Krydstogt. Alaska og British Columbia Krydstogt med dansk rejseleder. Inkl. bjørnesafari på Vancouver Island



Relaterede dokumenter
Cruise i vild natur. Alaska krydstogt med bjørnesafari. 25. august - 6. september 2017 med Nieuw Amsterdam. kr ,- Pris fra

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Ilulissat og Ilimanaq

Canada & Alaska med bus, tog og skib

Bil- og togferie i Rocky Mountains & Alaska krydstogt

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

Rocky Mountains til fods

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Nytårstogt på de hollandske kanaler

THAILAND Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod Nationalpark og hovedstaden Bangkok...15 dage og 6 udflugter

På opdagelse i Dansk Vestindien

Skiekspedition på indlandsisen

Den 1. februar 2017 med Celebrity Solstice. Pris fra kr ,-

Unik rundrejse i Diskobugten

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

express northwest 9 dages kør-selv-rundrejse i USA og Canada

Tur 1508, Kultur og Isbjerge - oplev Nuuk, Kystskib til Jakobshavn samt Diskobugten 10 dage/9 nætter

Postillion Hotel Dordrecht

Alaska Railroad med tog gennem Alaska

Østlige Canada i autocamper

Forår og midnatssol i Grønland

Cook Islands' Paradis

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

På linkene herunder kan du læse mere om henholdsvis mandags- og torsdagsafgangene.

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Familieferie i Orlando, Florida

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Polens prægtige bjerge

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Seattle til Anchorage 24 dage med fantastiske naturoplevelser

Catalonien, Andorra og Pyrenærerne

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Nytårsflodkrydstogt på Rhinen

Floridas forlystelsesparker og strande

Rocky Mountains på hesteryg

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Ruby Rejser kan i samarbejde med Travelnorth, tilbyde en enestående mulighed for at opleve norges smukke kyst.

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

8 dages cykelferie i Cuba

Nuuk og Ilulissat. Varighed: 16 dage Pris fra: DKK Sværhedsgrad: 1

Julemarkedstogt på Rhinen

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Velkommen til Hotel Tiffany's!

Polens prægtige bjerge

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Krakow - Polens førende kulturby

Canada Ekspeditionen

Tag med på en rejse, hvor I naturen virkelig er i højsædet. Denne rejse tager jer fra Rocky Mountains i Canada til Alaskas smukke fjorde og byer.

Stockholm - Storby og skærgård

Natur, strande, slotte og fantastiske København

PROGRAM. Efter paskontrol og told er der bustransport til jeres dejlige hotel, Pier Sixty Six Hotel & Marina. En lang rejsedag er overstået.

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

Amsterdam - Nytårskoncert med Andre Rieu

Safari og badeferie i Kenya

Østlige Canada i autocamper

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Sommer tur til Budapest

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Canada & Alaska 3. september september 2010

Jernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bornholm - Østersøens perle

Aktiv i østlige Canada

Samsø - Endelave - Århus

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Inspiration Rejsemål: Mauritius

De Bonte Wever Assen.

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Eksklusivt retreat til Marokko med spa, wellness, shoppetur i Marrakesh og personlig sparring til din kreative business

Tag på safari med børnene

Grand Hotel Bernardin

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

ØHOP PÅ FALKLANDSØERNE

Andalusien - Sydspanske klassikere

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Stockholm - Storby og skærgård

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Toscana - Flyv på busrejse

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Eksklusiv safari på Klaserie River Safari Lodge

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

Island. 9. til 13. september

Kajaktur til Tolo. Anne og Jakob, uge

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Canada. På eventyr i Rocky Mountains Rundrejse med dansk rejseleder

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

Transkript:

Krydstogt Alaska og British Columbia Krydstogt med dansk rejseleder Inkl. bjørnesafari på Vancouver Island

Krydstogt Alaska og British Columbia Krydstogt med dansk rejseleder om bord på Celebrity Solstice, 13 dage Dette enestående krydstogt langs Alaskas kyst giver os mulighed for at opleve nogle af verdens absolut smukkeste naturscenerier med vældige gletsjere, blåhvide isbjerge og øde vildmarker. Turen går indenskærs og udenskærs mellem hvalerne langs Canadas og Alaskas vestkyst med højdepunkter som Tracy Arm Fjord og Alaska Inside Passage. En uforglemmelig sejltur, der starter fra Seattle i staten Washington i USA og slutter i Vancouver, British Columbia, i Canada. Vi begynder med en overnatning i Seattle, en af USA s skønneste storbyer og hjemsted for både Starbucks og Microsoft, og vi tager på rundtur til byens seværdigheder, inden vi tjekker ind på skibet. Herefter begynder krydstogtet, som sejler os forbi de oprindelige indianerstammers totempæle og de gamle guldgraverbyer, hvor det gik vildt for sig - bartenderen i de stadigt eksisterende barer kan fortælle alle historierne med stor entusiasme. Allerede på krydstogtets anden dag kan vi være heldige at se hvaler fra skibet. De ligger og samler ilt i overfladen, inden de klasker med halen og forsvinder ned i dybet der venter os i sandhed et eventyrligt krydstog, og vi oplever det hele med base på det 5-stjernede skib, Celebrity Solstice. Vi har en erfaren rejseleder med hele vejen rundt, som naturligvis til rådighed og hjælper med tilmelding til skibets udflugter, hvis man vil benytte sig af dem. I de byer, hvor der er mulighed for det, arrangerer rejselederen gåture til diverse seværdigheder på land. Når krydstogtet er slut, går vi i land i Vancouver, British Columbia i Canada, hvor vi har inkluderet fire ekstra dage. Vi kører tværs over Vancouver Island til den lille hyggelige by Tofino, hvor vi tager på bjørnesafari for at møde sortbjørne i deres naturlige omgivelser. Sidste punkt på vores rejse er en overnatning og rundtur i selve Vancouver, som ligger meget højt på listen over attraktive byer at bo i. Vores danske rejseleder beretter hele vejen rundt om stort og småt, så vi kommer hjem med større indsigt og rig på oplevelser. Velkommen ombord! Asger Domino, adm. direktør På vegne af teamet i Stjernegaard Rejser ALASKA Skagway Juneau Ketchikan BRITISH COLUMBIA Tofino, Vancouver Island Victoria, Vancouver Island Seattle, Washington USA 2

1 nat Seattle 7 nætter Krydstogt 3 nætter i British Columbia Ruten og nogle af højdepunkterne: Dag 1. Dag 2. Dag 3. Dag 4. Dag 5. Dag 6. Dag 7. København - Seattle. Fly med Iceland Air til Seattle i staten Washington den bedste flyforbindelse fra Danmark. Overnatning på hotel i Seattle. Seattle, byrundtur og tjek-ind på Celebrity Solstice. Vi begynder dagen med en guidet rundtur i Seattle, som ligger smukt ved Puget Sound og Lake Washington med udsigt til bjerge, så langt øjet rækker. Midt på eftermiddagen kører vi til krydstogthavnen for at tjekke ind på det gode skib, Celebrity Solstice. Eventyret venter forude! På havet. Nyd skibet og dets mange faciliteter, som f.eks. indendørs og udendørs pool, spa, fitnesscenter, butikker, kunstgalleri, teater og mange barer og restauranter. Maden ombord er af meget høj kvalitet og udvalget af vine er imponerende. Hold øje med hvaler allerede i dag. Ketchikan, Alaska. Udvid horisonten med et besøg på byens spændende Totem Heritage Center eller giv den fuld skrue med en flyvetur ind over vildnisset. Byen er en gammel guldgraverby med alt hver dertil hører, bla. Dolly s House, hvor verdens ældste erhverv blev udøvet helt frem til 1950 erne. I dag er det et morsomt museum. Tracy Arm Fjord og Juneau, Alaska. Stå tidligt op og oplev en helt uforglemmelig sejlads gennem Tracy Arm Fjord. Blåhvide isbjerge tårner sig op, og det er ikke usædvanligt at se både hvaler og sæler. I Juneau, Alaskas hovedstad som man kun kan komme til med skib eller fly, oplever I pionerånd og et malerisk sceneri. Skagway, Alaska, og Alaska Inside Passage. Hør morsomme historier om folk og røvere i Skagway på byens saloons. Det gik ikke stille af sig, mens guldfeberen rasede. Ved aftenstide sejler vi indenskærs i Alaska Inside Passage og får udsigt til regnskov, gletsjere og sneklædte bjergtoppe fra dækket. På havet. Hvis I har spist for meget af alt den gode mad, så har I god tid i dag til at gå en tur i det veludstyrede fitnesscenter eller følge joggingbanen rundt på skibets dæk. Eller I kan forkæle jer selv i spaen eller i liggestolen. Dag 8. Dag 9. Victoria, British Columbia, Canada. Sejlturen fortsætter frem til først på aftenen, hvor vi ankommer til Victoria, canadiernes foretrukne og smukt beliggende badeby på vestkysten. Tiden er dog begrænset, idet skibet lægger fra kaj igen ved midnatstid. Vancouver, British Columbia - Tofino, Vancouver Island. Vi lægger til kaj i Vancouver tidligt om morgenen og forlader skibet. De mange oplevelser til søs skal nu suppleres med et par fantastiske oplevelser til lands. Vi tager færgen over Strait of Georgia og kører tværs over Vancouver Islands betagende natursceneri til den hyggelige kystby Tofino. Dag 10. Bjørnesafari. Vi tager på udkig efter sorte bjørne i deres naturlige omgivelser, der lapper taskekrabber i sig. Safarien foregår i båd langs kystens indre farvande. Dag 11. Tilbage til Vancouver. Byrundtur med Stanley Park, Gastown og Chinatown mm. Dag 12. Vancouver og hjemrejse. Tid på egen hånd inden hjemrejse om aftenen. Dag 13. Hjemkomst til Danmark.! Hvorfor vælge denne rejse? Gratis drikkepakke i udvendig kahyt eller højere kategori (værdi ca. kr. 3.500) Femstjernet skib Celebrity Solstice, med fremragende service og fantastiske restauranter ombord Et af verdens smukkeste krydstogter langs Canada og Alaskas vestkyst, inkl. Tracy Arm Fjord og Alaska Inside Passage Inklusive 4 dages forlængelse med Vancouver og den hyggelige fiskerby Tofino på Vancouver Island Bjørnesafari er inkluderet i rejsens pris Oplev Seattle inden krydstogtet Drikkepenge før under og efter krydstogtet er inkluderet Maks. 24 deltagere og dansk rejseleder med på hele turen Øverst: Ketchikan ligger idyllisk ved Alaskas kyst. Mens skibet ligger til kaj, kigger vi nærmere på byens seværdigheder. 3

CELEBRITY SOLSTICE SOLSKIN OMBORD! Dette skib, som har navngivet hele Solstice-klassen, blev søsat i 2008 og har plads til 2.850 passagerer, hvilket gør det til et forholdsvist lille skib. Solstice betyder solhverv, dvs. de to tidspunkter i løbet af sommer og vinter, hvor solen står højst på himlen. Og I kan forvente meget solskin ombord i form af fremragende service, supergode restauranter og barer og et væld af faciliteter. På madfronten kan I ud over hovedrestauranten vælge f.eks. den lækre italienske restaurant Tuscan Grille eller den spændende Silk Harvest, som serverer asiatisk mad. 4

Krydstogt - Alaska og British Columbia 13 dage Dag 1. Danmark - Seattle, Washington. Vi rejser med Iceland Air fra Kastrup Lufthavn midt på eftermiddagen via Keflavik den bedste forbindelse fra København til Seattle. Efter ankomst til Seattle indlogerer os på et centralt beliggende hotel. Aftenen er på egen hånd, og rejselederen hjælper gerne med restaurantanbefalinger. Dag 2. Byrundtur i Seattle og ombord på skibet Vi tjekker ud fra hotellet og begynder dagen med en guidet rundtur i Seattle. Byen ligger smukt ved Puget Sound og Lake Washington med udsigt til bjerge, så langt øjet rækker Olympic Mountains mod vest og Cascade Range mod øst. Seattle er staten Washingtons økonomiske og kulturelle centrum, men ikke det politiske centrum den ære tilfalder den langt mindre kendte by Olympia. Den blev grundlagt i midten af 1800-tallet af bosættere, der kom dertil for at handle med tømmer fra de store skove i området. De opkaldte byen efter en indianerhøvding, som havde taget godt imod dem. I slutningen af 1800-tallet oplevede byen en stor indvandring fra de skandinaviske lande, og byen har da også en udpræget europæisk, måske ligefrem skandinavisk atmosfære. Seattle har haft en gunstig udvikling gennem tiden, især på grund af guldfund omkring år 1900, tømmer fra de store skove og en bugnende skibsværftsindustri. I det 20. århundrede har byen bidraget til hele verden med så store ikoner som flyfabrikken Boeing, it-giganten Microsoft og Starbucks Coffee, og mon ikke vi får tid til at nyde en kop kaffe i løbet af dagen. På den kulturelle front er byen i nyere tid kendt som arnested for den såkaldte grunge-musik, som især rockgrupperne Nirvana og Pearl Jam er repræsentanter for. En af Seattles største attraktioner er The Space Needle, byens 185 meter høje vartegn, som blev bygget til Verdensudstillingen i 1962. Denne bygning dominerer bybilledet, uanset hvor vi befinder os, og indgår naturligvis i dagens sightseeing. Vi kommer også forbi bl.a. Pike Place Market, byens skønne marked, som har fungeret som sådan siden 1907. Hver dag køres friske varer af høj kvalitet ind fra landbrugene i omegnen, som sælges direkte til forbrugerne. Andre stop dagens sightseeing er det smukke Pioneer Square og byens hyggelige havnefront. Midt på eftermiddagen kører vi til krydstogthavnen for at tjekke ind på det dejlige skib, Celebrity Solstice. Skibet stævner ud på eventyr kl. 17 med kurs mod USA s stat nummer På et krydstogt finder man forbavsende hurtigt ind i en rytme og det er ikke svært at vænne sig til den gode service og de fine faciliteter 49, kæmpestore Alaska med mere end halvanden million km 2 og kun omkring 300.000 indbyggere. Dag 3. På havet Celebrity Solstice er et moderne krydstogtskib med plads til 2.850 passagerer i rummelige kahytter og aktivitetstilbud for alle alderstrin, men også fredelige oaser, hvor man kan slappe af med en bog eller et spil kort med udsigt over havet. I dag har vi mulighed for total afslapning - eller eventuelt at afprøve eller udforske nogle af de mange faciliteter om bord på skibet. Der er nok at tage fat på. Trænger man til at shoppe, så er der selvfølgelig butikker om bord. Og menukortenes fristelser trænger sig nok også på nogle gange i løbet af dagen, måske fulgt op af lidt afslapning i en liggestol. Det er en god ide at læse det nyhedsbrev, som kommer til kahytten hver aften her kan man holde sig orienteret om, hvad der sker, så man kan være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. På et krydstogt finder man forbavsende hurtigt ind i en rytme, og det er ikke svært at vænne sig til den gode service og de fine faciliteter. Seattle er USA s kaffeby nr. 1. Her blev Starbucks grundlagt i 1971, og i dag findes der over 22.000 Starbucks cafeer rundt om i verden. Seattles Space Needle blev bygget til Verdensudstillingen i 1962. Den er 185 meter høj. 5

Krydstogt - Alaska og British Columbia 13 dage Dag 4. Ketchikan, Alaska Klokken 7 om morgenen anløber skibet Ketchikan, der er kendt som Alaskas første rigtige by. Her vil man hurtigt bemærke de mange totempæle, ofte med udskårne og bemalede dyrefigurer i træ, der især er kendt fra indianerne her i det nordvestlige hjørne af USA. Pælene, som traditionelt var anbragt foran indianernes boliger, har mytiske funktioner og hentyder til begivenheder i slægtens historie og har formentligt også beskyttende virkning. Et godt tip her er muligheden for at blive fløjet langt ud i vildmarken om bord på en vandflyver og opleve den "ultimative fisketur" De fleste totempæle, vi kan se rundt om i byen, er nøjagtige kopier af den ægte vare, som man kan se et fornemt udvalg af i Totem Heritage Center i Deermount Street, hvor man kan blive klogere på denne indianske kunst. Her findes USA s største samling autentiske totempæle (i alt 33 fra indianske landsbyer, som blev forladt i 1800-tallet). Vil man se flere, kan man besøge Saxman Totem Park fem kilometer syd for byen, hvor der står en mindre skov af disse flotte pæle med indianske motiver. Det kan anbefales at vandre en tur i de restaurerede gader fra guldgraverperioden og kigge inden for i det berømte Dolly s House, hvor man i udpræget grad helt frem til 1954 udøvede verdens ældste erhverv. Det gjorde Dolly Arthur også i nogle hektiske år, og i hendes velbevarede hus i Creek Street nr. 24 kan man få et unikt og fascinerende indblik i livet på stedet. Et godt tip her er muligheden for at blive fløjet langt ud i vildmarken om bord i en vandflyver og opleve den ultimative fisketur, for det er ikke tilfældigt, at Ketchikan kaldes for laksens hovedstad. I 1886 åbnede den første af en række konservesfabrikker, der satte gang i en storstilet eksport af laks på dåse. Tjek priser og flyveplaner ombord. Husk i øvrigt at tage paraply og evt. regntøj med på rejsen, da området i snit får 380 cm nedbør om året, hvilket det lokale turistkontor helt afslappet kalder: flydende solskin. Klokken 16 tages landgangen, og sejladsen går videre mod Tracy Arm Fjord med omgivelser, der er vanskelige at overgå noget andet sted på kloden. Dag 5. Tracy Arm Fjord og Juneau, Alaska Det betaler sig at stå tidligt op og nyde morgenstilheden ved 6-tiden og udsigten de næste fire timer under sejladsen i fjorden. Selvom man naturligvis ikke kan undgå at høre lyde på et stort sejlende krydstogtskib, så føler man alligevel en forunderlig stilhed, mens man betragter omgivelsernes mange silhuetter her i morgengryet. Isbjerge træder stadig tydeligere frem med skinnende blåhvide flader, vandfald siver ned ad lodrette isvægge, hvor det frosne vand allerede har dannet forunderlige mønstre. Fjorden er over 50 km lang og byder på mange dramatiske motiver. Og det er ikke usædvanligt at se både hvaler og sæler. Det er en sejlads, man husker resten af livet. Klokken 13.30 lægger skibet til kaj i Juneau, hvor tilstrømningen af guldgravere var helt enorm omkring 1880, da byen voksede nærmest eksplosionsagtigt. I år 1900 blev den Alaskas hovedstad men er fortsat den eneste af de amerikanske staters hovedbyer, hvortil! Book udflugter hjemmefra! Rejselederen tager os med på gåture, hvor det er muligt, når skibet ligger til kaj. For jer, der ønsker at komme længere væk, tilbyder skibet et meget omfattende udflugtsprogram, og har I en særlig drøm om f.eks. at flyve i helikopter over Alaskas gletsjere eller køre med det berømte White Pass Railway, guldgravertoget fra Skagway, så er det vigtigt, at I booker disse udflugter hjemmefra, da de ofte bliver udsolgt, før krydstogtet går i gang. I kan altid ringe til vores krydstogteksperter og få råd og vejledning omkring udflugter på skibet. Det er en god ide at medbringe en kikkert på dette krydstogt. Det giver os mulighed for at iagttage dyrelivet helt inde på kysten. 6

FØRSTE PARKET TIL HVALER Allerede på krydstogtets anden dag og hele vejen op og ned langs kysten er der gode chancer for at se forskellige hvalarter i havet. De store dyr ligger i overfladen for at samle ilt, så hold øje med de vandskyer, de sender op i luften, når de puster ud. Når de har samlet ilt nok, kommer det karakteristiske slag med halen, mens de forsvinder ned i dybet. Vi kommer også til at se masser af delfiner og marsvin omkring skibet og måske bjørne inde på land! Det er en rigtig god idé at medbringe en kikkert. 7

Krydstogt - Alaska og British Columbia 13 dage man kun kan komme med skib eller fly. Og hvad kan man så foretage sig der? Ønsker man noget helt specielt, kan man f.eks. tage på river-rafting på Mendenhall-floden, eller hvad med at se Mendenhall-gletsjeren oppefra i en helikopter? Ret betagende! Eller man kan tage tovbanen og nyde udsigten 600 meter oppe fra Mount Roberts. Mere jordnært kan det anbefales at besøge Red Dog Saloon og smage det lokale øl, som siges at være brygget helt efter de gamle pionerers opskrifter. Og glem ikke at få et kig bag bardisken og se de mange udstillede genstande, bl.a. Wyatt Earps pistoler. Vi er vel i Det Vilde Vesten. Rejselederen hjælper med vejledning og eventuel tilmelding til diverse udflugter. Dag 6. Skagway, Alaska, og Alaska Inside Passage Klokken 7 morgen ankommer Celebrity Solstice til Skagway i den nordlige ende af Sydøst- Alaskas Inside Passage. Her springer vi straks 120 år tilbage i tiden til det store Goldrush omkring 1880, da håbefulde lykkeriddere strømmede til for at grave og vaske guld i området. Fra en enkelt hytte voksede der på kun tre måneder en fantastisk klondike op her med i alt ca. 20.000 beboere, 70 værtshuse og hundreder af prostituerede. Og det gik ikke stille af sig med masser af kriminalitet, slagsmål og myrderier. I dag er her kun omkring 800 fastboende, som til gengæld lever godt af turismen. Mange krydstogtskibe ankommer her for at se, hvad der er tilbage af fortidens klondike og det vilde liv. Og de kan opleve meget af det på amerikansk manér, serveret i form af restaurerede huse, kulisser og optræden i gammeldags saloons, samt kørsel med hestevogne i de meget smukke omgivelser. Man kan slukke tørsten i Red Onion Saloon ved en 100 år gammel bardisk i ædelt træ og der høre drabelige historier om fortiden på stedet, hvoraf de fleste kan bekræftes ved et besøg i det historiske museum Trail of 98. På museet eller hos bartenderne kan man høre om livet mellem alfonser, bøller og bisser her i byen i samme periode, hvor mange guldgravere hurtigt fik stjålet eller blev franarret deres guld, bl.a. af den legendariske plattenslager, Jefferson Soapy Smith, der fuppede naive guldgravere til at tro, at han sendte deres penge hjem til deres kære sammen med telegrammer, der aldrig blev afsendt, men hvor han selv fabrikerede kærlige svar fra deres pårørende. Soapy endte på kirkegården efter et væbnet sammenstød med Frank Reid i 1898. Men samme Frank måtte ikke længe efter samme vej, dog med æren i behold. I hvert fald står der på hans gravsten, at han gav sit liv til ære for Skagway. På en af de prostitueredes gravsten kan man til gengæld læse, at hun gav sin dyd til Skagway. Klokken 18.30 forlader skibet Skagway ud gennem en af verdens smukkeste sejladser i Inside Passage, hvor man passerer alt det, man håber på, som regnskov, gletsjere, hvide bjergtoppe og, hvis vi er heldige, også hvaler og søløver. Endnu en uforglemmelig sejlads. Dag 7. På havet Hele dagen foregår til søs med god tid til at lade de forrige dages mange indtryk lagre sig, måske også til at sortere de mange billeder i kameraet og få tjek på de mange oplevelser. Har man spist for meget på alle En tur med det klassiske White Pass Railway fra Skagway kræver tilkøb af en udflugt fra skibets omfattende program. 8 Skagways historie er præget af guldfeberen, som begyndte i 1880 erne, hvor tusindvis af lykkejægere slog sig ned i byen.

Et af verdens smukkeste krydstogter langs Canada og Alaskas vestkyst! de dejlige restauranter, så vil en tur i fitnesscenteret nok gøre godt. Her kan man motionere med udsigt over havet, eller man kan naturligvis vælge den mere behagelige udgave og få en god massage i skibets fine og velduftende spa. Dag 8. Victoria, British Columbia, Canada En lang afslappende sejltur fortsætter helt frem til klokken 18, hvor vi ankommer til Victoria, hovedbyen på Vancouver-øen i British Columbia. Opholdet er kort i den tidligere britiske koloni, som har bevaret meget af sin fortid i bygningerne. Det er canadiernes foretrukne badeby på vestkysten med et dejligt tempereret klima, en masse parker, gode golfbaner og små fine museer, som måske kan friste nogle krydstogtsgæster til at komme tilbage. Men desværre - skibet skal sejle i nat. Der er afgang kl. 23.59. Dag 9. Vancouver, BC. Afsked med skibet og til Tofino, Vancouver Island Krydstogtet slutter med ankomsten til Vancouver kl. 7, hvorefter vi forlader skibet. Efter mange dage på havet skal vi igen have fast grund under fødderne vi skal ud til bjørnene og ud i den fantastiske natur, som findes på Vancouver Island. Vi kører omkring 4-5 timer tværs over øen ud til Stillehavskysten, og på vejen passerer vi gennem mosbegroet regnskov og provincial parks (nationalparker, som administreres af provinsregeringen), inden vi rammer kysten, som med sine store bølger tiltrækker mange surfere. Den lille by Tofino er en skøn fiskerby, som præges af surferturister og andre, som kommer her for at nyde naturen og dyrelivet i regnskoven og på de nærliggende øer. Byen har udviklet sig til at være lidt af en øko-destination, men de lokale fiskere lever stadig deres eget liv og lander frisk fisk på kajen hver dag. Vi indlogerer os på vores hotel, hvor vi skal være to nætter. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition, måske man har lyst til at gå en tur langs vandet. Vi skal ud til bjørnene og ud i den fantastiske natur, som findes på Vancouver Island Dag 10. Bjørnesafari Vi begynder dagen med lidt sightseeing i hyggelige Tofino, inden vi begiver os ud på endnu et af rejsens store højdepunkter, en safari på vestkysten af Vancouver Island for at møde sorte bjørne i deres naturlige omgivelser. Sortbjørnen er nært beslægtet med den brune bjørn, som er den mest udbredte bjørneart, men sortbjørnen betragtes som en selvstændig art. En voksen sortbjørn vejer mellem 100 og 225 kilo, og den er meget adræt og klatrer godt. Det kommer vi forhåbentlig til at se i dag. På trods af sit navn kan sortbjørnen faktisk godt være brun, grå eller beige, og unger fra samme kuld kan have forskellig farve. Sortbjørnen sover vintersøvn i op til fem-seks måneder om året men ses omkring Tofino fra april til oktober. Safarien foregår med båd, og vi sejler langs kysten i de indre farvande, enten i Clayoqout Sound eller Barkley Sound. Tids- Vancouver Island byder på smuk natur med både sneklædte bjerge, tempereret regnskov og smukke klippekyster. Vi slutter rejsen med nogle dage på den skønne ø. 9

BJØRNESAFARI VED TOFINO Efter krydstogtet tager vi på bjørnesafari for at se sortbjørne i deres naturlige omgivelser på vestkysten af Vancouver Island. En voksen sortbjørn vejer mellem 100 og 225 kilo og ses omkring Tofino mellem april og oktober. Resten af året sover de vintersøvn. Vi sejler langs kysten, hvor bjørnene kommer frem for at lede efter taskekrabber, som ved lavvande myldrer frem på klipperne. Her står bjørnen klar til at snuppe dem. 10

Krydstogt - Alaska og British Columbia 13 dage punktet for bjørnesafarien afhænger af tidevandet, idet bjørnene kommer frem for at lede efter deres yndlingsspise, taskekrabber, når vandet står lavt, og krabberne myldrer frem på klipperne. Her står sortbjørnene klar til at nappe dem. Ellers lever de hovedsageligt af planteføde. Farvandet, vi sejler i, er stille og roligt, og bådene holder sig i passende afstand fra bjørnene, så de ikke bliver forstyrret. Det gælder om at bevare en bæredygtig og respektfuld distance til dyrene. Medbring en varm trøje og også gerne kikkert for at få det fulde udbytte af safarien. Selve sejlturen varer mellem to og tre timer. Efter bjørnesafarien er resten af dagen og aftenen på egen hånd. Dag 11. Tofino - Vancouver Vi tager turen tværs over øen igen tilbage til Vancouver. Vancouver er en by, som man nemt forelsker sig i, ikke mindst på grund af dens smukke beliggenhed med vand til nærmest alle sider. Det er også en by, som gang på gang havner i den absolutte top på listen over attraktive byer at bo i (sammen med København, i øvrigt). Her bor omkring 2,3 mio. indbyggere, hvis man tæller oplandet med, og den er kendt for sin store asiatiske befolkningsgruppe. Vancouver er en by, som man nemt forelsker sig i, ikke mindst på grund af dens smukke beliggenhed med vand til nærmest alle sider Vi har tid til en rundtur i byen og vi kører bl.a. til Stanley Park, byens store åndehul. Her kommer både de lokale og byens turister for at cykle på skovstierne og langs vandet og for at se den fine samling af totempæle og andet First Nations-kunst, vi også tager et ekstra kig på. First Nations er det canadiske navn for landets oprindelige, indianske befolkning. Vi besøger Robson Street, som er byens fine shoppinggade, og Gastown, Vancouvers historiske centrum, som er genskabt, som byen så ud i 1860 erne. Her er der også gode shoppingmuligheder og masser af lækre restauranter og cafeer og barer. Et besøg i Chinatown er et must i Vancouver, der har en meget stor asiatisk og især kinesisk befolkningsgruppe, som kom hertil i forbindelse med den store guldfeber. Vi har lidt tid på hotellet, inden vi om aftenen samles til afskedsmiddag på den skønne, roterende restaurant, Top of Vancouver, som ligger 167 meter over havet med fantastisk udsigt over byen. Det tager ca. en time at dreje en hel omgang, så vi når at se byen fra alle vinkler, samtidig med at vi indtager en dejlig middag og kan sludre om rejsens mange oplevelser. Dag 12. Vancouver Danmark Vi har god tid på egen hånd i dag til f.eks. at gøre lidt indkøb og nyde byen. Besøg evt. Granville Island en lille ø midt i Vancouver, som er hovedkvarter for mange af byens bedste kunstnere og kunsthåndværkere. Er man ude efter en unik canadisk souvenir er dette stedet! Her findes også en lang række restauranter og cafeer. Vi kører mod lufthavnen for at tjekke ind på Iceland Air-flyet, som afgår ca. kl. 16. Dag 13. Hjemkomst til Danmark Vancouver er omgivet af vand på næsten alle sider. Vi har en sidste nat i byen og tid til at besøge nogle af byens åndehuller, det historiske Gastown og selvfølgelig også et par butikker. 11

Oplevelser for livet Ring til os på tlf.: 4526 0000 eller se mere på www.stjernegaard.dk Stjernegaard Rejser A/S Lyngby Hovedgade 60, 1 2800 Kgs. Lyngby Telefon (+45) 4526 0000 rejser@stjernegaard.dk www.stjernegaard.dk Tilsluttet Den Lovpligtige Rejsegarantifond Reg. 921. Tilsluttet Pakkerejseankenævnet. / CVR: 14249230