En rødere og grønnere region - Valggrundlag 2013 for Enhedslisten i Region Hovedstaden [September 2013] Enhedslisten vil gøre Region Hovedstaden både rødere og grønnere. Vi stiller forslag, der fremmer lighed i sundhed, miljø, klima og demokrati. Vi stiller kritiske spørgsmål til politikerne og spørger embedsværket, når vi mangler oplysninger. Vi tager medarbejdere og borgere alvorligt og vil altid inddrage relevante undersøgelser, synspunkter og erfaringer fra borgere og medarbejdere i vores politiske arbejde i Regionsrådet. Enhedslisten mener, at regionerns opgaver skal udvides. En række opgaver inden for de specialiserede områder, særforsorgen, genoptræningen, miljøkontrollen og andet bør flyttes fra kommunerne og Staten til regionerne. Desuden bør regionerne have en selvstændig økonomi for at styrke den demokratiske beslutningskompetence.
En rødere og grønnere region Indhold Budget og økonomi... 3 Store udfordringer... 4 Arbejdsmiljø... 4 Tillid er nødvendig... 5 Brugerindflydelse... 5 Sundhed... 7 Hospitals- og psykiatriplan 2020... 7 Vi er ikke med i den plan... 7 Specialisering og intensivering... 8 De alment praktiserende læger... 8 Lighed i sundhed socialt og geografisk... 9 Psykiatri... 10 Det specialiserede social- og handicapområde... 12 Lige muligheder... 12 Tilgængelighed... 13 Regional udvikling... 15 Uddannelse... 15 Mere bredde i uddannelsestilbuddene... 15 Vejledning med den enkelte i centrum... 15 Flere praktikpladser... 16 Sociale klausuler... 17 Udviklingsprojekter... 17 Miljø... 18 Langsigtede metoder... 18 Økologi... 19 Natur... 19 Klimatilpasning... 20 Genanvendelse... 20 Trafik... 21 Bus, bane og cykel... 21 Forskning... 23 IT... 23 Fibernet og trådløst net... 23 IT og papir... 23 Erhverv... 23 Ned på jorden... 24 Side 2 af 24
Budget og økonomi Det er uholdbart, at Staten år efter år tvinger 2 procents effektiviseringer (læs nedskæringer) ned over regionerne. Det gør det hele værre, at Regionsrådet af frygt for straf sparer mere end nødvendigt, så der opstår et overskud, der i 2012 blev på 1,2 mia. Noget af overskuddet bruges til sidste øjebliksprojekter (som i bedste fald kommer borgerne til gode). Noget bliver ikke brugt og fører dermed til yderligere nedskæring af det efterfølgende års budget. Det er dårlig forvaltning af borgernes penge. I stedet bør regionerne have mulighed for at lægge budget efter politiske og faglige ambitioner. Enhedslisten vil stille krav om, at Regionsrådet i det mindste problematiserer og forlanger stop for de automatiske nedskæringer, hvad enten de kaldes effektiviseringer, moderniseringer eller aktivitetsforøgelse. Vi vil arbejde for, at Regionsrådet udarbejder budgetter, som holder - så der ikke opstår hverken under- eller overskud. Vi vil udnytte mulighederne i Danske Regioner for at presse regeringen til at udvide regionernes budgetramme. Men selv om økonomi begrænser Regionsrådets handlemuligheder, mener vi ikke, at økonomien skal være udgangspunktet for alle beslutninger. Det skal det problem eller den opgave, der skal løses. Vi ønsker en grøn økonomi, der understøtter aktiviteter, som kan gennemføres med så få fossile ressourcer som muligt. Enhedslisten vil i Regionsrådet arbejde for en grøn økonomi, hvor vækst skabes af kreativitet, gode løsninger, innovation og ikke af et større vareforbrug. Hellere genanvendelse end brug-og-smid-væk. Vi vil arbejde for, at det grønne, det langsigtede og det sociale får lige så stor vægt som økonomi. Side 3 af 24
Store udfordringer Det offentlige sundhedsvæsen står over for store udfordringer i form af flere kronisk syge og stadig flere og mere avancerede behandlingsmuligheder. Vi går ind for, at hospitalerne bliver mere effektive til gavn for patienternes sundhed. Vi mener bare ikke, at hverken kortsigtede beslutninger baseret alene på økonomi eller kontrol og straf er vejen frem. Vi mener, at en politik, der tager højde for medarbejdernes trivsel, faglige engagement og fællesskab som den største ressource, er langt mere økonomisk forsvarlig og vil give et mere effektivt sundhedsvæsen, end den politik, som flertallet fører for tiden. Arbejdsmiljø Region Hovedstaden har omkring 38.000 medarbejdere, som er Regionens største ressource. Hvis medarbejderne bliver slidt ned på grund af kortsigtede planer, gentagne omstruktureringer og mistillid, undergraver det et godt offentligt sundhedsvæsen. Vi mener, at ordentlige forhold for medarbejderne er en betingelse for god behandling, pleje, omsorg og service til borgerne. De mange sammenlægninger, nedlukninger og flytninger, som fulgte med strukturreformen og derefter med Hospitals- og psykiatriplan plan 2020 (HOPP 2020), har påvirket medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø negativt. Dertil kommer, at medarbejderne hele tiden skal løbe hurtigere på grund af stadige krav om effektivisering, kortere indlæggelsestid og flere akutte indlæggelser. Medarbejderne med direkte kontakt til patienter og borgere har markant højere sygefravær end administrativt personale, og fraværet stiger med lavere uddannelsesniveau. Medarbejderne peger selv på fem hovedårsager til stress og sygefravær: Mangel på overblik og indflydelse på eget arbejde. Uklare relationer. Dårlige fysiske forhold. Manglende tid til kerneopgaverne. Mobning. Vi vil arbejde for, at medarbejderne får et ordentligt arbejdsmiljø. Det vil sige: Tryghed i ansættelsen gennem stop for økonomisk begrundede sammenlægninger, flytninger og lukninger af lokale sundhedstilbud. Stop for den 2 procents årlige grønthøster, den såkaldte effektivitetsforøgelse. Der skal være sammenhæng mellem personalenormering og patientnormering. Side 4 af 24
Ved sammenlægninger skal der afsættes tid til at skabe nye samarbejdsrelationer, så den enkelte medarbejder føler sig som en del af et stærkt fagligt fællesskab. Den enkelte medarbejder skal have direkte indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af sit arbejde. Der skal sættes massivt ind med uddannelse og opkvalificering af personale, meget gerne via jobrotationsordninger. Stop for tidskrævende og meningsløs dokumentation og bureaukrati. Tillid er nødvendig Regionens medarbejdere skal have mulighed for at genfinde arbejdsglæden og udvikle deres faglige selvværd og fællesskab. Det handler om at gøre op med den detaljerede kontrol og styring af de ansatte. Der er brug for at erstatte kontrol med tillid. Det vil sige, at mængden af regler, styringsredskaber og kontrolsystemer skal reduceres, så sundhedsvæsenet i højere grad baseres på den faglighed, som medarbejderne har. Det handler også om at flytte fokus fra udelukkende produktivitet og kvantitet til kvalitet. De offentlige arbejdsgivere, herunder regionerne, og en række fagforbund har indgået en aftale med titlen: Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering. Den indeholder mange fine hensigtserklæringer om dialog og åbenhed, tillid og faglig standard, og at opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker. Aftalen indebærer imidlertid en besparelse på 12 mia. kr. frem mod 2020 for hele den offentlige sektor. Besparelser, der skal findes ved ændrede regler for arbejdstid. Vi frygter, at de overordnede principper mest er varm luft - især efter at vi har set, hvordan de offentlige arbejdsgivere har behandlet lærerne og lægerne. Vi vil trods det forsøge at få Regionsrådet til at fastholde de positive formål og udfase New Public Management-tankegangen til fordel for en anerkendende ledelsstil på alle Regionens arbejdspladser. Vi vil blandt andet foreslå, at Regionsrådet henter inspiration i Norge, hvor stat og kommuner arbejder med tillid og partssamarbejde som alternativ. Det betyder, at medarbejdernes, borgernes erfaringer og ideer bliver brugt så embedsværket ikke styrer beslutningsprocessen. Tværtimod får politikerne mere at skulle have sagt. Den ambition kunne vi også have i Regionsrådet. Brugerindflydelse Borgerne kan være drivende i udviklingen af sundhedsvæsenet i deres eget nærområde. Patienter kan sammen med faggrupperne skabe sammenhængende og relevante behandlingsforløb. Side 5 af 24
Enhedslisten vil arbejde for, at Regionen hører og samarbejder med borgere, brugere og forskellige patientforeninger om udvikling af sundhedsvæsenet, så patientens indflydelse på og indsigt i egen behandling styrkes. Borgere med kronisk sygdom er ofte de reelle eksperter i eget liv. Patienternes indflydelse kan styrkes fx ved at: Tilpasse behandlingsforløb til den enkelte og dennes behov, ønsker og forudsætninger. Sikre mulighed for erfaringsudveksling i forskellige patientgrupper Give mulighed for øget telefon og e-kontakt Åbne journaler for den enkelte Øge brugen af tele-medicinering, hvor det er relevant. Side 6 af 24
Sundhed Sundhedsområdet, herunder hospitaler, psykiatrien, privat praktiserende læger og speciallæger, behandlere, psykologer og tandlæger optager 95 procent af Region Hovedstadens budget, og sundhedsområdet som sådan udgør en fjerdedel af det offentlige budget. Sundhedsvæsenet er en grundsten i vores velfærdssamfund. Alle har brug for adgang til og stort set alle bruger det offentlige sundhedsvæsen. Men i den kommende diskussion om finansiering af velfærdssamfundet bliver sundhedsvæsenet en slagmark for kampen om, hvem der skal betale, og om alle skal have lige adgang til alt. Vi arbejder for, at det offentlige skal eje og styre sundhedssektoren, fordi det betyder fokus på sundhed og god behandling og ikke på at tjene penge. Og fordi det er en forudsætning for en demokratisk styring via valgte repræsentanter, borgere og brugere. Derfor arbejder vi i Regionsrådet for at rulle udliciteringer og udbud tilbage og for at finde offentlige løsninger i stedet for private. Hospitals- og psykiatriplan 2020 Med strukturreformen blev de 14 amter nedlagt og erstattet af fem regioner. Opgaver blev flyttet fra amter til kommuner. Små sygehuse er blevet nedlagt til fordel for etablering af supersygehuse. Nøgleordene er centralisering, specialisering og intensivering. Hovedstadens Regionsråd vedtog i 2011 Hospitals- og psykiatriplan 2020, som indebar nedlæggelse af hospitalerne i Hørsholm, Esbønderup, Frederikssund, Helsingør og lukning af Filadelfia. Vi var imod planen. Vi stemte imod, da hospitalet i Helsingør blev nedlagt efter en uigennemtænkt og forhastet beslutning syv år før oprindeligt planlagt. Beslutningen vakte forståelig stor vrede i Helsingør og blev sat i relief af overbelægning på Hillerød Hospital på op til 13 procent i vinteren 2013 som følge af de nedlagte medicinske sengepladser. Vi er ikke med i den plan Enhedslisten var ikke og bliver ikke en del af forliget om Hospitals- og psykiatriplan 2020. Øget centralisering og ringere og mindre tilgængelig adgang til sundhed for regionens borgere bliver aldrig Enhedslistens politik. Men vi vil bidrage til at reducere planens skadevirkninger for borgerne. Vi vil modarbejde lukning af flere hospitaler og nedlæggelse af flere medicinske sengepladser. Side 7 af 24
Vi vil arbejde for veludbyggede sundhedshuse og tilstrækkelige offentlige transportmuligheder til alle hospitaler. Vi vil arbejde for, at alle hospitaler får en ordentlig madpolitik, der fremmer behandlingen og mindsker madspild. Den enkelte patient skal kunne få mad, når hun er sulten og den mad, hun kan lide. Vi vil kræve, at det nye hospital i Hillerød får et produktionskøkken. Vi ønsker Helsingør Hospital delvis genåbnet med en medicinsk afdeling for patienter, der har brug for at være indlagt i længere tid efter behandling eller operation, og en afdeling, der står parat til at aflaste Hillerød Hospital i perioder med overbelægning, indtil det nye supersygehus står klar. Vi ser gerne, at sundhedshuset i Helsingør flytter ind i hospitalets bygning og udvikles til et fuldt fungerende sundhedscenter med genoptræning, fysioterapi, ergoterapi, psykologer, socialrådgiver, plads til patientforeninger mm. Specialisering og intensivering Specialisering betyder, at de enkelte hospitalsafdelinger bliver dygtigere til det, de laver. Det er en fordel for patienterne. Men det kan også være en ulempe, fordi det giver risiko for, at patienten kun bliver set som en hofte eller et hjerte, men ikke som et helt menneske. Kvalitet handler ikke kun om at blive behandlet af fx dygtige kirurger, men også om, at der bliver taget hånd om fx patientens sukkersyge, genoptræning og sociale forhold. Derfor er et koordineret og sammenhængende forløb gennem sundhedsvæsenet lige så vigtigt som specialisering. Og helt nødvendigt, fordi tendensen går i retning af flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelser. Det kræver, at praktiserende læger og kommuner står parat til at tage imod patienten i tæt samarbejde hele vejen fra patientens egen læge til hospital og kommune og tilbage igen. At få sundhedsvæsenet til at hænge sammen er den måske største udfordring for kommuner og region i de kommende år. Den udfordring vil vi være med til at tage op, med udgangspunkt i borgernes behov og personalets faglighed. De alment praktiserende læger I Enhedslisten mener vi, det er helt nødvendigt, at regionerne får bedre mulighed for at planlægge, hvor nye læger kan etablere sig, så alle kan få adgang til en praktiserende læge. I de dele af regionen, hvor der er lægemangel, kan en løsning være, at læger ansættes i offentlige lægeklinikker eller sundhedshuse. Enhedslisten støtter ikke, at privathospitaler driver klinikker med almen lægepraksis. Side 8 af 24
Praktiserende læger skal ikke bare høres, men inddrages reelt i beslutningerne. Der skal være reelle forhandlinger mellem læger og regioner, så parterne kan komme frem til holdbare løsninger i enighed. Lighed i sundhed socialt og geografisk Enhedslisten arbejder for at skabe mere lighed i sundhed. Det kræver et sammenhængende sundhedsvæsen med ensartet høj kvalitet og nytænkning: Lokale sundhedshuse, hvor alle borgere får gratis sundhedshjælp af alment praktiserende læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordmødre, ergo- og fysioterapeuter, diætister mv. Det skal være muligt at få taget blodprøver og røntgenbilleder. Der skal være plads til genoptræning og forebyggelse. Sundhedshusene skal være åbne hele døgnet, og henvisning skal ikke være nødvendig. Opsøgende sundhedsteam, der besøger arbejdsplader og boligområder. Mennesker med kroniske lidelser skal have én kontaktperson, der sammen med borgeren styrker og udvikler et sammenhængende forløb med andre personalegrupper om forebyggelse, behandling og et så godt liv som muligt. Det nye superhospital skal have patienthotel, hvor de pårørende har muligheder for at bo. Forældre skal dog fortsat kunne få en sengeplads i nærheden af deres barn. Uhelbredeligt syge og døende skal tilbydes lindrende pleje og behandling i form af hospicepladser, palliative/lindrende hospitalsafdelinger eller udgående hospiceteam til terminale forløb i hjemmet og på plejecentre mv. med god kontakt til borgeren og med mulighed for støtte til de pårørende og efterladte. Der bør udvikles en frivillighedskultur på hospitalerne, hvor de frivillige ikke bruges til at erstatte det faste personales arbejde, men til at skabe liv og hygge på afdelingerne og til at demokratisere disse. Amager og Hvidovre hospitaler er udnævnt til modelhospitaler for lighed i sundhed, og erfaringer herfra om forskelle i behandling, afhængig af baggrund, må evalueres og videreudvikles. Side 9 af 24
Psykiatri Psykiatrien i Region Hovedstaden har i vid udstrækning spillet fallit. Den er fokuseret på medicin og tilbagevenden til arbejdsmarkedet frem for mennesker og deres liv. Selv om psykiatrien i Region Hovedstaden taler om recovery (helbredelse), er de psykiatriske tilbud overvejende styret af en medicinsk tilgang, der kun har reduktion af symptomerne som mål. Medicin er altid første valg, og i mange tilfælde eneste tilbud. Psykiatriske patienter lever 15 til 20 år kortere end normalbefolkningen. Man skønner, at halvdelen af forklaringen er livsstilsforhold, og halvdelen skyldes bivirkninger ved den medicinske behandling. Psykiatrien er præget af, at medicinalindustrien ihærdigt arbejder på at udvide markedet for deres produkter ved at opfinde nye diagnoser. Det er med til at indsnævre, hvad der er normal adfærd og kan føre til social stigmatisering, samtidig med, at langtidsbivirkninger og udgifter til medicin er ukendte. Enhedslisten ønsker en helt anden psykiatri. Vi vil gå forrest i kampen for at udvikle en menneskelig psykiatri, som satser på empowerment og magtgørelse, og som beskytter patienternes rettigheder, frem for at begå overgreb imod dem. Vi ønsker psykiatrisk behandling, som tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og undgår anvendelse af tvang. Behandlingsgarantierne på området skal overholdes. Vi må se psykiatribrugerne som hele mennesker med en livshistorie og levevilkår og frem for alt med mangfoldige ressourcer og viden om, hvad der er godt og skidt for dem. Det kræver, at der udvikles socialt bæredygtige psykiatriske tilbud i lokalsamfundet. Vi skal hjælpe brugerne, hvor de er og ud fra deres egne forståelser og erfaringer. Konkret vil Enhedslisten i Region Hovedstaden arbejde for: Helbredelse. Et liv uden for institutionerne og uden medicinsk spændetrøje bør være psykiatriens succeskriterium. Helbredelse, rettigheder og mobilisering af handlekraft og modmagt bør være de begreber, der præger en ny humanistisk psykiatri. Efteruddannelse af personalet med fokus på alternativer til den medicinske forståelse med udvikling af alternative, lokale og tværfaglige behandlingsmåder. Inddragelse af brugerne, så eksperterne kommer til brugeren, og der dannes et støtteteam om den enkelte, som tager udgangspunkt i dennes ønsker og behov. Herunder psykiatriske testamenter, hvor brugere skriver, hvad de vil gå med til, hvis de skulle få det så dårligt, så de ikke kan udtrykke deres ønsker. Psykiatrien bør i langt højere grad satse på forebyggelse af psykisk sygdom, ikke kun på symptomkontrol. Side 10 af 24
Kraftig reduktion i anvendelse af medicinsk behandling samt løbende vurdering af midlernes virkning og bivirkninger. Særligt bør det undgås, at flere slags medicin bruges på samme tid, da det øger risiko for tidlig død. Øget anvendelse af bredspektrede psykoterapeutiske behandlingsformer som arbejder med sociale, samfundsmæssige og menneskelige forhold. Øget tilgang til psykologisk behandling. Åbenhed over for andre metoder end den tilpassende kognitive adfærdsterapi. Øget involvering af pårørende og andre i det sociale netværk. Øget samarbejde med patientorganisationer, ansættelse af medarbejdere med egne erfaringer som psykiatribrugere. Øget anvendelse af patientrådgiverordningen i en form, hvor der er reel mulighed for at påvirke systemet. Børnepsykiatrien bør oprustes med personale, så de uacceptabelt lange ventelister kan undgås. Side 11 af 24
Det specialiserede social- og handicapområde Tilbud til mennesker med handicap, særlige sociale problemer og misbrug udgør 2,2 procent af Region Hovedstadens budget. Med evalueringen af strukturreformen var der mulighed for at styrke regionernes ansvar for at drive, udvikle og etablere tilbud på de specialiserede områder som undervisning, rådgivning, aktivitet, beskæftigelse og bosteder for mennesker med handicap og mennesker med særlige behov. Desværre valgte regeringen at fortsætte som hidtil og overlade opgaverne til kommunerne i det omfang, de selv ønsker det. Ifølge evalueringen er der sket et omfattende tab af specialiseret viden, og placeringen af tilbud er præget af tilfældighed og store forskelle. Vi kan som eksempler nævne, at de fleste kommuner ikke har kendskab til hjerneskadeområdet, og unge med udviklingshæmning placeres på bosteder for ældre. Det er ikke i orden. Enhedslisten er enig med blandt andre Socialpædagogernes Landsforbund i, at regionerne bør have ansvaret for indsatsen for mennesker med specialiserede behov på områder, hvor kommunerne er for små til at drive tilbuddene. Vi mener, at Hovedstadens Regionsråd bør arbejde for, at de specialiserede områder, som lider under tabt faglighed og kvalitet i kommunerne, kommer tilbage i Regionen, og at det bliver muligt for regionerne at komme med tilbud til kommunerne, frem for som nu, hvor det alene er kommunerne, der bestemmer, hvilke opgaver regionen skal løse. Desuden vil vi arbejde for, at de specialiserede områder ikke skal være takst- men statsligt finansierede, så det bliver værdighed, respekt og behov og ikke kommunernes økonomi, der afgør hvilke tilbud, man får. Region Hovedstaden har 19 tilbud, der henvender sig til en bred målgruppe med specialiserede behov: Bo- og dagtilbud, specialundervisning, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, rådgivning, genoptræning, herberg, krisecentre, behandling og sikrede afdelinger for unge. Regionsrådet skal som minimum arbejde for, at disse tilbud forbliver i Regionens regi. Og at Region og kommuner arbejder tæt sammen, så yderligere viden og erfaring ikke går tabt, og alle tilbud får den bedst mulige kvalitet. Lige muligheder Regionen skal implementere FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og anerkende, at utilstrækkelig viden og uopmærksomhed på de særlige forhold for borgere med handicap og andre særlige problemer skaber ulighed i sundhed. De systemer, der gælder for Side 12 af 24
alle, skal indrettes, så fysiske, psykiske og sociale barrierer undgås. Det gælder hospitaler, læge- og speciallægeklinikker, offentlig trafik og viden om at møde borgerne respektfuldt i deres særlige situation. Det gælder også Regionens forståelse og respekt for, at mennesker med funktionsnedsættelse så vidt muligt har ret til samme frihed som andre. For eksempel skal respiratorbrugere kunne rejse til udlandet med en selvvalgt hjælper. De skal også have ret til at vælge bolig, hvem de vil bo sammen med og være en ligeværdig del af samfundet og have lige så meget adgang til samfundets tilbud som andre. Tilgængelighed Manglende tilgængelighed er en af de største barrierer for, at mennesker med funktionsnedsættelse har samme muligheder for at deltage i samfundet som andre. Det gælder sundhedsklinikker, offentlig trafik, uddannelse, beskæftigelse, kommunikation, hjemmesider, træning og meget mere. Ofte er det et spørgsmål om, hvorvidt tilgængeligheden medtænkes fra begyndelsen. Regionen bygger og ombygger hospitaler for over 13 milliarder kr. De skal indrettes rigtigt fra begyndelsen, hvilket kræver mere end blot at følge bygningsreglementet. Forstår man ikke helheden og betydningen af reglerne, kan resultatet blive utilgængelighed, selv om reglerne følges. Det kan forbedres ved blandt andet at etablere kurser for rådgivere, arkitekter og entreprenører - helst inden de vælges. Tilgængelighed til hospitaler og andre regionale tilbud gælder ikke kun for borgere som patienter. Der er tale om arbejdspladser, hvor også mennesker med handicap eller sociale problemer skal kunne få ansættelse. Regionen bør tage et medansvar for at uddanne og ansætte personer med handicap. Enhedslisten har fremhævet tilgængelighed i Regionsrådet utallige gange og har konkret arbejdet sammen med Regionen om at gøre hjemmesiden mere tilgængelig. Der skal udarbejdes strategier for at gøre flest mulige sundhedsklinikker tilgængelige. Personale skal uddannes i tilgængelighed på deres område, fordi viden er afgørende for reel tilgængelighed. Eksempelvis nytter det ikke, at hospitaler, tog og busser er tilgængelige, hvis vejen mellem dem ikke er det. Tilgængelig offentlig transport skal føres frem til hospitalernes hovedindgange, eller også skal der etableres fleksibel transport med el-minibusser mellem hospital og nærmeste tilgængelige station. Side 13 af 24
Regionen skal arbejde for, at borgere der som følge af et handicap ikke kan benytte offentlig trafik, skal have muligheder for transport, når de ønsker det. Side 14 af 24
Regional udvikling 2,4 procent af Region Hovedstadens budget går til regional udvikling. Herunder findes uddannelse, miljø, kultur, forskning og innovation, erhverv og trafik. Uddannelse I Region Hovedstaden er 30.000 unge mellem 15 og 30 år uden uddannelse eller arbejde, viser en analyse, som Regionsrådet har fået lavet. Der er tale om en meget sammensat gruppe unge med såvel faglige, sociale og personlige problemer. Derfor må der iværksættes en tilsvarende bred vifte af tilbud, som Regionen ikke kan stå for alene, men som Regionen delvis kan koordinere, facilitere og understøtte. Hovedproblemerne er manglende jobmuligheder og praktikpladser, manglende bredde i uddannelsestilbuddene, mange forskellige personer og instanser, der ikke koordinerer indsatsen med den unge i centrum. Endelig er afstand til uddannelse, vejledning og rådgivning en barriere for en del af disse unge. Mere bredde i uddannelsestilbuddene Der mangler uddannelsestilbud, som i højere grad kombinerer faglig opkvalificering, produktiv virksomhed og personlig støtte. Der mangler uddannelsestilbud til dem, der afbryder en ungdomsuddannelse, så de relativt hurtigt kan komme i gang igen. Regionen kan være med til at støtte kommuner der vil tilbyde: Korte kursusforløb i grundskolefag kombineret med praktikforløb eller job i en virksomhed. Produktionsskoleforløb kombineret med personlig rådgivning. En flex-uddannelse, som vi forventer, at Folketinget snart vedtager. Job- og uddannelsesrotation i virksomheder, hvor ansatte som en del af deres arbejdstid er i uddannelse, så de unge kommer i job og oplæring. Endelig må der sikres en vis geografisk spredning i uddannelsestilbuddene. Vejledning med den enkelte i centrum Der er brug for flere forberedende og afklarende tilbud og mere opfølgning af unge, der ikke er i job eller uddannelse. Der er brug for personlig kontakt og vejledning med den unge i centrum. Derfor bør vejledningen styrkes for de unge op til 30 år. Side 15 af 24
Der er et slip mellem forpligtelsen fra Ungdommens Uddannelsescentre i kommunerne (UUcentrene) og vejledningen fra jobcentrene. Det er nødvendigt at ansætte kvalificerede uddannelsesvejledere på jobcentrene som vel at mærke intet skal have med aktivering og ydelser at gøre. Det er ikke godt, når forskellige myndighedsforpligtelser blandes hos den samme person. Regionen kan sammen med sine samarbejdspartnere i kommunerne arbejde for: En koordineret indsats mellem UU-vejledningen og jobcentrene, der finansieres centralt, men spredes regionalt med lange åbningstider og opsøgende enheder. Én kontaktperson eller konsulent, der knyttes til den unge og står for kontakten til andre instanser. En styrket vejledning på ungdomsuddannelserne og UU-centrene, da en del unge oplever den fysiske afstand til studievalg som en barriere, og de har brug for personlig kontakt, støtte og rådgivning. Også personer over 30 år kan have brug for vejledning om uddannelse og job. Det kan fx ske ved, at Voksen- og Efteruddannelsescentret (VEU-centeret) for Hovedstaden og Bornholm forsøger sig med udvidede åbningstider og med inddragelse af jobcentre, A-kasser og det regionale beskæftigelsesråd. Men også her er der brug for økonomisk støtte centralt fra og at sprede indsatsen geografisk. Flere praktikpladser Region Hovedstaden har oprettet en praktikpladsenhed, der skal bidrage til at skaffe flere praktikpladser til de unge. Enhedslisten vil presse på for, at der reelt skabes flere praktikpladser. Det største problem i forbindelse med uddannelse af SOSU-hjælpere og assistenter er, at der ikke oprettes praktikpladser nok, hverken i kommunerne eller i Regionen. Problemet er, at man har lavet aftaler om, at kommuner og regioner skal spare på velfærden og styrke kontrollen med budgetterne. Det giver færre varme hænder og flere bureaukrater. Vi vil også arbejde for, at der skabes praktikpladser inden for håndværk og transport på Regionens institutioner. Der er masser af arbejdspladser i Regionen, hvor der er en håndværkerafdeling eller en transportafdeling. Stat, kommuner og regioner får ikke oprettet nok praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne. Mange gange oprettes kun - og for få - pladser inden for kontorområdet, så de mange, der ønsker en uddannelse som fx mekaniker, bygningshåndværker, chauffør eller lageroperatør ikke får en praktikplads på en virksomhed. Systemet tilbyder i stedet skolepraktik, som er en nødløsning. Side 16 af 24
Sociale klausuler Vi vil arbejde for, at der indsættes sociale klausuler i Regionens licitationsmateriale. Ud over krav om ordnede arbejdsforhold og overenskomster skal firmaer, der arbejder for Regionen, have stillet krav om at tage elever. Nogle firmaer, som har opgaver for en kommune, tager unge som elever, herunder unge, der har haft modgang og måske ikke står forrest i køen til en praktikplads. Det bør derfor være en del af udbudsmaterialet, at firmaer, der vil løfte et socialt ansvar, ikke bliver vraget, fordi de underbydes af firmaer, der ikke vil. Udviklingsprojekter Regionen skal fortsat støtte og deltage i udviklingsprojekter, der udvikler metoder, så frafaldet på Regionens uddannelsesinstitutioner kan mindskes. Når forskellige modeller er afprøvet, kan de bedste implementeres bredt på uddannelsesstederne. Side 17 af 24
Miljø Trods en intensiveret indsats for at kortlægge forurenede grunde og indføre klimaregnskab, står Region Hovedstaden stadig med en række miljøproblemer, som Enhedslisten mener, der kan og skal gøres noget ved. Der er såvel sundhedsmæssige, som miljømæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige gevinster forbundet med en stærkere indsats på hele det grønne område. Region Hovedstaden står over for store udfordringer på miljøområdet: Regionen har ikke reduceret udledningen af CO2 væsentligt i de seneste år. Grundvandsboringer lukkes, fordi de forurenes, ofte med pesticidrester fra landbrug og villagrunde. Der er flere grunde med stærkt forurenet industriaffald, fx Colstrupgrunden uden for Hillerød. Regionen genanvender ikke sit affald. Langsigtede metoder Regionen kan begrænse forurening af vand, luft og jord ved at udvikle langsigtede innovative metoder, hvor det er muligt, så hverdagens problemer kan løses med forebyggelse frem for symptombehandling. For eksempel ved at: Stoppe boring efter skifergas, da udvindingsmetoden forurener og anvendelsen af skifergas skader klimaet. Stille krav om, at alle indkøb skal være økologi- eller miljømærkede og med en så lav CO2 udledning som muligt. Kortlægge forbruget af ressourcer og om muligt vælge mere miljøvenlige alternativer, så udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller nedbringes. Basere energiforbruget på vedvarende energikilder som sol, vind, geotermi og jordvarme. Men ikke bioenergi, der udfordrer fødevareproduktionen. Vælge energikilder og materialer med lavest energiforbrug, fx lavenergi-scannere, der halverer energiforbruget i forhold til traditionelle scannere. Integrere miljøledelse på Regionens arbejdspladser, så de inden 2018 bliver miljøcertificerede. Certificeringen skal gælde miljø, natur, arbejdsmiljø og klimaarbejde, og stille krav om tværgående helhedsorienterede løsninger og have ekstern revision. Vedligeholde Regionens grønne arealer uden brug af pesticider. Side 18 af 24
Økologi Vi vil arbejde for, at alle institutioner i Regionen køber mindst 80 procent økologisk i 2016 og 90 procent i 2018. På den måde kan Region Hovedstaden sikre, at de marker, hvor der dyrkes fødevarer, også giver rent grundvand. Det kræver, at Regionen tør vælge det rene alternativ, ligesom Allerød, Furesø og Fredensborg kommuner allerede har gjort i 2013. Dér har man tilmed fået så stor en gevinst af omlægningen til økologi, at det har kunnet finansiere konsulentvirksomhedernes arbejde med den økologiske omlægning. I disse kommuner lægges maden om til økologi inden for det eksisterende budget, den gøres klimavenlig og baseres på årstidens råvarer. Enhedslisten mener, det er på tide, at Region Hovedstaden også går i gang med den økologiske omlægning. Målet skal være, at alle egne køkkener i 2016 bruger 75 procent økologiske fødevarer eller derover, og i 2018 skal økologiprocenten være mindst 90. De økologiske køkkener skal tage udgangspunkt i årstidens råvarer, gerne produceret lokalt. På nuværende tidspunkt forhindrer EU, at offentlige organisationer stiller krav om, at varer produceres lokalt. Det skal Regionen finde en måde at gøre inden for EU's rammer, enten ved at afprøve Økologisk Landsforenings mange forslag til, hvordan det kan gøres, eller ved at påvirke EU-reglerne. Natur Bynaturen er vigtig for menneskene i byen, så de har adgang til grønne, rekreative rum med plads til ro eller socialt samvær. Desværre er bynaturen ikke altid forbundet med de større naturområder i og omkring Regionen. Det vil Enhedslisten ændre på. I alle sammenhænge, hvor det er muligt, vil vi prioritere naturen og samtidig understøtte, at vilde dyr og planter kan sprede sig. Enhedslisten vil arbejde for, at Regionen arbejder tæt sammen både på lands- og kommunalt plan og med lokale græsrødder om at sikre sammenhængende natur i form af grønne korridorer, vandforbindelser der kan udvikle sig naturligt, og at Fingerplanens oprindelige form medtænkes. Det indebærer, at vi også skal lægge pres på Folketingets partier. Region Hovedstaden skal være en aktiv og initiativrig samarbejdspartner for kommunerne, når det gælder bekæmpelse af invasive arter, der breder sig på bekostning af planter tilpasset danske forhold. Enhedslisten vil arbejde for, at Regionen kun planter hjemmehørende arter til pynt og til praktiske formål. På Regionens egne arealer skal der senest i 2020 være kontrol over invasive planter. Bjørneklo og gyldenris, der længe har været bekæmpet, skal dog allerede i 2018 være udryddet. Side 19 af 24
Klimatilpasning Hvert år er der betydelige oversvømmelser som følge af den klimaforandring, der er undervejs. Lejere, boligejere, erhvervsdrivende, skoler og mange andre får ødelagt deres huse, kældre og inventar. Derfor vil Enhedslisten arbejde for, at Region Hovedstaden fremover holder alt sit eget regnvand på egen grund ved at anlægge grønne tage, nedsive vandet eller gemme det i regnvandsopsamlere til senere brug i huset eller haven. Enhedslisten vil arbejde for, at Region Hovedstaden udelukkende bruger gennemtrængelige belægninger, når der anlægges nye områder som fx parkeringspladser. På den måde sikres det, at regnvandet kan komme væk, og at Region Hovedstadens aktiviteter ikke bidrager til oversvømmelser. Genanvendelse Danskerne smider mange glimrende genbrugelige ting ud. Vi vil arbejde for, at Regionen genanvender 90 procent af affaldet inden 2020, og 100 procent i 2040. Regionen skal derfor stille krav om, at alle indkøb skal være lavet af gendannelige eller genanvendelige materialer. Side 20 af 24
Trafik Regionen har et stort behov for persontransport, men infrastrukturen er ikke på plads. Vi spilder vores tid, og vi ødelægger vores miljø, mens vi venter. Det kan fortrinsvis gøres ved at nedbringe privatbilismen, men det kræver attraktive alternativer i form af flere, hurtigere, bedre og billigere forbindelser med bus, tog og letbaner. I tyndere befolkede områder skal telebusordningerne udvides, så man kan bo der uden bil. Det nytter ikke at bygge flere veje. Det skaber mere privat- og godstrafik og plastrer naturområder til med asfalt. I stedet ønsker vi godstransporten på skinner og bedre planlægning af varetransporten i byerne. Vi støtter derfor hverken udbygningen af en Ring 5 eller en fast forbindelse til biler fra Helsingør til Helsingborg. Bus, bane og cykel I stedet for flere veje og flere bilkøer vil Enhedslisten gøre det hurtigere, billigere, sundere og mere tilgængeligt at benytte bus, bane og cykel: Den kollektive trafik skal udbygges med flere letbaner i byområderne og bedre dækning gennem flere telebusser og regulære buslinjer i landområderne Vi vil gøre trafikafviklingen hurtigere ved at have flere afgange og busbaner og særlige ekspreslinjer, der kan betjene den koncentrerede arbejdsrelaterede trafik. Der skal etableres flere park and ride anlæg uden for København - til pendlere, som tager med tog eller bus til Københavns centrum. Vi ønsker togdriften til købstæderne udvidet, så de kan fungere som park and ride hubs. Regionsrådet må presse Regeringen til at sætte priserne ned på offentlig transport. Partikelforureningen skal mindskes drastisk, bl.a. ved begrænsning af diesel. De sidste tog i regionen skal elektrificeres i samarbejde med stat og trafikselskaber. Brug af dieselbusser og dieselbiler skal gås efter i sømmene med henblik på reduktion af partikelforurening. Trængsel kan reduceres ved f. eks. at sprede arbejdspladser i regionen, og bruge ITløsninger til at skabe fleksibilitet uden øget transportbehov. Vi vil hellere udnytte de eksisterende veje bedre end at bygge nye. Det eksisterende net af cykelstier skal udbygges, og vejnettet i regionen skal generelt efterses i forhold til cyklisters sikkerhed og fremkommelighed. Cykler skal kunne tages med bussen, hvor det er hensigtsmæssigt, og der skal være tilstrækkelig mulighed for at parkere cykler ved stationer og stoppesteder. Side 21 af 24
Forslagene kan finansieres dels gennem et øget befolkningsunderlag og dels ved at omlægge budgetter for udbygning af vejnet. Vi mener stadig, at der er behov for en form for betalingsring om København, hvis overskud skal gå til billigere offentlig transport. Vi mener ikke, at offentligt/privat partnerskab er en god finansieringsløsning. Det er både svært at placere et ansvar, og transport bør blive på samfundets hænder. Side 22 af 24
Forskning Forskningen kan både understøtte en bæredygtig udvikling og styrkelsen af sundhedsvæsenet. Det er for Enhedslisten centralt, at midler afsat til forskning i højere grad bruges til styrkelse af den frie forskning. Det er vigtigt, at den offentlige støtte fra blandt andet Regionen prioriteres til den forskning, som ikke ville kunne finde kommerciel støtte via medicinalindustrien eller andre erhvervsinteresser. Derfor vil Enhedslisten ikke forlange prioritering af særlige forskningsområder for de ret små midler som Regionen selv råder over. Enhedslisten vil desuden arbejde for, at der gøres en særlig indsats for at formidle Regionens forskning og resultater af international kvalitet, så andre lande kan få gavn af dem. IT Vi mener, at Regionen skal udvikle open source IT-løsninger til drift og digitalisering generelt Fibernet og trådløst net På grund af TDCs monopol er fibernet utilgængeligt for en stor del af Regionens borgere. Fibernet og trådløst net bør være en del af den fælles offentlige infrastruktur på linje med veje, jernbaner, vand og el. IT og papir Det skal ikke være et krav, at man som borger i Region Hovedstaden skal bruge IT for at blive behandlet. Mange, især ældre og socialt svage grupper, vil ikke bruge digitale løsninger, fordi de synes, det er for besværligt. Nogle IT-eksperter vil ikke, fordi sikkerheden er for dårlig. Muligheden for at vælge at få tekster på papir skal bevares. Erhverv I Enhedslisten ønsker vi, at Regionen støtter virksomheder, som fremmer grøn udvikling og større social lighed. Konkret skal Regionen stille krav om praktikpladser, sociale klausuler og grønne certificeringer i alt udført arbejde og service. Virksomhederne skal underlægges kontrol og kunne pålægges dagbøder, hvis de ikke overholder betingelserne. Det skal som minimum gælde for virksomheder, som leverer ydelser til Regionen. Der er et særligt beskæftigelsesmæssigt potentiale i en bæredygtig turisme, som vi gerne ser udbygget og understøttet. Vækst i turisme vil ikke mindst komme ufaglærte til gode, med job i servicesektoren. Side 23 af 24
Ned på jorden Region Hovedstaden fremstiller ofte sig selv i et overdrevent positivt lys. Floskler som verdensklasse og verdens bedste, den internationale region florerer i rapporter og tekster til offentligheden. Alt er bare godt, og alle bare glade. Forringelser kommer til at lyde som forbedringer. Det holder ikke i en virkelighed med nedskæringer, stressede medarbejdere og patienter, der oplever fejl og dårlig behandling. Samtidig er dagsordenerne til Regionsrådets møder skrevet i dårligt djøf-sprog. Budgetter og regnskaber er skrevet i et sprog, der ikke er til at forstå, hvis man ikke er uddannet økonom eller har 20 års erfaring fra regionspolitik. Det vrimler med forkortelser, der kun fattes af de indviede. Det er et demokratisk problem, at man skal have økonomiske, lægefaglige eller juridiske forudsætninger for at forstå sagerne. Det bliver ikke bedre af, at processen omkring politikdannelse, beslutninger og forslag er snørklet og uigennemsigtig. Enhedslisten vil arbejde for at få Region Hovedstaden ned på jorden i selvforståelse og sprog. Vi vil have gennemsigtige og demokratiske beslutningsprocesser i et enkelt og klart forståeligt sprog. Og ærlighed om konsekvenserne i de politiske beslutninger. Enhedslisten i Region Hovedstaden September 2013 Side 24 af 24