Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Transkript

1 Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens og udvalgets kompetence og snitfladen til forvaltningen samt skolebestyrelserne. I hvert afsnit beskrives først kort lovgrundlaget og aktørerne. Derefter laves en gennemgang af hvilke hovedområder byrådet træffer beslutning inden for, og hvilke områder rådmand og skolechef har kompetencen til at træffe beslutninger inden for. Beskrivelsen tager udgangspunkt i mellemformstyret. 1. Folkeskolen 1.1 Lovgrundlaget og aktørerne Lovgrundlaget for folkeskolen er folkeskoleloven fra I folkeskoleloven fastsættes regler for blandt andet folkeskolens formål, struktur og indhold, skolevæsenets ordning, lærerne, undervisningspligt, styrelsen af skolevæsenet, udgifter til folkeskolen og klageadgang. Det centrale i denne forbindelse er styrelsen af skolevæsenet og skolevæsenets ordning, idet det er her byrådets rolle i forhold til folkeskolen fastlægges. Med udgangspunkt i folkeskoleloven har byrådet vedtaget Styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunale Skolevæsen og Bilag til Styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Disse styrelsesvedtægter indgår også i lovgrundlaget. Der er en hel række aktører, der deltager i styringen af folkeskolen. De primære aktører er byrådet, Skole- og Kulturudvalget, skolebestyrelserne, skolechefen (skoleforvaltningen) og skolelederne. Herudover spiller også lærerne, DUS personalet og eleverne en væsentlig rolle. Helt overordnet kan fordelingen af kompetencen beskrives således: Folkeskolen er en kommunal skole. Det betyder at det er byrådet, der fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed. Byrådet ansætter og afskediger skolens ledere, og det bevilliger midler til skolens drift. Inden for de givne rammer fastlægger den enkelte skole selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Skolebestyrelsen ved den enkelte skole fastsætter principper for skolens virksomhed og godkender inden for de økonomiske rammer, som byrådet har fastlagt, skolens budget. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed på PÆDAGOGISK UDVIKLINGSAFDELING Godthåbsgade Nørresundby Fax

2 grundlag af forslag fra skolens leder. Skolens leder udarbejder sine forslag blandt andet på grundlag af drøftelser i skolens pædagogiske råd. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer afgørelse vedrørende den enkelte elev. 1.2 Byrådets opgaver De overordnede opgaver I folkeskoleloven findes de overordnede retningslinjer for folkeskolens styrelse. I 2 slås det fast, at folkeskolen er en kommunal opgave, og at det er byrådet, der har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres en vederlagsfri undervisning i folkeskolen. I 40 stk. 1 præciseres byrådets overordnede opgaver: 1. Byrådet har det overordnede ansvar for folkeskolen. 2. Byrådet påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning der står mål med folkeskolens undervisning. 3. Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. 4. Byrådet fører tilsyn med skolernes virksomhed. Det overordnede ansvar for folkeskolen (nr. 1) og fastlæggelse af mål og rammer (nr. 3) ligger i dag hos byrådet. Tilsynet med undervisningspligtens opfyldelse (nr. 2) blev på byrådets møde den 11. december 1989 delegeret til rådmanden for Skole- og Kulturforvaltningen. Rådmanden har videredelegeret tilsynet til skolechefen, der i dag er den, der i praksis har ansvaret for, at alle børn undervises forsvarligt samt kompetencen til at gennemtvinge undervisning om nødvendigt. Tilsynet med folkeskolen (nr. 4) hører under forvaltningen af folkeskolen, og hører således under rådmanden for Skole- og Kulturforvaltningen. Rådmanden for Skole- og Kulturforvaltningen har delegeret kompetencen til skolechefen, idet det har været en opgave, der har været tæt knyttet til administrationen af skolerne. Tilsynet med skolernes virksomhed føres i øvrigt også af skolebestyrelserne, jvf. senere. De detaljerede opgaver I 40, stk. 2 opstilles en række detaljerede områder, som byrådet træffer beslutning om 1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for den enkelte skole. Det er i dag byrådet, der træffer beslutning om bevillingerne til skolevæsenet. Det sker i kraft af budgetlægning for de enkelte aktiviteter i skolesektoren. Bevillingerne til den enkelte skole styres for hovedpartens vedkommende direkte af byrådet i kraft af timetildelingsfaktorerne. Det er her timer til undervisning og forberedelse udmeldes til skolerne. Retningslinjerne for timetildelingen findes i Bilag til 2/5

3 styrelsesvedtægt for folkeskolen. Derudover bevilliges hver enkelt et rådighedsbeløb til undervisningsmaterialer, gæstelærere, lejrskoler, edb, administration, inventar, drift af fast ejendom mv. Al tildeling er enten elevafhængig eller afhængig af bygningernes stand og areal. 2. Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere efter udtalelse fra skolebestyrelsen. Ledere svarende til lønniveau K36 (kontorchefniveau) og derover ansættes og afskediges af byrådet. Afskedigelse af tjenestemænd besluttes af byrådet. Ansættelse af tjenestemænd under K36 (herunder skoleledere) ligger hos rådmanden for Skole- og Kulturforvaltningen efter udtalelse fra skolebestyrelsen. Ansættelse og afskedigelse af overenskomstansatte lærere er af rådmanden for Skoleog Kulturforvaltningen uddelegeret til skolechefen. Opgaven varetages af personalechefen. 3. Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning, skolefritidsordninger, mv. Byrådet beslutter skolestrukturen i Aalborg Kommune, herunder antallet af skoler, den enkelte skoles skoledistrikt og den enkelte skoles omfang med hensyn til klassetrin (børnehaveklasse - 6. klasse / børnehaveklasse - 7. klasse /børnehaveklasse 9. klasse / børnehaveklasse klasse). Beslutningerne er beskrevet i Bilag til styrelsesvedtægt. Omfanget af specialundervisning ved den enkelte skole styres administrativt af skolechefen (ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) inden for de overordnede rammer for specialundervisningen, der er besluttet af byrådet. Omfanget af skolefritidsordninger (DUS-ordninger) for de 6-9 årige ved skolerne besluttes af byrådet i kraft af pasningsgarantien og anlægsbudgettet. Omfanget af fritidstilbud for årige og special DUS-ordninger (for handicappede og tosprogede) besluttes direkte af byrådet. 4. Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler 5. Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen og elevernes timetal. Besluttes af byrådet. Byrådet har dog vedtaget en vejledende timefordelingsplan, hvorfor det er den enkelte skole, der indenfor den vejledende timefordelingsplan beslutter timetallet. 6. Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed. Retningslinjer vedrørende bl. a. voksnes deltagelse i undervisningen i klasse og skolernes samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysning- og foreningsliv. Kompetencen er af byrådet delegeret til skolebestyrelserne, jvf. Styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunale Skolevæsen. 3/5

4 7.Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Byrådet beslutter, om madordninger etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne. 8. Andre spørgsmål der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter 4 stk. 1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen. I stk. 4 gives byrådet mulighed for helt eller delvis at uddelegere sine beføjelser til skolebestyrelserne - bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Som beskrevet ovenfor har byrådet delegeret en del af sin kompetence til skolebestyrelserne. Styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunale Skolevæsen Efter Folkeskolelovens 41 skal byrådet efter høring ved skolebestyrelserne fastlægge en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Byrådet har senest den 12. februar 1996 vedtaget Styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunale Skolevæsen. En styrelsesvedtægt gældende fra 1. januar 2007 har været i høring hos skolebestyrelser, men er endnu ikke godkendt af Sammenlægningsudvalget. Styrelsesvedtægten indeholder bestemmelser om skolebestyrelsen (sammensætning, valg og mødevirksomhed), om pædagogisk råd (sammensætning og mødevirksomhed), elevråd og et fælles rådgivende organ som samarbejdsorgan mellem Skole- og Kulturudvalget og de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne ved Aalborg Kommunes folkeskoler. Desuden er det i styrelsesvedtægten beskrevet, hvilke beføjelser skolebestyrelserne har, herunder hvilke beføjelser, byrådet delegerer til skolebestyrelserne. Styrelsesvedtægten skal før vedtagelse sendes til høring i skolebestyrelserne. Til styrelsesvedtægten hører jvf. folkeskoleloven et bilag, der beskriver de overordnede beslutninger, byrådet og Skole- og Kulturudvalget har truffet vedrørende folkeskolen. Bilag til styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunale Skolevæsen Bilag til styrelsesvedtægt opstiller nærmere principper for en række af de områder, hvor byrådet og Skole- og Kulturudvalget har truffet beslutninger vedrørende folkeskolen. Skole- og Kulturudvalget fastsætter bilag til styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Der er intet formelt krav om, at bilag til styrelsesvedtægt skal sendes til høring hos skolebestyrelserne. I Bilag til Styrelsesvedtægt fastlægges bestemmelser om Normalundervisningen Generelle bestemmelser for undervisningens organisering, omfang, mv. 10. KlasseCentre 4/5

5 Specialundervisningen Undervisning af tosprogede elever Skolebibliotekets ordning DUS-ordningen Skolestruktur Disse bestemmelser vil ikke blive gennemgået her. Bilag til styrelsesvedtægt vil i forbindelse med kommunesammenlægningen og en række lovændringer blive revideret. Derfor er det eksisterende bilag til styrelsesvedtægt ikke vedlagt på nuværende tidspunkt. 1.3 Skolebestyrelsens rolle Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen fastsætter, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. om: Undervisningens organisering (elevernes timetal, udbud af valgfag, speciaundervisning, mv.) Skole-hjem samarbejdet Underretning af hjem om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for elever i skoletiden. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse om ansættelse af ledere og lærere. Derudover godkender skolebestyrelsen inden for skolens økonomiske rammer skolens budget. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidlerne og fastsætter ordensreglerne. Skolebestyrelsens opgaver og kompetenceområder er uddybet herefter. 1.4 Skolelederens opgaver Skolelederne har det administrative og pædagogiske ansvar for den daglige drift af kommunens 37 folkeskoler. Skolelederne er ansvarlige for driften over for skolebestyrelserne og skolechefen, samt over for de regler og rammer byrådet og Skole- og Kulturudvalget har opstillet for folkeskolen i Aalborg Kommune. Skolelederen udarbejder oplæg til skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed, valg af undervisningsmidler, ordensregler og skolens budget. Skolelederen udarbejder sine forslag bl.a. på baggrund af drøftelser i skolens pædagogiske råd. Skolelederen træffer beslutning vedrørende den enkelte elev. Skolelederen er sekretær for skolebestyrelsen og deltager i møderne uden stemmeret. 5/5