FREMTIDENS ENERGISYSTEM, STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING OG VINDMØLLEØKONOMI NYKØBING 27. FEBRUAR 2017 KARL SPERLING KARL@PLAN.AAU.DK FORSKNINGSGRUPPEN ENERGIPLANLÆGNING
Emner Det smarte energisystem Nøglepunkter i den strategiske energiplanlægning Vindmøller og (lokal)økonomi Institut for Planlægning 2
Den langsigtede målsætning Statsministeren den 16. nov. 2006: Vi skal gøre Danmark helt fri af fossile brændsler som olie, kul og gas
Smart Energy Systems
Smart Energy Systems www.energyplan.eu/smartenergysystems/
Hvor meget skal varmeforbruget reduceres før 2050?
Bygningernes rolle i energisystemet Bygningers energiforbrug skal reduceres Der er brug fokus på drifts-fasen og alt den smart hjælp der kan gives til at hjælpe med at nedbringe el og varme forbruget Og på varmesiden til at hjælpe med lavtemperatur opvarmning Der er ikke behov for smart til at flytte forbruget. Det gøres billigere og bedre i fælleskab.
Vind, solceller og bølgeenergi 5.000 MW landvind 14.000 MW havvind 5.000 MW solceller 300 MW bølgeenergi (Plan B: mere vindkraft) 2,3 TWh kollektiv solvarme(0,3 TWh i dag) 2,2 TWh individuel solvarme (0,1 TWh i dag) 4,6 TWh Geotermi
100% Vedvarende energi I 2050 Primær energiforsyning 100% VE i år 2050, PJ 1,000 900 800 700 600 500 400 300 200 Eksport VE-el Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul 100 0 Ref 2030 IDA 2030 IDA 2050 Bio IDA 2050 Vind IDA 2050 Biomass potentials and consumtion in IDA 2030, PJ 400 350 300 250 200 150 100 50 0 DEA potential IDA 2030 Max potential Waste Energy crops Slurry fibre fraction Slurry biogas Wood Straw
Et Energisk Nordjylland
Nøglepunkter i den strategiske energiplanlægning 1 Langsigtet planlægning af hele energisystemet 3 elementer: koordinering af besparelser udbygning med VE fleksibilitet 3 Integration mellem el-varme-transport-gas for en bedre udnyttelse af ressourcer, f.eks.: El-fjernvarme (store varmepumper) El-transport (elbiler, elektrolyse og syntetiske brændsler) Tværkommunal koordinering Oktober 2013 Biomasseeffektivitet Institut for Planlægning 12
Nøglepunkter i den strategiske energiplanlægning 2 Større systemintegration kræver større samfundsmæssig integration Bottom-up lokal involvering og lokal udvikling IKKE blot lokal accept Energibesparelser Ejerskabsmodeller skal tilpasses de lokale udviklingsmål Bottom-up input til det centrale niveau for at skabe de rigtige rammebetingelser Institut for Planlægning 13
Institut for Planlægning 14
Ejerskabsformer og lokaløkonomi Private virksomheder Privatpersoner Vindmøllelaug Fonde Kommunale elselskaber Kommanditselskaber En blanding af flere ejerskabsformer Institut for Planlægning 15
Valg af ejerskabsmodel Kommunens egne målsætninger er afgørende for hvilke(n) (blanding af) ejerskabsform(er) der passer bedst : F.eks. ønsker man erhvervsudvikling og en forbedret infrastruktur er en fond den bedste model Penge i kommunekassen : kommunalt elselskab Bredt folkeligt ejerskab og købekraft: vindmøllelaug (+ fond) Ift. beskæftigelse er det vigtigt at vælge lokale entreprenører Institut for Planlægning 16
Fonde Organisationer med en bestyrelse (Almennyttige) fonde støtter (almennyttige) projekter i henhold til fondens vedtægter Kan investere i og eje vindmølleandele http://www.energi2020.dk/node/63 Profit fra vindmøller nettoskattefri i tilfælde af støtte til projekter iht. fondens vedtægter Eksempler: Ærø, Hvide Sande, Troldhede http://www.aeroe-emk.dk/images/e1.gif Institut for Planlægning 17
Kommanditselskab (K/S) Kommanditisterne hæfter kun med 30% Fonde kan være kommanditister Private borgere kan være kommanditister K/S vindmølleselskabet Kommanditist Ejer X anparter Komplementaren Ejer 1 anpart Kilde: Lea Vangstrup, Wind People Institut for Planlægning 18
Økonomien i en Siemens 3 MW vindmølle (Sønderherred) Investering: 32 mio. kr. Rente: 3% Elpris: 22 øre/kwh Pristilskud: 25 øre/kwh Fuldlasttimer: 3.344 h Levetid: 25 år Tilbagebetalingstid: ca. 18 år Nuværdi efter 25 år: 5 mio. kr. Gennemsnitligt nettoindtægt: 2,8 øre/kwh Årligt nettooverskud: 286.040 kr. Samlet indtægt fra grøn ordning: 264.000 kr. Institut for Planlægning 19
kr. 3.000.000 Eksempelberegninger 2 x SWT 3 MW år 1 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 100%(lokalt(ejet( (85%(borgere/lodsejere 15%(Projektudvikler) 100%(lokalt(ejet( (25%(borgere/lodsejere 75%(Projektudvikler) 20%(lokalt(ejet( (10%(borgere/lodsejere 10%(Projektudvikler) 0%(lokalt(ejet( Institut for Planlægning Grøn(ordning((0,004(kr./kWh) Sparede(dagpenge((kr.) Kommuneskat((kr.) Selskabsskat((kr.) Øget(aktivitet(i(det(lokale(handelsliv((kr.) Øget(overskud(hos(projektudvikler((vindmølleandele)((kr.) Øget(indkomst(fra(vindmølleandele(pr.(år((kr.) Øget(indkomst(fra(beskæftigelse(service(og(drift(pr.(år((kr.) Øget(indkomst(fra(indirekte(beskæftigelse(pr.(år((kr.) Øget(indkomst(fra(direkte(beskæftigelse(pr.(år((kr.) 20
kr. 900.000 Eksempelberegninger 2 x SWT 3 MW år 2 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 100%-lokalt-ejet- (85%-borgere/lodsejere 15%-Projektudvikler) 100%-lokalt-ejet- (25%-borgere/lodsejere 75%-Projektudvikler) 20%-lokalt-ejet- (10%-borgere/lodsejere 10%-Projektudvikler) 0%-lokalt-ejet- Institut for Planlægning Grøn-ordning-(0,004-kr./kWh) Sparede-dagpenge-(kr.) Kommuneskat-(kr.) Selskabsskat-(kr.) Øget-aktivitet-i-det-lokale-handelsliv-(kr.) Øget-overskud-hos-projektudvikler-(vindmølleandele)-(kr.) Øget-indkomst-fra-vindmølleandele-pr.-år-(kr.) Øget-indkomst-fra-beskæftigelse-service-og-drift-pr.-år-(kr.) Øget-indkomst-fra-indirekte-beskæftigelse-pr.-år-(kr.) Øget-indkomst-fra-direkte-beskæftigelse-pr.-år-(kr.) 21
Samfundsøkonomiske effekter Sparede statslige udgifter til dagpenge/kontanthjælp Indtægter fra selskabsskatten, AM bidrag, statsskat, kommuneskat Beskæftigelse ifm. fremstilling, service, fundament, m.m. Miljø Institut for Planlægning 22
Hvad kan overskud fra vindmøllerne bruges til? Eksempel 1 20 mio. kr. fra kommunal vindmøllesalg Store varmepumper: 13,4 MW(el)/ 40 MW(varme) Fjernvarmepris fra varepumpe: ca. 500 kr./mwh = 9.000 kr./år for et gennemsnitshus Varmepris olie/naturgas: 17-19.000 kr./år (gennemsnitshus) Potentiale for bedre økonomi i vindmøllerne: ved en elpris på f.eks. 0,24 kr./kwh: 689.000 kr. i årligt overskud pr. vindmølle Institut for Planlægning 23
Eksempel 2: Energimodernisering Byggeår: 1965 Areal: 132 m2 2013 og 2014 Før elpaneler, nu luft-vand varmepumpe Det er nyttigt at få lavet nogle energiberegninger, så man kan se Afledte'virkninger'af'kombineret'kommunal'og'statslig'støtte'til' hvilke tiltag, der giver størst effekt Renoveringsår: Opvarmning: energimoderniseringsprojekter!!!! 20 mio. kr. som tilskud til energimoderniseringer F.eks. 25% støtte pr. projekt => 80 mio. kr. investeret BEBOERNE FORLØBET Nichlas og Liza er hhv. 42 og 39 år og har to børn. De faldt for deres hus, fordi der var gode udvidelsesmuligheder og en smuk udsigt. Det var også et fremskridt for familien, at børnene trygt kunne bevæge sig omkring, i København skulle de altid følges pga. trafikken. Vi fik lavet en energigennemgang af huset og hyrede først én og derefter en anden arkitekt men begge skitserede løsninger, lå langt over vores budget, idet der var nogle særlige udfordringer i forbindelse med udvidelsen af køkkenet. Til sidst besluttede vi os for at efterisolere loftet og fandt selv nogle håndværkere. Vi var så tilfredse med arbejdet, at vi også bad dem om at skifte vinduer og døre samt efterisolere ydermuren i stuen. Det forløb helt uden problemer. Det gav os "blod på tanden", så faktisk har vi netop fået en luft-vand varmepumpe og monteret nye radiatorer. Det er både godt for pengepungen og miljøet. Måske er det lettere at overskue, både for boligejer og håndværker, når det store projekt brydes op i mindre dele. BESLUTNINGEN Vi opdagede hurtigt, at huset var mere koldt og utæt end ventet, og der var behov for isolering. Vi ville også gerne have en nyt og større køkken. Derfor deltog vi i et møde om energirenovering, som kommunen inviterede til. Det møde fik vores projekt til at vokse og ændre sig, fordi energiberegningerne eksempelvis viste, at det kunne betale sig også at forøge loftsisoleringen. 1/2 Nr.$2015)03$ ISSN$1397)3169)pdf!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!SKRIFTSERIEN&!!!!!!!INSTITUT&FOR&PLANLÆGNING! Ved 500.000 kr. pr. projekt: 160 dybdegående energimoderniseringer (2050 standard) Afledte virkninger: bedre komfort, lavere energiomkostninger, beskæftigelse osv. Institut for Planlægning 24
Anbefalinger til lokale aktører Kommunen: krav om lokal opbakning og ejerskab i vindmølleprojekter;; evt. opkøb af egnede arealer Projektudviklere: tidlig kontakt til en bred vifte af borgere;; hjælp med etablering af f.eks. fonde, I/S eller K/S Borgere: start en forening mhp. etablering af lokale vindmølleprojekter Banker/virksomheder: hjælp med egenfinansieringen (typisk 30%) i lokale projekter;; medinvestor/komplementar Varmeselskaber: medinvestor;; etablering af store varmepumper Institut for Planlægning 25