Informationsmøde for praktikvejledere - 2. praktik

Informationsmøde for praktikvejledere 2. praktik CPE16o 1. december 2017 31. maj 2018

Dagsorden Campus og generelt om den nye uddannelse Undervisning, vejledning, portfolio, kompetencemål, videns- og færdighedsmål, prøver specielt med henblik på 2. praktik Praktikportalen Hjemmeside/links Afsluttende kommentarer og spørgsmål

Pædagoguddannelsen 2014 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv Fra fag/fagområder til kompetencemål De studerende prøves i kompetencemål 14 kompetencemål i alt Fra semesteropbygning til modulopbygning 13 moduler i alt i UCC

2014 bekendtgørelsen Enhedsuddannelse med øget specialisering Fællesdel (70 ECTS) Specialiseringsdel (140 ECTS) med 3 specialiseringer Nye specialiseringer Dagtilbudspædagogik ( 0 5 år) Skole- og fritidspædagogik ( 6 18 år) Social- og specialpædagogik Bachelorprojektet skal skrives i tilknytning til specialiseringsområdet

Rammen om uddannelsen i UCC Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 354 af 07/04/2017) Gælder for alle landets professionshøjskoler Studieordning, Pædagoguddannelsen 2014, professionshøjskolen UCC Fælles uddannelsesstruktur Fælles beskrivelser af modulernes videns-, færdigheds- og læringsmål Alle studerende skal bruge digital portfolio som obligatorisk studieredskab Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen (2014-2015) supplerer og uddyber studieordningen indeholder en beskrivelse af: UCC s uddannelsestænkning Uddannelsens opbygning i Fællesdelen Modulernes opbygning og indhold Prøverne og procedure for evaluering af den studerendes udbytte af hvert modul. Forventningerne til de studerendes studieaktiviteter Studievejledning og læringsmiljø

Fællesdelen 1. semester: 1.-3. modul (3 x 10 ECTS) 2. semester: Praktik og 4.-5. modul (3 x 10 ECTS) 3. semester: 6. modul (10 ECTS) Omsorg, læring og udvikling Udfoldelse, udtryk og erkendelse Køn, seksualitet, ligestilling og familieformer (nationalt modul) 1. praktik med intern prøve Pædagogisk teori og praksis Intern prøve i kompetenceområde 1 Pædagogiske miljøer og aktiviteter Profession, velfærd og værdier Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul) Intern prøve i kompetenceområde 2 Profession og samfund

Specialiseringsdelen Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik 3. semester: 7. modul Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring (10 ECTS) 3.-4. semester (30 ECTS) 2. praktik med intern prøve 4. semester: 8. modul (10 ECTS) 5. semester: 9. modul (10 ECTS) Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del Ekstern prøve i valgfrit kompetenceområde Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del 5. semester: 10. modul (10 ECTS) Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) Intern prøve i tværprofessionelt element Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) 5.-6. semester (30. ECTS) 3. praktik med ekstern prøve

Specialiseringsdelen (fortsat) 6. semester: 11. modul (10 ECTS) 7. semester: 12. modul (10 ECTS) Individ, fællesskab og samfund Forskningsmetodologi (nationalt modul) Individ, fællesskab og samfund Forskningsmetodologi (nationalt modul) Individ, fællesskab og samfund Forskningsmetodologi (nationalt modul) Ekstern prøve i specialisering 7. semester: 13. modul (15 + 5 ECTS) Bachelorprojekt 4. praktik Bachelorprojekt 4. praktik Bachelorprojekt 4. praktik Ekstern prøve i bachelorprojekt

De syv valgfri kompetencemål Kreative udtryksformer Natur og udeliv Sundhedsfremme og bevægelse Medier og digital kultur Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri Social innovation og entreprenørskab Kulturmøde og interkulturalitet

Rammen om praktikken Praktikken i 2014-uddannelsen Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 354 af 07/04/2017) Praktikken i UCC Studieordning, Pædagoguddannelsen 2014, professionshøjskolen UCC Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen (2014-2015) - samles og uddybes i Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014 NB Fra uddannelsesaftaler til information via Praktikportalen.

Praktikkens tilrettelæggelse 1. praktik 2. praktik 3. praktik 4. praktik 2. semester Start i 3. Start i 5. 7. semester 01.02./medio august Knyttet til fællesdelen 32 dage + 3 studiedage 1 arbejdsdag = 6 timer Ulønnet SUfinansieret 10 ECTS-point Prøve semester 01.12./01.06. Knyttet til specialiseringen 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen (løn for 30) Lønnet 30 ECTS-point Prøve semester 01.12./01.06. Knyttet til specialiseringen 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen Lønnet 30 ECTS-point Prøve Knyttet til specialiseringen og bachelorprojekt et 16 arbejdsdage à 6 timer Ulønnet SUfinansieret Del af bachelorprojektet

Studieordnings ændring Deltagelse i praktikken adgang til prøven For at få adgang til prøven forudsætter det, at den studerende har været tilstede i praktikken i 75 % af praktikperioden I de 75% indgår selvvalgt ferie samt sygedage.

Hvis der opstår problemer i praktikken så er rækkefølgen: 1) Kontakt lederen på stedet og diskuter problemet. Han/hun er både personaleleder og ansvarlig for uddannelsesforløbet 2) Kontakt den praktikansvarlige underviser fra professionshøjskolen. Underviseren kan enten komme ud til et møde eller kan tale med lederen om situationen. 3) Hvis den praktikansvarlige underviser herefter vurderer, at forholdene ikke er i orden/situationen ikke kan løses, kontakter underviseren praktikkoordinator

Hvis der opstår problemer i praktikken Der skelnes mellem problemer af uddannelsesmæssig og af ansættelsesmæssig karakter. Gælder det uddannelsesmæssige problemer, kontaktes den studerendes praktikansvarlige underviser så tidligt som muligt i forløbet. Ved problemer, der vedrører ansættelsen, kan det være hensigtsmæssigt/ nødvendigt at inddrage praktikstedets tillidsrepræsentant. I de lønnede praktikperioder er de studerende omfattet af arbejdsmarkedets regler, på lige fod med øvrige ansatte. Der henvises desuden til PLS, de studerendes organisation, og deres materiale herom.

Praktikstedets opgaver og ansvarsområder Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal praktikstedet: 9 Udarbejde praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Vejlede den studerende i overensstemmelse med kompetencemål for perioden Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikperioden efter et møde med professionshøjskolen og den studerende 17 og 18 Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden

Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal professionshøjskolen: 10 Forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål forud for hver praktikperiode Undervise og vejlede de studerende på studiedagene Inddrage de studerendes erfaringer i undervisningen og praktikstedets udtalelse i den løbende vejledning 17 og 18 Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden

Praktikken i UCC Studieordning Tilrettelæggelse og placering af praktikperioder, herunder studiedage Samspil mellem praktikken og den øvrige uddannelse Studieplan Praktikuddannelsen i Fællesdelen og i specialiseringerne Den studerendes arbejde med praktikkens kompetencemål Studiedage Prøve i de tre praktikker Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014 Uddyber og konkretiserer bestemmelser i Studieordning og Studieplan

Praktikken i UCC Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014 NB Praktikken i pædagoguddannelsen Fordeling af praktikpladser Praktikkens forløb Forbesøg på praktikstedet Praktikforberedelse Digital portfolio Praktikvejledning Studiedage Møde og udtalelse Prøven i praktikken Praktikken i specialiseringerne Formalia i øvrigt Fra uddannelsesaftaler til informationsmail I 2. praktik er det underviserne fra modul G, der varetager den praktikrelaterede undervisning

Praktikkens mål og indhold Centralt fastlagt i bekendtgørelsen i form af: Kompetencemål beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal demonstrere ved de afsluttende prøver for at have opfyldt målene (BEK nr. 354 af 07/04/2017, 5, stk. 2). styrende og retningsgivende for, hvad den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioderne. angiver det, som den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden, hvor det ved en prøve bliver bedømt, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt (BEK nr. 211 af 06/03/2014, 17 og 18). dækker ét eller to fokusområder Indeholder en række videns- og færdighedsmål

Kompetencemålenes fokusområder 1. praktik 2. praktik 3. praktik 4. praktik Fællesdelen: Pædagogens praksis Dagtilbudspædag ogik: Relation og kommunikation Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrum Dagtilbudspædag ogik: Samarbejde og udvikling Skole- og fritidspædagogik: Samarbejde og udvikling Bachelorprojekt: Professionsrelev ant problemstilling Indhente empiri Social- og specialpædagogik: Relation og kommunikation Social- og specialpædagogi k: Samarbejde og udvikling

Kompetencemål 2. praktik Dagtilbud Skole- fritid Social- special Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.

Kompetencemål som styrings- og måleredskab Selvom målene er delt op i forhold til de enkelte praktikperioder Selvom målene er konkretiseret i forhold til de enkelte specialiseringer Selvom målene er delt op i videns- og færdighedsmål Så skal de alligevel dække bredt: Fællesdelen. hele det pædagogiske felt Dagtilbudspædagogik: det lille nystartede barn på ni måneder i vuggestuen og det femårige barn børnehaven på vej mod skolen Skole- og fritidspædagogik: det seksårige barn i børnehaveklassen og den unge på 18 år i ungdomsklubben Social- og specialpædagogik: barnet med Aspergers Syndrom på behandlingshjemmet, den unge med stofog kriminalitetsproblemer på ungdomsinstitutionen og det voksne menneske med nedsat funktionsevne på aktivitetscentret

Kompetencemål som styrings- og måleredskab Målene må derfor konkretiseres eller oversættes, så de matcher: Det konkrete praktiksted Den konkrete studerende Den konkrete praktikperiode Målene må med andre ord: Rekontekstualiseres Personliggøres Fordi: Teori kan ikke oversættes direkte til praksis viden aktiveres og skabes i relation til konkrete situationer i tid og sted, den ejes af specifikke personer, og den relaterer sig til den lokale kontekst Handlekompetence er kontekstafhængig bundet til både situation og person Den lærende må være subjekt i sin egen læreproces ejerskab Målene må rette sig både mod praktikstedets praksis og udover denne innovationskompetence

Praktikforberedelse Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal professionshøjskolen forud for hver praktikperiode forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål ( 10) Foreløbige overvejelser over egne: Erfaringer Forudsætninger Interesser Forventninger i forhold til periodens kompetencemål og videns- og færdighedsmål med udgangspunkt i praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Under vejledning fra undervisere individuelt og i samarbejde med medstuderende Overvejelserne indgår som en del af den studerendes arbejde med sin portfolio

Møde og udtalelse Senest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder. (Studieplanen s. 14) Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode (Uddannelsesbekendtgørelsen 9, stk. 3) (se plan UCC s hjemmeside) Mødet: varer 30 minutter og foregår via Skype, Lync eller telefon Dagsorden til mødet: Kort status på den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten i praktikken Studerende præsenterer plan for den studerendes arbejde med opfyldelsen af praktikkens kompetencemål Alle parter kommenterer planen med henblik på eventuelle justeringer Den studerende fremlægger portfolio-"nedslag", som dokumenterer den studerendes arbejde med praktikkens kompetencemål Evt.

Møde og udtalelse Udtalelsen: Praktikstedet udarbejder efter mødet en skriftlig udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålet: Plan for den resterende del af praktikperioden Udtalelse Skrives ind i den studerendes plan for praktikken Mailes til den praktikansvarlige underviser i UCC senest en uge efter mødet Den studerende uploader udtalelsen i sin portfolio Med henblik på at kunne opfylde kompetencemålet for praktikken

Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab Digital portfolio et krav i UCC gennem hele studiet Portfolio i praktikken Et redskab til dokumentation og læring med henblik på at: understøtte refleksion og læring individuelt og i fællesskab med andre dokumentere, evaluere og vurdere arbejdet med kompetencemål, videns- og færdighedsmål gennem systematisk opsamling af erfaringer anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne danner sammen med praktikbeskrivelse og uddannelsesplan grundlag for mødet mellem studerende, praktikvejleder og praktikansvarlig underviser danner grundlag for prøven i praktikken

2. praktik - Dagtilbudspædagogik: Relation og kommunikation Bilag 2, område 3 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområde: Relation og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål Den studerende har viden om Færdighedsmål Den studerende kan

2. praktik - Dagtilbudspædagogik: Relation og kommunikation Bilag 2, område 3 Det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, Samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling Dialog og professionel kommunikation, Leg, legeteori og legekulturer Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation Skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Rammesætte børns leg, Kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Førstehjælp Målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Udføre grundlæggende førstehjælp (Undervisning varetages af UCC)

2. praktik Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrum Bilag 3, område 3 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål Den studerende har viden om Færdighedsmål Den studerende kan

2. praktik Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrum Bilag 3, område 3 Professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde Ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, Didaktik og metodik knyttet til læring, Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, Kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, Motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, Redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, Tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov Førstehjælp (Undervisning varetages af UCC) Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder Udføre grundlæggende førstehjælp

2. praktik Social- og specialpædagogik: Relation og kommunikation Bilag 4, område 3 2. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A. Børn og unge med særlige behov. B. Mennesker med sociale vanskeligheder. C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser Kompetenceområde: Relation og kommunikation Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål Den studerende har viden om Færdighedsmål Den studerende kan

2. praktik Social- og specialpædagogik: Relation og kommunikation Bilag 4, område 3 Kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale Kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Professionsetik og pædagogiske værdier, Konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, Analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv Hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv Vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring Førstehjælp (Undervisning varetages af UCC) Udføre grundlæggende førstehjælp

Vær opmærksom på For alle tre specialiseringer i 2. praktik er der indført et ekstra videns og færdighedsmål (flyttet fra 3. praktik): Vidensmål: Førstehjælp Færdighedsmål: Udføre grundlæggende førstehjælp. Hvordan kan det ind tænkes i praktikken? Se ex. på næste slide.

Den studerendes plan for 2. praktik inkl. udtalelse Ex. fra et fritidshjem Vidensmål Den studerende har viden om Førstehjælp (Undervisning varetages af UCC) Færdighedsmål Den studerende kan Udføre grundlæggende førstehjælp Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan) Den studerende skal have kendskab til vores førstehjælpskasse og til, hvordan man skal håndtere krisesituationer, herunder viden om, hvor informationer om børn og forældre findes. Da vi ofte tager til stranden, skal den studerende også sætte sig ind i badecirkulæret. Endelig skal den studerende kende institutionens brandveje, samt vide, man skal gøre hvis der opstår brand. Konkretiseringer i relation til den enkelte studerende (Udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen og drøftes med praktikansvarlig underviser ved 2/3 mødet) Jeg vil som studerende skabe mig et overblik over hvor førstehjælpskassen er. Hvordan jeg skal håndtere krisesituationer. Hvor jeg kan finde informationer omkring børnene i huset, badecirkulære, brandveje mm.

Prøve i praktik 2. praktikperiode afsluttes med en prøve, hvor den studerende afprøves i kompetencemålet for 2. praktik inden for den studerendes specialisering Prøveform (nationale retningslinjer) Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Arbejdsportfolien består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer igennem praktikken. Præsentationsportfolien indeholder den studerendes skriftlige refleksioner over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Portfolien skal desuden indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger. Prøvegrundlag: Prøvegrundlag: Den studerendes præsentationsportfolio har et omfang svarende til 6 normalsider (max. 14.400 anslag inklusive mellemrum) samt bilagsmateriale på max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Praktikvejlederens udtalelse fra mødet midtvejs i praktikken, skal desuden vedlægges som bilag.

Prøve i praktik Uddannelsesbekendtgørelsen 5, stk. 2: Kompetencemålet beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere ved afslutningen af praktikken. Dette bliver bedømt ved en prøve, hvor den studerende skal kunne: gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ( 18, stk. 2) Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling ( 18, stk. 3) Udgangspunkt i præsentationsportfolien

Prøve i praktik Bedømmelsesgrundlag: Prøven bedømmes på baggrund af den studerendes præsentationsportfolio og den mundtlige præstation ved prøven. Tidsramme: Der er afsat 20 minutter til den mundtlige prøve. Den studerende har de første 5 minutter til egen præsentation, og herefter er der afsat 15 minutter til uddybende diskussion. Der afsættes herudover tid til bedømmelse og besked om bedømmelsen til den studerende. Bedømmelse: Der er tale om en intern bedømmelse, som foretages af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøj skolen. Der er tale om to ligestillede bedømmere, og en studerendes praktik kan kun bedømmes Ikke Bestået, hvis der er enighed mellem bedømmerne om denne bedømmelse.

Ikke bestået Bedømmes en prøve til Ikke bestået afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende (BEK nr. 354 af 07/04/2017, 17, stk. 5). Ved samtalen deltager den studerende, den praktikansvarlige underviser og praktikkoordinator. Samtalen skal afdække, om der er grundlag for at tildele den studerende en ny praktikplads. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang (ibid.). Afgørelsen om dette træffes af uddannelsesstedets uddannelsesleder på grundlag af et skriftligt referat fra mødet udarbejdet af praktikkoordinator. Udgangspunktet er således, at studerende, der ikke har bestået praktikprøven, kan gå til en ny prøve uden at gå praktikperioden om. I henhold til bekendtgørelsen om prøver i videregående uddannelser (BEK nr. 354 af 07/04/2017, 6), kan en studerende gå prøven om to gange.

Ikke bestået Sygdom Hvis en studerende er syg ved prøveforløbets start eller bliver syg undervejs, arrangeres der et forløb med en sygeprøve, når den studerende er blevet rask. Det kræver dog, at sygdommen er dokumenteret (BEK nr. 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser). En prøve, der som følge af dokumenteret sygdom ikke kan gennemføres, tæller ikke som et prøveforsøg.

Roller og ansvar Den praktikansvarlige undervisers særlige rolle og ansvar: Prøvens formelle afvikling. Den praktikansvarlige underviser har ansvar for prøvens begyndelse, afslutning og afgivelse af bedømmelse.

Roller og ansvar Alle tre parters praktikvejleder, praktikansvarlig underviser og censor - opgave og ansvar: At understøtte og kvalificere den studerendes faglige og analytiske refleksioner over egen og praktikstedets pædagogiske praksis At vurdere i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt. Det vil sige, om den studerende kan: Gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer Fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis Reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. (jf. 18, stk. 2 i bekendtgørelsen). At tage stilling til bedømmelsen af prøven

Inspiration fra læreruddannelsens vejledning Begge eksaminatorer (praktikunderviser og praktikvejleder) er ligeværdige deltagere i prøven med forståelse og respekt for hinandens roller i samarbejdet med opgaven. Den fælles opgave er at få de studerendes teoretiske viden, erfaringsviden og praksisviden i spil i forhold til de studerendes valgte fokus fra praktikken.. Det er derfor vigtigt, at samtalen til prøven bygger på forskellige former for spørgsmål for at støtte de studerende i at forholde sig undersøgende og reflekterende, herunder også at spørgsmålene sikrer, at de studerende får mulighed for at bevæge sig på de forskellige kravniveauer. Jf. Pædagoguddannelsens bekendtgørelse 18 STK.2

Spørgsmål til prøven kan have forskellige karakter: Vejledning til kompetencemålsprøven i praktik. S.5 og 6 (Den nationale faggruppe i praktik læreruddannelsen) Der kan stilles spørgsmål til selve opgaven, fx afklarende og undersøgende Der kan stilles spørgsmål til erfaringer den studerende har gjort sig i praktikken Der kan stilles spørgsmål til begrundelser for de valg i praksis den studerende har gjort sig Der kan stilles spørgsmål til begrundelser for de teoretiske overvejelser den studerende har gjort sig Der kan stilles spørgsmål til den studerendes eventuelle medbragte/bilags materiale Der kan stilles spørgsmål til, hvorvidt den studerende ville handle, agere, planlægge etc. anderledes en anden gang

Studiedage og prøvedage Der ligger 10 studiedage i praktikperioden Indhold og organisering skal understøtte de studerendes arbejde med videns-og færdighedsmålene og inddrage de studerendes erfaringer fra praktikken Oplagt at inddrage det i vejledningen

Relevante links Praktikportalen UCC s hjemmeside UCC.dk https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/om-uddannelsen/praktik/infotil-praktiksteder/materiale https://ucpraktikportal.dk/ucc/pers

Summegruppe Hvilke overvejelser gør I jer om 2014 uddannelsens betydning for vejledning? - Skal der tænkes om på hvilke områder? - Hvilket gods kan beholdes? - Hvilke kvalifikationer bliver nødvendige - Praktikbeskrivelsen!!!!! - Andre tanker og indspark.