Vandsektorloven startskuddet til en ny æra

Vandsektorloven startskuddet til en ny æra DANVA artikel om den danske vandsektorlov fra d. 3. juni 2009. Efter en graviditet på næsten 6 år er der født tvillinger med en anselig vægt. Hvorledes børnene vil udvikle sig, og hvor megen hjælp de skal have undervejs, er der stor usikkerhed om. Tvillingerne er naturligvis Vandsektorloven med det formelle navn Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og Konsekvensloven, der hedder Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love. Tvillingerne har i skrivende stund ikke fået deres identifikationsnumre, men der er tale om lovforslagene L 150 og L151. Formålet med artiklen er kort at introducere læserne til udvalgte emner i Vandreformen med klar vægt på Vandsektorloven. Der er tale om emner, som har været specielt diskuteret i Folketinget de seneste måneder. Lad det straks være sagt, at der fortsat er flere uklarheder, ligesom der er et større bekendtgørelsesarbejde, der skal startes op. DANVA har været aktiv igennem alle årene og intensiteten har været meget høj de seneste måneder. Foreningen har således i de sidste veer haft fokus på kommunernes mulighed for at udføre servicefunktioner for vandselskaber, prisloftet for 2010 og åbningsbalancen. Hovedelementer i Vandsektorloven Vandsektorloven (VSL) præsenterer et nyt begreb nemlig vandselskaber. Der er tale om selskaber inkl. 60-selskaber, foreninger, fonde m.m. der udøver vand- og/eller spildevandsaktiviteter. Vandaktiviteter dækker over indvinding, behandling, transport eller levering i forhold til vandforsyning. Mens spildevandsaktiviteter angår transport, behandling eller afledning af spildevand. Lovens bestemmelser om, hvem der er omfattet, er vanskelige at læse, men i praksis omhandler loven alle kommunale forsyninger og de større private almene vandforsyninger (mindst 200.000 m3 vand årligt). Dertil kommer så de forsyninger, der frivilligt deltager i benchmarking. Vandsektorloven (VSL) har følgende hovedelementer: - Adskillelse mellem myndighed og drift dvs. selskabsgørelse af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger hurtigst muligt efter 01.01.2010 - Prisloft for vandselskaber på forsyningsartsniveau (vand hhv. spildevand) - Pligt til at deltage i benchmarking for de selskaber, der skal have fastsat et prisloft - Dannelse af Forsyningssekretariatet, der er ansvarlig for gennemførelse af benchmarking og fastsættelse af prisloft - Muligheder for tilknyttede aktiviteter - Oprettelse af Teknologifonden med statslig støtte de første 3 år 1

Udvalgte emner i Vandsektorloven I det følgende afsnit vil nogle af de mest diskuterede emner blive præsenteret. Beskatning af vandselskaberne er dog ikke nævnt og det er udtryk for, at DANVA reelt ikke har oplevet nogen dialog om beskatning. Skatteministeriet har bevidst undladt at forholde sig til foreningens argumenter, da embedsmændene har anset det som deres opgave at forsvare det politiske ønske fra 2007-forliget om at indføre skattepligt. Foreningen tvivler på, at forligskredsen har været opmærksom på, at de almindelige regler for skattepligt vil indebære, at de dele af selskabernes takster, som opkræves ikke til dækning af den løbende drift, men med henblik på brug for senere større renovering og nyanlæg alt andet lige vil blive beskattet med 25 %. Servicefunktioner for vandselskaber Det var ikke direkte omtalt i lovforslaget, i hvilket omfang kommunerne kunne udføre servicefunktioner for vandselskaber. Ministeren tilkendegav dog under behandlingen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at som en naturlig konsekvens af adskillelsen mellem myndighed og drift skulle dette ikke være muligt. Det er en udmelding, der går stik imod den faste praksis i den kommunalretlige regulering, hvorefter kommuner kan udføre opgaver for kommunale aktieselskaber til markedspris. Det foreløbige resultat er blevet, at der er kommet en bemyndigelsesbestemmelse i 37 med et snævert anvendelsesområde. Miljøministeren kan således fastsætte regler om, at en kommune kan varetage visse administrative opgaver for visse vandselskaber omfattet af 2, stk. 1, nr. 1, i en overgangsperiode. Bekendtgørelsen vil således angå kommunernes begrænsede mulighed for at udføre administrative opgaver for kommunalt ejede vandselskaber. Der vil komme en udtømmende liste over de servicefunktioner, som vandselskaberne kan købe hos kommunen. Der er tænkt på funktioner som lønbogholderi og administrative it-opgaver. Det understreges i lovbemærkningerne, at funktionerne vil være begrænsede både i forhold til størrelse og økonomisk omfang. Endvidere vil det være de mindre selskaber, som vil kunne købe disse funktioner af deres kommune. Signalet er således negativt i relation til muligheden for at købe f.eks. kantine og kantineydelser. Muligheden for at leje sig ind i kommunale lokaler er der tilsyneladende heller ikke umiddelbart mulighed for. Der er et stort behov for udveksling af data i tilknytning til miljøbeskyttelse og planlægning men dette kan tilsyneladende heller ikke ske med afsæt i en direkte aftale mellem forsyningen og kommunen. Bemærk at serviceselskaber ikke er omfattet af VSL 37. Bemærk ligeledes at prisfastsættelsen ikke er omtalt direkte. Forud for bekendtgørelsen skal der være en drøftelse blandt forligskredsens medlemmer. Det kan måske være en lille løftestang for vandsektoren. Tilknyttede aktiviteter Vandselskaberne har uanset ejerskab mulighed for at udøve tilknyttet aktivitet, når denne aktivitet har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen, 18, skal ses i sammenhæng med det politiske ønske om, at pengene skal blive i vandsektoren. Dvs. at der skal være hånd i hanke med, hvilke andre aktiviteter vandselskaberne driver og finansierer. 2

Det er en betingelse, at tilknyttede aktivitet har nær tilknytning. Dette betyder, at der skal være en naturlig og snæver sammenhæng mellem forsyningsaktiviteten (hovedaktiviteten) og den tilknyttede aktivitet, der med andre ord udspringer af hovedaktiviteten. Der må endvidere ikke skulle ske nogen væsentlig forarbejdning af evt. overskudskapacitet eller biprodukter fra hovedaktiviteten. Den anden forudsætning er, at den tilknyttede aktivitet skal foregå på kommercielle vilkår. Dvs. at vandselskabet skal opføre sig som en normal markedsaktør. Der skal med andre ord være paralleller at finde i den private sektor eller selskabet skal have et normalt udbytte eller få en normal markedsrente for sine investeringer m.m. En tredje forudsætning, er, at den tilknyttede aktivitet skal foregå i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar (aktie- eller anpartsselskab). Såfremt omsætningen for den tilknyttede aktivitet er mindre end 2 mio. kr. årligt, kan den tilknyttede aktivitet dog foregå i vandselskabet. Dette kræver dog, at der sker en regnskabsmæssig adskillelse i forhold til hovedaktiviteten. Der vil komme retningslinjer om, at indtægter fra visse aktiviteter ikke skal indgå i beregning af de 2 mio. kr. årligt som er skillelinien for udskillelsen i et selvstændigt selskab. Der vil komme en positivliste over tilknyttede aktiviteter, som vandselskaberne kan udføre. I den forbindelse skal nævnes, at aktiviteter som eksempelvis vandbesparelses-rådgivning udført af vandforsyninger og drift af tømningsordninger ikke er at anse som tilknyttede aktiviteter. De er omfattet af hovedaktiviteten for vandselskaberne. Såfremt en forsyning allerede i dag på lovlig vis har anden virksomhed, vil denne anden virk-somhed også være legal fremover, selv om den ikke kommer på den fremtidige positiv-liste. I den kommende bekendtgørelse vil der være angivelser af den maksimale omsætning i den tilknyttede virksomhed, der vil afhænge af omsætningen i vandselskabet (trappe-model). Hvis vandselskabets årlige omsætning er mindre 250 mio. kr., må omsætningen i den tilknyttede aktivitet maksimalt være 2,5 mio. kr. årligt. Hvis den årlige omsætning i vandselskabet er mellem 250 mio. kr. og 750 mio. kr., må omsætningen i den tilknyttede aktivitet maksimalt antage 6 mio. kr. årligt. Omsætningen i den tilknyttede aktivitet må maksimalt være 10 mio. kr., hvis den årlige omsætning i vandselskabet er mere end 750 mio. kr. Det må formodes, at der er tale om den samlede omsætning i et vandselskabs forskellige tilknyttede aktiviteter. Det er værd at notere sig, at beløbsgrænserne for den tilknyttede aktivitet kan blive fast-sat til højere beløb, når selskabet der udfører de tilknyttede aktiviteter, har private medejere med en fastsat andel. Dette er naturligvis udtryk for, at nationalpolitikerne ønsker at fremme samarbejdet mellem forsyningerne og den private vandsektor. Bestemmelsen om tilknyttede aktiviteter gælder, uanset om den tilknyttede aktivitet foregår i Danmark eller i udlandet. Det er også understreget i behandlingen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at det ikke er hensigten at fastsætte særlige regler for selskaber, der eksporterer deres ydelser til udlandet. Åbningsbalancer reguleringsmæssige og skattemæssige VSL s krav om, at der skal være en prisloftregulering for vandselskaberne, medfører behov for en reguleringsmæssig åbningsbalance for forsyningerne. De nærmere regler for denne opgørelse, her- 3

under for værdiansættelsen og aktivernes levetid, vil blive fastsat af Miljøministeren, se VSL 15 stk. 3. Derfor vil der med hjemmel i denne bestemmelse blive udstedt en bekendtgørelse om opgørelsen, og i forbindelse hermed vil der blive udarbejdet et bilag til bekendtgørelsen med et katalog over pris (standardpris) og levetid for alle relevante aktivtyper et såkaldt pris- og levetidskatalog. I forbindelse med værdiansættelsen af vandselskabernes aktiver bliver der talt om en dåbsgave, men betydningen heraf vil først blive endeligt klarlagt i forbindelse med selve arbejdet med bekendtgørelsen. Det er DANVA s håb, at kataloget også vil kunne blive anvendt i forbindelse med opgørelsen af de skattemæssige åbningsbalancer, som indførelsen af den generelle skatte-pligt nødvendiggør. Der er i bemærkningerne til Konsekvensloven anført, at den foreslåede skattepligt ikke forventes at føre til nogen umiddelbar provenuvirkning på grund af, at selskaberne vil have store afskrivninger umiddelbart efter skattepligtens indtræden som følge af åbningsbalancerne. Dette betyder efter DAN- VA s opfattelse, at fornuftige værdifastsættelser er bydende nødvendige i den skattemæssige åbningsbalance. I øvrigt er der også i bemærkningerne lagt op til en kategorisering af vandselskabernes aktiver. Mulighederne herfor drøftes i øjeblikket med SKAT. 2010 Prisloft I 2010 fastsætter de enkelte vandselskaber selv prisloftet efter en simpel model. Samtidig er der åbnet mulighed for, at vandselskaberne kan søge Forsyningssekretariatet om et tillæg til prisloftet i 2010. Det er politisk besluttet, at prisloftet i 2010 skal være gennemsnittet af taksterne i årene 2003-2005. Der vil ske en prisdiskontering og justering i forhold til ændringer i vandmængden. Efter tilladelse fra Forsyningssekretariatet kan vandselskaber indregne et investeringstillæg eller et driftstillæg i taksterne for 2010. Investeringstillæg er beregnet til vandselskaber, som har foretaget væsentlige investeringer i årene 2006-2009, der ikke er ind-regnet som straksafskrivninger i taksterne i årene 2006-2009, og hvor investeringerne er væsentligt over det niveau, der har ligget til grund ved takstfastsættelsen i årene 2003-2005. Driftstillægget er beregnet for de vandselskaber, som har haft en væsentlig underdækning i årene 2003-2005. Det er i lovbemærkningerne anført, at tillæggene er møntet på enkelte og ganske særlige tilfælde. Muligheden for at søge om investeringstillæg og driftstillæg kom først ind i VSL i maj 2009. Derfor er det endnu uafklaret, hvor store investeringer og hvor stor underdækning der skal være tale om, før disse er væsentlige og omfattet af begrebet særlige tilfælde. DANVA forventer at blive inddraget i disse vurderinger, da der i lovbemærkningerne er anført, at fastsættelsen sker i samarbejde med branchen. Prisloft fremadrettet I 2011 vil prisloftet blive beregnet med udgangspunkt i prisloftet for 2010. Der sker en prisdiskontering og korrektion for en række parametre, herunder den gennemsnitlige over-/underdækning i 2003-2005, afvikling af over-/underdækningssaldo, eventuelle miljø- og servicemål, afskrivninger inkl. finansieringstillæg (dåbsgave), investeringstillæg, nye finansieringsomkostninger, et generelt effektiviseringskrav og ændringer i vandmængden. 4

Fra 2012 forventes benchmarkingresultaterne at blive inddraget i prisloftsfastsættelsen. Der vil i fastsættelsen blive taget hensyn til omkostninger, som vandselskaberne ikke kan påvirke de kaldte 1:1-omkostninger. I forbindelse med prisloftsreguleringen er der fortsat en række forhold, som endnu afventer stillingtagen i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet. Således er eksempelvis omfanget af 1:1- omkostninger, diskonteringsfaktoren og de nærmere regler for investeringstillæg og dåbsgave endnu ikke fuldt klarlagte. Vandselskaber og Konsekvensloven Selvom denne artikel har sit fokus på VSL, vil enkelte emner fra Konsekvensloven (KSL) nogle steder også kaldet Samleloven blive omtalt. Samtlige ændringer i eksisterende love som følge af VSL s vedtagelse fremgår af Konsekvensloven. Med mindre andet er nævnt, kommer de her omtalte ændringer til at træde i kraft fra og med 01.01.2010. De dele af Konsekvensloven, der angår ændringer i eksisterende sektorlove for vandsektoren, omfatter ændringer i Miljøbeskyttelsesloven, Vandforsyningsloven, Betalingsloven (spildevand) og Stoploven. I dag er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter taksterne inden for vand- og kloakforsyning for alle kommunalt ejede forsyninger. Som konsekvens af Vandsektorloven kommer det til at fremgå af sektorlovene, at hovedreglen bliver, at vandselskaber uanset om de varetager vand- og/eller spildevandsforsyningsaktiviteter fastsætter taksterne med efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen, se KSL 2, nr. 8 og 3, nr. 11 og nr. 12. De almene vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af termen vandselskab, skal endvidere forsat have deres takster godkendt hos kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at ikke-almene vandforsyningsanlæg er undtaget fra hovedregelen. Ligeledes er små spildevandsanlæg undtaget fra hovedreglen dvs. spildevandsanlæg der ikke er omfattede af 2, stk. 1 i VSL. For så vidt angår vandforsyning vil godkendelse af anlægs- og driftsbidrag ligge hos kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det almene vandforsyningsanlæg er beliggende, se KSL 2, nr. 8. For spildevandsforsynings vedkommende vil godkendelse af vandafledningsbidraget skulle ske en gang årligt i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende, se KSL 3, nr. 17. Fremover vil det være således, at hel eller delvis overdragelse af et alment vandforsyningsanlæg hverken direkte eller indirekte må føre til højere priser, se KSL 2, nr. 6. Det samme vil gøre sig gældende inden for spildevandsområdet, se KSL 3, nr. 5. I tilfælde af et vandselskabs konkursbehandling eller betalingsstandsning vil Miljøministeren efter såvel Vandforsyningsloven som Betalingsloven kunne pålægge et andet vandselskab midlertidigt at overtage driften af det førstnævnte selskab, se KSL 2, nr. 4 og 3, nr. 20. Indtil nu har Miljøministeren kunnet pålægge et kommunalt alment vandforsyningsanlæg leveringspligt til bestemte områder. Fra 1. januar 2010 kan Miljøministeren give alle vandforsyningsanlæg omfattet af 2, stk. 1 i Vandsektorloven dette pålæg, se KSL 2, nr. 4). Det er altså nu størrelsesafgrænsning og ikke ejerforhold der er afgør, om et vandforsyningsanlæg kan få et sådant påbud. 5

På spildevandsområdet vil der blive etableret mulighed for, at en ejendom kan få tilladelse til at betale for at benytte et spildevandsforsyningsselskabs renseanlæg uden at betale for at benytte spildevandsforsyningsselskabets ledningsnet, se KSL 3, nr. 10. Spildevandsforsyningsselskabet vil kun kunne give tilladelsen under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til renseanlægget. Fremadrettet vil det ikke længere være kommunalbestyrelsen men spildevandsforsyningsselskabet, der efter Miljøbeskyttelsesloven administrerer og varetager eventuelle tømningsordninger, se KSL 1, nr. 1. Det vil dog stadig være kommunalbestyrelsen der bestemmer, hvorvidt der skal være en eller flere tømningsordninger, og hvilke dele af kommunen der skal være omfattede af tømningsordninger. Det kommer til at fremgå af Stoploven, at kommunalt ejede vandselskaber gerne må udøve tilknyttet virksomhed efter 18 i VSL, uden at dette udløser modregning i det kommunale bloktilskud, se KSL 5, nr. 2. Bemærk at denne bestemmelse allerede træder i kraft d. 1. juli 2009. Den nære fremtid VSL er en rammelov for organisatoriske og økonomiske forhold i vandsektoren. Det indebærer, at loven giver talrige bemyndigelser 26 gange til Miljøministeren til at fastsætte nærmere regler inden for forskellige områder. De mange regler kommer ikke på samme tidspunkt. Reglerne prioriteres efter, hvad der er mest presserende. DANVA s bedste bud på nuværende tidspunkt er, at følgende emner vil blive beskrevet i bekendtgørelser, der kommer i løbet af efteråret 2009: - Regler vedrørende dispensation fra prisloftet. - Regler om eventuel tildeling af et 2010-tillæg til et vandselskabs prisloft, når vandselskabet søger Forsyningssekretariatet herom. - Øvrige regler om prisloftet herunder beregningsmetode og hvilke økonomiske og andre oplysninger der skal lægges til grund. - Regler vedrørende omkostninger, der indgår i prisloftet, men fritages for effektivisering (også kaldet 1:1-omkostninger). - Regler om vandselskabernes reguleringsmæssige åbningsbalancer, herunder værdi-ansættelse af vandselskabernes aktiver og passiver. Reglerne vil bl.a. indebære udarbejdelsen af et pris- og levetidskatalog for forsyningernes aktiver. Det er tænkeligt, der kommer regler om andre emner til efteråret 2009 eksempelvis tilknyttede aktiviteter, servicefunktioner, den skattemæssige åbningsbalance og benchmarking. DANVA fortsætter naturligvis med at påvirke forholdene for vandselskaberne. I forbindelse med dette arbejde er der DANVA-fora, der bidrager til udarbejdelsen af et pris- og levetidskatalog, fastsættelsen af 1:1-omkostninger og regler om tilknyttede aktivitet. 6

Afslutning På trods af at graviditeten har været lang, og fødslen har trukket tænder ud på politikere, embedsmænd og interesseorganisationer, så ved alle, at der bliver meget opfølgningsarbejde for samtlige aktører i den kommende tid. El-sektoren reparerer i øvrigt fortsat på deres reform fra 2000. Det er oplagt, at tvillingerne Vandsektorloven og Konsekvensloven skal plejes, og at der er behov for diverse hjælpemidler som gå-vogn og støttehjul. I DANVA kan vi forudse, at der bliver behov for at følge udviklingen tæt. Foreningen foreslår således, at Folketinget og de relevante ministerier allerede nu afsætter ressourcer til at evaluere og beslutte hensigtsmæssige ændringer af lovgivningen inden for et halvt til ét år. Børn indvarsler en ny æra/fase i livet for forældrene. Vandsektorloven og Konsekvens-loven starter også en ny æra for størstedelen af den danske vandsektor. Det kan ikke andet end blive udfordrende og spændende. 03.06.2009 7