SIDE 1 AF 9 Adresse: Krusågade 3 Postnr./by: 1719 København V BBR-nr.: 101-326195-001 Energikonsulent: Michael Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 168.527 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 26-08-2008-23-08-2009 242,02 MWh fjernvarme Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Efterisolering af ydervæg mod port i nr 7 5.030 kwh fjernvarme 2.900 kr. 63.000 kr. 22,3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.
SIDE 2 AF 9 Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 2.827 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 2.827 kr./år Investeringsbehov 63.000 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter AB Sønderhus beliggende Krusågade 3-9, 1719 København V. Bygningen er i 6 etager (excl tagetage og kælder) og opført i år 1927. Tagetagen er ikke udnyttet. Det opvarmede areal omfatter beboelses- og erhvervsarealet, i alt 2.773 kvm. Boligarealet på 2.714 kvm er fordelt på 4 opgange med i alt 43 boliger. Erhvervsarealet på 59 kvm omfatter beboervaskeriet mm. Bygningens dimensionerende indetemperatur er sat til 20 C. Det graddage uafhængige varmeforbrug er skønnet til 30 %. Energimærket er udført i henhold til retningslinier anført i Håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Den energiansvarlige i ejendommen fører driftsjournal hver måned.
SIDE 3 AF 9 Ejers oplyste varmeforbrug er 22 % mindre end det beregnede forbrug. Forklaringen på dette er ukendt. En del af forklaringen kan dog være, at ikke alle rum i ejendommen opvarmes til 20 grader som forudsat i beregningen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Taget et et sadeltag med manzardtag mod gaden. Tagdækningen er udskiftet i år 1996 og består af skiferplade på lægter. Der er ikke etableret undertag. Manzardtaget på 5.sal skønnes isoleret med 200 mm mineraluld. Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum er isoleret i bjælkelaget med ca. 100 mm indblæst granulat. Ydervægge Ydevæggene mod gaden og gården er massive murstensvægge med forskellige dimensioner på etagerne. Mod gården er ydervæggen i stueetagen 3 sten tegl. 1.og 2.sal er 2 1/2 sten tegl. 3. og 4.sal er 2 sten tegl, mens ydervæggen på 5.sal er 1 1/2 sten tegl. Mod gaden er ydervæggen i stueetagen og 1.sal 2 1/2 sten tegl. 2. og 3.sal er 2 sten tegl, mens ydervæggen på 4.sal er 1 1/2 sten tegl. Brystningen består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg) med indvendig forsatsvæg med 100 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervæggen i porten mod nr 9 består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg) isoleret med 100 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge i porten mod nr 7 er 24 cm uisoleret massiv teglvæg (helstens væg). Forslag 1: Ydervæggen i nr 7, st mod porten foreslås isoleret indvendig med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som
SIDE 4 AF 9 udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Vinduer, døre og ovenlys Vinduerne mod gaden i boligerne er Dannebrogsvinduer, 3 fag, 9 ruder. På hovedtrapperne er vinduerne 2 fag, 6 ruder. Alle ruderne er termoglas. I vaskeriet er viduet 1.lag glas med forsatsramme. På gårdfacaden er vinduer udført som Dannebrogsvinduer, 3 fag, 6 ruder. Alle vinduerne er med termoglas. Hoved- og køkkendøre er uisolerede døre. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag med 100 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Etageadskillelse mod portgennemgang består af bjælkelag med 100 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Kælder Kældervæggen mod gården er 70 cm uisoleret beton og 60 cm beton mod gaden. Kældervnduerne er med termoglas. Kældergulvet er uisoleret betongulv. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vinduesåbninger, samt tætningslister i vinduer er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme fra Københavns Energi. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler, Fabr. Reci, Type VT 90-3 og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Veksleren er fra år 1995 og har en effekt på 250 kw ved temperatursættet 100-50 / 75-45. Anlægget er forsynet med en trykekspansionsbeholder. Varmt vand Varmtvandsbeholderen opvarmes direkte med fjernvarmevand. Beholderen er Fabr. KN Smede- og Beholderfabrik A/S, Type VV GE FJVR 6A fra år 1995. Beholderen er på 1.500 liter med 100 mm isolering. Varmtvandsbeholderen yder 92 KW ved
SIDE 5 AF 9 Fordelingssystem temperatursættet 70/35-10/55. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 60 mm isolering. Det varme brugsvandssystem er med nedre fordeling hvor vandet føres op i køkkenerne og vender i tagetagen. Brugsvandet er forsynet med cirkulationssystem. Varmtvandsrørene er udført i rustfrit stål og varierer i dimensioner fra 15 mm til 54 mm. Rørene er isoleret fra 20-60 mm. Cirkulationspumpen er en ældre model, Fabr. Grundfos, Type UPS 25-60 B, med en effekt på 75 W. Der er individuel afregning af koldt- og varmt brugsvand efter vandmålere. Det gennemsnitlige varmtvandsforbrug er 308 l/m2 pr år. Varmesystemet er et 2-strengssystem med nedre fordeling. Radiatorerne er moderne radiatorer med konvektorplader, der giver en god afkøling. Den dimensionerende temperatur for varmesystemet er 70/40. Centralvarmen reguleres efter udetemperturen på vejrkompenseringsanlægget, Fabr. Reci Therm, der er placeret i varmecentralen. Varmekurven er stillet på 1,5. Cirkulationspumpen til radiatoranlægget er en automatisk regulerbar energibesparende pumpe, Fabr. Grundfos, Type Magna 50-120 F med en max effekt på 800 W. Pumpen er i drift hele året. Varmerørenes dimensioner er fra 3/4" til 2" og isoleret med 30 mm mineraluld. Der er reguleringsventiler på varmesystemet. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Varmepumper Varmepumper er ikke relevant i et fjernvarmeområde. Solvarme Det skønnes ikke på nuværende tidspunkt at være rentabelt med etablering af solvarme.
SIDE 6 AF 9 El Belysning I tagetagen tændes lysrørsarmaturerne med bevægelsesfølere. Belysningsanlægget på hoved- og køkkentrapper er med glødepærer, der tændes på trappeautomater. I kælderen er der etableret bevægelsesfølere på belysningsanlægget. Udendørsbelysningen er armaturer med sparepærer. I porten tændes lyset med bevægelsesfølere. Vand Toiletter Toiletter er oplyst at være med 2 skyl. Armaturer Beboerne står selv for udskiftning af aramturer på badeværelser og i køkkener.
SIDE 7 AF 9 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1927 År for væsentlig renovering: 1995 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 2714 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 59 m² Opvarmet areal: 2773 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: BBR-meddelelsen anfører, at der er - et bebygget areal på 530 kvm - et kælderareal på 530 kvm - et etageareal (uden kælder og tagetage) på 2.773 kvm - en ikke udnyttet tagetage på 472 kvm Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,56 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 51.600,05 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Fjernvarmeudgiften fordeles med 24,3 % til varmt vand og 75,7 % til centralvarme. Andelen af det varme brugsvand fordeles med 40 % til hanedele og 60 % efter varmtvandsmålere. Varmen afregnes efter en fordelingsnøgle for udgifterne med 30 % til varmefordelingstal og 70 % efter varmemålere. Det fremgår ikke af varmeregnskabet om der gives kompensation for termisk udsat beliggenhed.
SIDE 8 AF 9 De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder 59 3.600 kr. Erhverv 59 3.600 kr. Sammenlagte lejligheder 118 7.200 kr.
SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: EKJ Rådgivende Ingeniører AS Adresse: Blegdamsvej 58 2100 København Ø Telefon: 33111414 E-mail: info@ekj.dk Dato for bygningsgennemgang: 26-11-2009 Energikonsulent nr.: 101801 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.