Køge Kommune Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2012-2016 KØGE NORD KLOAKERING OG REGNVANDSHÅNDTERING
Rekvirent Rådgiver Køge Kommune Torvet 2 4600 Køge Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3631500072 Projektleder Køge Kommunes projekt medarbejder Kvalitetssikring Jette Ankjærsig Nielsen, jean Anja Eberhardt, ae Jette Ankjærsig Nielsen Revisions nr. 7 Udarbejdet af jean / ae Udgivet Februar 2017
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Plangrundlag... 4 2.1. Lovgivning... 4 2.1.1 Love:... 4 2.1.2 Bekendtgørelser:... 4 2.1.3 Vejledninger m.v.:... 4 2.2. Sammenhæng med anden planlægning... 4 2.2.1 Kommuneplan... 5 2.2.2 Lokalplan... 5 2.2.3 Masterplan... 6 2.3. Miljøvurdering / screening... 6 2.4. Status... 7 2.5. Plan generelt... 8 2.6. Plan for spildevand... 9 2.7. Plan for regnvand... 10 2.7.1 Håndtering af regn inden for servicemålet (hverdagsregn)... 11 2.7.2 Håndtering af skybrud... 12 3. Andre forhold... 14 3.1. Berørte arealer... 14 3.2. Administrative bestemmelser... 14 4. Tidsplan... 14 4.1. Vedtagelse af tillægget... 15 5. Referencer... 15 BILAG 1. SMV anmelde skema (screening for miljøvurdering) 3 / 15
2. 1. INDLEDNING I forbindelse med vedtagelse af Lokalplan 1046 /1/ Køge Nord i december 2014 er Forslag til Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2012 2016 udarbejdet for at give det administrative grundlag for bortskaffelse af spildevand for området. Med dette tillæg vil området indgå som nyt separatkloakeret opland 143 med udløb til Snogebæk og opland 144 med udløb til Skensved Å. 2. PLANGRUNDLAG Administration af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på www.retsinfo.dk. 2.1. Lovgivning 2.1.1 Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010. Lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 939 af 3. juli 2013. Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni 2005. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber ved lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010. Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998), som senest ændret ved lov nr. 522 af 12. juni 2009. 2.1.2 Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 726 af 01. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, som senest er ændret 20. december 2012 (Spildevandsbekendtgørelsen). Lovbekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 939 af 3. juli 2013, med ændring i lov nr. 86 af 28. januar 2014. 2.1.3 Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Rørcenteranvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg februar 2007 Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 2.2. Sammenhæng med anden planlægning Tillægget er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32, hvor det står anført, at Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. I Spildevandsbekendtgørelsen er det anført, at Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgræn- 4 / 15
ser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningerne for planen Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan skal forhandles med spildevandsforsyningsselskaber i kommunen. 2.2.1 Kommuneplan Køge Kommuneplan 2013 /2/ omhandler blandt andet Køge Nord området, som er omfattet af dette tillæg. Kommuneplanen fastlægger alene den fremtidige anvendelse af området. Køge Kommune har desuden udarbejdet Klimatilpasningsplan 2014 Tillæg 1 til Køge Kommuneplan 2013 /3/. Klimatilpasningsplanen beskriver, at der skal ske en klimatilpasset planlægning af det nye byområde, så det er forberedt på håndtering af ekstremregn. Samtidig skal mulighederne for lokal nedsivning af regnvand undersøges. Vandhåndtering skal dermed tænkes ind fra start i byudviklingsprojektet. Derudover forventes gennem Klimatilpasningsplanen at blandt andre følgende problemstillinger indarbejdes i fremtidige planer: Krav om decentral håndtering af regnvand herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad At regnvand skal, hvor det er muligt, indgå rekreativt i byens rum, f.eks. gennem lokal afledning af regnvand til grønne friarealer I planlægning af nye byområder, bygninger og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres eller afledes lokalt Byudviklingsområdets bymæssige kvaliteter styrkes med øgede rekreative og naturmæssige værdier, ved at bringe regnvandet op på overfladen 2.2.2 Lokalplan Køge Kommune har udarbejdet en lokalplan for en stor del af området, Lokalplan 1046 Køge Nord /1/. I lokalplanen er området udlagt til et nyt byudviklingsområde i forbindelse med den nye bane København-Ringsted, med stop i Køge Nord, og udvidelse af Køge Bugt Motorvejen med nye frakørsler ved Egedesvej. I byudviklingsområdet indgår både erhvervsområde, centerområde med boliger samt rekreative områder. For at sikre grundvandsdannelsen i området, er det i lokalplanens redegørelse om spildevand nævnt, at området vil blive spildevandskloakeret og regnvand skal afledes lokalt. I området ligger dog et nitratfølsomt område, som dækker boligområdet og stationsområde-vest (Delområde 1), hvilket betyder, at grundvandet er meget sårbart overfor forurening fra jordoverfladen. På grund af risiko for forurening af grundvandet fra dette område kan overfladevand fra tage, veje og pladser derfor ikke nedsives, men skal afledes gennem spildevands- 5 / 15
forsyningsselskabets (Forsyningen) anlæg til håndtering af regnvand. Dette følger af også af Masterplan. 2.2.3 Masterplan Køge Kommune har udarbejdet en Masterplan /4/ for hele området, som er omfattet af dette tillæg. Masterplanen /4/ fastlægger visionen for området herunder den underliggende grønne identitet med hele områdets regnvandshåndtering, som er tænkt ind i landskabsbearbejdningen. Visionen er at respektere vandets veje og gøre skybrudssikringen af området til en naturlig del af landskabet. Figur 1: Delområderne jf. Masterplan Køge Nord: Delområde 1 er bolig- og stationsområde. Boligområdet og stationsområde-vest ligger i kommuneplanområde 1CO2. Stationsområde-øst ligger i 1C01. Delområde 2 a, b og c er erhvervsområde, henholdsvis kommuneplanområde 1E04, 1E05 og 1E06. 2.3. Miljøvurdering / screening Jf. LBK nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer er Forslag til tillæg nr. 7 Køge Nord vurderet for væsentlig indvirkning på miljøet. Planforslaget vurderes, på baggrund af screeningen, ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på 6 / 15
miljøet og er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering, da det ikke vil påvirke miljøet i nævneværdigt omfang. Vedrørende screening for miljøvurderinger, se bilag 1. 2.4. Status I dag er Ølsemagle Landsby spildevandskloakeret. Området ligger i landzone og de omkringliggende arealer, som vil blive omfattet af nærværende tillæg, udgøres af åbne marker med fritliggende gårde, se Figur 2. Spildevandsplan for Køge 2012-16 omtaler en servitut jf. hvilken, dele af det gamle forløb af Snogebækken gennem Ølsemagle Landsby fungerer som regnvandsledning for landsbyen og drives og vedligeholdes af Forsyningen. Terrænet er hovedsageligt fladt, det højeste terræn ligger i den centrale og vestlige del af området. Terrænet falder herfra jævnt ned mod Skensved Å mod nord, Snogebækken mod syd og kysten mod øst. Den del af stationsområdet, der ligger øst for Motorvejen hælder mod nord-øst, herfra afvandes sydover mod Snogebækken. Figur 2: Status - området jf. Spildevandsplan 2012-2016 7 / 15
2.5. Plan generelt Området, som er omfattet af dette tillæg, er på ca. 190 ha vest for Motorvejen og ca. 13 ha på østsiden og er afgrænset af Skensved Å og kommunegrænsen mod nord, S- banen mod øst, Ølsemagle Landsby, Lille Syd Banen og STC mod syd og erhvervsområder i Ll. Skensved mod vest, se Figur 3. Ølsemagle Landsby samt et areal nordvest for landsbyen er ikke omfattet af dette tillæg, da begge områder allerede er omfattet af Spildevandsplan 2012-2016 /5/. Et areal nordøst for landsbyen er ligeledes ikke omfattet af dette tillæg. I plansituationen etableres nye,separatkloakerede kloakoplande henholdsvis nord og syd for områdets højderyg, således at kloakoplandene afvandes efter det naturlige vandskel, se Figur 4: Kloakopland 143 med udløb til Snogebækken Kloakopland 144 med udløb til Skensved Å Derudover opdeles kloakdeloplandene efter delområdernes karakter: Centerområdet (1) og erhvervsområderne (2a, 2b og 2c). Det rekreative område (3) er ukloakeret. Figur 3: Delområderne jf. Lokalplan 1046 Køge Nord: Delområde 1 centerområdet, delområde 2 erhvervsområdet. 8 / 15
2.6. Plan for spildevand For hele området skal spildevandet ledes til Køge Egnens Renseanlæg (KER). KER er dimensioneret til 100.000 PE og belastningen er opgjort til 78.599 PE jf. gældende Spildevandsplan 2012-2016 /5/. Ved et fuldt udbygget Køge Nord forventes 800-1100 boliger og 6-7000 arbejdspladser etableret. Når udbygningen af Køge Nord nærmer sig kapaciteten for KER, vil spildevandsforsyningsselskabet (Forsyningen) og Køge Kommune (Kommunen) tage stilling til, hvordan der sikres tilstrækkelig kapacitet til håndtering af det fuldt udbyggede område i Køge Nord. Figur 4: Vandskel og områdeinddeling jf. Lokalplan 1046 Køge Nord: Delområde 1 centerområde, delområde 2 erhvervsområde. Delområde 3 er ukloakeret rekreativt område. 9 / 15
2.7. Plan for regnvand Mål og krav for regnvandshåndtering Masterplanen for Køge Nord /4/ beskriver strategien for regnvandshåndteringen i området og dette tillæg følger hensigterne med Masterplanen ved at sætte mål og krav for området. Mål for regnvandshåndteringen: Regn og skybrud håndteres sikkert Grundvandsdannelsen opretholdes som hidtil inden for lokalplanområdet Recipienterne beskyttes, således at stofbelastningen ikke øges i forhold til den gældende belastning Regnvandshåndteringen bidrager til byrum og natur i planområdet Krav til regnvandshåndteringen: Tagvand skal nedsives i erhvervsområderne (2a, 2b og 2c) samt i den del af centerområdet (1), der ligger øst for Køge Bugtmotorvejen. Der må ikke ske nedsivning i ikke nedsivningsområdet, jf. Figur 4 markeret med FI område Plads og vejvand må ikke nedsives Plads- og vejvand skal forsinkes, således at en maksimal afløbskoefficient på 0,9 ved 110 l/s pr. reduceret hektar kan overholdes til Forsyningens anlæg. Regnvand, der ikke nedsives, må afledes svarende til en afløbskoefficient på 0,35 ved 110 l/s pr. reduceret hektar til Forsyningens anlæg. Dette i henhold til dimensioneringsgrundlaget i Køge Kommunes Spildevandsplan Ved befæstelsesgrader større end 0,35 skal forsinkelse ske på egen grund således, at maksimal afløbskoefficient 0,35 ved 110 l/s pr. reduceret hektar kan overholdes til Forsyningens anlæg. Sokkelgrunde, som ikke finder plads til nedsivning eller forsinkelse af tagvandet udenfor bygningen, skal opmagasinere tagvandet, hvilket evt. kan kombineres med genbrug i toiletter mv., eller forsinke tagvandet f.eks. i grønne tage. Forsyningen kan dispensere fra dette krav i situationer, hvor forsinkelsen ikke vil have en hydraulisk effekt på Forsyningens anlæg Overfladevand, der med udgangspunkt i regn- og overfladevandets naturlige strømningsveje har Snogebækken som recipient, skal forsinkes til 2 l/s pr. reduceret hektar Overfladevand, der med udgangspunkt i regn- og overfladevandets naturlige strømningsveje har Skensved Å som recipient, skal forsinkes til naturlig afstrømning svarende til naturlig afstrømning på 0,75 l/s pr. reduceret hektar. Overfladevand skal, inden udledning til recipient, renses ved BAT i regnvandssøer eller ved filterløsninger (wadi mm.) Overfladevand skal, inden udledning til Natura2000-område Ølsemagle Strand og Stavnings Ø (hvor Snogebækken og Skensved Å har deres udløb), renses således, at den samlede tilledning af næringsstoffer ikke øges. De tilladte stofmængder i udledningstilladelserne, skal vægtes i forhold til Forvaltningslovens princip om proportionalitet. Således skal den økonomiske indsats, der konkret kræves, afspejle sig rimeligt i den miljømæssige gevinst for recipienten. Da det er Natura2000-området, der skal beskyttes, kan en øget udledning af næringsstoffer et sted kompenseres kilo til kilo, af en øget tilbage- 10 / 15
holdelse, et andet sted i Natura2000-områdets opland. Der vil f.eks. kunne renses for næringsstoffer til Natura2000-området, ved at infiltrere overfladevand i ådalen til Skensved Å Vurderes det, at interimsfasen vil vare kortere tid end 5 år, kan der i beregningen af stofudledningen til recipienten indgå, at hidtil gødede landbrugsarealer i oplandet, er taget ud af drift Hverdagsregn må ikke give anledning til gener Skybrud må godt give gener, men ikke skader på bygninger og anlæg. Landskab og bygninger udformes, så skybrud ikke kan forvolde skade på bygninger og anlæg Anlæg til regnvandshåndtering udformes, så de bidrager som naturlige eller rekreative elementer med æstetisk kvalitet i byområdet og i de vandløbsnære engområder En lokalplan for området bør fastsætte bestemmelser om udlæg af areal til regnvandshåndtering i henhold til spildevandsplanen. 2.7.1 Håndtering af regn inden for servicemålet (hverdagsregn) Definitionen på hverdagsregn er regn med gentagelsesperioder op til 5 år fremskrevet med de i Spildevandsplan 2012 2016 Bilag 1 beskrevne sikkerhedstillæg /5/. Det vil sige, at anlæg, der skal håndtere hverdagsregn, skal dimensioneres for T = 5 år fremskrevet med de i Spildevandsplan 2012 2016 Bilag 1 beskrevne sikkerhedstillæg. Rollefordeling i håndtering af hverdagsregn Hverdagsregn håndteres med udgangspunkt i følgende rollefordeling: Grundejere uden for Bolig- og Stationsområde-vest, skal nedsive tagvand, hvor det er muligt og tilladt. Anlæg til nedsivning af tagvand etableres og ejes af grundejer. Tilladelse til nedsivning søges hos Kommunen Grundejere må aflede regnvand, der ikke må eller kan nedsives, svarende til en afløbskoefficient på 0,35 ved 110 l/s til Forsyningens anlæg Grundejere skal ved befæstelsesgrader større end 0,35 etablere forsinkelse på egen grund således, at maksimal afløbskoefficient 0,35 ved 110 l/s pr. reduceret hektar kan overholdes til Forsyningens anlæg Vejvand fra kommunale veje og private fællesveje må afledes med en maksimal afløbskoefficient på 0,9 ved 110 l/s pr. reduceret hektar til Forsyningens anlæg Forsyningens anlæg udformes og dimensioneres til at rense (BAT) og aflede hverdagsregn med en afledning til Snogebækken på maksimalt 2 l/s pr. reduceret hektar /8/ og til Skensved Å med maksimalt 0,75 l/s pr. reduceret hektar /9/. Rapporten Køge Kommune. Vurdering af størrelse af renseelementer i regnvandshåndteringen, behandler spørgsmålet om, kvaliteten af og arealkravet til, renseelementerne /6/ Forsyningens anlæg etableres i rabat på vejmatrikler eller tinglyses på privat grund, således der sikres adgang for tilsyn og vedligehold. Kommunen skal sikre, at den fornødne plads til den rensning og forsinkelse af overfladevand, som Forsyningen har pligt til at udføre, reserveres i planlægningsfasen for byggeriet, og inden der gives byggetilladelse. Se Figur 2. 11 / 15
Der træffes aftaler om pleje og vedligeholdelse af Forsyningens anlæg med Kommunen eller grundejer/grundejerforeninger inden etablering Forsyningen står for den del af pleje og vedligeholdelse, som sikrer den tekniske funktion af anlægget. Grundejer plejer og vedligeholder tilstødende områder. Principper for håndtering af hverdagsregn Hverdagsregn håndteres efter følgende principper: Nedsivning af tagvand skal så vidt muligt ske i anlæg på terræn (plæner, regnbede, trug, grøfter) Regnvand, der ikke nedsives, afledes til forsinkelse og rensning i Forsyningens anlæg. Anlæg til forsinkelse og rensning af regnvandet anlægges så vidt muligt som rekreative elementer oppe i bebyggelserne og langs vejene Regnvand afledes til Forsyningens anlæg i den kote, der angives i tilslutningstilladelsen fra Kommunen. Der stilles som udgangspunkt krav om afledning i terræn. Vejvand afledes så vidt muligt på overfladen til Forsyningens anlæg Forsyningens anlæg til forsinkelse, rensning og transport af regnvand udformes så vidt muligt som sammenhængende grønne strukturer mellem bygningerne og langs vejene Forsyningens anlæg forsinker, renser og transporterer regnvand op til en gentagelsesperiode på 5 år med den maksimalt tilladte afledning til recipienten. Forsyningens anlæg til håndtering af regnvandet anlægges så vidt muligt som rekreative elementer langs vejene eller som regnvandssøer og våde enge indpasset i terræn langs ådalen. Forsyningens regnvandssøer og vådenge til rensning af regnvandet anlægges i vandløbsnære områder, så de fremtræder som naturlige recipienter/lavninger i landskabet med fokus på renseeffekt (BAT), naturkvalitet i regnvandssøerne med rekreativ og terrænmæssig indpasning i landskabet. I forbindelse Kommunens udledningstilladelse for regnvand indarbejdes aftaler for drift og oprensning af regnvandssøerne, så deres renseeffekt bevares, og oprensning kan ske under hensyn til regnvandssøernes naturindhold og forventede 3-status. 2.7.2 Håndtering af skybrud Definitionen af skybrud er regn større end hverdagsregn og med en gentagelsesperiode op til 100 år fremskrevet med de i Spildevandsplan 2012 2016 /5/ i bilag 1 beskrevne sikkerhedstillæg. Det vil sige, at skybrudskorridorerne skal dimensioneres for T = 100 år fremskrevet med de i Spildevandsplan 2012 2016 Bilag 1 beskrevne sikkerhedstillæg. Rollefordeling ved håndtering af skybrud Skybrud håndteres med udgangspunkt i følgende rollefordeling: 12 / 15
Kommunen sikrer, at der kan ske en sikker håndtering og afledning af skybrud via skybrudskorridorer i takt med udbygningen af området, jf. afsnit 3.4 Mål og krav for regnvandshåndtering. Ejendomsudviklere og planlæggere understøtter at planlægningen lever op til intentionerne om regnvands- og spildevandshåndteringen for Køge Nord, evt. med udgangspunkt i et BAT / BAD-katalog (bedste anvendelige teknologi bedste anvendelige design). Kommunen sikrer, at der etableres skybrudskorridorer langs eller på veje og i grønne områder i forbindelse/takt med udstykningen og etablering af veje Køge Kommune skal have planlagt skybrudskorridorer med plads til vandet fra de højere beliggende områder, inden der kan ansøges om byggetilladelser i området. Kommunen vurderer i forbindelse med byggemodningen risikoen for oversvømmelser under en 100 års hændelse og anviser områder, der oversvømmes ved skybrud, på baggrund af koter, befæstelsesgrader i byggeansøgninger og etablering af veje /10/. Skybrudskorridorer vedligeholdes og plejes af grundejer/grundejerforening. Grundejere må frit aflede nedbør, der overskrider en hverdagsregn, på terræn mod den skybrudshåndtering, der er anvist af Kommunen. Grundejer har ansvar for at sikre sin ejendom mod skader ved skybrud og skal indrette og udforme terræn og belægninger, så vand under skybrud løber væk fra bygninger og anlæg med værdi, jf. Kommunens Klimatilpasningsplan /3/ Forsyningen har ikke ansvar for, at overfladevand over en 5 års hændelse kan bortledes eller renses i Forsyningens anlæg Forsyningens anlæg til hverdagsregn integreres i skybrudskorridorerne, hvor det er muligt, og udformes med overløb, som sikrer at der kan bortledes så meget vand som teknisk muligt under skybrud. Principper for håndtering af skybrud Skybrud håndteres efter følgende principper: Skybrudshåndtering er at aflede vandet og at undgå skader. Derfor er der ikke krav om forsinkelse eller rensning af vand under skybrud ud over det, der indgår i anlæg til håndtering af hverdagsregn. Det betyder også, at skybrudshåndtering kan omfatte oversvømmelse af private og offentlige veje, P-anlæg og grønne arealer, der er robuste for en kortvarig oversvømmelse Terræn og belægninger skal anlægges med fald væk fra bygninger og med fald mod en skybrudskorridor Skybrudskorridorer udformes som et sammenhængende system, der kan aflede vand fra hele området mod ådalene Der vil typisk være et sammenfald mellem anlæg for hverdagsregn og skybrudskorridorerne, der kommer i brug, når hverdagsanlæggene oversvømmer omgivende terræn og veje ved skybrud Dimensionering af skybrudsløsninger dokumenteres af Kommunen i Masterplan /4/ med udgangspunkt i 100-årshændelse udformet jf. Spildevandsplan 2012 2016 Bilag 1 beskrevne sikkerhedstillæg. For befæstede arealer fratrækkes en vandmængde svarende til en hverdagsregn, som håndteres i anlæg til hverdagsregn 13 / 15
For grønne områder fratrækkes 60 mm nedbør, svarende til opfugtning af øvre jordlag og nedsivning under skybrudshændelser. 3. ANDRE FORHOLD 3.1. Berørte arealer Følgende matrikler og evt. herfra udstykkede matrikler berøres af udstykningen: 4a, 4c, 4d, 5b, 5a, 5e, 5f Ll. Skensved By, Højelse samt 1l, 4c, 5b, 5i, 5ø, 6a, 6ab, 6ad, 6af, 6ag, 6ah, 6ai, 6e, 7q, 7r, 8g, 10dd, 10df, 11aø, 11b, 11bb, 11bc, 11e, 12g, 14g, 15c, 17ba, 17bb, 45, 46 Ølsemagle By, Ølsemagle samt en del af matrikel nr. 4o, 5aa, 6ae, 7a, 11a, 12a,,12bc, Ølsemagle By, Ølsemagle. 3.2. Administrative bestemmelser Udover bestemmelserne i Spildevandsplan 2012-2016 gælder nedenstående bestemmelser for opland nr. 143 og 144 for nye eller ændrede tilslutninger til Forsyningens anlæg: Alle tilslutninger til Forsyningens regn- og spildevandsanlæg skal godkendes af Køge Kommune efter forudgående høring hos spildevandsforsyningen. Der skal derfor fremsendes særskilt ansøgning om tilslutning til afløbssystemet til Køge Kommune, Miljø eventuelt samtidig med ansøgningen om byggetilladelse. Afløbsretten for regnvand beregnes ud fra en afløbskoefficient på 0,35 og 110 l/s reduceret hektar for hver matrikel. Ved alle tilslutninger fra private matrikler til Forsyningens regnvandsanlæg skal der etableres vandbremse dimensioneret efter afløbsretten og det aktuelle grundareal. Ved alle tilslutninger af vejvand til Forsyningens regnvandsanlæg skal der fremsendes dokumentation for den etablerede forsinkelse op til den tilladte afledningsmængde under hverdagsregn. Regnvand fra ikke forurenede arealer skal afledes lokalt til regnvandsbede eller nedsivning på ejendommen eller til fælles anlæg, der etableres i området i forbindelse med byggemodningen. Der skal ansøges om nedsivningstilladelse hos Kommunen. Disse fælles anlæg er private anlæg, der ikke indgår i Forsyningens anlæg. Ved ansøgning om tilslutning til Forsyningens regnvandsanlæg, skal det eftervises, at regnhændelser svarende til T=5 ikke giver anledning til afstrømning ud over ejendommens skel. Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. Tilslutningsbidraget for arealerne i opland 143 og 144 opkræves i henhold til den gældende betalingsvedtægt. 4. TIDSPLAN Jf. Kommuneplanen /2/ forventes udbygning af området at starte i 2017, hvor stationen forventes etableret. Hele området forventes fuldt udbygget frem mod 2040. 14 / 15
4.1. Vedtagelse af tillægget Nærværende forslag til Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2012 2016 skal efter vedtagelsen fremlægges til offentlig høring i mindst 8 uger. Her vil relevante parter have mulighed for at komme med indsigelser til forslaget. Efter behandling af indkomne indsigelser vil et endeligt tillæg blive udarbejdet og vedtaget. Når der foreligger et vedtaget tillæg, vil dette tillæg sammen med Spildevandsplan 2012-2016 udgøre det administrative grundlag for Kommunens håndtering af spildevandsforhold i planperioden. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Kommunalbestyrelsens vedtagelse af tillægget ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tillægget kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse indbringes for domstolene. 5. REFERENCER /1/ Lokalplan 1046 Køge Nord /2/ Køge Kommuneplan 2013 /3/ Klimatilpasningsplan 2014, Tillæg 1 til Køge Kommuneplan 2013 /4/ Masterplan for Køge Nord. Godkendt af Køge Byråd16. februar 2016 /5/ Spildevandsplan 2012 2016, Køge Kommune. Marts 2013 /6/ Køge Kommune. Vurdering af størrelse af renseelementer i regnvandshåndteringen. Orbicon 2016 /7/ Vandområdeplan 2016-21 /8/ Hydraulisk analyse af Snogebækken. Krüger. November 2016 /9/ Hydraulisk analyse af Skensved Å. Krüger. Januar 2017 /10/ Risiko for oversvømmelse i stations- og boligområdet i Køge Nord. Orbicon. Januar 2017 15 / 15