Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Transkript

1 Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 3, maj årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Aarhus C aarhus@glhus.dk

2 Grønlands nationaldag lørdag d. 21. juni Vi fejrer den store dag med dette program: Kl : Flaget hejses og vi synger Nuna Asiilasooq sammen med Kajak koret. Kl : Stor brunch i teltet, Royal Greenland har sponsoreret mange grønlandske lækkerier. Kl : Banko i teltet Kl : Foreningen Kajak står for grill-frokost Kl : Musik i haven Kl : Nationaldagen slutter Hele dagen: Bål og snobrød, pandekager og popcorn. Legetøj og spil på græsset. Vi beder alle vores gæster respektere, at hele dagens arrangement er uden alkohol. Der bliver ikke solgt alkohol og der må ikke medbringes alkohol.

3 Nyt fra uddannelsesvejlederne Tutorer søges Til sommer kommer der nye, grønlandske studerende til Aarhus. Måske kan du selv huske, hvordan det var at komme til en ny tilværelse i en ny by? Og hvordan det var, at skulle starte på et nyt og ukendt studium? Den absolut bedste tutor er en ældre, grønlandsk studerende fra samme fag, som man selv skal læse. Hvis du kunne tænke dig at være tutor til vores introdage d. 17. og 18. august, så kontakt en af os vejledere. Vi er også meget interesserede i at høre fra dig, hvis vi må opgive dit navn, adresse, telefonnummer og adresse til ansøgere fra Grønland, som gerne vil have nogle flere informationer om deres kommende studium i Danmark. Mentorer Vi har i 2012 og 2013 haft en mentorordning for nye studerende ved Aarhus Universitet, og dette tilbud får de nye også i år. Vi søger derfor mentorer indenfor mange forskellige universitetsuddannelser. Mentordningen varer i tre måneder fra midten af september, og det er et krav at du kan mødes med din mentee/mentees mindst en time hver uge. Mentorjobbet er lønnet. Kontakt uddannelsesvejlederne i Det Grønlandske Hus hvis du er interesseret i at blive mentor. Lige nu søger vi mentorer til: Medicin, ingeniør, antropologi, psykologi, tandplejer, diplomingeniør/bygning hhv. bygningsdesign, filosofi, odontologi, datalogi, idræt, fransk, almen erhvervsøkonomi (HA), pædagogisk psykologi, cand., jura, statskundskab, erhvervsøkonomi og erhvervsjura, International Studies cand., molekylær medicin, digital design - IT, æstetik og Interaktion. Vi holder ferie men ikke på én gang. Der er mindst en uddannelsesvejleder på arbejde i Det Grønlandske Hus hele sommeren. Hanne holder ferie fra d. 29. maj til d. 16. juni samt 22. til 26. september. Mette Holder ferie fra d. 7. til d. 28. juli. Anne holder ferie fra d. 20. juni til d. 14. juli

4 Ny landsdækkende studenterrådgivning i Grønland Det nye nationale vejledningscenter i Grønland har base i Nuuk, men skal desuden etablere psykologisk studenterrådgivning i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og Qaqortoq. Målsætningen er på landsplan at have 12 psykologer ansat. Den psykologiske studenterrådgivning er etableret fordi der er et særligt behov på uddannelsesinstitutionerne for at hjælpe de unge med sociale og psykologiske problemer til uddannelses-/og eller arbejdsparathed. Den skal bl.a. aftabuisere, at man som ung, studerende, lærling eller som borger under et Piareersarfikforløb, kan have brug for støtte og behandling. Vi ønsker jer alle held og lykke med eksamen, og god sommer Aasivik september De grønlandske foreninger Nanoq, Neriuut, Kajak, Agpa, Kilitaq, Unaaq, Iserfik Nutaaq, Tasermiut, Klub 94 og Det Grønlandske Hus i Aarhus byder alle interesserede velkommen til Aasivik fra fredag 5. september til søndag 7. september Du er også velkommen til at deltage bare én af dagene. Dagene bliver afviklet med glæde og morsomme lege for børn og voksne i: Hytten Høgild, Kæruldvej 57, Høgild 7400 Herning Telefon: Fredag d. 5. september: kl Velkommen til Aasivik kl Fællesspisning af medbragte mad Kl Bål/snobrød og sang for alle Lørdag d. 6. september: kl Morgenmad Kl. 09:00 Flaget hejses og åbning af Aasivik med fællessang kl Rundbold for alle

5 Kl kl kl kl Kl Kl Forskellige idræt, grønlandske lege, husflid, male, dans, sang og musik Fællesspisning af medbragte mad Fortsat husflid, male, grønlandske lege, dans, sang og musik resten af eftermiddagen Kano- og tømmerflådetur på Familie Højskolen Skærgården Fællesspisning Nanok koret underholder. Derefter VÆRSGO Scenen er din. OG SÅ spiller Tasermiut op til polka og fællessang Søndag d. 7. september Kl. 07:30 Morgenmad Det Grønlandske Hus giver morgenmad kl Morgenandagt kl Evaluering af Aasivik kl Fællesspisning kl Fælles oprydning i hytten kl Aasivik lukkes Alle er velkomne til at komme med ideer til aften arrangementet. Tag spillekort og forskellige spil med, til både børn og voksne. NB! Der bliver fortalt spøgelseshistorier, når de små er gået i seng. Sovepladser: Der er 55 sovepladser i hytten, ældre og handicappede har fortrinsret til pladserne. Har du et telt, så tag det med. Du skal selv medbringe sovepose eller dyne. Pris: Voksne 50 kr. Børn under 12 år gratis. Pengene bruges til køb af lørdagens aftensmad og mundgodt. Mad: Husk selv at medbringe mad til de øvrige måltider. Transport : Følgende busser kører fra rutebilstationerne til Herning: Fra Århus: Bus 952 X Fra Randers og Viborg: Bus 953 X Fra Holstebro: Bus nr. 12 Fra Skive: Bus nr. 13 Fra Horsens: Bus nr. 116 Fra Herning til Høgild: Bus nr. 11 Eller forhør dig hos din forening om eventuel fællestransport.

6 Oqaasileriffeeraq Sproghjørnet Tunumiit oraasiat - østgrønlandsk Der har i tidens løb været mange fantastiske forklaringer på, hvorfor østgrønlandsk er så meget anderledes end vestgrønlandsk. Nogle har hævdet, at østgrønlændere slet ikke er inuit, men efterkommere af de forhistoriske Dorset eskimoer, der levede i hele Grønland fra omkring år 800 før Kristi fødsel. Men det er ikke nogen god forklaring, for Dorset folket uddøde i Grønland allersenest omkring år 200 efter Kristi fødsel. Det var omkring 1000 år før inuit eller Thulekulturen kom til Grønland. Og selv om en lille gruppe Dorset folk fra Canada slog sig ned i det nordlige Thule distrikt 500 år senere og levede der i et par århundreder, er der ingen tegn overhovedet på, at de kom tilbage til Østgrønland. Atuagagdliutit/Grønlandsposten har bragt historier til torvs om mystiske bjergtrolde eller indlandsfolk, der fra en uvis oprindelse i bunden af de østgrønlandske fjorde i tidens løb har blandet sig med den østgrønlandske befolkning ved kysterne og på den måde har påvirket det østgrønlandske sprog. Men der er slet ikke behov for disse ellers meget spændende forklaringer. Sprogforskerne har i mange år vidst, at østgrønlandsk har udviklet sig direkte fra det oprindelige eskimoiske sprog, som Thulekulturen medbragte ved indvandringen i Grønland omkring år 1200, uden indblanding fra andre folkeslags sprog. Det er især nogle få, men meget omfattende lydændringer, som gør østgrønlandsk så forskelligt fra vestgrønlandsk. Vi tager de 7 vigtigste regler en for en: 1) /f/ bliver i østgrønlandsk altid til /p/. Fx iffiaq (brød) bliver ippiaq, sarfaq (strøm) bliver sarpaq, nasiffik (udkigssted) til nasippik. 2) Et enkelt /t/ inde i ordet bliver altid til et /l/. Ataata (far) bliver således til alaala, ataaseq (én) bliver til alaaseq, uterpoq (vender tilbage) til ulerpoq.

7 3) /ll/ ændres altid til /tt/. Illit (du) bliver derfor på østgrønlandsk til ittit, ullumi (i dag) til uttumi, qulleq (lampe) til qutteq. 4) De korte hæmmelyde /v/ /n/ /ng/ /g/ /l/ forsvinder i nogle tilfælde, når de står mellem to vokaler: Niviarsiaq (en pige) bliver derfor til niiarsiaq, seqineq (solen) bliver til sereeq, kingulleq (den sidste) bliver til kiitteq, tiguaa (tager den) bliver til tiivaa, ilisimavaa (ved det) bliver til iisimavaa. 5) Et kort /s/ mellem to vokaler ændres til et /l/, når s et historisk er det s rlige /, der i gammel retskrivning blev skrevet med /ss/. Fx tasiusaq (en lagune), gl. retskrivning tasiussak, bliver til tasiilaq, der i dag er navnet på hovedbyen i Østgrønland. Eller puisi,gl. retskrivning puisse (sæl), der bliver til puili. 6) De to lukkelyd /k/ og /q/ svækkes til /g/ og /r/, når de står inde i ordet mellem to vokaler. Fx tikippunga (jeg kommer) bliver til tigippua, qaqugu (hvornår) bliver til qarungu. 7) /u/ bliver til /i/ efter nogle indviklede regler, vi har beskrevet tidligere (se Qivi fra april 2002). Fx marluk (to) bliver til martik, illuga (mit hus) bliver til ittinga, qatanngutaa (hans søsken) bliver til qalanngilaa, matuvoq bliver til malivoq. Men selv om /u/ bliver til /i/ kan man ofte høre det oprindelige /u/. I vestgrønlandsk udtales der et næsten uhørligt /v/ i overgangen mellem /u/ og /a/ og mellem /u/ og /i/. Dvs. atuarfik (skole) udtales på vestgrønlandsk som atu v arfik. Dette overgangs-v bliver et rigtigt v i østgrønlandsk, selv om u et bliver til /i/. Derfor hedder skole på østgrønlandsk alivarpik, og ikke *aliarpik. Og ordet inu v it (mennesker) bliver til iivit, ikke til *iiit. Men det er ikke bare en leg med enkeltlyd, der har forandret østgrønlandsk fra det vestgrønlandske udgangspunkt. Også mange ord er skiftet helt ud med andre ord i tidens løb. Nogle få eksempler er: siut (øre), der på østgrønlandsk hedder tusaat (et middel til at høre), qeqertaq (en ø) hedder Tasiilami alivarpik

8 immikkoortoq (den der ligger for sig selv), ulu (en kvindekniv) bliver til sakkeq (et våben), paarnat (bær) hedder pukuttat (de, der plukkes), kissaviarsuk (jagtfalk) hedder nappalikitseq (den korthalsede), narsaq (slette) hedder ilinneq (sml. med vestgrønlandsk itinneq = det lavtliggende terræn). Det er tydeligt, at de oprindelige ord er erstattet med en omskrivning, en forklarende beskrivelse af den ting, hvis oprindelige navn ikke bruges længere. Det kan i mange tilfælde skyldes den såkaldte navnetabu. I den gamle religion blev de døde betragtet som ånder, der kunne være farlige. Den afdødes tøj og ejendele blev kasseret, selve liget blev båret ud af huset, ikke gennem døren, men gennem et hul, man lavede i væggen, og den dødes navn måtte ikke bruges i lang tid. Hvis nu den døde havde et navn som Paarnaq (et bær, faktisk et almindeligt navn i Grønland i dag), så måtte dette dagligdags ord skiftes ud med pukuttaq (det plukkede). Udskiftningen kunne så gå hen og blive permanent, så paarnaq blev glemt og helt erstattet af pukuttaq. En anden forklaring på de østgrønlandske ordskift med omskrivninger er det såkaldte shaman-sprog. Angakkut eller åndemanerne gav deres seancer en særlig højtidelig stemning ved at bruge andre ord for tingene end den sædvanlige måde at tale på. At kalde en ø for immikkoortoq i stedet for det sædvanlige qeqertaq er et godt eksempel på shamanernes måde at ændre sproget. Det er meget tænkeligt, at et lille isoleret samfund som det østgrønlandske ved Ammassalik ved leg og religiøse forestillinger har skiftet mange gamle ord ud med nye omskrivninger og nye betydninger i gamle ord. Men der er nu ikke kun østgrønlandsk, der har skiftet gamle ord ud med nye. Da der første gang kom penge (mønter) til Vestgrønland, blev de kaldt aningaasat, eller de, der ligner aningaaq (månen). Men i dag har man i vestgrønlandsk kun ordet aningaasat tilbage, ordet for måne er skiftet ud med qaammat (den, der giver lys). I østgrønlandsk hedder månen derimod stadig aningaaq, som den egentlig altid har heddet. SK

9 Jeg slutter som forstander For mange år siden, i 1987, fik Det Grønlandske Hus i Aarhus en ny og temmelig ung forstander. Det var mig, der i en alder af 37 år rejste til Aarhus fra stillingen som forstander på Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut. Dengang var Huset en helt anden arbejdsplads end det er i dag. Det var mest en slags lærlingehjem, hvor 20 EFG elever var på skoleophold med uddannelser som automekaniker, murer, tømrer, bager og frisør. Personalet var næsten alle sammen socialpædagoger, der skiftedes til at passe på de unge mennesker, hjalp dem med at lave mad, købte tøj til dem, smurte madpakker, og var til rådighed fra morgen til sen aften, ja i weekenden var der ligefrem døgnvagt. Selv om disse lærlinge fik hjælp til alt, gik deres uddannelse her i Aarhus ikke særlig godt. De følte sig ikke godt tilpas på Aarhus Tekniske Skole, og de fleste afbrød efter få måneder. Heldigvis blev de tekniske skoler i Grønland opbygget og udvidet i stor hast i årene omkring 1990, og snart var vores kollegium fyldt med universitetsstuderende, der kom fra de dengang tre nye gymnasier i Grønland. De var lidt ældre end lærlingene og havde bedre forudsætninger for at klare sig selv, så efterhånden blev Huset ændret fra at være et socialpædagogisk lærlingehjem til at være en både bredere og mere specialiseret institution. Vi fik opbygget en kulturafdeling, der arrangerede foredrag, trak udstillinger til Huset og rejste rundt i hele Østjylland og underviste skolebørn, og meget andet.

10 I 1991, da Simon Lynge blev ansat, startede den sociale afdeling, der med projekter og kontoret i Viborg i dag er vokset til 6 medarbejdere, med stor viden og erfaring på området. Men der er også næsten tre gange så mange grønlændere i Midtjylland, som der var for 25 år siden og mange har meget brug for hjælp til at klare sig i Danmark. Omkring år 2000 lukkede Hjemmestyrets uddannelsesafdeling i København, og De Grønlandske Huse overtog både vejledning og administration af Hjemmestyrets og nu Selvstyrets uddannelsesstøtte. Det krævede højt uddannede vejledere, og vi har nu tre dygtige medarbejdere i uddannelsesafdelingen. Økonomi og administration er også vokset kolossalt i løbet af de mange år. Huset har sit eget millionbudget og forvalter endnu flere millioner på Selvstyrets vegne. Heldigvis har vi Birthe Tinning til at styre dét cirkus helt uden fejl, og IT systemer, der er en forudsætning for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Men der er også mange aktiviteter i Huset, der ikke kræver lønnede medarbejdere. De grønlandske foreninger, især Kajak, Klub -94 og Avalak Aarhus, bruger Huset så flittigt, at der knap nok er en aften eller en weekend uden et foreningsarrangement i Huset. Det er nok en af Husets største succes er, at disse utallige aktiviteter kan afvikles uden det mindste problem, konflikt eller skade på bygninger og inventar. Det bliver ikke let at rejse fra dette dejlige hus og de gode kolleger og vennerne i foreningerne og blandt de studerende. Men 26 år på samme arbejdsplads er lang tid, og når man som jeg er ved at nærme sig en udnævnelse til folkepensionist, må det få en ende, og det får det den 1. august. Min kone har fået et spændende job i København og derfor flytter vi til Sjælland, så vi også er tættere på vores børn og børnebørn. Bestyrelsen er nu ved at finde min efterfølger, og jeg håber, at alle vil tage godt imod ham eller hende, og vil hjælpe til i den udvikling og fornyelse, som Huset selvfølgelig skal have. Svend Kolte

11 Fra foreningerne Kajak, Aarhus Søndag d. 1. juni kl : Grillarrangement for børnefamilier. Det koster kr. 20,- pr. person at deltage. Lørdag d. 21. juni: Kajak deltager i nationaldagsarrangementet i det Grønlandske Hus. Klub 94, Aarhus Klubben holder sommerferie, og mødes igen til september. Neriuut, Randers Fredag d. 6. juni kl : Fællesspisning/banko Kilitaq, Skive Lørdag d. 14. juni kl : Grillaften i Hvalpsund. Voksne kr. 75, børn kr. 25. Sundvej 49, 9640 Farsø. Sidste tilmedling: 7. juni. Tlf. Sofie N: Ansvarlig: Bestyrelsen Onsdag d. 13. august kl : Velkomst Qasiannguarmiuaqqat. Nørre Ramsingvej 21, 7860 Spøttrup. Ansvarlig: Bestyrelsen

12 Sommerens åbningstider I perioden mandag d. 16. juni mandag d. 18. august er vores åbningstider: Kontorer: Mandag fredag kl Butik: Mandag fredag kl Digital post Hvis du har brug for hjælp til digital post, er du velkommen til at henvende dig til Kammak eller den sociale afdeling i Det Grønlandske Hus. Redaktion: Hanne Vestermark Mejer. Næste Qivi udsendes i uge 35