Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Slidgigt i tommelfingerens. Stivgørende operation og Weilby-Burton

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Hammertå

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Stritører PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Børnepolypper

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Trochleoplastik operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter Hofteartroskopi

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder

Patientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure

Fjernelse af brystimplantater PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler PATIENTVEJLEDNING

Slap hud på overarme. hudreduktion PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Hæmoride. Elastikbehandling

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Transkript:

Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation

Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på en af håndrodsknoglerne som oftest bådbenet. Tilstanden medfører smerter i håndleddet, der tager til, efterhånden som brusken i leddet gradvist ødelægges. Årsager til slidgigt i håndleddet Hvis et brud går helt ind i håndleddet, kan der opstå ujævnheder i ledfladerne. Derved opstår der en øget slidtage, som med tiden fører til slidgigt. Undertiden kan ledbåndsskader også være årsagen til slidgigten. Symptomer ved slidgigt i håndleddet I starten er der primært smerter i forbindelse med belastning af håndleddet. Senere forekommer der også hvile smerter, og bevægeligheden nedsættes hos de fleste. Der kan være hævelse og væske ansamlinger i leddet. Håndens funktion bliver nedsat, ikke mindst evnen til kraftgreb. Slidgigt i håndleddet Behandling af slidgigt i håndleddet Skinne Der er flere behandlings muligheder. Bandagering med en skinne kan i 2

Hovedben Trapezben Krogben Ærtben Trapezlignende ben Håndleddet Bådben Spoleben Pyramideben Måneben Albueben nogle tilfælde give lindring, men mange kan ikke affinde sig med at anvende skinnen, der er i vejen ved mange daglige gøremål og hurtigt bliver beskidt. Stivgørelse af håndled Stivgørelse er for mange personer en god løsning. I mange tilfælde er det angrebne led allerede blevet mere eller mindre stift inden operationen, så forskellen i funktion vil ikke blive meget ændret, men det er smertelindringen, der er gevinsten. Efter stivgørelse af håndleddet kan du ikke bevæge håndleddet op og ned samt fra side til side. Drejebevægeligheden af under armen og bevægeligheden af fingrene bevares. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for slidgigt i hånden kommer du til forundersøgelse hos en af vores special læger i håndkirurgi. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger din hånd, og der skal desuden foreligge røntgen billede af hånden. Ud fra dette vurderer speciallægen omfanget af slidgigten og forklarer dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger. Sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Speciallægen vil i så fald gennemgå forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genop træningen. 3

Forventninger Formålet med operationen er først og fremmest at lindre smerterne. Langt de fleste er godt tilfredse med resultatet og oplever lindring af smerterne. Den generelle helbredsmæssige tilstand og erhvervs mæssige krav kan også have betydning i forhold til, hvad du kan forvente af operationen. Det kan tage lang tid, før der ikke er smerter længere, så det er vigtigt, at du har tålmodighed i efterforløbet. Der vil være hævelse og en vis ømhed i leddet i måneder efter behandlingens afslutning. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Du aftaler med speciallægen ved for undersøgelsen, hvordan du skal bedøves til operationen. Du får enten en nerveblokade (blokade), hvor hele armen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Operationen varer fra ½ til 2 timer. Hånden sprittes af 2 gange for at desinficere huden. Stivgørelse af håndled med skruer og skinne Operationen bliver lavet i blodtomhed. Dvs. der bliver lagt en stram blodtryksmanchet på overarmen, 4

denne nedsætter blodtilførelsen til hånden under operationen. Dermed får speciallægen bedre forhold under operationen. Stivgørelse Ved operationen fjernes den dårlige brusk imellem knoglerne i det syge led. For at ledfladerne kan vokse sammen igen og give et stift led, bliver ledfladerne holdt sammen med ståltråde eller en skinne. For at fremme helingen af leddet ved stivgørende operation bliver der taget knoglevæv fra hoftekammen, og dette knoglevæv placeres mellem ledfladerne. I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Der bliver lagt lokalbedøvelse i såret ved operationens afslutning. Herefter kommer der forbinding og en skinne på håndleddet. Der kommer plaster på ved hoften, hvis man har taget lidt knoglevæv. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og evt. forholds regler i tiden efter operationen. Smerter Både lokalbedøvelse af hånden og en nerveblokade af hele amen vil give smerte lindring i de første timer. En nerveblokade virker i 12-24 timer. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smerte stillende medicin. Det vil være i form af håndkøbs medicin evt. suppleret med stærkere smertestillende medicin. Du får recept på dette eller evt. udleveret til et par dage. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Efter stivgørende operation Du må ikke tage smertestillende gigt medicin, da det kan nedsætte knoglehelingen. Aktivitet Efter operation af hånden skal du holde den højt hævet de første døgn for at mindske smerter og hævelse. Har du fået en nerveblokade, har du ikke fuld kontrol over armen, så længe blo kaden virker. Du får derfor en slynge på, som armen kan hvile i, indtil du har kontrol over armen igen. 5

Efter udskrivelsen Smerter Der vil være smerter i hånden efter operationen. Vi anbefaler, at du tager smerte stillende medicin med faste intervaller. Af hensyn til smerter bør du forholde dig i ro de første døgn. Du må forvente at have behov for smertestillende medicin i nogle uger. Hævelse For at undgå hævelse i hånd og fingre er det vigtigt, at du holder hånden over hjertehøjde. Dette gælder også om natten. Du kan fx have en stor pude i sengen, som armen kan hvile op af. Du bør også lave pumpeøvelser for at forebygge hævelse. Det gør du ved at række armen i vejret og herefter knytte og strække fingrene i et roligt tempo i ca. 1 minut. Gentag dette mange gange i løbet af dagen. Forbinding / skinne Forbinding / skinnen skal blive siddende, indtil du kommer til ambulant opfølgning. Bad Forbinding / skinnen må ikke blive våd. Ved brusebad må du beskytte den med en plastikpose, der lukkes med tape omkring armen. Aktivitet og daglige gøremål Daglige gøremål kan du genoptage i det omfang, du kan. Sport Du bør ikke dyrke sport, så længe du er sygemeldt. Restriktioner Undgå at svinge og lave for meget med armen, mens hånden er nedad. Dette giver mere hævelse af hånden. Arbejde og sygemelding Du skal regne med at være sygemeldt i en periode. Længden af sygemeldingen afhænger af dit erhverv. Du taler med speciallægen ved forundersøgelsen om, hvad du skal forvente i din situation. Genoptræning Behovet for genoptræning aftaler du med speciallægen. Genoptræningen kan foregå i kommunalt eller privat regi. Vi skriver en henvisning til dig. Fjernelse af tråde og opfølgning Efter 2 uger skal du have forbindingen lagt om, og trådene fjernet. Det får du gjort hos os, hvis ikke andet er aftalt. I nogle tilfælde vil vi herefter vælge at anlægge en letvægtsgips. Efter nogle uger kommer du til røntgen kontrol og fjernelse af gipsen. Forbinding på hoften kan du tage af efter 1 døgn, og derefter behøver du ikke have plaster på længere, med mindre det væsker fra såret. 6

Mulige bivirkninger og komplikationer Infektion Der vil altid i forbindelse med en operation være en lille risiko for, at der kan komme infektion i sårene. Føleforstyrrelser Der kan være føleforstyrrelser i operations området i en lang periode efter operationen. Det skyldes, at nogle af de små følenerver i huden er blevet skåret over. De vil vokse sammen igen, men det kan tage lang tid, inden følesansen bliver normal igen (½ - 1 år). Manglende heling efter stivgørende operation Efter en stivgørende operation, er der risiko for, at knoglen ikke heler. Dette ses oftest hos rygere og hos patienter, der tager gigtmedicin. Smerter ved hoftekammen I den første tid efter operationen vil du have smerter ved hoftekammen, hvis der er taget knoglevæv herfra. 7

Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Poulsgade 8, 2. sal DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK - 4100 Ringsted Tlf. +45 5761 0914 ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK - 2100 København Ø Tlf. +45 3817 0700 parken@aleris-hamlet.dk www.aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i kundeservice Vest Øst Mandag - torsdag 8-18 8-18 Fredag 8-15 8-16 Lørdag - søndag Lukket Lukket KNDG 40 Aleris-Hamlet Hospitaler 8. udgave november 2017. Udarbejdet af BWJ/KJK/BMI. Revideres november 2020. Godkendt af kvalitetsledelsen