Mission, mål og strategi. Indhold

Det er således vores mål, at være en solid og innovativ samarbejdspartner for de mange virksomheder, der nu og i fremtiden ønsker at effektivisere og målrette deres markedsføringsindsats... Indhold Mission, mål og strategi Tid til forandring... 1 Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Kort fortalt 3 Ledelsens beretning 4 Corporate Governance 8 Kvalitet og miljø 9 Risikofaktorer 9 Aktionærforhold 10 Ledelsens regnskabspåtegning 12 Revisionspåtegning 13 Anvendt regnskabspraksis 14 Resultatopgørelse 19 Balance 20 Pengestrømsopgørelse 22 Noter 23 Bestyrelse, direktion og revision 30 Koncernoversigt og adresser 31 National Industri fuldender kommunikation og fremmer dialogmarkedsføring. Vi ønsker at være kendt som en innovativ og pålidelig leverandør af produkter og kommunikationsløsninger, der skaber, vedligeholder og udbygger relationer mellem afsendere og modtagere. Vi tilstræber hurtigt at tilpasse os markedets og vore kunders skiftende behov for grafiske produkter og it-baserede løsninger eller serviceydelser, der fremmer nem, hurtig og sikker kommunikation, informationsudveksling og responshåndtering. Vore medarbejdere skal være kendt for deres fleksibilitet og evne til at sætte sig ind i brugernes behov og for sammen med kunderne at levere/etablere værdiskabende løsninger af høj kvalitet og stor pålidelighed. Som enkeltpersoner og som virksomhed vil vi optræde socialt ansvarligt og arbejde for et sikkert arbejdsmiljø og en høj miljøbevidsthed. For løbende at kunne selvfinansiere den fortsatte udvikling af National Industri er det et mål, at virksomheden har en høj soliditet og overskudsgrad. Summary of the Annual Report 32 Financial Highlights 33

1 Tid til forandring National Industri har indledt en strategisk forandringsproces der skal sikre, at vi i år 2005 opnår en position blandt de førende virksomheder på det skandinaviske marked for lettershopservices, konvolutter og grafiske løsninger. Dette sker efter nogle år, hvor de økonomiske resultater har været acceptable, når der tages hensyn til konjunkturerne og de generelle markedsvilkår, men hvor indtjeningen i 2001/02 stagnerede og vækstmålene ikke blev realiseret. National Industris strategiproces tager udgangspunkt i, at målrettet papirbaseret kommunikation vil være et proaktivt satsningsområde for virksomhedernes markedsføring og salg af produkter eller serviceydelser til forbrugerne. Samtidig forventes en fortsat faldende tendens i omfanget af administrative udsendelser. Fremtidens salg og markedsføring vil øge anvendelsen af elektronisk kommunikation med internettet som kanal. Denne udvikling vil i sig selv fremme anvendelsen af forberedende eller opfølgende trykt eller printet papirbaseret kommunikation, som derfor også i de næste mange år vil være helt afgørende for afsætningen af virksomhedernes produkter/ydelser til forbrugerne. På den baggrund tilpasser og styrker vi nu forretningskoncepterne, organisationen og de interne synergier for fremover at fokusere på det voksende marked for integrerede direct mail ydelser og relaterede produkter. Det er således vores mål, at være en solid og innovativ samarbejdspartner for de mange virksomheder, der nu og i fremtiden ønsker at effektivisere og målrette deres markedsføringsindsats ved at kombinere individuelle tryksager, blanketter, konvolutter og foliering med de nye spændende selekterings- og administrationsmuligheder, som nutidens IT giver. Kampagnestyring med hurtig måling og håndtering af respons er også et vigtigt element i fremtidens koncepter. National Industris forandringsproces vil drage fordel af det velafprøvede fundament af klassiske produkter og ydelser, som gennem mange år har sikret en positiv udvikling. Vi vil således udnytte de bedste og stolteste af vore gamle traditioner og kombinere styrken af erfaringer og solidt markedskendskab med nye koncepter, produkter og serviceydelser. Målsætningen er at opnå en førende position på et voksende marked, hvor ændrede kommunikationsformer og udvidet samspil mellem avanceret it-anvendelse og traditionel markedsføring skaber store forretningsmuligheder. Dette perspektiv indeholder nye spændende udfordringer og stiller nye krav til National Industris medarbejdere, som gennem de seneste måneder har ydet et engageret og væsentligt bidrag til forandringsprocessen. Viljen og lysten til forandring bliver et tungtvejende succeskriterium, ligesom uddannelse og udvikling af kompetencer bliver vigtige parametre for at kunne tilfredsstille fremtidens kunder. I skrivende stund er vi midt i forandringsprocessen, som forhåbentlig allerede i 2002/03 vil skabe synlige resultater og merværdi for kunder, aktionærer, leverandører og andre samarbejdspartnere. Johannes Madsen-Mygdal

2 Hoved- og nøgletal for koncernen (1.000 DKK) Resultatopgørelse 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 Nettoomsætning 201.874 212.165 216.358 220.705 212.601 Afskrivninger 13.248 14.071 15.727 17.628 19.422 Resultat af primær drift 20.415 25.002 25.894 20.822 16.262 Ordinært resultat før skat 18.992 25.166 27.690 22.294 11.209 Ordinært resultat efter skat 11.335 18.805 18.856 17.477 7.380 Koncernens resultat 11.335 18.805 18.856 17.477 7.380 National Industri A/S' andel 11.380 18.917 18.952 17.506 7.407 Balance ultimo Aktiver 186.034 181.630 257.072 336.971 317.100 Egenkapital 83.592 99.852 114.157 121.617 124.805 Langfristet gæld 37.906 25.950 61.723 142.765 129.803 Kortfristet gæld 47.403 40.148 63.925 51.763 41.655 Pengestrøm Årets pengestrøm fra driftsaktivitet 21.967 32.176 29.677 31.595 17.286 Investeringer Årets inv. i immaterielle og materielle anlægsaktiver, netto 12.007 15.887 41.195 83.074 6.464 Årets investeringer i virksomheder, netto 88 791 38.122 11.294 1.100 Straksafskrevet goodwill m.v. 331 495 135 5.208 - Nøgletal Resultat pr. aktie à 20 kr. (EPS) 10 17 17 16 7 Pengestrøm fra driften pr. aktie à 20 kr. (CFPS) 20 29 27 28 15 Indre værdi pr. aktie à 20 kr./ultimo 77 89 102 109 112 Overskudsgrad 10 12 12 9 8 Afkastningsgrad 11 14 10 6 5 Egenkapitalforrentning i procent 15 21 18 15 6 Egenkapitalandel 45 55 44 36 39 Gennemsnitligt antal medarbejdere 253 272 258 262 249 Børskurs, ultimo 100 107 106 114 89 Udbytteprocent 12,50 20,00 20,00 20,00 15,00 Udbytte pr. aktie 2,50 4,00 4,00 4,00 3,00 Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af den nye årsregnskabslov ændret og sammenligningstallene er korrigeret i overensstemmelse hermed.

3 Kampagnestyring med hurtig måling og håndtering af respons er også vigtige elementer i fremtidens koncepter. Kort fortalt Marked: Medarbejdere: Øget konjunkturfølsomhed lavere aktivitetsniveau i 2002 har medført vigende salg af National-selskabernes traditionelle produkter og serviceydelser. Den teknologiske udvikling reducerer fortsat omfanget af fysisk trivialpost (kontoudtog, fakturaer m.v.) og gør dermed Nationals aktiviteter mere afhængige af erhvervskundernes markedsføring og direct-mail forsendelser. Økonomi: Koncernomsætningen faldt fra 220,7 mio. kr. til 212,6 mio. kr. Årets resultat før skat blev halveret til 11,2 mio. kr. Resultatet efter skat er opgjort til 7,4 mio. kr. mod 17,5 mio. kr. året før. Udviklingen skyldes især utilfredsstillende resultater i Lettershopgruppen. Resultat pr. aktie (EPS) 7 kr. mod 16 kr. året før. Egenkapitalandelen var ultimo regnskabsåret 39 pct. mod 36 pct. året før. Gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret var 249 mod 262 året før. Udbytte: 3 kr. pr. 20 kr. aktie (15 pct.). Udlodning af godt 45 pct. af årets overskud efter skat. 2002/03: National Industri har indledt en strategisk forandringsproces. Målsætningen er, at opnå en førende position på et voksende marked, hvor ændrede kommunikationsformer og udvidet samspil mellem avanceret it-anvendelse og traditionel markedsføring vurderes at skabe store forretningsmuligheder. Der skal etableres et tættere samarbejde og bedre koordinering mellem National-selskaberne om synergier, forretningskoncepter, markedsføring og kundebetjening m.v.

4 Den ny strategi tager udgangspunkt i, at målrettet papirbaseret kommunikation vil være et proaktivt satsningsområde for virksomhedernes markedsføring og salg af produkter eller serviceydelser til forbrugerne. Ledelsens beretning Året 2001/02 for National Industri Regnskabsåret 2001/02 blev mere krævende og udfordrende end forventet, og også i de sidste måneder af regnskabsåret blev omsætningen og dermed resultatet lavere end forventet. Den generelle økonomiske afmatning og de løbende nedjusteringer af de økonomiske vækstprognoser i Danmark og landene omkring os påvirkede ligeledes National. Dertil kom en betydelig og vanskelig omstillingsproces i Lettershopgruppen i forbindelse med virksomhedens flytning til Avedøre Holme. National har ikke hidtil anset sine forretningsområder som særlig konjunkturfølsomme, men de seneste års udvikling har også for disse aktiviteter skabt en ny situation. Den teknologiske udvikling har reduceret omfanget af fysisk trivialpost (kontoudtog, fakturaer m.v.) og har hermed gjort Nationals aktiviteter mere afhængige af erhvervskundernes markedsføring og direct-mail forsendelser. Når også dette marked går tilbage på grund af konjunkturnedgang som i det forgangne regnskabsår, påvirkes National uundgåeligt med vigende omsætning. Allerede i begyndelsen af 2002 igangsatte National en strategiproces, der skulle bane vejen for fortsat vækst under disse nye markedsforhold. Koncernomsætningen blev 212,6 mio. kr. mod 220,7 mio. kr. året før. Resultatet før skat blev 11,2 mio. kr. mod sidste års 22,3 mio. kr. Resultatet efter skat er 7,4 mio. kr. mod 17,5 mio. kr. året før. Både omsætning og resultat blev lavere end den senest meddelte forventning om en omsætning på 220 mio. kr. og et resultat på 13-15 mio. kr. før skat. Vanskeligt år Årets hovedopgave var at udnytte de mange muligheder som er skabt for Lettershopgruppen i den nyopførte ejendom på Avedøre Holme. Ledelsen blev i årets løb ændret, og der blev herefter iværksat mange nye, 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Nettoomsætning og overskudsgrad 14 12 10 8 6 4 2 t.kr. % 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 Nettoomsætning Overskudsgrad

5 fremadrettede aktiviteter for at øge og styrke kundeunderlaget. Den omstillingsproces, der er indledt, er endnu ikke fuldt gennemført, men ændringerne forventes at begynde at få effekt i regnskabsåret 2002/03. De mere traditionelle forretningsområder og produkter som konvolutter og tryksager prægedes af et generelt fald i antallet af brevforsendelser i Danmark på knap 4 pct., hvilket påvirkede disse områder negativt. Den samtidig meget varierende markedsaktivitet og det generelt vigende salg nødvendiggjorde løbende omkostningstilpasninger. Bestyrelsen anser ikke resultatet for tilfredsstillende. Under de rådende markedsforhold kunne de seneste års særdeles positive udvikling i resultatet pr. aktie (EPS) ikke fortsætte, og EPS blev 7 kr mod sidste års 16 kr. Egenkapitalen blev forrentet med 6 pct. mod 15 pct. året før. Pengestrømmen fra de primære driftsaktiviteter udgjorde 17,3 mio. kr mod sidste års 31,6 mio. kr. De samlede nettoinvesteringer blev godt 6,5 mio. kr. og kan især henføres til opgradering af maskinparken samt nye faciliteter for Dupont Tryk som følge af flytning til ejendommen på Avedøre Holme. National har i årets løb haft fordel af renteudviklingen, idet udgifterne til finansieringen af Avedøre Holme investeringen er blevet lavere end oprindeligt budgetteret. Egenkapitalen er i årets løb steget fra 121,6 mio. kr. til 124,8 mio. kr. og soliditeten er ultimo regnskabsåret opgjort til 39 pct. mod 36 pct. året før. Selskabet har hidtil haft en udbyttepolitik, hvorefter ca. 25 pct. af årsresultatet efter skat udloddes som udbytte. Sidste år blev udbyttet i overensstemmelse hermed 4 kr. pr. aktie. Da resultatniveauet i det seneste regnskabsår ikke anses for typisk, foreslås et udbytte på 3 kr. pr. aktie svarende til knap 45 pct. af årets resultat. Egenkapital og forrentning af egenkapital Resultat af primær drift og EPS 125.000 100.000 75.000 25 20 15 30.000 25.000 20.000 15.000 18 16 14 12 10 50.000 10 10.000 8 6 25.000 5 t.kr. % 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 5.000 t.kr. 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 4 2 Kr. Forrentning Egenkapital EPS (resultat pr. aktie) Resultat af primær drift

6 Vi vil udnytte de bedste og stolteste af vore gamle traditioner og kombinere styrken af erfaringer og solidt markedskendskab med nye koncepter, produkter og serviceydelser. Nationals forretningsområder Nationals aktiviteter er koncentreret om tre forretningsområder: Lettershop aktiviteter Konvolutter og konvoluttryk Grafiske løsninger tryksager og blanketter Nedgangen i antallet af fysiske postforsendelser og udviklingen i retning af øget elektronisk kommunikation stiller virksomheden og dens medarbejdere overfor store udfordringer og muligheder. Der er globalt en generel forventning om, at antallet af breve i løbet af nogle år vil have stabiliseret sig på et lidt lavere niveau end i dag. Alt tyder dog på, at også fremtidens informationsudveksling kommer til at indeholde en stor mængde skriftlig kommunikation. Udfordringen bliver at udnytte vækstpotentialet på det samlede marked for kommunikation ved at kombinere fremtidens avancerede elektroniske muligheder med det klassiske brevs styrker og fordele. Mange virksomheder har i den seneste periode gennemført kortsigtede indgreb for at reducere omkostningerne og derfor også beskåret markedsføringsudgifterne. På længere sigt vil virksomhederne på ny skulle investere i markedsføring af deres produkter overfor kunderne for at fastholde eller øge markedsandele og omsætning. På grund af de mange nye teknologiske kanaler og muligheder er der for øjeblikket stor usikkerhed med hensyn til, hvordan fremtidens optimale markedsføring af varer og tjenesteydelser kommer til at fungere. National er en aktiv deltager i krydsfeltet mellem elektronisk og traditionel kommunikation, hvorfor virksomheden løbende udvikler koncepter og ydelser, som kan tilfredsstille kundernes varierende behov. Lettershop Ved regnskabsårets start var sammenflytningen på Avedøre Holme netop gennemført, og der var store forventninger til vækst i aktivitet og omsætning. Disse forventninger blev ikke indfriet på grund af markedssituationen. Virksomhedens nye ledelse med Per Tidemann i spidsen har opnået en tilgang af nye kunder og opgavetyper, der opvejede det fald i de traditionelle opgaver, der var en følge af den konjunkturmæssige afmatning. Årets nettoomsætning var således uændret 50 mio. kr., hvilket var tilfredsstillende, når der tages hensyn til markedsudviklingen, men utilfredsstillende i forhold til det forventede. Resultatet blev derfor et underskud på 8,1 mio. kr. sammenlignet med et underskud året før på 4,6 mio. kr. Herudover er de vigtigste årsager til den negative resultatudvikling den budgetterede, højere husleje i den nye ejendom samt udgifter der kan henføres til de gennemførte organisationsændringer. Avanceret håndtering af kundernes datamateriale er blevet en vigtig forudsætning for at få succes med printydelser og er samtidig afgørende for udvikling af kundernes nye markedsføringskoncepter. Derfor er der i årets løb investeret i en forbedring og udvikling af medarbejdernes it-kompetencer. Det er naturligvis væsentligt fortsat at kunne levere de klassiske ydelser som kuvertering, plastpakning, adressering og manuel pakning, men der er gennemført en helt bevidst satsning mod salg af værdiskabende koncepter for kunderne som følge af højere kompleksitet og større it-indhold. Der kan således nu håndteres direct mail-udsendelser eller loyalitets-programmer, hvor kunderne via Intranetopkobling til Lettershop fra time til time kan følge udviklingen i kampagnen eller aktiviteten, ligesom der løbende er mulighed for at overvåge hvordan Lettershops gennemførelse af de aftalte aktiviteter overfor respondenterne forløber. Respons modtages således elektronisk direkte hos Lettershop via eksempelvis e-mail, Internet, SMS eller via traditionelle kuponer, der scannes og digitaliseres.

7 Derved frigøres Lettershoppens kunder for den løbende håndtering af respondenterne, og kan koncentrere indsatsen om at betjene såvel nye som allerede etablerede kunder. I fremtiden vil korte reaktions- og leveringstider også blive vigtige konkurrenceparametre. For at kunne overholde den målsatte kvalitet for produktionsydelserne startes i 2003 et miljø- og kvalitetssikringsprojekt, der skal medvirke til at arbejdsgange og -rutiner gennemføres korrekt og til tiden. Under forudsætning af, at markedet udviser en vis stabilitet i 2002/03, forventes omsætningsvækst og et forbedret resultat. Konvolutter og konvoluttryk Nettoomsætningen udgjorde 151 mio. kr. sammenlignet med 159 mio. kr. året før, og resultatet blev et overskud på 13,2 mio. kr. mod 17,1 mio. kr. året før. Som forventet påvirkede den faldende postmængde dette forretningsområde negativt, men takket være de gennemførte effektiviseringstiltag er det alligevel lykkedes at opnå et acceptabelt resultat. Det vigende marked har på europæisk niveau ført til forsøg på konsolidering, men det er endnu ikke lykkedes for disse aktører at opnå stordriftsfordele, der kan forbedre resultaterne. På længere sigt forventes et prispres på standardprodukter, hvorfor mindre producenter på europæisk plan som Konvolutfabrikken Danmark har en stor udfordring, når det gælder om at holde stykomkostningerne nede ved at producere effektivt og samtidig udnytte fordelen af en hurtigere omstillingsog beslutningsproces. Ud over de store mængder af standardiserede varer forventes der dog også at blive et stort marked for individualiserede produkter i mindre oplag. De seneste års planlægning og investeringer har netop sigtet mod at forberede virksomheden til denne udvikling. Udviklingen på de primære eksportmarkeder i Norge, Sverige og Irland har været som i Danmark. I de to andre skandinaviske lande meldes således om nedgang i postmængden på 5-10 pct. På den baggrund har de associerede konvoluttrykkerier i Oslo og Stockholm haft en mere stabil udvikling ligesom Danmarks eksportsalg er stagneret. På Konvolutfabrikken Danmark gennemføres nu en omlægning af produktionsgangene, således at ansvaret for produktionsgennemførelsen lægges ud i produktionsgrupper, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at tage ansvar, få større indflydelse og vise initiativ. Målsætningen er at opnå kortere leveringstider og større leveringspræcision til fordel for virksomhedens kunder. For det kommende regnskabsår forventes på nuværende tidspunkt et uændret omsætnings- og resultatniveau. Grafiske løsninger I årets løb er ejerandelen i W. J. Christensen A/S, der sælger og producerer tryksager og blanketter, øget til 47,5 pct. Virksomheden omsatte for knap 70 mio. kr. og opnåede et overskud før skat på godt 4 mio. kr. De øvrige grafiske virksomheder opnåede en samlet omsætning på 11 mio. kr. med et lille positivt resultat. Det grafiske marked har i løbet af de seneste år været præget af en intensiveret konkurrence som følge af det vigende marked og en for stor produktionskapacitet. National overvejer en konsolidering af de grafiske virksomheder, således at der kan opnås tilstrækkelig volumen til at sikre konkurrencekraften. Inden udløbet af 2002/03 forventes den fremtidige strategi for dette forretningsområde at være endeligt på plads.

8 Øvrige aktiviteter National ejer erhvervsejendomme i Søborg, Hedensted, Hornslet og på Avedøre Holme, der primært er udlejet til koncernens virksomheder, og ejendommene har været fuldt udlejet i årets løb. Slangerup-ejendommen, der er delvist udlejet, og som tidligere blev anvendt af Lettershopgruppen, er sat til salg. Forventet udvikling 2002/03 I regnskabsåret 2002/03 vil indsatsen for at styrke lettershop-aktiviteterne blive videreført. Dette gælder både omsætningsudvikling og lønsomhed, men også udviklingen af et fremtidsrettet forretningskoncept, der kan udnytte og skabe fordele for Nationals øvrige virksomheder. Som nævnt er der i 2002 indledt et omfattende strategiarbejde i hele National-koncernen, der skal skabe grundlaget for en væsentlig omsætningsvækst og resultatforbedring ved en mere koordineret og effektiv markedsføringsindsats af de mange ydelser, der indtil nu er blevet solgt på en mere individuel basis af de enkelte virksomheder. Indsatsen for at øge kendskabet til alle Nationals forretningskompetencer opprioriteres, og opfyldelse af kundernes ønsker og behov skal være det centrale og gennemgående element for aktiviteterne i de enkelte forretningsenheder. Forandringsvillighed er en helt central forudsætning også for Nationals fremtidige succes. Derfor er det afgørende at sikre, at virksomheden og dens medarbejdere formår at omstille sig til nye og hurtigt skiftende markedsforhold. Dette er nok den væsentligste lære, National har kunnet drage af forløbet af 2001/02, og denne forandringsparathed er derfor også en væsentlig del af fremtidens strategi. Forløbet af de første måneder i det nye regnskabsår viser større stabilitet på Nationals markeder, og der synes også at være en højere aktivitet end på samme tidspunkt sidste år. Trods de generelt svage konjunkturforhold vurderer National, at omsætningen i 2002/03 vil være i niveauet 220-225 mio. kr. og et resultat på niveau med eller lidt højere end sidste år. Corporate Governance Selskabets bestyrelse har læst og behandlet Nørbyudvalgets rapport om Corporate Governance i Danmark. Vurderet ud fra de moralske og etiske normer, som National Industris bestyrelse i alle årene har bestræbt sig på at efterleve, indeholder rapporten ingen væsentlige nye anbefalinger. Den offentlige debat om Corporate Governance synes at blive ført uden hensyntagen til de betydelige forskelle, der er mellem børsnoterede virksomheder. Bestyrelsen er for eksempel ikke entydigt enig i anbefalingerne om mere detaljerede oplysninger og øgede krav til information, da gennemførelse af sådanne krav for mindre selskaber vil være til større belastning end til gavn for selskabernes aktionærer. Bestyrelsen vurderer, at det for en niche-virksomhed som National Industri i en foranderlig periode med mange konsolideringstiltag er hensigtsmæssigt at have en aktiestruktur som i National, således at selskabets ledelse i størst muligt omfang kan deltage aktivt i beslutninger om eventuelle strategiske alliancer eller formaliseret samarbejde med øvrige markedsaktører. Ligeledes betragter bestyrelsen det som naturligt for en virksomhed med Nationals ledelse og ejerforhold, at den administrerende direktør tillige er medlem af selskabets bestyrelse.

9 Viljen og lysten til forandring bliver et tungtvejende succeskriterium, ligesom uddannelse og udvikling af kompetencer bliver vigtige parametre for at kunne tilfredsstille fremtidens kunder. Kvalitet og miljø Virksomhederne i National Industri har i mange år arbejdet aktivt med miljøspørgsmål. I årets løb er der gennemført certificering af Dupont Tryk, således at alle koncernens trykkerier nu er certificerede efter ISO 14001 standarden. Det er ledelsens vurdering, at alle virksomheder overholder gældende lovgivning samtidig med, at såvel konvolutfabrikker som trykkerier efterlever de strenge krav i ISO 14001. Der vil i indeværende år blive arbejdet på ISO 14001 certificering af Lettershopgruppen A/S og W. J. Christensen A/S. Indekseret oversigt over udvalgte forbrugsmaterialer * 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 El-forbrug 100 106 98 100 Hjælpematerialer 100 117 105 68 Makulaturprocent * 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 Makulatur 22 21 19 21 Fejlomkostningsprocent * 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 Fejlomkostninger 0,32 0,27 0,32 0,43 * Tallene er opgjort efter ny målemetode iflg. ISO standard. Korrigeret for antal producerede enheder. Risikofaktorer Valuta- og renteforhold En mindre del af koncernens omsætning kommer fra markeder uden for Danmark, hovedsagelig i EUR og i SEK. Der foretages løbende terminssikring af disse pengestrømme, således at kursudsving i udenlandsk valuta ikke på kort sigt har væsentlig betydning for koncernens resultat. En del af koncernens langfristede gæld er efter regnskabsårets afslutning omlagt fra EUR til DKK, således at den resterende EUR finansiering nu udgør 10,6 mio. EUR. Renten på den nu omlagte gæld på 41 mio. DKK er fortsat baseret på variabel rente. Der foretages ikke spekulative valuta- og rentedispositioner. Miljø Alle processer er i kraft af ISO 14001 certificeringen så veldokumenterede, at koncernen kan styre og nedbringe miljøbelastningen, der i forvejen er ganske beskeden. Det vurderes fortsat, at virksomheden ikke har væsentlige miljømæssige risici.

10 Aktionærforhold Aktiekapitalen Aktiekapitalen udgør nominelt 22.362.600 kr. fordelt på 270.000 A-aktier og 848.130 B-aktier à 20 kr. Kursen på National Industri A/S aktier noteret på Københavns Fondsbørs var ved regnskabsårets afslutning 89. Dette giver en markedsværdi på godt 99,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 22 pct. i forhold til året før, hvor ultimokursen var 114. Egenkapitalen steg fra 121,6 mio. kr. til 124,8 mio. kr. National Industri har 360 navnenoterede aktionærer, der samlet repræsenterer ca. 90 pct. af aktiekapitalen. Godt 65 pct. af virksomhedens medarbejdere er aktionærer i selskabet. Syv aktionærer ejer hver mere end 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne, jvf. Aktieselskabslovens 28a: Pensionskasser administreret af PKA A/S, Hellerup National Industris Fond (Danmark Fonden), Søborg Johannes Madsen-Mygdal, Rungsted Kyst Maria Madsen-Mygdal, Svendborg Ida Madsen-Mygdal, Klampenborg Axel Madsen-Mygdal, Vedbæk Anne Madsen-Mygdal, Klampenborg National Industris B aktie er noteret på Københavns Fondsbørs under fondskode / ISIN DK0010212224 og kortnavn NATI B. Resultatdisponering Selskabets erklærede udbytte politik har hidtil været at udlodde ca. 25 pct. af årets overskud efter skat. Det vurderes nu at være mere hensigtsmæssigt at fastsætte en form for mindste udbytte på 3 kr., som selskabet selv under ugunstige konjukturforhold vil kunne udlodde. I gode år vil selskabet derfor både udbetale mindsteudbyttet på 3 kr. pr. aktie samt et resultatafhængigt udbytte på op til 3 kr., således at udbyttet i fremtiden vil ligge i intervallet 3 til 6 kr. pr. aktie. Bestyrelsen foreslår at årets overskud disponeres således: t.kr. Årets resultat 7.407 Reserve for opskrivning efter indre værdis metode 1.326 Overført til næste år 2.727 Udbytte 15% af aktiekapitalen 3.354 Fondsbørsmeddelelser i 2001/02 National Industri har afgivet følgende meddelelser til Københavns Fondsbørs: 30.10.01 Lettershopgruppen A/S får ny direktør 29.11.01 Datoer for årsregnskabsmeddelelse og generalforsamling 12.12.01 Årsregnskabsmeddelelse 2000/01 30.01.02 Meddelelse om forløbet af generalforsamling og resultat af første kvartal 1.10.-31.12.01 23.05.02 Halvårsmeddelelse vedr. regnskabsåret 2001/02 29.08.02 Meddelelse om forløbet af tredje kvartal 2001/02 Fondsbørsmeddelelser kan ses og downloades direkte fra www.national.dk eller rekvireres direkte fra selskabet.

11 National Industri i forhold til KFX & CSI50 ultimokurser, oktober 2001 = index 100 Udbytte og børskurs pr. aktie 115 110 105 115 110 5 4 100 105 3 95 90 85 80 100 95 90 2 1 75 oktober januar '02 National Industri KFX CSI50 april juli oktober Kurs 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 Udbytte pr. aktie i kr. Børskurs ultimo Kr. Generalforsamling Den ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 30. januar 2003 kl. 17.00 på Lettershopgruppens adresse, Stamholmen 70, Hvidovre. På generalforsamlingen vil bestyrelsen stille forslag om, at selskabet får bemyndigelse til at erhverve egne aktier i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler, samt formelle ændringer som følge af ændret lovgivning. Det trykte regnskab forventes udsendt til selskabets navnenoterede aktionærer den 16. januar 2003. Informationspolitik National Industri har i årets løb fulgt anbefalingen fra Københavns Fondsbørs om at udsende kvartalsmeddelelser- dog i summarisk form og uden stor detaljeringsgrad. Det er bestyrelsens overbevisning, at dette informationsniveau vil være mest tjenligt for selskabets aktionærer på længere sigt. En yderligere detaljeringsgrad vil være mere til fordel for selskabets konkurrenter og dermed ikke gavnlig for aktionærerne. De er fortsat selskabets målsætning, at medvirke til at skabe opmærksomhed for de små aktier. I overensstemmelse hermed fører vi en kontinuerlig dialog med Københavns Fondsbørs, børsmæglere og vore aktionærer for at muliggøre, at virksomhedens reelle værdi afspejles i børskursen. Aktiens udvikling Handlen med National Industris B aktie på Københavns Fondsbørs er desværre relativ beskeden, men det kan med tilfredshed konstateres, at der til stadighed er en prissætning med et spænd på 2 kurspoint, hvilket betyder at nuværende og kommende aktionærer kan handle i aktien. Aktien er fortsat karakteriseret ved sin lave volatilitet og må, i kraft af sin stabilitet og den erklærede udbyttepolitik, betegnes som en value-aktie. Aktien har ikke kunnet undgå påvirkningen fra det generelt negative aktiemarked, men sluttede dog ca. 2 pct. bedre end det generelle KFX index. Finanskalender 2003/04 30. januar 2003 Meddelelse om forløbet af generalforsamling og om regnskabsårets 1. kvartal 22. maj 2003 Halvårsmeddelelse for regnskabsperioden 1. oktober 2002-31. marts 2003 28. august 2003 Meddelelse om forløbet af regnskabsårets 3. kvartal 18. december 2003 Regnskabsmeddelelse for 2002/03 27. januar 2004 Ordinær generalforsamling

12 National Industris forandringsproces vil drage fordel af det velafprøvede fundament af klassiske produkter og ydelser, som gennem mange år har sikret en positiv udvikling. Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2001/02 for National Industri A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Søborg, den 16. december 2002 Direktionen Johannes Madsen-Mygdal Adm. direktør Bestyrelsen Niels Erik Nielsen Johannes Madsen-Mygdal Jan Holm Møller Jørgen Kongskov Olsen Formand

13 Revisionspåtegning Vi har revideret årsrapporten for National Industri A/S for regnskabsåret 1. oktober 2001-30. september 2002, siderne 2-31. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at afgive en konklusion om årsrapporten, siderne 2-31. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revision omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2002 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. oktober 2001-30. september 2002 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. København, den 16. december 2002 KPMG C. Jespersen Theill Andersen Statsautoriseret RevisionsPartnerselskab Bjarne Fabienke Statsautoriseret revisor Jan Boch Statsautoriseret revisor

14 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for National Industri A/S for 2001/02 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabsvejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Ændring af anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af den nye årsregnskabslov ændret på følgende områder: 1. Goodwill aktiveres og afskrives over den økonomiske levetid. Koncernen har valgt at anvende overgangsreglerne til årsregnskabsloven og regnskabsvejledningerne, hvorfor der ikke er sket reaktivering af tidligere års strakafskrevne goodwill. 2. Værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver og måles til dagsværdi på balancedagen. Tidligere blev værdipapirer indregnet og målt til anskaffelsespris eller kursværdi på balancedagen, hvor denne var lavere. Ændringen medfører et fald i egenkapitalen pr. 30. september 2002 på 12 t. kr. og en tilsvarende reduktion af værdipapirer. 3. Foreslået udbytte indregnes som en særskilt post under egenkapitalen, indtil det vedtages på generalforsamlingen, hvorefter det indregnes som en forpligtelse. Hidtil er foreslået udbytte, der endnu ikke var vedtaget på generalforsamlingen, indregnet som kortfristet gæld. Ændringen medfører en forøgelse af egenkapitalen pr. 30. december 2002 på 4.473 t. kr. ( 4.473 t. kr. pr. 30. september 2001) og en tilsvarende reduktion af kortfristede gældsforpligtelser. Udover ændring i regnskabspraksis er der gennemført ændringer i regnskabsopstillingen vedrørende indretning af lejede lokaler, der fremover indregnes under materielle anlægsaktiver, hvor de før har været indregnet under immaterielle anlægsaktiver. Samtidig er der foretaget en reklassifikation mellem regnskabsposterne under materielle anlægsaktiver. Reklassifikationen har ikke medført ændring i den samlede bogførte værdi af de materielle anlægsaktiver. Sammenligningstal og hoved- og nøgletal er tilpasset den ændrede regnskabspraksis. Den akkumulerede virkning af praksisændringerne for både moderselskabet og koncernen udgør en reduktion af årets resultat med 524 t. kr. De nærmere konsekvenser af praksisændringerne for koncernen er specificeret nedenfor. Bortset fra ovennævnte områder er koncern- og årsregnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden National Industri A/S samt dattervirksomheder, hvori National Industri A/S direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen besidder mellem 20 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder, jf. koncernoversigten. Resultat og egenkapitalen har efter ovenstående ændringer udviklet sig på følgende måde: 2001/02 2000/01 t.kr. t.kr. Resultat Årets resultat i henhold til hidtidig regnskabspraksis 7.904 17.398 Ændring i regnskabspraksis vedrørende værdipapirer -524 79 Årets resultat 7.380 17.477 Egenkapital Egenkapital i henhold til hidtidig regnskabspraksis 124.817 116.693 Ændring i regnskabspraksis vedrørende udbytte - 4.473 Ændring i regnskabspraksis vedrørende værdipapirer -12 451 Egenkapital i henhold til ny regnskabspraksis 124.805 121.617

15 Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med moderselskabets andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, opgjort på det tidspunkt hvor koncernforholdet blev etableret. Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der hensættes til dækning af omkostninger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i forbindelse med købet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem anskaffelsesværdi og dagsværdi af overtagne identificerede aktiver og forpligtelser, inklusiv hensatte forpligtelser til omstrukturering, indregnes under immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af den økonomiske levetid, dog maksimalt 20 år. Goodwill og negativ goodwill fra erhvervede virksomheder kan reguleres indtil udgangen af året efter anskaffelsen. Minoritetsinteresser I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100 pct. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og egenkapital reguleres årligt og opføres som særskilte poster under resultatopgørelse og balance. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. Ved indregning af udenlandske datter- og associerede virksomheder omregnes resultatopgørelserne til en gennemsnitlig valutakurs for måneden og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætning ved salg af handelsvarer og færdigvarer indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen måles eksklusiv moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget. Produktionsomkostninger Under produktionsomkostninger indgår direkte og indirekte omkostninger til råvarer og hjælpematerialer, løn og gager samt afskrivninger på produktionsanlæg. Distributionsomkostninger I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til distribution af varer solgt i årets løb samt til årets gennemførte salgskampagner m.v. Herunder indregnes omkostninger til salgspersonale, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskrivninger. Administrationsomkostninger I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler og kontoromkostninger samt afskrivninger. Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder I modervirksomhedens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat før skat efter fuld eliminering af intern avance/tab. Andel i dattervirksomhedernes ekstraordinære poster og skat indregnes under de respektive poster. I både modervirksomhedens og koncernens resultatopgørelser indregnes den forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders resultat før skat efter eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/tab. Andel i de associerede virksomheders ekstraordinære poster og skat indregnes under de respektive poster. Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen m.v. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift, er uden for virksomhedens kontrol og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Skat af årets resultat Selskab National Industri A/S er sambeskattet med en række helejede danske og udenlandske dattervirksomheder. Den aktuelle

16 danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen. Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Balancen Immaterielle anlægsaktiver Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske levetid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør maksimalt 20 år og er længst for strategisk erhvervede virksomheder med en stærk markedsposition og langsigtet indtjeningsprofil. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes løbende og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger de forventede fremtidige nettoindtægter fra den virksomhed eller aktivitet, som goodwill er knyttet til. Øvrige immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages årligt nedskrivningstest af hver enkelt aktiv henholdsvis grupper af aktiver. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og lønforbrug. Renteomkostninger på lån til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. Alle øvrige låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. For leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Produktionsanlæg og maskiner Driftsmateriel og inventar 30-75 år 3-10 år 3-10 år Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktionsomkostninger, distributionsomkostninger samt administrationsomkostninger. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages årligt nedskrivningstest af hver enkelt aktiv henholdsvis grupper af aktiver. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder (dattervirksomheder) og associerede virksomheder Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles i balancen til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter moderselskabets regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Dattervirksomheder og associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til nul kr. og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi, i det omfang det vurderes uerholdigt. Såfremt den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger tilgodehavender, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække virksomhedens underbalance. Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaffelsesværdien. Ved køb af dattervirksomheder anvendes overtagelsesmetoden, jf. beskrivelse ovenfor under koncernregnskabet. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse. Låneomkostninger indregnes ikke. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

17 Værdipapirer og kapitalandele Børsnoterede værdipapirer og kapitalandele, indregnet under omsætningsaktiver, måles til dagsværdi på balancedagen. Egenkapital Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Egne kapitalandele Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier indregnes direkte på overført resultat under egenkapitalen. Gevinster og tab ved salg indregnes således ikke i resultatopgørelsen. Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende ikkeskattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter alternative beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Andre hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til omstruktureringer m.v. Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af selskabets økonomiske ressourcer. Ved erhvervelse af virksomheder indgår hensættelser til omstruktureringer i den overtagne virksomhed i det omfang, de er besluttet og offentliggjort senest på overtagelsestidspunktet. Finansielle gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, tilknyttede og associerede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som koncernens andel af resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrøm til investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle-, materielle- og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til aktionærer. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer og som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Segmentoplysninger Der gives oplysninger på forretningssegmenter og geografiske markeder. Segmentoplysningerne følger koncernens regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring.

18 Nøgletal De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således: Resultat pr. aktie (EPS) Pengestrøm fra driften pr. aktie (CFPS) Indre værdi pr. aktie, ultimo Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning i procent Egenkapitalandel Udbytte pr. aktie Udbytteprocent Resultat til analyseformål Resultat til analyseformål Gennemsnitligt antal aktier Pengestrømme fra driften Gennemsnitligt antal aktier Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser, ultimo Antal aktier, ultimo Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning Resultat af primær drift x 100 Gennemsnitlige operative aktiver Resultat til analyseformål x 100 Gennemsnitlig egenkapital ekskl. minoritetsinteresser Egenkapital ekskl. minoritetsint., ultimo x 100 Passiver i alt, ultimo Udbytteprocent x aktiens pålydende værdi 100 Modervirksomhedens udbytteprocent Ordinært resultat efter skat med fradrag af minoritetsinteressers andel heraf Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 1997.

Resultatopgørelse for året 1. oktober 2001 til 30. september 2002 19 Moderselskabet Koncernen 2001/02 2000/01 2001/02 2000/01 note t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. 6.684 7.158 Nettoomsætning 212.601 220.705 1-3.022-2.107 Produktionsomkostninger -142.982-152.845 3.662 5.051 Bruttoresultat 69.619 67.860 - - Distributionsomkostninger -26.907-23.423-2.677-3.320 Administrationsomkostninger -26.450-23.615-2.677-3.320-53.357-47.038 985 1.731 Resultat af primær drift 16.262 20.822 9.590 17.840 Resultat i tilknyttede virksomheder - - 1.749 2.192 Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 2.066 3.622 2.409 2.600 Finansielle indtægter 1.037 626 2-3.497-2.040 Finansielle omkostninger -8.156-2.776 11.236 22.323 Ordinært resultat før skat 11.209 22.294-3.829-4.817 Skat af årets resultat -3.829-4.817 3 7.407 17.506 Årets resultat 7.380 17.477 - - Minoritetsinteressernes andel af årets resultat 27 29 7.407 17.427 National Industri A/S' andel af koncernens resultat 7.407 17.506