Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Transkript

1 GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1

2 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Udgangssituationen Hvad er det for en geologi vi forventer at finde i kortlægningsområdet? Hvilke magasiner og dæklag? Er der specielle problemstillinger? Kortlægningsstrategi Hvilken metode/metoder vil kunne dække vores behov i forbindelse med kortlægningen? Resultater Har de valgte metoder været brugbare? Fik vi de detaljer vi søgte? 2

3 Nyborg-kortlægningen Udarbejdet for Fyns Amt Geofysisk kortlægning: Hedeselskabet 2004 Rumlig geologisk model: Watertech 2004 Hydrostratigrafisk model: Watertech 2004 Strømningsmodel: Watertech

4 Udgangssituationen Nyborg området Velkendt risiko for optrængning af saltvand Tilpasning af indvindingen Ikke fuld klarhed over saltvandets udbredelse og oprindelse Usikkerhed ifht. vandindvindingen Hvor var der udnyttelige, ferske grundvandsressourcer? Fyns Amt igangsatte en kortlægning, en detaljeret geologisk model og en strømningsmodel Kortlægningen skulle primært afklare forekomst af fersk/salt porevand og sekundært afklare sårbarheden 4

5 Udgangssituationen Nyborg området Lagserien: Skrivekridt Danien kalk Selandien (Kertemindemergel, Grønsandskalk) Moræne-/smeltevandsaflejringer Selandien aflejringerne varierer i tykkelse Selandien lagene er både hærdnede/opsprækkede og ikkehærdnede Kalken tæt på terræn i Nyborg Kvartær lagserie varierer i tykkelse Moræneler med tynde sandlag 5

6 Kortlægningsstrategi Udfordringer Stort område (hele det hydrologiske opland) Forekomst af salt porevand Vanskeligt at skelne impermeabel paleocæn mergel fra hærdnet og permeabel mergel Kortlægningsstrategi Fladedækkende TEM ( rumlig kortlægning af geologi ) Mange dybe boringer (19 stk.) ( verifikation af TEM) En dyb boring i kildefelt ved Nyborg (dyb del af kalk) Flere filtre, vandprøver, pejlinger, borehulslogging Synkronpejlerunde, prøvepumpning (dyb boring) 6

7 Resultater - TEM middelmodstand +10 til 0 m Moderat lave modstande centralt og mod syd. Høje modstande mod nord og øst -70 til -80 m Lave og høje modstande side om side. Områder med lave modstande bliver større 7-40 til -30 m Lave og høje modstande side om side

8 Lithologi og salt porevand TEM; middelmodstand i interval -30 til -40 m Tolket udbredelse af selandien aflejringer og kalk på baggrund af TEM og boringer Lave Lave modstande modstande Selandien Selandien afl. afl. PL > 20 m Opsprækket Høje Høje modstande modstande PL > 20 m Ikke-opspr. PL < m Opsprækket Kalk Kalk Fra: Mielby & Sandersen (2005) og Watertech (2004) 8

9 Geologisk model 9 Geologisk model

10 Overordnet tektonisk model 10 Forkastning

11 Hydrogeologisk arbejdshypotese 11

12 Salt porevand og grundvandsdannelse Rød/gul: Nedadrettet strømning Blå: Opadrettet strømning Mg Clorid/l 250 til til til til 50 12

13 Vertikale klorid-variationer Dyb boring nord for Nyborg (DGU nr ) Lav ledningsevne i formationen ned til ca. 100 m.u.t. (Danienkalk) Faldende ledningsevne i zonen fra 100 til 145 m.u.t. (Øvre del af Skrivekridtet) Konstant høj ledningsevne herunder (Dyb del af Skrivekridtet)

14 Opsamling Nyborg resultater Kortlægningen har defineret og afgrænset indvindingsmulighederne De anvendte metoder gav det ønskede resultat Usikkerhederne mht. salt grundvand er afklaret Boringerne gav detaljerede lithologiske oplysninger De paleocæne ler/mergellags hydrauliske egenskaber er svære at fastlægge. Er lagene permeable eller ej? TEM-metoden kan se det salte porevand, men ikke fastlægge koncentrationen. Her skal vandprøver og logging til. Kortlægningen giver mulighed for at trække resultater og erfaringer ud til andre områder 14

15 Fyn Ringkøbing-Fyn højderyggen Storskala struktur NV-SØ akse Dykker mod NV Fra Larsen, G. 2002)/ Geologisk set Fyn og øerne 15

16 Odense-området Miljøcenter Odenses Odense Syd-kortlægning N-S profil øst for Odense Geologisk opbygning som ved Nyborg (sydlig del) 16

17 Konklusioner Det salte porevand var som udgangspunkt en negativ faktor i Nyborg-området, men endte med at blive en konstruktiv medspiller! Det salte porevand kunne afsløre grundvandets strømningsmønstre Kombinationen af flere datasæt her i blandt fladedækkende TEM gjorde det muligt at opstille en geologisk model og en tektonisk model for Nyborg-området Erfaringerne fra Nyborg kan bruges i andre dele af landet, hvor vi har en tilsvarende lagserie 17