Udkast til Vejledning om separation og skilsmisse

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om separation og skilsmisse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvilke sager skal statsforvaltningen behandle 3. Sagsbehandlingen 3.1. Særligt om betydningen af en verserende sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær 4. Digital selvbetjening, international kompetence, dokumentation m.v. 4.1. Digital selvbetjening 4.2. International kompetence 4.3. Dokumentation m.v. 5. Betingelserne for separation og skilsmisse 5.1. Separation og skilsmisse ved enighed 5.2. Separation og skilsmisse ved uenighed 5.3. Skilsmisse 5.3.1. Skilsmisse efter separation 5.3.2. Skilsmisse på grundlag af utroskab 5.3.3. Skilsmisse på grundlag af 2 års faktisk adskillelse 5.3.4. Skilsmisse på grundlag af vold og seksuelle overgreb 5.3.5. Skilsmisse på grundlag af bigami 5.3.6. Skilsmisse på grundlag af børnebortførelse 5.4. Gebyr for anmodning om separation eller skilsmisse 5.5. Forældremyndighed 6. Vilkårene 7. Vilkårsforhandling 7.1. Indkaldelse til vilkårsforhandling 7.2. Afholdelse af vilkårsforhandling

7.3. Beslutning om ikke at afholde vilkårsforhandling 7.4. Gebyr for vilkårsforhandling 8. Mægling 8.1. Mægling hos en præst 8.2. Konfliktmægling 9. Sager, hvor der ikke skal afholdes vilkårsforhandling 9.1. Vilkårsforhandling er ikke tilvalgt 9.1.1. Betingelserne for at udstede bevilling til separation eller skilsmisse 9.2. Skilsmisse på grundlag af separation 9.2.1. Særligt om skilsmisse på grundlag af separation uden udtrykkeligt samtykke fra den anden ægtefælle 9.2.2. Fremgangsmåden ved skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke 9.3. Vilkårsforhandling, selvom der er enighed, og selvom ægtefællerne ikke har tilvalgt dette 10. Sagens afslutning 10.1. Bevilling til separation eller skilsmisse 10.1.1. Indholdet af separations- og skilsmissebevillinger 10.2. Statsforvaltningens afgørelse om at afslutte sagen 10.2.1. Enighed er ikke opnået 10.2.2. Betænkelighed ved at meddele bevilling 10.3. Ægtefællernes anmodning om afslutning af sagen 10.4. Andre forhold, der kan føre til, at sagen afsluttes 11. Indbringelse for retten 11.1. Vejledning til ægtefællerne 11.2. Frist for indbringelse 11.3. Hvordan indbringes sagen for retten 11.4. Hvad skal oplyses til retten, og hvad skal sendes med 12. Klage over statsforvaltningens afgørelser 13. Ægteskab mellem to personer af samme køn og registreret partnerskab 1. Indledning Vejledningen henvender sig primært til statsforvaltningen, men også til borgere og professionelle aktører. I vejledningen beskrives statsforvaltningens behandling af sager om separation og skilsmisse; hvilke former for dokumentation skal der evt. fremlægges, hvornår kan en sag om separation eller skilsmisse behandles i Danmark, hvad er betingelserne for at meddele bevilling til separation eller skilsmisse m.v.

Denne vejledning anvendes fra den 1. december 2014 og erstatter vejledning af 4. juni 2014 om separation og skilsmisse. Vejledningen er opdateret som følge af 6 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.). Denne lov medfører, at anmodninger om separation og skilsmisse skal indgives til statsforvaltningen ved digital selvbetjening. Læs mere herom i punkt 3 og 4.1. Loven finder alene anvendelse for anmodninger, der indgives til statsforvaltningen efter lovens ikrafttræden. Vejledningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2. Hvilke sager skal statsforvaltningen behandle Alle anmodninger om separation og skilsmisse skal indgives til statsforvaltningen. Det er således ikke muligt at anlægge retssag om separation eller skilsmisse direkte ved domstolene. Andre sager om ægteskab skal dog anlægges ved domstolene. Det drejer sig om følgende sager: Omstødelsessager efter ægteskabslovens 6 og 9, jf. 23, og efter 24. Sager om ændring af aftaler eller domme om bidragspligt, jf. ægteskabslovens 52 og 53, stk. 1. Sager om ændring af aftaler om bidragets størrelse, jf. ægteskabslovens 52. Sager om ændring af aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten og andre vilkår, herunder at aftalen erklæres uforbindende, jf. ægteskabslovens 58. Sager om ægteskabelig status, herunder om gyldigheden af et ægteskab samt om en separation er bortfaldet eller ej, jf. retsplejelovens 448, nr. 6 og 7. 3. Sagsbehandlingen Anmodning om separation eller skilsmisse indgives til statsforvaltningen. Anmodningen skal som udgangspunkt indgives ved digital selvbetjening, jf. neden for under punkt 4.1. Det fremgår af ægteskabslovens 58 d, stk. 5, at en anmodning om separation eller skilsmisse, der er indgivet ved digital selvbetjening, anses for at være kommet frem til statsforvaltningen, når den er tilgængelig for statsforvaltningen det vil sige fra det tidspunkt, hvor statsforvaltningen har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af anmodningen. Det er således uden betydning, om eller hvornår statsforvaltningen gør sig bekendt med indholdet af anmodningen. En digital anmodning om separation eller skilsmisse vil normalt være tilgængelig for statsforvaltningen på det tidspunkt, hvor statsforvaltningen kan behandle eller læse anmodningen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk via den digitale selvbetjeningsløsning. En anmodning, der først er tilgængelig efter kl. 24:00, anses normalt først for modtaget den dag, anmodningen er tilgængelig. En digital anmodning, der er tilgængelig i statsforvaltningens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en

medarbejder i statsforvaltningen og gør sig bekendt med anmodningen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en anmodning er kommet frem. Kan modtagelsestidspunktet for en digital anmodning om separation eller skilsmisse ikke fastlægges som følge af problemer med statsforvaltningens it-system eller andre lignende problemer, må anmodningen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor anmodningen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at en anmodning modtages på et senere tidspunkt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos statsforvaltningen. I visse situationer er en anmodning om separation eller skilsmisse undtaget fra kravet om digital selvbetjening, jf. neden for under punkt 4.1. I disse situationer er det vigtigt, at statsforvaltningen datostempler anmodningen korrekt på modtagelsesdagen. Uanset om anmodning om separation eller skilsmisse er indgivet via digital selvbetjening eller i undtagelsestilfælde på en blanket eller på anden måde, er det vigtigt, at modtagelsestidspunktet og modtagelsesdagen ved digitale anmodninger samt modtagelsesdagen ved ikke-digitale anmodninger kan konstateres, da dette har betydning for formuefællesskabets ophørsdag, jf. nedenfor under punkt 7.2. Hvis en ikke-digital anmodning modtages i statsforvaltningens åbningstid, må anmodningen anses for at være modtaget denne dag. Modtages den ikke-digitale anmodning efter ophør af åbningstiden, må anmodningen normalt anses som modtaget første hverdag derefter. Hvis ægtefællerne ikke ønsker vilkårsforhandling, og hvis betingelserne for separation eller skilsmisse i øvrigt er opfyldt, udfærdiger statsforvaltningen en bevilling. Hvis ægtefællerne er uenige om separation eller skilsmisse eller vilkårene herfor, eller hvis en eller begge ægtefæller anmoder om vilkårsforhandling, indkalder statsforvaltningen til vilkårsforhandling, se punkt 7.1. Hvis der under vilkårsforhandlingen opnås enighed, og betingelserne i øvrigt er opfyldt, udfærdiger statsforvaltningen en bevilling. Hvis der ikke opnås enighed under vilkårsforhandlingen, kan statsforvaltningen tilbyde konfliktmægling efter ægteskabslovens 41, hvis statsforvaltningen vurderer, at der herved kan opnås enighed, se punkt 8.2. Accepterer ægtefællerne konfliktmæglingstilbuddet, gennemføres dette hurtigst muligt. Herefter kan sagen f.eks. sluttes ved, at ægtefællerne er blevet enige, jf. ovenfor. Når sagen overgår til konfliktmægling, afsluttes sagen ikke, og der skal være en tilbagemelding fra mægleren, når mæglingen er afsluttet, således at statsforvaltningen kan tage stilling til, om sagen kan eller skal afsluttes. Hvis ægtefællerne ikke accepterer tilbuddet om konfliktmægling, træffer statsforvaltningen afgørelse om afslutning af sagen, se punkt 10.

3.1. Særligt om betydningen af en verserende sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær Hvis der hos statsforvaltningen allerede verserer en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, vil det være hensigtsmæssigt at behandle en sag om separation eller skilsmisse sammen med den allerede verserende sag. Der er således mulighed for at afholde et samlet vejledningsmøde, hvor vilkårsforhandlingen også indgår, hvis der ligeledes er uenighed om andre spørgsmål, herunder forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Dette er hensigtsmæssigt, idet der herved kan findes en samlet løsning på de rejste problemstillinger. Mødet med ægtefællerne tilrettelægges i så fald i overensstemmelse med denne vejledning og vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl og vejledning om samvær. 4. Digital selvbetjening, international kompetence, dokumentation m.v. 4.1. Digital selvbetjening En anmodning om separation eller skilsmisse skal indgives til statsforvaltningen ved anvendelse af digital selvbetjening via den digitale løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed, jf. ægteskabslovens 58 d, stk. 2. Er anmodningen ikke indgivet digitalt, afviser statsforvaltningen anmodningen. Foreligger der efter statsforvaltningens vurdering særlige forhold, er borgeren imidlertid fritaget for kravet om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, jf. lovens 58 d, stk. 3. Det er statsforvaltningen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på ægtefællens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom medarbejderen hos statsforvaltningen ud fra en helhedsvurdering af ægtefællen må bedømme, om ægtefællen vil kunne anmode digitalt efter modtagelse af hjælp hertil. Vurderingen heraf vil normalt kunne foretages ved statsforvaltningens umiddelbare kontakt med ægtefællen. Dette vil således som udgangspunkt kunne ske uden yderligere undersøgelser. Muligheden for at indgive en anmodning om separation eller skilsmisse på en anden måde end ved digital selvbetjening skal imødekomme ægtefæller med særlige behov. Der kan for eksempel være tale om en ægtefælle med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og demens. En ægtefælle med særlige behov kan for eksempel også være en ægtefælle, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte ægtefæller, ægtefæller med psykiske lidelser, hjemløse, ægtefæller med sprogvanskeligheder m.v. Der foreligger særlige forhold for disse ægtefæller, hvis hjælp eller medbetjening fra statsforvaltningen konkret vurderes ikke at være en egnet løsning til at muliggøre digital anmodning. I visse tilfælde vil statsforvaltningen umiddelbart kunne vurdere, at ægtefællen ikke vil kunne anmode digitalt, uden at statsforvaltningen først har forsøgt medbetjening. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de ægtefæller, der har særlige behov, der gør, at ægtefællen ikke kan anmode digitalt. Tilsvarende vil der også være ægtefæller fra de nævnte grupper, der kan anmode digitalt, eventuelt efter medhjælp, og derfor skal anmode digitalt.

Et eksempel på, hvor der kan foreligge særlige forhold, der gør, at ægtefællen ikke kan anmode digitalt, er, hvor en gangbesværet uden PC eller uden digitale kundskaber henvender sig telefonisk til statsforvaltningen for at blive undtaget fra at anmode om separation eller skilsmisse digitalt. Et andet eksempel kunne være en 80-årig borger, der vil anmode om separation eller skilsmisse, men som aldrig har stiftet bekendtskab med it, og som ikke ser sig i stand til at erhverve sig NemID. Særlige forhold vil eksempelvis foreligge, hvor en socialt udsat ægtefælle ikke selv kan anmode digitalt, og det ikke giver mening at forlange, at ægtefællen henvender sig eksempelvis på borgerservice eller biblioteket for at få hjælp til digital anmodning. Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor en ægtefælle er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor ægtefællen ikke kan anmode digitalt. Der vil være situationer, hvor det er de sociale myndigheder, sagsbehandlere eller andre, der, som tilfældet er i dag, sørger for, at ægtefællen alligevel får anmodet på anden vis eksempelvis telefonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt i et fysisk dokument. Også hvor der er tale om en ægtefælle med store sprogvanskeligheder, herunder en ægtefælle, der ikke behersker dansk eller andet sprog, der anvendes i selvbetjeningsløsningen, eller svær ordblindhed, kan statsforvaltningen i det enkelte tilfælde vurdere, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden kommunikationskanal end den digitale er bedst egnet. En sag om separation eller skilsmisse kan behandles i Danmark, selvom den, der indgiver anmodningen, er udenlandsk statsborger med bopæl i udlandet. Udenlandske statsborgere med bopæl i udlandet kan ikke få NemID. Det må derfor anses som et særligt forhold, at den pågældende ægtefælle ikke kan få NemID og derfor ikke kan anvende den digitale løsning. Forudsætningerne for at få offentlig digital signatur (eksempelvis NemID) er, at borgeren er over 15 år, at borgeren har et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimere sig fyldestgørende. For så vidt angår en ægtefælle, der ikke er registret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder en hjemløs eller en ægtefælle bosat i udlandet, stilles der særlige identifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse af NemID. En sådan ægtefælle vil derfor som udgangspunkt ikke kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning og skal, hvor det er relevant, betjenes på anden vis. Hvis ægtefællen alligevel har fået anskaffet sig NemID, eksempelvis ved personligt fremmøde i borgerservice eller via en dansk ambassade i udlandet, vil ægtefællen skulle anmode digitalt. Der er også andre grupper, der ikke kan få NemID, da dette f.eks. kræver, at den pågældende er oprettet i CPR. På Færøerne anvender man ikke CPR. Hvor der foreligger særlige forhold, er det statsforvaltningen, der beslutter på hvilken måde, anmodningen i givet fald skal indgives. Statsforvaltningen vil således frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse af anmodning om separation og skilsmisse, når anmodningen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og herunder kræve at anmodningen skal være skriftlig. Statsforvaltningen vil ved anvisning af alternativ kommunikationskanal skulle tage hensyn til den enkelte ægtefælles vanskeligheder, herunder årsagen til at ægtefællen ikke kan anmode digitalt.

Afhængig af omstændighederne kan det f.eks. være nødvendigt at modtage en anmodning telefonisk eller ved personlig betjening. Kravet om, at anmodningen skal indgives digitalt, medfører ikke, at eventuelle bilag til anmodningen også kan indgives digitalt. Det fremgår af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, og hvilke dokumenter der skal fremlægges i original. Udover særlige forhold hos ægtefællen kan der også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved anmodningen eller statsforvaltningens forhold gør, at der ikke kan anmodes om separation eller skilsmisse ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at statsforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil statsforvaltningen eksempelvis kunne anvise ægtefællen en anden måde at anmode på, hvis statsforvaltningens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage anmodningen ikke-digitalt, jf. ægteskabslovens 58 d, stk. 4. I relation til tidspunktet for modtagelsen af en digital anmodning henvises der til punkt 3 ovenfor. Statsforvaltningens afgørelse om at afvise en anmodning, fordi den ikke er indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning, kan påklages til Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Læs mere om klageadgang neden for i punkt 12. Der er udarbejdet blanketter til anmodning om separation og skilsmisse til brug for de tilfælde, hvor en borger er undtaget fra kravet om digital selvbetjening. Der er dog ikke i disse situationer blankettvang for ægtefællerne heller ikke i sager, hvor ægtefællerne ikke ønsker at komme til vilkårsforhandling. For at sikre en ensartet behandling af disse sager skal statsforvaltningen dog benytte blanketterne. 4.2. International kompetence Statsforvaltningens internationale kompetence i sager om separation og skilsmisse fremgår af ægteskabslovens 43 a. Statsforvaltningen kan efter denne bestemmelse behandle en anmodning om separation eller skilsmisse, hvis betingelserne i retsplejelovens 448 c, stk. 1, 2 og 4, er opfyldt. Det fremgår af retsplejelovens 448 c, stk. 1, at en sag om ægteskab kan behandles her i riget, hvis 1) sagsøgte har bopæl her, 2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her, 3) sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl, 4) begge ægtefæller er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig indbringelse for dansk domstol, eller 5) skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste fem år. 448 c, stk. 2, indeholder en bestemmelse om international kompetence, som kun finder anvendelse på ægteskaber mellem to personer af samme køn. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Endvidere kan sag om ægteskab mellem to personer af samme køn behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her, og ingen af ægtefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der svarer til den danske. I 5, stk. 3, i lov om registreret partnerskab er der en tilsvarende bestemmelse om international kompetence, som kun finder anvendelse ved opløsning af et registreret partnerskab. Lov om registreret partnerskab er ophævet fra den 15. juni 2012, men finder fortsat anvendelse på partnerskaber, som er registreret før denne dato. Dette medfører, at 5, stk. 3, fortsat finder anvendelse ved ansøgninger om separation eller skilsmisse for registrerede partnere. Efter retsplejelovens 448 c, stk. 4, kan kompetencereglerne i stk. 1 og 2, fraviges ved overenskomst med fremmed stat. Dette er sket ved Den Nordiske Ægteskabskonvention, der dog kun gælder for ægteskab mellem to personer af forskelligt køn. Henvisningen til retsplejelovens 448 c, stk. 4, medfører således, at statsforvaltningens internationale kompetence ligeledes er reguleret af denne overenskomst. Det er forholdene på tidspunktet for statsforvaltningens modtagelse af sagen, der er afgørende for statsforvaltningens internationale kompetence. Den omstændighed, at forholdene ændres under statsforvaltningens behandling af sagen, f.eks. at en af ægtefællerne flytter fra Danmark, medfører således ikke, at danske myndigheder mister kompetencen til at behandle sagen, hvis det ikke lykkes at opnå enighed mellem ægtefællerne, og statsforvaltningen derfor efter anmodning fra en af ægtefællerne indbringer sagen for retten. Der henvises i øvrigt til vejledning om international kompetence i sager om separation og skilsmisse. 4.3. Dokumentation m.v. Som udgangspunkt skal der ved behandlingen af en anmodning om separation eller skilsmisse alene fremlægges følgende dokumentation: Vielsesattest eller anden dokumentation for ægteskabet, hvis det er indgået i udlandet. Den originale separationsbevilling eller separationsdom, hvis der anmodes om skilsmisse på baggrund af separation. Evt. erklæring fra parterne om utroskab. En evt. aftale om bidragspligt. Er der konkret behov for det, kan statsforvaltningen anmode ægtefællerne om yderligere dokumentation m.v. Hvis et udenlandsk ægteskab er registreret i CPR, er det dog ikke nødvendigt at fremlægge en vielsesattest eller anden dokumentation for ægteskabet. Statsforvaltningen kan umiddelbart lægge denne oplysning til grund for behandlingen af ansøgningen om separation eller skilsmisse. Er statsforvaltningen i tvivl om de registrerede oplysninger om ægteskabet i CPR, kan statsforvaltningen bede om, at vielsesattesten fremlægges. Er et udenlandsk ægteskab derimod ikke registreret i CPR, skal statsforvaltningen, når vielsesattesten eller anden dokumentation for ægteskabet er modtaget, tage stilling til, om ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. Der henvises til kapitel 9 i vejledning om behandling af

ægteskabssager og til vejledning om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet. Vurderer statsforvaltningen, at ægteskabet kan anerkendes, kan der udfærdiges en bevilling, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Hvis det i forbindelse med anerkendelsen af et udenlandsk ægteskab efter dansk ret viser sig, at det ikke er muligt at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation for ægteskabet, jf. retningslinjerne i de nævnte vejledninger, kan statsforvaltningen som udgangspunkt ikke udfærdige en bevilling til separation eller skilsmisse, da det vil være betænkeligt efter ægteskabslovens 43, stk. 1, og statsforvaltningen må afslutte sagen, som beskrevet under punkt 10. Der kan dog undtagelsesvist udfærdiges en bevilling, hvis det efter en samlet vurdering af samtlige foreliggende oplysninger findes ubetænkeligt at lægge til grund, at parterne har indgået ægteskab med hinanden. Indsender ægtefællerne ikke den originale danske separationsbevilling, udfærdiger statsforvaltningen en bekræftet genpart af separationsbevillingen. 5. Betingelserne for separation og skilsmisse 5.1. Separation og skilsmisse ved enighed Ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige om det. Ægtefæller, der er enige om at blive skilt, kan således søge om direkte skilsmisse uden en forudgående separation, men kan også hvis de ønsker en tænkepause vælge først at blive separeret og så senere søge om skilsmisse. Er ægtefællerne separeret, og er de enige om, at de skal skilles, er det ikke nødvendigt at vente 6 måneder, jf. punkt 5.2. Ægtefællerne kan således f.eks. allerede efter 2 måneders separation anmode om skilsmisse. 5.2. Separation og skilsmisse ved uenighed En ægtefælle har ret til separation og ret til skilsmisse efter 6 måneders separation. 5.3. Skilsmisse 5.3.1. Skilsmisse efter separation En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation. En ægtefælle, der ønsker skilsmisse efter en forudgående separation, kan, uanset at den anden ægtefælle ikke er enig heri, således blive skilt efter 6 måneders separation. Ægtefæller, der er separerede og senere bliver enige om skilsmisse, har ret til skilsmisse, også selvom separationsperioden på 6 måneder ikke er udløbet, jf. punkt 5.1. Dette gælder, uanset om ægtefællerne er separerede på baggrund af enighed eller uenighed. Hvis samlivet efter separationen er fortsat eller genoptaget, bortfalder separationen som udgangspunkt. Hvis dette er tilfældet, kan der ikke meddeles skilsmisse på grundlag af separationen. Der kan derimod meddeles separation på ny. Hvis ægtefællerne er enige herom, eller hvis der foreligger en grund til direkte skilsmisse, kan der også meddeles skilsmisse. Hvis der er tvivl om, hvorvidt samlivet efter separationen har været fortsat eller genoptaget, skal statsforvaltningen afslå at meddele skilsmisse og afslutte sagen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis det af CPR fremgår, at ægtefællerne har haft fælles bopæl siden separationen eller i en afgrænset periode efter separationen, og ægtefællerne ikke kan

sandsynliggøre, at de trods den fælles adresse ikke har fortsat eller genoptaget samlivet ud over en kortere periode. Det kan også være tilfældet, hvis statsforvaltningen på anden måde er blevet bekendt med, at samlivet efter separationen har været fortsat eller genoptaget, selvom ægtefællerne oplyser, at dette ikke er tilfældet. Hvis statsforvaltningen afslår at meddele skilsmisse og derved afslutter sagen, skal ægtefællerne vejledes om muligheden for at få sagen indbragt for retten, jf. lovens 43, stk. 1, 1. pkt. Det bemærkes, at statsforvaltningens afgørelse herom ikke kan indbringes for Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, jf. lovens 58 a, stk. 1. Ægtefællerne har i øvrigt mulighed for at indbringe spørgsmålet om, hvorvidt separationen består eller er bortfaldet, selvstændigt for retten, jf. retsplejelovens 448, nr. 6. 5.3.2. Skilsmisse på grundlag af utroskab En ægtefælle har ret til skilsmisse, hvis den anden ægtefælle har været utro, jf. ægteskabslovens 33. Dette gælder dog kun, hvis ægtefællen indgiver anmodning om skilsmisse inden 6 måneder efter, at ægtefællen har fået kendskab hertil, og inden 2 år efter at den anden ægtefælle har været utro. Der kan ikke meddeles skilsmisse på grundlag af utroskab, der er begået i en separationsperiode. Endvidere kan der ikke meddeles skilsmisse på grundlag af utroskab, hvis ægtefællen har tilgivet den anden ægtefælle eller på anden måde har frafaldet retten til skilsmisse. Det er kun den ikke-utro ægtefælle, der har ret til skilsmisse på grundlag af den anden ægtefælles utroskab. Den utro ægtefælle kan således ikke gennemtvinge en skilsmisse på grundlag af egen utroskab. Dette er dog ikke til hinder for, at en utro ægtefælle anmoder om skilsmisse på grundlag af utroskab den anden ægtefælle skal dog tiltræde anmodningen og være enig i, at der meddeles skilsmisse på grundlag af utroskab. Ægtefællerne skal afgive en fælles erklæring om, at den ene part har været utro. Erklæringen kan afgives på ansøgningsblanketten. 5.3.3. Skilsmisse på grundlag af 2 års faktisk adskillelse Hvis ægtefællerne har levet adskilt de seneste 2 år på grund af uoverensstemmelser, har hver af ægtefællerne ret til skilsmisse, jf. ægteskabslovens 32. Det vil normalt fremgå af CPR, om ægtefællerne har levet adskilt i de seneste 2 år. Er dette ikke tilfældet, må statsforvaltningen vurdere, om ægtefællernes forklaring herom kan lægges til grund. Derudover bør ægtefællerne afgive en erklæring om, at adskillelsen skyldes uoverensstemmelser. Dette vil normalt fremgå af ansøgningen.

5.3.4. Skilsmisse på grundlag af vold og seksuelle overgreb En ægtefælle har ret til skilsmisse, hvis den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold eller har udøvet seksuelt overgreb mod ægtefællen, mod ægtefællernes børn, mod ægtefællens eller ægtefællernes børns nærmeste pårørende, som ægtefællen eller ægtefællernes børn er knyttet til, eller mod andre børn, jf. ægteskabslovens 34, stk. 1. Der er dog kun ret til skilsmisse, hvis ægtefællen indgiver anmodning herom inden 1 år efter, at ægtefællen har fået kendskab til volden eller det seksuelle overgreb, og inden 3 år efter volden eller det seksuelle overgreb er begået, jf. lovens 34, stk. 2. Efter praksis er det ikke et krav, at den ægtefælle, der har udøvet forholdet, er idømt straf herfor. Ved vurderingen af en sag om skilsmisse på grund af vold eller seksuelt overgreb, skal statsforvaltningen dog af sig selv påse, at forholdet er dokumenteret normalt i form af en straffedom eller i mangel heraf eventuelle politirapporter sammen med den pågældende ægtefælles erkendelse af forholdet eller eventuelt kun en forklaring fra begge ægtefæller, normalt suppleret med en lægeerklæring. 5.3.5. Skilsmisse på grundlag af bigami En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab, og det første ægteskab fortsat består, jf. ægteskabslovens 35. Statsforvaltningen skal af sig selv påse, at der foreligger dokumentation for, at betingelserne efter bestemmelsen er opfyldt. Dette kan f.eks. dokumenteres ved en straffedom for bigami eller en dom om omstødelse af det nye ægteskab. Det kan evt. også dokumenteres ved at fremlægge vielsesattester for begge ægteskaber suppleret af parternes forklaring. 5.3.6. Skilsmisse på grundlag af børnebortførelse En ægtefælle har ret til skilsmisse, hvis den anden ægtefælle ulovligt har ført ægtefællens barn ud af landet, eller hvis den anden ægtefælle ulovligt tilbageholder barnet i udlandet, jf. ægteskabslovens 36. Dette gælder dog kun, hvis ægtefællen indgiver anmodning herom, mens barnet på grund af den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse opholder sig i udlandet, eller senest 1 år efter at barnet er bragt tilbage. Statsforvaltningen skal af sig selv påse, at der foreligger dokumentation for, at betingelserne efter bestemmelsen er opfyldt. Dette kan f.eks. dokumenteres ved en dom, kendelse eller lignende om tilbagegivelse af barnet. 5.4. Gebyr for anmodning om separation eller skilsmisse Ved indgivelse af anmodning om separation eller skilsmisse betales 900 kr. Dette gælder, uanset om ægtefællerne er enige eller uenige. Gebyret betales ved indgivelse af anmodningen om separation eller skilsmisse. Hvis gebyret ikke betales samtidig med indgivelse af anmodningen, kan statsforvaltningen afvise anmodningen. Hvis der er indgivet en anmodning om separation eller skilsmisse, og ægtefællerne under statsforvaltningens behandling af sagen ønsker at ændre deres ansøgning til enten skilsmisse eller separation, skal der ikke betales et yderligere gebyr.

Hvis den ene eller begge ægtefæller tilbagekalder anmodningen om separation eller skilsmisse og senere søger om separation eller skilsmisse på ny, betales et nyt gebyr. 5.5. Forældremyndighed Statsforvaltningen skal som udgangspunkt altid udlevere dokumentation for fælles forældremyndighed Erklæring om fortsat fælles forældremyndighed efter separation eller skilsmisse når den fælles forældremyndighed fortsætter efter separation og skilsmisse. Dette gælder også, uanset om der har været afholdt vilkårsforhandling eller ej. Statsforvaltningen kan i den forbindelse lægge oplysningerne i CPR om forældreskabet til grund, hvis barnet er født i Danmark. Er barnet født i udlandet, skal der fremlægges dokumentation for forældreskabet i form af barnets fødsels-, navne-, dåbsattester el. lign. Hvis der er usikkerhed om forældreskabet til et barn, må statsforvaltningen dog ikke udlevere dokumentation for fælles forældremyndighed. Statsforvaltningen må kun udlevere Erklæring om fortsat fælles forældremyndighed efter separation eller skilsmisse i forbindelse med udstedelse af separations- eller skilsmissebevillingen. Hvis forældrene under vilkårsforhandlingen eller under et andet møde i statsforvaltningen indgår aftale om, at den fælles forældremyndighed skal ophæves og tillægges den ene af forældrene alene, er det ikke tilstrækkeligt, at aftalen herom medtages i vilkårsforhandlingsprotokollen (mødenotatet). Blanketten til anmeldelse af en aftale om ophævelse af den fælles forældremyndighed skal anvendes. Der henvises i øvrigt til vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl. 6. Vilkårene Statsforvaltningen kan meddele separation eller skilsmisse, hvis ægtefællerne er enige herom og er enige om følgende vilkår for separationen eller skilsmissen: Hvorvidt den ene ægtefælle skal have bidragspligt over for den anden ægtefælle. Hvem der skal fortsætte lejemålet, hvis ægtefællerne bor i en lejelejlighed eller andelslejlighed. Et evt. afkald på bevarelse af retten til overlevelsesrente skal ikke noteres i bevillingen. Selvom dette således ikke skal noteres i bevillingen, har statsforvaltningen dog pligt til at vejlede ægtefællerne om rettighederne efter ægtefællepensionsloven og om, at ægtefællerne skal sikre deres rettigheder efter loven ved at foretage anmeldelse til pensionsinstituttet. Ægtefællerne skal endvidere vejledes om pensionsrettighedernes stilling på ægtefælleskiftet. Dette er omtalt i vejledning om behandlingen af pensionsrettigheder ved dødsfald, separation og skilsmisse. Den nævnte vejlednings punkt 4.1 om skæringstidspunktet for ophør af formuefællesskabet er ikke længere gældende. Se mere om skæringstidspunkt i dag kaldet formuefællesskabets ophørsdag under punkt 7.2. Ved lov om ægtefælleskifte m.v. (lov nr. 594 af 14. juni 2011) er ægteskabslovens 56 ophævet fra den 1. marts 2012. Vilkåret om, hvorvidt den ene ægtefælle, hvis ægtefællerne har haft særeje eller rettigheder efter 15, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, skal yde et beløb til den anden

ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe, er således bortfaldet fra samme dato. Er anmodningen om separation eller skilsmisse indgivet til statsforvaltningen før den 1. marts 2012, anvendes dog de hidtil gældende regler. Det vil sige, at ægteskabslovens 56 fortsat finder anvendelse i sager, hvor anmodningen om separation eller skilsmisse er indgivet før denne dato. 7. Vilkårsforhandling Efter modtagelsen af en anmodning om separation eller skilsmisse skal statsforvaltningen indkalde ægtefællerne til vilkårsforhandling, hvis ægtefællerne er uenige om separation eller skilsmisse eller vilkårene herfor, eller når en af ægtefællerne eller begge anmoder om vilkårsforhandling. Det er således muligt for enige ægtefæller at komme til vilkårsforhandling, hvis de aktivt vælger denne mulighed til. Herudover kan statsforvaltningen indkalde til vilkårsforhandling, når særlige omstændigheder taler for det. Hvis ægtefællerne er uenige, skal statsforvaltningen forsøge at opnå forligsmæssige løsninger, bl.a. gennem vejledning eller mægling i statsforvaltningen. Selv for ægtefæller, der til at begynde med forekommer meget uenige, vil forlig eller en mere positiv holdning til at tage imod mæglingstilbud formentlig kunne nås ved information og vejledning. Ægtefællerne skal derfor som udgangspunkt møde i statsforvaltningen, selv om de på forhånd mener at være uløseligt uenige, hvorved de kan vejledes om retsgrundlaget og om konfliktløsningsmulighederne. Når der skal afholdes vilkårsforhandling er formålet med denne således at kontrollere, om de materielle betingelser for separationen eller skilsmissen er opfyldt, og at afklare om der er eller kan blive enighed om vilkårene for separationen eller skilsmissen. Ægtefællerne skal endvidere informeres og vejledes om rækkevidden af vilkårene, om muligheden for mægling, jf. ægteskabslovens 41, samt om andre spørgsmål af betydning for separation eller skilsmisse, jf. punkt 7.2. Hvis det i forbindelse med indgivelsen af en anmodning om separation eller skilsmisse konstateres, at der ligeledes er uenighed om andre spørgsmål, herunder forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, indkaldes ægtefællerne til et møde, hvor alle spørgsmål drøftes, således at der så vidt muligt kan findes en samlet løsning på de rejste problemstillinger. 7.1. Indkaldelse til vilkårsforhandling Efter modtagelsen af en anmodning om separation eller skilsmisse, og hvis vilkårsforhandling skal afholdes pga. uenighed, fordi ægtefællerne ønsker det, eller fordi statsforvaltningen finder, at særlige omstændigheder taler for det, indkaldes ægtefællerne hurtigst muligt og inden 14 dage til vilkårsforhandling, der så vidt muligt skal afholdes senest 14 dage efter indkaldelsen. Indkaldelsen skal som udgangspunkt indeholde oplysninger om følgende punkter: 1) Tid og sted for vilkårsforhandling. 2) Mødets forventede varighed. 3) Hvem der skal kontaktes ved evt. afbud. 4) Oplysning om, hvorvidt begge ægtefæller er indkaldt til mødet. 5) Muligheden for tolkebistand.

6) Hvilken dokumentation ægtefællerne skal medbringe. 7) Der skal vejledes om 4 i bekendtgørelse om separation og skilsmisse (kravet om personligt og samtidigt møde samt om muligheden for at fravige dette krav). Denne vejledning kan gives ved i indkaldelsen til vilkårsforhandling at citere bekendtgørelsens 4. Er en ægtefælle umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, skal værgen tilsiges til vilkårsforhandlingen for at tage stilling til vilkår, der er omfattet af værgemålet. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis værgen i fornødent omfang skriftligt har tiltrådt vilkårene for separationen eller skilsmissen. Der vil i helt særlige tilfælde kunne holdes separate møder med ægtefællerne. Det gælder f.eks., hvis en ægtefælle har været voldelig over for den anden. Det kan også i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt med separate møder som led i forligsbestræbelser. Hvis en ægtefælle har ophold i udlandet, foretages vilkårsforhandling af den danske repræsentation på det sted, hvor ægtefællen opholder sig eller kan give møde, medmindre ægtefællen er indforstået med at møde til vilkårsforhandling i statsforvaltningen. Se hertil cirkulæreskrivelse af 27. juni 2005 om statsamternes (nu statsforvaltningens) mulighed for at få assistance i familieretlige sager fra danske ambassader og andre repræsentationer. Se endvidere punkt 4.2. om international kompetence. 7.2. Afholdelse af vilkårsforhandlinger Under vilkårsforhandlingen skal statsforvaltningen i nødvendigt omfang vejlede ægtefællerne om nedennævnte forhold. Vejledningen bør målrettes de konkrete problemstillinger, som ægtefællerne rejser i forbindelse med separation eller skilsmisse. Forældremyndighed og barnets bopæl, herunder fortsat fælles forældremyndighed efter separation og skilsmisse samt mulighederne for ændring af forældremyndighed. Samvær, herunder anden kontakt end samvær og retten til orientering om barnet. Børnebidrag og ægtefællebidrag. Formuefællesskabets ophør, herunder om ophørsdagen. Bortfald af arveret. Aftrapning og bortfald af ægtefællebidrag. Reglerne om ægtefællepension og pensionsrettighedernes behandling på ægtefælleskiftet. Er omtalt i vejledning af 14. december 2006 om behandlingen af pensionsrettigheder ved dødsfald, separation og skilsmisse. Bevilling til separation eller skilsmisse kan ikke med sikkerhed forventes anerkendt i udlandet uden for de nordiske lande. Mulighederne for ændring af vilkår, jf. ægteskabslovens 52, 53 og 58. Virkningerne af fortsættelse eller genoptagelse af samlivet efter separation. I forbindelse med vejledning om formuefællesskabets ophør skal statsforvaltningen vejlede ægtefællerne om, at de ikke kun skal indgå aftale om deling af deres indbo m.v., men også om deling af de øvrige formueaktiver i fællesboet. Hvis ægtefællerne ønsker det, noteres sådanne aftaler i vilkårsprotokollen eller lægges på sagen. Er ægtefællerne uenige om bodelingen, orienteres de om muligheden for at indbringe sagen for skifteretten.

Ved lov om ægtefælleskifte m.v. (lov nr. 594 af 14. juni 2011) er reglerne om tidspunktet for ophør af ægtefællernes formuefællesskab ændret sådan, at formuefællesskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen. Ægtefællerne kan dog aftale en anden ophørsdag. Hvis der er ganske særlige praktiske forhold, kan skifteretten efter indstilling fra bobehandleren bestemme en anden ophørsdag. Statsforvaltningen skal vejlede ægtefællerne om disse regler. Det er således vigtigt, at datoen og eventuelt tidspunktet for statsforvaltningens modtagelse af en anmodning om separation eller skilsmisse kan konstateres. Læs mere herom oven for i punkt 3.1. Hvis der under vilkårsforhandlingen opnås enighed mellem ægtefællerne, og betingelserne i øvrigt er opfyldt, meddeler statsforvaltningen separation eller skilsmisse, jf. punkt 9.1.1. Hvis ægtefællerne under vilkårsforhandlingen i statsforvaltningen ikke kan opnå enighed om separation eller skilsmisse og om vilkårene herfor, skal statsforvaltningen orientere om muligheden for mægling, jf. lovens 41. Der henvises til punkt 8.2. Statsforvaltningen udfærdiger vilkårsforhandlingsprotokol i forbindelse med vilkårsforhandlingen. Protokollen underskrives af ægtefællerne og af den, der har foretaget vilkårsforhandlingen. Hvis værgens tiltrædelse af vilkår fremgår af protokollen, underskrives den også af værgen. 7.3. Beslutning om ikke at afholde vilkårsforhandling Hvis der efter ægteskabslovens 38, stk. 1, nr. 2, skal afholdes vilkårsforhandling, kan statsforvaltningen i særlige tilfælde bestemme, at der alligevel ikke skal afholdes vilkårsforhandling, jf. lovens 38, stk. 2. Bestemmelsen skal administreres restriktivt og er f.eks. tænkt anvendt i situationer, hvor en ægtefælle bor i udlandet, og hverken kan eller vil afholde udgifterne ved at rejse til Danmark for at deltage i vilkårsforhandling, en ægtefælle har behov for en dom om separation eller skilsmisse, der kan anerkendes i et land, hvor det kan være vanskeligt at få anerkendt en administrativ separationseller skilsmissebevilling, eller der for nylig i forbindelse med en tidligere anmodning om separation eller skilsmisse har været forgæves forligsbestræbelser. Hvis statsforvaltningen efter denne bestemmelse beslutter, at der ikke skal afholdes vilkårsforhandling, skal der ikke i denne situation betales gebyr for vilkårsforhandling. Se også punkt 10.4. 7.4. Gebyr for vilkårsforhandling Hvis der skal afholdes vilkårsforhandling, jf. ægteskabslovens 38, stk. 1, nr. 1 og 2, skal der indbetales et gebyr på 1.000 kr. Ved tilvalg af vilkårsforhandling skal gebyret betales ved anmodningen om, at der afholdes vilkårsforhandling. Statsforvaltningen skal ikke indkalde ægtefællerne til vilkårsforhandling, før gebyret er betalt. I uenighedssager skal der normalt afholdes vilkårsforhandling, og der skal betales et gebyr herfor. Betales gebyret ikke, skal statsforvaltningen ikke indkalde ægtefællerne til vilkårsforhandling. I så fald kan statsforvaltningen afslå ansøgningen om separation eller skilsmisse med henvisning til, at det er en betingelse for en bevilling, at der afholdes vilkårsforhandling, og at dette ikke er muligt, da

der ikke er betalt gebyr herfor. Dette afslag vil ikke være en afslutning af sagen efter 43 i ægteskabsloven og kan således ikke indbringes for retten. I stedet vil afgørelsen kunne påklages til Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Hvis statsforvaltningen beslutter, at der skal afholdes vilkårsforhandling efter ægteskabslovens 38, stk. 1, nr. 3, skal der ikke betales gebyr for vilkårsforhandlingen. 8. Mægling Der er i ægteskabsloven to former for mægling: 1) Mægling hos en præst, jf. 40. 2) Konfliktmægling ved uenighed om vilkårene for separation og skilsmisse, jf. 41. 8.1. Mægling hos en præst Hvis ægtefællerne ønsker det, kan de i anmodningen om separation eller skilsmisse anmode om mægling hos en præst. Skal der foretages mægling mellem ægtefællerne hos en præst efter ægteskabslovens 40, udsættes sagen, indtil mæglingen er gennemført. 8.2. Konfliktmægling Statsforvaltningen kan tilbyde konfliktmægling ved uenighed om vilkårene for separationen eller skilsmissen, jf. ægteskabslovens 41. Konfliktmæglingen varetages af sagsbehandlerne i statsforvaltningen og psykologer eller andre sagkyndige. Mæglingen kan evt. også varetages af tilknyttede advokatmæglere. I konfliktmæglingen deltager normalt to mæglere, men det kan også besluttes, at mæglingen gennemføres af én mægler. Dette kræver, at mægleren har stor rutine, og at sagen er egnet til en sådan mægling. I meget konfliktfyldte sager bør der som udgangspunkt mægles af to, idet disse sager ofte er meget krævende for mægler, hvorfor det giver god mening at have en co-mægler, som kan bringe nye spørgsmål og vinkler på mæglingen. Statsforvaltningen tilrettelægger selv, i hvilken form konfliktmæglingen skal gennemføres. Egentlige bodelingsspørgsmål er ikke omfattet af statsforvaltningens tilbud om konfliktmægling. Angår ægtefællernes uenighed alene bodelingsspørgsmål, vil statsforvaltningen kunne henvise ægtefællerne til privat mægling. Accepterer ægtefællerne tilbuddet om konfliktmægling, gennemføres dette hurtigst muligt. Herefter kan sagen f.eks. sluttes ved, at ægtefællerne er blevet enige. Når sagen overgår til konfliktmægling, afsluttes sagen ikke, og der skal være en tilbagemelding fra mægleren, når mæglingen er afsluttet, således at statsforvaltningen kan tage stilling til, om sagen kan eller skal afsluttes.

Hvis ægtefællerne ikke accepterer tilbuddet om konfliktmægling, træffer statsforvaltningen afgørelse om afslutning af sagen. 9. Sager, hvor der ikke skal afholdes vilkårsforhandling Statsforvaltningen kan meddele separation eller skilsmisse uden vilkårsforhandling, hvis betingelserne for at give separation eller skilsmisse efter ægteskabslovens 29, 30 og 32-36 er til stede, og hvis ingen af ægtefællerne anmoder om vilkårsforhandling, jf. lovens 38, stk. 1, nr. 1. Statsforvaltningen kan dog uanset bestemmelserne i lovens 38, stk. 1, nr. 1 og 2, bestemme, at vilkårsforhandling skal afholdes, hvis særlige omstændigheder taler for det. Der henvises til punkt 9.3. 9.1. Vilkårsforhandling er ikke tilvalgt Hvis ægtefællerne ikke anmoder om vilkårsforhandling efter ægteskabslovens 38, stk. 1, nr. 1, er det en forudsætning, at det af anmodningen til statsforvaltningen fremgår, at ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse efter lovens 29, 30 og 32-36 og om vilkårene herfor. Anmodningen skal være modtaget af statsforvaltningen senest to måneder efter, at den første af ægtefællerne har underskrevet den. Dette fremgår af 2 i bekendtgørelse om separation og skilsmisse. Ægtefællerne skal skriftligt meddele statsforvaltningen de oplysninger om vilkårene for separation eller skilsmisse, der fremgår af anmodningsblanketten. Oplysningerne skal bekræftes ved personlig underskrift, herunder evt. ved elektronisk signatur (NemID). 9.1.1. Betingelserne for at udstede bevilling til separation eller skilsmisse Statsforvaltningen skal påse, at de materielle betingelser for at meddele separation eller skilsmisse er opfyldt, og at ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse og om vilkårene herfor. Statsforvaltningen skal endvidere være opmærksom på, om vilkårene er urimelige over for en af ægtefællerne. I så fald skal ægtefællerne orienteres herom. Udover betingelserne for separation og skilsmisse i ægteskabsloven skal statsforvaltningen være opmærksom på følgende: Bevilling til skilsmisse efter ægteskabslovens 33 må ikke meddeles, før utroskaben er godtgjort ved en fælles erklæring fra ægtefællerne, som kan afgives på ansøgningsblanketten. Erklæringen afgives skriftligt, medmindre statsforvaltningen bestemmer andet. Er en ægtefælle umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, skal værgen skriftligt godkende de vilkår for separationen eller skilsmissen, som er omfattet af værgemålet. Anmodninger om skilsmisse efter lovens 30, stk. 2 på grundlag af separation opnået uden for de nordiske lande forelægges for Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Hvis betingelserne for skilsmisse efter ægteskabslovens 32 er opfyldt eller vil være det inden for en overskuelig fremtid, eller ægtefællerne er enige om skilsmisse efter ægteskabslovens 29, kan statsforvaltningen dog i stedet opfordre ægtefællerne til at anmode om skilsmisse efter denne bestemmelse.

Udfærdigelse af separations- eller skilsmissebevilling anmeldes til CPR. Der henvises bl.a. til meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR. Udfærdigelse af separations- eller skilsmissebevilling til udlændinge, der er statsborgere i andre lande end de nordiske, indberettes til Udlændingestyrelsen. Det er ikke en forudsætning for at udstede separations- eller skilsmissebevilling, at det er afklaret, om der er indgået aftale om størrelsen af et evt. ægtefællebidrag. 9.2. Skilsmisse på grundlag af separation Vilkårsforhandling kan også undlades, hvis der ønskes skilsmisse efter ægteskabslovens 30, stk. 2, og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen, jf. lovens 38, stk. 1, nr. 2. Der kan kun meddeles skilsmisse ved bevilling på grundlag af separation uden udtrykkeligt samtykke, hvis der ved separationen er taget stilling til alle vilkår for skilsmissen. Dette indebærer, at vilkåret om bidragspligt ved separationen også skal gælde for skilsmissen (gennemgående vilkår). Hvis ægtefællerne ikke ved separationen har taget stilling til bidragspligten efter skilsmissen, men i separationsperioden er blevet enige herom og ikke ønsker vilkårsforhandling, kan skilsmisse meddeles uden afholdelse af vilkårsforhandling. Hvis ægtefællerne er uenige om bidragspligten efter skilsmissen, eller de ønsker afholdelse af vilkårsforhandling, indkaldes der til vilkårsforhandling. Der kan ikke meddeles bevilling til skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke. Det er derfor vigtigt, at ægtefællerne så vidt muligt ved separationen tager stilling hertil. 9.2.1. Særligt om skilsmisse på grundlag af separation uden udtrykkeligt samtykke fra den anden ægtefælle Efter ægteskabslovens 42, stk. 2, kan statsforvaltningen meddele skilsmisse ved bevilling efter separation (lovens 30, stk. 2) uden udtrykkeligt samtykke fra den anden ægtefælle, hvis der ved separationen er taget stilling til alle vilkår for skilsmissen. Efter forarbejderne til bestemmelsen er det en forudsætning for at meddele skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke, at den anden ægtefælle er blevet gjort bekendt med anmodningen om skilsmisse og med, at statsforvaltningen vil meddele skilsmisse på de aftalte vilkår, medmindre den anden ægtefælle inden en vis frist protesterer herimod. 9.2.2. Fremgangsmåden ved skilsmisse uden udtrykkeligt samtykke Når statsforvaltningen modtager en anmodning om skilsmisse på grundlag af separation fra den ene ægtefælle, orienterer statsforvaltningen den anden ægtefælle om anmodningen (varslingsbrev nr. 1) og beder den anden ægtefælle oplyse, om denne vil medvirke til skilsmisse. Dette brev kan sendes som almindelig brevpost eller som brev til partens digitale postkasse, hvis parten har en sådan. Hvis den anden ægtefælle ikke besvarer henvendelsen, sender statsforvaltningen endnu et brev (varslingsbrev nr. 2). Ved dette brev orienteres den anden ægtefælle om, at der vil blive meddelt bevilling til skilsmisse på vilkårene for separationen, medmindre ægtefællen protesterer herimod.

Der fastsættes en svarfrist på mindst 20 dage fra modtagelsen. Fristen bør være længere, hvis ægtefællen opholder sig i udlandet. For at sikre, at varslingsbrev nr. 2 er kommet frem, sendes det til den anden ægtefælles digitale postkasse. Hvis den anden ægtefælle ikke har en digital postkasse enten fordi parten er undtaget fra kravet herom, eller fordi parten af andre årsager ikke har en digital postkasse sendes brevet til parten som almindelig brevpost med afleveringsattest. Har den anden ægtefælle adresse i udlandet, kan brevet ikke sendes med afleveringsattest, men skal i stedet sendes rekommanderet med modtagelsesbevis. Når afleveringsattesten eller modtagelsesbeviset kommer retur, skal statsforvaltningen sikre sig, at den er udfyldt korrekt med angivelse af, hvordan og hvornår brevet er afleveret, eller at der er kvitteret for modtagelsen. Hvis attesten m.v. ikke er udfyldt korrekt, kan statsforvaltningen forhøre sig nærmere hos Post Danmark. Ellers fremsendes der et nyt brev med afleveringsattest m.v. Statsforvaltningen kan også på anden måde end ved afleveringsattest eller modtagelsesbevis sikre sig, at ægtefællen har modtaget brevet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ægtefællen kontakter statsforvaltningen i anledning af brevet, eller ægtefællen i en telefonsamtale med statsforvaltningen i anden anledning bekræfter, at brevet er modtaget. I så fald noteres dette i et notat efter offentlighedslovens 13. Statsforvaltningen behøver således ikke altid afvente, at afleveringsattesten eller modtagelsesbeviset kommer retur. Endvidere kan statsforvaltningen hvis ægtefællen i anden anledning er til møde i statsforvaltningen i forbindelse med mødet udlevere varslingsbrev nr. 2 og notere, hvornår brevet er udleveret til ægtefællen personligt. Uanset om varslingsbrev nr. 2 er sendt til den anden ægtefælles digitale postkasse, eller om brevet er sendt med almindelig brevpost med afleveringsattest eller med modtagelsesbevis, og det er dokumenteret, at brevet er kommet frem til parten, kan statsforvaltningen, hvis den anden ægtefælle ikke reagerer inden den fastsatte frist, meddele bevilling til skilsmisse. Hvis ægtefællen reagerer inden fristen og svarer bekræftende på anmodningen, kan der ligeledes meddeles bevilling til skilsmisse. Svarer ægtefællen benægtende, afslutter statsforvaltningen sagen og orienterer ægtefællerne om muligheden for at få sagen indbragt for domstolene. Hvis 6 måneders fristen i ægteskabslovens 30, stk. 2, endnu ikke er udløbet, orienteres ægtefællerne om, at denne frist også gælder ved rettens behandling af sagen. Skønner statsforvaltningen, at det vil være muligt at opnå enighed mellem ægtefællerne om skilsmisse ved bevilling, fortsætter statsforvaltningen behandlingen af sagen og indkalder f.eks. ægtefællerne til vilkårsforhandling m.v. 9.3. Vilkårsforhandling, selvom der er enighed, og selvom ægtefællerne ikke har tilvalgt dette Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan statsforvaltningen efter ægteskabslovens 38, stk. 1, nr. 3, bestemme, at der skal foretages vilkårsforhandling, uanset at der ikke er uenighed om separation eller skilsmisse eller vilkårene herfor, og uanset at ægtefællerne ikke har anmodet herom. På den måde sikres ægtefællerne den nødvendige vejledning, hvis de f.eks. har aftalt et vilkår, der

indikerer, at de ikke kan overskue konsekvenserne af separationen eller skilsmissen. Dette gælder også ved anmodning om skilsmisse på grundlag af separation. Hvis statsforvaltningen efter lovens 38, stk. 1, nr. 3, bestemmer, at der skal foretages vilkårsforhandling, følges proceduren som beskrevet i punkt 7. I følgende situationer kan særlige omstændigheder efter en konkret vurdering tale for at bestemme, at der skal foretages vilkårsforhandling, selvom ægtefællerne ikke har tilvalgt det: Statsforvaltningen er i tvivl om, hvorvidt begge ægtefæller forstår betydningen af separationen eller skilsmissen og vilkårene herfor. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis det fremgår af sagen, at en ægtefælle ikke kan læse eller ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog. Der er tale om et langvarigt ægteskab med betydelig forskel i ægtefællernes indtægter, erhvervsevne og/eller formue, hvor det aftales, at der ikke skal betales ægtefællebidrag. Statsforvaltningen har mistanke om, at aftalen om vilkårene er indgået under utilbørligt pres. Der er alene tale om eksempler på situationer, hvor statsforvaltningen bør overveje at bestemme, at der skal foretages vilkårsforhandling. Statsforvaltningen skal således ikke altid bestemme, at der i disse situationer skal foretages vilkårsforhandling. Hvis begge ægtefæller er repræsenteret ved advokat, må det som udgangspunkt altid anses for ubetænkeligt at undlade at afholde vilkårsforhandling, også selvom de er repræsenteret ved samme advokat. Beslutningen om afholdelse af vilkårsforhandling træffes ud fra de oplysninger, der fremgår af anmodningen med bilag samt de oplysninger om ægtefællerne, som statsforvaltningen i øvrigt måtte være i besiddelse af. Statsforvaltningen skal således som udgangspunkt ikke indhente yderligere oplysninger til brug for denne beslutning. Hvis der er usikkerhed om f.eks. ægtefællernes forståelse af et bestemt vilkår, skal statsforvaltningen søge dette afklaret. Dette kan ske telefonisk eller skriftligt, inden der træffes beslutning om afholdelse af vilkårsforhandling. Det bemærkes i den forbindelse, at en mangelfuld eller fejlagtig udfyldt anmodningsblanket ikke bør begrunde indkaldelse til vilkårsforhandling, medmindre manglerne efter en konkret vurdering giver statsforvaltningen anledning hertil. I stedet bør statsforvaltningen anmode ægtefællerne om at berigtige mindre mangler eller indsende en ny blanket. Berigtigelse kan foretages telefonisk, medmindre det drejer sig om ægtefællernes aftale om vilkårene for separationen eller skilsmissen, herunder ved separation aftale om bidragspligten efter skilsmisse. Manglende indsendelse af bilag kan ikke i sig selv begrunde indkaldelse til vilkårsforhandling. Hvis statsforvaltningen mener, at ægtefællerne har behov for orientering eller rådgivning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, underholdsbidrag m.v., der ikke har betydning for anmodningen om separation eller skilsmisse, bør statsforvaltningen i stedet tilbyde dem vejledning herom uden at lade dette foregå i tilknytning til en vilkårsforhandling. Dette kan f.eks. ske samtidig med udsendelsen af bevillingen. Hvis statsforvaltningen bestemmer, at der skal afholdes vilkårsforhandling, selvom ægtefællerne ikke har tilvalgt det, og ægtefællerne fortsat ikke ønsker vilkårsforhandling, afslutter