DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

Transkript

1 En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER

2 INDHOLD Indholdsfortegnelse 2 Forord og baggrund 3 Mere forpligtende forebyggelse 4 Rettigheder til patienten 6 Det er brug for fælles løsninger til at løse vores fælles sundhedsudfordringer Danmarks befolkningssammensætning ændrer sig i disse år. Befolkningen bliver ældre, antallet af kronisk syge stiger, og den sociale ulighed i middellevetid er voksende. I alt har 34,9 pct. af danskerne en eller flere langvarige sygdomme, hvor risikoen desværre er stigende i takt med faldende uddannelsesniveau. Det sætter vores sundhedsvæsen under pres. Både i kommunerne og på hospitalerne. Vi mener, at der er behov for at sætte borgeren i centrum, når vi taler om forebyggelse, behandling og genoptræning. Derfor præsenterer vi her fire indsatsområder, som samlet kan sikre et effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet og ikke mindst sætte borgeren i centrum. Det drejer sig om mål for forebyggelse, bedre patientrettigheder, fremme af sundhedsordninger samt styrket offentlig-privat samarbejde. Fremme af sundhedsordninger 8 Offentlig-privat samarbejde 10 Rigtig god læselyst Thomas Helt, formand, Brancheforeningen Beskæftigelse, Sundhed og Forebyggelse (bsf). Bent Wulff Jakobsen, formand, Brancheforeningen for Privathospitaler og klinikker (BPK). Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv. Om BSF, BPK og Dansk Erhverv 12 Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv 3

3 INDSATSOMRÅDE #1 #1 MERE FORPLIGTENDE FOREBYGGELSE Mere forpligtende forebyggelse I dag er kommunerne ikke forpligtet til at opfylde bestemte mål for forebyggelse, ligesom der fortsat mangler viden på området. Derfor anvender de ikke altid forebyggelsesmidlerne, hvor de har størst effekt. Det er samtidig med, at antallet af danskere med kroniske sygdomme stiger, og den sociale ulighed i middellevetid er voksende. Den kommunale budgetlægning er kortsigtet, og der tages ikke hensyn til, at gevinsterne på forebyggelsesområdet først kommer igen typisk flere år efter. Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet går 23 pct. af den kommunale medfinansiering, når borgere bliver indlagt, i dag til indlæggelser, der potentielt kunne være undgået, hvis der var sat ind med målrettet forebyggelse. Der er mange penge at spare og meget livskvalitet at vinde. En analyse fra Dansk Erhverv og Deloitte fra 2014 viser, at der alene på ældreområdet er et besparelsespotentiale på op til 396 mio. kr. per år på forebyggelige indlæggelser. Staten skal sætte sig i spidsen for udvikling af konkrete nationale mål for forebyggelse, og kommunerne skal forpligtes på målene og selv opstille mål for, hvilke konkrete sundhedsforbedringer borgere i kommunen skal opnå henover en given periode. Kommunerne skal anvende langsigtede økonomiske analysemodeller til at beregne, hvilken forebyggelse der bedst betaler sig på tværs af det sundhedsfaglige og social faglige område. Kommunernes budgetter bør være flerårige, så der gives mulighed for at tænke strategisk og langsigtet, når det gælder forebyggelse af borgeren. Den kommunale medfinansieringsmodel tilpasses, så den giver større incitament til at forebygge indlæggelser. 4 Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv 5

4 INDSATSOMRÅDE #2 #2 RETTIGHEDER TIL PATIENTEN Rettigheder til patienten Det er til stor gene for den enkelte borger, for vedkommendes arbejdsplads og i sidste ende også for samfundsøkonomien, hvis borgere skal vente længe på behandling og på genoptræning. Jo længere man venter på at blive behandlet og i sidste ende genoptrænet, jo svære og dyrere bliver det. Hurtig genoptræning gør det nemmere at genvinde funktionsevne og komme tilbage i arbejde. Undersøgelser viser, at blot en uges sengeleje betyder, at konditionen falder med ca. 10 pct., og muskelstyrken falder med pct. Samtidig er der stor forskel i de enkelte kommuner på, hvor lang tid en borger skal vente på genoptræning efter endt indlæggelse. Faktisk varierer det fra 3-32 dage. Det skal ikke være bopælen, der afgør, om en borger bliver hurtigt genoptrænet. Udmøntning af behandlingsgaranti og udredningsgaranti på 30 dage fra 1. januar Frit valg fra dag ét mellem offentlig og privat behandling (ikke-specialiseret ambulant behandling) på samme vilkår som patienter under EU s patientmobilitetsdirektiv. Det udvidede frie valg skal gælde praktiserende speciallæger, og ventetiden til speciallæger skal sidestilles med ventetiden til hospital. Psykiatriske patienter skal reelt sikres samme rettigheder som somatiske patienter. Patienter skal gives ret til genoptræning inden for syv dage. Ventetiden defineres som den tid, der går fra en genoptræningsplan er registreret i landsplansregisteret, til personen modtager genoptræningen. Patienten skal gives retten til et frit valg mellem private og offentlige leverandører til genoptræning, organiseret på samme måde som frit valg modellen vedr. hjemmepleje. 6 Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv 7

5 INDSATSOMRÅDE #3 #3 SKATTEFRIHED FOR MEDARBEJDERE PÅ SUNDHEDSORDNINGER Fremme af sundhedsordninger I dag hæmmer skatteregler arbejdsgiveres motivation til at tilbyde sundhedsordninger til sine medarbejdere. På trods af at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved fx at nedbringe sygefraværet. Samtidig er reglerne i dag ugennemskuelige og ulogiske. Nogle sundhedsydelser, som arbejdsgiveren betaler for, er skattepligtige. Andre er skattefrie. Skattepligten kan betyde, at nogle medarbejdere ofte de lavtlønnede vil vælge sundhedsordninger fra, da de ikke har råd til at betale den ekstra skat, de bliver pålagt. Det er både i klar modsætning til målene om mindre ulighed i sundhed og et uheldigt signal at sende, da det ofte er denne gruppe, som har mest brug for at gøre noget ved sundheden. At forebyggende sundhedsordninger og behandlinger, som tilbydes af arbejdsgiver, skal være skattefrie for medarbejderen. At sundhedsydelser, der betales af arbejdsgiver med henblik på at få en medarbejder tilbage i job, skal være skattefrie. 8 Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv 9

6 INDSATSOMRÅDE #4 Offentlig-privat samarbejde og eksportpotentiale Konkurrence om offentlige opgaver skaber ikke kun nye og kreative løsninger, men også effektivitet. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at regionerne kan spare 4,2 mia. kr., hvis de sygehusydelser, som Danske Regioner selv peger på kan konkurrenceudsættes, bliver udsat for konkurrence. Alliancer mellem offentlig og privat er samtidig en forudsætning for at udvikle en international styrkeposition. Danmark har et uudnyttet eksportpotentiale inden for sundheds- og velfærdsområdet. Hvis danske virksomheder skal eksportere velfærdsløsninger i større skala, skal der skabes plads til bedre offentlig-private partnerskaber i Danmark og skabes et større hjemmemarked. Et stærkt innovativt hjemmemarked giver nemlig gode referencer i udlandet. #4 OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OG EKSPORTPOTENTIALE Regionerne skal forpligtes til at eksperimentere mere med udbud ved årligt at øge konkurrenceudsættelsen med 1 pct. frem mod 2020, så mindst 5 pct. af de samlede sygehusydelser er udsat for konkurrence i Folketinget skal stille krav om, at regionerne afprøver udlicitering af hele sygehuse eller hele afdelinger. Folketinget skal stille krav om, at kommunerne afprøver udlicitering af hele afdelinger eller hele sygehuse. På det kommunale område foreslås det, at konkurrenceudsættelsen øges til 50 pct. inden for social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet hen over en 5-årig periode. For at sikre prisgennemsigtighed, pålægges kommunerne at implementere kvalitetsog servicestandarder. Sikre en fortsat national, uafhængig akkreditering af sundhedsydelser som hospitaler og ambulancetjeneste. 10 Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv Det er en fælles sag at løse vores sundhedsudfordringer / BPK, BSF & Dansk Erhverv 11

7 En styrket arkitektbranche Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) arbejder for at forbedre rammevilkårene for privathospitaler og klinikker i Danmark. Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene. Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv Brancheforeningen Beskæftigelse, Sundhed og Forebyggelse (BSF) samler virksomheder, der arbejder i krydsfeltet mellem sundhedsfremme, forebyggelse, trivsel og arbejdsmiljø. BSF arbejder for, at sundhedsfremme, forebyggelse og arbejdsmiljø kommer højere op på den politiske dagsorden. Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.