INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

RETNINGSLINJER, MARTS 2015 INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/1 INDHOLD INDLEDNING... 1 LOVGRUNDLAG... 2 OPSTÅEN OG AFVIKLING AF DIFFERENCER... 5 UDFORMNING AF AFVIKLINGSPLANER... 11 VIRKSOMHEDER MED DIFFERENCER I FORBRUGERNES FAVØR... 11 VIRKSOMHEDER MED DIFFERENCER I EGEN FAVØR... 12 OPSUMMERING... 13

ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/14 INDLEDNING I det følgende specificerer Sekretariatet for Energitilsynet retningslinjer for, hvorledes elnetvirksomheder skal udforme planer for afvikling af differencer i forbindelse med indberetning af reguleringsregnskabet. Disse retningslinjer omfatter differencer i forhold til indtægtsrammen og ikke eventuelle differencer vedrørende en virksomheds energispareaktivitet. Sekretariatet gennemgår nedenfor definitionen af differencer og reglerne for afvikling af disse. Sekretariatet bemærker, at lovgrundlaget for hvordan differencer indgår i opgørelsen af virksomhedens forretningsprocent og forrentningen af differencer i forbrugernes favør fremgår af bekendtgørelse 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen).

Side 2/14 ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER LOVGRUNDLAG Med indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 skal Energitilsynet udmelde retningslinjer for netvirksomhedernes udarbejdelse af forslag til justering af virksomhedernes priser, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 7. Som følge af denne bestemmelse har Sekretariatet for Energitilsynet udarbejdet nærværende retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal udforme disse forslag. Konkret skal virksomhederne indsende planer for afvikling af deres differencer. Det er virksomhedernes pligt at fremsende en sådan plan i forbindelse med indberetning af reguleringsregnskabet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 3. Energistyrelsen har i høringsnotat til indtægtsrammebekendtgørelsen fremført, at planen vil være bindende i den forstand, at virksomhederne ved afvikling af differencer i egen favør ikke vil kunne opkræve mere, end hvad der fremgår af forslaget, og at forrentningen i optjeningsåret ikke ændres, såfremt virksomhederne efterfølgende vælger ikke at opkræve hele det planlagte beløb: Ad. 5. Det kan bekræftes, at virksomhedens forslag til afvikling af differencer er bindende i den forstand, at der ikke vil kunne opkræves mere, end hvad der fremgår af forslaget. Såfremt virksomheden beslutter at opkræve mindre, bør dette imidlertid være muligt, såfremt det tydeligt fremgår af virksomhedens reguleringsregnskab for det år, hvor opkrævningen er nedsat eller bortfaldet. En beslutning om at opkræve mindre end i det indsendte forslag vil ikke påvirke beregningen af forrentning i optjeningsåret. I forhold til denne beregning vil forslaget være bindende. En difference er forskellen mellem en elnetvirksomheds indtægtsramme og dets faktiske indtægter, jf. 2, nr. 2, jf. nr. 3 og 10, i indtægtsrammebekendtgørelsen: 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: ( ) 2) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en virksomheds driftsmæssige indtægter, jf. nr. 3, og dens indtægtsramme. For høje indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i forbrugernes favør. For lave indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i virksomhedens favør. 3) Driftsmæssige indtægter: Indtægter, jf. nr. 10, fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 1. De driftsmæssige indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Indtægter knyttet til virksomhedens energispareindsats omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen af de driftsmæssige indtægter. ( ) 10) Indtægt: Indtægter som efter årsregnskabslovens regler vil kunne indregnes i virksomhedens årsrapport. En opkrævning, der overstiger indtægtsrammen, kaldes en difference i forbrugernes favør eller en gæld til forbrugerne. En opkrævning, der ligger under indtægtsrammen, kaldes en difference i virksomhedens favør eller et tilgodehavende hos forbrugerne. En difference i forbrugernes favør pålægges en rente (såkaldt strafrente) frem til den er afviklet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 4, 1. pkt.:

ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 3/14 Differencer i forbrugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor differencen er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til 5, stk. 1, i renteloven. I henhold til rentelovens bestemmelser består strafrenten således af Nationalbankens udlånsrente plus 7 procentpoint. En difference i virksomhedens favør opnås der derimod ikke forrentning af. Differencer i virksomhedens favør indregnes i virksomhedens forrentning det år, differencen opstår, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 24, stk. 3: Stk. 3. Ved beregningen af virksomhedens forrentning kan virksomheden vælge at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller for dele af sådanne differencer. Såfremt differencen ønskes opkrævet efter reglerne i 29, stk. 3 og 6, skal beløbet indgå i beregning af virksomhedens forrentning i optjeningsåret. Såfremt virksomheden vælger ikke at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller dele heraf, anses beløbet for en midlertidig prisreduktion, der behandles efter reglerne i 29, stk. 6. Beløb, der ikke ønskes opkrævet, indgår ikke i beregningen af virksomhedens forrentning. Det betyder, at en virksomhed skal være opmærksom på at meddele Sekretariatet for Energitilsynet hvor stor en andel af differencen, den ønsker at opkræve. Såfremt en virksomhed i forbindelse med indberetning af reguleringsregnskabet ikke meddeler, at den ønsker at beholde årets opståede difference eller en andel af denne, vil sekretariatet anse differencen som en midlertidig tarifnedsættelse. Det vil dermed ikke være muligt for virksomheden at opkræve denne på et senere tidspunkt. Midlertidige tarifnedsættelser indgår ikke ved opgørelse af årets forrentning, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 24, stk. 3. Differencer i forbrugernes favør indregnes ikke i forrentningen i det år, differencen opstår, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 24, stk. 2. Derimod indregnes differencerne i virksomhedens forrentning de år, gælden afvikles. For begge typer differencer gælder, at de skal afvikles senest i året efter regnskabsaflæggelsen, dvs. to år efter, differencen er opstået. Afviklingen skal ske efter en plan, der indsendes til Sekretariatet for Energitilsynet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 3: Stk. 3. Såfremt der er en difference, jf. 2, nr. 2, eller der er ændrede forhold, som bevirker, at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været ændret, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således at den opståede difference er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Hvis en virksomhed ikke ønsker at justere sine priser som følge af differencen, anses virksomhedens prisfastsættelse som en midlertidig prisreduktion, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 6: Stk. 6. Såfremt der er en difference, jf. stk. 3, i virksomhedens favør, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser med henblik på afvikling af differencen eller dele heraf. Ønsker en virksomhed ikke at justere sine priser som følge af differencen, anses virksomhedens prisfastsættelse som en midlertidig prisreduktion. Virksomheden redegør for denne midlertidige prisreduktion i sin årsrapport. Reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet ændres ikke ved

Side 4/14 ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER midlertidige prisreduktioner. Midlertidige prisreduktioner kan ikke efterfølgende begrunde en overskridelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Energistyrelsen har i fortolkningsbidrag til indtægtsrammebekendtgørelsen til denne bestemmelse uddybet, at: Bestemmelsen om, at en difference, der ikke opkræves i henhold til et konkret forslag om tarifforhøjelser, anses for en midlertidig prisnedsættelse, er indsat i bekendtgørelsen i erkendelse af, at nogle virksomheder har en interesse i at holde lavest mulige tariffer, frem for at opnå en forrentning, som ejerne vil skulle beskattes af. Det gælder i særlig grad forbrugerejede virksomheder. De vil altså vælge ikke at forhøje tariffen for at afvikle en difference. For at sikre forbrugerne mod efterfølgende prisforhøjelser, bortfalder en difference derfor ved at blive anset for en midlertidig tarifreduktion, hvis den ikke afvikles inden for den nævnte 2-års periode i henhold til et forslag om tarifforhøjelser, der er fremsendt sammen med den årsrapport, hvori differencen konstateres. Hvis en virksomhed med differencer i egen favør ikke kan dokumentere, at den har forhøjet sine tariffer i henhold til afviklingsplanen, i forhold til den situation, hvor virksomheden ikke havde afviklet en difference i året, anser sekretariatet ikke differencen for værende opkrævet. Differencen anses derimod for værende en midlertidig prisreduktion i henhold til Energistyrelsens fortolkningsbidrag: Bekendtgørelsen tager ikke konkret stilling til en situation, hvor en virksomhed fremsender et forslag om tarifforhøjelser for at afvikle en difference i virksomhedens favør, men ikke efterfølgende gennemfører denne tarifforhøjelse. Det er Energistyrelsens fortolkning, at den oprindelige difference dog må anses for en midlertidig prisreduktion efter bestemmelsen i 29, stk. 6, 2. pkt., såfremt virksomheden ikke justerer sine priser i henhold til det fremsendte forslag. Revisor påtegner dokumentationen af den afviklede difference i et reguleringsår, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 28, stk. 1. For så vidt angår afvikling af differencer i virksomhedernes favør, dvs. specifikt 2, nr. 2, og 29, stk. 3, sidste punktum, i indtægtsrammebekendtgørelsen, har Energistyrelsen yderligere uddybet, at: Energistyrelsen læser samlet bestemmelserne således, at differenceafvikling skal afholdes som et separat forhold ved siden af reguleringen i øvrigt. Dvs. at indtægter fra differenceafvikling ikke indgår i årets driftsmæssige indtægter. Ved opgørelsen af årets difference som forskellen mellem indtægtsramme og driftsmæssige indtægter, fratrækkes størrelsen af opkrævede differencer fra tidligere år på den baggrund fra de driftsmæssige indtægter, inden differencen beregnes. Sekretariatet bemærker hertil, at virksomhederne i reguleringsregnskabet derimod skal indberette årets driftsmæssige indtægter inkl. indtægter fra differenceafvikling, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 2, nr. 3.

ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 5/14 OPSTÅEN OG AFVIKLING AF DIFFERENCER I boks 1 er beregning af en netvirksomheds opståede difference i egen favør samt afvikling af denne illustreret ved et eksempel. Netvirksomheden i eksemplet har en indtægtsramme, der ligger under virksomhedens forrentningsloft. I indtægtsrammereguleringen siges virksomheden derfor at være begrænset af sin indtægtsramme. BOKS 1. OPSTÅEN OG AFVIKLING AF DIFFERENCER (EKSEMPEL 1) Eksempel 1: Opståen og afvikling af differencer for en netvirksomhed, der er begrænset af sin indtægtsramme. I dette eksempel har sekretariatet illustreret, hvordan størrelsen af en opstået difference i en netvirksomheds favør beregnes og indgår ved beregning af forrentning i det år differencen er opstået, og hvordan den påvirker indtægtsrammen, opgørelse af de reguleringsmæssige driftsindtægter og forrentningen i det år, hvor den afvikles. I eksemplet er det antaget, at virksomheden er begrænset af sin indtægtsramme. Netvirksomheden har i eksemplet en indtægtsramme på 100. I år 1 har virksomheden en driftsindtægt på 80, og der opstår derfor en difference på 20 i virksomhedens favør: Difference = Indtægtsramme driftsindtægter Difference = 100 80 Difference = 20 Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Opståen af difference År 1 IR på 100 Difference på 20 Indtægter på 80 Som illustreret i figur 1 opstår differencer i henhold til indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 som en forskel mellem driftsindtægter og indtægtsramme. Ved årets reguleringsregnskabsaflæggelse redegør virksomheden for, at den ønsker at afvikle hele differencen i år 2 gennem en forhøjelse af tarifferne i år 2. Da differencer indgår ved beregning af

Side 6/14 ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER forrentning i det år, hvor de opstår, får virksomheden en forrentning på 100 i år 1. 1 Dette svarer til størrelsen af virksomhedens indtægtsramme. I år 2 kan virksomheden opkræve et beløb på størrelse med sin indtægtsramme plus differencen fra år 1. Virksomheden kan derfor opkræve et beløb på 120 i år 2. Figur 2. Afvikling af difference fra år 1 (situation 1) IR på 100 År 2 Indtægter (ekskl. opkrævning af difference fra år 1) på 100 Afvikling på 20 Differenceafvikling indgår ikke i de driftsmæssige indtægter i forbindelse med opgørelsen af årets difference. Dette er illustreret i figur 2. Virksomheden har driftsmæssige indtægter på i alt 120, hvoraf 20 udgør afvikling af differencer fra år 1. Årets difference i år 2 opgøres derpå som forskellen mellem indtægtsrammen og de driftsmæssige indtægter, hvor sidstnævnte er fratrukket den difference, der afvikles dvs. årets difference i år 2 er 0, som illustreret i figur 2. Da opkrævning af differencer ikke indgår ved beregning af en virksomheds forrentning, er forrentningen for år 2 lig med virksomhedens indtægtsramme på 100. Såfremt en virksomhed i stedet har som praksis at tarifere med en rimelig sikkerhedsmargin til indtægtsrammen på fx på 10, vil der opstå en ny difference i år 2, som illustreret i figur 3 herunder. Det bemærkes dog, at den konkrete afvikling af differencer i år 2 kræver en vurdering og påtegning af virksomhedens revisor af, at virksomheden under alle omstændigheder ville have tariferet med denne sikkerhedsmargin, og at der således reelt er tale om en afvikling af differencer. 1 I dette simplificerede eksempel samt i eksempel 2 er det antaget, at flere størrelser (som f.eks. driftsmæssige omkostninger) er lig med nul. Derfor er årets forrentning lig med de driftsmæssige indtægter plus en eventuel opstået difference, der ønskes opkrævet i efterfølgende år. En netvirksomheds forrentning opgøres som et beløb, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5.

ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 7/14 Figur 3. Afvikling af difference fra år 1 (situation 2) År 2 IR på 100 Difference på 10 Indtægter (ekskl. opkrævning af difference fra år 1) på 90 Afvikling på 20 Den dokumenterede differenceafvikling på 20 indgår ikke i de driftsmæssige indtægter i forbindelse med opgørelsen af årets difference. I figur 3 har virksomheden driftsmæssige indtægter på i alt 110, hvoraf 20 udgør afvikling af differencer fra år 1. Årets difference i år 2 opgøres derpå som forskellen mellem indtægtsrammen og de driftsmæssige indtægter, hvor sidstnævnte er fratrukket den difference, der afvikles, dvs. årets difference er i denne situation 10 i år 2. Såfremt virksomheden ønsker at opkræve differencen på 10 i et senere år, er forrentningen for år 2 i denne situation også lig med virksomhedens indtægtsramme på 100. Boks 1 illustrerer opståen og afvikling af en difference i egen favør for en virksomhed, der er begrænset af sin indtægtsramme. Boks 2 herunder illustrerer opståen og afvikling af en difference i virksomhedens favør, når de tilladte indtægter i stedet er begrænset af forrentningsloftet.

Side 8/14 ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER BOKS 2. OPSTÅEN OG AFVIKLING AF DIFFERENCER (EKSEMPEL 2) Eksempel 2: Opståen og afvikling af differencer for en netvirksomhed, der er begrænset af sit forrentningsloft. I dette eksempel har sekretariatet igen illustreret, hvordan størrelsen af en opstået difference i en netvirksomheds favør beregnes og indgår ved beregning af forrentning i det år differencen er opstået, og hvordan den påvirker opgørelsen af differencer og forrentning i det år, hvor den afvikles. I eksemplet er det antaget, at virksomheden er begrænset af sit forrentningsloft. Netvirksomheden har i eksemplet en indtægtsramme på 100. I år 1 har virksomheden en driftsindtægt på 85, og der opstår derfor en difference på 15 i virksomhedens favør: Difference = Indtægtsramme driftsindtægter Difference = 100 85 Difference = 15 Virksomheden ønsker at opkræve så meget som muligt af differencen på et senere tidspunkt uden at overskride årets forrentningsloft. Da virksomhedens forrentningsloft på 90 er mindre end virksomhedens indtægtsramme på 100, laver virksomheden derfor en midlertidig tarifnedsættelse på 10: Midlertidig tarifnedsættelse = Indtægtsramme forrentningsloft Midlertidig tarifnedsættelse = 100 90 Midlertidig tarifnedsættelse = 10 Som følge af dette, reduceres årets difference med 10, således at der i år 1 er en resterende difference i virksomhedens favør på 5: Difference = Indtægtsramme driftsindtægter midlertidig tarifnedsættelse Difference = 100 85 10 Difference = 5 Ovenstående er illustreret i figur 4.

ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 9/14 Figur 4. Opståen af difference År 1 IR på 100 FL på 90 Midlertidig tarifnedsættelse Difference Indtægter på 85 Ved år 1 s reguleringsregnskabsaflæggelse redegør virksomheden for, at den i år 1 ønsker en midlertidig tarifnedsættelse på 10, samt at den ønsker at afvikle differencen på 5 via en forhøjelse af virksomhedens tariffer i år 2 i forhold til en situation, hvor virksomheden ikke havde afviklet en difference. Da differencer i virksomhedens favør indgår ved beregning af forrentning i det år, hvor de opstår, får virksomheden en forrentning på 90 i år 1. Dette svarer til størrelsen af virksomhedens forrentningsloft: Forrentning = Indtægtsramme midlertidig tarifnedsættelse Forrentning = 100 10 Forrentning = 90 I år 2 kan virksomheden opkræve et beløb på størrelse med sin indtægtsramme plus den beholdte difference fra år 1. Virksomheden kan derfor opkræve et beløb på 105. Da virksomheden ikke ønsker merforrentning i år 2, laver den igen en midlertidig tarifnedsættelse på 10. Uden at overskride årets forrentningsloft er det mulige indtægtsniveau 95, såfremt virksomheden gennem en forhøjelse af tarifferne har afviklet differencen fra år 1 på 5. Det mulige indtægtsniveau i år 2 udgøres i så fald af forrentningsloftet plus differencen fra år 1: Muligt indtægtsniveau = FL + difference fra år 1 Muligt indtægtsniveau = 90 + 5 Muligt indtægtsniveau = 95 Ovenstående er illustreret i figur 5.

Side 10/14 ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Figur 5. Afvikling af difference fra år 1 År 2 IR på 100 FL på 90 Midlertidig tarifnedsættelse Indtægter (ekskl. opkrævning af difference fra år 1) på 90 Afvikling på 5 I år 2 har virksomheden driftsmæssige indtægter på i alt 95, hvoraf 5 udgør afvikling af differencer fra år 1. Årets difference i år 2 opgøres derpå som forskellen mellem en indtægtsramme på 100 og driftsmæssige indtægter på 90, dvs. årets difference i år 2 er 10, som dog afgives som en midlertidig tarifnedsættelse med henblik på at undgå merforrentning. Da opkrævning af differencer i virksomhedens favør ikke indgår ved beregning af en virksomheds forrentning, er forrentningen for år 2 lig med virksomhedens indtægtsramme fratrukket årets midlertidige tarifnedsættelse: Forrentning = Indtægtsramme midlertidig tarifnedsættelse Forrentning = 100 10 Forrentning = 90 Hvis virksomheden i dette eksempel alternativt i alt havde driftsmæssige indtægter på 90 i år 2, kunne virksomheden have overført en difference i egen favør fra år 2 til år 3 på 5.

ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 11/14 UDFORMNING AF AFVIKLINGSPLANER I dette afsnit beskrives henholdsvis afviklingen af differencer i forbrugernes og virksomhedernes favør. VIRKSOMHEDER MED DIFFERENCER I FORBRUGERNES FAVØR Såfremt en virksomhed ved udgangen af et år har haft en difference i forbrugernes favør, skal denne senest føres tilbage til forbrugerne i året efter regnskabsaflæggelsen, jf. 29, stk. 3, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Denne tilbagebetaling til forbrugerne skal dog ikke forveksles med en midlertidig tarifnedsættelse. En tilbagebetaling til forbrugerne som følge af afvikling af en difference i forbrugernes favør indgår ved beregning af årets forrentning. Virksomheden skal for det år, differencen opstår, vedlægge årsrapporten en plan, der angiver de konkrete beløb, der føres tilbage til forbrugerne, i henholdsvis år 1 og år 2 efter, differencen er opstået. En tilbagebetaling af en difference foregår ved, at virksomheden undlader at opkræve en del af årets indtægtsramme. Sekretariatet skal godkende planen og vil føre tilsyn med, at den følges, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 29, stk. 5. Det bemærkes dog, at virksomheden har mulighed for at justere (dele af) planen, såfremt en efterfølgende afgørelse om forhøjelse eller sænkning af indtægtsrammen vil føre til en ændring i de opgjorte differencer. Med en justering menes en ændring, hvor det alene er den tidligere ukendte eller usikre størrelse, som planens beløb kan ændres med. For virksomheder med en difference i forbrugerens favør skal følgende indgå i afviklingsplanen: En opgørelse af den opståede difference Angivelse af hvilke beløb, virksomheden agter at afvikle i hvilke år Der skal heri være taget højde for de strafrenter virksomheden pådrager sig ved at have en gæld til forbrugerne. Sekretariatet vil på den baggrund vurdere, hvorvidt der er enighed om differencens størrelse og i afviklingsplanens profil og herefter i givet fald godkende afviklingsplanen. Det vil være tilladt at tage højde for forventede indtægtsrammestigninger fra allerede indsendte ansøgninger om fx nødvendige nyinvesteringer ved at opkræve mere end indtægtsrammen og dermed udskyde afviklingen af differencen, indtil sagerne er behandlet. Såfremt ansøgningen ikke godkendes, vil virksomheden imidlertid have pådraget sig strafrenter for den mellemliggende periode. Dette betyder, at virksomheden i så fald pådrager sig strafrenter fra medio det år, hvor differencen opstår, til medio det år, hvor den afvikles.

Side 12/14 ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER VIRKSOMHEDER MED DIFFERENCER I EGEN FAVØR En difference i virksomhedens favør kan enten opkræves i et senere år eller afstås som en midlertidig tarifnedsættelse til forbrugerne. Vælger en virksomhed at afgive sin difference eller dele heraf som en midlertidig tarifnedsættelse, medgår dette beløb ikke ved beregning af virksomhedens forrentning det år differencen opstod. Virksomheden kan til gengæld ikke opkræve dette beløb senere. En midlertidig tarifnedsættelse og dennes størrelse skal klart fremgå af en virksomheds afviklingsplan. Denne plan kan ikke ændres af virksomheden efterfølgende. Vælger en virksomhed at beholde sin difference, regnes denne med i virksomhedens forrentning i det år, hvor den opstår. Dette betyder, at en virksomhed kan få merforrentning som følge af differencen (som endnu ikke er opkrævet). Hvis en virksomhed vælger at beholde sin difference, skal det klart fremgå af reguleringsregnskabet præcist hvilket beløb, virksomheden vil opkræve i henholdsvis første og andet år efter differencens opståen gennem en forhøjelse af tarifferne i forhold til en situation, hvor virksomheden ikke havde afviklet en difference. Som nævnt i afsnit 2 har Energistyrelsen tilkendegivet, at denne afviklingsplan er bindende i den forstand, at virksomheden ikke kan opkræve mere, end hvad der fremgår af planen. Såfremt en virksomhed har fremsendt en sådan udspecificeret plan for opkrævning af differencer via forhøjelser af tarifferne, vil virksomheden i de år, hvor differencen opkræves, godt kunne opkræve differencer i egen favør uden at have indtægter, der overstiger indtægtsrammen. Det skyldes, at afvikling af differencer i egen favør ved beregning af årets difference fraregnes i de driftsmæssige indtægter som illustreret i boks 1 og 2. Ved opgørelsen af årets difference tages der således udgangspunkt i virksomhedens driftsindtægter fratrukket de indtægter, som skyldes forhøjelser af tarifferne på baggrund af afvikling af tidligere års differencer i egen favør. Virksomheden anmodes således om at dokumentere størrelsen af den afviklede difference ved at indsende revisorpåtegnet dokumentation af, hvor stor en del af årets driftsmæssige indtægter, der skyldes forhøjelser af tarifferne i forhold til en situation, hvor virksomheden ikke havde afviklet en difference. Det bemærkes, at sekretariatet pt. er i dialog med Dansk Energi med henblik på at etablere en hensigtsmæssig standard for denne revisorpåtegning. Opkrævningen af en difference i virksomhedens favør vil ikke indgå i beregningen af forrentningen i opkrævningsåret, da differencen vil være indregnet i forrentningen det år, den opstod, jf. 24, stk. 3, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Sekretariatet bemærker, at virksomheden i forbindelse med høringen af virksomhedens indtægtsramme for optjeningsåret har mulighed for at justere planen, såfremt efterfølgende afgørelser om forhøjelser eller sænkninger af indtægtsrammen ændrer opgørelsen af årets difference, jf. afsnit 5.

ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 13/14 For virksomheder med en difference i egen favør skal i planen indgå følgende: En opgørelse af den difference, virksomheden regner med er opstået i året. Hvorvidt virksomheden ønsker en midlertidig tarifnedsættelse, og hvor stor denne i så fald skal være. Om virksomheden ønsker at opkræve hele differencen eller en andel heraf. Såfremt virksomheden alene ønsker at opkræve en andel af differencen, skal det angives, hvor stor denne andel i så fald er. Størrelsen af den del af differencen, der ønskes opkrævet, og den midlertidige tarifnedsættelse skal summe til den opståede differences størrelse. 2 Angivelse af hvilke beløb, der ønskes opkrævet i hvert af de to år efter, differencen er opstået. Sekretariatet vil tage udgangspunkt i den dokumenterede afvikling af differencer ved opgørelse af nye differencer i de år, virksomheden har angivet, den ønsker at opkræve dem. Dette betyder, at sekretariatet fraregner opkrævningen af tidligere års differencer ved beregning af nye differencer i opkrævningsåret. Hvis virksomheden ikke har opkrævet hele eller dele af differencen, anses differencen for en midlertidig tarifnedsættelse. OPSUMMERING I dette afsnit har Sekretariatet for Energitilsynet opsummeret de elementer, der som minimum skal indgå i differenceafviklingsplanen, som skal indsendes sammen med reguleringsregnskabet for 2014. Sekretariatet bemærker, at nogle af beløbene vil være nul. For differencer i forbrugernes favør, skal der indberettes beløb for de hvide felter i tabel 1 nedenfor. Denne del af planen skal godkendes af sekretariatet. Når de hvide felter udfyldes, beregnes de resterende felter automatisk i indberetningsskemaet. Differencer i forbrugernes favør opstået i 2014 afvikles ved at have færre driftsmæssige indtægter end indtægtsrammens størrelse i 2015 og/eller 2016. I pkt. 10.1 skal virksomheden udfylde størrelsen af den forventede indtægtsramme i 2015 og 2016. Det er tilladt, at virksomheden tager højde for allerede indsendte ansøgning om fx godkendelse af nødvendige nyinvesteringer. Såfremt ansøgningen ikke godkendes, vil virksomheden imidlertid have pådraget sig strafrenter for den mellemliggende periode. I pkt. 10.2 skal virksomheden udfylde størrelsen af de forventede driftsmæssige indtægter i 2015 og 2016, som sikrer, at differencen opstået i 2014, inkl. forrentning af differencen, er afviklet inden udgangen af 2016. Differencen er afviklet, når der står 0 i pkt. 10.10. 2 Medmindre en del af årets difference i virksomhedens favør anvendes som tilbagebetaling af tidligere års differencer i forbrugernes favør.

Side 14/14 ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Tabel 1. Afviklingsplan for differencer i forbrugernes favør 2014 2015 2016 10.1 Forventet indtægtsramme 10.2 Forventede driftsmæssige indtægter 10.3 Planlagt afviklet difference - - 10.4 Overført difference (primo) - - - 10.5 Forrentning til forbrugerne af overført difference (1. halvår) - - - 10.6 Årets opståede difference - 10.7 Årets afviklede difference - - - 10.8 Samlet difference (medio) - - - 10.9 Forrentning til forbrugerne af difference (2. halvår) - - - 10.10 Samlet difference inkl. forrentning til forbrugerne (ultimo) - - - For differencer i virksomhedens favør, skal der indberettes beløb for de hvide felter i tabel 2. I pkt. 9.1 beregnes summen af 9.2 og 9.3. Pkt. 9.2 og 9.3 skal udfyldes således, at pkt. 9.1 nøjagtig svarer til årets opståede difference i virksomhedens favør i 2014. Såfremt en virksomhed ønsker at opkræve differencen i 2015 og/eller 2016, skal pkt. 9.4 udfyldes, således at summen over 2015-2016 nøjagtig svarer til det beløb, virksomheden har indberettet i 9.3. Tabel 2. Afviklingsplan for differencer i virksomhedens favør 2014 2015 2016 9.1 Årets opståede difference 9.2 Midlertidig tarifnedsættelse 9.3 Beholdt difference som ønskes opkrævet i 2015 og/eller 2016 9.4 Opkrævning af difference opstået i 2014 Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med disse retningslinjer, kan der rettes henvendelse til: - Fuldmægtig Anita Eskesen, tlf. 4171 5416, ae@energitilsynet.dk - Fuldmægtig Maria B. Jeppesen, tlf. 4171 5359, mbk@energitilsynet.dk