Mini-konference om udligning. Torsdag den 11. maj 2017

Relaterede dokumenter
Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Passivandel kontanthjælp

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Østjysk rapport om udligning og tilskud

Tabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2017

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Tabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2019

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

Tabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2018

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Mini-konference om udligning. Onsdag den 4. februar 2015

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Befolkningsudviklingen i Danmark

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Region Hovedstaden. Kommune

Tema 1: Status for inklusion

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Opgørelse over kommuner med fritidspasordning, august 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår halvår Kommunernes placering på ranglisten for dagpengeområdet, 2.

Til Folketinget - Skatteudvalget

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Hjemmehjælp til ældre 2012

Budgetår Hele kr priser

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Befolkningsfremskrivning. Annika Klintefelt

Flere elever går i store klasser

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018

Faktaark til RKI analyse

Samtaler i alt 1. halvår halvår mdr fælles samtaler mdr fælles samtaler ugers fælles samtaler. 104.

Transkript:

Mini-konference om udligning Torsdag den 11. maj 2017

Velkomst og formål v/ Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør Hedensted Kommune

De 6 kommuner i RimeligUdligning.Nu 3

Hvorfor udligningskonference igen? 4 Vi inviterede til en konference i 2015, som mange kommuner viste interesse for. De grundlæggende fejl i udligningsordningen er de samme som vist i 2015 Men de 6 østjyske kommuner har analyseret videre på udligningssystemet og fundet nye ting, som vi gerne vil præsentere for jer Samtidig er det vigtigt, at vi holder fast ved arbejdet med at få en mere rimelig udligning

Program 5 12:00 Velkomst og formål v/ kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune 12:15 Finansieringsudvalgets opgave v/ direktør og job og økonomi, Asbjørn Friis Jensen, Favrskov Kommune 12:30 Udligningssystemets grundlæggende skævheder v/ seniorkonsulent Kjeld Gregers, Favrskov Kommune 14:30 Tid til drøftelse v/ kommunaldirektør, Henning Haahr Pedersen, Odder kommune

Hvad ved vi om Finansieringsudvalgets arbejde v/ Asbjørn Friis Jensen Direktør for job og økonomi, Favrskov Kommune

Finansieringsudvalgets kommissorium 7 Finansieringsudvalgets nuværende kommissorium 1. Refusionsomlægningen 2. Den særlige udlændingeudligning 3. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige 4. Ejendomsskat Men Finansieringsudvalgets kommissorium bør udvides, fordi de grundlæggende skævheder er langt større. Dette bør håndteres

Brikker i puslespillet om finansieringsudvalget kommis. 8 Udsat frist for at tage højde for ejendomsbeskatningen Beslutning fra KL s topmøde Finansministeren udenfor manuskript ved KØF Økonomi- og Indenrigsministeren lukker op for større ændringer Økonomi- og Indenrigsministeren trækker i land: Regeringen har ingen planer om at udvide det i øvrigt rummelige kommissorium

Derfor fortsætter vi vores udligningsarbejde 9 Siden udligningskonferencen i februar 2015 er 4 rapporter og 4 notater fremsendt til Finansieringsudvalget Rapporterne er lagt ind på vores Fælles hjemmeside www.rimeligudligning.nu Der er afholdt 25 møder og oplæg om udligning for politikere og andre beslutningstagere Vi skal også have kigget på Boligaftalen

Resultater indtil videre 10 De påpegede problemstillinger er behandlet i Finansieringsudvalgets betænkning i 2012 Ved justeringen i 2012 blev flere af vore kritikpunkter imødekommet og vi fik dermed en lidt mere rimelig udligning I udlændinge-rapporten i 2014 blev ét af vores kritikpunkter imødekommet Vi får anerkendelse af det faglige niveau i vores arbejde fra ministerier, politikere, forskere mv.

Kjeld Gregers Seniorkonsulent Favrskov Kommune

Fokus på to blandt mange udligningsordninger Oplægget vil have fokus på to udligningsordninger 12 Refusionsordninger Generelle udligning Beskæftigelsestilskud Særlige udlændingeudligning Finansieringstilskud Udligning af selskabsskatter Særtilskud Puljer

Synspunkt på grundlæggende skævheder 13 De grundlæggende skævheder er: 1. Dæmpet aldersbetinget udligning 2. Udbudseffekter påvirker analyser bag sociale udgiftsbehov 3. Sociale kriterier opfanger ikke udgiftsbehov præcist 4. Udligning vedr. udlændinge overdrives

Grundlæggende udligningsfejl (Farvet efter landdistriktsgrad) 14 Tab som følge af udligningsfejl, kr./indbygger 8000 6000 4000 2000 0-2000 -4000-6000 -8000 Udligningsfejlene favoriserer en række centralt placerede hovedstadskommuner på bekostning af næsten alle andre kommuner. Landdistriktsgrad = 0 landdistrikstgrad 0-0,2 Landdistriktsgrad 0,2-0,4 Landdistriktsgrad >0,4 Ishøj Brøndby København Glostrup Gladsaxe Albertslund Frederiksberg Høje-Taastrup Vallensbæk Ærø Tårnby Odense Herlev Læsø Rødovre Sønderborg Aarhus Fredericia Tønder Esbjerg Slagelse Hvidovre Struer Vordingborg Næstved Lemvig Greve Aalborg Gentofte Vejle Lyngby-Taarbæk Køge Helsingør Horsens Ballerup Aabenraa Ringsted Skive Vejen Kolding Langeland Lolland Billund Varde Fanø Furesø Morsø Faxe Guldborgsund Vesthimmerland Dragør Haderslev Nordfyn Roskilde Bornholm Randers Faaborg-Midtfyn Fredensborg Silkeborg Viborg Stevns Herning Holbæk Ringkøbing-Skjern Mariagerfjord Ikast-Brande Thisted Holstebro Nyborg Hørsholm Rudersdal Kalundborg Samsø Assens Svendborg Skanderborg Rebild Middelfart Odsherred Norddjurs Frederikshavn Favrskov Gribskov Allerød Hedensted Halsnæs Sorø Kerteminde Solrød Odder Hjørring Hillerød Egedal Frederikssund Lejre Brønderslev Syddjurs Jammerbugt

Konsekvenser for kommunernes økonomi 15 Regnskabstal 2015 17 mest tilgodesete kommuner (1,7 mio. indb. ) 42 mindst tilgodesete kommuner (1,7 mio. indb.) Beskatning Beskatningsniveau 24,43 25,43 Beskatningsgrundlag 177.924 178.051 Serviceudgifter Dagtilbud pr 0-13 årig 40.811 27.596 Undervisning pr. 6-16 årig 65.457 62.985 Ældre pr. 67+ årig 48.659 38.333 Skattefinansieret anlæg pr. indb (brutto) 4.062 3.171 Udgifter til forsørgelse pr. 17-66 årig 12.920 13.449 Langfristet gæld pr. indbygger 11.086 16.281 Likviditet efter kassekreditreglen 9.725 4.727

Emner 16 Det generelle udligningssystem Udligningsproblemer Dæmpet aldersbetinget udgiftsbehov Det upræcise sociale udgiftsbehov Udlændingeudligning Serviceniveau og skat/service-niveau

Øget forventning om 17 mere ens service i hele landet Udligningens formål er at give kommunerne nogenlunde ens mulighed for at yde samme service (bet. 1437, 2004) For alle kommuner beregnes et strukturelt underskud: Objektivt beregnet udgiftsbehov - Skat ved gennemsnitlig skattepct. = Strukturelt underskud

18 Det objektivt beregnede udgiftsbehov Det samlede udgiftsbehov beregnet på landsplan, opdeles i to puljer, som fordeles på kommunerne Resten på 67,50 % fordeles mellem kommunerne efter deres aldersfordeling 32,50 % fordeles mellem kommunerne efter sociale kriterier

Omfordelingen ved den generelle udligning er 14,6 mia. kr. i 2017 19 Beskatningsgrundlag omfordeler 10,5 mia. kr. Demografisk udgiftsbehov vægter 67,50 %, - og omfordeler 4,2 mia. kr. Socioøkonomisk udgiftsbehov vægter 32,50 %, - og omfordeler 6,7 mia. kr.

efter udligning lag for lag 40 40 Underskud Underskud i 1000 i 1000 kr. kr. pr. pr. indbygger indbygger Strukturelt underskud før og 30 30 20 20 10 10 0 0-10 -10-20 -20-30 -30 Strukturelt underskud efter bloktilskud fordelt pr. indbygger Strukturelt underskud efter landsudligning..og efter højt strukturelt underskud..og efter hovedstadsudligning Bykommuner efter udligning Mellemkommuner efter udligning Landkommuner efter udligning Yderkommuner efter udligning Hovedstadsudligningen udligner mere effektivt end tilskud ved højt strukturelt underskud i provinsen Strukturelt underskud før tilskud og udligning Strukturelt underskud efter statstilskud, uden udligning 20-40 -40 Gentofte Rudersdal Hørsholm Allerød Gentofte Rudersdal Hørsholm Lyngby-Taarbæk Allerød Lyngby-Taarbæk Dragør Dragør Furesø Furesø Egedal Egedal Solrød Frederiksberg Solrød Frederiksberg Fanø Fredensborg Fanø Fredensborg Hillerød Vallensbæk Hillerød Vallensbæk Roskilde Roskilde Lejre Gribskov Lejre Gribskov Greve Skanderborg Greve Skanderborg Frederikssund Frederikssund Helsingør Helsingør Gladsaxe Gladsaxe Odder Favrskov Odder Favrskov Tårnby Tårnby Stevns Stevns Aarhus København Aarhus København Silkeborg Silkeborg Middelfart Middelfart Glostrup Glostrup Syddjurs Syddjurs Rebild Rebild Køge Hedensted Køge Hedensted Ballerup Ballerup Aalborg Aalborg Kolding Holstebro Kolding Holstebro Vejle Halsnæs Vejle Halsnæs Varde Hvidovre Varde Hvidovre Lemvig Lemvig Viborg Ringkøbing-Skjern Viborg Ringkøbing-Skjern Herning Herning Næstved Næstved Holbæk Holbæk Sorø Billund Sorø Jammerbugt Billund Jammerbugt Herlev Kerteminde Herlev Kerteminde Odsherred Odsherred Faxe Rødovre Faxe Rødovre Ringsted Ringsted Esbjerg Frederikshavn Esbjerg Frederikshavn Høje-Taastrup Høje-Taastrup Fredericia Fredericia Svendborg Svendborg Horsens Mariagerfjord Horsens Mariagerfjord Ikast-Brande Ikast-Brande Odense Odense Hjørring Hjørring Nordfyn Nordfyn Randers Faaborg-Midtfyn Randers Faaborg-Midtfyn Assens Assens Nyborg Nyborg Struer Kalundborg Struer Kalundborg Brønderslev Brønderslev Skive Thisted Skive Sønderborg Thisted Sønderborg Haderslev Haderslev Vejen Vejen Læsø Norddjurs Læsø Norddjurs Slagelse Aabenraa Slagelse Aabenraa Samsø Vordingborg Samsø Vordingborg Bornholm Vesthimmerland Bornholm Vesthimmerland Ærø Guldborgsund Ærø Guldborgsund Tønder Tønder Morsø Albertslund Morsø Albertslund Langeland Langeland Brøndby Ishøj Lolland Brøndby Ishøj Lolland

Emner 21 Det generelle udligningssystem Udligningsproblemer Dæmpet aldersbetinget udgiftsbehov Det upræcise sociale udgiftsbehov Udlændingeudligning Serviceniveau og skat/service-niveau

Dæmpet udligning af aldersafhængige udgifter Tusinde 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 89 114 49 31 34 39 39 41 44 46 52 55 60 77 33 21 23 27 26 28 30 31 35 37 27 54 123 0-5 årige 6-16 årige Gennemsnitlige udgifter 17-19 årige 20-24 årige 25-29 årige 30-34 årige 35-39 årige Enhedsbeløb = 67,50 % af gennemsnitlige udgifter Dæmpningen flytter 1,7-1,9 mia. udligningskr. ekstra til kommuner med flest i erhvervsaktive aldersgrupper - især de 5 store bykommuner 40-44 årige 45-49 årige 50-54 årige 55-59 årige 60-64 årige 40 65-74 årige 79 75-84 årige 182 85+ årige 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Tusinde 22

Emner 24 Det generelle udligningssystem Udligningsproblemer Dæmpet aldersbetinget udgiftsbehov Det upræcise sociale udgiftsbehov Udlændingeudligning Serviceniveau og skat/service-niveau

25 Socialt udgiftsbehov Beregnes Analyser gennemføres ud fra analyser af med data flere om års sociale mellemrum forhold af Finansieringsudvalget 14 kriterier udvalgt og vægtet skønsmæssigt på baggrund af de statistiske undersøgelser (regressions analyser) Den enkelte kommunes sociale udgiftsbehov er derfor et teoretisk beregnet beløb

26 Kriteriernes effekt på udligning 25% Vægte i landsudligning 2.000 Kriterievægte i landsudligningen 20% 15% 10% 5% 0% 1.707 1.374 1.151 961 648 526 Kriteriernes omfordelende effekt 1.377 898 467 411 299 180 199 179 15% 8% 3% 5% 19% 16% 5% 4% 8% 2,50% 5% 2,50% 5% 2% 1.500 1.000 500 - Kriteriernes effekt 2016 i mio. kr. omfordelt

Udligningskroner flyttet mellem 27 land og by ved de enkelte kriterier Kriterier (2016) mio. kr. Landdist =0 Landdist <0,2 Landdist 0,2-0,4 Landdist >0,4 Fam. i bestemte boligtyper Personer med lav indkomst Indvandrere og efterkom. Udlejede lejligheder 20-59 årige u.beskæft.>5% 25-49 årige u.erhvervsudd. Psykiatriske patienter 0-15 årige børn af enl.forsørg. Børn i fam.m lav forsørger-udd Enlige på 65 år og derover 20-59 år.i arb. Færdigh.på grundniv. 0-17 årige børn flyttet min. 3 gange Handicappede Beregnet årlig nedgang i folketallet Alle kriterier 411 651-435 -627 585 66-365 -287 423 117-261 -279 213 126-126 -214 427-192 -271 37 599-466 -170 37 56 17-61 -12 35 12 8-56 84-152 -6 74-43 -46 23 66-41 -70 63 48-68 -119 65 122-178 -108 139 148-336 -613 93 856 2.168-776 -1.304-87

28 Det beregnede udgiftsbehov dækker bedst de sociale udgifter i mest bymæssige kommuner Socialt udgiftsbehov udover middel 2016 15,000 10,000 5,000 y = 1,229x + 3,508 R² = 0,932 y = 1,350x + 0,282 R² = 0,886 y = 1,084x - 0,688 R² = 0,583 y = 1,024x - 0,839 R² = 0,733 0,000-10,000-5,000 0,000 5,000 10,000 15,000-5,000-10,000 Sociale udgifter udover middel 2014

Sociale indeks 2010-2015 ved lave socialudgifter 29 I procent af landsgns 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Udgifter til overførselsindkomster Frederiksberg 83,1 81,0 76,6 75,9 72,8 72,5 Rebild 72,3 71,6 73,3 75,4 75,5 78,5 Samlede socialudgifter inkl. sociale serviceudgifter Frederiksberg 83,7 83,2 78,9 73,8 74,1 72,3 Rebild 78,4 81,3 78,2 77,8 77,6 76,3 Sociale indeks Frederiksberg 100,5 101,2 97,5 92,6 90,0 90,9 Rebild 66,6 66,1 66,0 69,4 69,0 70,8

Sociale indeks 2010-2015 ved middel socialudgifter 30 I procent af landsgns 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Udgifter til overførselsindkomster København 106,8 105,5 106,5 99,0 96,4 93,3 Mariagerfjord 96,1 99,3 94,7 94,4 97,5 95,4 Samlede socialudgifter inkl. sociale serviceudgifter København 105,1 106,2 104,9 98,0 97,9 97,5 Mariagerfjord 98,8 98,1 97,9 97,1 100,8 99,6 Sociale indeks København 139,2 137,0 134,1 126,5 123,7 121,5 Mariagerfjord 86,6 88,6 88,6 87,0 93,2 91,4

Sociale indeks 2010-2015 ved høje socialudgifter 31 I procent af landsgns 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Udgifter til overførselsindkomster Brøndby 136,4 132,2 131,9 128,1 132,5 132,2 Svendborg 112,6 110,5 110,8 109,3 110,2 111,2 Samlede socialudgifter inkl. sociale serviceudgifter Brøndby 138,2 134,6 132,3 129,5 132,1 130,0 Svendborg 116,7 115,3 115,2 113,2 110,6 111,6 Sociale indeks Brøndby 167,2 165,3 164,5 161,9 162,5 162,5 Svendborg 96,2 96,2 97,3 96,2 97,2 98,4

Socialt indeks og indeks for sociale udgifter, RE 2015 32 180 160 Middel social indeks for mest bymæssige kommuner 110 Middel social indeks for alle øvrige kommuner 95 y = 1,2544x - 8,5594 R² = 0,9255 140 y = 1,0801x - 14,446 R² = 0,7629 Socialt indeks 2015 120 100 23 80 60 Middel Indeks for Sociale udgifter 2015 i rene bykommuner 95 Middel Indeks for Sociale udgifter 2015 i øvrige kommuner 101 40 40 60 80 100 120 140 160 180 Indeks for Sociale udgifter 2015

Socialt indeks og indeks for alle indkomstoverførsler 180 Middel social indeks for mest bymæssige kommuner 110 Middel social indeks for alle øvrige kommuner 95 y = 1,0952x + 13,489 R² = 0,9588 33 160 140 y = 0,8719x + 7,3561 R² = 0,7197 Socialt indeks 2015 120 100 28 80 60 Middel udgiftsindeks for rene bykommuner 88 Middel udgiftsindeks for øvrige kommuner 100 40 40 60 80 100 120 140 160 180 Indeks for Overførselsudgifter, i alt 2015

Forskel i overførsler skyldes befolkningens sammensætning 18,000 Middel: Alle kommuner 10.509 Korrelation =,89 1000 kr. pr. indbygger Mest bymæssige kommuner, Middel regnskab / forudsat = 9.538 / 8.999 16,000 Øvrige kommuner. Middel regnskab / forudsagt = 10.679 / 10.665 Forudsagt ud fra SFI's rammevilkår for alle ydelser 14,000 34 12,000 10,000 8,000 6,000 4,000 2,000 0,000 Allerød Gentofte Rudersdal Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Hørsholm Egedal Frederiksberg Dragør Lejre Furesø Hillerød Solrød Roskilde Skanderborg Glostrup Favrskov Gladsaxe Ballerup Fredensborg Greve Rebild Odder København Gribskov Høje-Taastrup Hedensted Frederikssund Aarhus Herlev Ikast-Brande Syddjurs Hvidovre Silkeborg Stevns Billund Sorø Middelfart Tårnby Vejle Herning Køge Kolding Ringkøbing- Albertslund Faxe Viborg Faaborg-Midtfyn Ringsted Holstebro Horsens Aalborg Struer Vejen Brønderslev Assens Holbæk Nordfyn Varde Jammerbugt Kerteminde Rødovre Halsnæs Lemvig Odense Næstved Brøndby Helsingør Svendborg Haderslev Mariagerfjord Hjørring Sønderborg Aabenraa Vesthimmerland Skive Ishøj Nyborg Fredericia Randers Thisted Vordingborg Esbjerg Kalundborg Tønder Guldborgsund Slagelse Odsherred Norddjurs Frederikshavn Morsø Bornholm Langeland Lolland

De største indkomstoverførsler Regnskab 2015 Øvrige; 25% Kontanthjælp; 20% 35 Sygedagpenge; 11% Flexjob, flexydelse ; 10% Førtidspension ; 34%

Socialt indeks flugter ikke med indeks for førtidspensions udg. 36 180 160 Middel social indeks for mest bymæssige kommuner 110 Middel social indeks for alle øvrige kommuner 95 y = 0,988x + 35,388 R² = 0,811 Socialt indeks 2015 140 120 100 80 42 y = 0,4965x + 42,249 R² = 0,5984 60 40 Middel udgiftsindeks for rene bykommuner 76 Middel udgiftsindeks for øvrige kommuner 107 20 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Indeks for Overførselsudgifter, Førtidspension 2015

Socialt indeks flugter godt indeks for kontanthjælps udg. 37 180 160 Middel social indeks for mest bymæssige kommuner 110 Middel social indeks for alle øvrige kommuner 95 y = 0,6007x + 45,357 R² = 0,8523 Socialt indeks 2015 140 120 100 80 y = 0,5579x + 48,114 R² = 0,6737 60 40 Middel udgiftsindeks for rene bykommuner 108 Middel udgiftsindeks for øvrige kommuner 82 20 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Indeks for Overførselsudgifter, Kontanthjælp 2015

Socialt indeks flugter ikke med indeks for sygedagpenge udg. 38 180 160 Middel social indeks for mest bymæssige kommuner 110 Middel social indeks for alle øvrige kommuner 95 y = 1,1725x + 5,2831 R² = 0,5415 140 Socialt indeks 2015 120 100 80 28 y = 0,2265x + 71,534 R² = 0,038 60 40 Middel udgiftsindeks for rene bykommuner 89 Middel udgiftsindeks for øvrige kommuner 103 20 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Indeks for Overførselsudgifter, 5.57.71 Sygedagpenge 2015

Socialt indeks og indeks for alle indkomstoverførsler 180 Middel social indeks for mest bymæssige kommuner 110 Middel social indeks for alle øvrige kommuner 95 y = 1,0952x + 13,489 R² = 0,9588 39 160 140 y = 0,8719x + 7,3561 R² = 0,7197 Socialt indeks 2015 120 100 28 80 60 Middel udgiftsindeks for rene bykommuner 88 Middel udgiftsindeks for øvrige kommuner 100 40 40 60 80 100 120 140 160 180 Indeks for Overførselsudgifter, i alt 2015

Uden 4 kriterier flugter socialt indeks mere ens med udgifterne 180 160 Middel social indeks for mest bymæssige kommuner 103 Middel social indeks for alle øvrige kommuner 97 y = 0,7352x + 38,24 R² = 0,9147 40 140 Socialt indeks 2015 120 100 15 y = 0,7652x + 20,241 R² = 0,7615 80 60 Middel udgiftsindeks for rene bykommuner 88 Middel udgiftsindeks for øvrige kommuner 100 40 40 60 80 100 120 140 160 180 Indeks for Overførselsudgifter, i alt 2015

Fire kriterier skævvrider især udligningen 42 Familier i bestemte boligtyper Giver højere beregnet udgiftsbehov til bymæssige kommuner som følge af boligpriser og udbudseffekter i analyserne Indvandrere og efterkommere Giver højere beregnet udgiftsbehov, som allerede er rigeligt finansieret af den særlige udlændingeudligning Personer med lav indkomst Giver højere beregnet udgiftsbehov til København og Frederiksberg kommuner uden sammenhæng med faktiske udgifter Beregnet nedgang i folketallet Giver tilfældigt højere beregnet udgiftsbehov til udkantskommuner, men uden sammenhæng med socialudgifter og ustabilt pga flygtninge og befolkningsudviklingen i andre kommuner Samtidig mangler kriterier, der kan opfange behov på landet

De hårdest ramte kommuner 2014 50 Landdistriktsgrad Middel i 1000 kr./indb. 0,0 0,0-0,2 0,2-0,4 >0,4 Alle Faktiske socialudgifter Kommuner 17,2 18,0 18,4 19,4 18,2 - uden fald i folketallet 17,2 18,0 17,6 16,8 17,6 - med fald i folketallet 21,3 19,6 20,0 19,9 Det gældende sociale udgiftsbehov Kommuner 21,1 18,1 17,4 18,2 18,5 - uden nedgang i folketal 21,1 18,1 16,2 14,2 18,3 - med nedgang i folketal 19,1 19,2 19,3 19,2 Dækningsgrad ved gældende sociale udgiftsbehov i forhold til de sociale udgifter Kommuner 123% 101% 95% 94% 102% - uden nedgang i folketal 123% 101% 92% 84% 104% - med nedgang i folketal 90% 98% 96% 97%

Emner 52 Det generelle udligningssystem Udligningsproblemer Dæmpet aldersbetinget udgiftsbehov Det upræcise sociale udgiftsbehov Udlændingeudligning Serviceniveau og skat/service-niveau

Synspunkter om udlændingeudligning Dobbelt udligning i særlige ordning Finansieringsudvalget erkendte fejl i enhedsbeløbene i 2014. ½ mia. kr. lander i forkerte kommuner hvert år! 53 De inviterede kommuner til konferencen mister 414 mio. kr. herved. 317 mio. kr. for meget lander i de 13 mest bymæssige kommuner Samme udgifter udlignes en 3. gang via Indvandrerkriteriet i den generelle udligning, som nævnt tidligere

Emner 55 Det generelle udligningssystem Udligningsproblemer Dæmpet aldersbetinget udgiftsbehov Det upræcise sociale udgiftsbehov Udlændingeudligning Serviceniveau og skat/service-niveau

Seneste debat om serviceudgifter eller serviceniveau 56 Argumenter om udligning reduceres let til politiske udsagn om flere udligningskroner, fordi emnet er vanskeligt Parterne i debatten er uenige om valg af nøgletal: Serviceniveau = Serviceudgifter + Udgifter til indkomstoverførsler Udgiftsbehov (Service+Indkomstoverførsler) Der er argumenter for og imod begge nøgletal

Serviceniveau beregnet ved tilrettede udgiftsbehov (1) 58 1,15 1,15 Serviceniveau (1,00 = landsgennemsnittet) 1,10 1,05 1,00 0,95 0,90 0,85 1,10 1,05 1,00 0,95 0,90 0,85 0,80 Frederiksberg Vejle Tårnby Gentofte Greve København Rudersdal Gladsaxe Holbæk Herlev Hedensted Horsens Odense Næstved Hørsholm Herning Vallensbæk Vejen Vordingborg Struer Stevns Aarhus Brøndby Kolding Køge Slagelse Viborg Aabenraa Faxe Sønderborg Ishøj Holstebro Lemvig Tønder Silkeborg Rebild Fredericia Favrskov Ringkøbing-Skjern Middelfart Lyngby-Taarbæk Varde Billund Randers Glostrup Solrød Mariagerfjord Ringsted Aalborg Samsø Skive Lejre Sorø Esbjerg Thisted Høje-Taastrup Haderslev Guldborgsund Ærø Ikast-Brande Norddjurs Fredensborg Vesthimmerland Kalundborg Dragør Egedal Hillerød Faaborg-Midtfyn Assens Nordfyn Svendborg Morsø Furesø Frederikshavn Helsingør Roskilde Syddjurs Hvidovre Allerød Skanderborg Jammerbugt Bornholm Nyborg Hjørring Frederikssund Odder Rødovre Gribskov Lolland Halsnæs Albertslund Kerteminde Ballerup Brønderslev Odsherred Fanø Læsø Langeland 0,80 Serviceniveau ved formellebehov Beregnet serviceniveau, begge behov kor og med lønkorrektion

Så meget betales i skat for et gennemsnitligt serviceniveau 61 Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår. Skat serviceforholdet = Rel. beskatningsniveau Øk. serviceniveau Hvor: Rel. beskatningsniveau = Opkrævet skat Beskatningsgrundlag omregnet relativt i fht det landsgennemsnitlige niveau Øk. serviceniveau = Udgifter Udgiftsbehov

Skat/serviceforhold beregnet ved mere præcise udgiftsbehov 62 0,80 0,85 0,90 0,95 1,00 1,05 1,10 1,15 0,80 0,85 0,90 0,95 1,00 1,05 1,10 1,15 Glostrup Brøndby København Ishøj Gladsaxe Herlev Gentofte Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Høje-Taastrup Tårnby Ballerup Albertslund Aarhus Rødovre Rudersdal Odense Hørsholm Greve Furesø Fanø Læsø Dragør Vallensbæk Hvidovre Roskilde Køge Allerød Helsingør Billund Tønder Slagelse Esbjerg Fredericia Ikast-Brande Aalborg Aabenraa Sønderborg Struer Herning Fredensborg Gribskov Skive Solrød Ærø Kolding Lemvig Vejen Vejle Horsens Stevns Morsø Frederikssund Hillerød Langeland Halsnæs Varde Norddjurs Vesthimmerland Vordingborg Randers Holbæk Bornholm Egedal Næstved Assens Nordfyn Ringkøbing-Skjern Rebild Kalundborg Silkeborg Faxe Thisted Haderslev Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odder Ringsted Lolland Holstebro Guldborgsund Viborg Skanderborg Odsherred Middelfart Frederikshavn Hjørring Hedensted Svendborg Mariagerfjord Favrskov Lejre Samsø Sorø Jammerbugt Brønderslev Syddjurs Skat/serviceforhold (1,00 = landsgennemsnittet) Officielle skat/serviceforhold 2016 Skat/serviceniveau ved korrigerede serviceniveauer

Hvordan deles kagen i 2018? 63

Drøftelse og afslutning Kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen, Odder Kommune

Hvad gør vi fremover? 65 Vores økonomifolk tilbyder at deltage på administrative møder rundt om i landet, hvor der fokuseres på detaljerne i udligningsarbejdet Vi opdaterer jævnligt hjemmesiden www.rimeligudligning.nu Vi tillader os at benytte jeres mailadresser fra tilmeldingen til en nyhedsfunktion på www.rimeligudligning.nu, så I får mails om nyt materiale

Tak for i dag