Styrelsesvedtægt for Kerteminde kommunes skolevæsen 28-06-2007
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Kapitel 1- yrådet...3 Kapitel 2 Skolebestyrelsens sammensætning og valg...3 Mødevirksomhed...4 Forretningsorden...4 Kapitel 3 - Skolebestyrelsens beføjelser...5 Kapitel 4 Pædagogisk råd...6 Kapitel 5 Elevråd...6 Kapitel 6 - Skolens ledelse...7 Kapitel 7 - Fælles rådgivende organer...7 Kapitel 8 Ikrafttrædelse og ændringsbestemmelser...7 Kapitel 9 - ilag til styrelsesvedtægt...8 9.1 Skolestrukturen...8 Skolevæsenet består af ni skoler:...8 9.2 Undervisningens ordning...9 a) Elevernes timetal jfr. Ressourcetildelingsmodel...9 b) Fagenes timetal...9 c) Specialundervisning på skolen...9 d) Klassedannelser...9 9.3 Andre forhold...10 a) udgetforhold...10 b) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand...10 c) Indskrivning og optagelse af elever...10 d) Frit skolevalg inden for og over kommunegrænser...11 e) Ressourcetildelingsmodellen...11 f) Elevplaner...14 g) Læseplaner...14 h) Forældrebetaling ved ekskursioner, lejrskoler og skolerejser...15 i) Ferieplan og antal skoledage...15 j) efordring...15 k) Vejledning...16 l) Kvalitetsrapport...16 9.4 Kompetencefordeling...17 De økonomiske rammer...17 Ansættelse og afsked...18 Skolestruktur og indhold...18 2
Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr 1195, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. I bilag til vedtægten optages alle de beslutninger, som byrådet har truffet vedrørende skolestrukturen mv., jf. folkeskolelovens 40, stk. 2. Kapitel 1- yrådet 1. yrådet har det overordnede ansvar for det kommunale skolevæsen og fører som sådan tilsyn med skolernes virksomhed. Stk.2. yrådet har delegeret det overordnede ansvar for det kommunale skolevæsen til ørn og skoleudvalget, som med bistand fra ørn og Skolechefen varetager tilsynet med skolernes virksomhed Stk.3. ørn og Skolechefen har ret til at indhente oplysninger samt vejlede og henstille. 2. yrådet fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder alle spørgsmål der er omfattet af byrådets bevillings- og arbejdsgiverkompetence, kommunens skolestruktur og rammerne for undervisningens ordning. Stk. 2. yrådet tildeler ved den årlige budgetlægning den enkelte skoles økonomiske ramme. Skolerne kan frit disponere inden for de givne rammer i henhold til den af byrådet vedtagne delegation samt i henhold til lov om folkeskolen. Stk. 3. yrådet træffer den endelige afgørelse i alle spørgsmål der ikke i lov om folkeskolen, eller denne styrelsesvedtægt er henlagt til anden myndighed. Kapitel 2 Skolebestyrelsens sammensætning og valg 3. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. Stk. 2. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager skolebestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 3. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere. 4 Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser, hvortil henvises. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De 2 medarbejdere, der har fået 3
flest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Tvivlstilfælde afgøres af ørn og Skoleudvalget. Stk. 3. Medarbejdernes valgperiode er et år. Valget finder sted i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår. Stk. 4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Den enkelte skole udarbejder retningslinier for valg af elevrepræsentanter til bestyrelsen. 5 På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmerne en af forældrerepræsentanterne som formand ved simpelt flertal. Mødevirksomhed 6 Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Forretningsorden 7 Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt stedfortræderen. 8 Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. 9 Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Formanden udarbejder en dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal det meddeles formanden senest 8 dage før, mødet afholdes. Dagsordenen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden, underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 10 Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 11 Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt tilstede under disse. 4
12. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 13. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. eslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. eslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt tilgængelig for kommunens borgere. Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Stk. 3. Skolens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens protokol. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. 14. Stk. 2. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen. 15. Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden. Kapitel 3 - Skolebestyrelsens beføjelser 16. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af byrådet, og som fremgår af bilaget til denne vedtægt samt fører tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed herunder om: a. Undervisningens organisering, elevernes timetal og udbudet af valgfag. b. Samarbejdet imellem skole og hjem c. Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen d. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskole ophold mv. Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender indenfor de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget Stk.4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler. Stk.5. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til den ansættende myndighed vedr. ansættelse af skolens leder(e), lærere og skolefritidsordningsmedarbejdere Stk. 6. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til byrådet om skolens læseplaner samt afgiver indstilling om udviklingsarbejder Stk. 7. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive indstilling om alle spørgsmål som byrådet forelægger den. 5
Stk. 8. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler. Kapitel 4 Pædagogisk råd 17. Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Stk. 2. Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Stk. 3. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. 18. Pædagogisk råd vælger selv sin mødeleder. Til at varetage mødelederens funktioner ved dennes forfald skal der vælges en stedfortræder. Dagsorden og referater fra rådets møder er ikke offentligt tilgængelige. 19. Rådets møder afholdes som regel uden for elevernes undervisningstid. Stk. 2. Skolens leder fastsætter efter samråd med mødelederen tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne samt fastsætter dagsordenen. Skolens leder har altid ret til at få punkter optaget på dagsordenen. Stk. 3. Den valgte mødeleder eller en fjerdedel af rådets medlemmer kan forlange rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsordenen. 20. Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets protokol. Mindretal kan forlange deres opfattelser tilføjet protokollen i kort form og medsendt rådets udtalelser. Stk. 2. Rådets protokol oplæses ved mødets afslutning og underskrives af mødelederen. 21. Det pædagogiske råd fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Kapitel 5 Elevråd 22 Skolens elever danner et elevråd. Eleverne afgør selv sammensætningen af og valg til elevrådet. Elevrådet skal være rådgivende og idegivende overfor skolebestyrelsen og skoleledelsen. Skolelederen har ansvaret for, at eleverne får valgt repræsentanter til skolebestyrelsen. 6
Kapitel 6 - Skolens ledelse 23. Skolelederen har den pædagogiske og administrative ledelse af skolen. Stk. 2. Skolelederen er over for byrådet og skolebestyrelsen ansvarlig for, at de trufne beslutninger er i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastlagt af byrådet og skolebestyrelsen og i henhold til lov om folkeskolen og reglerne i denne vedtægt. Stk. 3. Skolelederen skal arbejde ud fra de principper, skolebestyrelsen har lagt for skolens virksomhed. Stk. 4. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem de ansatte. Stk. 5. Skolelederen træffer alle konkrete afgørelser, der vedrører den enkelte elev på skolen. Stk. 6. Skolelederen udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed og i henhold til bilagene i denne styrelsesvedtægt. Stk. 7. Skolelederen udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Stk. 8. Skolelederen er forpligtet til at give medudvalget og det pædagogiske råd ved skolen alle ønskede oplysninger om skolens virksomhed, som hører under henholdsvis medudvalgets og det pædagogiske råds arbejdsområder. Stk. 9. Skolens leder inddrager skolens elever gennem elevrådet, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. Kapitel 7 - Fælles rådgivende organer 24. ørn og Skoleudvalget holder mindst 2 gange årligt et dialogmøde med skolebestyrelserne. ørn og Skoleudvalget holder 2 gange årligt et dialogmøde med elevrådsrepræsentanterne. Kapitel 8 Ikrafttrædelse og ændringsbestemmelser 25. Denne vedtægt træder i kraft den 1. august 2007. Ændringer af styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Vedtaget af yrådet den 7
Kapitel 9 - ilag til styrelsesvedtægt ilaget indeholder en fortegnelse over alle de spørgsmål, som byrådet har taget stilling til i relation til det kommunale folkeskolevæsen som helhed og i relation til skolebestyrelserne. 9.1 Skolestrukturen Skolevæsenet består af ni skoler: 439 001 Hindsholmskolen omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 9. klasse samt Mesinge Skoles grunddistrikt for 7. 9. klasse. 439 003 Kerteminde Skole omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 10. klasse samt Fjordvangskolens grunddistrikt for 7. 9. klasse. Desuden omfattes 10. klasse for Hindsholmskolen, Mesinge Skole, Nymarksskolen og Fjordvangskolen. 439 005 Mesinge Skole omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 6. klasse. 439 006 Nymarksskolen omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 9. klasse. 439 009 Fjordvangskolen omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 6. klasse. 441 002 Langeskov Skole omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 10 klasse samt Marslev Skoles grunddistrikt for 7. 10. klasse. 441 003 Marslev Skole omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 6. klasse. 447 001 Mølkærskolen omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 9. klasse. 447 004 Skolen ved Noret omfattende skolens grunddistrikt for børnehaveklasse til 10. klasse samt Mølkærskolens grunddistrikt for 10. klasse. eslutninger vedrørende skolestrukturen, herunder antallet af skoler, træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler, jf. 40, stk. 2, nr. 3. 8
Skolefritidsordninger Ved Kerteminde Skolevæsen er der følgende fritidsordninger: Hindsholmskolen - Solsikken Kerteminde Skole - Kernehuset Mesinge Skole - Tangloppen Nymarksskolen - Nymarken Fjordvangskolen - Kompasset Langeskov Skole - Pilehuset & Krudthuset Marslev Skole - Marslev SFO Mølkærskolen - Stjerneskuddet Skolen ved Noret Kometen 9.2 Undervisningens ordning a) Elevernes timetal jfr. Ressourcetildelingsmodel (Modellen beskrives under punkt. e). Normalundervisning Klassetrin timetal i model 0 900,0 1 900,0 2 900,0 3 900,0 4 900,0 5 900,0 6 900,0 7 930,0 8 990,0 9 930,0 10 1.040,0 b) Fagenes timetal Der tildeles minimum fagenes vejledende timetal, jvf. ekendtgørelse nr. 1131 om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår c) Specialundervisning på skolen Der tildeles 5,41 time pr. elev i 1 10. klasse, til skolens almindelige specialundervisning. d) Klassedannelser ørnehaveklasser ørn og Skoleforvaltningen beslutter antallet af børnehaveklasser ved den centrale skoleindskrivning. 1. 10. klasse De enkelte skolebestyrelser beslutter indenfor den godkendte ressourcemodel antallet af klasser på hvert klassetrin indenfor det maksimale antal elever i den enkelte klasse. 9
9.3 Andre forhold a) udgetforhold De økonomiske rammer for skolerne fastlægges af yrådet ved beslutning om vedtagelse af det endelige budget senest den 15/10. De økonomiske rammer for de enkelte skoler reguleres i en ressourcetildelingsmodel, som besluttes af yrådet. udgetrammen skal udmøntes i respekt for de regler og procedure, der følger i henhold ti lovgrundlaget, indgåede aftaler og lokalt vedtagne retningslinier, herunder de kommunale mål, skolens egne mål samt skolebestyrelsens principper. Skolebestyrelsen godkender skoleleders oplæg til budget indenfor de givne økonomiske rammer. Skolelederen er ansvarlig for skolens budget og regnskab overfor skolebestyrelsen og yrådet. Særlig bemærkning angående overarbejde: I forbindelse med skoleårets planlægning, må overarbejde, på den enkelte skole ikke overstige 1,5 % af det samlede løntimetal. b) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter bekendtgørelse nr. 1373 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Der ydes ligeledes specialpædagogisk bistand efter lov om folkeskolens 4 stk. 1 til børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen. Den specialpædagogiske bistand formidles gennem kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning. Kommunalbestyrelsen foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. Folkeskolelovens 21 stk. 1, når kommunalbestyrelsen finder,. at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtter, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. c) Indskrivning og optagelse af elever ørn og Skoleforvaltningen sender hvert år i december et indskrivningsbrev til de børn der fylder 6 år i det kommende kalenderår. Med indskrivningsbrevet fremsendes en ændringsblanket hvorpå skal angives eventuelle ønsker om Skolegang i en anden skole i kommunen Skolegang i skole i en anden kommune, Skolegang i en ikke kommunal skole. Udsat skolegang Ved optagelse af et barn i folkeskolen, har forældrene krav på, at barnet optages på folkeskolen i det distrikt, hvor barnet bor. Ønske om optagelse i anden skole end distriktsskolen kan imødekommes, hvis der er plads på den ønskede skole, uden at det medfører oprettelse af nye klasser og inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat om strukturen. 10
d) Frit skolevalg inden for og over kommunegrænser Forældre kan frit vælge en anden folkeskole end distriktsskolen til deres barn, hvis der er plads. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse på anden skole end distriktsskolen, er følgende retningslinier gældende ved skolernes vurdering af optagelse af elever bosiddende uden for skoledistriktet: Ingen skole må optage elever bosiddende uden for skoledistriktet, hvis klassens elevtal er på 24 eller derover. Optagelsen sker i forhold til den skolestruktur, byrådet har vedtaget for den enkelte skole, jf. denne styrelsesvedtægt. Grænsen på 24 elever pr. klasse er sat af hensyn til, at der skal være plads til optagelse af tilflyttede distriktselever i løbet af skoleåret. Elever bosiddende i Kerteminde Kommune optages før elever bosiddende uden for Kerteminde Kommune. Elever med søskende på skolen optages før elever uden søskende på skolen. Elever med kort afstand til skole optages før elever med længere afstand til skolen. I tilfælde af ligestilling foretages lodtrækning. e) Ressourcetildelingsmodellen Normalundervisningen Udgangspunktet for skolernes normering er en grundnormering pr. klassetrin: Normalundervisning Klassetrin Skematimer pr. klasse pr. uge ørnehaveklasse 30 900 1. klasse 30 900 2. klasse 30 900 3. klasse 30 900 4. klasse 30 900 5. klasse 30 900 6. klasse 30 900 7. klasse 31 930 8. klasse 33 990 9. klasse 31 930 10. klasse 34,7 1.040 Løntimer pr. år Når elevtallet i en klasse overstiger 28, tildeles skolen normering til en ny klasse. Der gives en supplerende tildeling i forhold til skolens gennemsnitlige klassekvotient. Dette kaldes i normeringsmodellen for klassekvotienttildelingsfaktoren. Klassekvotienttildelingsfaktor Klassekvotientfaktoren er 0,525 for en gennemsnitskvotient over 14 elever. Dette svarer til: (Skolernes gennemsnitlige klassekvotient 14) x antal elever x 0,525 Små klasser med 10 elever eller derunder Der kan indgås særlige aftaler mellem skole og forvaltning set i relation til skolens mulighed for at samlæse klasser. 11
Pædagoger i indskolingen Der tildeles pædagogtimer til hver klasse svarende til ovenstående tildeling = antal skematimer x 0,25 Specialundervisningen Den almindelige specialundervisning på skolerne Pr. elev fra 1. 10. klassetrin 5,41 løntimer Til den særlige tilrettelagte specialundervisning tildeles timer til skolernes specialklasser eller til enkelt integration af elever i normalklasser. Tildelingen sker på baggrund af skolernes ansøgninger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Yderligere generelle forudsætninger i normeringsmodellen Omregningsfaktor fra antal skematimer til antal lærerstillinger I normeringsmodellen foretager en beregning af timetal til antal stillinger ved at dividere skolernes samlede undervisningstimetal med en faktor, der angiver, hvor meget den enkelte lærer anslås at skulle undervise pr. år. Denne faktor er: 675 undervisningstimer pr. år pr. lærer Tid til alle øvrige opgaver tildeles derfor som en samlet ramme til skolerne. Fordeling sker ud fra gældende love og regler, overenskomster, centrale aftaler i Kerteminde Kommune samt aftaler mellem kommune/skoler og Danmarks Lærerforening. Omregningsfaktor fra antal skematimer i børnehaveklassen til antal børnehaveklasselederstillinger. eregning af antal stillinger sker ved at dividere det samlede timetal til børnehaveklasserne med en faktor der angiver, hvor meget børnehaveklasselederen skønnes at undervise pr. år. Omregningsfaktor for denne norm er 850 timer pr. pædagog pr. år. Omregningsfaktor for antal pædagogtimer til stillinger I normeringen foretages en beregning af timetal til antal stillinger ved at dividere det samlede timetal med en faktor, der angiver, hvor meget pædagogerne kan deltage i undervisningen ud fra en årsnorm. Omregningsfaktoren for denne norm er 1.114 timer pr. pædagog pr. år. Omregningsfaktor fra antal lærer- og pædagogstillinger til budgettal i kr. Hver stilling udløser et gennemsnitligt budgettal i kr. for de enkelte stillingskategorier. udgettallet fremskrives efter gældende regler. Skolernes normering for kommende skoleår godkendes af ørn og Skoleudvalget på møde i marts måned. 12
Undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever En forudsætning for tosprogede elevers deltagelse i skolens almindelige undervisning og integration i det danske samfund er, at eleverne tilegner sig dansk. etegnelsen dansk som andetsprog forklarer, at barnets tilegnelse af dansk almindeligvis begynder efter tilegnelsen af modersmålet. Der er således tale om en rækkefølge og ikke en rangorden I henhold til Folkeskolelovens 5 stk. 7 (Lov nr. 1195 af 30/11 2006) og bekendtgørelsen om Folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (EK nr. 350 af 20/4 2006) kan der ved Kerteminde kommunale skolevæsen etableres undervisning for tosprogede elever efter nedenstående retningslinjer: asisundervisning i modtagelsesklasser eller på hold jfr. ekendtgørelsens 4. Undervisningen tager sigte på de elever, som ved optagelsen på skolen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, altså de elever, der ikke har noget forudgående kendskab til dansk. Eleverne gennemgår et basisforløb i dansk som andetsprog i et selvstændigt sammenhængende undervisningsforløb i modtagerklasser eller på særlige hold. Elever fra 3. 7. årgang med behov for basisundervisning samles på Kerteminde Skole fra hele kommunen. I bekendtgørelsen ses det timetal, som der minimum skal planlægges med. Udgangspunktet for normeringen i Kerteminde Kommune vil være dette minimumstimetal. ørnehaveklasse 5. timer pr. elev 1. 3. årgang - modtagelseshold/-enkeltintegration 5. timer pr. elev 3./4. 7. årgang - modtagerklasse eller hold 20 timer pr. uge 8. 10. årgang - ungegruppe på Ungdomsskolen 20 timer pr. uge En modtagerklasse kan ved skoleårets start maximalt have 12 elever og klassen må højst spænde over 3 klassetrin. Elevtallet på basisundervisning på hold må ikke overstige 7, og undervisningen må gerne spænde over flere klassetrin. asisundervisningen ophører, når eleven vurderes til at kunne deltage i den almindelige undervisning med fornøden sprogstøtte, og senest efter 2 års forløb. Antallet af modtagerklasser/hold fastlægges så vidt det er muligt i forbindelse med skoleårets planlægning i marts måned. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog jfr. bekendtgørelsens 3 Denne undervisning er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Elever, der udsluses fra basisundervisningen er en del af denne gruppe. Skolerne indsender evaluerings- og handleplan på eleverne til koordinator på området. Tildeling af timer til skolerne sker herefter i et samarbejde mellem koordinator på området, forvaltningen, PPR og skolerne. Tildelingen sker i forbindelse med skoleårets planlægning i marts måned. 13
Henvisning af tosprogede elever til andre skoler jfr. bekendtgørelsens 9 eslutning om hvorvidt det er påkrævet at henvise en elev til en anden skole en distriktsskolen træffes på baggrund af en individuel vurdering af elevens sproglige behov sammenholdt med de undervisningstilbud, kommunen råder over. efordring Eleverne har krav om fri befordring efter de almindelige betingelser om befordring af elever i Folkeskolen. Øvrige undervisningsopgaver Vikartimer børnehaveklasse til 10. klasse Der afsættes 5 % af de skemalagte undervisning til lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger i indskolingen, der tildeles i forbindelse med skoleårets planlægning i marts. Tildeling af tid til øvrige opgaver Aldersreduktion Til lærere over 60 år, der ansøger herom, tildeles nedsat tjenestetid jfr. overenskomst Koordinatorer SSP Til 2 lærere afsættes hver Skolefeordning Overbygningsskole Grundskole Driftsmidler 175 løntimer pr. år 100 løntimer pr. år 200 løntimer pr. år 170 løntimer pr. år Kr. 5.000 pr. år. Tid til skoleledelse normeres efter følgende pointsystem Skoleledelse Normering efter pointsystem Grundtildeling til grundskoler 215 Grundtildeling til overbygningsskoler 275 Grundtildeling til skole med særlig spec.uv (Mesinge) 250 Grundtildeling supplerende tid 360 Tildeling pr. elev x 1 Tildeling pr. klasse x 1 Tildeling pr. fuldtidsansat lærer og H leder x 3 Den årlige ledelsestid i alt Det samlede antal point x 4,65 f) Elevplaner Skolerne skal jf. folkeskolelovens 13 stk. 2 udarbejde elevplaner. g) Læseplaner Undervisningsministeriets vejledende læseplaner samt beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag, er som udgangspunkt gældende for Kerteminde Kommune. Til godkendelse i yrådet kan den enkelte skolebestyrelse fremsende forslag til egne læseplaner samt forslag til egne beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. 14
h) Forældrebetaling ved ekskursioner, lejrskoler og skolerejser yrådet har besluttet følgende: Skolebestyrelsen har beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. 50, stk. 8, 1 pkt. og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. 50 stk. 8, 2 pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskurskoner, lejrskoler og skolerejser, jf. 50, stk. 9, 2 pkt. i) Ferieplan og antal skoledage ørn og Skoleudvalget fastlægger hvert år efter udtalelser fra skolebestyrelserne ferieplanen, som er fælles for alle skoler, dog kan skolebestyrelsen træffe beslutning om henlæggelse af undervisning til lørdage. yrådet har fastsat antallet af skoledage til 200 på et skoleår. j) efordring Der tilbydes befordring i henhold til lov om folkeskolen. Der er mulighed for befordring, hvis afstanden mellem hjem og skole er over 2,5 km i børnehaveklasse og 1. 3. klassetrin, 6 km på 4. 6. klassetrin 7 km på 7. -9. klassetrin 9 km på 10. klassetrin Der kan desuden bevilges kørsel, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Kommunen sørger endvidere for kørsel til og fra skole af syge og invaliderede børn. Der tilbydes ikke befordring til børn der ikke er indskrevet på distriktsskolen. Der tilbydes ikke befordring mellem hjem og skolefritidsordning /skolefritidsordning og hjem. 15
k) Vejledning Vejledningsreformen gældende fra 1. august 2004 bestemmer, at eleverne i folkeskolen skal vejledes på den enkelte skole i tilknytning til undervisningen. De skal arbejde med uddannelsesplaner, som følger dem videre i uddannelsessystemet og indgår i den videre planlægning og vejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for vejledningen. Vejledningen skal tilrettelægges i samarbejde med skolens ledelse. Skolen skal sørge for, at vejledningssamtaler og arbejdet med at planlægge elevernes uddannelse kan foregå i skolens lokaler og inden for almindelig undervisningstid. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal til gengæld sørge for, at vejledningen i forbindelse med uddannelsesplanlægningen kan indgå i skolens planlægning og undervisning. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er obligatorisk i folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning vil bistå ved tilrettelæggelsen. Såvel folkeskolen som Ungdommens Uddannelsesvejledning kan indstille en elev, der vil i gymnasiet, til optagelsesprøve. l) Kvalitetsrapport Hver skole skal årligt udarbejde kvalitetsrapport samt bidrage til den samlede beskrivelse af kvaliteten i Kerteminde Kommunes skolevæsen, jf. folkeskolelovens 40 a og kommunens retningslinier. 16
9.4 Kompetencefordeling Nedenfor er med udgangspunkt i lovens bestemmelser om kompetencefordelingen mellem Kommunalbestyrelsen (K), der dækker såvel kommunalbestyrelsen, det faglige udvalg som forvaltningen, Skolebestyrelsen (S) og skolens leder (LEDER) en oversigt. - beslutningstager iht. loven () - beslutningstager efter intern delegation til skolens leder eller ekstern delegation til skolebestyrelsen. F - udarbejder forslag U - udtaleret iht. loven (U) - udtaleret efter kommunalbestyrelsens beslutning. I indstiller forslag til Kommunalbestyrelsen Skemaet kan udfyldes konkret i overensstemmelse med de beslutninger om delegation til skolebestyrelserne, der fremgår af vedtægten. De økonomiske rammer K S LEDER 40, stk. 2, fastsættelse af de økonomiske rammer for de enkelte skoler 44, stk. 3, godkendelse af skolens budget F 50, stk. 1, nr. 1, 50, stk.1, nr. 2, 50, stk.1, nr. 3, fastsættelse af evt. betaling for deltagelse i undervisning i fritiden efter 3, stk. 3, fastsættelse af evt. betaling for voksnes deltagelse i undervisning efter 3, stk. 5, fastsættelse af evt. betaling for deltagelse i kulturcenteraktiviteter, jf. 3, stk. 6, 50, stk. 2, fastsættelse af betaling for SFO, jf. 3, stk. 4, 50, stk. 8, betaling af forplejning på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser 17
Ansættelse og afsked 40, stk. 2, nr. 2, og 44, stk. 7, 40, stk. 2, nr. 2, og 44, stk. 7, 40, stk. 2, nr. 2, og 44, stk. 9, ansættelse af skoleleder U ansættelse af lærere U () afsked af skoleleder og lærere (U) 40, stk. 4, og 44, stk. 9, ansættelse og afsked af skolens øvrige personale (U) () Skolestruktur og indhold 40, stk. 1, fastlæggelse af mål og rammer for skolernes virksomhed U 24, stk. 4, beslutning om nedlæggelse af selvstændig skole U 40, stk. 2, nr. 3, 40, stk. 2, nr. 4, antallet af skoler U fastlæggelse af skoledistrikter U 36, stk. 3, retningslinjer for evt. frit skolevalg 36, stk. 5, fastsættelse af tidsfrist for indskrivning 34, stk. 2, godkendelse af udsættelse af barns undervisning med et år ud over undervisningspligtens indtræden 40, stk. 2, antal klasser/ klassetrin på hver enkelt skole U () 40, stk. 2, omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand U 18
jf. 3 og 4 40, stk. 2, omfang af undervisning i fritiden jf. 3, stk. 3, U 40, stk. 2, omfang af skolefritidsordning, jf. 3, stk. 4 U 40, stk. 2, rammer for klassedannelse 40, stk. 2, rammer for timetal 40, stk. 2, rammer for specialundervisning 40, stk. 2, generelle retningslinjer jf. 3, stk. 5, voksne i undervisningen på 8-10. klassetrin (U) 40, stk. 2, generelle retningslinjer jf. 3, stk. 6, kulturcenteraktiviteter (U) 40, stk. 2, retningslinjer om indskrivning og optagelse (U) 40, stk. 2, beslutning om hel eller delvis forplejning, ex skolemælk (U) 40, stk. 2, beslutning om skolebiblioteksordning (U) 40, stk. 2, beslutning om andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler (Fx fastlæggelse af ferieplan) (U) 40, stk. 3, godkendelse af læseplaner I 26 befordring 33, stk. 4, godkendelse af visse børns opfyldelse af undervisningspligten uden for folkeskolen 40a Udarbejdelse af kvalitetsrapport U 19
20