ENERGIRENOVERING AF BYGNINGER DER VIRKER! Professor Carsten RODE Danmarks Tekniske Universitet



Relaterede dokumenter
Energieffektiviseringer g i bygninger

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Tømrerfagets Kursusdage - Uge v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Bygningsreglement

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Fra beregnede til faktiske energibesparelser

Energimærke. Lavt forbrug

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energi og energibesparelser i bygninger

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Installationer - besparelsesmuligheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Bygningsreglement 10 Energi

kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

BR15 og kommende krav til varmepumpe

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Isolere uisolerede varmerør i kælder. 3.8 MWh Fjernvarme 2060 kr kr. 2.

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Renovering af erhvervsbygninger

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

VVS faglæreruddannelse - juni v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Lavt forbrug. Højt forbrug

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr kr. 25 år

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Jysk Trykprøvning A/S

Transkript:

ENERGIRENOVERING AF BYGNINGER DER VIRKER! Professor Carsten RODE Danmarks Tekniske Universitet

OM CARSTEN RODE 1987 Civ.ing. (B), DTH 1990 PhD: Combined Heat and Moisture Transport in Building Constructions, DTU 1990-92 Seniorstipendiat, Lab. f. Varmeisolering, DTU 1992-96 Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut 1996 Lektor, LfV / Inst. f. Bygninger og Energi / Byg DTU 2008 - Sektionsleder, Sekt. F. Bygningsfysik og Installationer, DTU Byg 2009 - Professor, Hygrotermisk bygningsfysik, DTU Byg - President of the International Association of Building Physics - Formand IDA s Selskab for Bygningsfysik - Bestyrelsesmedlem Center for Energibesparelser ( Go Energi ) 2010-12 ------------------------------------------------- - Formand for Ejerforeningen Søllerød Park 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

ENERGIRENOVERING AF BYGNINGER DER VIRKER! Der er et stort potentiale i at energirenovere den eksisterende bygningsmasse. Vi må dog ikke igen opleve de skavanker, der fulgte da man energirenoverede danske bygninger første gang: Nemlig under energikriserne i 1970 erne. Indlægget giver en kortlægning af gængse principper for, hvordan bygningsmassen kan forbedres energimæssigt og giver et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige metoder med henblik på at vurdere risici og potentialer for at reducere energiforbruget og samtidig forbedre indeklima, komfort og holdbarhed. 3 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

INDHOLD/DAGSORDEN Energipolitiske målsætninger og potentialer Energirenoveringstiltag Udfordringer Løsninger Kan vi leve af det? 4 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

REGLER EU OG BR Energy performance of buildings (Recast) Apr. 2010 Article 7 - Existing buildings Member States shall take the necessary measures to ensure that when buildings undergo major renovation, the energy performance of the building or the renovated part thereof is upgraded in order to meet minimum energy performance requirements set in accordance with Article 4 in so far as this is technically, functionally and economically feasible. Those requirements shall be applied to the renovated building or building unit as a whole. Additionally or alternatively, requirements may be applied to the renovated building elements. BR10 7.4.1. Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med vedligeholdelse af bygningsdele. 5 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

PERMISSIBLE ENERGY USE, RESIDENTIAL BUILDINGS 400 350 300 kwh/m 2 250 200 150 100 50 0 Average 2009 BR1961 BR1979 BR1995 BR2006 BR2010 BR2015 BR2020 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

ENERGIFORBRUG TIL RUMOPVARMNING I BOLIGER Indeks 1980=100 150 Klimakorrigeret 100 50 0 1980 '85 '90 '95 '00 '05 '07 Opvarmet areal Endeligt energiforbrug Endeligt energiforbrug pr. m2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

BYGNINGSKATEGORIER Enfamiliehuse Etageboliger Ejerlejligheder Andelsboliger Almennyttigt boligbyggeri Privatejede udlejningsejendomme Handel og service Produktionserhverv Offentlige bygninger 8 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

ENERGIFORBRUGETS FORDELING 9 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

10 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Energibesparelsespotentialer 11 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

12 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

13 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

14 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

15 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Vedvarende energi dækker over: Brænde (62,9 %) Træpiller (19,1 %) Varmepumper (9,7 %) Halm (6,7 %) Solvarme (0,7 %) Skovflis (0,2 %) 16 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

En vej til flere og billigere energibesparelser - Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, dec. 2008 17 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

En vej til flere og billigere energibesparelser - Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, dec. 2008 19 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

ENERGIRENOVERINGSTILTAG Klimaskærm Tætning Luftbårne installationer Væskebårne installationer Andet Energiforsyning... 20 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

POTENTIALER HVOR STORE ENERGIBESPARELSER KAN OPNÅS? 21 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

ENERGIRENOVERING AF PARCELHUSE Energiforbrug før og efter: 190 og 37 kwh/m 2 22 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Renovering af Lundebjerg, Ballerup DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

BOLIGER EKSISTERENDE OG NYE Udvendig efterisolering af ydervægsfacader Efterisolering af tag- og loftkonstruktioner Efterisolering af underbygningskonstruktioner, der defineres som terrændæk, fundamenter og kælder- og krybekælder-konstruktioner Udskiftning af vinduer til energirigtige vinduer med energiruder Mekanisk ventilation med varmegenvinding, da ventilationstabet typisk er 35-40 kwh/m 2, hvoraf 80-90 % vil kunne genvindes Elforbruget til ventilatordriften er i dag typisk er omkring 7 kwh/m 2, men kan nedsættes til 3 kwh/m 2 Lufttæthed Teknisk isolering - muligheder for efterisolering af uisolerede varmerør og varmevekslere mm og anlæg med tynd og dårlig isolering. 24 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

OFFENTLIGE BYGNINGER Rapporten viser overordnet, at der er betydelige rentable energibesparelser at hente i offentlige bygninger, og at energibesparelserne kan realiseres lønsomt ved at stille anderledes og mere vidtgående energikrav i cirkulærer, bekendtgørelser mm. På baggrund af analyserne vurderes energibesparelsespotentialet at være 15,9 PJ/år (heraf el: 3,7 PJ/år) svarende til en besparelse på 74 % i forhold til energiforbruget i 2006. Investeringsbehovet for at gennemføre disse energibesparelser inden 2020 er 2,9 mia. kr./år. Besparelsen i energiudgifter er 3,8 mia. kr./år. 25 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

RENOVERINGSKATALOG Isoleret klimaskærm Vinduer Glasfacader inkl. Solafskærmning + belysning Installationer - vandbåret varme og køling Installationer - luftbåren varme, ventilation og køling Energiforsyning Bygningsdrift 26 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

SBI 27 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

TI 28 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

RAADVAD- CENTERET 29 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

RYESGADE 30C 30 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Energibesparende tiltag 1. To forskellige slags indvendig isolering: 1. Aerowolle 2. Vakuumisolering i lysninger Der udføres temperatur- og fugtmålinger 2. Fire forskellige vinduesløsninger: 1. Renovering med forsatsramme og energiglas (1+1+1) 2. Renovering med forsatsramme (1+1) 3. Renovering med energiglas (Optoglas) (1+1) 4. FROVIN vindue med energirude med krypton (1+2) 3. Decentralt ventilationsanlæg med varmegenvinding 31 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

ISOLERING BEDRE ISOLERINGSMATERIALER Nye typer isolering med 1.5-3-5 gange bedre isoleringsegenskaber er teknisk mulige 32 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

33 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

34 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

35 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

36 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

37 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

FUGT, UDLUFTNING, KONDENS 38 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

39 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

LUFTTÆTHED 40 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

BALANCERET VENTILATION 41 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

VENTILATION I RYESGADE 30C 42 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

VIDENCENTRE Videncenter for energibesparelser Energirenoveringsnetværk BYG-ERFA Byggeskadefonden DTU AAU/SBi Teknologisk Institut 43 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

VIDENCENTER FOR ENERGIBESPARELSER 44 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

VIDENCENTER FOR ENERGIBESPARELSER Fortsætter! Partnere: Teknologisk Institut Kommunikationskompagniet Viegand & Maagøe SBi DTU 45 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

BYG-ERFA 46 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

SKIMMEL VED INDVENDIG EFTERISOLERING Lundegården 47 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

TRÆBJÆLKEENDER VED INDVENDIG EFTERISOLERING Martin Morelli og Svend Svendsen Journal of Building Physics, 2012 48 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

KALCIUMSILIKAT SOM INDVENDIG EFTERISOLERING? 49 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

KALCIUMSILIKAT SOM INDVENDIG EFTERISOLERING 50 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

ANDRE PERSPEKTIVER Brugerindflydelse Indeklima Funktionalitet Holdbarhed Æstetik/arkitektur Produkter Økonomi Helhedsorientering 51 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

52 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

ANDRE FORA Energirenoveringsnetværk: Enfamiliehuse Etageboliger Offentlige bygninger Erhvervsbygninger Finansiering og økonomi Innovation og grøn erhvervsudvikling Tænketank om bygningsrenovering: Fremme af helhedstænkning ved renovering Statistisk kortlægning af den faktiske renoveringsaktivitet Bevarelse af bygningers værdi gennem systematisk kortlægning af renoveringsbehov Tydeliggørelse af effekten af energirenovering Styrkelse af den faglige og tværfaglige uddannelse inden for renovering Fremme af innovation inden for bygningsrenovering Fremme af videndeling om renovering af bygninger Realdania, GI, Landsbyggefonden: 40'ernes og 50'ernes murede boligbebyggelser 53 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

INNO+ Hvad skal Danmark leve af fremover? Løsninger til energirenovering 54 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet