1 Sommeren begynder i dag. På Hovedbanegården, en fredag, mens hylene fra 100 overgearede børnefamilier på vej til eller fra Tivoli gjalder under taget. Jonathan står og taler i mobil ved kiosken. Jeg har ikke set ham siden farvel-og-tak-festen på vores gamle skole for tre uger siden. Han har ikke været til at lokke med i byen en eneste gang. Han vil hellere sidde derhjemme med sine»artikler«. Jonathan tror selv, at han skal være journalisternes svar på James Bond. Indtil videre har han dog kun tre år i gymnasiet at se frem til. Ligesom os andre. Toget fra Jylland triller langsomt ind. Nick har brugt et helt år på en efterskole i Jylland. Det var ikke hans egen idé at blive sendt i eksil, men både Nicks mor og vores lærere syntes, det var»en god idé med noget luftforandring«, da Nick med nød og næppe afsluttede niende klasse sidste år. Han havde efterhånden udviklet sig til»ugens Gæst«i klassen, og karaktererne skrabede bunden. Så luftforandringen bestod af ti måneder i muddersplattede omgivelser langt væk fra absolut ALT. Folk begynder at myldre ud på perronen. Jeg spotter Nick lidt længere nede. Han kommer ud af toget sammen med en lyshåret pige, der ser ud til at være et par år ældre. Det er typisk Nick. Han samler kvinder op alle steder.»hvad fanden! Mateus!«Nick kommer stormende og bokser mig på skulderen.»velkommen hjem.«7
»Jeg skal aldrig, aldrig længere væk end til Hvidovre nogensinde igen, det kan jeg godt fortælle dig. Fuck, jeg er så færdig med Jylland.Skal vi i byen?«nick slår ud med armene:»selvfølgelig skal vi i byen. Jeg skal lige hjem og vende, og så starter vi på Kastellet.«Den lyshårede pige passerer med et smil. Hun sender et øjekast over skulderen, inden hun forsvinder op af rulletrappen. Nick laver en sugende lyd med sine fortænder:»hun hedder Dina. Vi har en aftale senere. Og hun tager en veninde med.du behøver ikke anstrenge dig for min skyld.du er måske optaget? Er du ude i noget, som jeg ikke er blevet updatet på?«pis. Ti sekunder gik der. Så handler det som så mange gange før om, at Nick har så mange piger, at han kan dele ud af dem, mens jeg som sædvanligt ikke har gang i nogen. Jeg beslutter mig for at ignorere spørgsmålet:»hvor skal I mødes?det er en overraskelse. Først skal vi have nogle øl, ikke?har du ikke mere med?«jeg havde næsten glemt Jonathan. Han står bag Nick, åbenbart færdig med sin vigtige samtale.»jeg rejser let,«siger Nick og ser op og ned ad Jonathan.»Er du ikke blevet ENDNU højere?måske. Havde I tænkt jer, at vi skal videre?ja, sgu da,«griner Nick,»Fra nu af snakker vi non-stopfest. Jeg skal ligge i sprit i en grad, så jeg ikke kan kende min egen mor.«jonathan sukker og skuer ud over perronerne:»jeg har egentlig ikke tid.«8
»Stram lige op. Jeg står her og trænger til en fest.og det kan I ikke finde ud af alene?du skal da med, dit lange rør.«jeg laver en grimasse til Jonathan: tag dig sammen! Han finder sin mobil frem fra lommen:»okay, men så skal jeg lige ringe afbud.«han forsvinder ned ad perronen med mobilen mod øret. Nick ser på mig:»hvad sker der med ham?han researcher vist.på de dér artikler?ja, han sidder og skriver i sin sommerferie. Fatter man lige, at han gider det?«nick smider tasken om på ryggen:»jeg har fået ham omvendt inden midnat.du bliver så meget klogere.«vi går over mod rulletrappen. Nick spørger, om han kan låne et par sedler til i aften, for han er sådan set en lille smule meget flad. Så lige dér er alt, som det plejer. Nick bor nu igen i en stor, nedslidt lejlighed på Strandboulevarden. Hans mor Agnete er ikke hjemme, men Nicks tvillingesøster Sandra står i entréen og sprudler af manglende iver over, at brormand er kommet hjem.»har du bagt kage, søster?bare drøm videre. Hej, Mateus.«Sandra kaster sit mørke hår om på ryggen og sender mig et vurderende blik. Hun er typen, der kan afsyre en dør bare ved at tale til den. Samtidig er hun vildt ambitiøs og har planer om at blive advokat og tjene kassen, inden hun fylder 25. Det passer hende vist rigtigt godt, at Nick er sådan et 9
fuck-up i skolen. Sandra har allerede gået i gymnasiet i et år, og spilder ingen chancer for at fortælle, hvor hårdt det er. Nick maser forbi søster og ind på sit værelse. Hun følger efter med et irriteret udtryk i ansigtet.»du skylder mig faktisk 400 kroner.«nick smider sin taske på sengen:»ja, ja, du får dem.jeg skal have dem nu. Jeg skal i byen i aften.surprise.nick, jeg skal ha de penge.«nick ignorerer hende og skovler tøj ud af tasken. Det ender i den store fællesbunke på bunden af hans skab.»vi skal også i byen,«siger jeg. Sandra ser nedladende på mig:»så holder I jer fra Contact, The Station, Aussie Bar og Lulu s. For det er de steder, hvor vi måske tager hen.vi tager sgu da hen, hvor vi har lyst til,«siger Nick og smækker døren til sit skab.»har du egentlig hørt fra far?«siger Sandra og skifter brat emne. Sandra og Nicks far har aldrig været til stede på den klassiske måde. Han bor i England og plejer kun at sende gaver til jul og fødselsdag. Når han altså husker det.»vi snakkede i telefon for en uge siden,«siger Nick og åbner vinduet.»sagde han noget om mig? Kommer han til København i ferien?spørg ham selv.«nick åbner døren og begynder at skubbe sin søster ud i gangen.»slip mig, spasser!!ud!«10
Der er ikke noget nyt i slagsmålet ved døren. Jeg har kendt Nick siden sjette klasse, og i den periode har jeg set ham og Sandra gå i flæsket på hinanden flere gange ugentligt. De kan simpelthen ikke være i samme rum uden at skændes. Når det kommer til slåskamp, er Nick stærkest, men Sandra kan til gengæld nogle virkelig beskidte tricks.»hvad sker der?«jonathan står i døren med en klirrende plasticpose fra kiosken. Nick fik det som sædvanligt ordnet, så det blev en af os andre, der skulle købe øl.»hej, Jonathan.«Sandra puster håret væk fra panden og retter på blusen, der er krøbet op, så man kan se hendes navlepiercing. Så snøfter hun og ser nedladende på Nick:»Og du tror stadig, du skal starte i gymnasiet?skrid nu bare.held og lykke, siger jeg bare.«nick skubber hende ud i gangen, mens hun vrisser, at han i hvert fald ikke skal regne med hjælp fra hende. Bang. I med døren. Endelig er det kun os tre sammen. For første gang siden sidste sommer.»så du starter i gymnasiet?«siger Jonathan og lyder tarveligt skeptisk.»jep, samme linje som Mateus.Og hvad er så det?«hvorfor sidder Jonathan pludselig og leger skolevejleder? Han ved godt, hvilken linje jeg skal starte på.»spørg Mateus,«siger Nick og finder en Breezer i posen fra kiosken. Han elsker det søde stads.»det var noget med samfundsfag og matematik, ikke?matematik?«jonathans øjenbryn løfter sig.»er det superklogt?det er sgu da kun på B-niveau.«11
»Jeg kan ikke huske, du var til en eneste matematiktime i hele niende klasse.jeg var til et par stykker, tak!«jeg skubber til Jonathan:»Hvem har lige udnævnt dig til studieekspert?okay, glem det.«jonathan løfter sin øl.»skål!for den bedste sommer nogensinde!«råber jeg overmodigt. Den lamme bemærkning får Nick til at sprutte over af grin, så Breezeren står som en havesprinkler fra ham. Jonathan smiler bare på den dér overlegne måde, han har tillagt sig på det sidste. Som om jeg er verdens mest barnlige idiot, mens han selv har totalt styr på alting. Den nar. På hverdage er Café Kastellet et kaffested, hvor advokater i jakkesæt og rige kvinder med barnevogne køber latte og læser Berlingske. Men på fredage og lørdage holder de åbent til klokken ti, og kaffen bliver skiftet ud med øl. Nick kender Mark, der står i baren, og derfor har vi aldrig haft nogen problemer med at få serveret alkohol.»ex-squeeze me? Den hed hvad?«nick og jeg har stukket hovederne sammen, mens Jonathan er i baren.»løftebrud på lokum,«siger jeg,»det var noget med nogle offentlige penge til renovering af skoletoiletter, som aldrig var nået frem til skolerne.hvem gider læse om sådan noget?«griner Nick. Jeg trækker på skuldrene:»jonathan påstår, at de har vildt mange læsere på det web-magasin.«nick skæver op i baren, hvor Mark knapper øl op, mens Jonathan er travlt optaget af en sms. Faktisk har han ikke 12
sagt et ord, siden vi kom for en time siden, kun siddet med snotten i mobilen og sendt sms er.»hvad hed den anden så?den hed Banden. Handlede om nogle sigøjnerunger i Helsingør, der ikke har gået i skole i flere år. Nogle rigtig charmerende rødder.hvor kendte han de drenge fra?aner det ikke. Har du ikke læst nogen af artiklerne?ej, du kender mig,«griner Nick.»Jeg synes, det er hårdt nok med alt det, vi skal læse i skolen.jeg er sikker på, at Jonathan har sendt dig et link.bare ti-tyve gange.hvad synes du så?det havde jeg håbet, du kunne fortælle mig.den om banden er okay. Lidt hellig, måske. Han kunne pludselig kun se, at det var samfundets skyld det hele.«nick sparker mig over benet, for Jonathan er på vej til vores bord med to øl og en vodka-juice til Nick. Han sætter dem på bordet og begynder at taste en ny besked.»fed artikel,«siger Nick.»Den om rødderne oppe fra Helsingør.Tak. Og de er ikke nogle rødder.«der bliver stille omkring bordet. Jeg drikker af min øl og aner ikke, hvad jeg skal sige. Det føles fuldstændigt forkert at sidde her med mine to bedste venner i komplet tavshed.»hvad skal man gøre for at få dig tilbage til jorden?«siger Nick. Jonathan ser på os, som en skilsmissefar, der hænger på sine to umulige unger en hel weekend.»jeg har travlt. Så jeg har ikke tid til at lege drengerøve på bytur i aften.hvem siger, at det er noget, vi leger?«siger jeg. 13
»Du slipper ikke,«siger Nick.»Du skal med i byen, og vi skal have det sjovt...som vi plejer,«skyder jeg ind.»nemlig, sådan er det. Så slip lige den mobil i ti minutter. Okay?«Det er nogenlunde det, jeg har haft lyst til at sige til Jonathan det sidste halve år, og endelig hører han efter. Fordi det er Nick, der siger det. Jonathan lægger sin mobil på bordet.»jeg skal op og skrive i morgen. Så jeg går tidligt.det gør jeg også,«siger jeg.»jeg skal på arbejde.spæner du stadig rundt med aviser?«siger Nick.»Hallo, jeg tjener i det mindste penge!nå, nå, lille Mateus er pludselig blevet aggressiv. I like it.luk røven.hvad skriver du så på?«siger Nick til Jonathan.»Hvad bliver din næste afsløring?jeg har gang i nogle forskellige ting.hvilke ting?«siger jeg.»forskellige!«det ligner ikke Jonathan at være så arrig. Han skifter da også hurtigt igen.»jeg ved ikke rigtigt, om det bliver til noget. Jeg researcher stadig.du vil simpelthen være præcis som farmand,«siger Nick drillende. Jonathans far, Laus, er journalist på B.T. Han er to lorte høj og har en kropsform som en bowlingkegle. Heldigvis har Laus bevist, at der er håb for alle mænd, for han har nu på 20. år scoret en langbenet blondine og tidligere undertøjsmodel. 14
Hun hedder Hannah, og Jonathan kan takke sin skaber for, at han har fået alle sine udvendige gener fra hende og ikke farmand.»jeg skal ikke være som min far,«siger Jonathan og tager en slurk øl.»han har solgt totalt ud som journalist.bare fordi han skriver for BT?«siger jeg måbende. Jonathan har ellers altid beundret sin far overdrevet. I de små klasser var det altid:»min far siger, og min far gør...«man kunne godt få det indtryk, at Laus personligt havde opdaget Amerika, opfundet polio-vaccinen og været den første mand på månen.»man kan jo ikke tage ham seriøst,«siger Jonathan.»Han skriver kun det, som cheferne dikterer.så er det vel heller ikke værre.han er også blevet doven,«fortsætter Jonathan,»En god historie kan stirre ham lige i synet, men hvis det ikke er noget, han kan researche på nettet, så gider han ikke gå videre med det. Men god journalistik kræver altså, at man gider flytte sin røv fra skrivebordsstolen.«jonathan har aldrig talt sådan om sin far før. Han ser udfordrende på mig, men jeg vælger at holde min mund. Det er enhvers ret at disse sine forældre. Det plejer bare aldrig at være Jonathan, der gør det. Så er den der igen. Tavsheden. Vi sidder rundt om bordet som de tre hjørner i en trekant. I vores tilfælde er det en ligesidet trekant, og Jonathan er toppunktet. Det har han altid været. Tre korte bip bryder tavsheden. Midt i trekanten er der løbet en besked ind på mobilen. Jonathan løfter armen, men Nick er hurtigere. Det har han altid været.»hey, så er der igen besked fra underverdenen!gi mig min mobil.«15
» Læs nu? Ja tak, måske er der en skole, der står og mangler nogle lokummer.nick, jeg advarer dig...«jonathans lange krop er sunket sammen i stolen som et dyr, der krummer sig sammen inden et angreb. Men truslen, der kan stoppe Nick, er endnu ikke opfundet. Han smiler skævt og vender blikket mod mobilens skærm. Jeg når lige at flytte min øl. Jonathan retter sig op som en fjeder, den ene hånd griber Nick om nakken, og den anden vrider hans hånd bagud, så mobilen falder på gulvet.»det gør du ikke igen!gider du godt slappe af? Det var kun for sjov.«jonathan samler mobilen op og forsvinder ud på toilettet. Fra baren ser Mark ned på os med et undrende blik. Det var åbenbart ikke sjovt. 16