BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: Bygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1-års eftersyn:

Indhold Forord... 4 2 Ubebyggede arealer... 5 2.4.2 Parkeringsarealer... 5 2.4.3 Stk. 1 Adgangs- og tilkørselsarealer: belysning... 5 2.4.3 Stk. 2 Adgangs- og tilkørselsarealer: bredder, ramper... 6 2.4.3 Stk. 3 Adgangs- og tilkørselsarealer: adskillelse, trapper... 8 3 Bygningers indretning... 9 3.1, stk. 1 Generelt: tilgængelighed for alle... 9 3.1, stk. 2 Generelt: ombygninger... 10 3.2.1, stk. 1 Generelt... 12 3.2.1, stk. 2 Generelt: niveaufri adgang, yderdøre... 12 3.2.1, stk. 3 Orientering i offentligt tilgængelige bygninger... 15 3.2.1, stk. 4 Fælles adgangsveje: døre... 16 3.2.2 Stk. 1 Fælles adgangsveje: bredde, markering, ramper, trin... 17 3.2.2, stk. 3 Trapper i fælles adgangsveje... 19 3.2.2, stk. 4 Trapper i fælles adgangsveje... 20 3.2.2, stk. 5 Elevatorer i fælles adgangsveje... 20 3.2.3 stk. 1 Værn, håndlister... 21 3.2.3, stk. 2 Værn, sikring... 22 3.4.1, stk. 5 WC-rum, offentligt tilgængelige... 23 3.4.1, stk. 6 WC-rum, ombygning, offentligt tilgængelige... 23 3.4.1, stk. 7 Fastmonterede publikumspladser... 24 3.4.4, stk. 4 WC-rum, kontor og administrationsbygninger... 24 3.4.4, stk. 5 Generelt, WC-rum, ombygninger, kontor og administrationsbygninger... 24 4 Konstruktioner... 26 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner... 26 4.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg... 26 8 Installationer... 27 8.1 stk. 11 Generelt, anvendelse af tekniske hjælpemidler... 27 8.1 stk. 12 Generelt, teleslyngeanlæg... 27 Tillæg til BYGST standard for tilgængelighed... 29 2 Ubebyggede arealer: TILVALG... 30 2

Tilvalg, 2.4.2 Parkeringsarealer... 30 Tilvalg, 2.4.3 Stk. 2 Adgangs- og tilkørselsarealer: bredder, ramper... 31 Tilvalg, 2.4.3 Stk. 3 Adgangs- og tilkørselsarealer: adskillelse, trapper... 31 3 Bygningers indretning: TILVALG... 33 Tilvalg, 3.2.1, stk. 2 Generelt: niveaufri adgang, yderdøre... 33 Tilvalg, 3.2.1, stk. 4 Fælles adgangsveje: døre... 34 Tilvalg, 3.2.2 Stk. 1 Fælles adgangsveje: bredde, markering, ramper, trin... 34 Tilvalg, 3.2.2, stk. 4 Trapper i fælles adgangsveje... 35 Tilvalg, 3.2.2, stk. 5 Elevatorer i fælles adgangsveje... 36 Tilvalg, 3.2.2, stk. 6 Fælles adgangsveje, bredde ved elevatorer... 36 Tilvalg, 3.4.1, stk. 5 WC-rum, offentligt tilgængelige samt 3.4.4., stk. 4 WC-rum, kontor- og administrationsbygninger: TILLÆG... 37 Tilvalg, 3.4.1, stk. 7 Fastmonterede publikumspladser... 38 Tilvalg, BYGST Laboratoriearbejdspladser... 38 Tilvalg, BYGST Studiearbejdspladser... 39 6 Indeklima... 39 6.1 Stk. 1 Generelt, lysforhold... 39 3

Forord Tilgængelighed er en integreret del af planlægning, programmering, projektering og gennemførsel af Bygningsstyrelsens (BYGST s) byggeprojekter. Ombygninger og nybyggeri i BYGST regi skal som beskrevet i BYGST vejledning i tilgængelighed opfylde BR-10 s tilgængelighedskrav med tilhørende vejledning. BYGST's kunder kan have egen tilgængelighedspolitik. Denne politik skal koordineres med BYGST s tilgængelighedsvejledning til brug for det enkelte byggeprojekt. Såfremt kunden ønsker et højere niveau end BR-10, aftales det konkret i forbindelse med programmeringen mod en merpris. Herudover kan der komme myndighedskrav, som et konkret projekt skal justeres efter. BYGST's vejledning i tilgængelighed er gældende for byggeri, der opføres som nybyggeri og tilbygninger samt for eksisterende bygninger, når de ombygges eller overgår til anden anvendelse. Tilsvarende retningslinjer er gældende for indgåelse af lejemål, hvor de relevante af nedenstående krav gøres gældende overfor udlejer. I BYGST vejledning i tilgængelighed vises eksempler på accepterede og velafprøvede løsninger, der opfylder kravene i BR-10 og dermed normalniveauet. BYGST kan dog acceptere andre løsninger og metoder, hvis hensigten bag kravene kan opfyldes uden merpris. Bagerst i BYGST vejledning findes et tillæg med krav til indretning af studie- og laboratoriearbejdspladser samt anbefalinger fra BR-10 eller SBi 230, som ligger ud over de egentlige krav i BR10 og dermed dette normalniveau. Såfremt anbefalinger fra BR-10, SBi 230 eller specifikke kundeønsker om bedre tilgængelighed medfører en merpris i det konkrete projekt, skal denne indregnes i projektets budget, hvilket vil resultere i en forøget huslejebetaling. Der aftales løbende gennem projektets faser gennemgang og opfølgning på evt. udeståender i forhold til BYGST vejledning i tilgængelighed og eventuelle tilvalg aftalt i forbindelse med programmeringen - således: Dispositionsforslag: kun gennemgang efter Kort tjekliste for tidlige faser på sbi.dk/tjeklister Projektforslag Udførelse Inden ibrugtagningstilladelse Med venlig hilsen Jan Q. Rasmussen Projektdirektør i Bygningsstyrelsen 4

2 Ubebyggede arealer 2.4.2 Parkeringsarealer BR 10 2.4.2. stk. 1 og 3 Parkeringsarealer 1. Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. 2. Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m Eksempler på løsninger* 1. Antallet aftales med kommunen. Vejledende tabel herunder kan bruges som udgangspunkt. Parkeringsanlæggets størrelse Handicappladser til alm. biler (3,5 5,0 m) Handicappladser til kassebiler (4,5 8,0 m) 1-9 1 10-25 1 1 26-50 1 2 51-75 2 2 76-100 2 3 101-150 3 3 151-200 3 4 201-500 4 4 501-1000 4 5 1. 1. Pladser på 3,5 x 5 m accepteres til almindelige biler. Skilte E33 og E23 skal forefindes, plus opmærkning med symbol V23, dog ikke ved belægning med fast grus 2. Pladser på 2,5 x 5 m accepteres, hvis der er et areal på 1 m i samme niveau ved siden af, som kan anvendes. Bør ikke være fælles med anden p-plads. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 2.4.3 Stk. 1 Adgangs- og tilkørselsarealer: belysning BR 10 2.4.3 Stk. 1 Adgangs- og Eksempler på løsninger* tilkørselsarealer 1. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. 2. Trapper og ramper skal belyses 1. Belysningsniveau øget ca. 50 lux på trapper og ramper stærkest. 5

3. Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer skal være retningsgivende og ikke blændende. 1. Armaturer opsat med relativ lille afstand, fx 10 meter eller mindre, og som følger gangforløb frem til indgangen Omkostning for tilvalg: evt. en ekstra lysstander pr. 20 m *andre løsninger og metoder kan accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 2.4.3 Stk. 2 Adgangs- og tilkørselsarealer: bredder, ramper BR 10 2.4.3 Stk. 2 Adgangs- og Eksempler på løsninger* tilkørselsarealer 1. Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap 2. Adgangsareal fra vej, herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger, skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning 4. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe Anses for at være opfyldt, hvis funktions- og detailkrav i BR og denne standard er imødekommet 5. Ramper kan suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 Ingen trin frem til indgange med et adgangsareal: 1. Ramper med trapper ved siden af accepteres frem til en indgang 2. Ramper alene frem til en indgang accepteres; trapper alene accepteres ikke. Indgange uden et adgangsareal udefra behøver dog ikke at opfylde krav hertil. 6

BR 10 2.4.3 Stk. 2 Adgangs- og tilkørselsarealer 11. Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. Eksempler på løsninger* 1. Håndlister opsat med højde til centerakse 0,8-0,9 m accepteres. Profiler for håndlister, som er lette at gribe om, og som accepteres: Tilnærmet cirkulære eller afrundede tværsnit med diameter svarende til 30-50 mm, opsat så de er fri af understøtninger i det meste af håndlistens længde. Eksempler på profiler, der ikke regnes som gribeegnede, fordi man ikke kan lukke hånden om dem: tværsnit med diameter over 50 mm, tværsnit, som ikke er tilnærmet cirkulære, tværsnit som ikke er frigjort fra underlag, tværsnit, som har større omkreds end en normal hånd kan lukke om 2. For ramper mellem 1:25 og 1:20 accepteres at håndlister undværes, hvis der fx er en mur, et værn eller en kun let hældende skråning til den pågældende side *andre løsninger og metoder kan accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 7

2.4.3 Stk. 3 Adgangs- og tilkørselsarealer: adskillelse, trapper BR 10 2.4.3 stk. 3 Adgangs- og Eksempler på løsninger* tilkørselsarealer 1. Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer. 2. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde. 1. Værn, mure, kantsten, græsrabatter og vandrender accepteres. Ledelinjer og fx ujævn belægning som brosten og chaussesten accepteres ikke, da de normalt ikke er tydelige nok som adskillelse 1. Belægningsskift: et standardiseret mønster efter ISO 23599, DSB standard eller lignende accepteres 3. Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve. 2. På overdækkede arealer fx kan corduroys efter BS 8300 evt accepteres 1. Et bånd på ca. 40 mm med en forskel i lysrefleksionsværdi på min. 60 ift trinfladen ved lægningstidspunktet accepteres 2. Løsninger med indbygget belysning kan accepteres 8

BR 10 2.4.3 stk. 3 Adgangs- og tilkørselsarealer 4. For at undgå kollision med fritstående trapper ved enten siden eller undersiden af trappen, bør trappen afskærmes med trappeværn, så en fri højde på 2,2 m opnås Eksempler på løsninger* 1. Afskærmning med værn i højde ca. 0,2 og 1 m accepteres 2. Afskærmning med markant anden belægning accepteres, fx opkant, pigsten m.v. 5. Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke ikke kan sidde fast i eller falde igennem trinfladerne, og så førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 1. Trinflader af gitterriste med gitteråbninger på den smalle led på 10 mm eller mindre, svarende til diameteren på de tyndeste blindestokke, accepteres. 2. Trædeplader monteret på trinflader med drænhuller, så fx førerhunde ikke får revet kløerne af, accepteres. 3 Bygningers indretning 3.1, stk. 1 Generelt: tilgængelighed for alle BR 10 3.1.1, stk. 1 Generelt Eksempler på løsninger* Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Desuden henvises der SBi's "Tjeklister til BR10 - Tjeklister for personer med handicap". Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger 9

3.1, stk. 2 Generelt: ombygninger BR 10 3.1.1, stk. 2 Generelt Eksempler på løsninger* Ved ombygning kan der ske lempelser af bestemmelserne i dette kapitel, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. Bestemmelsen gælder ikke for bebyggelser omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2. Vejledning fra BR 10: Hvis bestemmelsen finder anvendelse, skal ombygningsarbejdet ske under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Ombygningsarbejdet skal i øvrigt sikre hensigtsmæssig indretning under hensyn til brugen. For bebyggelser omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2 gælder, at der kan søges om dispensation fra kravene i dette kapitel, hvis det vurderes, at kravene ikke kan opfyldes i forbindelse med ombygninger. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter desuden, at kommunalbestyrelsen foretager en særskilt vurdering af ombygningsprojektet, bygningens konstruktioner og andre byggetekniske forhold. Kan kapitlets bestemmelser opfyldes uden indgribende ændringer i bebyggelsen, er betingelserne for brug af bestemmelsen ikke opfyldt. Der henvises til Bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i 10

BR 10 3.1.1, stk. 2 Generelt forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri samt til Erhvervs- og Byggestyrelsens "Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser". Eksempler på løsninger* Bygningsreglementet skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger. Der kan dog være bebyggelser, hvor det ikke er muligt at opfylde enkelte bestemmelser uden samtidig at foretage gennemgribende ændringer af bygningen. I disse tilfælde kan kommunen efter en vurdering af det konkrete ombygningsprojekt tillade, at nogle bestemmelser ikke helt opfyldes. Det kræves dog, at hensigten i tilgængelighedsbestemmelserne følges i så høj grad som muligt, og at løsningen kan bruges i praksis. Bestemmelserne skal ikke bare frafaldes. Eksempelvis hvis etablering af en rampe med korrekt hældning eller en elevator af størrelse som en type 2, se kapitel 3.2.2, stk. 6, kræver meget indgribende ændringer i en eksisterende bygning, fx flytning af bærende vægge, kan kommunen lempe på kravene. Løsningerne kan være henholdsvis en lidt stejlere rampe eller en lidt mindre elevator. Det vil i hvert enkelt tilfælde kræve en vurdering af løsningen set i forhold til, hvad der er anvendeligt for personer med handicap. Ved ombygninger er det meget vigtigt at være opmærksom på (den tidligere) Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (Bekendtgørelse nr. 1250, 2004), der uddybes i Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008). Vejledningen forklarer blandt andet, at der altid skal skabes mindst én niveaufri adgang ved ombygning af offentligt tilgængeligt byggeri og byggeri til service og administration, hvis ombygningen kræver byggesagsbehandling. Det kan desuden være nødvendigt at afsætte op til 9 % af ombygningssummen til handicapegnede p-pladser, toiletter og eventuelt elevator. Det er kommunen, der afgør dette ud fra overslag på de samlede omkostninger ved ombygningen og hvilken kategori 11

BR 10 3.1.1, stk. 2 Generelt Eksempler på løsninger* byggeri, der er tale om. Der gælder desuden særlige forhold, hvis der er tale om blandet byggeri, som også indeholder boliger. [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/ombygninger] har eksempler på tilgængelighedskrav i forbindelse med: - Væsentlige ombygninger Indgribende ændringer og lempelser Ændret anvendelse Byggetilladelse 3.2.1, stk. 1 Generelt BR 10 3.2.1, stk. 1 Generelt Bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle. Til hver bolig og anden enhed skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles adgangsvej fra det fri. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 3.2.1, stk. 2 Generelt: niveaufri adgang, yderdøre BR 10 3.2.1, stk. 2 Generelt Eksempler på løsninger* 1. Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Eksempler på løsninger* Vejledning fra BR 10: Med hensyn til sikring af tilgængelighed for alle henvises til SBi-anvisning 230 "Anvisning om Bygningsreglement 2010" kap. 2 og 3, der giver eksempler på, hvordan adgangsforholdene til bygninger kan gøres tilgængelige for alle, herunder personer med handicap. Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje, henvises til kapitel 5 om brandforhold. Vejledning fra BR 10: Bestemmelsen omfatter foruden yderdøre,. Niveaufri adgang betyder, at der ikke må være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen. Dørtrin med en højde på maksimalt 25 mm accepteres jf. stk. 4. 2. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Der kan anvendes ramper. 1. Alle yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan- og terrassedøre udført uden trin mellem niveauet udenfor bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Trappelifte, løfteplatforme og løstliggende skraberiste undgået Dørtrin holdt under 25 cm. En kort rampe på max 300 mm og hældning max. 1:8 op til dørtrin accepteres, så niveauet udenfor kan sænkes ca. 30 mm. Herved kan fx udadgående flugtvejsdøre lettere åbnes om vinteren 1. Adgangsarealer frem til indgangsdøre med et forløb uden trin 12

BR 10 3.2.1, stk. 2 Generelt 3. Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Eksempler på løsninger* 4. Hvor døren åbner udad, skal der være yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden. 1. Bredde langs facade målt fra dørens hængsel, så arealet når tilstrækkelig langt forbi dørhåndtaget 5. Betjening mulig for personer med handicap (BYGST/BR 10) 8. Arealet uden for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv. 1. Måles fra dørens hængsel, så arealet er placeret rigtigt ift betjening af dør 2. Døråbner med automatisk føler, hvis der ved ombygninger ikke er areal nok langs facade. Åbningstid mindst 10 til 15 sekunder. 3. Døråbner med trykknap, hvis der ved ombygninger ikke er areal nok langs facade. Trykknap på stander min 1 m fra døropslag. Åbningstid mindst 10 til 15 sekunder. 1. Betjeningskraft højst ca. 25 N. Betjening mulig med lukket hånd 2. Selvåbnende dør med automatisk føler eller trykknap 1. Ved udadgående døre som fx flugtvejsdøre accepteres arealet sænket op til ca. 3 cm i forhold til indvendigt gulv, så døren lettere kan åbnes ved is og snebelægning. Der kan etableres skråtstillet rist på max 300 mm og hældning 1:8 for at udligne højdeforskellen 13

BR 10 3.2.1, stk. 2 Generelt 10.: Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Eksempler på løsninger* 11. Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning, at det såvel auditivt som visuelt tilkendegives, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret. 12. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med taktil identifikation. 1. Standardiserede belægninger efter ISO 23599, DSB standard eller lignende med dokumenteret effekt accepteres. 2. Mur, fremspring, tilbagetrukket parti eller høj kant som markerer døren på en måde, der er let at føle med en mobilitystok 3. En farvet belægning med forskel i lysrefleksionsværdi mindst 30 LRV eller 0,4 i lysværdi efter NCS-skalaen ift den omkringliggende belægning 1. Markering med lyd og lys der fortæller at taster betjenes, og det samme når der er forbindelse til modtageren. 1. En ophøjet prik med højde min. 0,8 mm og diameter ca. 1 mm 2. En ophøjet linje med højde min. 0,8 mm og bredde ca. 1 mm *andre løsninger og metoder kan accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 14

3.2.1, stk. 3 Orientering i offentligt tilgængelige bygninger BR 10 3.2.1, stk. 3 Orientering Eksempler på løsninger* 1. I offentligt tilgængelige bygninger, der har en borgerrettet servicefunktion, skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 1. For bygningsafsnit med borgerrettet servicefunktion: Information ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje. Informationen kan være i form af skilte, der er letlæselige og letforståelige. Informationen kan suppleres med punktskrift, lyd, piktogrammer etc.. Mht kontrast, typografi og tekststørrelse mv henvises til SBi tjekliste for skiltning. Hvor det er relevant, kan informationen accepteres i form af lys, ledelinier, teknologiske løsninger m.v 2. Løsning der omfatter: Orienteringsskilt ved hovedindgang Supplerende information om orientering, fx på hjemmeside Henvisningsskilte til wc-rum, handicaptoiletter, elevator, trapper og vigtige fælles adgangsveje Skilte ved døre til udvalgte rum som wc-rum og handicaptoiletter God kontrast mellem skilt og baggrund God kontrast mellem skrifttyper og skilte God belysning på skilte og information Relativ store skrifttyper med størrelse tilpasset læseafstand Skilte og information i passende højde for siddende og stående Brug af genkendelige symboler Følbar tekst og symboler på udvalgte skilte og håndlister Retningsorienterende belysning og farve i fælles adgangsveje Evt. ledelinjer frem til vigtige orienteringspunkter og mål i større forhaller eller adgangsveje. 15

3.2.1, stk. 4 Fælles adgangsveje: døre BR 10 3.2.1, stk. 4 Fælles Eksempler på løsninger* adgangsveje 1. Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside. 2. Højden af dørtrin må højst være 25 mm 1. 0,77 m målt med døren åben 90 grader. Ved lyddøre skal der oftest bestilles en 10M dør for at opfylde kravet. Min. 0,5 m fra kant af dørblad til eventuel væg. Mindst en dør til hver enhed skal opfylde kravet, og hvis døren er del af en fælles adgangsvej. Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager. Hvis der anvendes skydedøre skal hulmålet oftest være 10M for at opfylde kravet om 0,77 m 1. I nybyggeri accepteres højde af dørtrin til og med 25 mm *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 16

3.2.2 Stk. 1 Fælles adgangsveje: bredde, markering, ramper, trin BR 10 Eksempler på løsninger* 3.2.2, stk. 1 Fælles adgangsveje 1. Fælles adgangsveje skal have 1. Min 1,3 m accepteres med mindre flugtvejskrav tilsiger øget bredde en tilstrækkelig bredde efter den 2. Ved døre for enden af fælles adgangsveje accepteres min. 1,5 m, når planlagte brug og skal kunne døren åbner imod personen, så 0,5 m fri plads ved siden af dørhåndtag passeres uhindret i deres fulde kan overholdes bredde. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. 3. Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. 1. Markering med farver eller materialer: en forskel i lysrefleksionsværdi på min. 30 LRV mellem gulv/vægge samt døre/gulv accepteres; alternativt mellem fodspark/ gulv og døre/gulv 2. En retningsorienterende belysning med lyskilder der fremhæver hovedgangretninger, og er tændt hele dagen, accepteres. 4. Rum der har funktion som fælles adgangsveje udformes som disse. Alle rum skal være forbundet via fælles adgangsveje til det fri, og derfor kan gennemgangsrum være omfattet af bestemmelser om fælles adgangsveje Vejledning fra BR 10: Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder. 17

BR 10 3.2.2, stk. 1 Fælles adgangsveje 1. Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager. Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (50 mm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal desuden forsynes med vandret repos for hver 0,6 m stigning. Eksempler på løsninger* 1. Alle rum og altaner (begge er oftest det samme som en enhed) skal forbundet via fælles adgangsveje med forløb uden trin. Kun elevatorer og ramper er tilladt i de fælles adgangsveje. Trin indenfor i en enhed, der ikke er en del af en fælles adgangsvej, accepteres dog. Trappelifte og løfteplatforme er tilladte indenfor den enkelte enhed, men ikke i fælles adgangsveje mellem enheder. Vejledning fra BR 10: Bestemmelsen omfatter niveaufri adgang til elevatorer, beboelsesog erhvervsenheder samt fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne. Altaner betragtes som en selvstændig enhed. Fritaget for kravet er terrasser på bygningens tag, såfremt der ikke er adgang hertil med elevator. 18

BR 10 3.2.2, stk. 1 Fælles adgangsveje 3. Ramper skal forsynes med håndlister. Ved ramper med en hældning på 1:25 (40 mm pr. m) eller mindre kan håndlister undlades. Eksempler på løsninger* 1. Håndlister i begge sider, i gribevenlig højde og med gribevenligt tværsnit accepteres. Se SBi 230 for vejledning. 2. Håndlister kan tillades undværet ved hældninger mellem 1:20 og 1:25, hvis der er fx en mur, et værn eller lignende til den pågældende side. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 3.2.2, stk. 3 Trapper i fælles adgangsveje BR 10 3.2.3, stk. 3 Trapper i Eksempler på løsninger* fælles adgangsveje 1. Trapper i fælles adgangsveje Hvis der kun er få brugere som f.eks. i tofamiliehuse kan kravet skal udformes med tilstrækkelig opfyldes med en fri bredde på mindst 0,9 m. Hvis der er mange brugere bredde og lofthøjde efter den bør bredden forøges tilsvarende. tilsigtede brug. Højden måles over ganglinjen. Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller - hvor der kun er håndliste i den ene side mellem væg, spindel eller lignende og håndliste. 19

3.2.2, stk. 4 Trapper i fælles adgangsveje BR 10 3.2.2, stk. 4 Trapper i Eksempler på løsninger* fælles adgangsveje 1. Trapper i fælles adgangsveje Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde, dog højst 0,5 m skal have en hældning (grund og fra den indre håndliste. stigning), der gør dem lette og sikre at gå på. Trappers stigning må ikke være større end 180 mm. På ligeløbstrapper og kvartog halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm i beboelsesbygninger dog mindst 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 3.2.2, stk. 5 Elevatorer i fælles adgangsveje BR 10 3.2.2, stk. 5 Elevatorer i Eksempler på løsninger* fælles adgangsveje 1. I bygninger med 3 etager og derover skal installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Vejledning fra BR 10: En bygning med stueplan, 1. og 2. sal regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes i denne sammenhæng ikke ved opgørelse af etageantallet 2. I bygninger, hvor der installeres elevator, skal mindst én elevator have størrelse og udføres som en type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes Vær opmærksom på, at løfteplatforme, trappeløbselevatorer eller trappelifte ikke forstås som elevatorer, da de normalt ikke opfylder kravene til personsikkerhed i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af elevatorer (Bekendtgørelse nr. 678, 2008). Ved både omog nybygning skal det huskes, at elevatorskakte af sikkerhedsmæssige grunde normalt skal have en grube under skakten og ekstra højde over øverste etage. Undersøg med forhandleren hvordan produktet klassificeres i forhold til bekendtgørelsen fra AT. 1. Se anvisninger.dk/230 mht grundlæggende krav i DS/EN 81-70, fx dimensioner og betjening 2. Større elevatorer efter DS/EN 81-70 end type 2 accepteres også 3. Løfteplatforme kan evt. accepteres hvis de opfylder kravene i DS/EN 81-70 20

3.2.3 stk. 1 Værn, håndlister BR 10 3.2.3, stk. 1 Værn Eksempler på løsninger* 1. Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. Vejledning fra BR 10: Kravet kan opfyldes ved at opsætte håndlister i begge sider af trapper. Smalle trapper kan forsynes med håndliste i kun én side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m. Ramper med en hældning mellem 1:20 1:25 kan i stedet for håndlister forsynes med værn uden fare for fald til siderne. Brede trapper og ramper bør opdeles med håndlister med en afstand på højst 2 m. Højden på værn eller rækværk bør være mindst 1,0 m. Ved trapper og ramper bør højden på værnet være mindst 0,8 m og over trappereposer mindst 0,9 m. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m, altangange og luftsluser bør højden af værnet forøges passende, dog til mindst 1,2 m. Håndlister bør føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret. Det nederste af trappen bør afskærmes med værn, så en fri højde på 2,2 m opnås. Vær opmærksom på, at trapper med mere end 0,3 meter frit til en af siderne skal efter sikkerhedsanbefalingerne have værn i en højde på mindst 1,2 meter, men at der stadig skal findes håndlister i en højde, som gør dem nemme at gribe om og holde fast i, som hovedregel 0,8 til 1,0 meter over trinforkanterne. Altaner anbefales at være forsynet med værn med samme højde, som kræves ved altangange, dvs. mindst 1,2 meter. Håndlister kan gøres nemme at gribe om og holde fast i ved: Et cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på 40-50 mm i diameter. En afstand til væg og understøtning på mindst 50 mm. En vandret afslutning på mindst 0,3 meter ved start og slutning på trapper og ramper. En ubrudt føring hen over reposer. En placering i højden på 0,8-1,0 meter. 21

3.2.3, stk. 2 Værn, sikring BR 10 3.2.3, stk. 2 Værn Eksempler på løsninger* 1. Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, så personer sikres på betryggende måde. Værn udført af glas skal udføres i henhold til bestemmelserne i kap. 4 Konstruktioner Vejledning fra BR 10: Den indbyrdes afstand mellem alle typer af balustre, herunder lodrette og vandrette, skal være udformet, så de ikke giver anledning til personskader. Der skal i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke kan klatre på dem eller komme i klemme mellem dem. Værn bør udføres, så det er svært for børn at kravle op på dem, fx ved at anvende lodrette balustre eller lukkede værn. For at sikre børn mod at komme i klemme, bør åbninger i værn og rækværk dimensioneres, så en barnekrop ikke kan presses igennem. Dette kan afprøves som i 4.4, stk. 1 efter DS/EN 1176 (Dansk Standard, 2008-2009), hvor en stump kile på 89 152 mm forsøges trykket gennem åbningerne. Ved et tryk på op til 222 N må kilen ikke passere helt igennem. Det betyder, at fx lodrette balustre normalt skal anbringes mindre end 89 mm fra hinanden, og være stive nok til at bestå ovennævnte prøve. Åbninger mellem trappetrin bør sikres på samme måde. 22

3.4.1, stk. 5 WC-rum, offentligt tilgængelige BR 10 3.4.1, stk. 5 Generelt Eksempler på løsninger* 1. På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentligt tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum overholde kravene i nr. 1 8. Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 1-8, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum. 2) Den fri passagebredde i dør til wcrum skal være mindst 0,77 m. 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc. 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. For andre indretninger henvises til sbi.dk/tjeklister 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslagsareal. 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm. 7) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 m på begge sider af wc. 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage 3.4.1, stk. 6 WC-rum, ombygning, offentligt tilgængelige BR 10 3.4.1, stk. 6 Generelt Eksempler på løsninger* 1. Wc-rum, som er omfattet af Løsninger der opfylder kravene i BR 10, særligt plads foran toilet, stk. 5, skal ved ombygning accepteres. Se sbi.dk/tjeklister for eksempler på ombygninger af wcrum indrettes, så det kan anvendes af personer i kørestol. Mindst et wc-rum, som kan anvendes af personer i kørestol, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende 23

3.4.1, stk. 7 Fastmonterede publikumspladser BR 10 3.4.1, stk. 7 Generelt Eksempler på løsninger* 1. I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser skal der indrettes et passende antal publikumspladser for kørestolebrugere. Vejledning fra BR 10: Et passende antal er 1 % af det samlede antal pladser dog minimum to pladser. Bestemmelsen omfatter koncertsale, biografer, teatre, kirker, idrætsanlæg med videre, hvor der er fastmonterede publikumspladser. 3.4.4, stk. 4 WC-rum, kontor og administrationsbygninger Krav fra BR 10 3.4.4, stk. 4 WC-rum Eksempler på løsninger* I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse overholde kravene i nr 1 7. 1) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 2) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc. 3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 4) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens For andre indretninger henvises til sbi.dk/tjeklister opslagsareal. 5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm. 6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 m på begge sider af wc. 7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage. Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 1-7, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 3.4.4, stk. 5 Generelt, WC-rum, ombygninger, kontor og administrationsbygninger BR 10 Eksempler på løsninger* 3.4.1, stk. 6 Generelt 24

1. Wc-rum, som er omfattet af stk. 4, skal ved ombygning indrettes, så det kan anvendes af personer i kørestol. Mindst et wc-rum, som kan anvendes af personer i kørestol, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. Løsninger der opfylder kravene i BR 10 accepteres. Se sbi.dk/tjeklister for eksempler på ombygninger af wc-rum *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 25

4 Konstruktioner 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner BR 10 Eksempler på løsninger* 4.3, stk. 1 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner 1. Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier ved døre bør afmærkes eller afskærmes. Afmærkningen bør placeres og udformes således, at den er iøjefaldende og tydelig for alle, herunder personer med synshandicap. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 1. Der henvises til SBi-anvisning 230, Anvisning om bygningsreglement 2010, afsnit 4.3, hvor der benyttes tre vandrette, 100 mm brede bånd i højderne 0-0,2 meter, 1,0 meter og 1,6 meter over gulv 2. Mattering af større glaspartier, mønstre o.lign kan også fungere som afmærkning 4.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg BR 10 Eksempler på løsninger og metoder* 4.5 stk. 1, 2 og 3 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg Stk. 1. Brugerbetjente anlæg, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal opsættes, så de kan benyttes af mennesker, hvis funktionsevne er nedsat. Vejledning fra BR 10: De brugerbetjente anlæg, som bestemmelsen omfatter, svarer i øvrigt til afgrænsningen i byggelovens 2, stk. 2 og 3 og undtagelserne i kapitel 1.2. Nærmere beskrivelser findes i Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007). ITST og EBSTs vejledning omhandler bl.1. Indretning af brugerbetjente anlæg, så de kan benyttes af mennesker med nedsat funktionsevne, omfatter 26

Stk. 2. Adgangsarealet foran de i stk. 1 nævnte brugerbetjente anlæg skal være mindst 1,3 m bredt og niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes Stk. 3. Brugerbetjente anlæg skal placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i kørestol. *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes hensyntagen til blandt andet: Betjeningshøjder Afstande Displays Betjeningskraft Lys og lyd Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggede arealer til bygninger i kapitel 2. Kravet kan bl.1. opfyldes ved udligning i terræn eller ved etablering af de i kapitel 3 omtalte ramper. Brugerbetjente anlæg skal placeres, så der findes et mindst 1,3 meter bredt adgangsareal foran anlægget. Arealet skal være vandret, og eventuelle udligninger af niveauforskelle op til adgangsarealet må højst hælde 1:20. 1. Betjening mellem 0,9-1,2 meter og mindst 0,5 meter fra indvendige hjørner over gulv accepteres, eller efter ITST og EBSTs vejledning Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007). 2. Kravet kan også opfyldes ved, at selve anlægget kan sænkes og hæves. 8 Installationer 8.1 stk. 11 Generelt, anvendelse af tekniske hjælpemidler BR 10 8.1 stk. 11 Generelt Eksempler på løsninger* 1. Med henblik på at kunne 1. Hvis der er tale om et rum, der senere kan blive brugt til gøre bygninger tilgængelige forsamlingsrum, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale, som for personer med er offentligt tilgængelige for publikum, skal der forberedes for fast funktionsnedsættelser, skal teleslynge eller anden løsning på samme niveau installationer i bygninger, der Der vælges installationer med lille afgivelse af elektrisk støj, som ikke indeholder forsamlingslokaler, griber forstyrrende ind i brugen af høreteknisk udstyr og høreapparater. under hensyntagen til de Lavfrekvent støj fra elektriske installationer skal afhjælpes fx ved at tekniske muligheder jordforbinde installationerne.. projekteres og forberedes, så Der skal projekteres installationer, så der senere vil kunne installeres og der er mulighed for godkendes teleslyngeanlæg efter DS /EN 60118-4 Elektroakustik installation og anvendelse af Høreapparater tekniske hjælpemidler for personer med handicap. 8.1 stk. 12 Generelt, teleslyngeanlæg BR 10 8.1 stk. 12 Generelt 1. I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der 1. Forsamlingsrum incl. auditorier, biblioteker, aulaer og koncertsale, som er offentligt tilgængelige for publikum indrettes med teleslynge eller lignende installation. Mødelokaler i kontorbyggeri indrettes ikke med teleslynge. Store lokaler opdeles i flere mindre sløjfer under gulv. Anlæg planlægges så der kun er ubetydelig interferens til anlæg i andre 27

være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installation målrettet hørehandicap på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg. lokaler til siderne og på andre etager. Afprøvning af anlæggets funktion i forhold til DS/EN 60118-4 (Dansk Standard, 2007b). 2. Alternative løsninger baseret på for eksempel infrarød kommunikation eller FM-radiobølger accepteres også, hvis personer med høreapparater kan låne en bærbar modtager med hals-teleslynge, og der findes et velfungerende system til information, udlevering, indsamling og vedligeholdelse af de udleverede enheder *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes 28

Tillæg til BYGST standard for tilgængelighed Dette tillæg til standarden indeholder tilvalgsmuligheder for bygherren, såfremt kunden mod forøget huslejebetaling ønsker et højere tilgængelighedsniveau, fx: - Anbefalinger fra Bygningsreglementet eller SBi 230 om bedre tilgængelighed - BYGST Indretning af studie- og laboratoriearbejdspladser 29

2 Ubebyggede arealer: TILVALG Tilvalg, 2.4.2 Parkeringsarealer BR 10 2.4.2. stk. 1 og 3 Eksempler på alternative løsninger Parkeringsarealer Tilvalg uden væsentlig merpris 3. TILVALG: Handicapparkeringspladser bør placeres så nær indgangen som muligt og være med fast jævn belægning. 4. TILVALG: Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning. 6. TILVALG: Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm 1. Pladser anbragt højst 30 m fra indgang accepteres 2. Pladser anbragt blandt de nærmeste på p-anlægget ift indgangen accepteres 1. Pladser belagt med asfalt eller fliser med fuger under ca 10 mm accepteres 2. Fast grus accepteres 1. Niveauspring på op til 25 mm accepteres mellem p-areal og adgangsareal, men ikke videre frem til indgang Tilvalg 7. TILVALG: Der bør sikres en frihøjde på mindst 2,6 meter på tilog frakørselsveje samt på selve handicapparkeringspladserne, da mange kassebiler udføres med forhøjet tag Tilvalg med formodet merpris 5. TILVALG: Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på. 1. Frihøjde for køretøj på 2,6 m med akselafstand ca. 3,5 m accepteres. 1. Pladser på 4,5 x 8 m accepteres. Opmærkning med skilte E33 og E23. Opmærkning på belægning med symbol V23, dog ikke ved belægning med fast grus Omkostning for tilvalg: fx kr. 10.000 pr plads 2. Pladser på 2,5 x 5 m accepteres, hvis der er at areal på 2,0 m på begge sider i samme niveau, som kan anvendes, plus 3 m bag pladsen 3. Pladser på 2,5 x 8 m langs kantsten accepteres, hvis der er et brugsareal på 2 m i højre side af kørselsretningen i samme niveau eller med opkørsel med hældning max 1:10. 30

8. TILVALG: Der bør sikres en frihøjde på mindst 2,6 meter også i parkeringskældre 1. Frihøjde for køretøj på 2,6 m med akselafstand 3,5 m accepteres for nedkørsler og kældre Omkostning for tilvalg: evt. forøgelse af højde på kælderetage Tilvalg, 2.4.3 Stk. 2 Adgangs- og tilkørselsarealer: bredder, ramper BR 10 2.4.3 Stk. 2 Adgangs- og Eksempler på løsninger tilkørselsarealer Tilvalg uden væsentlig merpris 6. TILVALG: Udendørs trappe udføres efter trappeformlen for bekvemme udendørs trapper: 1 grund + 2 stigning = 650-700 mm 7. TILVALG: Trapper skal have Varierende størrelser, som kan betyde større risiko for, at samme grund og stigning over brugerne falder, accepteres ikke. Tolerancer efter tysk standard: hele forløbet. +- 5 mm på grund og stigning Tilvalg 14. TILVALG: Trinflader med afvanding Tilvalg med formodet merpris 9. TILVALG: Større reposer så fx selvkørende palleløftere kan dreje på rampe med 2 parallelle løb 3. TILVALG: Ved bygninger med mange brugere udføres en gangbredde på 1,8 meter 11. TILVALG: Ramper og udligninger i terræn, der kommer i forbindelse med soklen, bør afsluttes på en måde, der forhindrer, at fugt trænger ind i bygningen Trinflader skal være vandrette, men lukkede trapper og trapper i terræn bør dog have et lille, udadgående fald på højst 1:50 (20 mm pr. meter) af hensyn til afvanding og risiko for isdannelse. Repos øget til min. 1,5 x 1,5 m for ender af rampeløb, hvor der skal kunne transporteres varer på elektriske palleløftere Omkostning for tilvalg: øget areal til rampe- og repos ca. 5 % for rampe med to løb på hver 12 m Omkostning for tilvalg: 0,5 m 2 pr meter adgangsareal Omkostning for tilvalg: se 3.2.1 stk. 2 Tilvalg, 2.4.3 Stk. 3 Adgangs- og tilkørselsarealer: adskillelse, trapper BR 10 2.4.3 stk. 3 Adgangs- og Eksempler på løsninger tilkørselsarealer Tilvalg uden væsentlig merpris 5. TILVALG: Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke ikke kan sidde fast i eller falde igennem trinfladerne, og så førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. 1. Trinflader af gitterriste med gitterdimensioner på den smalle Tilvalg 31

BR 10 2.4.3 stk. 3 Adgangs- og tilkørselsarealer Tilvalg uden væsentlig merpris 6. TILVALG: Trapper med lukkede stødtrin uden fremspring er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, fx halvsidigt lammede Eksempler på løsninger led på 9-10 mm, der er lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke, accepteres. 2. Trædeplader monteret på trappe med drænhuller, så fx førerhunde ikke får revet kløerne af, accepteres Tilvalg 32

3 Bygningers indretning: TILVALG Tilvalg, 3.2.1, stk. 2 Generelt: niveaufri adgang, yderdøre BR 10 3.2.1, stk. 2 Generelt Eksempler på løsninger Tilvalg Tilvalg uden væsentlig merpris 13. TILVALG: Porttelefoner og tilkaldeanlæg placeres i en højde der kan betjenes af såvel en stående som en person i kørestol Tilvalg med formodet merpris 5. Betjening mulig for personer med handicap 6. TILVALG: Karruseldøre bør suppleres med sidehængslede døre eller skydedør 9. TILVALG: Niveaufri indgange og hævning af terræn udføres, så fugtfølsomme dele af facade og gulvkonstruktion sikres mod indtrængende smeltevand samt slagregn og opsprøjt. Dette gælder særligt ved bygninger med terrændæk og eksisterende bygninger, som får niveaufri adgang 1. Betjening anbragt mellem 90 og 120 cm over belægning, og min. 0,5 m fra indre hjørner, modsat dørens hængslingsside 2. Betjening anbragt efter ITST og EBST faktaark: Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg 1. Betjeningskraft højst ca. 25 N. Betjening mulig med lukket hånd 2. Selvåbnende dør med automatisk føler eller trykknap 1. Selvåbnende skydedøre ved siden af karusseldør. 2. Sidehængslet dør ved siden af karusseldør. 3. Anden dørtype, der tilgodeser bl.a. synshandicappede ved siden af karusseldør 4. Karusseldør med stor diameter, sænkning af hastighed og fx. indbygget skydedørsløsning. 1. 150 mm fri sokkelhøjde også ved hævet terræn, som adskilles vha en rende, der har afløb ud over terræn eller er forbundet direkte til kloak. Må ikke baseres på nedsivning til dræn. Fald på min. 1:50 væk fra bygningen. Rist i 1,5 eller 1,7 m bredde over renden. Gitterafstand på den smalle led højst 9-10 mm. 33

Tilvalg, 3.2.1, stk. 4 Fælles adgangsveje: døre BR 10 3.2.1, stk. 4 Fælles Eksempler på løsninger Tilvalg adgangsveje Tilvalg uden væsentlig merpris 3. TILVALG: Øget dørbredde for 1. For døre, der skal kunne tage en europalle accepteres 0,85 m palletransport til udvalgte rum fri åbning, svarende omtrent til en 10 M dør. 5. TILVALG: Lavere dørtrin 1. I byggeri som skal være egnet for personer med gangbesvær, i kørestol eller med rollator accepteres dørtrin op til ca. 15 mm 2. I plejeorienteret byggeri accepteres dørtrin på ca. 0 mm 6. TILVALG: Lav åbningskraft for 1. Åbningskraft reguleret ned til 25-40 N Ja døre Tilvalg med formodet merpris 4. TILVALG: Øget dørbredde for fx plejesenge til udvalgte rum 1. For døre der skal kunne tage en almindelig plejeseng accepteres 1,07 m fri bredde, svarende omtrent til en 12 M dør 2. For byggeri til stærkt overvægtige personer accepteres en fri 6. TILVALG: Lav åbningskraft for døre *andre løsninger og metoder kan evt accepteres, hvis hensigt bag krav opfyldes dørbredde på min. 1,5 m eller efter aftale. 1. Døre under vindpres og branddøre, som skal have lukkekraft over 25-40 N, forsynes med automatisk døråbner eller automatisk lukning Tilvalg, 3.2.2 Stk. 1 Fælles adgangsveje: bredde, markering, ramper, trin BR 10 3.2.2, stk. 1 Fælles Eksempler på løsninger adgangsveje Tilvalg med formodet merpris 2. TILVALG: Øget bredde på 1. For fælles adgangsveje med hyppigere trafik i begge retninger, udvalgte steder eller hvor to kørestolsbrugere let skal kunne passere hinanden, accepteres en fri bredde på min. 1,8 m. Omkostning for tilvalg: 0,5 m 2 pr m fælles adgangsvej 2. Mellem elevatorer og nedadgående trappeløb skal fælles adgangsveje have en bredde på min. 2,0 m Omkostning for tilvalg: 0,7 m 2 ekstra pr m foran elevator 3. For byggeri hvor der skal kunne manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, øges bredden svarende hertil. Omkostning for tilvalg: fra 3 m 2 ekstra pr m bredde foran elevator 2 TILVALG: I forbindelse med eventuelle niveauspring og højdeforskelle inden for offentligt tilgængelige enheder udlignes disse med ramper, lifte eller lignende. Se fx sbi.dk/tjeklister under Bariatri 1. Som ovenfor, men uden trin indenfor den enkelte enhed. Ramper, lifte eller lignende accepteres. Omkostning for tilvalg: rampe med areal ca. 10 m 2 ved niveauforskel indenfor enhed på 2 trin. Alternativt 1 stk. løfteplatform, ca. 150.000 Tilvalg 34

Tilvalg, 3.2.2, stk. 4 Trapper i fælles adgangsveje BR 10 3.2.2, stk. 4 Trapper i fælles Eksempler på løsninger adgangsveje Tilvalg uden væsentlig merpris 3. TILVALG: Trapper udføres som sikre trapper med så vidt muligt samme grund og stigning over hele forløbet. Håndreglen for en bekvem indendørs trappe søgt overholdt: 1 grund + 2 stigninger = 610-630 mm. Trinflader vandrette og skridhæmmende. Som hovedregel anvendes ligeløbstrapper i stedet for kvart- og halvsvingstrapper. Tilvalg med formodet merpris 2. TILVALG: Trapper med lavere hældning (lavere stigning og dybere grund,) end de angivne krav, er lettere og mere sikre at gå på. 4. TILVALG: Mindst en trappe til alle etager forsynes med stødtrin, og trinforkanter markeres med kontrastfarve. Tolerance på grund og stigning +- 5 mm. Skridsikkerhed efter DIN 51097. For almindelige tørre arbejdsområder skal skridsikkerheden være mindst 9. 1. Mindst en trappe mellem alle etager udføres med grund mindst 300 mm. Omkostning for tilvalg: trappeareal øget ca. 7 % 2: Mindst en trappe mellem alle etager udføres med grund mindst 300 mm og stigning højst 160 mm. Omkostning for tilvalg:trappeareal øget ca. 25 % Tilvalg 1. Et bånd på ca. 40 mm med en forskel i lysrefleksionsværdi på min. 60 ift trinfladen ved lægningstidspunktet accepteres. 2. En forskel i lyshed på 0,75 efter NCS-skalaen kan også bruges som vejledende værdi. 3. Løsninger med indbygget belysning kan accepteres. 5. TILVALG: Trapper udføres med højst 2,5 meter højdeforskel for hvert trappeløb Omkostning for tilvalg: fx 1,7 m 2 ekstra areal pr trappe pr etage 35

Tilvalg, 3.2.2, stk. 5 Elevatorer i fælles adgangsveje BR 10 3.2.2, stk. 5 Elevatorer i Eksempler på løsninger Tilvalg fælles adgangsveje Tilvalg med formodet merpris 3. TILVALG: Elevator der kan 1. Indvendig længde min. 2,1 m. rumme en ambulancebåre 3. TILVALG: Elevator der kan rumme en plejeseng, evt til svært overvægtige 1. Indvendige mål 2,4 x 1,85 m eller mere, dørbredde ca. 1,5 m. Tilvalg, 3.2.2, stk. 6 Fælles adgangsveje, bredde ved elevatorer BR 10 3.2.2, stk. 6 Fælles Eksempler på løsninger adgangsveje Tilvalg med formodet merpris 1. TILVALG: Øget bredde foran 1. Et vendeareal på 1,5 1,5 meter så de fleste personer i kørestol elevatordøre og mellem kan vende foran en elevator. nedadgående trapper og Omkostning for tilvalg: se 3.2.2. stk. 1 elevatordøre. 2. Er der en nedadgående trappe ud for elevatordøren, øges afstanden til trappen til mindst 2,0 meter, da kørestolsbrugere oftest må bakke ud af elevatoren og risikerer at køre ud over trappekanten, hvis afstanden er mindre. Omkostning for tilvalg: se 3.2.2. stk. 1 Tilvalg 36

Tilvalg, 3.4.1, stk. 5 WC-rum, offentligt tilgængelige samt 3.4.4., stk. 4 WCrum, kontor- og administrationsbygninger: TILLÆG BR 10 3.4.1, stk. 5 Generelt Eksempler på løsninger Tilvalg Tilvalg uden væsentlig merpris 2. TILVALG: Indretning gøres brugbar efter anbefalinger i SBi 230: - Sæbeautomat, håndklædeholder og knager monteret med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 meter - Toiletpapirholder anbragt, så den let kan nås fra siddende position på toilettet, fx forrest på armstøtterne - Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskylningsknap m.m., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, så det er muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge toilettet uden hjælp - Spejl der kan bruges af både siddende og stående personer, fx anbragt mellem 0,9 og 1,9 meter over gulv - Forkant af wc placeret ca. 80 cm fra bagvæg - Vandret tilbagetræksgreb på indersiden af udadgående dør Tilvalg med formodet merpris 3. TILVALG: Antal toiletter gradueres efter behov Antal samtidigt besøgende eller beskæftigede 0-50 Min. 1 51-100 2 101-250 3 251-500 4 501-1000 5 Anbefalet antal wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere Omkostning for tilvalg: ekstra toilet ud over BR-krav på en etage 37

Tilvalg, 3.4.1, stk. 7 Fastmonterede publikumspladser BR 10 Eksempler på løsninger 3.4.1, stk. 7 Generelt Tilvalg uden væsentlig merpris 2. TILVALG: Publikumspladser for kørestolebrugere bør være fordelt blandt de øvrige tilskuerpladser og med mulighed for at sidde sammen med ledsager(e). Tilvalg Tilvalg, BYGST Laboratoriearbejdspladser BYGST krav Eksempler på løsninger Laboratoriearbejdspladser Tilvalg uden væsentlig merpris 1. Vendeareal ud for laboratoriearbejdspladser mindst 1300 mm bredt, med mulighed for ekstra 300 mm vendeareal under bordflade Tilvalg 2. Plads under faste borde: - min. 700 mm fri højde i en dybde af min. 400 mm - min. dybde 600 mm i højde op til min. 300 mm 3. Min. 5 % (mindst 2) af laboratoriearbejdspladserne placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i kørestol. Tilvalg med formodet merpris 4. TILVALG: Min. 5 % (mindst 2) højdejusterbare pladser, regulerbare i højde fra ca. 650 til ca. 1200 mm. Vendeareal på 1,6 m placeres delvist inde under bordflade Evt. sarg under bordplade trukket min. 400 mm tilbage, så der opnås plads til knæ i siddende stilling og med god arbejdshøjde Fordeling tilpasses funktion af laboratorier, eller indrettes fleksibelt, så pladser kan omrokeres Passer til en lille, siddende kvinde og en høj, stående mand Ja 38

5. TILVALG: Betjening for højdejusterbarhed placeret mellem 600 og 1200 mm over gulv Betjeningspanel fx placeret ved forkant af bordplade Tilvalg, BYGST Studiearbejdspladser BYGST krav Eksempler på løsninger Studiearbejdspladser Tilvalg uden væsentlig merpris 1. Vendeareal ud for studiearbejdspladser mindst 1300 mm bredt, med mulighed for ekstra 300 mm vendeareal under bordflade Tilvalg 2. Plads under faste borde: - min. 700 mm fri højde i en dybde af min. 400 mm - min. dybde 600 mm i højde op til min. 300 mm Tilvalg med formodet merpris 3. TILVALG: Min. 5 % (mindst 2) højdejusterbare pladser, regulerbare i højde fra ca. 650 til ca. 1200 mm 4. TILVALG: Betjening for højdejusterbarhed placeret mellem 600 og 1200 mm over gulv Vendeareal på 1,6 m placeres delvist inde under bordflade Evt. sarg under bordplade trukket min. 400 mm tilbage, så der opnås plads til knæ i siddende stilling og med god arbejdshøjde Passer til en lille, siddende kvinde og en høj, stående mand Betjeningspanel fx placeret ved forkant af bordplade 6 Indeklima 6.1 Stk. 1 Generelt, lysforhold BR 10 6.1 stk. 1 Generelt Eksempler på løsninger og metoder Tilvalg Tilvalg med formodet merpris 5. Tilvalg: Højere belysningsniveau end i DS 700 i arbejdsrum og fælles adgangsveje 6. Tilvalg: Belysning af ansigter på foredragsholdere og personale Ældre mennesker kan have behov for et belysningsniveau, der er op til 3 gange højere end yngre. Belysning af ansigtet på fx talere, foredragsholdere og personale ved en skranke, så mundaflæsning gøres lettere for hørehandicappede. 39

40

Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby T 4170 1000 bygst@bygst.dk WWW.BYGST.DK 41