Hvordan var det nu det var? Vejret i 2013

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2013 Af Seniorklimatolog John Cappelen, DMI Denne artikel fokuserer på vejret i 2013 i det danske rigsfælleskab og i den store verden. Læs om varme, kulde, nedbør, tørke, storme, ozon og isforhold med fokus på markante eller ekstreme vejrforhold. Det danske vejrår 2013 i stikord I Danmark blev 2013 et lidt koldere år med pænt underskud af nedbør og lille overskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Følgende skal fremhæves: - Året blev det tørreste siden 2005. - Året startede med en lang og kølig vinter 2012-2013. - Foråret blev det koldeste siden 1996 og det ottende solrigeste registreret med mange frostdøgn. Marts og april blev de koldeste i hhv. 25 og 26 år. - Sommeren blev den tørreste siden 1996 og den ottende solrigeste. Juli blev den fjerde tørreste og næst solrigeste med mange sommerdage, og august blev den tørreste august siden 2003. - I efteråret blev sæsonens første meteorologiske frost registreret ret tidligt, sidst i september. - Orkanen Allan huserede den 28. oktober med rekord i middelvind og vindstød, og senere hilste vi på en orkanagtig storm Bodil 5-6. december, der med sin længere varighed medførte store oversvømmelser. - December blev den næst varmeste med den tredjehøjeste laveste minimumtemperatur og femte mindste antal frostdøgn. Udover rekorden i middelvind og vindstød blev der i øvrigt ikke registeret andre vejrrekorder i Danmark i 2013. Ja, træk lige vejret - det var en hurtig gennemgang af året. Nedenfor uddybes lidt. Både koldere og varmere i 2013, afhængig af brillerne, man har på.. Hvordan hænger det lige sammen - både koldere og varmere? Året 2013 som helhed i Danmark var varmere (8,4 C) end gennemsnittet for 1961-1990 (7,7 C), men koldere end gennemsnittet for de sidste ti år fra 2001 til 2010 (8,8 C). I denne artikel refererer normal til WMO s standard klimatologiske normal for perioden 1961-1990, men tallene sammenlignes også Måned Gennemsnit C maks. C min. C Nedbør mm Soltimer Januar 0,1 (0,0/1,5) 9,9-17,6 57 (57/66) 49 (43/47) Februar -0,4 (0,0/1,2) 8,9-11,5 22 (38/50) 50 (69/71) Marts -0,8 (2,1/3,0) 12,9-15,0 9 (46/43) 190 (110/146) April 5,5 (5,7/7,5) 20,4-8,4 25 (41/37) 212 (162/198) Maj 12,1 (10,8/11,4) 27,9-4,5 68 (48/53) 224 (209/235) Juni 14,0 (14,3/14,6) 27,9 2,4 68 (55/68) 215 (209/239) Juli 17,3 (15,6/17,4) 31,6 4,5 19 (66/77) 297 (196/232) August 17,0 (15,7/17,2) 33,3 5,1 49 (67/91) 208 (186/196) September 13,1 (12,7/13,8) 26,0-0,2 92 (73/62) 136 (128/162) Oktober 10,9 (9,1/9,4) 19,4-1,6 103 (76/83) 94 (87/111) November 5,8 (4,7/5,7) 13,6-7,8 69 (79/75) 66 (54/58) December 5,3 (1,6/2,2) 11,6-6,4 90 (66/61) 40 (43/45) Året 8,4 (7,7/8,8) 33,3-17,6 669 (712/765) 1.780 (1.495/1.739) Tabel 1. Landstal Danmark 2013. Tal i parentes er normaler for perioderne 1961-1990/2001-2010. side 26 Vejret, 139, maj 2014

med gennemsnittet over den nyeste dekade 2001-2010. Den laveste temperatur i Danmark i 2013 blev -17,6 C, målt den 16. januar 2013 på Sjælland syd for Roskilde. Årets højeste temperatur på 33,3 C blev målt i Karup i Midtjylland den 2. august. Temperaturens udvikling siden 1874 i Danmark Den gennemsnitlige årlige temperatur varierer fra sted til sted og fra år til år. Fra sted til sted er den gennemsnitlige årstemperatur omkring 1 grad lavere i midten af Jylland end i de kystnære områder. Fra år til år kan der være store spring (se figur 1). Det hidtil koldeste år er 1879, det eneste år under 6 grader, mens det varmeste år registreret er 2007 med 9,5 C. De ti varmeste år er spredt fra 1930 erne og frem til nu. Siden 1988 har næsten hvert år været varmere end normalt, og det er en mm 950 900 850 800 750 700 650 600 550 500 450 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År Figur 2. Danmarks årsnedbør siden 1874. Den fede kurve er 9 års Gauss-filtrerede værdier; se forklaring i figur 1. Grafik: John Cappelen. C 9.5 9.0 8.5 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 Danmarks årsnedbør 1874-2013 Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2013 Korrigerede værdier 5.5 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som for den globale temperatur (figur 7) ser vi her en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet brugt til at udregne den fede blå udjævnede kurve. Et Gauss filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års glidende gennemsnit. Et Gauss filter giver en mere jævn kurve end et løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større vægt end temperaturværdier omkring. Filterværdier er også beregnet for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien opdateres. Grafik: John Cappelen. kendsgerning, at ud af de sidste 26 år i Danmark har 23 været varmere end normalt (1961-1990). Kun 1993, 1996 og 2010 har været koldere. I de seneste årtier har landstemperaturen vist en kraftigt stigende tendens. Siden 1870 erne er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 C. Tørrere i 2013 2013 var tørrere end gennemsnittet 2001-2010. Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 669 millimeter i 2013, hvilket er 43 millimeter eller 6% under normalen (1961-90; 712 mm), og 96 millimeter eller 13% under 10 års dekade-gennemsnittet (2001-2010; 765 mm). Ikke siden 2005, hvor der faldt 647 millimeter, har vi haft et så nedbørfattigt år. I Vejret, 139, maj 2014 side 27

2003 faldt der 630 millimeter. De 669 mm for 2013 og landet som helhed dækker over store forskelle landet over, se kortet over nedbørfordelingen i figur 3. Nedbørens udvikling siden 1874 i Danmark Den gennemsnitlige årlige landsnedbør varierer ligesom temperaturen også meget fra år til år og fra sted til sted. Gennemsnitlig regner det mest i Midtjylland med over 900 mm og mindst i Kattegat regionen og ved Bornholm, ca. 500 mm. Den mindste årsnedbør for landet som helhed var 466 mm i 1947, og den højeste var 905 mm i 1999. Den årlige nedbør på landsplan i Danmark er steget omkring 100 mm siden 1870 erne, se figur 2 på side 27. Solskin i 2013 2013 var mere solrig end gennemsnittet 2001-2010. Der blev registreret 1.780 solskinstimer over Danmark i 2013, hvilket er 285 timer eller 19% over normalen (1961-90; 1.495 timer). Sammenlignes med det seneste 10 års dekade-gennemsnit (2001-2010; 1.739 timer) har solen dog kun skinnet 41 timer eller 2% over gennemsnittet. Udviklingen i solskin siden 1920 i Danmark Gennemsnitligt årlig akkumulerede solskinstimer udviser selvfølgelig også variation fra år til år og fra sted til sted. Det midterste af Jylland har det laveste antal timer, mens Kattegat regionen og Bornholm har det højeste. Det solrigeste år var 1947 med 1.878 timer, mens det solfattigste var 1987 med 1.287 soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. I 2002 gik DMI over til en ny, automatisk og mere præcis målemetode, som dog samtidig betyder, at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes, selvom alle værdier bagud er forsøgt korrigeret på bedste vis for at opnå tilpasning til det nye niveau. Solskinstimerne har siden 1980 udvist en stigende tendens i Danmark (også fraset perioden 2002-2013, hvor ny instrumentering kan have spillet ind). Tilsvarende er der registreret et faldende skydække. Lang og kølig vinter Kalendervinteren 2012-2013 (DJF) var lang og koldere end normalt (både ift. 1961-1990 og 2001-2010) med et underskud af nedbør og sol. Vinteren 2012/2013 startede køligt og var i de første to måneder præget af længerevarende kolde og varme perioder, der afløste hinanden. Februar var generelt kold, med mindre udsving end de foregående vintermåneder. Alle månederne lå under 2001/2010 gennemsnittet. Antallet af frost dage var højt i alle tre måneder. December 2012 var forholdsvis nedbørrig, januar 2013 normal og februar 2013 tør. Se også tabel 2 for en karakteristik af de enkelte måneder og sæsoner i 2013. Koldt, tørt og solrigt forår Kalenderforåret 2013 (MAM) var det koldeste siden 1996. Det var tørrere end normalt, og det ottende mest solrige siden 1920 med mange frost dage. Marts 2013 blev den koldeste i 26 år, april 2013 den koldeste i 25 år, og kun den lune maj 2013 kunne hive lidt op i regnskabet. Marts og april var tør og maj våd med lejlighedsvis kraftige regnskyl og skybrud. Marts var meget solrig, den anden mest solrige siden 1920. Figur 3. Fordelingen af Danmarks årsnedbør i 2013. Der var store forskelle henover landet. Grafik: Mikael Scharling. Tør og solrig juli og august med indimellem varme perioder Kalendersommeren 2013 (JJA) var den tørreste siden 1996, den ottende mest solrige siden 1920 og varmere end 1961-1990 normalen, men en anelse koldere end 2001-2010 gennemsnittet. Juni var lidt køligere end gennemsnittet 2001-2010 med kun en enkelt sommerdag (max. side 28 Vejret, 139, maj 2014

Januar Kold med underskud af nedbør ift. perioden 2001-2010. Blæsevejr 30-31. Februar Kold, tør og solfattig. Vinter Lang og kølig med lille underskud af nedbør og sol Marts Meget kold med mange frostdøgn, meget tør og ekstrem solrig. 2. solrigeste siden 1920. Koldeste i 26 år. Påsken (28/3-1/4) var skyet med lidt sne langfredag, sol 2. påskedag. Der blæste en kold vind fra nordøst, mellem -6 og +7 grader. April Koldeste i 25 år. Samtidig ret tør og lidt solrigere ift. 2001-2010. Maj Lun og regnfuld. Tredjehøjeste døgnnedbør målt i en maj måned siden 1874 den 22. Årets første sommerdag den 2., hvor temperaturen passerede 25 C. Der var 8. og 15. kraftig regn og skybrud flere steder. Den 23. var der vindstød af stormstyrke i den sydvestlige del af landet. Forår Koldeste siden 1996, mere tørt end normalt og det ottende solrigeste siden 1920. Mange frostdøgn. Juni Meget nær normal. Første tredjedel var lun, tør og solrig, ellers ustadigt, vådt og solfattigere og noget køligere den sidste uge. Regnen faldt i de sidste to tredjedele af måneden, der havde gennemgående ustadigt vejr. De første ca. 10 dage af juni var derimod lune, tørre og solrige. 15. og 19. dramatisk vejr med både kraftig regn, skybrud, hagl, lyn og høje vindstød på lokaliteter rundt omkring i landet i forbindelse med frontpassager. Sankthans aften havde tørvejr de fleste steder med let vind, 14-19 C. Juli Fjerde tørreste og næst solrigeste siden 1874 med pæn varme og mange sommerdage. I en længere periode midt i juli gav det varme vejr både lokale varme- og hedebølger forskellige steder i landet. I de sidste dage regn, indimellem kraftig regn og skybrud flere steder samt torden. August Meget tør samt solrigere og en anelse køligere i forhold til perioden 2001-2010. Tørreste august siden 2003. Varmeste augustdag, 33,3 C, registreret siden august 2001. De første tropedøgn i 2013 den 2. og 3. Landsdækkende varmebølge 2-4. Kraftig regn med lokale skybrud i Nordvestsjælland natten til 8. Skypumper flere steder midt i måneden. Sommer Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere ift. 2001-2010. September Våd, solfattigere og koldere i forhold til perioden 2001-2010. Efteråret første frost den 28., ret tidligt. Den 14-16. store regnmængder i det vestlige Jylland med kraftig regn flere steder. Den 18. september tordenvejr med kraftig regn og skybrud i Københavnsområdet. Oktober Varm og våd med underskud af sol ift. 2001-2010. Orkan den 28. med rekord i middelvind og vindstød. Intenst regnvejr med torden drev 13. og natten til 14. over de nordlige dele af Jylland og Sjælland samt Bornholm. Våd afslutning af efterårsferien. November Solrigere og nedbørfattigere med normale temperaturer ift. perioden 2001-2010. Sæsonens første sne den 21. Blæsevejr den 3. Efterår Temperaturmæssigt ret normalt med overskud af nedbør og underskud af sol i forhold December til perioden 2001-2010. Næst varmeste, våd, lille underskud af sol. Den tredjehøjeste laveste minimumtemperatur. Femte mindste antal frostdøgn. Orkanagtig langvarig storm 5-6. dec. Julen var våd, ikke hvid og indimellem noget blæsende med høje temperaturer og ikke så meget sol. Året Lidt koldere, underskud nedbør, overskud sol ift. 2001-10. Tørreste år siden 2005. Lang vinter, koldt forår, tør sommer. Orkan 28. okt., vindrekord. Storm 5-6. dec. Tabel 2. Vejret 2013 i Danmark - måned for måned, sæsoner og året - i stikord. Vejret, 139, maj 2014 side 29

Årsmiddeltemperatur 1873-2013 Stationer fra Danmark, Færøerne og Vestgrønland 12 10-10 -12 C 8 6 4 2 0-2 -4-6 -8 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 Figur 4. Udviklingen i årsmiddeltemperaturen siden 1873 for stationer i Danmark, Færøerne og Grønland. Temperaturerne i Grønland i de sidste over 140 år har vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 30 erne og 40 erne, der var meget varme, har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har vist stigende tendens. Grafik: John Cappelen. temperatur > 25 C). Juli var tæt på gennemsnittet 2001-2010 på trods af en lang varm periode med lokale varme- og hedebølger i forskellige dele af landet med mange sommerdage. Nætterne trak lidt ned i regnskabet. August var også nær gennemsnit 2001-2010 og bød i starten på de første tropedøgn (min. temperatur > 20 C) og en landsdækkende varmebølge og også nogle sommerdøgn. Juni var nedbørmæssigt København Tórshavn Narsarsuaq Nuuk Illulissat Upernavik År Pituffik normal, juli den fjerde tørreste siden 1874, og august tør. I alle tre sommermåneder blev kraftige regnskyl og skybrud lejlighedsvis registreret. Specielt juli var solrig, faktisk den næst solrigeste siden 1874, kun overgået af den fantastisk solrige juli 2006, der havde hele 321 soltimer. Et efterår med tidlig frost og danmarksrekord i vind Kalenderefteråret (SON) var temperaturmæssigt nær 2001-10 gennemsnittet, men vådere og med underskud af sol. September var koldere end gennemsnittet, oktober varmere og november nær normal. Sæsonens første meteorologiske frost (målt i 2 meters højde) blev registreret ret tidligt, sidst i september. September og oktober var vådere end gennemsnittet, november tørrere. Kraftig regn og skybrud blev lejlighedsvis registreret. Den 28. oktober gav en hurtig og intens lavtryksudvikling en for årstiden noget usædvanlig orkan i de sydlige dele af Danmark. Den fik tildelt navnet Allan. Der blev slået danmarksrekord både i registrering af 10 minutters middelvind og i vindstød. Ved Kalundborg (Røsnæs Fyr) blev der målt 39,5 m/s i middelvind målt over 10 minutter (tidligere rekord Rømø var 38,1 m/s fra 3. december 1999) og på Als ved Kegnæs Fyr 53,5 m/s i vindstød. Den tidligere vindstødsrekord var 51,4 m/s fra 3. december 1999 på Rømø. Kegnæs Fyr slog i øvrigt også middelvindsrekorden fra 3. december 1999 med registreringen 38,7 m/s. Oktober-orkanen 2013 blev klassificeret til en regional klasse 4 (sw4) på den danske stormliste, der kan findes på dmi.dk. Ikke siden 3. december 1999 har Danmark oplevet en klasse 4 orkan. Den 8. januar 2005 blev vi ramt af en landsdækkende klasse 3 storm. I øvrigt har perioden siden 1999 bortset fra 8. januar 2005 været forholdsvis stille. Varme og endnu en storm prægede starten på en ny vinter Vinteren 2013-2014 (DJF) star- side 30 Vejret, 139, maj 2014

tede med en varm december 2013 (5,3 C), den anden varmste december siden 1874 med den tredjehøjeste laveste minimumtemperatur og med et lavt antal frost dage. Det var vådere end gennemsnittet 2001-2010 og med et lille underskud af sol. En orkanagtig nordvestenstorm ramte Danmark den 5-6. december 2013. Mange steder ved kysterne var der storm i middelvind, flere steder stærk storm og et enkelt sted orkan, først fra sydvest, dernæst fra nordvest. Vindstødene var ved næsten samtlige kyststationer over orkanstyrke. Højeste 10-minutters middelvind den 5. december 2013 var 36,6 m/s ved Nissum Fjord ved den jyske vestkyst (Thorsminde). Højeste vindstød den 5. december 2013 var 44,2 m/s samme sted. Der var store oversvømmelser mange steder. Bodil, som stormen er døbt, blev klassificeret til en regional klasse 4 (nw4) på den danske stormliste, men var i øvrigt også landsdækkende som en klasse 3. Bodil dækkede et større område og hang længere over Danmark end den 28. oktober 2013, der var af en mindre skala og noget af en hurtigløber hen over Danmark. Med to klasse 4 stormlavtryk indenfor kort tid er den forholdsvis rolige periode siden den store klasse 4 orkan 3. december 1999 på det nærmeste brudt. Vi skal selvfølgelig lige huske den 8. januar 2005, hvor vi blev ramt af en landsdækkende klasse 3-storm, der var lige på grænsen til en regional klasse 4. Årsmiddeltemperatur 1873-2013 Stationer fra Danmark, Færøerne og Østgrønland 12 10-10 -12 C 8 6 4 2 0-2 -4-6 -8 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 Figur 4. Fortsat. På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70 erne. Det nuværende temperaturniveau er det højeste i serierne. 2001-2010 var det varmeste årti i alle serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer flere steder i Grønland. Grafik: John Cappelen. Ingen hvid jul i 2013 men tocifret Julevejret 2013 var vådt og indimellem noget blæsende med høje temperaturer og ikke så meget sol. Det blev langtfra hvid jul i 2013, og mange steder blev der endog registreret tocifrede temperaturer den 24. december, da termometret kom over 10 plusgrader, helt op til 11,6. Det blev da også den varmeste dag i december 2013. Ozonlaget over Danmark 2013 Ozonlaget over Danmark var i København Tórshavn Tasiilaq Danmarkshavn År perioden 1979-1993 (der eksisterer data fra 1979) udsat for en markant udtynding, som var karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 5). I den periode var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter store vulkanudbrud (El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 1991). Siden midten af 1990'erne er ozonlaget over Danmark imidlertid ikke ændret signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 329 DU Vejret, 139, maj 2014 side 31

Figur 5. Ozonlaget over Danmark 1979-2013. I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2013 over Danmark 344 DU, næsten gennemsnittet for årene 1979-1988 (343 DU). Det er 4,9% højere end årene 1993-2012 (328 DU). Målinger fra før 1993 er satellitmålinger, efter er det DMI observationer. Grafik: Paul Eriksen. DMI. Figur 6. Ozonlaget over København 2013. Ozonlagets tykkelse over Danmark svinger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne flyttes ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis tyndt i højtryksvejr, og forholdsvis tykt i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København i 2013. Grøn kurve=middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 1979-1988. Blå og rød kurve=hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI. (middelværdi for 1993-2013). Tallet for 2013 er så højt som 344 DU. 2013 var et på mange måder sært/unormalt år, hvad ozon angår. Vinter-ozon (DJF) var højt, man skal helt tilbage til før 1990 med så højt vinterozon. Det skyldes formentlig, at den polare vortex var svag og gik i opløsning allerede i slutningen af januar. Efterårets ozontal var også meget højt, især novembers ozon var umådelig højt (se også figur 6). Også her skal vi tilbage til før 1990 med så høj efterårsozon. Hvis vi ser bort fra 1992 og 1993 (efter Pinatubo) har vi ingen tendens/trend de seneste ca. 20 år. Men i den store sammenhæng er det ikke nok at se isoleret på Danmark/København. Kurven viser i øvrigt store udsving alt efter temperaturen i den arktiske stratosfære i vinter/ forår, hvor en forholdsvis høj temperatur i fx 1998, 1999 og 2004 ikke gav anledning til synderlig ozonnedbrydning, mens en forholdsvis lav temperatur i fx 1995, 1996, 1997 og 2000 gav markant ozonnedbrydning. Der er en generel forventning til, at de næste 10-20 år vil vise en tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at være genoprettet omkring midten af dette århundrede som følge af Montreal-protokollens tiltag. Figur 6 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København for 2013. På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed. De naturlige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret. side 32 Vejret, 139, maj 2014

Ikke de store nyheder fra Tórshavn på Færøerne Der var ikke noget særligt at rapportere i 2013 mht. temperaturer, nedbør og sol i hovedstaden Tórshavn udover en meget solrig april og forår som helhed. Som sædvanlig var der til tider blæsende vejr med stormstyrke i forbindelse med lavtrykspassager i næsten hver måned. Året 2013 i hovedstaden Tórshavn var med en gennemsnitstemperatur på 7,1 C varmere end gennemsnittet for 1961-1990 (6,5 C), men lidt koldere end gennemsnittet for de sidste ti år fra 2001 til 2010 (7,2 C), følgende tendensen i temperaturens udvikling set i de sidste årtier (se figur 4 på side 30). Tórshavn s officielle anerkendte temperaturmålinger går tilbage til 1873. Det varmeste år er fra 2003 med 7,7 C. Det koldeste år var 1892 med 4,9 C. Den højeste temperatur i 2013 i Tórshavn blev19,4 C registreret i juni, mens den laveste temperatur var minus 6,3 C i december. Det var med 1.331 mm nedbør lidt vådere end 1961-1990 normal (1,284 mm), men meget tæt på 2001-2010 gennemsnit (1.320 mm). Solen skinnede i 1.035 timer, lidt mere end gennemsnittet 2007-2012 (perioden med strålingsmålinger fra nyt instrument). Sommeren og året 2013 i Grønland de fleste steder køligere end 2001-2010 gennemsnittet Årets lufttemperaturer registreret kystnært viser en varm marts-anomali langs den vestgrønlandske kyst. En rekord varm marts (data siden 1948) blev registreret ved Pituffik / Thule Airbase. Andre stationer viste også store anomalier, men ikke rekord. Sommeren 2013 var præget af en kort og mild smeltesæson, i modsætning til perioden 2007-2012, hvor mange rekorder blev sat. Sommertemperaturerne var generelt en lille smule over normalen (1961-1990) de fleste steder. Modsat den seneste tendens var sommeren 2013 i Grønland køligere end 2001-2010 gennemsnittet, bortset fra Illoqqortoormiut på Østkysten og det nordøstlige Grønland, hvor det var varmere end 2001-2010 gennemsnittet. I Nordøstgrønland var september 2013 rekordvarm på flere stationer, nær rekord på andre, ligesom måneden var nedbørrig. Efteråret udviste en varm anomali mange steder på østkysten, og også december var meget varm nogle steder. En analyse af ekstreme daglige maksimale temperaturer i 2013, gav en splinterny stationsrekord og en samlet temperaturrekord for Grønland, da Maniitsoq på Grønlands vestkyst registrerede 25,9 C i juli 2013. År 2013 som helhed i Grønland var varmere end 1961-1990 gennemsnittet og de fleste steder en lille smule køligere end 2001-2010 gennemsnittet, følgende tendensen i temperaturens udvikling set i de sidste årtier (se figur 4). Ved Summit på indlandsisen var 2013 koldere (nær minus 30 C) end 2000-2012 gennemsnittet (-28,3 C). Især november og december 2013 var kolde. I hovedstaden Nuuk var 2013 med en årsmiddeltemperatur på -0,3 C varmere end normalen 1961-1990 (-1,4 C), men lidt koldere end gennemsnittet 2001-2010 (-0,1 C ). Den højeste temperatur 20,1 C forekom i juli og den laveste temperatur minus 15.8 C i december. Det var med 1.008 mm vådere end normalen (1961-1990; 752 mm), og også vådere end 2001-2010 gennemsnittet (870 mm). Især september og november var våde. Årsrapport Danmarks Klima 2013 I Danmarks Klima 2013 kan der læses om vejrets udvikling henover året i Danmark. Rapporten, der hedder DMI Teknisk Rapport 14-01, er tilgængelig på DMI s Internetsider. Globale temperaturer i 2013 Den globale kombinerede land- og havoverfladetemperatur (i det følgende blot omtalt som den globale temperatur) 2013 blev 0,50 C ± 0,10 C over 1961-1990 gennemsnittet på ca. 14 C. Det gør året (sammen med 2007) til det sjette varmeste år, siden optegnelserne begyndte i 1850. Det er også det 28. år i træk, at den globale temperatur er over gennemsnittet for 1961-1990. Ift. 2001-2010 gennemsnittet var 2013 kun 0,03 C varmere. 2013 var også varmere end både 2011 og 2012, der på trods af en afkølende La Niña var hhv. 0,43 C og 0,46 C over gennemsnittet. Varmende El Niño er og kølende La Niña er vigtige drivkræfter bag naturlig variation i klimasystemet. Ingen af tilstandene var dominerende i løbet af 2013. Året var blandt de fire varmeste Vejret, 139, maj 2014 side 33

of East Anglia, United Kingdom) 4 Global average temperature anomaly ( C) 0.6 0.4 0.2 0 0.2 0.4 0.6 climate system Neither condition was present during 2013, which was among the four warmest Met Office Hadley Centre and Climatic Research Unit NOAA National Climatic Data Center NASA Goddard Institute for Space Studies 0.8 1850 1900 1950 2000 Year Figur 7. De årlige temperaturanomalier 1850-2013, i forhold til gennemsnittet 1961-1990, fra alle tre institutioner HadCRU (HadCRUT4 ;sort linje og grå område), NCDC (rød) og GISS (blå). Data begynder i 1850 for HadCRU og i 1880 for NCDC og GISS. Det grå område repræsenterer usikkerheden i HadCRU data (95 % konfidensinterval). Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. tem Me tha rec Eur For war Bec ove ten land was age the Nov beh ture tem neutrale år, der er registreret. Tretten af de fjorten varmeste år, herunder 2013, er placeret i det 21. århundrede. Varmest nogensinde var 2010 og 2005. Ovenstående tal er baseret på et gennemsnit af de tre vigtigste globale datasæt fra hhv. Hadley Centre/Climate Research Unit (HadCRU) ved Hadley Centre, Exeter, og University of East Anglia i Storbritannien, National Climatic Data Center (NCDC) i Asheville, USA, og NASA Goddard Institute for Space Studies (GISS) i New York, USA. De øvrige datasæt producerer lignende, men lidt forskellige resultater. En temperatur analyse, foretaget af Japan Meteorological Agency, fastslår fx, at 2013 var det andet varmeste år. Ifølge reanalyse data fra Det Europæiske Center side 34 Vejret, 139, maj 2014 for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) er 2013 sammen med1998 de fjerde varmeste siden 1958. Temperaturer set regionalt I begyndelsen af 2013 blev den nordlige halvkugles vejrmønstre i høj grad påvirket af den arktiske oscillation. Dette forårsagede koldere end gennemsnitlige forårstemperaturer i det meste af Europa, det sydøstlige USA, det nordvestlige Rusland og dele af Japan (se figur 10). Arktis, derimod, var samtidig betydeligt varmere end gennemsnitligt, sammen med store dele af det centrale og nordlige Afrika, det østlige Middelhav, det sydlige Rusland og det meste af Kina. Et mønster med et varmt Arktis og kolde kontinenter er karakteristisk for den arktiske oscillations negative fase. Faktisk fik marts 2013 en rekord mht. den mest negative arktiske afvigelse, der er registeret. Et lignende mønster med højtryk over Grønland og lavtryk længere mod syd genopstod i slutningen af foråret, hvilket igen forårsagede, at kold arktisk luft strømmede til Vest-og Centraleuropa. På den sydlige halvkugle var sommeren 2013/2014 ekstremt varm. Januars gennemsnitstemperatur nåede hele 5 C over normalen i dele af Australien. Usædvanligt varme forhold gjorde sig også gældende her i løbet af vinteren. New Zealand havde den varmeste vinter registreret. Sommeren på den sydlige halvkugle blev også meget varm

10 20 30 40 50 Rank of hottest years to coldest of East Anglia, United Kingdom) ixth warmest Figur 9. on Årlige record, (jan-dec) at 0 35 C anomalier ±0 07 C e the 1961 1990 for de globale average middeltemperaturer fra 1950 til 2013 i forhold til 1961-1990. northern De hemisphere s blå er år, der startede weather med La patterns Niña, ng early de 2013 røde were startede largely med El influenced Niño, og de by Arctic Oscillation neutrale år er This grå. Kilde: brought [1]. cooler- -average spring temperatures to much urope, the south-eastern United States, h-western Russian Federation and parts apan The Arctic region, meanwhile, was iderably warmer than average, along with h of central and northern Africa, the eastern iterranean, southern Russian Federation much of China This so-called warm Arctic, continents pattern is characteristic of the ic Oscillation s negative phase The year saw the most negative Arctic Oscillation ecord for the month of March A similar ern with high pressure over Greenland and pressure to the south re-emerged in late g, once again causing cold Arctic air to e into western and central Europe i dele af Sydamerika, hvor december temperaturer nåede nye rekordhøjder. Som et resultat af den gennemgående varme hele året over dele af den sydlige halvkugle blev 2013 det varmeste år registreret i Australien, det næst varmeste i Argentina og det tredje varmeste i New Zealand. Flere detaljer kan ses af kortet side 40-41 og læses i [1], hvor mange signifikante klima-afvigelser og episoder i 2013 er beskrevet for de enkelte verdensdele. e southern hemisphere, summer was emely warm, with monthly January temture anomalies reaching +5 C in parts of tralia Exceptional warm conditions were present during the winter, with New Zealand Temperature difference ( C) from 1961 1990 average 0.4 0.2 0.0 0.2 th warmest on record, at 0 35 C ±0 07 C the 1961 1990 average rthern hemisphere s weather patterns early 2013 were largely influenced by Den globale nedbør Den globale gennemsnitlige akkumulerede nedbør i 2013 lå på linje med 1961-1990 normalen på 1.033 mm. Regionalt varierede den betydeligt. Der var 2010 2005 1998 2003 2002 2013 2007 2006 2009 2012 2004 2001 2011 2008 1997 1995 1999 2000 1990 1991 1988 riencing its warmest winter on record The nning of austral summer 2013/2014 was hot in parts of South 0.6 America, with the ember temperature reaching new record s As a result of the continued warmth 2011 2013 2001 2010 1991 2000 1971 1990 1951 1970 1931 1950 1911 1930 1850 1910 Temperature anomaly ( C) 0.60 0.50 0.40 0.30 0.20 0.10 0.00-0.10-0.20 El Niño La Niña Neutral -0.30 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 throughout the year across parts of the southern hemisphere, 2013 was the warmest year on record in Australia, second warmest in Argentina and third warmest in New Zealand Modelling experiments have indicated that the odds of the record Australian hot summer occurring were increased fivefold by human-induced climate change (see page 20 and accompanying figure) RAIN, SNOW AND 0.6 ICE 0.4 Global precipitation 0.2 during 2013 equalled the 0.0 1961 1990 average of 1 033 mm, according 0.2 to the National 0.4 Oceanic and Atmospheric Administration 0.6 (United States) Precipitation at 0.8 fx mere vådt end gennemsnitligt Figure 4. January over store dele af Grønland, December global land den sydlige Arabiske Halvø, det and ocean surface centrale Indien temperature og det anomalies vestlige Kina (se figur (relative 11). Tørrere to 1961 1990) end gennemsnitligt for var the period der 1950 fx i det 0 50 100 150 Rank 1996 1994 1987 1983 1981 1989 1993 1980 1992 1944 1973 1986 1977 1979 1953 1878 10 20 30 40 50 Rank of hottest years to coldest 0.60 0.50 1963 1941 1982 1984 1880 1958 1940 1969 1961 1962 1943 1985 Figur 8. De 50 varmeste globale temperaturanomalier ordnet i rækkefølge. Det lille billede viser samtlige år siden 1880. Størrelsen på søjlerne indikerer usikkerheden for hvert år (95% konfidensinterval). Det er i øvrigt sådan, at pga. usikkerhederne i bestemmelsen af den globale temperatur, der hovedsagligt beror på huller i datadækningen, er det ikke muligt statistisk at skelne nøjagtigt mellem de varmeste år. Kilde: [1]. Datasættet HadCRUT4 fra Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. Year 1985 1990 1995 2000 2005 2010 1942 Vejret, 139, maj 2014 side 35 El Niño La Niña Neutral 2013; years that started with a moderate or strong La Niña already in place are shown in blue; years that started with a moderate or strong El Niño already in place are shown in red; other years are shown in grey. 5

vestlige USA, store dele af det nordlige Canada, det nordlige Sibirien og det østlige australske indland. Snedækket på den nordlige halvkugle Vintersnedækket i Nordamerika har varieret meget over det sidste par år. I løbet af 2012/2013 vinteren var snedækkets udstrækning 500.000 km 2 over gennemsnittet for 1981-2010, resulterende i det fjortende største snedække for kontinentet, siden optegnelserne begyndte i 1966. I løbet af foråret var det nordamerikanske snedække 830.000 km 2 over gennemsnittet, hvilket udgør det tiende største forårsdække for kontinentet og det største siden 1997. I samme periode var snedækkets udstrækning på tværs af det eurasiske kontinent 1.71 mill. km 2 over gennemsnittet for 1981-2010. Det var det tredje Key findings største snedække for denne region og det største siden 2003. I løbet af foråret skrumpede kontinentets snedække dog betydeligt til 430.000 km 2 under gennemsnittet, hvilket resulterede i det fjortende mindste snedække for sæsonen. I maj var det eurasiske snedække svundet til 7,3 mill. km 2. Det var ny bundrekord for måneden. Snedækket i juni 2013 henover den nordlige halvkugle var det næstlaveste, kun undergået af det rekordlave snedække i 2012. Indlandsisen i Grønland Overfladesmeltning af Indlandsisen i Grønland var langt mindre dramatisk i 2013 end i rekordåret 2012. Smeltningen toppede i slutningen af juli, hvor satellitbaseret overvågning registrerede smeltning på 44% procent af overfladen. Dette faldt sammen med rekordvarme i det sydvestlige Grønland. Den 30. juli blev der registreret en rekordhøj temperatur på 25,9 C i Maniitsoq, den højeste temperatur nogensinde er registreret i Grønland, se side 33). I det sidste årti er både reduktionen i havisdække (se nedenfor) og massetab af Indlandsisen i Grønland accelereret. Den arktiske/antarktiske havis Udstrækningen af arktisk havis nåede sit årlige maksimum 15. marts på 15.13 mill. km 2. Det var cirka 0.5 mill. km 2 under det gennemsnitliglige årlige maksimum for perioden 1981-2010, hvilket gør det det sjette mindste maksimale havisdække, siden satellit- målingerne begyndte i 1979. I havis vækstsæsonen 2012/2013 i Arktis voksede udstrækningen med 11.72 mill. km 2, den største sæsonmæssige stigning registreret. Denne vækst kan delvis 90N 45N 0 45S 90S 180 90W 0 90E 180 10 5 3 1 0.5 0.2 0 0.2 0.5 1 3 5 10 Figur 10. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i forhold til perioden 1961-90 for 2013. Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. TEMPERATURES side 36 Vejret, 139, maj 2014 The year 2013 tied with 2007 as the sixth warm- ENSO-neutral years on record Thirteen of the fourteen warmest years on record, including 2013, have all occurred in the twenty-first cen-

alies as for egree n e to 90N 60N 30N tology any) 0 30S 60S 90S 180 120W 60W 0 60E 120E 180 70 50 30 10 10 30 50 70 Figur 11. Globale årlige nedbøranomalier for landområder 2013 (1 gridværdier, afvigelser fra perioden 1951-2000 i millimetethe regional pr. måned). level, Blå however, nuancer viser varied områder, significantly der var vådere end Eurasian normalt snow for året cover som helhed, dipped mens to de 7 forskellige 3 million nuancer km 2, fra For gul example, til rød viser wetter-than-average områder, der var mere tørre conditions end normalt. Gråt setting repræsenter a new områder, record hvor low afvigelsen for that ligger month mellem +/-10 mm pr. måned. Kilde: [1]. Clobal Precipitation Climatology Center, Deutscher Wetterdienst, Tyskland. were seen across most of Greenland, the southern Arabian Peninsula, central India and As further evidence of the rapid response of western China Drier-than-average conditions the Arctic cryosphere to increasing forklares ved det rekordlille havisdække i september 2012. Det var på sit højeste. det gennemsnitliglige årlige mi- af det samlede isdække, da det 5,1 mill. km 2 air temperatures, the northern hemisphere June snow, dvs. 18 % under were present over the western United States, much of northern Canada, northern Siberia and cover is currently decreasing at a faster rate maksimale havisdække i marts er I Arktis nåede havisdækket sit the eastern inland of Australia than Arctic summer nimum minimum for perioden sea-ice 1981-2010, extent, faldet med en gennemsnitlig rate årlige minimum 13. and september, at rates that hvilket exceed gør the det projection til det sjette of mind- climate models June 2013 snow cover across the på Winter 2,6% snow pr. tiår cover. in North America has varied En widely anden måde over at the vurdere past tilstanden the 2012/2013 af den arktiske winter, havis snow er at cover extent 16 was only than the record low of 2012 few years During hemisphere was the second lowest, greater vurdere 500 000 alderen km 2 above af isen. the Førsteårs 1981 2010 average, is resulting er den tyndeste in the fourteenth og mest modtagelige for the continent for smeltning. since Is, records der er began in 1966 ing the climate system because it strongly largest winter 14extent Soil moisture is a key variable for monitor- fire During år og the ældre spring, faldt North fra 18% American af snow 12cover influences the exchange of water and energy was 830 000 km isdækket i marts 2 above average, making it the between the land surface and the atmosphere Very wet soil conditions resulting from 1984 til 2% i tenth largest spring extent for the continent 10 marts 2012. Det steg svagt til and the largest since 1997 hydrometeorological events were noticeable 3% i 2013. I marts 1984 udgjorde 8 and had an impact on floods in a number of 56% During af the isen same første period, års is, snow mens cover extent across regions including eastern parts of the Russian tallet the Eurasian i marts 2013 continent var 78 was procent 1 71 million km 2 6above Federation, north-eastern China, India, the the 1981 2010 average, the third largest winter 2013 Philippines and central Europe On the other extent on record for this region and the largest 4 2012 hand, annual soil moisture anomalies indicated Figur 12. Udstrækningen af havis 1981 2010 average since 2003 In the spring, the continent s snow dryness in the southern hemisphere, where måned for måned på den nordlige cover contracted significantly to 430 000 2 halvkugle i 2013, sammenlignet med km 2 Australia, South America and southern Africa Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 2012 below og average, gennemsnit resulting for 1981-2010. in the fourteenth smallest extent [1]. NSIDC. on record for the season In May, the first part of the experienced severe drought conditions during Month Kilde: year c sea-ice extent reached its annual maxon 15 March at 15 13 million km 2 This approximately 0 5 million km 2 below the ge 1981 2010 annual maximum, making sixth smallest maximum sea-ice extent satellite records began in 1979 During 012/2013 growth season, Arctic sea-ice t grew by 11 72 million km 2, the largest nal increase on record; this growth can plained by the record small sea-ice extent ptember 2012 Arctic maximum sea-ice t in March has decreased at an average f 2 6 per cent per decade her way to assess the state of the Arctic ce is to estimate the age of the ice, given rst-year ice is the thinnest and most susble to melting Ice that was four years of nd older decreased from 18 per cent of ce cover in March 1984 to 2 per cent in h 2012 It increased slightly to 3 per cent 13 In March 1984, 56 per cent of the ice was composed of first-year ice, while in h 2013 first-year ice comprised 78 per cent Extent (millions of square kilometres) Scientists believe that changes in atmospheric circulation over the past three decades, which have weakened the prevailing winds that circle Figure 6. Arctic sea-ice Vejret, 139, maj 2014 side 37 extent in 2013, compared with 2012 and the 1981 2010 average

rmful chemicals have been phased out der the Montreal Protocol on Substances 24 4 million km 2 seasonal maximum reached in 2011 Area [ 10 6 km 2 ] 30 25 20 15 10 5 0 Day number 200 250 300 350 2013 2012 2011 2006 2004 2002 2000 1992 2012 Jul Aug Sep Oct Nov Dec Month Figur 13. Daglig størrelse af det antarktiske ozonhul for 2013, sammenlignet med de 2 foregående år 2012 og 2011. Der kan også sammenlignes med 2006, 2004, 2002 og 2000 samt gennemsnittet for 1992-2012. Kilde: [1]. KNMI, se mere om datasættet her: http://www.atmos-chem-phys.net/10/11277/2010/acp-10-11277-2010.pdf ste årlige minimum registreret. Syv af de laveste arktiske havisdækker fundet vha. satellitdata har fundet sted i de sidste syv år, begyndende med 2007. Det arktiske havisdække i september er faldet med en gennemsnitlig rate på 13,7% pr. tiår. Februar markerede afslutningen af smeltesæsonen for den antarktiske havis i 2013. Det årlige minimum i havisdækket her, 3.680.000 km 2, blev nået 20. februar. Det var det næststørste årlige minimum havisdække registreret i Antarktis. Desuden nåede havisdækket i Antarktis en maksimum rekord for andet år i træk. Den 1. oktober var det 19.57 mill km 2, hvilket er 2,7% over gennemsnittet for 1981-2010. Havisdækket i september i Antarktis er steget med gennemsnitligt 1,1% pr. ti år. Forskerne mener, at ændringer i atmosfærens cirkulation i de seneste tre årtier i form af en svækkelse af de fremherskende vinde omkring Antarktis, kan være en faktor. Stigningen kan også være knyttet til skiftende havstrømme og en ophobning af koldt ferskvand i overfladen i det sydlige Ocean som følge af stigende nedbør og smeltning af landbaserede iskapper og gletchere. Det antarktiske ozonhul Sejlivede CFC gasser, haloner og andre skadelige kemikalier nedbryder stratosfærens ozonlag, der beskytter livet på Jorden. Det antarktiske ozonhul, der bl.a. er et resultat af dette, nåede et maksimum på 23,1 mill. km 2 den 15. september og 24 mill. km 2 dagen efter, 16. september. Dette er mere end sæsonmaksimum observeret i 2010 og 2012, men noget mindre end sæsonmaksimum på 24,4 mill. km 2 i 2011, se figur 13. 30 25 20 15 10 5 0 Tropiske cykloner Der blev registreret 94 tropiske storme i 2013 (vindhastigheder lig med eller større end 63 km/t). Det var et højere antal end i 2012 (84 storme), 2011 (74 storme) og 2010 (67 storme; det laveste antal registreret vha. satellitmålinger). Det skal bemærkes, at det samlede antal storme nævnt ovenfor ikke nødvendigvis korrelerer med antallet af storme, der har nået beboede landområder. Atlanten havde en sæson med 13 navngivne storme, lige over gennemsnittet for 1981-2010 på 12 storme årligt, men under gennemsnittet for det seneste årti 2001-2010 på 15 storme årligt. Ingen af stormene opnåede at blive rigtig store (vindhastighed på 178 km/t). Intensiteten og varigheden af sæsonens orkaner blev målt til 33% af det gennemsnitlige, den laveste værdi siden 1994. I det østlige nordlige Stillehav var stormsæsonen i 2013 over gennemsnittet. Der var i alt 20 storme, hvoraf 9 fik orkanstatus, og 1 (Raymond) blev en stor orkan. To orkaner fra to separate områder (Ingrid i Nordatlanten og Manuel i det østlige nordlige Stillehav) slog til i Mexico næsten samtidig den 15. september. Denne usædvanlige begivenhed, som ikke havde set sin lige siden 1958, fordrev titusinder af mennesker og beskadigede omkring 22.000 hjem i delstaten Guerrero. I det vestlige Nordlige Stillehav blev der registreret i alt 31 storme, noget over 1981-2010 gennemsnittet på 26 og et godt stykke over det seneste tiårs gennemsnit (2001-2010) på 23, hvilket gør sæsonen til den mest aktive siden 2004. Af disse side 38 Vejret, 139, maj 2014

storme blev 13 intensiveret til tyfoner. Globalt set var tyfonen Usagi (Odette) en af de stærkeste cykloner, der blev dannet i 2013 med 10-minutters vindhastigheder, der nåede 204 km/t. I november blev tyfonen Haiyan (kaldet Yolanda i Filippinerne) en af de stærkeste tropiske orkaner globalt, der nogensinde har gjort landgang. 10 minutters middelvindhastigheder nåede 230 km/t før landgangen. Haiyan forårsagede betydelig skade på sin tur tværs over Sydøstasien, og Filippinerne blev hårdest ramt af ødelæggelserne. Højvande på 5-6 m blev rapporteret i tætbefolkede lavtliggende områder i Tacloban og på øerne Samar og Leyte. Skader forårsaget af selve stormfloden og de efterfølgende oversvømmelser var de værste i de sidste mange årtier med mere end 6.200 omkomne og med omkring 14 millioner mennesker ramt på den ene eller anden måde. Det skønnes, at de samlede skader oversteg US$ 850 mill. på Filippinerne alene. I det nordlige indiske ocean var sæsonen en anelse over gennemsnittet med 5 storme i forhold til gennemsnittet (1981-2010) på 4. Tre af disse storme (Phailin, Lehár og Madi) udviklede sig til meget alvorlige cykloner. Phailin tvang 1,1 mill. indbyggere i Odisha og Andhra Pradesh til at blive evakueret forud for stormen, en af de største evakueringer af denne art i Indiens historie. I det sydvestlige Indiske Ocean blev der registreret 10 tropiske storme i sæsonen. Det er tæt på 1981-2010 gennemsnittet og 2001-2010 gennemsnittet (9 tropiske storme hver især). Syv Figur 14. Supertyfonen kategori 5 Haiyan 7. november 2013 1345 UTC. Kilde: NASA. af disse storme nåede at blive tropiske cykloner, hvilket er langt over gennemsnittet på fire. I det australske område var cyklonsæsonen nær gennemsnitlig med 10 tropiske storme ift. 1981 til 2010 gennemsnittet på 11, og det seneste tiårs (2001-2010) gennemsnit på 9. Fire af disse storme blev alvorlige tropiske cykloner. Den stærkeste cyklon her var Rusty, med et finansielt fingeraftryk på sandsynligvis over US$ 100 mill. I den sydvestlige del af Stillehavet var sæsonen langt under gennemsnittet med 5 navngivne tropiske storme i forhold til 1981-2010 gennemsnittet på 12 og 2001-2010 gennemsnittet på 10. Fire af disse storme nåede at blive alvorlige tropiske cykloner. Det svarer til gennemsnittet for 1981-2010. Evan var her den stærkeste storm. Den dræbte 10 mennesker og forårsagede skader på over US$ 300 mill. i Samoa og Fiji alene. Vejret, 139, maj 2014 side 39

Store vejr- og klimatiske begivenheder i 2013 - Tyfonen Haiyan (Yolanda på Filippinerne), en af de stærkeste storme der nogensinde har gjort landgang, hærgede dele af det centrale Filippinerne i november. - Lufttemperaturer målt over landområder på den sydlige halvkugle var i den høje ende af skalaen, resulterende i udbredte hedebølger, Australien oplevede rekordvarmt år, Argentina sit andet varmeste år og New Zealand sit tredje varmeste. - Kold polar luft prægede dele af Europa og det sydøstlige USA først på året. - Alvorlig tørke påvirkede Angola, Botswana og Namibia. - Kraftig monsunregn førte til alvorlige oversvømmelser ved grænsen mellem Indien og Nepal. - Heftige regnskyl og oversvømmelser påvirkede det nordøstlige Kina og det østlige Rusland fra sidst i juli til midt i august. - Heftige regnskyl og oversvømmelser ramte også Sudan (august) og Somalia (marts/ april). - Alvorlig tørke ramte det sydlige Alaska, United States Wet conditions, resulting in the third wettest year in the 96-year record for the state United States Improved drought conditions across the south-east and central regions but deteriorating conditions in the Far West; California s driest year and fourth driest year on record in Oregon Eastern North Pacific hurricane season Above-average activity: 20 storms, 9 hurricanes El Niño-Southern Oscillation (ENSO) Neutral ENSO conditions persisted throughout the year. Canada Torrential downpours on 19 June triggering floods that caused billions of dollars in damages across parts of southern Alberta; Canada s costliest natural disaster Eastern Canada Major storm on 21 December in the east, causing flight delays and highway accidents Mexico For the first time since 1958, two tropical systems, Hurricanes Manuel (Eastern North Pacific) and Ingrid (North Atlantic), made landfall nearly simultaneously on 15 September. Copious rain led to flooding and landslides. Cyclone maximum wind legend (km/h) 63 118 119 153 154 177 178 208 209 251 > 251 Argentina Persistent heatwave during mid-december in north and central regions, with several locations observing new maximum, minimum and mean temperature records for December; warmth throughout the year contributing to 2013 ranking as the second warmest year on record behind 2012 Greenland Highest air temperature ever observed in Greenland recorded in Maniitsoq when temperatures soared to 25.9 C on 30 July Extra-tropical storm Widespread wind gusts reaching 111 129 km/h across south-east England, the strongest autumn storm in the region since 2002 Tropical Storm Chantal 7 10 July Maximum winds 100 km/h Fastest-moving tropical cyclone observed in the deep Tropics (south of 20 N) in the Atlantic basin on record (1966 2013) Brazil Below-average rainfall in the north-east in early 2013 and in some locations the worst drought in the past half century United Kingdom Coldest March since 1962 and May since 1996; overall, coldest spring since 1962; 20 cm or more of snow during 22 24 March in northern region; the region s most significant late winter snow event since 1979 Atlantic hurricane season Near-average activity: 13 storms, 2 hurricanes No major hurricanes in the basin for the first time since 1994; lowest number of hurricanes since 1982 Brazil Heavy rains across parts of south-eastern states during December, triggering floods and landslides; record rainfall for the month in many states; over 400 per cent of the average December rainfall in the city of Aimores; torrential downpours resulting in 45 fatalities France Second coldest mean maximum temperature in May since 1950 Spain More than triple the monthly average precipitation in March; wettest March since national records began in 1947 Mali Flooding caused by heavy rains between 9 12 August in the Kidal and Segou regions, with torrential rains on 28 August provoking flash floods in Bamako Ghana Temperatures reaching 43.0 C in Navrongo on 6 March; the country s hottest temperature ever measured for any month Southern Africa Large rainfall deficit during much of the year in Botswana, Namibia and Angola, causing one of the worst droughts in 30 years Global tropical cyclone activity Near-average activity: 94 storms, 41 hurricanes/typhoons/cyclones side 40 Vejret, 139, maj 2014

Kina i juli/august. - Det nordøstlige Brasilien oplevede sin værste tørke i de sidste 50 år. - Den bredeste tornado nogensinde observeret ramte El Reno, Oklahoma i USA. - Ekstrem nedbør førte til alvorlige oversvømmelser i maj/juni i Alperne og i Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Polen og Schweiz. - Israel, Jordan og Syrien blev ramt af meget usædvanligt snefald i december. - Extratropiske storme ramte en række lande i det vestlige og nordlige Europa i oktober og december. - Koncentrationen af drivhusgasser i Jordens atmosfære nåede rekordhøjder. - Oceanerne nåede globalt nye rekordhøje vandstande. - Havisen ved Antarktis nåede maksimum rekord i starten af oktober. Se mere nedenfor. Kilde [1] WMO Statement on the Status of the Global Climate in 2013. WMO-No. 1130. Norway Second wettest December, behind 1975, since national records began in1900 Central Europe The most intense and extended flooding in Danube and Elbe river catchments since at least 1950, caused by extreme precipitation Middle East Rare snowstorm event in western Syrian Arab Republic, Jordan and Israel in mid-december Sudan Heavy rains throughout much of Sudan between 1 and 4 August, spawning significant flooding Islamic Republic of Iran Moderate to extreme drought during August September in Ghorveh and Hamedan South Africa Temperatures rising to 47.3 C on 4 March in Vioolsdrif; the hottest March temperature recorded anywhere in Africa Russian Federation Warmest November and December since national records began in 1891; overall, the country s sixth warmest year on record Cyclone Phailin 4 14 October Maximum winds 260 km/h Strongest storm in the North Indian basin since the Odisha Super Cyclone in 1999 North Indian Ocean cyclone season Below-average activity: 5 storms, 3 cyclones Tropical Storm Haruna 19 February 1 March Maximum winds 164 km/h Made landfall in Madagascar on 22 February and vacillated for 7 days in the Mozambique channel China One of the most severe heatwaves during July and August in southern region; daily maximum temperatures higher than 40 C recorded at more than 300 stations, the heat causing the death of over 40 people South-West Indian Ocean cyclone season Near-average activity: 10 storms, 7 cyclones Australian cyclone season Below-average activity: 10 storms, 4 cyclones Australia Warmest year on record; warmest December February, third warmest June August and warmest September November contributing to overall record warmth China and Russian Federation Heavy rain in August in parts of eastern Russian Federation and north-eastern China; in China, Nankouqian Township received half its annual average total in a single day on 16 August; in the Russian Federation, worst flooding in 120 years in more than 140 towns Republic of Korea and Japan Warmest summers (June August) on record; new national daily maximum temperature in Japan when temperatures rose to 41 C in Kochi Prefecture on 12 August Western North Pacific typhoon season Above-average activity: 31 storms, 13 typhoons; the most active season since 2004 Typhoon Usagi 16 24 September Maximum winds 260 km/h Made landfall in northern Philippines on 21 September, severely damaging the agriculture in the region and causing floods and landslides that claimed 30 lives Typhoon Haiyan 3 11 November Maximum winds 315 km/h Strongest tropical cyclone on record for any basin to make landfall; also the deadliest Philippine typhoon on record, killing over 6 200 people South-West Pacific cyclone season Well-below-average activity: 5 storms, 4 cyclones New Zealand Third warmest year since national records began in 1909; also, fourth warmest July and warmest August, resulting in the warmest June August (winter) period Antarctic sea-ice extent Second largest minimum sea-ice extent in the Antarctic during the melt season; during the growth season, largest sea-ice extent since records began in 1979 TROPICAL CYCLONE CATEGORY Hurricane, cyclone and typhoon are different terms for the same weather phenomenon that is accompanied by torrential rain and maximum sustained wind speeds (near centre) exceeding 119 kilometres per hour Vejret, 139, maj 2014 side 41