VAGTSKIFTE. branchen. Årets favoritter Cykelleverandørerne viser deres favoritter 2012



Relaterede dokumenter
Medarbejdercyklen Udvalg af cykler

XC-FOUR HERRE / DAME 21SP DISC

Cykler og hjelme Bestillingsside:

Kvalitet og tradition

CENTURION DESIGN OG FUNKTION I ÉT

NI SHIKI NISHIKI ÉN CYKEL

CEN TURION CENTURION - DESIGN OG FUNKTION I ÉT

CYKLER OG HJELME BESTILLINGSSIDE:

Raleigh Bikes & Power Assistent. Tradition og kvalitet

urban impression 2015

CYKLER OG HJELME BESTILLINGSSIDE:

HFC SKARPE KONCEPTCYKLER FRA HF CHRISTIANSEN

MBK GOD STIL PÅ GADEN

Vi bygger din drømme elcykel Model: Premium CST 800 med Shimano STePS

CYKLER OG HJELME BESTILLINGSSIDE:

ELCYKLER BESTILLINGSSIDE:

INDHOLD. TOURING Touring Master SL 6 Touring Master Pro 8S 8 Touring Master Pro 7RB 10 Touring Master N7 12

INDHOLD PIONEERED TECHNOLOGY. TOURING Touring Master SL 6 Touring Master Pro 8S 8 Touring Master Pro 7RB 10 Touring Master N7 12

CYKEL UDSALG HOS RALPH S CYKLER SØNDAG D. 23. JUNI KL CYKELUDSALG DU KAN SE ET UDPLUK AF TILBUDDENE HER PÅ SIDERNE

LEASING KATALOG Side 1 af 16

Kvalitet og tradition

LEASING KATALOG Side 1 af 16

ELCYKLER BESTILLINGSSIDE:

HFCHRISTIANSEN.DK BIKEBYGUBI.DK

Winther Leg/Junior 4-23 Classic/City Elcykler Prisliste 54-55

STORT LAGERSALG HOS RALPH S CYKLER SØNDAG D. 29. OKTOBER FRA VI HAR MANGE ANDRE GODE CYKELTILBUD DENNE DAG SÅ KIG FORBI!

LEASING KATALOG Side 1 af 16

DESIGNED BY CHRICHRI HILS PÅ CHRICHRI-CYKLEN! SKØNHED, FASHION OG EN STØRRE GLÆDE I DIN HVERDAG

ELCYKLER Det nye 2017 elcykelprogram, vi viser her et udpluk af modellerne, hele programmet kan ses på bestillingssiden under elcykler.

10 WINTHER-CYKLER.DK

2016 ELCYKLER LIV I BEVÆGELSE

Produktbeskrivelse G CO2

CYKEL UDSALG SALG FEBRUAR HOS RALPH S CYKLER KOM OG SE VORES STORE UDVALG

En omdefineret cykeltur

RA LEIGH RALEIGH SÅ KLASSISK, SOM DET KAN BLIVE

AVE NUE AVENUE MERE END SUMMEN AF DELENE

Urban- og trekkingcykler

Vi bygger din drømme elcykel Model: Premium CEB 800 med Bosch Active

City Mini Golf Hyggeligt for gæsten og lønsomt for dig

Agility 50. Pris: ekskl. levering

Hvad skal Danske Cykelhandlere bruge tid på? side 6. Tema om lærlinge side 10. Besøg hos JTImport side 8. CYKELakademiet side 4

AVENUE MERE END SUMMEN AF DELENE

2011 Mere motorcykel for pengene

Rev Priser inkl. moms, danske kr. Ret til pris og model ændringer uden varsel

MED EN LINDEBJERG EL-CYKEL ER DU HJULPET RIGTIG GODT PÅ VEJ

FORSIDE. Cykelkatalog

Skolestart. kildemoes.dk. Standard. Retro. Din Kildemoes forhandler: Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S Cycleurope Denmark Albanivej Årslev

ELCYKLER KØR LÆNGERE ELCYKLER 1

Cykelliv. Orange Dage er kampagne-cykler til kampagne-priser! Se mere på midtersiderne! Vi udlodder en splinterny Bikerz! Se mere på side 7!

MBK GOD STIL PÅ GADEN

DANSKE ELCYKLER DET SIKRE VALG MBK 1

scootere & motorcykler like Agility Carry & Delivery

Tjubang Sko Forår / Sommer 2015 katalog

A journey redefined. Så vi skabte en hel serie el-cykler, der er lige så skønne at køre på, som de ser ud.

NDHOLD. Vedligeholdelse af cyklen 107 inspiration 111 efterskrift 115 cv 119. Wire og kabelsok 57 Bremseklo 58 Bremsegreb 58 Skærme 58 Lås 59

Olympic as Tværvej 2 DK-6640 Lunderskov Tel

TIL DEN AKTIVE KØRESTOLSBRUGER: BATEC HJÆLPEMOTORER & HÅNDCYKLER

VELKOMMEN(TIL(DET(FØRSTE(NYHEDSBREV! FRA(CONNECTSPORT! (( ( KÆRE(MEDLEM

2016 L I V I BE VÆGEL SE

MBK-CYKLER.DK RALEIGHBIKES.DK WINTHER-CYKLER.DK NISHIKIBIKES.DK ELCYKLER

14 Van Stael. Gazelle, cykler for livet! CityZen S9 GAZELLE GIVER DIG LYST TIL AT CYKLE! NOC*NSF

ROYAL COPENHAGEN BUSINESS-TO-BUSINESS 2014

Forskellen på E-Big & E-Curve

BACH. delux. Vi giver dig frihed til at køre uden kørekort. Kabinescooter.dk

NYHEDER 2010 MTB MTB FRONT AFFJEDRET

Revolutionary power tools for real men

CYKEL ALTID BATAVUS 2014

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

DANSKE ELCYKLER 2019 DET SIKRE VALG

HCO Håndbyggede Cykler Online

Elcykel Testpendlerforløb

R I D E & S M I L E F R E M T I D E N E R E L E K T R I S K P Å D E N N Y E S T E C Y K E L T I L S A M M E Y D E L S E

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

Årets favoritter 2017

Spændende opgaver.. Foto: Tina Valbjørn. Montør: Knud Jessen

04 STYLING 05 TRANSPORT 06 KOMFORT 07 BESKYTTELSE 10 SIKKERHED

ORIGINALT TILBEHØR PASSER BEDST!

Se sæsonens nyheder. Ultimativ kvalitet En tidsbesparende og praktisk løsning Banebrydende, stoflignende materialer Farveafstemte matchende produkter

Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria

HEGN OG LÅGER TIL HAVE NYHED!

Invacare ORION METRO. side 6-9

Brændeovne med enkel betjening og miljøvenlig forbrænding

Vær med når Louise cykler i maj måned

Design Bio Pejse Uden Skorsten

Rene. Nyheder. Solen skinner på Søvangsgaarden EFTERÅR Ny TEC3MOP med lommer. Spar 7000 ltr. vand hver måned. Miljø-tip fra brugerne:

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab

Besøg Electrolux Showroom

Lette løsninger, der skaber synlighed. lige til at tage med

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT

gruppen a natural choice!

Indhold 3 CASØ Spisebord. 6 Koefoed by CASØ Eva, Peter og Lis. 8 CASØ 500 / CASØ 501 sofaborde. 10 Skænk og skrive/konsol - bord

Ifor Williams hestetrailere

BRUGERVEJLEDNING. El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear

Kom vidt omkring på en el-scooter

2.495, ,- Kampagnepris 1000,- 1400,- Roomz chär b sic. Roomz chär w1n. års garanti. Kampagnepris. Kampagnepris. Kampagnepris SPAR SPAR

SIDEN 1973 DET PERFEKTE VALG. receptionsskranker. reoler mødeborde. Rumdelere

- fordi der ER forskel...

Tips & ideer om kommunikation

Gratis levering på hele Fyn i forbindelse med køb og salg af scooter.

Betjeningsmanual. Gælder for følgende modeller: Revisionsnr 12 1/7

Transkript:

CYKEL branchen www.danskecykelhandlere.dk VAGTSKIFTE Cykel- & knallertbranchen N o 1 2012 Årets favoritter Cykelleverandørerne viser deres favoritter 2012 Cykel- og udstyrsprogrammerne 2012 Efterårets leverandørudstillinger viste spændende cykler Artikelserie om danske cykelgrossister Portræt af Borandia ApS Vagtskifte i Danske Cykelhandlere Reception ved direktørskifte

Nyhed 2012 Alle cykler som du registrerer hos Falck Cykelregister får 12 mdr. med dækning af tab på selvrisiko på op til 5.000 kr for 0 kr. Automatisk serviceindkaldelse Er du medlem af Danske Cykelhandlere og endnu ikke tilmeldt automatisk serviceindkaldelse, så gør det nu, inden cykelsæsonen 2012 starter. Du slipper for besvær Du får det gjort Du får ekstra PR Du er i kontakt med kunden 4 gange på 2 år eller 6 gange på 3 år Et postkort lever længere end SMS og mail Tilmeld dig allerede i dag ring til os på tlf. 70 15 01 11 Falck Cykelregister/Smart Safety 2

Foto: Grafisk Produktion Odense Velkommen til min leder nr. 1 Velkommen til årets blad nr. 1 og velkommen til min leder nr. 1. Det er med stor glæde, iver og begejstring, at jeg har overtaget direktørstolen hos Danske Cykelhandlere. Da jeg så, at jobbet var ledigt pr. 1.1.2012, var jeg ikke i tvivl. Det MÅTTE jeg søge. Arbejdet er for mig den perfekte kombination af på den ene side en stor interesse for cykler og cykling og på den anden side min baggrund som regelrytter og politiker på et advokatkontor og tidligere i en brancheforening. Når interessen er der, brænder man for det! Begejstringen er på ingen måde blevet mindre af den flotte modtagelse, jeg har fået af medlemmer både forhandlere og leverandører samarbejdspartnere og kollegaer. Tak for det. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med jer. Den daglige gang på kontoret er jeg allerede blevet vant med. Dette skyldes i særdeleshed, at sekretariatet i forvejen kører på skinner, og at der er stor og dygtig hjælp at hente hos Grethe og Mona. Der er ingen tvivl om, at vi får et godt, konstruktivt og udbytterigt samarbejde. Også en stor tak til Erik Oddershede, der har ydet en uvurderlig indsats i forbindelse med direktørskiftet. Der skal her lyde en klar opfordring til, at vi tager Erik Oddershedes anmodning i hans Min sidste leder til os og passer godt på den 110 år gamle dame ved navn Danske Cykelhandlere. Jeg vil om nogen stå på mål for, at det sker. De kommende år byder på et utal af spændende muligheder og udfordringer. Lad mig blot nævne net-handel, brugen af apps og sociale medier, overbygning på certificeringsordningen og optimering af butikkerne og de events, som foregår dér. Alt sammen noget, der giver os anledning til at gøre status og se på, om vi gør det godt nok og er forrest i den udvikling, vi er en del af, og som vi gerne skulle være med til at sætte dagsordenen for. Lad os allerede nu iværksætte arbejdet og bestræbelserne på at bevare og udbygge den position, vi i forvejen har i branchen - nemlig at være nr. 1. Godt nytår! Thomas Johnsen indhold februar 12 04 10 12 cykel- og udstyrsprogrammerne 2012 vagtskifte interview med borandia Aps 42 det juridiske hjørne - Arbejdsgivernes Elevrefusion - Nye dagpengesatser - Udvidelse af arbejdsgiverperioden - Virksomhernes genbrugspladsgebyr - Nye satser for befordringsfradrag 15 årets favoritter 2012 42 internationale udstillinger 2012 39 knallertstatistik uge 1-52 2011 og uge 1-4 2012 48 nyt fra leverandørerne 40 oversigt over cykellåse med varefakta 49 på kanten 41 nye cykelmekanikere 50 medlemsnyt cykelbranchen 3 Nº 1 2012

Cykel- og udstyrsprogrammerne 2012 Af Erik Oddershede Efterårets leverandørudstillinger viste spændende cykler, men uden de helt store overraskelser i modelprogrammet. Men der var mange gode og nye detaljer, der gav programmerne præcis det nyhedspift, som er nødvendigt for at skærpe forbrugernes lyst til at udskifte cyklen eller anskaffe en ny og anden type. Der er en klar tendens til at lægge endnu mere vægt på design med flotte farvesammensætninger og nye former for decaler, der samlet set gør 2012 modellerne attraktive. I denne omtale af efterårets udstillinger af cykler, komponenter og tilbehør vil vi forsøge at beskrive tendenserne. I sagens natur vil der kun vises billeder og omtales produkter fra de udstillinger, som Cykelbranchen var inviteret til og har besøgt. Tak for venlig modtagelse til Bjarne Egedesø A/S, Intercycle A/S, Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S, HF koncernen med firmaerne CycleVision A/S, Dan Bike A/S, HF Cykler A/S og VN Cykler A/S, C. Reinhardt A/S og Søndergaard & Sønner A/S. Dertil kommer de mange cykelleverandører, der deltog i CKM i Vejle, og som er omtalt i bladet i december 2011. Tendenser i cykeltyper Overordnet er det de samme cykeltyper, der præsenteredes som de seneste to år. Hovedvægten af cykeltyper har i snart flere år været retro, shopping, nostalgi, vintage og klassisk, som er benævnelser for den samme type cykel. Men det synes som om hovedvægten har flyttet sig og deles mellem race, MTB, fitness- og streetbikes Den lille tendens til at fremstille cykler med stålstel i de gode gamle stelformer som Meral og Mixte er også en form for Retro. cykelbranchen 4 Nº 1 2012

Spørgsmålet er om trendsætterne vil kaste sig over dem i 2012, eller det er bare er os, der har oplevet dem første gang, de kom frem, der med et lille nostalgisk smil kan vifte tåren i øjenkrogen væk, der synes, at de er superelegante. Pistacyklen, som så dagens lys i 2009, fortsætter og er nu med i mange leverandørers standardprogram. Lykkeligvis er de forsynet med de lovbefalede bremser, men det skal i den forbindelse nævnes, at den store dille ja vel nærmest livsstil, der har været i hovedstaden med Pistacykler helt uden bremser, heldigvis er en kende på retur. Til gengæld så vi City Bikes, Fitness Bikes og Steetbikes, der har overtaget det farvestrålende og spændende design med farvede håndtag, fælge, kabler, eger, sadler etc. Monteret på nøgne cykler, hvor køberen selv vælger skærmfarve og andre detaljer, der er med til at gøre cyklerne individuelle. Man fristes til at sige, at cykler i dag er blevet Haute Couture og ikke Prêt- a- Porte for at bruge berømte ord fra Fransk tøjmode. Tendensen bør hilses velkommen, da det ikke er muligt for supermarkederne at kopiere den, men det bør nævnes, at hvis man fortsat skal have succes med så stærkt modeprægede cykler, er det endnu mere vigtigt end før at kende hvilke tendenser, der er på vej. Præcis som i tøjmodens verden. Der er ingen tvivl om, at MTB erne er kommet stærkt tilbage. Det ofte meget avancerede udstyr tiltaler mange cykelfreaks, der med stor lyst anvender MTB en til sport og fritid. Racercykler udgør stadig en ikke uvæsentlig del af mange leverandørers sortiment. Med de fantastiske stel og lækre udstyr, der anvendes, burde de koste langt mere, end de gør. Carbon og en kombination af carbon og alu er blevet helt almindeligt at anvende også til racere, der prismæssigt placerer sig under 10.000 kroner. Børnecyklerne er hos flere leverandører blevet forsynet med stel cykelbranchen 5 Nº 1 2012

med den korrekte aksialafstand, der giver børnene en betydelig bedre køreoplevelse. Farverne, som er meget afgørende for barnets valg af cykel, er mangfoldige og kraftige farver, der som bekendt tiltaler børn. El-cyklerne er også blevet en naturlig del af de fleste leverandørers sortiment, og det skinner klart igennem, at der er fokus på kvalitet og design. Der udvises stor fantasi for at skjule batteriet på el-cyklerne. Især danske Pro-Movec har vist el-cykler med batteriet gemt i sadeltaksen eller som en integreret del af en lukket kædekasse. Der er ingen tvivl om, det vil være med til at øge interessen hos det yngre publikum. Branchen har en klar tro på, at el-cyklen er kommet for at blive, og at den bliver en større og større andel af det samlede cykelsalg. Det er der også god grund til at tro. Erfaringerne fra bl.a. Holland, Belgien og Tyskland viser stadig et stærkt stigende salg af el cykler. El-cyklen kan med fordel bruges af de, som synes, at hvis der er mere end 7 km på arbejde, er det for meget på cykel. Med en elcykel kan man uden besvær cykle 15 km eller mere hver vej. Det giver altså flere mulighed for at anvende cyklen til og fra arbejde, hvilket er godt for miljøet, for sundheden og for fremkommeligheden i trafikken. Heldigvis får flere og flere øjnene op for el- cyklens fortræffeligheder. Tendenser i stel En større og større del af stellene fremstilles i et lettere design med mindre voluminøse dimensioner. Hydroformede stel i mange varianter, der er med til at give et spændende design, er meget dominerende og helt i takt med tidens tendens med unikke varer. Disse stel har undergået designmæssige ændringer som f.eks. nye profiler, nye forgafler og bagstel. cykelbranchen 6 Nº 1 2012

Til topmodeller i Street, City eller Fitness Bikes så vi anvendt triple butted alustel. En kombination af carbon og alu anvendes oftere, da man ved denne kombination undgår knirkelyde fra samlingerne. På de rene carbon stel anvendes nano teknologi, der gør stellene lettere og stivere. Tendenser i farver Tofarvede cykler, hvor navn og decaler i øvrigt er en del af farveoplevelsen var en klar tendens. Der var også decaler, der reflekterede, når de rammes af lys. Designet på decalerne får større og større betydning og er blevet nydesignet hos de fleste. De giver en spændende og anderledes dimension og er tilpasset farven på cyklen, hvilket integrerer dem i cyklen og medvirker til det lettere design. De traditionelle farver som blanksort, rød, blå, hvid og sølv findes stadig, men der var en klar tendens til mere farvestrålende cykler, som nævnt udstyret men også i stelfarven. Der var spændende kombinationer med farverne matssort dybrød, dybblå, lyseblå, gul, grøn og orange. En leverandør havde indført glimmer under lakken, hvilket gav et flot skær. Samme leverandør havde anvendt en lakering, der gav en spejlagtig overflade, næsten som om stellet var eloxeret. Tendenser i udstyr Der anvendes i stor udstrækning skivebremser - både mekaniske og hydrauliske - og Roller Brake bremser på hverdagscykler ligesom dynamonav vinder større og større indpas. Også suspension gafler vinder helt klart større og større indpas. Vi så lock out system med betjening fra styret på en hverdagscykel godt nok i en luksus udgave, men alligevel. I 2012 programmerne er der mange elegante detaljer i udstyr og på cyklerne. Det er små og lækre ting, der viser, at producenten cykelbranchen 7 Nº 1 2012

har kælet for detaljen. Det er med til at give den færdige cykel et superflot design, for det er netop detaljerne, der giver smukke cykler. Mange af detaljerne har stelfarven eller er udført med en komplementær farve, der f.eks. matcher fælge eller skærmfarverne. Indfarvet udstyr er stadig populært og elegant. Det er også glædeligt, at flere leverandører har indført gode kabelgennemføringer, der forhindrer kablerne i at ridse lakken. Tendenser i priser niveauet er for de flestes vedkommende som i 2011. Enkelte cykler er steget i pris, men det kan dog være svært at vurdere, om det er en egentlig prisstigning eller skyldes en opgradering af kvalitet og udstyr. Det er lidt bekymrende, at de fleste leverandører har mange kampagnemodeller, der kan leveres mod forudbestilling i løbet af sæsonen. Kendetegnende for de fleste er, at prisen af lav og cykelhandlerens dækningsbidrag ringere end vanligt. Kampagnemodeller er efter vores mening kun godt, hvis det er en helt speciel model, der på ingen måde kan sammenlignes med en cykel i standardprogrammet. Hvis ikke vil forbrugerne kun opfatte kampagnemodellen som et godt tilbud på kendt og eksisterende model. Resultatet er, at standardprogrammet står tilbage sidst på sæsonen og bliver solgt på udsalg til nedsatte priser med et lavere dækningsbidrag som resultat. cykelbranchen 8 Nº 1 2012

Kan du træde til i en fart? Vi har et komplet cykelprogram, der er klædt på til at blive solgt i en fart. Vi hører derfor gerne fra dig, hvis du besidder den gule førertrøje, når det gælder salg af kvalitetscykler eller den prikkede bjergtrøje, når det gælder opadgående salgskurver. Vores cykeldivision har mere end fart på. Derfor skal vi bruge yderligere to af cykelbranchens førende sælgere, der kan træde til i pedalerne og tiltræde i en fart. I 2011 sendte vi tre nye cykelmærker på markedet. Nærmere bestemt RAAM, Living og Cultima. Tre mærker, der med det samme satte nye standarder for pris, kvalitet og design. Målet var at forene lækkert design med høj kvalitet og finish, og samtidig sikre forhandler og slutbruger value for money. Det er lykkedes så godt, at vores cykler på mange områder slår tilsvarende cykler af sadlen, og efterspørgslen er derfor enorm. Det samme er salgspotentialet og behovet for at yde en endnu bedre service overfor vores forhandlere. Derfor søger vi nu yderligere to målrettede sælgere en på hver sin side af Storebælt. Vil du være den ene, skal du have erfaring med cykelsalg og kunne dokumentere dine salgsresultater. Du skal kunne arbejde selvstændigt i et uformelt miljø, og samtidig være en teamplayer, der gerne hjælper en kollega i pressede situationer. Er du samtidig energisk, struktureret og resultatorienteret, er du interessant for os. Du bliver en del af en velfungerende og engageret virksomhed, som kan tilbyde et bredt favnende og udfordrende job i et travlt miljø. Vi tilbyder endvidere en konkurrencedygtig lønpakke. Send din ansøgning mrk: Salgskonsulent til: C. Reinhardt as, Industriparken 21, 2750 Ballerup, att. Jacob Fredløv eller på mail til: jf@creinhardt.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob på tlf. 44 83 09 10. Ansøgningsfrist: 15. marts. C. Reinhardt as er landets førende importvirksomhed af Suzuki motorcykler, PGO scootere, handikapkøretøjer og en lang række eftermarkedsprodukter. Vi gik ind på det danske cykelmarked med introduktionen af E-Fly el-cyklen i 2009, og skabte en selvstændig cykeldivision i 2010. Senest har vi lanceret tre nye cykelmærker. Vores ambition er at blive branchens foretrukne leverandør. Virksomheden er beliggende i lyse røgfri cykelbranchen lokaler i Ballerup og beskæftiger 9 i dag Nº 341 medarbejdere. 2012

VAGTSKIFTE Af Thomas Johnsen Det kunne ses på gæsterne, de medbragte gaver og den flotte oppyntning i restauranten: Fredag den 16. december 2011 skulle være og blev en særlig dag for Danske Cykelhandlere. Der skulle holdes goddag og farvel - reception i forbindelse med direktørskiftet i foreningen. Mere end 100 mennesker var mødt op for at takke af med Erik Oddershede og byde Thomas Johnsen velkommen. Efter gaveregistrering og velkomst blev dagen indledt med, at formanden, Karsten Hansen, holdt en flot tale. Erik Oddershede fik tak for den kæmpe indsats, han, som direktør for foreningen gennem de sidste 16 år, har ydet. Særligt certificeringsordningen Din Cykelfagmand blev fremhævet. Samtidig blev Thomas Johnsen budt velkommen, og både den afgående og den tiltrædende direktør fik overrakt en stor, flot buket blomster. Herefter holdt Erik Oddershede tale, hvor alle samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer blev sagt tak for en fantastisk tid som direktør for en forening, der i de seneste år har været gennem en rivende udvikling ikke mindst takket være det gode og omfangsrige samarbejde foreningen har med sit netværk. Talen blev afsluttet med, at Thomas Johnsen fik en garder af træ dette som symbol på vagtskiftet, pas godt på den 110 år gamle dame ved navn Danske Cykelhandlere, som Erik Oddershede sagde. Efter Erik Oddershedes tale fik Thomas Johnsen ordet og fortalte kort om sine planer for foreningen. Samtidig nævnte han, at han ser frem til samarbejdet med såvel bestyrelsen som Grethe og Mona på kontoret i Bolbro. Thomas Johnsens gave til Erik Oddershede var udover to flasker af den afgående direktørs yndlingsvin en indmeldelse i Ældre Sagen. Dette som symbol på overgangen til pensionisttilvæ- cykelbranchen 10 Nº 1 2012

relsen med samtidig ret til fortsat at være en del af foreningslivet. Det næste indslag foregik på både engelsk og tysk. Grethe Fabrin oplæste breve fra ETRA og en række af ETRAS medlemmer, der havde sendt en personlig hilsen til Erik Oddershede som tak for mange års samarbejde og prisværdig indsats på den europæiske, politiske scene. Samtidig blev Erik Oddershedes udnævnelse til præsident for ETRA nævnt med stor anerkendelse og tilfredshed af dem, der havde sendt hilsner. Assurandør Niels Fredborg fra If Forsikring tog også ordet og holdt en både personlig og underholdende tale for Erik Oddershede. Særligt historien fra golfbanen, hvor Niels Fredborg i en turnering lå 5 centimeter tættere på hullet end Erik Oddershede, tog kegler. Niels Fredborg fortalte samtidig om det første møde med Danske Cykelhandlere, hvor Erik Oddershede havde været meget forbeholden, hvilket dog fik det for foreningen gode resultat, at If Forsikring gik med på de vilkår, foreningen ønskede. Talerækken blev afsluttet af direktør Svend Møller, Cycle Service Nordic ApS. Svend Møller takkede Erik Oddershede for først og fremmest et godt og varmt venskab gennem mange år. Herudover blev det forretningsmæssige forhold nævnt, idet Svend Møller og Erik Oddershede har været både kollegaer og forretningspartnere som leverandør og kunde. Efter talerne var der hyggeligt samvær, hvor der blev udvekslet erfaringer og nyheder - både på det personlige og det branchemæssige plan. Alt i alt en stor og begivenhedsrig dag for Danske Cykelhandlere, der gerne vil sige alle, der var med til at markere dagen en stor tak for, at det blev en fantastisk én af slagsen. CYKELMEKANIKER KNALLERT/SCOOTERMEKANIKER Tilmeld din lærling til den nybyggede mekanikerskole i Hvidovre. Prøv ny MESTERLÆRE og få ½ års længere læretid i forretningen. Yderligere oplysninger Kontakt en af vores konsulenter: Paul Bach, tlf. 25453017 - mail peb@tec.dk Ole Lindqvist, tlf. 25453601 - mail ol@tec.dk www.tec.dk www.ef.dk Teknisk Erhvervsskole Center cykelbranchen 11 Nº 1 2012

Interview med Borandia ApS I vores artikelserie om danske cykelgrossister er vi denne gang på besøg hos Borandia i Stenløse, som til dagligt drives af anden generation Brian Thostrup. Hvordan startede det hele? Det var min far, Kurt Thostrup, som i 1979 startede firmaet fortæller Brian Thostrup. I starten havde han det som en bibeskæftigielse, hovedsaglig med dyre italienske racerstel fra Olmo og det nu hedengangne Sachs komponentmærke. I 1990 tog han springet og Borandia blev til en fuldtidsbeskæftigielse. Fra starten var det kærligheden til cykler, der var den drivende kraft, og det gælder stadig. Brian Thostrup, der er anden generation, fik så og sige cykler og det at drive cykelgrossist virksomhed, ind med modermælken. Siden barnsben har jeg hjulpet til med alle aktiviteter lige fra pakning og klargøring til indkøb og forsendelse. Sideløbende tog Brian en cand.merc. og HD eksamen i handel og økonomi, som har vist sig at være en god ballast i bagagen. I 1991 fik vi agenturet på Continental dækkene, og i 2001 kom taiwanesiske Merida til. Idag har vi agenturet på ti forskellige mærker. Efterhånden som firmaet voksede, blev de oprindelige lokaler lidt for trænge og uhensigtsmæssige, så i 2005, efter grundige overvejelser og sundering af udbudet, besluttede vi at bygge nyt helt fra grunden, så vi idag råder vi over 775 m 2 med mulighed for udvidelser. I 2009 overtog Brian helt ledelsen af firmaet og driver det videre helt i sin fars ånd. Kurt Thostrup døde kort før jul sidste år efter længere tids sygdom. Hvad ligger til grund for valg af agenturer? Først og fremmest skal der være tale om kvalitetsprodukter, hvor vi kan se, der er en god økonomi bag ved. Det er vigtigt for os, at der er en gensidig respekt og forståelse for hinanden, men i sidste ende er os som bestemmer. Vi har fået mange henvendelser fra f.eks. amerikanske firmaer, men har pænt sagt nej tak, da deres forretningsfilosofier ikke stemmer overens med vores. Merida og Continental agenturene er dem, vi har haft længst, og vi har et rigtigt godt samarbejde med de to firmaer. Bl.a er flere af Merida cykelmodeller konstrueret efter helt specifikke danske krav. Hvordan ser I på problematikken med forhandlernet contra direkte handel? Som udgangspunkt handler vi kun med internet butikker, der også har en fysisk butik. Det undrer os egentligt lidt, at ikke mange flere forhandlere supplerer med en internetbutik, som er et godt aktiv og supplement for at kunne overleve i en meget konkurrence cykelbranchen 12 Nº 1 2012

mæssig cykelbranche, hvor prisen til tider er mere afgørende end service. Vi får en del henvendelser fra internetbutikker, men i 99% af tilfældene bliver det aldrig til andet end snakken. Er det svært at være cykelgrossist i Danmark? De tider, hvor alle og enhver kunne slå sig op som cykelgrossist, er forbi. At drive grossistvirksomhed idag kræver godt købmandskab, samt stor viden og erfaring om cykler og cykelbranchen. Fremtidens cykelgrossister er dem, som hele tiden er åben for nye muligheder og løbende tilpasser sig markedet. Hvordan markedsfører I jeres produkter over for forhandlerne? Cykelmessen i Vejle er et stort aktiv for os overfor forhandlerne. Det suppleres med kundebesøg, nyhedsbreve og et trykt katalog. Desuden har vi vores hjemmeside, hvor forhandlerne kan bestille varer via B2B. Hvordan markedsfører I jeres produkter overfor forbrugerne? Først og frememst gennem annoncering og vores danske katalog. Igennem mange år har vi haft sponsoraftaler bl.a Merida MTB Marathon i Hillerød. Nyeste tiltag er lancering af testcentre hos udvalgte forhandlere, hvor forbrugeren har mulighed for at prøve vores produkter. Er I påvirket af den økonomiske afmatning? Jo vi er naturligvis også påvirket af den generelle afmatning, men det kommer sig mere til udtryk i, at efterspørgsel fra forbrugerne har flyttet sig fra dyrere cykler til et mere prisbilligt segment. Vores Borandia ApS Agenturer: Merida, Continental, Uvex, Exustar, CicloSport, Magura, Birzman, KMC, Deda og TRP Antal ansatte: 5 Omsætning: Ikke oplyst Borandia ApS Dam Holme 13, 3660 Stenløse, Tlf. 47107172 info@borandia.dk, www.borandia.dk Fak ta cykelbranchen 13 Nº 1 2012

opfattelse er, at cykelbranchen som heldhed ikke er så hårdt ramt, som man måske kunne have frygtet. De fleste forbrugere har deres cykler i flere år, og i nedgangstider reparerer de mere på cyklerne, inden den udskiftes, hvilket giver større efterspørgsel efter reservedele som f.eks dæk og kæder. Sund økonomi, sund fornuft og ikke lade sig lokke af hurtige genveje er vores opskrift på succes. Med mere end 30 års erfaring har vi lært, at tit og ofte går udviklingen lidt i ring, så det skader ikke af og til at have en smule is i maven. Hvordan håndterer i reklamationer? Vi lægger vægt på stor smidighed mht. til reklamationer, som normalt håndteres af forhandleren, når en kunde henvender sig. Som udgangspunkt bytter vi altid varen som herefter bliver returneret, og vi bestræber os på at gøre det uden det sædvanlige papirbureukrati. Hvordan ser fremtiden ud? Vores hovedagentur Merida er verdens anden største producent af kvalitetscykler. I fremtiden vil vi gøre mere ud af at forklare dette faktum, samt øge synligheden af Merida herhjemme på den sportslige scene. Generelt ser vi vækstmuligheder for de fleste af vores agenturer, så vi er ved godt mod. Andet? Nyeste produkt i vores portofølge er agenturet på et meget lækkert forarbejdet og designet værktøj fra Birzmann. I første omgang koncentrerer vi os om deres multiværktøjer til småjusteringer og reparationer on the go. Royal Dutch Gazelle er blandt de førende producenter af kvalitetscykler. Grundlagt i 1892 med hovedkvarter i Dieren, Holland. Vi designer, maler, dekorerer og samler over 300.000 hvert år til hjemmemarkedet og til eksport. Til at videre udvikle det danske marked søger vi: Salgskonsulent (Østdanmark) Din opgave vil primært være at udvikle og vedligeholde Gazelle s forhandler netværk. Dette gør du i overensstemmelse med Gazelle s retningslinier. Du vil være ansvarlig for at yde en professional kunde service. Du vil ligeledes aktivere Gazelle på messer og forbrugerevents. En naturlig del af din hverdag vil være at rapportere til den danske country manager. Vi tilbyder et udfordrende job i en progressiv organisation i et konkurrencepræget marked. Løn der modsvarer dine kvalifikationer samt firmabil og bonus. Kvalifikationer: Dokumenteret direkte salg til cykelbranchen i Danmark Stærk kommunikator og personlighed God analytisk indsigt med vinder mentalitet Flydende dansk i skrift og tale Send din ansøgning med dit CV til p.steen@gazelle.nl inden 1.marts. Ønsker du mere information om den ledige stilling, kan du kontakte: Peter Bay Steen, Country Manager Denmark, +45 20 13 67 30. www.gazellecykler.dk cykelbranchen 14 Nº 1 2012

Årets favoritter 2012 Branchens leverandører er blevet opfordret til at vise Cykelbranchens læsere, hvilke modeller der efter deres opfattelse vil blive favoritter i år 2012. De, der har fulgt opfordringen, viser her og på de følgende sider deres bud på sæsonens best-sellere. o _ o _ o _ o 222 Cycles o _ o _ o _ o Import firmaet 222Cycles Denmark, der i mange år har importeret bla. MAXXIS dæk, ODI greb, Halo hjul og Diatech produkter vil nu fremover også have Whyte cykler på programmet. Whyte design udspringer fra den Engelsk Formel 1 affjedrings designer Jon Whyte, Jon stod for affjedrings designet på Michael Schumachers Benneton racer. Jon Whyte er i cykel branchen bla. kendt for Marin cyklers fuld affjedrede stel, PRST-1 & Whyte E-5. Whyte har skabt en bred vifte af smukt forarbejdede cykler i både race og hverdags kategorier. Kontakt 222cycles Denmark på 8752 2221 el. kontakt@222cycles.dk // Whyte 29èr-C Karbon Whyte 29er-C kulfiber XC med unik 69 grader krone giver en meget velafbalanceret cykel. kr. 18.490,- // Whyte Malvern Women Cross Terrain Whyte Malvern Women s med geomentri til kvindens anatomi; affjedret forgaffel; skivebremser og høj volume 700x35 dæk. Commuter cykel der holder til let terræn. kr. 5.990,- cykelbranchen 15 Nº 1 2012

o _ o _ o _ o Batavus o _ o _ o _ o _ o _ o _ o // Stratos Spirit Trendy citybike hvor inspirationen kommer fra 50 ernes italienske racercykler eller den stil, man også ser på en del af fixie-cyklerne. Cyklen henvender sig dog til et bredere publikum end de trods alt relativt få, der kører fixie. Med sine 7 Nexus gear og rullebremser samt skærme og bagagebærer, er cyklen praktisk til den daglige befordring, men der signaleres stilbevidsthed. Denne model blev ekstremt godt modtaget på sæsonens udstillinger! Cyklen fås i violet til damer, i mørkegrøn til herrer samt i sort til begge! kr. 5.799,- cykelbranchen 16 Nº 1 2012

o _ o _ o _ o Batavus o _ o _ o _ o _ o _ o _ o // Oxford Inspireret af den generelle tilbagevenden til gammel klassisk stil på mange cykler, har vi valgt at gøre rørene tyndere på denne i forvejen populære steltype. Samtidig har vi kigget meget på moden i tasker og støvler, og derved fundet frem til det lækre flettede udstyr: Sadel og greb. Endelig har vi gravet dybt i vores stylist-skuffer og fundet vores oprindelige lille Batavus-kriger frem, som nu igen dukker op som dekoration på cyklen, efter at have været gemt og glemt i mange år. Indstigningsbeskytter i læder samt som dekoration på stellet fuldender denne nye klassiker! Fås i Batavus-rød samt i Grafit-grå i tre damestørrelser. kr. 5.399,- cykelbranchen 17 Nº 1 2012

o _ o _ o _ o Borandia o _ o _ o _ o _ o // Merida Matts TFS 100-DisC Merida Matts TFS Comp-D alu stel. 24 gear. RST Gila 100 ML forgaffel. Shimano M171 42-34-24 kranksæt. Shimano Alivio baggear. Shimano M190 forgear. Shimano SL-M360 Rapidfire skiftere. Tektro Draco 180/160 hydrauliske skivebremser. Merida Comp D fælge. Alu nav. Merida Race 2.1 dæk. Shimano CS-HG30-8 11-32 kasette. KMC Z7 kæde. Merida Comp OS R25 640 styr. Merida Comp 1 OS frempind. Merida Sport sadel. Merida Comp 31.6 sadelpind. XC alu pedal. Farve: Hvid (sort/rød). Størrelser: 14.5-16-18-20-22. kr. 4.998,- // Merida S-Presso 100-Disc Merida S-Presso-D-Single alu stel. 24 gear. Alu Straight Disc forgaffel. Shimano M171 48-38-28 CG kranksæt. Shimano Alivio baggear. Shimano M191 forgear. Shimano SL-M360 Rapidfire skiftere. Tektro Draco 160 skivebremser. S-presso Comp Disc fælge. Alu nav. Maxxis Detonator 32 dæk. Shimano CS-HG30-8 11-32 kasette. KMC Z7 kæde. Merida Comp OS 580 fladt styr. Merida Comp 1 OS frempind. Cross Sport sadel. Merida Comp 27.2 sadelpind. XC alu pedal. Farve: Metallic hvid (koksgrå). Størrelser: 50-55-60 cm. kr. 5.898,- cykelbranchen 18 Nº 1 2012

o _ o _ o _ o C. ReinharDT o _ o // RAAM 29 2.0 Raam er et af årets 3 nye cykelmærker, og mountainbike serien er designet til at give den aktive mountainbiker en udtalt oplevelse. Med RAAM er der ingen vej udenom de store udfordringer som mærket signalerer Go through it. Twenty niner er den nye trend indenfor mountainbiking. Med sine 29 hjul forcerer RAAM 29 2.0 forhindringer med lethed. De store hjul sikrer samtidig bedre greb og bremseevne samt lavere rullemodstand end traditionelle 26 hjul. RAAM 29 er skabt til terrænkørsel, og har bremseskiver for og bag, Rock Shox XC 28 forgaffel samt optimal stelgeometri, venter den helt store MTB-oplevelse lige om hjørnet. kr. 5.995,- // RAAM CR-I 7.0 Endnu en lækker sag fra det nye mountainbike mærke RAAM, der giver dig value for money! Med en mountainbike fra RAAM klares enhver udfordring som en leg, og RAAM CR-I 7.0 er ingen undtagelse: Den nok mest vedligeholdelsesfrie mountainbike i RAAM-programmet. Med 7 indvendige Shimano gear er du godt kørende og med Shimano rullebremser for og bag får du en cykel med stor bremseeffekt. RAAM CR-I 7.0 har 26 Schwalbe Big Apple dæk, med perfekt greb, både i terræn og på asfalt. Det hydroformede alustel fuldender MTB-designet, og tillader også montering af skærme, lås og bagagebærer. kr. 3.995,- cykelbranchen 19 Nº 1 2012

o _ o _ o _ o C. ReinharDT o _ o // Cultima Sport RX, 7 gear Mærket Cultima er en af årets 3 lækre nyheder, og dækker over et sortiment af ultimative sprintere. Atletisk i sit design og tilpasset byens asfaltveje og cykelstier. Cyklerne fra Cultima gør det til en sport at cykle hurtigt og kan med rette kaldes cyklens svar på geparden. RX modellen leveres både i herre og dameudgave og er blandt andet udstyret med Shimano Nexus 7 gear samt Shimano rullebremser for og bag. En elegant og sporty citybike med hydroformet alustel, der får dig sikkert fra A til B og hurtigt. kr. 3.995,- // Cultima Citybike CX, 7 gear Cultima, mærk farten. En kilometer-æder der vil frem, til de der ønsker cyklen som dagligt, sportsligt transportmiddel. Cultima CX er blandt andet udstyret med 7 indvendige Shimano-gear, Selle Royal sportssadel, diskrete skærme samt bagagebærer med fastmonteret diodebaglygte. En smart og sporty citybike, der straks lægger sig i overhalingsbanen. CX leveres i både herre og dame model. Damemodellen er kr. 300,- billigere. kr. 3.995,- cykelbranchen 20 Nº 1 2012