Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr.1, januar 2014 16. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk
Fra foreningerne Kajak, Aarhus Fredag d. 7. februar kl. 18.00: Fællesspisning og generalforsamling. Tilmelding senest d. 5. februar på tlf. 86 11 02 88 Kajak Koret, Aarhus Koret øver hver mandag fra kl. 18.30 i Det Grønlandske Hus. Er du ikke medlem af Kajak, er du velkommen til at komme til prøve, men fortsat deltagelse kræver medlemskab af Kajak Klub 94, Aarhus Klub 94 mødes til hyggeligt samvær og håndarbejde hver anden onsdag kl. 13.00-16.00 i Det Grønlandske Hus. Mødedatoer: 5. februar, 19. februar, 5. marts, 19. marts, 2. april, 16. april og 30. april. D. 9. maj holder klubben jubilæumsfest fra kl. 17.00. Nærmere program senere! Er du interesseret i grønlandsk håndarbejde og husflid er du velkommen til at deltage eller kontakt Jarthe Sørensen for nærmere information på tlf.: 30 34 79 94. Kilitaq, Skive Onsdag d. 12. februar kl. 18.00: Generalforsamling (foreningen arrangerer mad) i Sognehuset, Skive På vores hjemmeside www.groenlandskehus.dk, kan du finde links til og oplysninger om de grønlandske foreninger i Region Midtjylland
Nyt fra uddannelsesvejlederne Dokumentation for studieaktivitet Selvom de allerfleste grønlandske studerende i Danmark modtager SU, skal I stadig indsende dokumentation for studieaktivitet to gange om året. Det skyldes, at I får bogtillæg og at I har adgang til at søge en række særydelser. Fristen for at aflevere dokumentation for studieaktivitet er d. 1. februar 2014. Hvis du modtager SU, skal du indsende en oversigt over udbetalinger samt dit SU-klippekort begge dele finder du ved at logge på www.su.dk. Hvis du modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre skal du aflevere en oversigt over beståede eksamener og optjente ECTS point. Alle studerende, som er tilknyttet Det Grønlandske Hus i Aarhus, modtog en mail med denne information i starten af januar, så hvis du allerede har indsendt dokumentation for studieaktivitet, skal du ikke foretage dig yderligere. Lær at skrive bedre opgaver Kurset henvender sig til studerende tilknyttet det Grønlandske Hus, der gerne vil blive bedre til at skrive opgaver eller gå til skriftlig eksamen Vi arbejder med opgaveplanlægning, effektiv brainstorm, struktureret tænkning, det samlede argument og formelle krav læs mere om indholdet på vores hjemmeside. Kurset finder sted lørdag d. 22. februar kl. 10-15 i Det Grønlandske Hus Antal deltagere: max 15 Kurset er gratis for studerende tilknyttet det Grønlandske hus Undervisere: Erhvervspsykolog Thomas Phillipsen & Stud.cand.psych. Christian Haahr. Tilmelding til kursus sker ved indbetaling af 100 kr. i depositum til: Reg. nr. 1551, kontonummer: 420 00 04448 inden fredag den 14. februar. Pengene refunderes til din konto efter gennemført kursus. Mærk overførslen
med "dit navn" og "opgave". Du er først tilmeldt, når vi har registreret din betaling Bliv bedre til at gå til eksamen Kurset henvender sig til studerende tilknyttet det Grønlandske Hus, der gerne vil blive bedre til at gå til eksamen. Vi arbejder med eksamensforberedelse, eksamensstrategi, præsentationsteknik og visualiseringsøvelser. Kurset finder sted lørdag d. 1. marts kl. 10-15 i Det Grønlandske Hus Antal deltagere: max 15 Kurset er gratis for studerende tilknyttet det Grønlandske hus Undervisere: Erhvervspsykolog Thomas Phillipsen & Stud.cand.psych. Christian Haahr. Tilmelding til kursus sker ved indbetaling af 100 kr. i depositum til følgende bankkonto: Reg. nr. 1551. Kontonummer: 420 00 04448 inden fredag den 21. februar. Pengene refunderes til din konto efter gennemført kursus. Mærk overførslen med "dit navn" og "eksamen". Du er først tilmeldt, når vi har registreret din betaling. Direkte kontakt Når du skal ringe til din uddannelsesvejleder er det en god ide at bruge det direkte telefonnummer: Anne O. Clausen: 87 33 84 25 Mette Meilandt: 87 33 84 27 Hanne Vestermark Mejer: 87 33 84 24 Om vejlederne Hanne Vestermark Mejer holder ferie i perioden 2. 25. februar
Nordatlantisk mangfoldighed Ny kunstudstilling i marts I samarbejde med museet Kunstetagerne i Hobro viser vi den spændende udstilling med ca. 30 værker af kunstnerne Isak Brandt, Lisa Kreutzmann, Lisbeth Karline Poulsen, Poul Møller, Paarma Olsvig Brandt og Kristine Spore Kreutzmann. Udstillingen åbner torsdag den 6. marts og slutter fredag den 4. april. Der er åbent og gratis adgang mandag fredag kl. 13-16.30. Værkerne kan bestilles til køb gennem www.kunstetagerne.dk
rønlandsk Sproghjørnet Avannaamiutut - Nordvestgrønlandsk Vi har tidligere skrevet forskelligt om grønlandske dialekter, se fx Qivi 2002, nr. 3, om hele systemet af dialekter i Grønland, og Qivi 2006, nr. 1, om østgrønlandsk. Nu har vi tid og lyst til at skrive lidt mere detaljeret om den nordvestlige dialekt. Dialekt betyder den særlige udgave af et sprog, der tales i et bestemt geografisk område. Nogle dialekter afviger så meget fra de omgivende dialekter, at en person, der taler den ene dialekt måske slet ikke kan forstå en person, der taler en anden dialekt. Det gælder fx en vestgrønlænder, der for første gang taler med en østgrønlænder, og i nogen grad en nordgrønlænder, en person fra Thule. Så når man siger, at der er tre grønlandske hoveddialekter: Vestgrønlandsk, Østgrønlandsk og Nordgrønlandsk (thulesprog) kunne man lige så godt sige, at der er tre forskellige, grønlandske sprog. Men også inden for en dialekt som vestgrønlandsk er der tydelige forskelle i sproget fra nord til syd, selv om forskellene slet ikke er så store, at det giver problemer med at forstå hinanden. Når man hører en grønlænder sige puungutaq i stedet for det forventede puugutaq (en tallerken), eller aattaat i stedet for aatsaat (først nu) så kan man roligt regne med, at vedkommende er vokset op et sted i Nordvestgrønland, nord for Sisimiut og syd for Upernavik. Hvis man bliver ved med at snakke med sin ven fra Nordvestgrønland, og nøje lægger mærke til udtalen, ordvalget, grammatikken og tonefaldet, vil der med meget stor sandsynlighed vise sig følgende kendetegn for nordvestgrønlandsk dialekt: Ordforrådet: Der er en god håndfuld ord, der kun bruges i Nordvestgrønland og ikke i Sisimiut og længere sydpå. Det er i de fleste tilfælde ord for ting, som er indført tidligt i kolonitiden, dvs. i 1700 og 1800 tallet, men også nogle ord, som antages at være meget ældre.
Dansk Syd- og midtgrønlandsk Nordvestgrønlandsk mel qajuusat panikaasiat maler noget qalipappaa amerpaa ski sisoraatit ataarutit havregryn issingigassat qorlortitat rosiner seqquluttuaqqat paarnaaqqat skibskiks nagguteeraq tuluusaaraq mange amerlasuut ikattut sæler på isen qassimasut uuttut en stor (fx hund) qimmerujussuaq qimmerujuk en lille (fx hund) qimmikasik qimmikassak I grammatikken er der nogle få, men meget klare forskelle på nordvestgrønlandsk og sydligere vestgrønlandsk. Man kan endnu høre den ældgamle totalsform i nord, hvor den forlængst er forsvundet i syd. Fx aniluk (lad os to gå ud), hvor man i syd bare siger anisa (lad os gå ud). Eller paaluk (lad os to slås), i syd bare paasa (lad os slås). Se også Qivi 2000, nr. 2. Det er også typisk nordvestgrønlandsk at sige rn- i stedet for nn-, når man kombinerer personen du med en retningsendelse som fx mi (i eller på). I Sisimiut og sydover siger man fx ininni (på dit værelse), i nordvestgrønlandsk siger man inerni. Eller sydvestgrønlandsk illunni (i dit hus), nordvestgrønlandsk illorni.
Diskobugten er hjemsted for både grønlandshvaler og den nordvestgrønlandske dialekt I fonetikken, dvs. udtalen, er der også nogle få, men meget let genkendelige særlige træk ved nordvestgrønlandsk, sammenlignet med sydligt vestgrønlandsk. Det er især tendensen til at udtale -g- som -ng-. Fx igasoq (en kok), der oftest i nordvestgrønlandsk udtales ingasoq, eller aniga (min søster), der udtales aninga. I ganske få tilfælde kan det føre til misforståelser. Når en nordvestgrønlænder siger ingippoq, kan det både betyde igippoq (skyder) eller ingippoq (sætter sig ned). På samme måde er forskellen på -ts- og -tt- ophævet i nordvestgrønlandsk før -a- og u-. I disse tilfælde udtales de to konsonanter som et langt tt- i nordvestgrønlandsk. Atsa (moster) i Sisimiut udtales atta i Aasiaat, og piitsoq (fattig) i Sisimiut udtales som piittoq i Aasiaat. Når sprogforskerne prøver at fastlægge grænserne for en dialekt, arbejder de med såkaldte isoglosser. En isoglos er den geografiske grænse for et bestemt dialektkendetegn. Fx kan den lyserøde linje angive grænserne for brugen af ordet ataarutit i modsætning til sisoraatit.
Når isoglosserne ligger tæt sammen, er det tegn på en dialektgrænse. Hvis vi ser på kortet, afgrænser de fleste isoglosser strækningen på nordvestkysten fra den gamle Kangaatsiaq Kommune til og med den gamle Uummannaq Kommune. Det er det område, vi betragter som det nordvestgrønlandske dialektområde. Men der er også enkelte isoglosser, der ligger uden for området. Fx kan den stiplede linje, der ligger syd for Kangaatsiaq og slutter nord for Upernavik betegne nord- og sydgrænsen for dialektkendetegnet g- der bliver udtalt som ng-. Det er altså ikke kun et kendetegn for nordvestgrønlandsk, men findes udbredt også i Upernaviks dialektområde. Ligesådan angiver den prikkede linje, der afgrænser Maniitsoq Kommune til og med Uummannag kommune dialektkendetegnet at den sidste vokal i et spørgeord trækkes ud til en lang vokal, f.eks. tikippaa? (er han kommet) i stedet for tikippa? Det er derfor ikke helt enkelt at afgøre, hvad der kendetegner en bestemt dialekt, og præcis hvilket område, dialekten dækker. Men når isoglosserne, altså grænserne for de enkelte dialekt-kendetegn, ligger tæt, er det rimeligt at tale om en bestemt dialekt, der tales i et bestemt, afgrænset område.
At der overhovedet findes dialekter, er et tegn på, at folk fra gammel tid har haft mere med hinanden at gøre inden for dialektområdet end uden for. Der er simpelthen flere, der har giftet sig med en person inden for Diskobugtområdet, man har besøgt hinanden oftere inden for området end uden for, man har handlet mere med naboerne i nærområdet end uden for. Men de lidt flydende dialektgrænser, og de ret beskedne dialektforskelle i hele det Vestgrønlandske område, der trods alt er en kyst på mere end 1.500 km længde, er et tegn på, at der har i århundreder været en livlig kommunikation hele vejen fra Kap Farvel til Melvillebugten. Og nutidens meget hyppige flytninger fra den ene ende af kysten til den anden, og ikke mindst den tætte elektroniske kommunikation i hele landet vil nok udviske dialektforskellene mere og mere. Den grønlandske radioavis SK Husk, at du kan høre radio fra Grønland på din computer På www.knr.gl kan du høre radioavis og live radio. Vi ved, at rigtig mange er meget glade for denne mulighed.
Louis stopper som bestyrelsesformand Det Grønlandske Hus i Aarhus har som noget helt enestående haft den samme bestyrelsesformand i de sidste 32 år! Louis Rolander blev medlem af bestyrelsen allerede i 1982. Det var dengang Grønlands Hjemmestyre, Aarhus Kommune og Aarhus Amt i fællesskab ledede og betalte for Husets arbejde. Louis var på det tidspunkt socialudvalgsformand i Amtet, og det var derfor naturligt, at han kom med i bestyrelsen og kort tid efter, i november 1982, blev formand for bestyrelsen og har været formand lige siden. Louis har været en meget flittig formand. Af de præcis 100 bestyrelsesmøder, der har været holdt i Huset siden november 1982, har Louis deltaget i og ledet de 99!! Louis er en meget afholdt formand, der aldrig har lagt skjul på, hvad han mener, og hvilken kurs vi skal følge men han har altid givet plads til forstanderen og medarbejderne og støttet os positivt og loyalt.
Som den hidtil dfeneste formand for et Grønlandsk Hus har Louis i 2008 modtaget Nersornaat, den grønlandske fortjenstmedalje. Daværende formand for Landstinget, Ruth Heilmann, overrakte medaljen ved en flot reception i juli det år, året efter, at Louis havde fejret 25-års jubilæum som formand. Louis elsker at rejse i Grønland. I alt 6 gange, eller ca. hvert femte år, har bestyrelsesformænd, næstformænd og forstanderne fra De Grønlandske Huse været på en studierejse i Grønland, nogle gange i Sydgrønland, Midtgrønland, Nordgrønland og en enkelt gang helt ovre i Østgrønland. På det store billede ses Louis på vej til Tiniteqilaaq i Sermilik fjorden. I efteråret 2013 kom så den dag, hvor Louis meddelte, at han agtede at træde tilbage som formand for bestyrelsen. Det var en vemodig besked, også for mig, der har arbejdet så tæt sammen med Louis i de mange år. Men ingen kan forventes at yde mere for Huset end det, Louis allerede har udført. Louis blev medlem af Regionsrådet, da Amtet blev nedlagt, men er nu pensionist og har, som nogle andre pensionister, meget travlt. Han passer haven i det nye hus i Beder, læser vidt og bredt, især europæisk historie og ind imellem en nordisk krimi. Flere gange om året er han og hustruen Marianne på rejse, lange rejser ud i Verden, men som oftest til Norge og til Sverige, hvor Louis familie har sine rødder. Den nye bestyrelse for Det Grønlandske Hus er ikke udpeget endnu, og vi kender derfor heller ikke den nye formand. Vi håber på en formand, der vil vise sig lige så ihærdig, dygtig og inspirerende som Louis Rolander. Svend Kolte