REGAL BOATS, EN AF USA S FØRENDE PRODUCENTER AF FRITIDSBÅDE, SATSER PÅ EUROPA SOM ALDRIG FØR. I DANMARK ER DET BECK MARINE, DER FORHANDLER FAMILIEBÅDENE. TEKST & FOTO ULF WESLEY JOHNSEN SATSER PÅ ET BREDT UDVALG AF REGAL BÅDE I foråret vil nye både fra Regal Boats i Orlando, USA, blive importeret til Danmark af brødrene Beck. Firmaet satser på små og mellemstore familiebåde fra Regal, da de større fra 40 fod og op ikke er nemme at omsætte i Danmark i skrivende stund. Bådmagasinet MOTOR har netop besøgt fabrikken i Orlando, men også sejlet med flåden af Regal både i St. Rafael, Sydfrankrig, i efteråret. Vi fik kun anledning til en halv time om bord i hver båd, men kan alligevel præsentere et udvalg af de mange både, der kan købes i Danmark. Disse omfatter alt fra smarte dagsturbåde til friske sportsbåde, samt flere interessante familiebåde fra 24 til 31 fod. Alle til fornuftige priser, som følge af den stadig gunstige dollarkurs. Selvom den de seneste måneder har bevæget sig kraftigt op. FRA 19 TIL 31 FOD René og Erik Beck fra Beck Marine, der var med i det sydfranske, oplyste, at de har valgt nogle modeller, som de mener, kan være interessante for det danske publikum. Både med forskellige apteringer og praktiske løsninger i cockpit og under dæk. Med andre ord noget for enhver smag. Enkelte ønsker mange sæder ude, andre vil have god tumleplads i cockpittet, og nogle er optaget af gode løsninger under dæk med mindst to og gerne 3-4 køjepladser, fordelt på en eller to kahytter. René Beck siger, at man med det valgte modelprogram kan tilbyde interesserede Regal kunder en båd, som er næsten skræddersyet til familien, hvad enten den er stor eller lille. Vi viser her en billedkavalkade af Regal flåden inkl. nævnte både, og videre en kort præsentation af hver enkelt båd, så du som læser får en lille forsmag på, hvad foråret bringer af Regal både til Danmark. 54 BÅDMAGASINET MOTOR
REGAL 1900 FAS TRAC SJOV HURTIGSEJLER 20 fod lyder ikke af så meget, men hvis man udnytter dem godt, kommer der faktisk en sjov lille dagsturbåd ud af en længde på ca. 6 m og en bredde på 2,5 m. Vi fløj den smarte og hurtige bowrider over hidsige meterhøje bølger udenfor St. Rafael i en frisk brise, og blev begejstret over bådens formåen i høje bølger. En 22 graders V-bund virker rigtig på denne båd. Med en Volvo Penta 5.0 GXi, 270 hk benzinmotor accelererer båden, så man trykkes ned i sædet. På fladt vand er topfarten 60 miles eller ca. 53 knob, så her kan vandskientusiaster virkelig få sin lyst styret. Båden har en kæmpestor badeplatform til sport og badning, gangzone til cockpit og transportabel køleboks under agtersofaen. Over motoren er en stor solmadras. Båden har syv siddepladser, to af dem fremme i stævnen og fem i cockpittet i to gode tøndeformede sæder og i agtersofaen. Båden vejer kun 1388 kg. REGAL 2250 FAS TRAC CUDDY MED GOD PLADS To fod mere, dvs. 6,7 m lang og 2,6 m bred, er nok til, at Regal 2250 Fas Trac kan tilbyde en lille kahyt, hvor to kan overnatte. Alligevel er der blevet plads til gode sæder og en stor sofa agter i cockpittet. Over motoren, en Volvo Penta 5.0 GXi SX på 270 hk, hviler en stor hynde til solbadere. Vægten er 1791 kg. Flotte dybe sæder i skind og indgang til kahytten, der har et lille mobilt toilet under gode madrasser og en rund luge til fordæk for lys og udluftning. Båden har gode sejlegenskaber, 20 graders V-bund og en topfart på næsten 50 knob eller ca. 93 km/t. I cockpittet bag skipper, er der udover en transportabel køleboks et lille pantry med ferskvand og en lille vask. 2250 eren har en meget stor badeplatform til leg og badning samt låge til cockpittet. Båden har rigtig meget stuveplads til bagage og grej. JANUAR 2009 55
SMART REGAL 2450 FAS TRAC CUDDY En typisk mellemklassebåd, der er stor nok til, at parret kan overnatte i en god kahyt, og have en hyggelig weekend i en fremmed havn. Ikke alverdens plads under dæk, men U-sofa med tykke hynder, der ændres til dobbeltkøje samt luge og to koøjer, samt et lille toilet. I cockpittet har man en tilsvarende U-sofa med tykke beige hynder i skind. Her er god plads til seks voksne, men kun til fire til spisning på grund af det lille bord. Et klapbord ville have løst problemet. Familie og venner kan komme med en tur på vandet, da der er 10 siddepladser om bord. Dog er pladsen i cockpittet noget beskeden på grund af den store sofa. Der er top lydkvalitet fra et Kenwood cd/ stereo system med store højtalere og booster. Skipper og passager sidder i to tøndeformede sæder bag et højt vindspejl, hvor midtervinduet kan åbnes til fordækket. Denne båd har et lidt specielt anderledes Regal-patenteret skrog med en midterbundliste, der fører luft ind under skroget under fart. Det reducerer friktionen mellem skrog og vand, og giver en bedre acceleration og langt bedre driftsøkonomi. Det resulterer også i, at båden er mere sporsikker end mange af konkurrenterne. Med en VP 5.0 GXi SX, 270 hk, er båden god for tæt på 40 knob. Vægten er 2109 kg, længden otte meter og bredden 2,6 m. REGAL 2565 WINDOW EXPRESS FAMILIEBÅD Her er vi ovre i en fuldvoksen familiebåd, der er hele 8,4 m lang og 2,6 m bred. Det har givet producenten mulighed for at bygge en båd, hvor familien på fire kan holde sommerferie, uden at det føles trangt. Båden har et meget højt fribord og virker lidt klodset i linjerne. Til gengæld giver det fuld ståhøjde i kahytterne under dæk, en for og en midtskibs. Plus et godt bad/toilet med marinetoilet og fuld ståhøjde. Pladsen under dæk er faktisk godt udnyttet. Der er dog begrænset tumleplads nede, netop fordi det store pantry til styrbord og U-sofaen, der også anvendes som en kæmpe dobbeltkøje, kræver plads. Det samme gør midtskibskahytten, der ligger bag trinene op til cockpittet. Men fire gode køjepladser er ikke at kimse af. Pantryet har alt, som f.eks. stort køleskab, ovn og mikroovn. Bordpladen er i Corian og apteringen i kirsebær. I cockpittet er der beige tæpper og syv gode siddepladser fordelt på skipper- og passagersæde samt sæder i begge sider i lækkert hvidt skind. Der er en transportabel køleboks og flere skabe, lille bar-sektion med vask og ferskvand, 75 l, samt hylder og kopholdere. Der er en låge ud til den kæmpestore badeplatform med skjult badestige. Bådens vægt er 2703 kg, der drives frem af en Volvo Penta 5.0 GXi DP på 270 hk. Båden sejler helt fint med 18 graders V-bund, men er lidt mere buttet og mindre trækvillig, end de mindre hurtigsejlere i Regal-familien. Topfart omkring 30 knob afhængig af bagage og antal personer om bord. Anbefalet marchfart 22-24 knob. 56 BÅDMAGASINET MOTOR
REGAL 2860 ER EN STOR FAMILIEBÅD Denne cruiser er velegnet til, at hele familien kan tage på to ugers ferie uden at genere hinanden. Her er god plads både i cockpit, på dæk og under dæk. Båden har et meget højt fribord, der sikrer fuld ståhøjde under dæk. Den måler 8,9 m fra stævn til hæk, og bredden er 2,9 m. Vægten er 4082 kg, så her skal der to Volvo 4,3 GXI DP, 450 hk, til, hvis man vil sejle mere end 30 knob. Skroget har en moderat V-bund på 18 grader, der skubber søen fint til side og giver en god stabilitet. En bred targabøjle, der hælder stærkt bagover giver mulighed for et lukket cockpit med kalecherne i brug. Skipper har en god førerplads i et godt tøndeformet sæde, mens passageren over for kan sidde med ryggen mod skottet til kahytten og med udsyn bagover. Bag skipper er et pantry med stort køleskab, skabe og en lille vask. Cockpittet har et midterstillet L-formet sæde til tre og over motorrummet er en sofa med tre siddepladser. På et øjeblik ændres denne til en kæmpestor solmadras. Der er en låge ud til den store badeplatform og god plads til fendere under den store luge på hækken. Trappen ned til kahytterne er centreret midtskibs. Disse er alle lyse og smarte, bl.a. med godt lysindfald fra de store luger mod fordæk samt koøjer på begge sider. Ydermere er der rigeligt med spots. Stort pantry til styrbord, lækkert bad og en midterkahyt med køjeplads til to voksne eller tre børn. Denne kan også bruges som legeplads for børnene. Her er også en dejlig sofa. JANUAR 2009 57
REGAL 3060 WINDOW EXPRESS MED DEJLIGE KAHYTTER Den største af Regal bådene, som importeres til Danmark, er R 3060. Den har naturligvis meget til fælles med R 2860, men med en halv meter ekstra længde, 9,4 m og 30 cm større bredde, har den en bedre komfort og plads på dæk, i cockpit og under dæk. Bådens vægt er 4763 kg, så her er 540 hk Volvo 5.0 GXI SX monteret for en topfart omkring 35 knob og en marchfart på 24-26 knob, hvis man vil sejle økonomisk. Skroget har bundlister, der giver ekstra luft under båden, og dermed bedre præstationer i næsten hele fartområdet. V-bund på 18 grader og rolig gang i selv høj sø. Cockpittet udmærker sig med en gedigen U-sofa i hvidt skind med plads til seks. Bag denne er endnu en sofa mod hækken med tre pladser. Skipper sidder i et todelt hvidt førersæde med støtte i lænd og sider. Overskueligt instrumentpanel, fodstøtte og trin op til fordæk gennem midtervinduet i vindspejlet. I salonen og kahytterne nede, der er lyse og lækre med rigeligt lys fra salonens front og sidevinduer, kan man selv vælge, hvilken aptering man ønsker, afhængig af familiens størrelse. I stedet for den normale aptering med stort pantry med alt udstyr, bad/toilet og skippers hule samt stor midterkahyt, kan man vælge en U- formet løsning, der giver to ekstra køjepladser, så to voksne og fire børn kan sove godt om bord. Børnene har også en gedigen lege/soleplads på den store badeplatform. Vi skylder at gøre opmærksom på, at Regal, USA, bygger både helt op til 53 fod, bl.a. testet i Bådmagasinet MOTOR i 2008. Men når bådene bliver så store, bliver prisen tilsvarende høj. Vi har derfor valgt at præsentere de Regals, som man kan forvente bliver købt herhjemme. Mere information fås på www.regalboats. com eller hos Beck Marine, tlf. 43 71 86 68, www.beckmarine.dk 58 BÅDMAGASINET MOTOR