Gode råd til sarte maver Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Halsbrand og sure opstød hedder også refluks De fleste kender halsbrand og sure opstød. Det opstår ved såkaldt refluks, som betyder tilbageløb. Det vil sige, at den stærke mavesyre, som dannes hos os alle, løber tilbage i spiserøret. Sker det ofte og i længere tid, kan slimhinden i spiserøret tage skade. Det kaldes spiserørskatar eller reflukssygdom. Som ved meget andet er der en glidende overgang fra det normale med halsbrand eller sure opstød i ny og næ og til den egentlige sygdom spiserørskatar, hvor man mærker symptomerne hyppigt og yderst generende. Man regner med, at omkring 7 % af alle voksne dagligt plages af halsbrand, og at ca. 30 % af alle danskere har halsbrand mindst én gang om måneden. Noget tyder på, at flere og flere får reflukssygdom, uden at vi ved hvorfor. Måske har det noget at gøre med vores livsstil fx fed mad og tendens til overvægt. Reflukssygdom kan opstå i alle aldre, men findes mest hos ældre mennesker. Reflukssygdom Spiserøret er som tegningen viser et langt muskelrør, der forbinder mundens svælg med mavesækken. Den nederste del af spiserøret er ud for den nederste spids på brystbenet. Her er en ringmuskel, som åbner sig, når maden skal passere. Åbner denne ringmuskel sig på forkerte tidspunkter, kan mavesyren løbe op i den nederste del af spiserøret. Mavesyren, som nedbryder maden, består af koncentreret saltsyre og enzymer. Det er derfor ikke svært at forstå, at den sarte slimhinde i spiserøret kan bliver irriteret og betændt, hvis der for tit og for længe er mavesyre i spiserøret. 2
Mange mennesker med reflukssygdom har et såkaldt mellemgulvsbrok også kaldt brok på spiserøret. Det opstår ved, at den øverste del af mavesækken glider lidt op i brysthulen. Brokket kan bevirke, at lukkemekanismen mellem mavesæk og spiserør fungerer dårligt, og kan derved medvirke til refluks. Et spiserørsbrok kan konstateres ved en røntgenundersøgelse eller ved en mavekikkertundersøgelse. Symptomerne på refluks er som nævnt halsbrand og sure opstød, men det kan også være smerter bag brystbenet eller øverst i maven. Smerterne kan blive så stærke, at de ligner symptomer ved blodprop i hjertet. I svære tilfælde kan mavesyre og andet maveindhold løb helt op i mundhulen. Ved betændelse eller ardannelse nederst i spiserøret kan der opstå forsnævringer, der vil føles som synkebesvær. Det giver ofte smerter, når man skal synke fast føde. Reflukssymptomerne mærkes særligt efter måltiderne, hvor mavesækken er fyldt op. Symptomerne kan også mærkes i andre tilfælde, hvor mavesyren nemt kan løbe tilbage i spiserøret fx når man bøjer sig forover eller når man ligger ned. Mange gravide kender også til problemet med halsbrand og sure opstød. Symptomerne tiltager efterhånden som barnet vokser og fylder så meget, at mavesyren presses op i spiserøret. Det er den samme mekanisme, som giver refluks hos stærkt overvægtige. Behandling af refluks Refluks er en ubehagelig sygdom, men ikke livstruende. Nogle enkle ændringer i livsførelsen kan ofte lette ubehaget (se afsnit: Gode råd ved refluks). Er man generet af halsbrand og sure opstød, bør man søge læge og få tilrettelagt en behandling, således at man undgår sår og forsnævringer på spiserøret. 3
Medicinsk behandling Refluks kan behandles med forskellige former for medicin afhængig af sværhedsgrad og hyppighed. Syreneutraliserende medicin (antacida) fås som tabletter og mikstur i håndkøb på apoteket. Medicinen skal kun tages, når man føler gener som for eksempel halsbrand og sure opstød. Det er en medicin, som neutraliserer mavesyren, og som virker meget hurtigt i løbet af få minutter. Til gengæld er virkningen kortvarig. Det er ikke forebyggende at tage syreneutraliserende medicin før et måltid. Der er sjældent bivirkninger ved syreneutraliserende medicin, og den er ufarlig selv ved lang tids brug. Den såkaldte mavesårsmedicin hæmmer eller stopper produktionen af mavesyre. Virkningen kan mærkes efter få dages behandling, og holder sig så længe, man tager medicinen. Desværre helbreder mavesårsmedicinen ikke tendensen til refluks, og mange vil få halsbrand og sure opstød igen, når de stopper med medicinen. Det er ofte en fordel at fortsætte med behandlingen i længere tid (flere uger), selv om alle symptomerne hurtigt forsvinder. Det giver den sarte slimhinden i spiserøret ro til at hele. Der er to typer mavesårsmedicin: H2-blokker og de noget stærkere virkende syrepumpehæmmere (fx Lanzo, Losec, Nexium og Pantoloc). For mange med svær refluks er det nødvendigt at tage syrepumpehæmmere i lange perioder for at undgå skader på spiserøret. De fleste mavesårsmidler fås kun på recept. Det er kun sjældent bivirkninger ved mavesårsmedicinen. Kirurgisk behandling I nogle tilfælde kan en operation være at foretrække frem for lang tids medicinsk behandling. Operationen foretages ofte som såkaldt kikkertkirurgi, der er meget skånsom, og i de fleste tilfælde kan man komme hjem dagen efter. Gastroskopi Som ekstra sikkerhed kan lægen i nogle tilfælde ønske at efterse spiserøret og mavesækken ved gastroskopi, også kaldet en kikkertundersøgelse. Ved gastroskopi kan lægen næste altid se, hvad symptomerne skyldes og ordinere den bedste behandling. 4
Undersøgelsen foretages med et gastroskop, der er et tyndt bøjeligt rør på tykkelse med en finger. Det føres gennem spiserøret og ned i mavesækken. I spidsen af gastroskopet sidder et lille videokamera, så lægen på en fjernsynsskærm kan se spiserørets og mavens slimhinder. Undersøgelsen varer 10-15 minutter og medfører kun let ubehag. Inden undersøgelsen skal man faste i 6 timer. Svælget lokalbedøves med en spray for at mindske eventuelle opkastreflekser. Resultatet af undersøgelsen kan man få med det samme. Prøvebehandling Symptomerne på reflukssygdom forsvinder næsten altid helt, når de behandles med stærk mavesårsmedicin (syrepumpehæmmere). Har man på forhånd udelukket mavesår, og alle symptomerne forsvinder, når patienten får et af de stærke mavesårsmidler, kan lægen være ret sikker på, at symptomerne skyldes reflukssygdom. Tal med lægen Tilbøjeligheden til generende refluks er desværre permanent for mange. For at undgå sår og forsnævringer i spiserøret kan det derfor være nødvendigt vedvarende at tage stærk mavesårsmedicin (syrepumpehæmmere). Synkebesvær eller smerter i forbindelse med synkning af fast føde kan være tegn på forsnævring nederst i spiserøret på grund af sår eller ardannelse. Det betyder ofte, at spiserøret må undersøges med såkaldt gastroskopi bl.a. for at udelukke kræft. Forsnævringer i spiserøret kan i mange tilfælde udvides med en ballon. Svær refluks kan give maveblødning, som viser sig ved opkastning af blod eller tegn på mørkt blod i afføringen. 5
Gode råd ved refluks Undgå at overfylde maven med store måltider. Bliver mavesækken overfyldt, løber mavesyren nemmere tilbage i spiserøret og giver ubehag Spis små måltider. Det giver en bedre fordøjelse og derved mindre ubehag Begræns de fede spiser og fedtstoffet på brødet og hold igen med den stærkt krydrede mad Stærke grøntsager som kål, porrer, løg, hvidløg m.m. kan hos nogle personer give ubehag Vær opmærksom på at alkohol og frugtjuice (æble-, appelsin- og tomatjuice) kan forværre symptomerne Hæv hovedgærdet på sengen ca. 15-20 cm (fx med et par bøger). Det kan afhjælpe halsbrand, der opstår i løbet af natten Lad være med at spise de sidste timer før sengetid. Maven bør være tom, når man ligger ned, da maven ellers vil producere mavesyrer og hermed øge risikoen for refluksgener Undgå bevægelser, hvor du bøjer dig forover, hvorved mavesyren presses op i spiserøret Husk at overvægt forværrer dine symptomer hold øje med vægten og undgå de overflødige kilo Mavesår hedder også ulcus Ulcus er den almindelige lægelige betegnelse for mavesår, en lidelse der opstår, når mavesyren gnaver hul i mavesækkens slimhinde. Mavesår er en kendt og almindelig lidelse, der mærkes som smerter og ubehag i området mellem navlen og brystbenet. Andre symptomer er kvalme, opkastninger, sultfornemmelse og følelsen af for meget mavesyre. Det er stadigvæk en udbredt opfattelse, at mavesår kommer af stress, psykiske problemer og belastende arbejdsforhold. Det er dog aldrig bevidst. Symptomerne kan dog forværres af stress og en fortravlet livsstil. Længere tids behandling med gigtmedicin og smertestillende lægemidler, som fx Kodimagnyl kan i nogle tilfælde forårsage mavesår. Mavesårssymptomerne kommer hos de fleste i perioder på uger eller måneder. Tendensen til mavesår varer ofte i flere år. Opkastninger med blod eller blod i afføringen kan være tegn på et såkaldt blødende mavesår. 6
Tal med din læge Mavesår er absolut en ubehagelig sygdom, men den er godartet, og er ikke tegn på kræft i maven. Det er dog vigtigt, at kontakte din egen læge, da der kan opstå visse komplikationer. Specielt er det naturligvis vigtigt at søge læge ved blødende mavesår. For ganske få år siden var det mest almindeligt at operere for mavesår. I dag behandles mavesår med medicin. Moderne mavesårsmedicin hæmmer produktionen af mavesyrer, og kan næsten altid fjerne smerter og ubehag i løbet af få dage. Det er som regel nødvendigt at tage mavesårsmedicin i længere tid. Helingen varer ofte uger. For at forebygge nye mavesår kan det desuden i nogle tilfælde være en god ide at tage mavesårsmedicin i endnu længere tid. En særlig infektion i mavens slimhinde kaldes Helicobacter pylori. Den medfører mavesår og behandles med en kombination af mavesårsmedicin og antibiotika. Gode råd ved mavesår Det er en god ide at holde igen med kaffe, alkohol og stærkt krydret mad. Derudover er der egentlig ingen grund til at holde en særlig diæt For den enkelte kan det dog være visse levnedsmidler, som giver smerter og ubehag i maven. Vær derfor opmærksom på, hvad du spiser og lyt til din krop Rygning forsinker helingen af mavesåret, og øger risikoen for nye sår. Ved mavesår er det fornuftigt at lægge tobakken på hylden Næsten al gigtmedicin øger risikoen for mavesår og forværrer symptomerne Det gælder også for smertestillende medicin, som indeholder acetylsalicylsyre fx Kodimagnyl, Albyl og Hjertemagnyl Tal med din læge, hvis du har maveproblemer og tager håndkøbsmedicin mod smerter eller gigt 7
Har du vrøvl med maven så husk At slappe af før og efter maden Spise hyppige og regelmæssig måltider, gerne 4-5 små daglige måltider Spise langsomt og tygge maden grundigt Henvendelse Telefonnr. 9766 3502 (sekretær) mandag-torsdag kl. 08.00-15.00 fredag kl. 08.00-14.30 Telefonnr. 9766 3505 (sygeplejerske) mandag-fredag kl. 10.00-15.00 Kørselskontoret Telefonnr. 9764 8030 mandag-fredag kl. 08.00-13.30 Har du spørgsmål til det læste, er du velkommen til at henvende dig til personalet. Aalborg Universitetshospital Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Reception 3, Medicinerhuset Mølleparkvej 4, 2. etage Øst 9000 Aalborg www.medicinskgastro.rn.dk www.aalborguh.rn.dk April 2014