Forårstur Frankrig 2012: Kaysersberg et smørhul i Alsace

Relaterede dokumenter
Forårstur Frankrig 2012:

Eguisheim, Alsace, Frankrig

3-9. Udsigt fra pladsen

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Rejsenotater fra PROVENCE Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Hotel de la Poste Fantastisk vin, mad og udsigter

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Klik for at tilføje et foto. En uge I juni 2016

Galsklint Camping 2010

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder.

Mosel Tyskland Afrejse den 27. maj 2018

Turen til Polen 28. maj 1. juni 2018

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Jagttur den 16. maj 2012

Sognerejse til Køln, Alsace, Turckheim og Strasbourg lørdag d. 13. juni lørdag d. 20. juni 2015.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Postillion Hotel Dordrecht

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Turen til Kroatien 2014.

FREDAG 3.JUNI LØRDAG 4.JUNI. skrevet af Allan

Best Western Nordic Hotel Lübecker Hof Nyd 4-stjernede omgivelser ved den populære hansestad Lübeck

Den første sluse var der kun os,meget rart når man er nybegynder,men det gik rigtigt godt næste

Schwarzwald bugter sig i bakkedal

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

Klubnyt efterår 2014.

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Sommerferie Sarau

Rejsebrev 8, efterår 2014.

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

PROVENCE, Fréjus

Reersø november 2017

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by!

Cabbytur til Ingolstadt Efterårsferien 2013.

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Efterår 2012: Ribeauvillé en dansk koloni i Alsace

Egon Hotel Hamburg City

Med Rimo på Bornholm 2013.

REJSEPROGRAM 14. september til 21. september

EFTERÅRSTUR til ALTENAHR Oktober 2016

Sydholland - Valkenburg

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Kurhotel Quellenhof ligger i et atmosfærefyldt tidligere kloster med kort afstand til Bad Bertrichs store thermalbad.

Vores efterårstur til Benelux-landene og Nordfrankrig

Mandag d. 1. oktober.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Hvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet

REJSEPROGRAM 21. september til 28. september

Tekst & foto: Bifrost

Her er Sunny, og her er Solvej. Det er weekend. Solen har gemt sig bag mørke skyer. Sunny og Solvej keder sig. Hvad laver du, når det regner?

Så skal der arbejdes...

DRAMA OG UDFORDRING PÅ VASKEÆGTE TOUR DE FRANCE-MANÉR MONT VENTOUX & "TOSSERNES KLUB" - AFLYST I 2018

Anmeldelse. Musee des Blindees i Saumur. Indledning. Museet. Besøgt af Søren Juul

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Flower Camping Ile d'offard***

Rejsedagbog for værelse 458

Forårstur Frankrig 2012:

CYPERN 2012 Coral Beach

Hotel Campanile Reims Est - Taissy Nyd ferien blandt spændende historie og berømt champagne i Nordfrankrig

Travesko og masser af vand. En madpakke er altid godt at have med.

Best Western Hotel Bremen East

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Lørdag den 1. august Kører hjemmefra ved 8-tiden, efter en tankning på Jet-stationen i Nørresundby. Vejret er fint med sol, men nogen blæst.

De 5 GTC er på togt i Norge.

Den jødiske bydel og shopping

Rejsebrev fra Frankrig

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Paris klassecenter Frederikshavn

Tour de Harzen socialt samvær og træning

Odense Marathon, Odense Lørdag d. 7. juni

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Vores træningstur (1994)

Rejsebrev 9, forår 2015.

Studietur til Montpellier i forlængelse af generalforsamlingen 2017

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Tilff Bastogne Tilff 14 /

Sommertur til Nordfrankrig Mary-Ann s rejsedagbog.

Rejsenotater fra PROVENCE Af Jens Rostgaard Gjerløv.

H E L E N E N Y T. April 2018

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013.

Área recreativa Nacimiento Rio Andárax Área recreativa Nacimiento

Friendship Exchange mellem Kissimme Bay Rotary Klub, distrikt 6980, Florida og Horsens Vestre Rotary Klub, distrikt 1450

Efterår 2017: På jagt efter solen

Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drengekor Canada 2016

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Sommer tur til Budapest

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Velkommen til H+ Hotel Goslar

Transkript:

Forårstur Frankrig 2012: Kaysersberg et smørhul i Alsace En udsigtsbænk indbyder til en pause. Vi er på vej tilbage til Kaysersberg. Foran vores fødder breder Rhinsletten sig, og op ad skråningerne kravler vinmarkerne. Den nærmeste by nedenfor er Sigolsheim. Torsdag, 17. maj himmelfart I dag forlader vi Bourgone med kurs mod Alsace. Vi kommer sørme af sted allerede kl. 9.30! Det bliver en smuk køretur i solskinsvejr gennem småbakkede, grønne landskaber og helt uproblematisk uden om alle betalingsmotorvejene. Det er en model vi vil benytte fremover, men man slipper nok ikke for at følge nøje med på kortet for at undgå steder, hvor campingvognen bliver klemt inde eller får skrabet toppen. Et hurtigt foto undervejs gennem bilruden. På GPS en har vi fravalgt betalingsveje og bliver nu ført over land mod destinationen Kaysersberg

Klokken 13.30 holder vi foran bommen til den kommunale campingplads i Kaysersberg. Vi er nummer tre i ventekøen. For at udnytte tiden går vi rundt på pladsen, for at sondere lidt. Det er en smukt beliggende campingplads mellem skovklædte bjerge og med kun 1 km til centrum. Vi finder 4 forskellige pladser og skriver numrene op, for at have noget at vælge imellem. Desværre viser det sig, at alle 4 er reserveret. Øv øv øv. Gode råd er dyre, vi synes ikke sådan rigtigt om nogen af de resterende ledige pladser; her er ret tæt belagt. Et af kriterierne for os er også afstanden til antennen, da vi gerne vil kunne tage WiFi. Det bliver en længere rådslagning med de to unge meget tålmodige - mennesker oppe i receptionen, mens ventekøen utålmodigt ånder mig i nakken. Det er lige ved at være pinligt. Gert er stået af for længst og venter udenfor. Han bryder sig ikke om den slags situationer, mens jeg har lidt svært ved at gå på kompromis, når det drejer sig om en god beliggenhed på camping-pladsen. Vi vil jo gerne blive her et stykke tid Inden krisestemningen spidser til kommer der pludselig og helt uventet den forløsende melding, at vores favoritplads, som vi har valgt som første prioritet, nu alligevel bliver ledig. Det er noget med en for kort el-ledning, så dem, der skulle ligge her, nødvendigvis må flytte et andet sted hen. Synd for dem, men GLADE BLIVER VI. Vi kommer hurtigt på plads, som er rigtig solvendt, med udsigt til skov og bjerge, med den kluckende småflod Weiss bag ved hækken og mulighed for privatliv også. Samt gratis internet til os to. Så her bliver vi. Sådan ser vores hjørne ud. Det vil dog sige, at billedet snyder lidt: da vi ankommer, er der tæt belagt hele vejen rundt. Folk har nok taget nogle fridage ifm. Himmelfart, for næste dag, en hverdag, bliver der tomt igen. Dog kun indtil om eftermiddagen, hvor pladserne til højre og venstre for os fyldes igen, uden at vi dog føler os generet af det. Hækkene imellem pladserne er tætte og værner godt om privatlivet. Senere, efter en opsætningsøl, cykler vi ind til det idylliske Kayersberg. Der udgår en cykel-/gangsti lige fra campingpladsen langs åen bagved ind til centrum; det tager præcist 7 minutter. Der myldrer med turister, som nyder helligdagen og det gode vejr. Vi går lidt frem og tilbage på hovedgaden og smutter ind i kirken. Her er en koncert med smuk barokmusik lige startet, så vi sætter os stille og lytter, indtil der bliver pause, hvor vi trænger til at komme hjem igen. Maden bliver Rösti på Cobb en og en skålfuld salat samt lidt vin, derefter en lille runde på campingpladsen. Da jeg senere kommer tilbage fra sanitæren er Gert i snak med en dansk medcampist fra

Jylland. Han er så at sige stamkunde her og kan fortælle, at der på denne campingplads plejer at komme kun ganske få danskere. Fredag, 18. maj Gråvejr. Bageren kommer bimlende i flower-power bemalet VW-rugbrød og sælger brød. Smart indretning, når receptionen ikke tager imod bestillinger. Der findes dog et lille supermarked kun fem minutter fra pladsen, hvor den mobile bager kommer fra. Gert har lige hentet dagens baguette. Hen imod formiddagen op på cyklen og ind til centrum for at besøge Albert Schweitzer-museet, der er indrettet i hans barndomshjem. Mange fotos og afrikansk hjemsløjd. Sikken beundringsværdig mand: organist, forfatter, foredragsholder, dedikeret missionslæge i Afrika og Nobelprisen i 1952. Albert Schweitzer var meget produktiv, og der findes et hav af litteratur af ham såvel som om ham. Museet er velbesøgt, måske fordi vejret er til det. Frokost og derefter bilende til Leclerc i Ribeauvillé for at genopfylde lagrene. Det blev de så formedels 80 Euro og mon ikke, de kan holde weekenden over. Hyggeligt at gense gammelkendte lokaliteter fra sidst vi var her.

Vi bemærker, at der overalt er næsten fuldt belagt, både på campingpladsen her og på de specielle parkerings-områder til autocamperne: stellpladserne. Der er fx en i Kaysersberg, hvor der mindst står 50 af slagsen, side by side, med højst 1½ meters afstand imellem sig. Det kan jo være, at det er gratis og at man måske fryder sig over det men er det hyggeligt, sådan helt uden udendørs privatliv og lidt grønt omkring sig? Så hellere hjem til vores private parcel, hvor vi har fint med albuerum. Lørdag, 19. maj En herlig dag! Sol og varme og en sej men smuk næsten 4 timers vandretur oppe i skoven. Vi forcerer 400 højde- og 11 længde-kilometer og er TOTALT udmattede, da vi er hjemme igen. I hvert fald jeg. Undervejs kommer vi forbi nogle gevaldige klipper samt et par fantastiske udblik ud over vinmarkerne, helt over mod tyske Schwarzwald.Turen bliver lidt længere end forventet, afmærkningen driller, så vi trods vandrekort går forkert og kommer ud på en længere omvej. Frokost undervejs

Kaysersberg overrages af en borgruin, som her ses oppe fra.vi er begyndt på nedstigningen og dermed afslutningen af vores vandretur Hjemme på campingpladsen er der stadig god tid til at dase i solen hhv. skyggen. Så begynder skyerne at trække sammen, og der kommer en regnskylle, men ikke længe efter skinner solen igen. Vi spiser aftensmaden udenfor (Cobb-bagte fiskefileter og taboulé), går en lille runde på campingpladsen, derpå fortrækker Gert indendørs til computeren, mens jeg sidder udenfor og læser, så længe jeg kan se. Inden også jeg trækker ind, går på nettet, skriver dagbog og om et øjeblik i seng og læse. Strasbourg: den gotiske katedral, omgivet af gammelt og malerisk bindingsværk. Søndag, 20. maj Den hidtil varmeste dag på turen hele 28º. Herligt! Denne dejlige varme nyder vi, da vi slentrer rundt i Strasbourg, hvortil dagens udflugt går, med en lille omvej forbi Auberge de l Ill i Illhaeusern, mesterkokken Haeberlins berømte kultrestaurant med tre Michelinstjerner. I Strasbourg nøjes vi med mindre og spiser på en mere jordnær udendørsservering på Place Kleber. Bagefter kigger vi traditionen tro på katedralen, på

kvarteret Petite France og er omkring Ecluse-området; de overdækkede broer (Ponts couverts) er desværre indpakket. Strasbourg ved "Petite France" I en souvenirbutik køber jeg et længe ønsket lille Europa-flag som jeg vil sætte op, når jeg synes det bliver for meget med Dannebrog. Så kører vi ud til EU-parlamentet, en vældig glasbygning med en skov af medlemsflagene vajende foran, helt som man kender det fra TV. Vi ville egentlig gerne have kigget nærmere på etablissementet, men der er ikke en eneste parkeringsplads at få. Et eller andet arrangement er i gang, vi ser mange folk med blå balloner. Hjemme og sidde i de sidste rester af sol. Campingpladsen er for øvrigt ved at tynde ud folk er åbenbart taget hjem fra himmelfartsferien. Mandag, 21. maj Dejlig lang formiddag med sol, der frister til at fortsætte udenfor efter morgenmaden. Også i dag får vi købt baguette fra den mobile bager, som hver morgen ved halv ni tiden drejer en runde på campingpladsen, bimlende med klokken lige som ismanden i Danmark. Efter frokosten kører vi en tur over land op over Col du Bonhomme, forbi Lac Blanc og ned igen til Turckheim.

Oppe i højderne i nærheden af den hvide sø, Lac Blanc. Vi måler 1050 højdemeter, og det kan mærkes på temperaturen. Det er blevet råkoldt. Bjergenes højderyg sløres af de lavthængende skyer. Campingpladsen i Turckheim, som vi gerne ville have kigget på, er lukket i år pga. renovering. En slentretur gennem byen bliver det også til. Også her er der gang i renovering på byens hovedgade, man er ved at lægge nye brosten. Der er ikke ret mange mennesker (endnu?). På hjørnet over for byporten slår vi os ned uden for en salon de the og får os en café + to gange mango-juice ( ). Det er ret så varmt efterhånden.

Egentlig har vi planer om at handle i den gigantiske Leclerc uden for Colmar, men vi føler os dvaske og uoplagte og vælger at tage hjem i stedet for og nyde solen, så længe den er der. Hvilket vi også gør i et stykke tid. Så begynder det at trække op og ikke længe efter regner det. Det gør det så hele aften i uformindsket styrke, så det hele sejler. Aftensmaden er en Palette à la Diable = alsacisk steg i sennepsovs, en specialitet her fra egnen. På grund af regnen flytter vi Cobb en ind under solsejlet. Den er faktisk glimrende som ovn, og med stegen i en alu-bakke er der bagefter heller ikke noget at gøre rent. Barometret stiger. Her klokken 21 er regnen ved at dryppe af, og vi håber på godt vejr i morgen. Tirsdag, 22. maj Smukt vejr lige passende til et gensyn med Colmar og dens idylliske gamle bymidte, som vi har gode minder om fra tidligere besøg. Vi dasker lidt rund i de små gader og kommer forbi Dominikanerkirken. Her inde findes Martin Schongauers berømte altartavle Madonna im Rosenhag, som vi studerer længe, fordi vi ikke har set den før. Da maven begynder at melde sig, finder vi en hyggelig restaurant med terrasse ud til kanalen og spiser en solid 3-retters frokost. En gang imellem kommer der en (turist)pram flydende forbi og sørger for prikken over i-et, sådan rent stemningsmæssigt, mens broen krydses af et lille turisttog ( ).

På vejen hjem forbi den store Leclerc uden for Colmar. Men det bliver ikke til så meget powershopping som ventet - og frygtet. Vi er for matte efter den fyldige frokost. Jer ser, at den japanske roman 1Q84, bog 3, allerede er udkommet på fransk. Hjemme hitter bogen p.t. Skal jeg købe den altså på fransk? Eller er den for svær?? Jeg køber! Hjemme daser vi og læser i solen ingen aftensmad, kun individuelle håndmadder. Frokosten ligger stadigvæk godt i maven. Campingpladsen er pænt fyldt op igen så det foto jeg tog i går med gabende tomhed passer sørme ikke længere. Men her ER altså også dejligt; man kunne godt bruge en uge til. Skal desværre af sted på fredag. Onsdag, 23. maj Barometret står ellers på fuld sol, men hvad nytter det, når det er gråvejr. De skovklæde bjerges toppe er næsten hele dagen indhyllet i stærk dis, og solen viser sig først hen ad eftermiddagen mere eller mindre stabil og ind imellem kun som diffus indirekte belysning men med lune temperaturer. Heldigvis er vi langt væk fra Bretagnes kulde og klamhed. Derfor holder vi fast på vores beslutning om at cykle langs vinmarkerne og lidt op og lidt ned igen til Riquewihr. Stigningerne er ind imellem så seje, at vi må trække cyklen. Det giver godt med varme og

sved på panden. Riquewihr er et hyggeligt gensyn. Der er altid noget at se på. Bindingsværkshusene læner sig op ad hinanden, og den helårsåbne julepynt-butik ligger også stadigvæk henne ved hjørnet.vi var her for et år siden, så vi kan godt huske alting fra sidst dog ser byen lidt mindre farvestrålende ud, når solen ikke skinner. Turist-strømmen, overvejende bestående af det grå guld, fejler heller ikke noget denne gang. Spiser vores madpakke på en bænk på den anden side af Dolder-byporten og vis-à-vis et af de utallige romantiske motiver med bindingsværk, bymur og blomster-pynt. Frokostpause uden for byporten Det skorter ikke på kønne detaljer som her en smuk rose, der danner et raffineret farvespil sammen med hu-sets og indgangsdørens farve. Motiver af denne slags findes der utallige af. Tilbage ad en lidt anden vej via Sigolsheim, hvor vi benytter lejligheden til at besigtige Mémorial et oppe på en lille bakketop, smukt omgivet af vinmarker et mindesmærke med mange hvide kors på grønt græs fra næsten 1600 faldne soldater i kampene 1944-45. Usigeligt trist. Vi vil gerne se stedet, fordi vi havde hørt om det, og faktisk er det også indtegnet på vores vandrekort. Fordi vi er på cykel, ankommer vi ikke ad den direkte adgangsvej og finder frem til det, fordi vi på afstand kan se tricoloren vaje fra toppen som ved alle officielle steder.

Som antitese til al den larmende romantiske skønhed: soldaterkirkegården i Sigolsheim. Hjem igen, denne gang mest nedad, tage bad og af sted igen i en fart til det store Cora-indkøbscenter i Houssen (også læst herom på nettet i en rejsebeskrivelse), bare for nysgerrighedens skyld. Hold da op, det ER virkelig gigantisk, man bliver helt rundtosset over størrelsen og jeg er lige ved at fare vildt. Så selv om vi egentlig ikke rigtigt skal have noget, ja så bliver det altså alligevel en indkøbsvogn fyldt med varer til små 100 Euro, heraf 2 bøger og 2 dåser confit det canard. Nu er solen for alvor brudt igennem, termometret viser 23,5 grader, så det bliver dejlig afslapning foran campingvognen, inden vi skal have mad, som er rester fra i forgårs, og som vi spiser udenfor. Afslutningsvis fodrer Gert et kuld gråspurve med små stykker af den indkøbte Cora-baguette. De har for vane at flokkes omkring vores fødder, ivrigt ledende efter krummer. I morgen sidste dag her på stedet. Vi kunne virkelig godt bruge en uge mere. Torsdag, 24. maj Den varmeste forårsdag hidtil: 30 grader i skyggen! Hele campingpladsen vegeterer i alle mulige former for skygge. Så det gør vi også. Herligt men desværre lidt sent i vores forårstur, øv. I morgen skal vi videre til Mörsch og derefter hjem. Så vi nyder altså denne her helt uventede højsommervarme og udskyder vores planlagte bytur til senere på eftermiddagen. På turistkontoret fik vi for nylig en brochure med beskrivelsen af en historisk rundgang. Den vil vi gerne gå. Vi overraskes over, at der nu, ved 18.30 tiden, ikke er særligt mange mennesker i byen længere og gætter på, at det er fordi forretningerne er ved at lukke. Ærgerligt. Noget af den levende stemning mangler. Kaysersberg

På bytur i Kaysersberg. Her: på bagsiden her kommer turisterne som regel ikke så tit. Til gengæld her et af Kaysersbergs motiv fra chokoladesiden: den gamle bro, bindingsværk, blomster. Men turen er hyggelig og interessant, vi køber også lige et par ting i en souvenirbutik, der stadig har åbent, og slentrer derefter hjem igen. Til aftenmaden nyder vi solens sidste stråler, inden den forsvinder bag et træ og siden bag bjergtoppen. Klokken er 22.45, jeg sidder stadig ude. På den fløjlssorte nattehimmel mod vest er der en ganske tynd tiltagende måne. Bag ved hækken småbruser den lille flod Weiss, som den har gjort i alle dagene, så man næsten ikke lægger mærke til det den længere. I morgen går det definitivt tilbage først over til familien i Mörsch, derefter via Seecamp Derneburg til Danmark.

Torsdag, 31. maj: HJEMME IGEN Ja, nu er vi altså kommet retur til Roskilde efter små 7 uger i vores rullende hjem. Det kræver nogen tilvænning, men jetlag et vil nok hurtigt fortage sig. Der bliver i første omgang rigeligt at se til fx trænger haven til en kærlig hånd, og det gør vasketøjsbunken også. Dertil kommer vores tilstundende cykeltur med Rotary på Lolland. I denne sammenhæng er jeg nok desværre nødt til at anskaffe mig en ny cykel, idet den gamle (fra 1980) har fået en del skavanker undervejs; bl.a. har gearet givet op. Da den ydermere er ret tung, vil vi med en ny, lettere cykel kunne spare nogle kilo, der vil lette på kugletrykket. Og det vil åbne op for muligheden for en større gasflaske i gaskassen. Om selve turen fra Kaysersberg til Mörsch er der ikke meget at berette. Vejret er strålende, og med en vis vemod over at skulle forlade vores gode plads og Alsace i det hele taget bryder vi op. Denne gang kommer vi af fra motorvejen til Strasbourg det rigtige sted. Skrækken over at skulle ind under en lav jernbaneviadukt med en frihøjde på kun nogle få millimeter i forhold til campingvognen sidder stadigvæk i mine lemmer Der er stau omkring grænsen til Tyskland, og motorvejen mod Karlsruhe er ligeledes tæt pakket. Men vi ankommer allerede ved 14-tiden til Sommerstrasse - og ingen hjemme? De er på indkøb, så vi sætter vognen på plads i gården og er færdige, da de kommer tilbage. Tirsdag, 29. maj, af sted igen. Ankomst i Seecamp Derneburg ved 17-tiden efter en smuk lille omvej over land pga. optræk til stau. Sidder lidt i solen med et glas vin og går derefter op til restauranten for at spise, hver især en bombe af en Schnitzel, der hele natten ligger temmelig tungt i min mave. Så husk: vælg noget lettere næste gang, kone! Onsdag, 30. maj, videre nordpå. Vejret bliver hvordan skulle det også være anderledes tiltagende overskyet og KOLDERE. Desuden blæser det. Selvfølgelig. Der er en del vejarbejde undervejs, men vi kommer problemløst frem til færgelejet i Puttgarden. Dér får vi dog nærmest et chok, da vi ser den alenlange ventekø. Hvordan kan det dog være?! Det er meget længe siden vi er så uheldige ikke at komme med den første afgang efter ankomsten. Derfor triller vi også med stor forsinkelse ned ad rampen på den anden side af vandet og er hjemme i Roskilde ved 18-tiden, nøjagtig 2 timer senere end GPS en har stipuleret ved turens start om morgenen. Og nu er vi altså hjemme igen. Hvor blev dog alle de 7 uger af, som vi har været væk? Motiv fra Kaysersbergs omegn

Rejserute forår 2012 Vi boede følgende steder (kortet viser kun den franske del af ruten): Derneburg/Holle: cp Seecamp Derneburg Karlsruhe (privat) Nancy, cp Campéole Le Brabois (ACSI) Montargis, camping Le Forêt de Montargis (ACSI) Beauvoir nær Mont Saint Michel: camping Aux Pommiers (ACSI) Telgruc-sur-Mer, camping Panoramic (ACSI) Concarneau, camping Les Sables Blancs (ACSI) Quiberon, camping Beauséjour (ACSI) Saumur, camping Ile d'offard (ACSI) Vincelle, Les Cériselles (ACSI) Auxonne, camping L'Arquebuse (ACSI) Turckheim, Le Médiéval (ACSI) Karlsruhe Derneburg/Holle, camping Seecamp Derneburg (ACSI)