretningsudvikling Projektledelse Redskabsfag Studieretningsfag Praktik Uddannelseselementer taget som del af et udlandsophold kan meriteres til uddannelsen, såfremt de opfylder de indholdsmæssige og niveaumæssige krav beskrevet i denne studieordning. Erhvervsakademiet Lillebælt skal modtage og nå at godkende ansøgningen om meritering, inden udlandsopholdet påbegyndes. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering. Den studerende forpligter sig ved forhåndsgodkendelsen af et studieophold til at kunne dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer efter endt studieophold. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Et meriteret uddannelseselement anses for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for den pågældende uddannelse. 26
5. Prøver og eksamen på uddannelsen 5.1 Generelle regler for eksamen For prøver og eksamen på Erhvervsakademiet Lillebælt gælder reglerne i BEK nr 1500 af 02/12/2016: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og BEK nr. 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Derudover gælder den senest offentliggjorte version af Erhvervsakademiet Lillebælt Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt Denne findes på eal.dk Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Afmelding kan ikke finde sted. 5.2 Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer I det følgende gives et overblik over prøver og eksaminer på digital konceptudvikling. Krav til og detaljer om de enkelte prøver, herunder eksamensperiode, formalia og anvendelse af hjælpemidler, offentliggøres i Eksamenskataloget på Fronter. Den studerende kan udprøves i flere uddannelseselementer ved samme prøve, og hver enkelt prøve vil fremgå med en samlet karakter på eksamensbeviset. Se eventuelt også nedenstående skema for prøvernes tidsmæssige placering. Skematisk fremstilling af sammenhæng mellem prøver, uddannelsens bestanddele og deres tidsmæssige placering Semester Prøvens navn Kerneområde /uddannelseselement Anføres på eksamensbevis 1. semester Portefølje Concept & Business En samlet karakter Ekstern eksamination Development, Project Management A, User Research, Technology, Philosophy of Science 2. semester Portefølje Project Management En samlet karakter Ekstern eksamination B, Communication & Markedsføring, Digital Design eller Digital Commerce 3. semester Praktikprøve Praktikforløb En karakter Intern eksamination 3. semester Barchelor projekt Afsluttende Ekstern eksamination eksamensprojekt En karakter 5.3 Øvrige krav om gennemførsel af aktiviteter Ud over førnævnte eksaminer stilles der på uddannelsen en række krav om gennemførsel af obligatoriske aktiviteter, som den studerende skal indfri for at kunne gå til eksamen og fortsætte uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen 10 og 5. stk. 3. 27
5.3.1 Obligatoriske læringsaktiviteter: Deltagelsespligt og aflevering Det er et krav på flere uddannelseselementer, at den studerende skal have gennemført en række obligatoriske læringsaktiviteter for at kunne deltage i eksamen. Er de obligatoriske læringsaktiviteter ikke gennemført, kan den studerende ikke deltage i eksamen og har brugt et eksamensforsøg. Den studerende er automatisk tilmeldt den næste eksamen og skal fortsat opfylde betingelserne for at kunne gå til eksamen. De obligatoriske læringsaktiviteter varierer fra uddannelseselement til uddannelseselement og kan bestå i eksempelvis deltagelsespligt, præsentationer eller afleveringer. De obligatoriske læringsaktiviteter på digital konceptudvikling er beskrevet som adgangskrav til eksamen og fremgår af Eksamenskataloget på Fronter. 5.3.2 Studiestartprøven Der gennemføres ikke studiestartsprøve på digital konceptudvikling. 5.3.3 Studieaktivitetskrav: Førsteårsprøven Ved erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser skal den eller de prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart (førsteårsprøven), være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Beståelse af uddannelsens prøver er en betingelse for at kunne have adgang til den afsluttende eksamen. Konsekvensen af ikke at bestå førsteårsprøven Hvis en studerende ikke består eksamen i de pågældende uddannelseselementer som vil den studerende blive udmeldt af uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen 8. stk. 1 og adgangsbekendtgørelsen 37, stk. 1, nummer 4. 5.4 Anvendelse af hjælpemidler Alle hjælpemidler er som udgangspunkt tilladt, med mindre andet er fastlagt i Eksamenskataloget. 5.5 Det anvendte sprog ved prøverne Eksamenssproget er det samme som undervisningssproget på de enkelte uddannelseselementer, dvs. enten dansk eller engelsk. Ved dansksprogede eksaminer er det muligt at aflægge prøverne på svensk eller norsk, med mindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk, jf. eksamensbekendtgørelsen 18. Såfremt erhvervsakademiet har besluttet at gennemføre hele eller dele af uddannelsen med engelsksproget undervisning, fordi der samlæsning mellem danske og internationale studerende er det tilladt at gennemføre eksamen på dansk, med mindre formålet med faget bl.a. er at dokumentere færdigheder på fremmedsprog. 28
6. Andre regler for uddannelsen 6.1 Merit og studieskift Det er muligt at få meriteret uddannelsesdele fra andre institutioner eller lignende til en uddannelse på Erhvervsakademiet Lillebælt. Erhvervsakademiet Lillebælt godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele på uddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der er relevant for en meritvurdering. 6.2 Meritaftaler ved overflytning Overflytning til samme uddannelse ved en anden institution kan, medmindre der foreligger særlige forhold, tidligst ske, når den studerende har bestået prøver svarende til første studieår på den modtagende uddannelse, jf. adgangsbekendtgørelsen 36, stk.2. Overflytning forudsætter, at der er ledige uddannelsespladser på det pågældende uddannelsestrin af uddannelsen. 6.3 Dispensationsregler Erhvervsakademiet Lillebælt kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i denne studieordning, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. En studerende skal søge om dispensation og dokumentere de særlige forhold, der er årsag til behovet for dispensation. Erhvervsakademiet Lillebælt vil behandle sagen og meddele afgørelse, når den foreligger. De nærmere regler for dispensation og ansøgning om dette er beskrevet på Erhvervsakademiet Lillebælts hjemmeside: eal.dk. 6.4 Orlov Det er muligt at ansøge om orlov fra uddannelsen, f.eks. ved barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Erhvervsakademiet Lillebælt kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået prøverne efter 1. studieår på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, eller har gennemført første halve studieår på en selvstændig overbygningsuddannelse (professionsbachelor). Nærmere regler for orlov og ansøgning om dette kan findes på Erhvervsakademiet Lillebælts hjemmeside: eal.dk. Erhvervsakademiet Lillebælt kan dispensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 29