Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Relaterede dokumenter
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Erfaringer fra et boringstransekt

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

ANVENDELSE AF BAKTERIELLE GENTEST I FORBINDELSE MED BIOREMEDIERING AF JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen,

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker

Konceptuelle modeller

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Nationalt netværk af testgrunde

Region Sjællands pesticidindsats

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

Skelnen mellem pesticidkilder

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Pilotprojekt - In situ test af stimuleret aerob nedbrydning til oprensning af pesticidpunktkilder

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Handleplan for NV-Lolland. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

In situ SRD af TCE i moræneler

Anvendelse af Soil mixing

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

COLAS Danmark Fabriksparken Glostrup

Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Helhed i vandforsyningen. fra behandlet afværgevand til drikkevand på NV-Lolland

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

Dansk Miljørådgivning A/S

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Baggrund. Formål og målgruppe. Forord. Afgrænsning. Vil du vide mere? Bidragsydere. Projektgruppen

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune

As Vandværk og Palsgård Industri

Oddesund Nord Vandværk

Hvad vil vi med vores grundvand?

En kundes behov for analysekvalitet.

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Handleplan for Køge Midt Kortlægningsområde. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Handleplan for Øerne. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Transkript:

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra Orbicon og Region Sjælland

Orbicons

Opsporing i Slimminge Q = 1.135.000 m 3 /år Q = 25.000 m 3 /år 9. marts 2017 3

Opsporing i Slimminge Grundvandstrømning i det primære magasin 9. marts 2017 4

Resultater fra indledende undersøgelser Maskinstation 1966-1980 4-CPP op til 31 µg/l MCPP op til 9,5 µg/l Maskinstation 1980-1990 Atrazin 0,81 µg/l Desethylatrazin 0,95 µg/l Bentazon 3,9 µg/l 4-CPP 0,084 µg/l 4-CPP 0,18 µg/l Maskinstation 1958-1980 4-CPP 0,19 µg/l Dichlorprop 2,0 µg/l MCPP 9,3 µg/l 9. marts 2017 5

Ved en videregående undersøgelse vil vil formålet typisk være At undersøge og afgrænse forureningen på ejendommen samt eventuelle naboejendomme 9. marts 2017 6

Formål Fastslå, hvorvidt de konstaterede forureninger på de to lokaliteter kan være årsag til fundene i indvindingen. Gennemføre en risikovurdering i forhold til vandforsyningerne med anvendelse af en geologisk og konceptuel model. Vurdere, hvorledes afværgeforanstaltninger bedst kan tilrettelægges således, at vandforsyningen i området på sigt kan redes. 9. marts 2017 7

Konceptuel forståelse Uskyldig maskinstation 9. marts 2017 8

Strategi 9. marts 2017 9

Fase 1: Kortlægning af gradient og potentiale kildenært og i hele området Vi mangler viden om strømningsretning tæt på lokaliteterne. Desuden ved vi ikke hvordan oppumpningshistorikken kan have påvirket strømningen 2 dybe boringer Synkronpejling Dataloggere Historiske data 9. marts 2017 10

9. marts 2017 11

Historiske pejlinger 9. marts 2017 12

Vertikal Gradient Spredes forureningen langt, horisontalt i toppen af det primære magasin eller dykker den dybere ned til det primære? Opadrettet gradient ved B201 og en skiftende /nul gradient i B202. Fanen vil sprede sig langt i horisontal retning i de vandførende gruslag, inden den dykker ned i kalken 9. marts 2017 13

Bestemmelse af kildenær forureningsflux i moræneler og forureningsmasse Hvor stor er risikoen? (Hvor længe vil det vare?) Dimensionering af evt. afværge? 9. marts 2017 14

Bestemmelse af kildenær forureningsflux i moræneler og forureningsmasse Transekter med dobbeltfiltersætning Skrå boringer til kildekarakterisering 9. marts 2017 15

Foreløbige resultater Sum af pesticider Sum af af pesticider phenoxysyrer Filter Sum af pesticider Sum af phenoxysyrer B101 30,3 5,2 B102 337,9 145,4 B103 20,0 < 0,01 B104 1,6 1,4 B105 0,12 < 0,01 B106 0,07 < 0,01 SK1 9,8 1,7 SK2 26,7 1,7 SK3 0,86 0,15 SK4 3,5 < 0,01 Filter Sum af pesticider Sum af phenoxysyrer B1 8,8 3,4 B2 0,2 < 0,01 B3 0,3 < 0,01 B4 < 0,01 < 0,01 B5 < 0,01 < 0,01 B6 0,1 0,1 B7 84,0 83,6 B107-1 8,4 8,3 B108-1 12,5 12,0 B109-1 3,1 2,9 B110-1 9,7 9,0 9. marts 2017 16

Fase 3 Sammenhæng mellem fund og dokumentation for nedbrydning Kildenær transekt i kalken Opdateret konceptuel model Opdateret geologisk model Isotopanalyser langs strømningslinjen (forholdet ml. 12 C og 13 C) Analyser af kendte nedbrydergener (tfda) mhp. nedbrydningspotentiale og mulighed for stimuleret nedbrydning Uskyldig maskinstation 9. marts 2017 17

δ 13 C Avancerede værktøj til vurdering af nedbrydning og afværgeløsninger Foregår der nedbrydning? Kan man fra isotopsignaturen fastlægge om forurening ved Slimminge Vandværk stammer fra en af de to lokaliteter? Ratio = Konc.nedbrydningsprodukt Konc.moderstof Tungere -20-30 0 % Grad af nedbrydning 100 % Moderstof fuldt nedbrudt 9. marts 2017 18

δ 13 C Avancerede værktøj til vurdering af nedbrydning og afværgeløsninger Dichlorprop bliver tungere mod indvindingsboringer -> nedbrydning Dichlorprop bliver lettere mod indvindingsboringerne-> indikation på andre kilder Tungere -20-30 0 % Grad af nedbrydning 100 % Moderstof fuldt nedbrudt 19

Avancerede værktøj til vurdering af nedbrydning og afværgeløsninger Er de rigtige mikroorganismer og gener til stede til nedbrydning? tfda cada rdpa sdpa 9. marts 2017 20

Mulige afværgeløsninger Indeslutning (Opgravning) Afværgepumpning Stimuleret bionedbrydning eller Moniteret Naturlig Nedbrydning (MNA) Næsten ingen felterfaringer, men mange lovende laboratorieforsøg Et pilot forsøg udført i Danmark Copyright BP 9. marts 2017 21

Afprøvning af stimuleret nedbrydning på Skesltofte Forurening med dichlorprop konstateres i to indvindingsboringer (0,11 mg/l) Efter en række undersøgelser kan der udpeges en punktkilde ved Skelstofte Region Sjælland har udført afværgeforanstaltninger i form af afværgepumpning til afskæring af fanen Punktkilde Vandværk

Opdateret KM-Spredningsveje SV Hotspot i ler kan ikke lokaliseres NØ Kan vi stimulere nedbrydning her? Øvre ML Mellem ML 100 g/år Øvre Sand Formodet hotspot ML Mellem Sand

2 testfelter Felt 1: Iltning Felt 2: Iltning + Bakterier 9. marts 2017 24

Metode til tilsætning af ilt og bakterier Der tilsættes ren ilt med et meget lav flow igennem en diffuser for at undgå fortrængning af porevandet og opnå maksimal mulig opløsning Diffuseren installeres i bund af det øvre sand for at udnytte opdriften Bakterierne er tilsat i opløsning og blev fortyndet på lokaliteten med grundvand Sphingomonas herbidovorans MH til 10 8 cells per ml porevand 9. marts 2017 25

Hvad viser de mikrobielle data i felt 2? 0,5 % 90% 9. marts 2017 26

Konklusion Meget inhomogen geologi, komplicerer tolkning Bakterierne har ikke spredt sig Nem og billig tilførsel af ilt vha. diffusere Nem og billig tilførsel af bakterier men ingen transport Bakterierne Sphingomonas herbicidovorans MH overlever og er metabolisk intakte mht. nedbrydning af dichlorprop. Dichlorprop falder under detektionsgrænsen i næsten alle filtre Mineralisering i injektionsboringer

Hvad har vi lært fra Skelstofte 1. Tilsætning af ilt er en billig og nem proces. Det er tilstrækkeligt at tilføre ilt i bunden af magasinet, da opdrift vil sikre den vertikale fordeling af ilt. 2. Tilsætning af bakterier igennem boringer er ligeledes en nem metode. Ved større projekter anbefales der andre metoder til tilsætning af bakterier, eks. direct push 3. Etablering af en bioaktiv zone væg er en billig løsning som evt. kan bruges i stedet for afværgepumpning 9. marts 2017 28