DanRIS 2008 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2008 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009

DanRIS 2008 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data fra de enkelte institutioner kan findes på www.danris.dk Kontaktpersoner: Mads Uffe Pedersen Michael Mulbjerg Pedersen Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009

Center for Rusmiddelforskning 2009 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSItET Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej 3 8000 Århus C Tlf.: 8942 6930 E-mail: crf@crf.au.dk www.crf.au.dk

Indhold Forord... 7 Perspektivering Fra 1997 2007 og frem til i dag... 9 Indledning... 11 1. DanRIS 2008 Sammenfatning... 13 2. Identifikation af risikogrupper... 21 Læsevejledning... 23 Sammenfatning af statistikker... 23 Behandlingsinstitutioner: Albatros 27 Alfa-Fredensborg 32 Betesda 39 Dyreby 44 Ellemose 51 Elleruphus 55 Elmegården 60 En sikker base (ny i 2008) 66 Feddet 71 Freedom House 75 Fremtiden 81 Hjulsøgård 87 Højløkke 93 Kildegården 99 Klippen 104 Kongens Ø 110 Kråsiglund 117 Kråsiglund Stabilisering 123 Kysten 127 Midtgården 133 Moesgård 138 Monbjerg 144 Netværket 150 Opbygningsgården 156 Rørbæk Omsorgshjem 163 Sct. Ols 168 Shalom 176 Springbrættet 182 Stenild Omsorgshjem 189 Stop Ung 195 Støvring Omsorgshjem 200 Sundbogård 205 Sydgården 210 Sæbyhus 215 Sønderbjerggård 221 Valhalla 226 Vendsyssel 232 Afgiftning og halvvejshuse 237 CMU Misbrugsafsnittet 239 Kråsiglund Halvvejshus 244 Misbrugscentret Region Nord 248 På Vej 253 Slusen 258 Vængegården 264 Kommentarer Alle institutioner, undtagen Midtgården, har indleveret oplysninger om de klienter, de har haft indskrevet i 2008. Markusholm har ikke haft klienter fra målgruppen indskrevet i 2008 og er sidenhen lukket. Nogle institutioner har haft vanskeligt ved at levere alle data på de indskrevne klienter (typisk kun indleveret data om navn, cpr., dage indskrevet og gennemført som planlagt) Dette ses i næste sides sammmenfatning. Sammenlignende oversigt over: Priser... 270 Registrering... 271 Statistik... 272 Ydelser... 280 5

Fuld Antal Institutionsnavn ASI-data indskrevet CMU Misbrugsafsnit 100 % 14 Elmegården 100 % 41 Freedom House 100 % 51 Højløkke 100 % 33 Springbrættet 100 % 29 Vendsyssel 100 % 14 Vængegården 100 % 15 Netværket 99 % 70 Slusen 99 % 65 Kysten 95 % 21 Shalom 94 % 17 Misbrugscentret RN 92 % 12 Moesgård 92 % 92 Sydgården 91 % 22 Stop Ung 89 % 9 Dyreby 86 % 14 Sct. Ols 84 % 182 Albatros 83 % 6 Midtgården 83 % 6 Sønderbjerggård 83 % 6 Valhalla 79 % 34 Alfa-Fredensborg 77 % 115 Klippen 77 % 35 Ellemose 75 % 4 På Vej 75 % 4 Opbygningsgården 68 % 37 Elleruphus 67 % 12 Feddet 67 % 3 Betesda 66 % 12 Kildegården 62 % 13 Sundbogård 61 % 18 Kråsiglund 60 % 53 Stenild 59 % 17 Støvring 50 % 12 Sæbyhus 42 % 64 Hjulsøgård 38 % 45 Monbjerg 37 % 27 Kongens Ø 33 % 208 Kråsiglund Stabilisering 33 % 3 Fremtiden 30 % 23 En sikker base 10 % 10 Rørbæk 2 % 64 Kråsiglund Halvvejshus 0 % 9 Fuld data angiver, hvor stor en procentdel af de indskrevne klienter i 2008, der har udfyldt et ASI-skema. 6

Forord Center for Rusmiddelforskning (CRF) vil gerne takke de medvirkende døgninstitutioner, som har udvist såvel stor tålmodighed som åbenhed gennem flere år. Hvor krævende, det kan være at indføre en systematisk registrering, skal bestemt ikke underkendes eller undervurderes, hvilket alle områder inden for misbrugsbehandlingen har erfaret. Det er tydeligt, at data bliver af højere og højere kvalitet år for år, og vi takker derfor også for den seriøsitet og den store indsats, som vi har været vidne til, og som bl.a. også er kommet til udtryk på de fællesmøder, vi har haft. CRF vil også gerne takke Velfærdsministeriet, som har muliggjort DanRIS-systemets tilblivelse og derfor også denne rapport samt kommende rapporter. April, 2009 Center for Rusmiddelforskning 7

Perspektivering Fra 1997 til 2007 og frem til i dag I foråret 2009 vil der blive publiceret en rapport om stoffri døgnbehandling i Danmark, hvor en gruppe på 340 klienter fra 1997 sammenlignes med en gruppe på 300 klienter fra 2007. Fokus er her, hvordan det gik dem i henholdsvis 1998 og 2008 ( Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007: Tiden før, under og det første år efter ). I denne konklusion skal herværende DanRIS-rapports resultater kædes sammen med nogle af resultaterne fra denne rapport om tilbagefald efter stoffri døgnbehandling. Også i 2008 blev antallet af henvisninger til døgnbehandling af stofafhængige øget. Med de i alt 1419 indskrivninger er antallet nu oppe på det 2004-niveau, som er det hidtil højeste niveau registreret i DanRIS-Døgn. Gennem de seneste 10 år har målgruppen for døgnbehandling ændret sig en del. Den mest markante og betydningsfulde forandring er, at der i dag indskrives ca. 65 % opioid-/heroinforbrugere, mens det i 1997 var omkring 90 %, der var opioid-/heroinforbrugere. Netop opioidafhængighed er noget af det sværeste at arbejde med inden for misbrugsbehandling. Det er således også velkendt i internationale studier, at heroinafhængige er vanskeligere at fastholde i såvel behandling som i stoffrihed. Derfor er dette skift uden tvivl også en af de medvirkende årsager til, at der i løbet af de seneste 10 år kan ses en generel belastningsreduktion (EuropASI) på flere områder, og at gennemførelsesprocenten er steget signifikant. I øvrigt kan der ses en endog meget markant sammenhæng mellem gennemførelse af program som planlagt og stoffrihed efter udskrivning (også for opioidafhængige). Gennemførelse er med andre ord et glimrende kortsigtet succesmål. Endelig kan man også i Stoffri døgnbehandling - rapporten se, at indskrivningslængden siden 1997 er reduceret med i gennemsnit ca. to måneder pr. klient (også for opioidafhængige). Hvis indskrivningslængden for 1997 skulle praktiseres i dag, ville det betyde, at kommunerne skulle betale omkring 120 millioner kroner mere til døgnbehandling end de 239 millioner, de betaler i dag. Den gode nyhed i dette er, at den kortere indskrivningslængde ikke ser ud til at have haft nogen negativ indflydelse på, hvor mange der falder tilbage i stofmisbrug efter udskrivning. I 1996-97 blev der henvist ca. 4-500 om året til stoffri døgnbehandling, mens det i 2008 altså er 1419. I 1997 blev der indskrevet omkring 400 opioidforbrugere i døgnbehandling, mens det i 2008 er godt 900. Altså mere end dobbelt så mange. Eftersom der ikke er kommet dobbelt så mange opioidafhængige inden for samme 10 år, må det konkluderes, at langt flere opioidforbrugere i dag tilbydes stoffri behandling end i 1997. Stoffrihed i hele året efter udskrivning kan kædes meget tæt sammen med forbrug af opioider og gennemførelse af behandling som planlagt. F.eks. ses det i den nye undersøgelse, at det kun er 8 % af opioidforbrugere, som har afbrudt behandlingen, der er stoffri hele året efter udskrivningen. Til gengæld er det 47 % af de ikke-opioidforbrugende klienter, der gennemførte behandling, som er stoffri. På den baggrund kan det estimeres, hvor mange stoffrie den stoffri behandling producerede i 2008. Af de 1419, der er indskrevet i 2008, kan det således forventes, at omkring 26 % stadig er stoffri et år efter, de 9

har afsluttet behandlingen (hvilket er tæt på resultatet i Stoffri døgnbehandling - rapporten). Dette svarer til 369 personer. Denne gruppe brugte op til indskrivningen i gennemsnit 8.000 kroner om måneden til illegale stoffer, hvilket svarer til, at bare denne gruppe har sparet det danske samfund for 35 millioner kroners illegale aktiviteter i året efter udskrivning. Dertil kommer, at de fleste af de andre 74 % af klienterne også reducerer deres forbrug betragteligt efter udskrivning, og mange af dem er stoffri i kortere eller længere perioder efter udskrivning. Endelig skal der her tillægges de besparelser, der måtte være i brugen af social- og sundhedssystemet, retssystemet og meget mere. En kommune kan bruge denne model til at benchmarke, hvor mange af deres klienter de vil forvente er stoffrie efter afsluttet stoffri døgnbehandling. Dette kan estimeres ud fra tallene i herværende DanRIS-rapport. Endelig skal nævnes, at en opløftende konklusion i Stoffri døgnbehandling -rapporten er, at behandlerne i 2007-8 er betydelig mere opkvalificerede, end de var i 1997. Næsten dobbelt så mange behandlere har i dag en socialfaglig uddannelse, og mere end dobbelt så mange har en diplomgivende efteruddannelse. Derudover er deres anciennitet inden for misbrugsbehandling meget længere i 2007-8 end i 1997, hvilket betyder, at behandlerne i dag også er ældre end i 1997. I Stoffri døgnbehandling -rapporten kan dette ikke mindst knyttes sammen med behandlingen af ikke-opioidforbrugere. Jo bedre efteruddannede behandlerne er, desto flere fra denne gruppe forbliver stoffri efter udskrivning. Dertil kommer, at behandlingssystemet i dag er blevet bedre til hurtigt at genindskrive de stofafhængige, der falder tilbage i misbrug. Det betyder flere episoder med stoffrihed og generelt kortere tid i tilbagefald i året efter udskrivning. Det anbefales hermed at læse rapporten ( Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007: Tiden før, under og det første år efter ), som forventes at udkomme i maj 2009. Mads Uffe Pedersen Centerleder 10

Indledning Dette er den femte årsrapport vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling fra Dansk Registrerings- og InformationsSystem (DanRIS). Rapporten vil være bygget op som følger: Efter 58 i bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007 om retssikkerhed på det sociale område, ændret ved bekendtgørelse nr. 1171 af 9. oktober 2007, er det et krav, at godkendte offentlige og private døgntilbud indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling til Dansk Registrerings- og InformationsSystem (DanRIS) under Center for Rusmiddelforskning (CRF) hver måned. CRF er forpligtet til at orientere Velfærdsministeriet om manglende indberetning. Sammenfatningen behandler for det første udviklingen i antallet af henviste klienter for hvert halvår i gennem de sidste tre år: 2006 2007 2008, og for det andet kommuners/regioners udgifter til døgnbehandling af stofmisbrugere fordelt efter henviser og institution. Derefter estimeres, hvor mange klienter der er stoffrie et år efter udskrivning fordelt på kommune. I det tredje afsnit vil der være en gennemgang af beregningsgrundlaget for risikogrupper samt en samlet oversigt over gennemførte indskrivninger i de forskellige grupper i 2008. Efter en kort læsevejledning vil den samlede statistik og derefter de enkelte institutioner blive gennemgået. Disse deles op i behandlingsinstitutioner, afgiftning og halvvejshuse. I 2008 ses ingen institutioner uden indsendelse af data. For hver institution gennemgås to typer statistikker for 2008 henholdsvis institutionsstatistikker (bl.a. priser, personalegruppe/uddannelsesniveau og ydelserne), klient- og behandlingsstatistikker (antal klienter, køn- og aldersfordeling, indskrivningslængde samt belastnings- og risikogruppe). Endelig vises også, fra hvilke regioner/kommuner institutionen får henvist deres klienter. Klient- og behandlingsstatistikken er som nævnt fra 2008, mens institutionsoplysningerne kan være nyere eller ældre. Selvom rapporten kun udkommer årligt, vil alle oplysninger være opdateret rimelig konstant på DanRIS hjemmesiden (www.danris.dk), som alle kan besøge. Klient- og behandlingsdata indsendes således til Center for Rusmiddelforskning (CRF) månedligt. Indførelsen af det nye DanRIS program har medført, at hovedparten af institutioner indrapporterer hver måned. Institutionsoplysningerne kan løbende opdateres af institutionerne selv på internettet, og herfra kan alle interesserede udskrive en rapport. 11

1. DanRIS 2008 Sammenfatning Hermed foreligger resultaterne for DanRIS 2008. Ligesom de foregående år er det i det følgende antal indskrivninger, der regnes med. 1600 1400 1200 1000 800 600 400 623 1096 473 650 1228 578 726 1419 693 35% 30% 25% 20% 15% 10 % 26% 25% 25% 25% 27% 23% 200 5% 0 2006-1 2006-2 2007-1 2007-2 2008-1 2008-2 0% 2006-1 2006-2 2007-1 2007-2 2008-1 2008-2 Figur 1. Henvisninger fra 2006-2008 Figur 2. Andelen af henviste kvinder Som det ses i figur 1, er der i 2008 registreret 1419 indskrivninger i døgnbehandling mod 1228 i 2007. Almindeligvis falder antallet af indskrivninger i andet halvår, hvilket også er tilfældet for 2008. Andet halvår af 2008 er højere end andet halvår af 2006 og 2007, og det samlede antal indskrivninger for 2008 er på niveau med antallet af indskrivninger i 2004 (1421). Om der er tale om en stabilisering af antallet af indskrivninger efter strukturreformen, eller om der er tale om en tendens, hvor flere klienter henvises til døgnbehandling, kan først kontrolleres i fremtidige rapporter. Som det fremgår af figur 2, er andelen af kvinder konstant omkring 25 % fra 2006 til 2008. Der er ingen stor forskel i alder i perioden fra 2006 til 2008, selvom gennemsnitsalderen synes svagt stigende (32,9 i 2006, 33,1 i 2007 og 34,1 i 2008). Denne lille stigning i gennemsnitsalderen er også synlig, hvis man deler klienterne op i aldersgrupper. I 2007 var 37,8 % under 30 år mod 35 % i 2008. I forhold til 2007 er der enkelte ændringer i klienternes stofforbrug i måneden inden indskrivning. Der kan i 2008 konstateres en signifikant reduktion i brugen af heroin, substitutionsmedicin (både ordineret og illegal) og storforbrug af alkohol 1 samt et signifikant fald i antallet af dage med injektion som indtagelsesmåde. Endvidere er der i 2008 en stigning i antallet af dage, hvor der er indtaget cannabis. Tallene for brug af andre opiater, nerve-/sovemedicin og centralstimulerende stoffer er derimod uændrede fra 2007 til 2008, hvilket også gælder for brugen af flere stoffer om dagen. I forhold til klienternes generelle belastningsmønster er der sket et lille, men signifikant fald i klienternes alkoholbelastning, hvilket stemmer overens med reduktionen i storfor- 1 Mindst 5 genstande i mindst 4 dage om ugen i måneden op til indskrivning. 13

brug. Samtidig rapporterede klienterne signifikant færre dage med arbejde, og signifikant færre angav at have haft lønindkomst de sidste 30 dage inden indskrivning. Endelig skal det bemærkes, at selvom den samlede score for psykisk belastning ikke er ændret signifikant fra 2007 til 2008, er der sket en signifikant stigning i antallet af klienter, der har forsøgt at begå selvmord den sidste måned inden indskrivning. Andelen af klienter, der gennemfører behandlingen som planlagt, er faldet fra 50 % i 2007 til 46 % i 2008. Endelig synes antallet af indskrivningsdage at være stigende. I 2004 var det 114 dage, i 2007 var det 123 dage og i 2008 139 dage. I alt 43 døgninstitutioner/enheder har indsendt data til DanRIS. Én af de 43 institutioner er en ren afgiftningsinstitution, og fem defineres som halvvejshuse. Fratrukket disse to kategorier er der 37 døgninstitutioner, som har indsendt data, og det er dem, der udgør grundlaget for analysen, og som er sammenlignelige med DanRIS data fra 2006 og 2007. Disse 37 døgninstitutioner inkluderer såvel døgninstitutioner, der primært fokuserer på stoffrihed, som døgninstitutioner, der har særlig opmærksomhed på stabilisering og forøgelse af livskvalitet for personer i langvarig metadonbehandling. Det er ikke muligt entydigt at skille disse institutioner fra hinanden, idet mange institutioner giver mulighed for begge behandlingstyper. Omkring 90 % af de indskrevne indgår i et stoffrit behandlingsforløb. Denne fordeling har ikke ændret sig siden 2006. Institutionerne kan opdeles i offentlige institutioner (ejet af kommuner eller regioner) og private institutioner (typisk selvejende institutioner). Fem af de 37 institutioner er offentligt ejet. 211 klienter blev indskrevet på de offentlige institutioner i 2008 og 1208 på de private. Klienterne adskiller sig bl.a. på følgende områder: Tabel 1: Klienter indskrevet på 5 offentlige og 32 private institutioner Antal indskrevet Alder** 2 Kvinder* Dage indskrevet** Gennemført planlagt(ns) Offentlige, n=5 211 35,72 18 % 97 41 % Private, n=32 1208 33,83 26 % 146 47 % Endvidere adskiller klienterne på de offentlige institutioner sig ved at være signifikant mere stofbelastede og psykisk belastede. 2 *=p<0,05 **=p<0,01 Ns=ikke signifikant 14

I løbet af 2008 blev institutionerne Lyngdal og Markusholm nedlagt, og Skippergården blev nedlagt i slutningen af 2007, mens Behandlingscenter Vendsyssel og En Sikker Base er kommet til. Sydgårdens afdeling for stofbehandling er genoprettet i systemet. I nedenstående tabeller vises, hvor mange penge der bruges på døgnbehandling pr. dag i hver kommune og på hver institution. Tabel 2: Udgifter til døgnbehandling fordelt efter henviser Kommune Årlig udgift Udgift pr. dag Kommune Årlig udgift Udgift pr. dag Kommune Årlig udgift Hele landet 237.925.020 651.849 Aabenraa 2.015.206 5.521 Holstebro 721.814 1.978 København 26.215.164 71.822 Hillerød 2.002.566 5.486 Middelfart 661.911 1.813 Aalborg 13.833.956 37.901 Solrød 1.967.392 5.390 Diverse 661.341 1.812 Uoplyst 11.968.936 32.792 Varde 1.929.352 5.286 Faxe 657.817 1.802 Esbjerg 11.939.282 32.710 Vordingborg 1.888.716 5.175 Jammerbugt 604.719 1.657 Odense 7.427.880 20.350 Gladsaxe 1.868.750 5.120 Morsø 576.338 1.579 Frederiksberg 7.260.709 19.892 Næstved 1.863.903 5.107 Frederiksværk-Hundested 570.837 1.564 Hovedstaden (region) 6.377.063 17.471 Silkeborg 1.728.347 4.735 Sorø 491.794 1.347 Horsens 5.296.470 14.511 Fredensborg 1.726.258 4.729 Ærø 455.443 1.248 Tønder 4.962.278 13.595 Frederikssund 1.721.261 4.716 Nyborg 440.626 1.207 Slagelse 4.836.530 13.251 Skive 1.701.459 4.662 Selvbetaler 425.077 1.165 Svendborg 4.672.086 12.800 Kalundborg 1.629.786 4.465 Langeland 404.735 1.109 Randers 4.488.181 12.296 Egedal 1.612.539 4.418 Struer 386.358 1.059 Århus 4.341.318 11.894 Norddjurs 1.597.202 4.376 Hørsholm 350.427 960 Vejle 4.292.677 11.761 Favrskov 1.578.472 4.325 Ishøj 345.929 948 Ballerup 4.277.254 11.719 Faaborg-Midtfyn 1.551.725 4.251 Tårnby 319.442 875 Syddanmark (region) 3.934.878 10.780 Lolland 1.382.571 3.788 Assens 309.161 847 Herning 3.896.164 10.674 Helsingør 1.373.332 3.763 Glostrup 294.218 806 Hjørring 3.864.386 10.587 Gentofte 1.346.549 3.689 Kriminalforsorgen 292.039 800 Midtjylland (region) 3.773.096 10.337 Fredericia 1.317.116 3.609 Allerød 282.470 774 Ringsted 3.329.191 9.121 Kerteminde 1.230.737 3.372 Rebild 267.684 733 Kolding 3.165.389 8.672 Brønderslev-Dronninglund 1.196.241 3.277 Lemvig 240.149 658 Sjælland (region) 2.988.291 8.187 Skanderborg 1.158.200 3.173 Bornholm 235.262 645 Albertslund 2.987.191 8.184 Ikast-Brande 1.117.939 3.063 Syddjurs 234.294 642 Frederikshavn 2.962.022 8.115 Billund 1.092.499 2.993 Vejen 232.209 636 Sønderborg 2.900.149 7.946 Odsherred 1.071.682 2.936 Vesthimmerland 222.448 609 Roskilde 2.770.564 7.591 Lejre 1.068.155 2.926 Brøndby 211.168 579 Greve 2.674.810 7.328 Rudersdal 1.059.739 2.903 Fanø 71.968 197 Haderslev 2.405.606 6.591 Høje-Taastrup 1.047.096 2.869 Guldborgsund 66.410 182 Viborg 2.353.853 6.449 Køge 966.712 2.649 Hedensted 49.000 134 Holbæk 2.352.640 6.446 Mariagerfjord 925.493 2.536 Stevns 31.260 86 Gribskov 2.311.658 6.333 Lyngby-Taarbæk 888.987 2.436 Odder 23.886 65 Hvidovre 2.305.899 6.318 Rødovre 877.569 2.404 Vallensbæk 23.340 64 Nordjylland (region) 2.284.552 6.259 Thisted 805.715 2.207 Nordfyn 20.412 56 Ringkøbing-Skjern 2.172.437 5.952 Herlev 792.891 2.172 Dragør 18.317 50 Udgift pr. dag Som det fremgår af tabel 2, er der alt i alt brugt 237.925.020 kr. på døgnbehandling, når udgifterne til døgnbehandling opdeles efter henviser. 15

Kommune Ikke overraskende bruger Københavns Kommune flest penge pr. dag på døgnbehandling. Udgiften stemmer overens med, at København er den klart største henviser (221 henviste), med Esbjerg (86 henviste) som den næststørste henviser. Det er generelt karakteristisk, at de største henvisere også er dem, der har de største udgifter til døgnbehandling, dog med visse variationer. Aalborg (63 henviste) er f.eks. den kommune, der har de næststørste udgifter, mens Esbjerg (86 henviste) har de tredjestørste udgifter. Disse variationer indikerer enten, at kommunen med færre henvisninger vælger dyrere behandlingsinstitutioner, eller at de henviste har en længere indskrivningstid. Sammenhængen mellem antal henviste og udgifter pr. dag gør sig også gældende blandt de små henvisere, hvor eksempelvis Dragør Kommune, som har henvist én klient, betaler 50 kr. om dagen. Tabel 3: Udgifter til døgnbehandling pr. 1000 indbyggere Indbyggere pris pr. 1000 indb. Kommune Indbyggere pris pr. 1000 indb. Kommune Indbyggere pris pr. 1000 indb. Tønder 40216 123391 Ringkøbing-Skjern 58803 36944 Sorø 29458 16695 Albertslund 27706 107817 Gribskov 63211 36571 Ishøj 20756 16666 Esbjerg 114595 104187 Kolding 88519 35759 Jammerbugt 38990 15510 Ringsted 32442 102620 Skive 48300 35227 Hørsholm 24310 14415 Solrød 20743 94846 Favrskov 46248 34131 Århus 302618 14346 Ballerup 47398 90241 Roskilde 81285 34085 Nyborg 31714 13894 Gladsaxe 21008 88954 Holbæk 69528 33837 Holstebro 57267 12604 Svendborg 59185 78940 Brønderslev-Dronninglund 35762 33450 Allerød 23821 11858 Haderslev 31013 77568 Aabenraa 60392 33369 Frederiksværk-Hundested 52108 10955 Frederiksberg 95029 76405 Kalundborg 49741 32765 Lemvig 21946 10943 Aalborg 196292 70476 Odsherred 33159 32319 Rebild 28900 9262 Ærø 6698 67997 Langeland 13563 29841 Tårnby 40214 7944 Greve 40627 65838 Herlev 26635 29769 Assens 42128 7339 Horsens 81565 64936 Lolland 47757 28950 Brøndby 33762 6255 Slagelse 77457 62441 Ikast-Brande 40176 27826 Glostrup 47951 6136 Hjørring 67102 57590 Fredericia 49690 26507 Vesthimmerland 38495 5779 Kerteminde 23745 51831 Morsø 22098 26081 Syddjurs 41314 5671 København 518574 50552 Viborg 92823 25359 Bornholm 42563 5527 Randers 94221 47635 Rødovre 36228 24224 Vejen 42807 5425 Frederikshavn 62525 47373 Næstved 80954 23024 Nordjylland (region) 580515 3935 Hvidovre 49366 46710 Helsingør 61053 22494 Hovedstaden (region) 1662285 3836 Herning 85217 45721 Fanø 3207 22441 Sjælland (region) 821252 3639 Fredensborg 39254 43977 Faaborg-Midtfyn 69794 22233 Syddanmark (region) 1199667 3280 Hele landet 5489473 43342 Høje-Taastrup 47400 22091 Midtjylland (region) 1247732 3024 Hillerød 47081 42534 Mariagerfjord 42762 21643 Vallensbæk 13365 1746 Billund 26235 41643 Gentofte 63233 21295 Stevns 21948 1424 Norddjurs 38390 41605 Skanderborg 56636 20450 Dragør 13411 1366 Vordingborg 46551 40573 Rudersdal 53915 19656 Guldborgsund 56508 1175 Vejle 105884 40541 Silkeborg 88016 19637 Odder 21593 1106 Lejre 26778 39889 Faxe 35441 18561 Hedensted 45954 1066 Odense 187929 39525 Thisted 45596 17671 Nordfyn 29651 688 Egedal 41031 39301 Middelfart 37625 17592 Kriminalforsorgen 0 0 Frederikssund 44246 38902 Lyngby-Taarbæk 51532 17251 Diverse 0 0 Varde 50475 38224 Struer 22642 17064 Uoplyst 0 0 Sønderborg 76793 37766 Køge 56848 17005 Selvbetaler 0 0 16

Opdeles udgiften i stedet pr. 1000 indbyggere i hver kommune, bliver billedet lidt anderledes, idet de mindre kommuner Tønder og Albertslund bruger flest penge i forhold til indbyggertal (tabel 3). Dog er det stadig karakteristisk, at de store henvisningskommuners (København, Esbjerg, Aalborg, Horsens og Frederiksberg) udgifter ligger over landsgennemsnittet. Tabel 4: Udgifter pr. dag pr. institution Institution Samlet pris Udgift pr. dag Institution Samlet pris Udgift pr. dag Hele landet 239.908.085 657.282 Fremtiden 3.989.930 10.931 Sct. Ols 25.165.669 68.947 Valhalla 3.960.064 10.849 Kongens Ø 21.092.631 57.788 Vængegården 3.765.132 10.315 Alfa-Fredensborg 13.803.362 37.817 Slusen 3.677.076 10.074 Moesgård 11.427.862 31.309 Kysten 3.553.520 9.736 Hjulsøgård 10.649.468 29.177 Sydgården 3.378.067 9.255 Dyreby 10.359.889 28.383 Monbjerg 3.307.482 9.062 Freedom House 9.461.400 25.922 Vendsyssel 3.225.142 8.836 Elmegården 9.131.632 25.018 Midtgården 3.220.090 8.822 Opbygningsgården 7.980.689 21.865 Stop Ung 3.007.737 8.240 Klippen 7.810.082 21.397 Betesda 2.961.281 8.113 Sæbyhus 7.017.254 19.225 En sikker base 2.810.113 7.699 Højløkke 6.863.360 18.804 Kildegården 2.698.500 7.393 Springbrættet 6.570.409 18.001 På Vej 2.017.323 5.527 Sønderbjerggaard 5.998.496 16.434 Elleruphus 1.951.488 5.347 Netværket 5.943.310 16.283 Rørbæk 1.751.263 4.798 Sundbogård 5.676.912 15.553 Misbrugscentret RN 995.085 2.726 CMU Misbrugsafsnittet 5.150.145 14.110 Albatros 889.500 2.437 Stenild 4.840.212 13.261 Feddet 134.175 368 Shalom 4.702.446 12.883 Kråsiglund Halvvej 133.318 365 Kråsiglund 4.519.760 12.383 Kråsiglund Stabilisering 61.560 169 Støvring 4.255.251 11.658 Tabel 4 viser de samlede udgifter til døgnbehandling opdelt efter institution - i alt 239.908.085 3 kr. Som det er tilfældet med kommunerne, følger udgifterne generelt institutionernes størrelse. Således er de tre institutioner, hvor der bruges flest penge pr. dag, også dem, der har mere end 100 eller 200 klienter ind- og/eller udskrevet i 2008, mens de fem institutioner, hvor der bruges færrest penge pr. dag, i alt har 42 ind- og/eller udskrevne i 2008. Undtagelsen er Sønderbjerggård, som behandler klienter med psykiatrisk diagnose og familieinstitutionen Dyreby. Disse institutioner har få ind- og udskrevne i løbet af året, men til gengæld en lav klientudskiftning, idet den gennemsnitlige indskrivningstid er 1 år på Sønderbjerggård og 1½ år på Dyreby, mod 3-6 måneder på de fleste andre institutioner. 3 Forskellen mellem udgift opdelt på institution og udgift opdelt på henviser er, at der for enkelte klienter ikke findes klientdata, herunder henviser. 17

13 % af de samlede udgifter bruges på offentlige behandlingsinstitutioner, hvilket ca. svarer til fordelingen af klienter. I læsningen af disse tabeller er det nødvendigt at tage visse forbehold. For det første er det ikke muligt at identificere hjem-/henvisningskommune for ca. 10 % af klienterne. For det andet er der i tilfælde, hvor kun én pris er angivet i DanRIS, antaget en enhedspris for behandlingen. En antagelse som understøttes af, at behandlingsfaserne ofte har samme pris på institutioner, hvor priserne er differentieret. For det tredje har det ikke været muligt at tage højde for eventuelle rabatordninger, som institutionerne måtte tilbyde en henviser. For det fjerde har nogle institutioner angivet priser inklusive kost og logi og andre former for egenbetaling, mens andre beregner dette separat. Stoffrihed En netop afsluttet undersøgelse viser, at to af de mest afgørende faktorer for, om en klient er stoffri et år efter udskrivning, er gennemført primærbehandling og forbrug af opioider de sidste 30 dage op til indskrivning 4. Fordelingen af estimeret stoffrihed fremgår af tabel 5. Tabel 5: Estimeret % stoffrie i de forskellige grupper Gruppe Stoffrie 1 år efter endt døgnbehandling Opioidbruger, afbrudt primær behandling 8 % Ikke-opioidbruger, afbrudt primær behandling 27 % Opioidbruger, gennemført primær behandling 32 % Ikke-opioidbruger, gennemført primær behandling 47 % Tallene er et estimat af, hvor mange klienter fra hver henviser/institution der vil være stoffrie efter et år, og ikke et tal for, hvor mange der rent faktisk er det. Estimatet er baseret på en netop afsluttet rapport om stoffri døgnbehandling i 1996-97 og 2007. 4 Heroin, andre opiater og substitutionsmedicin (metadon og buprenorphin) i mindst 1 dag de sidste 30 dage inden indskrivning. 18

Tabel 6: Forudsagt andel klienter, som er stoffrie et år efter udskrivning. Opdelt på kommune Kommune Antal klienter % stoffri Aabenraa 8 34 % Greve 9 30 % Fredericia 12 29 % Herning 8 28 % Århus 20 28 % Roskilde 8 27 % Albertslund 12 27 % Odense 16 27 % Esbjerg 49 27 % <8 henviste 205 27 % Vejle 19 26 % København 162 26 % Hele landet 723 26 % Vordingborg 10 25 % Aalborg 43 25 % Gentofte 9 24 % Randers 16 24 % Hvidovre 11 22 % Slagelse 15 22 % Viborg 9 21 % Frederiksberg 27 21 % Horsens 34 21 % Ringkøbing-Skjern 8 20 % Ringsted 13 20 % I tabel 6 er alle kommuner med mindre end otte henviste slået sammen, da en enkelt klients data ellers har for stor indflydelse på resultatet. For de mindre henvisere estimeres 27 % at være stoffrie et år efter endt døgnbehandling, hvilket ca. svarer til estimatet på landsplan. For de fleste andre kommuner forudsiges mellem 24 % og 30 % at være stoffrie efter et år. For syv kommuner er estimatet mindre end 24 %, og for en kommune er estimatet større end 30 %. I statistikken gælder det, at kommuner, som henviser mange opioidbrugere, som afbryder behandlingen, vil have meget få stoffri, mens kommuner, der henviser mange ikke-opioidbrugere, som gennemfører behandlingen, vil have et højt antal stoffri. Således siger tallene ikke nødvendigvis noget om kvaliteten i kommunernes henvisningsstrategier. For 13 % af de klienter, der blev udskrevet i 2008 og havde ASI-data, gælder det, at hverken hjem- eller henvisningskommune kunne bestemmes. Enten fordi henviseren er uoplyst, eller fordi klienten var henvist af et amt før strukturreformen uden angivelse af 19

hjemkommune. Endvidere er regionshenvisere udeladt, da kommunerne har det primære henvisningsansvar. 2. Identifikation af risikogrupper I det følgende skal risikogrupperne beskrives. Grupperne er ret enkle at konstruere og består i virkeligheden af fire index, som kan forudsige gennemførelse af behandlingsforløbet for mænd henholdsvis kvinder under 30 år, og mænd henholdsvis kvinder over 30 år. Klienterne deles op i fire kategorier, hvor der for hver især er konstrueret et Risiko for Afbrydelse-Index /RAI, som dækker alle, og som derudover rimeligt nemt kan udregnes i et regneark. Tabel 7: Andel gennemførte indskrivninger fordelt på risikogruppe, køn og alder Gennemført 2008 Høj risiko Mellem risiko Lav risiko N GNF N GNF N GNF Mænd under 30 år 73 45 81 63 107 60 Mænd over 30 år 69 43 260 56 98 55 Kvinder under 30 år 61 57 29 66 25 84 Kvinder over 30 år 68 38 17 53 37 65 Alle 271 46 387 66 267 61 Der er tale om identifikation af tre grupper, henholdsvis høj-, medium- og lavrisikogruppen. I 2004-6 gjaldt det, at under 33 % af klienterne i højrisikogruppen gennemførte et døgnbehandlingsforløb. For mediumrisikogruppen var det omkring 50 %, der gennemførte, mens det for lavrisikogruppen var mindst 66 %, der gennemførte. I 2008 ses en stigning i andelen af gennemførte indskrivninger i høj- og mellemrisikogrupperne (hhv. 46 og 66 %), mens andelen af lavrisikoklienter der gennemfører behandlingen er faldet (61 %) (tabel 7). 20