NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS November-december 2015



Relaterede dokumenter
NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2015

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2014

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2018

Tilbud fra Region Nordjylland

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2017

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2017

svendborg 2011 Politikere i praktik

NYHEDSBREV DE FRIVILLIGES HUS

Nyhedsbrev juni 2019

TILBUD & RÅD- GIVNING

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober

Møde 17. september 2015 kl. 16:00 i Mødelokale 3, Rådhuset

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

Bestyrelsens beretning

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

TILBUD OG RÅDGIVNING

NYHEDSBREV. Oktober 2016

Frivillige hjælper flygtninge

TILBUD & RÅD- GIVNING

Sagsnr. Ansøgere Ansøgt kr. Afslag kr. Bevilling kr. Flerårig Idrætsforeningen Kæmperne

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Det foreslås, at ansøgningen imødekommes med kr. Aktiviteten er netværksskabende og sundhedsfremmende.

DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI).

TILBUD & RÅD- GIVNING

ÅRSSKRIFT 2017 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Ansøgninger oktober midler

TILBUD & RÅD- GIVNING

Godkendelse af indstillinger til støtte til frivilligt socialt arbejde 2018

Frivilligpolitik for Reden International

Administrationens bemærkninger til ansøgninger ved 2. runde 2017

NYHEDSBREV Røde Kors Odense

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

ÅRSSKRIFT 2018 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

Statistik på 18 ansøgere i

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

N Y H E D S B R E V. fra Frivilligcenter Middelfart

Ældre Sagens tilbud:

Den store aktivitet har ført til, at De Frivilliges Hus pt. har følgende ansat:

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Det er helt naturligt at være psykisk sårbar

NYHEDSBREV NR. 1/2017

Julearrangement med foredrag

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Møde 26. november 2015 kl. 16:00 i Mødelokale 4, Rådhuset

TILBUD OG RÅDGIVNING

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Politikerpraktik. Alle praktikker aftales med Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn. Kontakt Christina Bülow

ADHD foreningen ADHD foreningen søger om kr. i støtte til netværksgrupper, kurser og foredrag rettet mod foreningens målgruppe og pårørende.

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

Kampagnen Opgør med tabuet

Frivillige hjælper flygtninge

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

Social Frivilligpolitik

Selvhjælps- og netværksgrupper

ER FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE NOGET FOR DIG?

Sommerferielukket. I uge Vi ønsker dig en god sommer fyldt med sol og varme smil. Hvad er der sket siden sidst

Frivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter

TILBUD OG RÅDGIVNING

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Telefon nr.: Telefon nr.: Mail: Mail:

Resume 18 for afslag Afslag ansøgninger 2018 Børns Vilkår. Målgruppe: Børn og unge, der har problemer i deres hverdag.

TILBUD & RÅD- GIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Ansøgt beløb. Søger penge til årlig sommerlejr. Børn og unge,

TILBUD OG RÅDGIVNING

Diskofest hos Plys løs labyrinten, så også Peter Plys kan holde fest

a) Ældrecentre o.lign.

Godkendelse af indstillinger til støtte til frivilligt socialt arbejde

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Det Store Frivilligmarked 2010

PLUTO. Info- & Forældremøde. Tirsdag den 18. september 2012 kl. 19:30 i PLUTO s lokaler (på 1. sal i sløjdbygningen ved skolen)

Brohusklubben Brohusklubben søger om kr. i støtte til aktiviteter for døve pensionister.

18 ansøgninger forår 2014 Fokusgrupper: Blå = Ældre/ensomme Orange= Særligt udsatte grupper Rød= handicappede

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Derudover foretog fordelingsudvalget en vurdering af årets aktiviteter i forhold til sidste års ansøgninger og bevillinger.

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS November-december 2013

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Fordelingsudvalget gennemgik på mødet de følgende kriterier og generelle retningslinjer til at prioritere efter i 2018:

Børn/unge: Ældre/Vennekredse/frivillige/plejehjem

NYHEDSBREV FRA KULTURHUSET.

Forebyggelse af ensomme ældre og socialt udsatte april 2015

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Januar-februar 2014

Vejen Kommune. Social- & Ældre - Frivilligrådets indstilling Fordeling af 18 midler til frivilligt socialt arbejde - 1. udlodning kr.

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

generalforsamlingen den kl. 19:00,

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

Efterårsprogram 2013

Lise Almind Rønsholt blev nyt medlem i bestyrelsen velkommen til Lise.

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Julekursus Julehygge. Omsorg Nærvær Samvær

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Transkript:

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS November-december 2015 Månedens frivillig-portræt, Netværksfamilier Netværksfamilier vinder Aalborg Kommunes Frivilligpris Aalborg Kommunes Friviligpris 2015 blev på Frivillig Fredag uddelt til Netværksfamilier under Dansk Flygtningehjælp/Frivillignet. Omkring 30 danske familier (og singler) er netværksfamilier for nytilkomne flygtninge og hjælper dem med at finde sig tilrette i Aalborg. Det handler f.eks. om hjælp med praktiske ting, og om at give et indblik i dansk kultur og om at hjælpe flygtningene på vej med et dansk netværk, der understøtter integration i arbejde og fritidsliv. Mette Drõscher fik på vegne af Netværksfamilier overrakt Frivilligprisen 2015 af rådmand Mads Duedahl (V). Med prisen fulgte et diplom, en buket blomster og 5.000 kroner. Mads Duedahl overrakte prisen med ordene: -I en tid fyldt med ufred over hele verden og historisk store flygtningestrømme er det fantastisk at se så mange frivillige støtte op omkring de mange stakkels mennesker, der er på flugt. Netværksfamilierne byder sig jo netop til der, hvor den offentlige hjælp ikke strækker sig ud til. Det er virkelig flot at se hvor mange, der af et godt hjerte tilbyder andre mennesker deres ressourcer. Få mere at vide om Netværksfamilier hos FrivilligAalborg: Tlf. 4016 6576, hanne.lisbeth@mail.dk, på hjemmesiden www.flygtningaalborg.dk eller på Facebook: FrivilligAalborg. 1

Lederen Man kan lige så godt se det lige i øjnene, for det nytter ikke noget, at lukke dem for fakta. November er den lange mørke måned uden ferieuger, uden helligdage, uden dagslys (næsten) og hvor naturen står i et vadested mellem efterår og vinter, gråt og vådt. En trist måned er vi mange, som synes. Men i foreningslivet er november en god måned, fordi den er julefri (næsten) og den er derfor egnet til møder og aktiviteter af social karakter. I dette nyhedsbrev vil der være et væld af spændende arrangementer, man kan deltage i. Bare læs løs. December er anderledes og plejer at være præget af, at alle har travlt med private gøremål og forberedelser til julen, hvilket kan lægge en dæmper på muligheden for at lykkes med at invitere ind til arrangementer for frivillige. Der er ikke tiden til det. I år er vi i De Frivilliges Hus imidlertid med i et projekt omkring Nørregade 8 altså en af Aalborgs centrale gågader hvor vi i december måned, frem til jul har mulighed for at være en butik, der handler om de frivillige sociale foreninger i Aalborg. Vi har delt muligheden med de sociale foreninger, som har taget godt imod tilbuddet. Derfor vil der dagligt ske et hav af forskelligartede aktiviteter alt efter hvilken forening, som har butikken den pågældende dag, så Nørregade 8 bliver et åndehul, hvor julefreden kan sænke sig. Den ægte, båret af den interesse i hinandens liv, som det frivillige sociale arbejde grundlæggende handler om. Lørdag den 5.december må man imidlertid godt tage pungen op af lommen og være materialistisk for en stund, for der holder vi auktion over 12 malerier, der viser 12 foreningers virke. Det foregår i Galleri Inuit, Ladegårdsgade 6, kl.14. Man er selvfølgelig velkommen til at kigge forbi uanset om man vil byde på værkerne eller ej. Det bliver en hyggelig eftermiddag med masser af gode mennesker samlet mellem skønne billeder. Vi starter i øvrigt lørdag den 5.december i butikken i Nørregade, hvor vi om formiddagen vil byde forbipasserende på rundstykker og invitere til en snak om mulighederne i den frivillige verden. Det glæder vi os til. De 12 fantastiske malerier har senest kunne opleves i TurbineGalleriet i Nordkraft. 2

Kunstauktion Lørdag den 5. december kl. 14.00 i Galleri Inuit 3

Bliv frivillig! Informationsmøde for nye frivillige Torsdag den 19. november kl. 17.00-20.00 i De Frivilliges Hus Der er brug for dig - bliv frivillig og gør noget godt for andre! 43% af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde, og 18% udfører frivilligt socialt arbejde. I Aalborg Kommune er mange tusinde personer hver dag året rundt engageret i frivilligt arbejde inden for bl.a. kultur-, idræts- og fritidsområdet, men også på det sociale område yder et stigende antal aalborgensere en værdifuld frivillig indsats. De frivillige drager omsorg for ensomme, børn, ældre, misbrugere, flygtninge, psykisk og fysisk syge, handicappede, voldsramte kvinder og mange andre socialt udsatte grupper. Men der er brug for mange flere frivillige hænder i Aalborg De Frivilliges Hus inviterer nye frivillige til at deltage i et informationsmøde torsdag den 19. november kl. 17.00-20.00 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg. Der vil i forbindelse med mødet være et oplæg om at være frivillig ved Frelsens Hær. Det er gratis at deltage i et informationsmøde, og der serveres en let anretning samt kaffe/te. Tilmelding til De Frivilliges Hus på tlf. 9811 1344 eller mail: morten@frivillighuset.dk På 3 timer får du muligheden for at høre om, hvordan du kan få et frivilligjob, der passer til dine ønsker, din kalender og dit liv. Vi vil præsentere foreninger indenfor forskellige kategorier, hvem du kan hjælpe og hvordan, reglerne for frivilligt arbejde og hvordan man kan bruge det frivillige sociale arbejde i ens hverdag og netværk. Vi hjælper dig med at finde et frivilligjob, der matcher dine interesser og kompetencer. Det kan være alt fra at være lektiehjælper eller besøgsven til at arbejde med ensomme unge, at arbejde i en genbrugsbutik eller på væresteder eller hjælpe foreninger med pr, it eller bestyrelsesarbejde. 4

Aalborg har fået en ny økonomisk rådgivning Dansk Folkehjælp åbner økonomisk rådgivning i De Frivilliges Hus Bor du i Nordjylland/Aalborg kan du nu få gratis økonomisk rådgivning gennem Dansk Folkehjælp. Dansk Folkehjælp har åbnet en ny økonomisk rådgivning, der har til huse i lokaler i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2 i Aalborg. Rådgivningen er gratis, uvildig og fortrolig. Bryd tabuet tal om gæld! Mange mennesker mener, at gæld er et meget privat anliggende, og som det er tilfældet med mange andre problemer, er gæld blevet et tabubelagt emne. Konsekvenserne af en uoverskuelig gæld kan være katastrofale, men det nytter ikke at tie det ihjel. Hvad kan Dansk Folkehjælp økonomisk rådgivning hjælpe med? Du kan få gratis økonomisk rådgivning gennem Dansk Folkehjælp. Har du mistet det økonomiske overblik, eller har du en ven/veninde, søster eller søn, som har økonomiske problemer, så tag kontakt til Dansk Folkehjælp og bestil tid til en samtale. Dansk Folkehjælp Økonomisk Rådgivning, Aalborg hjælper på flere forskellige niveauer, lige fra almindelig budgetlægning til forhandling af gæld med kreditorer og eventuelt ansøgning om gældssanering. Rådgivningen i Aalborg kan bl.a. hjælpe med: Budgetlægning Kontakt og forhandling med kreditorer Afdragsplaner Repræsentation ved foged- og skifteret Der ydes f.eks. hjælp til forsørgere på overførselsindkomst og andre, som er økonomisk trængte i en sådan grad at økonomien ikke længere kan overskues. Et rådgivningsforløb kan variere fra få til flere samtaler. Der ydes alene økonomisk rådgivning; ikke økonomisk hjælp. Hvem rådgiver dig? En gruppe rådgivere står klar til at hjælpe dig. De er frivillige, der alle har en kvalificeret uddannelsesmæssig baggrund indenfor området, og som har kendskab til gældende lovgivning. Vil du vide mere Vil du vide mere kan du kontakte rådgivningen på tlf. 70 220 230 eller mail: post@folkehjaelp.dk Læs mere om økonomisk rådgivning her www.folkehjaelp.dk 5

Ny selvhjælpsgruppe for adoptivforældre Kom til infomøde mandag den 16. november kl. 19.00-20.30 i De Frivilliges Hus De Frivilliges Hus lancerer en ny selvhjælpsgruppe for adoptivforældre. Her kan man skabe netværk med andre forældre til adoptivbørn og dele tanker, viden og erfaringer. At adoptere et barn, som har oplevet tab og omsorgssvigt, kan give udfordringer i familien. Som adoptivforældre kender man som regel meget lidt til sit barns første levetid, men man ved, at barnet allerede har været udsat for tab i sit liv. Netop dette livsvilkår stiller ekstra krav til dig som adoptivforælder. Det kan til tider være svært at skelne mellem, hvad der er adoptionsrelateret adfærd, og hvad der er almindelig udvikling. I en selvhjælpsgruppe vil du møde andre, der har eller har haft nogenlunde de samme oplevelser og som står med de samme udfordringer. Det giver en grundlæggende forståelse for din situation. På møderne udveksler vi viden og erfaringer om emner som: At være adoptivfar/ -mor Opdragelse og forældrerollen Konflikter og succes i familien Barnets relationer til kammerater, søskende, skolen, voksne mv. Din og barnets gensidige tilknytning At være en iøjnefaldende familie Kom til informationsmøde mandag d. 16. november kl. 19.00-20.30 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg. Tilmelding til: charlotte@frivillighuset.dk Gruppen vil have en erfaren medarbejder med fra De Frivilliges Hus de første tre gange gruppen mødes. Gruppen mødes hver 3. uge. Forventet opstart i januar 2016. Gruppen mødes i De Frivilliges Hus i Aalborg. Har ovenstående vakt din interesse, og har du lyst til at være med i en gruppe eller vil du blot vide lidt mere om tilbuddet, er du velkommen til at kontakte enten: Projektleder: Tina Kamp Lund, tlf. 2369 1649, mail: tinakamplund@gmail.com De Frivilliges Hus: Charlotte Meng Kristensen, tlf. 9811 1344, mail: charlotte@frivillighuset.dk 6

De Frivilliges Hus er på Facebook Har du behov for at følge med i hvad der sker i De Frivilliges Hus og i den frivillige verden? Så er det nu du skal finde frivillighusets Facebook-side https://da-dk.facebook.com/frivillighuset Her deler vi nyt om stort og småt fra vores mange projekter og arrangementer, og er meget glade for dialogen med alle dem, der følger os. Følg os og snak med os på de sociale medier Lejeplads Nørregade 8 Frivillige foreninger vil skabe liv i gågaden i december I december måned frem til jul har De Frivilliges Hus og et bredt udsnit af Aalborgs frivillige sociale foreninger fået mulighed for at låne en strøgbutik/butikslokale i Nørregade 8 i Aalborg. Første åbningsdag er mandag d. 30. november, og den sidste dag er onsdag d. 23. december. Der vil hver dag være spændende aktiviteter i og udenfor butikken, så kig forbi! Deltag f.eks. i sociale byvandringer en af følgende onsdage i december: 2.12, 9.12 & 16.12. Læs mere om foreninger og aktiviteter her https://www.facebook.com/lejepladsn8 7

Kunst i De Frivilliges Hus Birthe Rosendal udstiller malerier i frivillighuset I De Frivilliges Hus i Aalborg kan man opleve skiftende udstillinger fra lokale kunstnere. I resten af november er det kunstneren Birthe Rosendal Petersen, der udstiller akvarel og akrylmalerier i frivillighuset. Der er gratis adgang for alle interesserede til udstillingen. Om Birthe Rosendal Petersen Birthe Rosendal er årgang 1944. Har gået til akvarel ved Kikan Bang i 6 år. Maler også akryl. Har tidligere udstillet på Aalborg Sygehus, Fynsgade Centret, Hals Galleri og i Bilka. Kontaktinfo Birthe Rosendal, tlf. 2016 0450, mail: ep@gvdnet.dk 8

Gratis debatarrangement med fokus på frivillige Den dag jeg blev pårørende om fællesskab & næstekærlighed Tirsdag den 17. november kl. 16.30-18.30 i Kirkens Korshærs lokaler Sind Lille Skole for Voksne, De Frivilliges Hus og Den Sociale Skadestue indbyder alle interesserede til et spændende debatarrangement med oplæg af Anders Dinesen. Den dag jeg blev pårørende om fællesskab & næstekærlighed. Oplægsholder og debattør: Anders Dinesen, civilingeniør, næstformand i foreningen Stemmer på kanten, blogger på Den Offentlige og pårørende. Anders Dinesens søn var kun 14 da psykiateren, så ham i øjnene og sagde: Din søn er alvorligt syg. Man tænker om sig selv, at man er et sølle menneske, når man får sådan en besked, men det er netop i den situation at fællesskabet, næstekærligheden og troen på noget bedre er det vigtigste vi har. Som pårørende er man som udgangspunkt kun en passiv medspiller i sit barns sygdom og alene derfor kommer man jo igennem på den ene eller anden måde. Anders vil komme ind på, hvordan vi som pårørende bedst søger hjælp og hjælper hinanden til at genrejse os, så vi kan finde ud af at blive de bedste støtter for vores børn, som vi kan blive. Tid: Tirsdag den 17. november kl. 16.30-18.30 Sted: Kirkens Korshærs lokaler, Søndergade 14, 9000 Aalborg. Entré: Fri entré inklusiv kaffe/te og sandwich. Arrangør: Sind Lille Skole for voksne, Den Sociale Skadestue, De Frivilliges Hus Husk tilmelding til Sind Skolerne senest den 16. november på tlf. 9813 8066 eller mail: tilmelding@sindskole.dk 9

10

11

18 Støtte til frivilligt socialt arbejde i Aalborg Kommune i 2016 Husk ansøgningsfrist den 15. november 2015 Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt socialt arbejde i henhold til servicelovens 18. Der er i budgettet for 2016 afsat ca. 5.000.000 kr. til støtte efter servicelovens 18 til frivilligt socialt arbejde i Aalborg Kommune. Foreninger, netværksgrupper og andre former for organisationer samt enkeltpersoner kan nu søge om støtte til frivilligt socialt arbejde i 2016. Bemærk der er nye retningslinjer, som er vedtaget 9. september 2015. Det nye er: Ansøgningsfrist én gang årligt i stedet for to Mulighed for tilsagn om støtte i op til tre år Prioritering af lokale og nyetablerede foreninger og foreninger uden formue Ensartede formkrav til regnskab og afrapportering Nyt digitalt ansøgningsskema Læs mere og hent ansøgningsskema og retningslinjer til 18 her www.aalborg.dk/oplevelser/frivillig/socialt-arbejde/stoette-til-frivilligt-socialt-arbejde Bemærk: Støtte til frivilligt socialt arbejde kan KUN søges via det digitale ansøgningsskema! Vil du vide mere så kontakt: De Frivilliges Hus, tlf. 9811 1344, mail: frivillighuset@frivillighuset.dk Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Danmarksgade 17, 9000 Aalborg Gerda Jakobsen, tlf. 9931 1911 / 2520 1911, mail: gerda.jakobsen@aalborg.dk Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Der er netop offentliggjort et udkast til en ny frivilligstrategi for Aalborg Kommune. Se: www.aalborg.dk/politik/dagsordener-og-referater/sundheds-og-kulturudvalget/arkiv-sundhedsog-kulturudvalget (referat fra 2015-10-28, punkt 8). 12

Aalborg Frivilligråd - de frivilliges egen stemme indbyder til generalforsamling tirsdag 24. november kl. 19.00 i frivillighuset Aalborg Frivilligråd indbyder Aalborgs sociale foreninger og deres frivillige til generalforsamling tirsdag den 24. november 2015 kl. 19.00 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg. I forbindelse med generalforsamlingen vil der efter kaffen være et kort oplæg ved tidligere kommunaldirektør i Sejlflod Kommune og vicedirektør ved Aalborg Kommune, Jørn Carlsen. Oplægget har titlen: Fra fine fruer til friske frivillige. Mød op og få indflydelse på frivilligpolitikken i Aalborg Brug din stemme og styrk din lokale frivilligpolitik Skab gode rammer for det frivillige sociale arbejde i Aalborg Gør Aalborg til en god kommune at være frivillig i Aalborg Frivilligråd Aalborg Frivilligråd består af syv medlemmer, som vælges af og blandt de frivillige sociale foreninger for børn, unge og voksne i Aalborg kommune. Aalborg Frivilligråds formål er, at være med til at skabe de bedst mulige rammer for det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune. Aalborg Frivilligråd arbejder på at skabe dialog og samarbejde foreningerne imellem, og at der samarbejdes med Sundheds- og Kulturforvaltningen. Aalborg Frivilligråd arbejder for at styrke samarbejdet lokalt såvel som regionalt. Dette gøres bl.a. ved direkte møder med de frivillige sociale foreninger. Derudover afholder Aalborg Frivilligråd et dialogmøde med kommunen én gang pr. valgperiode. Aalborg Frivilligråd har været med til at lave en ny frivilligpolitik for Aalborg Kommune, og har ligeledes hvert år mulighed for at gennemse forvaltningens indstilling til støtte af frivilligt socialt arbejde ( 18-midlerne), og komme med bemærkninger hertil. Aalborg Frivilligråd er hvert år aktive i forbindelse med frivilligmarkeder og Frivillig Fredag. Dagsorden ifølge lovene. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være indsendt til formanden for Aalborg Frivilligråd, Lene W. Hansen, lenew.hansen@mail.dk, senest 14 dage før mødet. Nye kandidater til Aalborg Frivilligråd er velkomne. Tilmelding til og mere info om generalforsamlingen i Aalborg Frivilligråd kontakt: Formand for Aalborg Frivilligråd; Lene W. Hansen, mail: lenew.hansen@mail.dk De Frivilliges Hus, Morten Larsen, tlf: 9811 1344, mail: morten@frivillighuset.dk Alle er velkomne og der serveres kaffe og kage. 13

Hjælp Voldsofre Nordjylland har 5 års jubilæum Hjælp Voldsofre Nordjylland er en forening, der tilbyder hjælp til ofre efter vold, voldtægt, røveri og incest. Foreningen arbejder også på at forbedre ofrenes retsstilling og deltager i det forebyggende arbejde. Hjælp Voldsofre Nordjylland kan i november 2015 fejre 5 års jubilæum. Hjælp Voldsofre Nordjylland har til huse i lokaler i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2 i Aalborg. Kontakt foreningen ved at ringe på tlf. 2011 6612 eller mail: voldsofrenord@gmail.com Læs mere her www.voldsofre-nord.dk De Frivilliges Hus fejrer FN's Internationale Frivillighedsdag 2015 Lørdag den 5. december kl. 10.00 ved Lejepladsen, Nørregade 8 i Aalborg International Frivillighedsdag i Aalborg den 5. december I anledning af FN's Internationale Frivillighedsdag, som i år markeres over hele verden for 31. gang, kan Aalborgs borgere lørdag den 5. december fra kl. 10 og nogle timer frem møde medarbejdere fra De Frivilliges Hus ved butikken i Nørregade 8 i Aalborg. De forbipasserende bydes på rundstykker og en snak om mulighederne i den frivillige verden. I butikken i Nørregade vil der hele dagen være mulighed for at møde Amnesty International. Læs mere her http://www.amnesty-aalborg.dk 14

Foredrag om spiseforstyrrelser Torsdag d. 12. november kl. 18.00-20.30, Nørresundby Gymnasium LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade inviterer alle interesserede til foredrag om spiseforstyrrelser torsdag d. 12. november på Nørresundby Gymnasium & HF, Studievej 14. Aftenen byder på et kig ind bag facaden hos tre personer, der fortæller deres personlige historier om kampen med en spiseforstyrrelse. De beskriver, hvordan det hele begyndte, hvordan de tacklede sygdomsforløbet, og hvordan de kom ud af det. Foredraget afsluttes med diskussion og spørgsmål fra publikum. Tilmelding www.lmsnyt.dk eller telefon 3536 4913. Entré 50 kr. til støtte for LMS arbejde. Kræmmerpenge til Barnets Blå Hus og Lokalsamfundet Bygger Bro Europahallens 25-års jubilæum blev fejret med auktion og kræmmermarked, hvor gamle effekter var sat til salg. Det gav penge i kassen, som nu er gået videre til to lokale projekter Barnets Blå Hus & Lokalsamfundet Bygger Bro, der hver modtog 19.000 kroner. På vegne af projektet Lokalsamfundet Bygger Bro og alle de foreninger og frivillige, der arbejder med flygtninge og integration, modtog Katja Jørgensen fra De Frivilliges Hus og Denise Bakholm fra Center for Tværfaglig Forebyggelse hos Aalborg Kommune 19.000 kroner fra Europahallen og Ernst Trillingsgaard. Pengene skal bruges til den frivillige indsats for den gode modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune. Der er bl.a. planer om at lave en café. 15

Folkekirkens Familiestøtte Offentlige millioner til kirkeligt familieprojekt Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift er et nyt projekt, hvor frivillige vil støtte sårbare familier. Ikke udsatte familier, som allerede er en del af det etablerede system, men familier, som risikerer at blive det, og som kirken vil forsøge at hjælpe på rette vej. Der er tale om hjælp til selvhjælp. Formålet er at hjælpe småbørnsfamilier, der har problemer med at få struktur på hverdagen. Det kan være hjælp til at arrangere fødselsdage, hjælp til lektielæsning eller andre daglige gøremål. Projektet, der blev født som idé i 2011 af stiftets diakoniudvalg, har netop fået del i de offentlige satspuljemidler. Helt præcist drejer det sig om 3,6 millioner kroner, der skal fordeles ud over projektet, der begynder ved årsskiftet og slutter i 2019. 19 nordjyske menighedsråd og provstiudvalg er klar til fra begyndelsen af 2016 at hjælpe de familier, der ønsker det. Det enkelte menighedsråd ansætter selv en koordinator, der skal matche frivillige hjælpere med familier, der søger hjælp. Der vil blive givet hjælp til familier uanset religion, og de frivillige bliver heller ikke spurgt om deres religiøse tilhørsforhold. Familier kan selv kontakte kirken for at få hjælp, ligesom kirken vil tage kontakt til skoler og daginstitutioner for at opfordre dem til at fortælle familier om muligheden for støtte. Læs mere her www.aalborgstift.dk Ti bud på frivillighed Folkekirken i Aalborg Stift har udgivet et magasin med fokus på frivillige. Med ti bud på frivillighed viser magasinet, at med den rette ledelse og organisering kan frivillige bidrage afgørende til det lokale kirkeliv. Frivillige skaber nemlig fællesskab samtidig med at de løser konkrete opgaver. Læs det her www.issuu.com/kirkedage/docs/magasin_aalborg_20stift_issuu 16

Er der diabetes i din familie? Verdens Diabetes Dag den 14. november Få styr på din diabetesrisiko på Verdens Diabetesdag 14. nov. I dag har cirka 320.000 danskere diabetes, antallet er fordoblet på blot ti år og i 2025 forventes 650.000 at have sygdommen. Langt de fleste cirka 80% har type 2-diabetes, som udvikler sig langsomt. Type-2 diabetes er arvelig, men kan til dels forebygges. Diabetesforeningen sætter i forbindelse med Verdens Diabetesdag fokus på problemet med kampagnen Er der diabetes i din familie?. I Aalborg Kommune har 11.162 mennesker fået konstateret diabetes. Men det estimeres, at yderligere 7.263 går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og at 27.235 har forstadier til type 2-diabetes. Antallet af mennesker med diabetes stiger voldsomt. Test evt. din diabetesrisiko på Diabetesforeningens hjemmeside: www.diabetes.dk/testdigselv Fredag d. 13. november og lørdag d. 14. november markerer Diabetesforeningen Verdens Diabetesdag ved at tilbyde alle interesserede at få målt deres diabetesrisiko og blodsukker ved en lang række arrangementer over hele landet i samarbejde med apoteker, sundhedscentre og andre. Arrangementer i anledning af Verdens Diabetesdag i Aalborg Kommune: Fredag d. 13. november kl. 14-17, Nibe Apotek, Mellemgade 9 Fredag d. 13. november kl. 9-12, Nørresundby Apotek, Tinghusgade 1 Fredag d. 13. november kl. 10-14, Sejlflod Apotek, Rødhøjvej 2 Fredag d. 13. november kl. 9-17.30, Aalborghus Apotek, Grønlandstorv 12 Fredag d. 13. november kl. 9-12, Vejgaard Apotek, Hadsundvej 33 Lørdag d. 14. november kl. 10-13.30, Løve Apoteket, Nytorv 3 Lørdag d. 14. november kl. 10-12.30, Hasseris Apotek, Hasseris Bymidte 9 Læs mere her http://aalborg.diabetes.dk eller kontakt formand for Diabetesforeningens Lokalforening i Aalborg, Dorte Hinzman, tlf. 2241 8678, mail: aalborg@diabetes.dk For at markere Verdens Diabetesdag er der blåt lys på Budolfi Kirke og havnebadet i Aalborg. Fotograf: Lars Horn. 17

Lokaler i De Frivilliges Hus Sådan låner/lejer du lokaler Sociale foreninger, projekter, selvhjælpsgrupper og rådgivninger har mulighed for gratis at låne lokaler til møder/arrangementer på såvel hverdage som i weekender i både dag- og aftentimerne i De Frivilliges Hus. Lokalerne udlånes f.eks. til offentlige møder, generalforsamlinger og større medlemsmøder, andre arrangementer m.m. Er I ikke en social forening eller lign. har I mulighed for at leje lokaler i De Frivilliges Hus. Alle aftaler om lån/leje af lokaler og spørgsmål i den forbindelse skal træffes med en medarbejder fra De Frivilliges Hus. Her aftales også afhentning/aflevering af nøgler samt om der er tale om et tilbagevendende lån af lokalet. Har du/din forening brug for mere information om udlån af lokalerne i De Frivilliges Hus kontakt: De Frivilliges Hus, tlf: 9811 1344, mail: morten@frivillighuset.dk Du har idéen vi har hjælpen Du synes, der mangler noget i din by. Du har en god idé men hvordan får du sat skibet i søen? Det kan vi hjælpe dig med i De Frivilliges Hus. Du er kaptajnen og vi kan være lodsen på skibet og hjælpe dig sikkert ud af havnen. Vi tilbyder gratis konsulentbistand til dig og dit projekt, så idéen kan blive til virkelighed. Vi er klar til at møde dig ring 9811 1344 og aftal en tid! 18

Find hjælp i den frivillige verden - selvhjælpstilbud i Aalborg Hvad er selvhjælp? En selvhjælpsgruppe består typisk af 3-10 mennesker, der mødes om et fælles problem eller livsvilkår, fx skilsmisse, sorg, ensomhed eller sygdom. Alle har ressourcer selvhjælp er at tage dem i brug! I en selvhjælpsgruppe møder man mennesker, der står i samme situation som en selv. Man finder ud af, at man ikke står alene med sit problem, og at andre har samme erfaringer, oplevelser og følelser. I gruppen deler man erfaringer, støtter og hjælper hinanden i svære situationer og kommer på den måde videre i livet. Man hjælper sig selv og støtter samtidig andre. Selvhjælpsgrupper i Aalborg De Frivilliges Hus har en tid arbejdet på at synliggøre de mange selvhjælpsgrupper der findes ude i foreningerne, og der er faktisk imponerende mange selvhjælpsgrupper om mange forskellige emner og problemstillinger. Hvis du har interesse i at finde en selvhjælpsgruppe til dig selv eller en du kender, så klik ind på De Frivilliges Hus hjemmeside www.frivillighuset.dk/find-hjaelp/selvhjaelp Vil du vide mere om hvad selvhjælp er eller har du andre spørgsmål til emnet, er du velkommen til at ringe eller maile til De Frivilliges Hus. Vi kan også hjælpe, hvis du ønsker at være igangsætter for en ny selvhjælpsgruppe eller vil starte en ny selvhjælps- eller samtalegruppe op. Lad os også gerne vide, hvis du har tilføjelser/rettelser til selvhjælps-oversigten på hjemmesiden. 19

Den Sociale Skadestue i Aalborg Et tilbud i aften- og nattetimerne til alle, der har brug for en at tale med Vi kan alle i en periode af vores liv have problemer eller behov for nogen at tale med. Til dette formål findes Den Sociale Skadestue. På Den Sociale Skadestue, som består af et team af professionelle og et antal frivillige medarbejdere, kan du få en snak om det, der rører sig i dig og dit liv fx samlivsproblemer, overgreb, kærestesorg, problemer på arbejdspladsen, studierelaterede problemer, ensomhed og andre former for livskriser. Ingen problemer er for små, og det er dig, der bestemmer, hvad vi skal tale om. Den Sociale Skadestue kan tilbyde dig fuld anonymitet, og den du taler med har tavshedspligt. Vi tager os god tid til at lytte, støtte og vejlede. Den Sociale Skadestue har åbent for såvel personlig som telefonisk henvendelse fra kl. 18 til kl. 07 hele ugen, året rundt. Den Sociale Skadestue holder til i Vor Frue Stræde 6, 9000 Aalborg og vores telefon nr. er 9812 3292. Læs mere her www.densocialeskadestue.dk Ventilen Aalborg er flyttet i nye lokaler Ventilen er en frivillig organisation, der hjælper ensomme unge til at finde en vej ud af ensomheden og ind i fællesskabet. I Aalborg kan du fremover finde Ventilen på adressen Danmarksgade 52, ved KFUM og KFUK. Kontakt evt. Ventilen Aalborg på tlf. 4246 1051 eller mail: aalborg@ventilen.dk Læs mere om Ventilen Aalborg her www.ventilen.dk/byer/aalborg/ og www.ventilen.dk 20

Red Barnet inviterer til Børnerettighedsdagens 26 års fødselsdag Fredag den 20. november kl. 15.00-17.30 i Medborgerhuset, Rendsburggade2 I anledning af Børnekonventionens 26 års fødselsdag vil det glæde os at se dig. FN s Børnekonvention fylder 26 år den 20. november. Det synes vi skal fejres! Rettighedsstof kan være vanskeligt at formidle og bevæge andre med. Derfor vil udnævnelsen af en lokal børneforkæmper, som har gjort en forskel for børn i lokalsamfundet på en konkret måde, sætte fokus på en fortælling som kan bevæge og motivere. Med andre ord vil vi gerne bruge Børnekonventionens fødselsdag som løftestang til at flere får lyst til at blive aktive i lokalmiljøet, tage børnenes parti og blive opmærksomme på børns rettigheder. Vi har i denne forbindelse arrangeret en hyggelig eftermiddag med forskellige aktiviteter, og hvor vi har samlet en dommerkomité, der vil være med til at udnævne årets lokale børneforkæmper. Da dette jo er en festlig dag, så har vi naturligvis også sørget for lokal underholdning. I samme ombæring vil der være mulighed for at få en bid mad og drikke. Festlighederne vil finde sted den 20. november fra kl. 15.00 til 17.30 i Medborgerhuset, Rendsburggade 2 9000 Aalborg. Program: Kl. 15.00 Kl.15.10 Kl. 17.00 Kl. 17.30 Velkomst Forskellige aktiviteter, shows m.v. Prisoverrækkelse af årets børneforkæmper 2015 i Aalborg Der serveres en bid mad og drikke. Farvel og tak. Tilmelding kan ske til aalborglokalforening@redbarnet.dk eller tlf. 60 82 05 31. Sæt et kryds i kalenderen d. 20-11-2015 Læs mere om eventet på vores Facebookside: Børneforkæmper i Aalborg Med venlig hilsen Frank Andersen Formand for Red Barnet Aalborg lokalforening 21

De Frivilliges Hus inviterer til årsmøde Fredag den 29. januar 2016 kl. 14.00-17.00 i Frejas lokaler, Vestre Fjordvej 15 Samtalesalon om frivillighed! De Frivilliges Hus inviterer til årsmøde fredag den 29. januar 2016 reservér allerede nu datoen. Kom og få en inspirerende eftermiddag sammen med alle kollegerne fra den frivillige verden Invitation og program udsendes senere. Husk at give De Frivilliges Hus besked! Husk at give De Frivilliges Hus besked, hvis jeres forening får ny formand/kontaktperson eller hvis I f.eks. får ny adresse, telefonnummer eller e-mail. Så vil vi rette oplysningerne i vores database. Har I rettelser, så kontakt: Tove Pedersen, tlf. 9811 1344, mail: tove@frivillighuset.dk Kræftens Bekæmpelse med fokus på etniske minoriteter Etniske minoriteter (indvandrere og efterkommere) udgør ca. 11% af befolkningen i Danmark. Etniske minoriteter ses dog ikke så ofte i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Kræftens Bekæmpelse har derfor igangsat et pilotprojekt i Aalborg og Aarhus, der skal udbrede viden om kræft og Kræftens Bekæmpelse blandt etniske minoriteter. Informations- og synlighedsindsatsen vil finde sted i Aalborg Øst, hvor der bor mange etniske minoriteter. Her vil fokus være på at informere om kræft og Kræftens Bekæmpelse samt skabe synlighed om Kræftens Bekæmpelses patientstøttetilbud, hvor etniske minoriteter med kræft får mulighed for at deltage i et rådgivnings- og netværkstilbud. Få mere at vide ved Kræftrådgivningen i Aalborg, Bjørn Ruben Pedersen, tlf. 5185 4687. 22

Flere hjemløse i Danmark Der er nu 6.138 hjemløse i Danmark ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). En markant stigning og især blandt de unge og dem over 50 bliver der flere hjemløse. Udlodningsmidlerne for 2015-2016 Udlodningsmidlerne hed tidligere tips- og lottomidlerne. Staten yder hvert år tilskud til en lang række formål af overskuddet fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri. Pengene fordeles enten i form af direkte tilskud eller efter ansøgning til idrætsområdet, sociale og kulturelle formål, forskning, sygdomsbekæmpende organisationer, humanitære projekter, undervisnings- og folkeoplysning, friluftsliv og naturoplevelser, ungdomsformål, ældreorganisationer mv. I 2015-2016 forventes der at være ca. 1,7 mia. kr. til fordeling. Læs mere om hvem der kan få tilskud, og hvordan man søger på www.udlodningsmidler.dk Mentalt motionscenter Oplever du angst, depression, mild PTSD eller ensomhed, eller har du kognitive vanskeligheder i forbindelse med stress, angst eller depression, så kan en mulighed være at opsøge Psykiatrifondens mentale motionscenter, hvor man lærer at tænke sig stærkere. Øvelserne i motionscentret kan bruges, hvis man ønsker at styrke sin psykiske sundhed og forebygge psykisk mistrivsel. Læs mere her: http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/taenk-dig-staerk.aspx Kræftens Bekæmpelse til Hattemagervej Kræftens Bekæmpelses IGEN-butik, der tidligere havde til huse på adressen Vesterbro 35, er flyttet til nye lokaler på Hattemagervej 26 i Aalborg. Der er stor parkeringsplads foran butikken på hjørnet af Ny Kærvej og Hattemagervej. Den nye butik på Hattemagervej er Kræftens Bekæmpelses største genbrugsbutik på 1.200 m2. I butikken er der et stort udvalg af f.eks. møbler, tøj, bøger, lamper, malerier, legetøj, porcelæn, isenkram, el-artikler, radio og fjernsyn m.m. Vil du vide mere eller være frivillig så ring på tlf. 9866 4466 eller skriv til: ken@cancer.dk 23

Projekt Storesøster/Storebror Kom til infomøde onsdag d. 18. november kl. 17.00-18.30 i De Frivilliges Hus Børns Voksenvenner i Aalborg & Omegn har siden 1997 etableret kontakt mellem børn, som mangler voksenkontakt, og frivillige, ressourcestærke voksne, som har lyst til at opbygge venskaber med børn. Foreningen har i august 2015 igangsat et nyt initiativ: Projekt Storesøster/Storebror. Der holdes informationsmøde onsdag d. 18. november kl. 17.00-18.30 i De Frivilliges Hus, for yngre frivillige mellem 20 og 35 år, som gerne vil høre mere om projekt Storesøster/Storebror. Som Storesøster/Storebror bliver du matchet med et barn mellem 11 og 15 år, der mangler en yngre positiv rollemodel. Relationen mellem jer kan blive som en slags storebror-lillebror relation. Se mere på www.voksenven-aalborg.dk Hjernerystelsesforeningen Nye selvhjælpsgrupper på vej i Aalborg Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse. Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Hjernerystelsesforeningen opretter selvhjælpsgrupper og Facebook grupper for ramte af langvarig hjernerystelse, men også grupper for pårørende. Deltagelse i grupperne er gratis. Der er netop nu personer, som arbejder på at etablere selvhjælpsgrupper til opstart i Aalborg. Vil du vide mere så kontakt: Hjernerystelsesforeningen, Nicolai Aaen, mail: nicolai@hjernerystelsesforeningen.dk Læs mere her www.hjernerystelsesforeningen.dk eller ring på tlf. 4292 7715 24

World AIDS Day 1. december I Danmark lever ca. 5.000 mennesker med hiv, og 200-300 danskere får hvert år konstateret hiv. I 1988 besluttede WHO at gøre den 1. december til International AIDS-dag. I Danmark er det hvert år AIDS-Fondet, der arrangerer World AIDS Day. I 2014 blev Word AIDS Day markeret i Aalborg med Zumba mod AIDS og Soroptimisterne solgte de velkendte sløjfer i Aalborg. Formålet med arrangementerne er altid at sætte fokus på hiv/aids og samle penge ind til AIDS-Fondets arbejde i form af forskning, information og patientstøtte. Læs mere om årets aktiviteter/events i Aalborg på www.aidsfondet.dk Landsforeningen Børns Voksenvenner har 25 års jubilæum Børns Voksenvenner i Aalborg & Omegn fejrede Landsforeningens 25 års jubilæum i TV2Nords lokaler i samarbejde med TV stationen og de 4 lokalafdelinger i Nordjylland, Thy-Mors, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn. Der var ca. 90 deltagere fra Børns Voksenvenner, børn, forældre og voksenvenner fra hele Nordjylland. Programmet for dagen var indspilning af Børns Voksenvenners slagsang Vennesangen af Benny Andersen, Poul Dissing og Eva Madsen. Resultatet heraf kan ses på Børns Voksenvenner i Aalborg og Omegns Facebook side. Desuden var der underholdning af tryllekunstner Art Daugaard, og unge fra Hjørring Produktionsskole, som optrådte med musik og sang. Udenfor kunne man se en ambulance og hvordan den fungerer og der var rundvisning på TV2Nord af to af de ansatte der. Vi havde en dejlig og underholdende dag sammen. I forbindelse med jubilæet har der været sendt tre udsendelser Min voksne ven på TV2Nord om venskaber i Børns Voksenvenner. Disse udsendelser kan også ses på Facebook. Se her: https://www.facebook.com/børns-voksenvenner-i-aalborg-og-omegn-123763701063340/ 25

26

Julemærkemarchen 2015 Gå for en god sag søndag den 6. december i Aalborg Savner du en sund juletradition? Så gør som 20.000 andre danskere og deltag i Julemærkemarchen! Hvert år den første søndag i december afvikles der Julemærkemarch i Danmark i år for 39. gang! Støt op om en god sag ved at betale for at gå 5 eller 10 km.- overskuddet går ubeskåret til Julemærkefondens arbejde. Siden julemærkemarchens start i 1977 er der gået 14,4 mio. kr. ind til de danske julemærkehjem. Julemærkemarchen i 2014 gav ca. 1. mio. kr. til julemærkehjemmene. I Aalborg vil startstedet søndag den 6. december i tidsrummet kl. 9.00-11.00 være Vester Mariendal Skole, Stjernevej 1-5, Aalborg SV. Afhængig af hvilken rute man vælger, kommer man forbi Vester Mariendal Skov, Sorthøj, Østeraadalen og området ved Stolpedalen. Julemærkefonden administrerer de fire julemærkehjem i Skælskør, Ølsted, Kruså og Hobro, der årligt tilbyder ca. 750 danske børn i alderen 6-14 år et pusterum i hverdagen og hjælper dem med at ændre mønstre og vaner, så selvværdet og livsglæden kan øges. De seneste år har årsagerne til opholdet ofte handlet om ensomhed, overvægt, og mobning. Læs mere om julemærkemarchen og se startsteder/tidspunkter på www.julemaerkemarchen.dk Læs mere om julemærkehjemmene på www.julemaerket.dk Cafe Hjerterummet holder åbent juleaften Hjerterummet i Aalborg er et værested for mennesker med psykiske, sociale, alkohol- eller sundhedsmæssige problemer. Hjerterummet drives af Blå Kors Danmark med støtte fra Aalborg Kommune. På værestedet arbejder både faguddannet personale og en række frivillige. Hjerterummet har adresse på Østerbro 20, og der er åbent mandag til torsdag fra kl. 17 til kl. 21 og fredag til søndag fra kl. 15.30 til 21.00. Der holdes åbent juleaften d. 24. december kl. 15.30-21.00. Vil du vide mere så skriv til: pem@blaakors.dk eller ring på tlf. 6124 1450. Læs mere her www.hjerterummet.dk 27

FriRummet holder åbent juleaften FriRummet er en klub for psykisk sårbare unge mellem 18 og 35 år. I klubben er der plads og rum til alle, og der er forståelse og accept for forskellighed. Klubben hører til hos EN AF OS kampagnekontoret på C.W.Obels Plads 20, lige midt i Aalborg. FriRummet holder åbent juleaften, hvor ensomme og psykisk sårbare unge er velkomne OBS: Tilmelding nødvendig af hensyn til maden. Vi du vide mere så kontakt: Camilla Rønn Jensen, tlf. 6030 6050, mail: frirummet@frirummet.com Læs mere på Facebook: https://www.facebook.com/pages/frirummet/759296747418293?fref=ts 28

Jul på Aalborg Rådhus 2015 - giv en julegave til nødstedte børn og unge Hvert år i december inviterer Aalborg Kommune indenfor til julehygge på Aalborg Rådhus. I samarbejde med Kirkens Korshær samles der i år gaver ind til nødstedte børn og unge, som ikke er vant til, at der er ret meget under træet juleaften. Det skal være nye gaver, og der er behov for gaver til børn og unge i alderen 0-18 år. Forsyn pakkerne med ca. alder, køn og pris og læg dem i den store sæk på 1. sal på Aalborg gamle Rådhus, Gammeltorv 2, Aalborg (åbent 1. dec.-22. dec.). Så sørger Kirkens Korshær for, at gaverne kommer til at frembringe smil på mange ansigter til jul. Gaverne uddeles ved Kirkens Korshærs juletræsfester 4. juledag i Ansgarskirken (mandag d. 28. december), hvor alle børn får en julegave Juleaften for hjemløse og ensomme i Aalborg Aalborg Kommune indbyder til julespisning i Vejgaardhallen d. 24. december Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen inviterer alle personer, der har ophold i Aalborg Kommune, til at deltage i spisning juleaften i Vejgaardhallen på Vejgaard Torv. Dørene åbnes kl. 14.30, og der serveres varm mad mellem kl. 15.00-17.00. Der kan hentes gratis adgangskort til julespisningen i Vejgaardhallen på et af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens kontorer fra den 1. december til den 17. december kl. 13.00. Juleaften for hjemløse og ensomme hos Frelsens Hær d. 24. december Frelsens Hær afholder Juleaftens arrangement (julefest) i deres lokaler i Skipper Clementsgade 9. Dørene åbnes kl. 18.00. Der er gudstjeneste kl. 19.00, og herefter hygges der med kaffe og julelege. Til julefesten hos Frelsens Hær er alle velkomne til blot at møde op Julehjælp til familier med økonomiske trængsler Hvis du har så få penge, at det kniber med julemåltidet, kan der være hjælp at hente hos velgørenhedsorganisationerne. Du skal mange steder søge om julehjælp inden 1. december. For samfundets svageste/fattigste kan det være en kamp at skrabe penge sammen til en julegave eller til selve julemiddagen. Svagt stillede børnefamilier, enlige forsørgere samt ældre og ensomme har derfor mulighed for at søge om en julehjælpspakke fra en af flere humanitære og kirkelige organisationer, som fx Frelsens Hær, Kirkens Korshær og Mødrehjælpen. Ansøgningsskema vedrørende julehjælp 2015 kan i Aalborg bl.a. afhentes hos: Frelsens Hær, Mølleplads Centret, Skipper Clements Gade 11, Aalborg senest 30. nov. Kirkens Korshærs genbrugsbutik Søndergade 14 i Aalborg senest 30. november, julehjælpen gives til børnefamilier med børn under 18 år og med lav indkomst. Mødrehjælpen, find ansøgningsskema på www.moedrehjaelpen.dk senest 17. december. Gestus Nord, Porsvej 3, 9000 Aalborg. Ansøg om julehjælpspakke senest 1. december, benyt ansøgningsskema på http://www.gestusnord.dk/nord/soeg-stoette.aspx Dansk Folkehjælp, find ansøgningsskema på www.folkehjaelp.dk senest 1. december. Børnenes Kontor i Aalborg, ansøgningsskema om julehjælp kan fås hos barnets klasselærer Dansk Røde Kors, se mere her https://www.rodekors.dk/jul/soeg-julehjaelp Charity of Aalborg. Ansøg om julekøbmandspakke her info@impactevent.dk Facebook: Søg på julehjælp! 29

Vil du være frivillig juleaften? FRIVILLIGE OPGAVER/JOBS November-december 2015 En hyggelig aften i familiens skød med and, flæskesteg og brunede kartofler. Sådan er juleaften for de fleste. Men nogle vælger at bruge juleaften til at gøre en forskel for andre fx som frivillig ved julefesten på et værested, et plejehjem, en varmestue eller en social café. Du er velkommen til at kontakte De Frivilliges Hus i Aalborg, hvis du vil vide mere om, hvor du evt. kan være frivillig juleaften 2015 i Aalborg. Du kan fx være frivillig ved Frelsens Hærs julefest eller hos Cafe Hjerterummet på Østerbro, der drives af Blå Kors Danmark. Det er også en mulighed at spørge plejehjem, aktivitetscentre og kirker i dit lokalområde, om de evt. har brug for frivillige juleaften. Gør en forskel for borgere i Aalborg - bliv frivillig ved Ældre Sagen! Kom til infomøde på Gug Plejehjem torsdag den 26. november kl. 15-17 Ældre Sagen inviterer dig til at blive frivillig og hjælpe andre i dit nærområde. Som frivillig lærer du nye mennesker at kende, som du kan støtte og dele din viden med. Du kan både bruge dine menneskelige evner, men også de kompetencer du har fra dit nuværende eller tidligere job. Det vigtigste er, at du har lyst til en frivillig indsats. Vores frivillige yder en indsats for både yngre og ældre i Aalborg. Det gælder vore forskellige aktiviteter og frivillige inden for det social-humanitære område. Besøgsvenner, demensaflastere, ledsagere og gå-med-venner, tryghedsopkaldere, café og mødeaktivitet, udflugter og afvikling af foredrag o.l. Læs mere her www.aeldresagen.dk/bliv-frivillig/sider/default.aspx Bliv Frivillig! Send en SMS til 445 med beskeden Aalborg og dit navn så ringer vi dig op eller besøg www.aeldresagen.dk/venner 30

DepressionsForeningen søger frivillige netrådgivere Er du interesseret i online chatforums og debatsider for mennesker med en psykisk lidelse? Og er du god til at støtte andre og til at vedligeholde en god og behagelig tone blandt online brugere af sådanne sites? Så er du måske en af DepressionsForeningens nye frivillige netrådgivere. Som frivillig netrådgiver vil du blive en del af et nyoprettet team, der skal være med til at opstarte selvhjælpssiden MinHverdag.nu samt være med til at vedligeholde netværkssiden DepNet.dk. Du vælger selv hvor meget du vil engagere dig, men vi ser gerne, at du som minimum tager 3 vagter om måneden. Du arbejder hjemmefra, og bestemmer selv hvornår på dagen du vil arbejde. For at blive frivillig netrådgiver skal du deltage i et kursus om god etik på internettet, som vi afholder den 23. november fra kl. 17-21 i København. Lyder det som noget for dig eller vil du vide mere, kan du sende en kort ansøgning til projektmedarbejder David Bastholm på david@depressionsforeningen.dk senest d. 15. november. Bliv frivillig ved Danmission Genbrug Vi søger kollegaer, der kan du afsætte 4-8 timer i ugen. Vi tilbyder dig mulighed for at arbejde med bl.a.: Kundekontakt, butikspleje og dekoration, sortering og klargøring af genbrugseffekter, værkstedsopgaver og vedligeholdelse, bestyrelsesarbejde, kørsel. Vi vil gerne give dig: Gode oplevelser i din hverdag, meningsfyldt arbejde sammen med andre, oplæring og uddannelse, mulighed for at forbedre dit CV. Her finder du os: Danmission Genbrug Aalborg, Niels Ebbesensgade 10, 9000 Aalborg Tlf. 9813 6872, mail: dgaalborg@danmission.dk Åbningstider: mandag-fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-13 31

Bliv frivillig på Aalborg Universitetshospital Vil du være frivillig? På Aalborg Universitetshospital er der tilknyttet omkring 100 frivillige, som i forskellige situationer yder en medmenneskelig indsats overfor patienter og pårørende som et supplement til den professionelle indsats. Frivilligkorpset har været en del af Aalborg Universitetshospital siden år 2000 og antallet af frivillige er vokset støt siden. Der er frivillige i tværgående funktioner alle forhallerne, patienthotellet, besøgstjenesten, gudstjenester samt ambulatorier. Samtidig er der tilknyttet frivillige i forskellige sengeafsnit og også i skadestuen. Opgaver for frivillige Den frivillige indsats er et supplement til den professionelle indsats, og et tilbud til patienter og pårørende som ikke erstatter det professionelle personales opgaver Opgaverne har social, praktisk og medmenneskelig karakter. Opgaverne forudsættes godkendt af de faglige organisationer og de lokale tillidsrepræsentanter. Opgaverne kan f.eks. være: Samtaler med patienter og pårørende Hjælpe patienter og pårørende med praktiske ting Gå en tur, hente ting i kiosken Hygge om og sæson-bestemt pyntning af fællesarealer, oprydning, sang og musik Aflaste og/eller erstatte pårørende f.eks. i ferieperioder, og/eller ved alvorlig sygdom Besøgsven til patienter uden netværk eller med pårørende langt væk Deltage, ledsage patienter til og fra arrangementer samt afholdelse af arrangementer Sidde hos patienter, læse højt for m.m. Hospitalet afholder kurser med relevante emner og desuden er der forskellige sociale arrangementer således at de frivillige kan lære hinanden at kende. Yderligere oplysninger: http://www.aalborguh.rn.dk/genveje/frivillige-og-foreninger/frivillige Kontakt os for nærmere information Afsnitsledende sygeplejerske Jette Boilesen, mail: jebo@rn.dk, mobil. 2221 4164 (træffes onsdage kl. 8-15). Kontorassistent Lone Tolstrup Christensen, mail: ltc@rn.dk, mobil. 2446 8457 (træffes torsdage kl. 8.30-9.30) Se flere frivillige opgaver/jobs på www.frivillighuset.dk 32

Bliv samtalepartner hos Taldansk Online og hjælp nydanskere med at blive integreret i samfundet Hjælp nydanskere Taldansk Online søger lige nu frivillige samtalepartnere til at imødekomme den store efterspørgsel af kursister på danske sprogskoler. Fleksibelt og nemt Som frivillig skal du én gang om ugen snakke med en nydansker over internettet. Det tager ikke mere end en halv til en hel time pr. samtale. Du bestemmer selv hvornår, så jobbet kan tilpasses din hverdag. Enhver kan blive samtalepartner Taler du flydende dansk, har du en internetforbindelse, og kan du lide en udfordring? Så bliv samtalepartner og hjælp vores kursister, som er ivrige efter at lære det danske sprog. Dit udbytte Via samtalerne får du indblik i andre spændende kulturer, og du vil møde nye mennesker, som er taknemmelige for din indsats. Derudover får du som frivillig hos Taldansk Online adgang til kurser arrangeret af Frivillignet, samt mulighed for at skabe et bredt netværk. Kontakt Kontakt os i dag på taldansknord@gmail.com Eller læs mere på www.facebook.com/taldanskonline 33

Foreninger med kontor/træffetider i De Frivilliges Hus 1. BørnsVoksenvenner mandag-onsdag kl. 9-15, torsdag 14-18. Tlf. 2812 2921 2. Mandecentret Aalborg. Kontakt og aftaler ring på tlf. 7025 9019 3. Hjælp Voldsofre onsdag ulige uger kl. 15-18. Tlf. 2011 6612, voldsofrenord@gmail.com 4. FrivilligAalborg (Dansk Flygtningehjælp). Kontakt og aftaler ring på tlf. 9816 1516. 5. Stressforeningen. Kontakt og aftaler ring på tlf. 6040 7026, mail: info@stressforeningen.dk 6. Nordjysk Spor. Kontakt og aftaler skriv til: nordjysk@landsforeningen-spor.dk 7. Fødselsdagskompagniet. Træffes på tlf. 6160 4165, mail: lene@fodselsdagskompagniet.dk 8. Kvisten Aalborg. Kontakt og aftaler ring på tlf. 5054 2550, mail: aalborg@kvistene.dk 9. Hjerteven Nordjylland tirsdag ulige uger kl. 12-17. Tlf. 5269 6447, chrlynge@mailme.dk Foreninger/grupper/netværk, der mødes fast i De Frivilliges Hus AA + Al-Anon onsdage kl. 19-21 + weekend Selvhjælpsgruppe (angst, depression) tirsdag lige uger kl. 14-16 (efter aftale) Selvhjælpsgruppe (selvudvikling, livskriser, skilsmisse) torsdag lige uger kl. 18.30-21.30 Angstforeningens selvhjælpsgruppe tirsdag lige uger kl. 19-21 Depressionsforeningen selvhjælpsgruppe onsdag lige uger kl. 19-21 OCD Foreningen sidste tirsdag i hver måned kl. 19-21.30 Hjerteforeningen efter aftale Epilepsiforeningen sidste mandag hver måned kl. 19-21.30 Dansk Parkinsonforening + Parkinson Yngre Nord 1. tirsdag i måneden kl. 16-18.30 Foreningen af Førtidspensionister, Aalborg sidste torsdag hver måned kl. 13-15 ADHD-Foreningen tirsdage & onsdage i måneden kl. 19-22 Landsforeningen for efterladte efter Selvmord 2. torsdag hver måned kl. 19-21 Autismeforeningen efter aftale Whiplashforeningen 1. torsdag i måned kl. 19-21.30 Kurdisk Kulturel Venskabsforening, Kurdisk Ungdomsforening, Kurdisk Hus efter aftale Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød sidste torsdag hver måned kl. 19-21.30 Dansk Præmatur Forening efter aftale Bedre Psykiatri efter aftale Dansk-Ungarsk Forening (legestue) lørdage Vietnamesisk Kulturforening lørdag/søndag Broen Aalborg efter aftale UNICEF efter aftale YFU Danmark efter aftale Hjernesagen, pårørendegruppe 2. mandag i hver måned Hjerneskadeforeningen Red Barnet Ungdom efter aftale Mødrehjælpen (Familiesamvirket) efter aftale Dansk Folkehjælp efter aftale Samarit Nord efter aftale Natteravnene i Aalborg efter aftale Fibromyalgi netværksgruppe efter aftale Aalborg Frivilligråd Bisiddernetværk, Selvhjælp Netværk & Netværk Besøgstjenester i Aalborg, Mandegrupper Hvis du ønsker kontakt til eller yderligere oplysninger om en af de pågældende grupper/netværk, eller hvis du gerne vil starte en ny gruppe/netværk/forening op i De Frivilliges Hus, så hører vi gerne fra dig. Kontakt De Frivilliges Hus, tlf. 9811 1344, mail: morten@frivillighuset.dk 34

Din dør til den frivillige verden i Aalborg Brug for et frivilligjob? Brug for et frivilligt hjælpetilbud? Brug for mere viden om den frivillige verden? DE FRIVILLIGES HUS - MØLHOLMSVEJ 2-9000 AALBORG Tlf. 9811 1344 (mandag-torsdag kl. 9.30-15.30, fredag kl. 9.30-13.30) Mail: frivillighuset@frivillighuset.dk Web: www.frivillighuset.dk, https://da-dk.facebook.com/frivillighuset Om nyhedsbladet Har du kommentarer, ideer til artikler, jobs, ris eller ros vedrørende nyhedsbladet, så er du velkommen til at kontakte redaktionen på tlf: 9811 1344 eller skrive til: morten@frivillighuset.dk Vil du abonnere på De Frivilliges Hus digitale nyhedsblad, så skriv til morten@frivillighuset.dk Næste nyhedsblad udkommer i januar-februar 2016. De Frivilliges Hus ønsker alle foreninger og frivillige en glædelig jul samt et godt nytår 35