Til De eventyrlystne! Motorcykelrejse i Indiens Thar-ørken Efter utallige rejser på kryds og tværs af Indien er jeg kommet frem til, at den bedste og mest autentiske måde at opleve dett mangfoldige og farverige land på, er ved at rejse på en Royal Enfield motorcykel. På denne måde kommer man væk fra touristfælderne og lige ind i landets sjæl! Derfor er jeg stolt at at kunne fortælle, at det nu er lykkedes mig at sammensætte en fantastisk motorcykelrejse gennem den indiske Tharørken i januar 2012. Denne delstat er utvivlsomt Indiens mest farverige, der med sin blanding af landbrugsland, traditionelle landsbyer og ørkenlandskab overdrysset med gamle paladser og fæstninger udgør de ideelle rammer for et uforglemmeligt motorcykeleventyr. Rejsen foregår på Royal Enfield motorcykler 350cc eller 500cc som vil tage os ud i Indiens yderste afkroge, hvor stammefolk og nomader lever som de har gjort det i århundrede.
Om den indiske delstat Rajasthan Rajasthan har 57 millioner indbygger fordelt på 342.00 kvm2 land og er dermed et af Indiens tyndt befolkede områder. I øst er der udpræget landbrugsland men landskabet bliver mere og mere tørt og steppelignende jo længere vestpå man rejser og i den vestlige del af staten ligger Thar-ørkenen med sine store sandbakker. Rajasthan er en af Indien mest farverige, festlige og romantiske stater. Størstedelen af befolkningen er hinduer, men der ud over er der også muslimer, jainer og få kristne. Der lever stadig mange stamme og nomadefolk i Rajasthan den dag i dag og de lever som de har gjort det i hundredvis år. Rajasthan betyder Kongernes Land og historisk set er landet kendt for Rajputterne, de såkaldte Solkrigere. De herskede i mange hundrede år og deres konger, Maharajaerne, har efterladt sig et utal af forter, paladser og Havelies, som er gamle luksus palæer. Mange af disse er konverteret ind til Heritage Hoteller og vi benytter en del af dem til at overnatte på under denne motorcykelrejse. Rejseplan 1. Rejsedag dag. 15. januar. Delhi Pushkar Rejsen begynder i den lille søvnige by Pushkar, som er en af landets hellige hinduistiske byer, centreret omkring byens Bramhatempel. Vi mødes på hotel Yes Please i Delhi og forlader Delhi tidlig morgen med tog til Ajmer og derfra kører vi i bil til Pushkar. Denne dag har vi testkørsel af vores motorcykler. Vi tager os god tid til at lære motorcyklerne godt og grundigt at kende. Derefter er der afslapning eller udforskning af Pushkars gamle bydel. 2. Rejsedag. 16. januar. Pushkar og det omkringliggende landskab. I fællesskab udforsker vi landskabet omkring Pushkar der er en blanding af landbrugsland og ørkenlandskab med bjerge. Vi kører på i et roligt tempo på vores Royal Enfields langs de små veje og ser det søvnige landsbyliv. Sen eftermiddag kører vi ud til Hanumantemplet, der ligger på en bakketop udenfor byen. Herfra ser vi solen gå ned over Rajasthan inden vi triller tilbage til hotellet. 3. Rejsedag. 17. januar. Pushkar -Jodphur. Fra Pushkar kører vi ad landevejene vest på mod byen Jodhpur, der ligger med sine blå huse ligger om en sidste civiliseret bastion ved kanten af Tharørkenen. Jodphur er med sine ca. 850.000 indbyggere Rajasthans næststørste by efter Jaipur. På turen til Jodhpur vi giver os god tid til at stoppe undervejs for at fotografere, drikke the og se det farverige og fascinerende indiske folkeliv. Vejen er til tider halvt eroderet væk og på den off-roadagtige tur kommer vi til at prøve vores motorcyklers kræfter af. Landskabet ændrer sig og der er både stepper med buske, landbrugsland og bjerglandskab. Vi ankommer til Jodphour sen eftermiddag.
3. Rejsedag. 18. Januar. Jodhpur på egen hånd. Denne dag er der mulighed for at udforske selve Jodhpur by eller byens omgivelser til fods eller på motorcykel. På en klippe over byen ligger Maranga fortet og knejser og udenfor byen liggeret et stort palads der nu fungerer som hotel og delvist museum og fremkalder minder fra diverse India Jones film. 4. Rejsedag. 19. januar. Jodpur - Jaisalmer Vi bryder op fra Jodhpur om morgenen og kører mod Jaisalmar. Vejene er med god asfalt og meget lidt trafik. Landskabet er fladt og vi kører først gennem skov, derefter bliver det mere og mere ørken jo tættere vi kommer på Jaisalmer det eneste maharajafort i Indien der endnu er beboet. 5. Rejsedag. 20. januar. Jaisalmar og køretur gennem ørkenen Om formiddagen ser vi Jaisamar Fort og efter frokost kører vi ud gennem Thar Ørkenen mod Pakistans grænse. Vi stopper undervejs og fotografere og ser nomadelivet inden vi kører tilbage mod Jaisalmar mens solen går ned over sandbankerne i Tharørkenen. 6. Rejsedag. 21. januar. Jaisalmer. Denne dag er til fri disposition og giver rig mulighed for at udforske Jaisalmer og de omkringliggende omgivelser på motorcykel, til fods eller på kamelryg. 8. Rejsedag. 22. januar. Jaisalmar til Barmer Efter et oplevelsesrigt ophold i Jaisalmar bryder vi i dag op og kører videre sydpå. Vi ankommer til Barmer ca. midt på dagen og eftermiddagen er derfor til afslapning i Barmer. 9. Rejsedag: 23. januar. Barmer Mount Abu Vi kører gennem det sydvestlige Rajasthan mod Mount Abu og denne strækning, er efter min mening, den smukkeste på hele rejsen så vi tager os god tid og gør nogle hyggelige stop undervejs hvor der også bliver rig mulighed for at fotografere det flotte landskabb. Om eftermiddagen ankommer vi il Mount Abu, som er et yndet udflugtsmål for indiske tourister, især bryllupsrejsende. 10.Rejsedag: 24. januar. Mount Abu. Denne dag kører vi op til toppen af Mount Abu af de snoede bjergveje. Fra bjergets top har vi en flot udsigt ud over Rajasthans landsskab. 11. rejsedag. 25. januar. Mount Abu til Pali. Vi kører fra Mount Abu til byen Pali og her er vejene og køreforholdende ret gode, så vi kan give vores Enfields rigeligt med gas! Vi ankommer til Pali sen eftermiddag. 12. Rejsedag: 26. januar. Pali Pushkar Dette er den sidste dag på vores motorcykler og vi vender snuden mod udgangspunktet: Den lille søvnige by Pushkar. Vi ankommer til Pushkar sen eftermiddag og om aftenen holder vi en afskedsmiddag i Pushkar hvor vi skåler for en storslået motorcykelrejse gennem Tharørkenen og Rajasthan!
13: Pushkar Delhi. 27. januar. Med minibus eller tog fra Ajmer til Delhi Vi forlader Pushkar tidlig morgen og køre tilbage til Delhi. Husk at der ikke er inkluderet overnatning i Delhi denne aften. Det skal I selv booke. Måltider. Der er denne dag inkluderet morgenmad. (For dem der vil rejse videre i Indien er oplagt at vælge ikke at flyve hjem til Danmark når motorcykelrejsen er slut, men forsætte sin i Indien på egen hånd. Det er den bedste årstid at rejse i lavlandet og jeg kommer gerne med gode råd og forslag.) Motorcyklen På Motorcykelrejsen benytter vi denne gamle et-cylinder der er en klassiker og gør sig godt på landevejene. Motorcyklen med den karakteristiske dybe lyd blev oprindelig fremstillet af The Royal Enfield Motorcycle Company, Redditch, Worcestershire i England men produktionen ophørte i midten af 1950'erne. Patentet blev solgt til Indien og i dag fremstilles den i Sydindien. Vi kører på nye motorcykler der er bygget i Indien (Madras/Chennai i Tamil Nadhu) og som er genoptryk af de gamle Enfield fra England. Maskinen er meget simpel og robust og de fleste fejl kan ordnes på stedet. Vi medbringer en mekanikker og de nødvendige reservedele under turen Se mere på: http://www.enfield.dk/ Classic Royal Enfield 350cc eller 500cc.
Prisen er 1800 Amerikanske Dollars (Vi regner prisen i dollars, fordi udgifterne betales med dollars i Indien. Hvis prisen på amr. dollars falder dramatisk må vi kursregulere. Kursregulering: Hvis dollarkursen ændre sig radikalt må der tages højde for dette.. http://www.valutakurserne.dk/default.aspx Garanti: Hvis nogle af jer ønsker en kvittering med min underskrift der dokumentere at I har overført pengene, vil I modtage en kvittering ved informationsmødet. Hvad er med i prisen? Prisen inkluderer: -Transport fra Delhi til Pushkar og fra Pushkar til Delhi med tog. -Alle overnatninger fra Pushkar og tilbage til Pushkar. To personer i delt dobbelt værelse. (ønskes enkeltværelse koster det ekstra.) -Leje af Royal Enfield 350cc eller 500cc. -Benzin og olie og reservedele. -Backup transport i form af køretøj der bærer vores personlige bagage, førstehjælpskasse og mekaniker. -Måltider som det fremgår af programmet. -Løn til personale:, Engelsktalende indisk national guide, jeepens chauffør, mekaniker. -Drikkepenge til tjenere, hotelpersonale og bagagefolk undervejs på hele motorcykelturen. - Vejskatter og afgifter Prisen inkluderer ikke:
-Overnatning i Delhi. (I bestemmer selv hvornår i vil rejse til og fra Indien, så jeg booker ikke hotel i Delhi. Jeg har linket til et hotel se rejseplan for 1. dag. Hotellet er af god kvalitet og har air condition og jeg benytter det selv når jeg selv er i Delhi. Prisen er ca. 100-150 kr. pr. nat pr. værelse. Hotellet ligger centralt ved New Delhi Railway Station. Det er også på dette hotel vi mødes når vi i samlet flok forlader Delhi. Se hotellets hjemmeside. http://www.cottageyesplease.com/contact.htm eller skriv direkte til manageren når I skal booke på visheshbaweja@yahoo.com) -Flybillet til og fra Indien -Transport fra Delhi lufthavn til hotellet. -Sikkerhedsudstyr som hjelm, knæ og albuebeskytter, rygstiver etc. -Måltider i Delhi. -Drikkepenge til det indiske personale der følger med på rundrejsen. Beregn 50 amr. Dollars i alt. -Drikkevarer til eget forbrug. -Rejseforsikring. -Visum til Indien. Det koster 350 kr. og fås på den indiske ambassade i DK. Bestil i god tid. -Andre udgifter der ikke fremgår specifikt af beskrivelsen som fx snacks, tøjvask, telefon, porto, souvenirs etc. Jeres egne udgifter i form af flybillet til Indien, drikkepenge, rejseforsikring løber op i ca. 3500-6000 danske kroner. Men det afhænger især af hvor billig en flybillet (Danmark-Indien tur retur) I kan finde. Prøv hjemmesider som travelstart.com eller goleif.com. Jo tidligere i booker jo billigere bliver flybilletterne. Krav for at kunne deltage - At kørefærdigheder og reflekserne er i orden. -Motorcykelkørekort (internationalt kan arrangeres på borgerservice. Pris 25 kr.) -Eventyrlyst og godt humør! Afrejse dato Vi starter turen 15. jan. 2012 kl. ca. fem om morgenen fra Hotel Yes Please, Pahar Ganj, New Delhi. Vi kører med bus tog til Ajmer (ca. 7-8 timer) og derfra til Pushkar (ca. 45 min). Det anbefales at man ankommer til Delhi mindst en dag før, dvs. d. 14. januar 2012 Hvor stor bliver gruppen? For at turen skal kunne gennemføres kræver det et minimum på fem deltagere. Maksimum er 10 deltagere. Jeg ønsker at skabe små og intime grupper hvor alle lærer hinanden at kende. Forslag til pakkeliste Vand og vindtæt tøj. Varmt tøj Skiftesko, sandaler eller klip-klappere til om aftenen motorcykelhandsker sikkerhedsudstyr som rygstiver, skulder og albuebeskytter m.m. Solcreme hovedpinepiller og højdesygetabletter en rygsæk med det mest nødvendige under køreture elastikker til mc'en Badetøj (nogle af hotellerne har svømmepøl). Gyldigt dansk kørekort til motorcykel Gyldigt Internationalt kørekort Dokumentation for personlig forsikring inkl. hjemtransport
Pas med gyldigt visum Styrthjelm (hvis åben, husk kørebriller) Motorcykel jakke (skind eller andet egnet materiale) Motorcykel bukser (Skind eller andet egnet materiale) Handsker MC Støvler Tanktaske eller lille rygsæk til det mest nødvendige undervejs Varmt undertøj (der kan være kølige dage En passende blanding af tøj til både kølige aftener og varme dage. Vindtæt let jakke, en sweater etc. Toiletartikler Personlig medicin Lommelygte Solbriller Solcreme (min. factor 20) Penge, kreditkort. Mindre beløb evt i kontanter Kontakt information Tilmelding er for alle. Send en email eller ring på min tlf. Husk at overholde betalingsfrist. Den dato kommer senere når jeg ved hvor mange der vil med. Jeg sender mine konto oplysninger til de interesserede. Jeg er ofte ude at rejse, men vil tjekke min mail dagligt. Informationsmøde Vi afholder et informationsmøde om rejsen inden afrejse, hvor alle deltagerne kan møde hinanden og hvor der kan stilles spørgsmål. Jeg sender dato og adresse når jeg ved hvem der vil med. Vejkort Jeg uddeler vejkort, køreplan og hoteladresseliste i Pushkar. Trafik, sikkerhed og kommunikation på turen Der er vigtigt at alle kommer sikkert gennem turen. Alle deltagerne har en ansvar for at dette sker. Der er ingen grund til at frygte overfald eller lign., Rajasthan er et sikkert sted at færdes og jeg har selv ikke oplevet overfald eller trusler i al den tid jeg har opholdt mig i Indien. Vi kører i samlet flok og giver os god tid til at stoppe og se landsbyer, skoler, folkeliv, markeder templer og lign. Alle motorcyklerne er synet fra start og bliver gennemset af mekanikeren i løbet af turen. Opstår der fejl eller mislyde skal i rapportere det med det samme. Hotellerne er af høj standard, så der er ikke risiko for indbrud eller tyveri, men lad aldrig pas, værdipapirer eller kontanter ligge og flyde på hotelværelset eller andre steder. Lås det inde eller hav det på jer. Mange af hotellerne har internet, men med meget lav hastighed. Der er mobildækning i det fleste byer og den danske tlf. kan bruges i Indien. Skilte med STD,ISD, FAX indikerer international tlfservice.
Vi kører i et af Indiens mest tyndt befolkede områder, så trafikken er ikke så tæt andre steder i landet. Men vær forberedt på at trafikken i Indien generelt er kaotisk og at trafikregler kun fungere som vejledende. Derfor skal man have et vågent øje på vejen og trafikken. Alle slags tænkelige og utænkelige køretøjer blander sig med hinanden, der overhales i sving og hornet bruges flittigt til at markere overfor sine medtrafikanter at her kommer jeg!. Omkring landsbyer går hunde, grise, kameler, æsler og lign. rundt på vejen eller ligger på vejen og sover. Vi kører sjældent mere end 70 kilometer i timen og med respekt for de lokale forhold. Vær opmærksom på at der er venstresidekørsel i Indien. Jeg tager intet ansvar for jeres køreegenskaber og deltagelse er helt på egen risiko. Vi medbringer en ladvogn. Hvis man ønsker en dag som bilsædepassager pga. træthed, sygdom etc., er dette derfor muligt. Her er nogle ofte stillede spørgsmål ang. motorcykelrejser i Indien. Hvad med sygdom? Fra mine mange rejser i Indien har jeg fået stor erfaring med maveonder. Jeg medbringer et mindre rejseapotek med antibiotika (mod dårlig mave), rehydreringssalte, hovedpinepiler etc. Der ud over har vi også en førstehjælpskasse med under hele ekspeditionen. Rajasthan er tørt og da vand er den største smittekilde er der i dette område en lav smitterisiko. Det kan være en god ide at kontakte Udlandsvaccinationen I/S på (Tlf.: 32683073) eller se www.vaccination.dk Sørg for god håndhygiejne, drik kun vand fra forseglede flasker, undgå salat og hvis i spiser frugt, så skær det selv ud. Drik rigelig med væske under hele turen. Hvor koldt eller varmt bliver det? Både i Rajasthan og Delhi kan blive temmelig koldt om natten, ned til ca. 5 grader. Om dagen skal i regne med temp.op til ca. 25 grader. Så medbring varmt tøj til de kolde nætter og gerne vindtæt tøj til at køre med. Kan man købe mc udstyr i Delhi? I Karol Bagh i Delhi ligger en stor bazar med mc-udstyr. Her kan der købes mc udstyr som, rygsække, hjelme, jakker, elastikker etc. der kan erhverves til en billig penge. I Paharganj, det område vi bor i i Delhi, er der mulighed for at gøre lign. indkøb. Hvordan er trafikreglerne? I Indien er der er venstrekørsel og trafikregler er kun vejledende. Reglen størst kommer først gælder alle steder. Det betyder at små køretøjer viger for de store køretøjer på kørebanen. Kort og køreplan? I Delhi uddeler jeg kort over ruten, køreplan samt hotelliste til alle deltagere. Hvordan er reglerne for fotografering? Generelt kan man fotografere alt og alle i Indien, men spørg først og hvis gerne billedet på displayet hvis du fotograferer lokalpersoner. Undgå at fotografere tiggere, folk der sover eller folk der er i bøn. Undgå at fotografer soldater, politi og de militære anlæg. Værdipapirer? I skal medbringe internationalt kørekort (fås på borgerservice for 25 kr., husk gyldigt pasfoto), kopi
af pas og gyldigt visum. Touristvisum til Indien? Touristvisum får på den indiske ambassade i Danmark for 350 kr. Jeg sender en vedhæftet fil som er visa-formularen fra Den Indiske Ambassade i Danmark til alle deltagerne. Denne formular skal i printe, vedhæfte gyldigt pasfoto og medbringe på ambassaden når i søger visum. Husk Pas, korrekt udfyldt visumformular med underskrift og 350 kroner og husk at vær i god tid. Vejledning til at udfylde visumformular Visumformularen er forholdsvis nem at udfylde, da spørgsmålene også er oversat til dansk. Jeg skriver her lidt vejledning til de spørgsmål der kan være lidt drilske: Punkt 12: skriv nej Punkt 14: Sæt kryds i one Punkt 15: Sæt kryds ved tourist Punkt 16: Sæt kryds ved less than three months Punkt 17: Skriv: Delhi, Manali, Leh punkt 20: Skriv: Denmark HUSK AT AFSLUTTE MED DATO OG UNDERSKRIFT! Valuta i Indien? Den nationale valuta hedder indiske nationale rupi. Jeg vil anbefale at I medbringer amerikanske dollars eller euro. En dollar svarer til ca. 44 rupi. I kan veksle på hoteller eller hos vekselerer. Mange steder kan man hæve i en hæveautomat med visa, mastercard eller american express. Gruppekørsel? Når vi er afsted på motorcyklerne: Vi kører sammen med undertegnede forrest, så ingen farer vild. Der bliver mange stop med mulighed for at stoppe og tage billeder, se landsbyer, skoler, drikke the og tale med de lokale undervejs. Den første dag lærer vi vores maskiner godt at kende. Køreudstyr? Regntøj kan gøre det ud for mc-tøj, men mc-tøj er det at foretrække. Det kan anbefales at man rejser i sin mc-jakke for at spare pladsen i bagagen. Styrthjelmen kan man have i tasken/kufferten under flyveturen og fylde den med tøj. Man kan vaske tøj undervejs. Følgekøretøj Der følger en bagagebil med, så vi skal ikke selv kører med vores store kufferter. Kør kun med en lille rygsæk med plads til en flaske vand, kamera, en rulle toiletpapir, lidt proviant og plads til lidt tøj. Når vi starter om morgenen er der køligt men ud på dagen kan der godt blive varmt. Følgekørertøjerne har benzin er med i reservedunke på den del af strejkningen hvor der ikke er mulighed for at tanke. Bliver man syg eller træt af at køre kan man tage en dag som bilsædepassager men mc'en bliver fragtet på en ladvogn. Dette er også hvis mc'en går i stykker eller hvis der er reparationer der ikke kan klares på stedet. Dele af vejen er offroad-agtig og bliver dette for meget kan man fx tage en dag som bilsædepassager. Toiletforhold? Der findes ikke toiletforhold langs Indiens landeveje som vi kender det i vesten. En toiletrulle og et
flaske alkogel i rygsækken kan derfor være en stor hjælp. Strømstik i Indien? Alle elektriske apparater der fungerer i DK fungerer også i Indien og stikkende passer i stikkontakterne. Bagageregler på fly til Indien? Som regel må man medbringe ét styk bagage til check ind (max. 20 kilo) og ligeledes ét styk håndbagage (max. 6 kilo). Ved indenrigsflyvning i Indien gælder de samme bagage og sikkerhedsregler som ved al international flyvning. Udflugt til Agra eller sightseeing i Delhi d. 14. Januar Jeg arrangerer en heldags udflugt til Agra med engelsktalende guide, transport til og fra Agra med tog, kørsel til og fra station både i Delhi og Agra, kørsel mellem seværdighederne, frokost (alt undtagen drikkevarer inkluderet) via en lokal rejse-agent... Så I skal bare læne jer tilbage og nyde det. I Agra besøges Agra Fort og Taj Mahal. Jeg ved ikke præcis hvad det koster pr. person, men det er ikke dyrt. Udflugten tager hele dagen. For dem der hellere vil se sikhtempel med tilhørende folkekøkken, moskeer og det fascinerende og sydende folkeliv i Old og New Delhi arrangerer jeg også det d. 14. januar. Dette tager fra morgenstunden til sen eftermiddag. Programmet strikker jeg sammen og det skal nok blive sjovt da jeg kender Delhi ud og ind! Frokost kunne fx. blive på den berømte Karims Kebabhouse, hvor kokkene ifølge myten er efterkommere fra de kokke der lavede mad ved mogulernes hof... Om det er helt sandt vides ikke, men det smager fantastisk og det er skønt at spise frokost som en fyrste i Old Delhis middelalderby! Når jeg ved hvem der deltager på hvilken tur, kontakter jeg agenten i Delhi og booker jeres tur. I behøver ikke at melde tilbage med det samme, I kan tale sammen og tænke over hvad I har lyst til. Udflugten skal ikke bookes med det samme. Jeg sender en mail på et senere tidspunkt og sa melder I blot tilbage til mig om hvilken af de to udflugter I vil med på. Kontakt information: I er velkomne til at kontakte mig pr. tlf. eller mail hvis I har nogle spørgsmål. Villads Kok Mortensen Thurøvej 3, 4 th, 2000 frb c. Tlf: 29 43 14 29 Tlf Indien: 0091 99 71 16 20 96 Fra 2. maj til d. 15. maj er jeg i Nepal, så kontakt mig venligst efter d. 15. maj