27. ÅRGANG SEPTEMBER/OKTOBER 2014 - Nr. 5 TAG UD OG GEM: Arrangementsoversigt 2014-2015 Menighedsmøde med andagt og stegt flæsk 29/10 Forfattereftermiddag med Knud Sørensen 28/10 30/9: Bustur med rundvisning til Utzon Centret Set & sket udflugten til Nationalpark Thy Høstfest: Fyld Danmarks Kirker 28/9 Litteraturkredsen starter 19/9 Præsten på studieorlov Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme. Martin Luther 1523. C. J. Brandt 1888 AJSTRUP SOGN
Præsten skriver v/ sognepræst Ole Rysgaard Madsen Præsten på orlov Hvert år får et antal præster bevilget en studieorlov på typisk 3 måneder. En studieorlov betyder, at præsten studerer et emne på fuld tid, og det giver en helt anden mulighed for fordybelse, end den læsning af teologisk litteratur og deltagelse i kurser og foredrag, man kan overkomme, samtidig med at man passer sit arbejde som sognepræst og i mit tilfælde også som provst. Principielt bør alle præster have mindst én studieorlov i løbet af et arbejdsliv, og efter godt 20 år som sognepræst har jeg ment, at tiden også var kommet til mig. Jeg har således fået bevilget 3 måneders studieorlov, der afvikles i månederne oktober december 2014. Alle mine opgaver som præst i Ajstrup sogn overgår i disse 3 måneder til sognets anden præst, min kollega Karin Braüner Mikkelsen, der i denne periode bliver konstitueret på fuld tid. Skal man tale med en præst i den ene eller anden anledning, er det altså hende, man skal kontakte. Martin Luther Konkret skal de 3 måneders orlov for mit vedkommende bruges på at studere Martin Luthers teologi. Dette kommer til at omfatte læsning dels af centrale tekster af Martin Luther selv, dels af moderne teologisk litteratur og sammenhængende fremstillinger af luthersk teologi. Emnet er selvfølgelig altid relevant for en præst i en luthersk kirke, men dog i særlig grad relevant i de her år, hvor vi nærmer os det store reformationsjubilæum i 2017. Jubilæet er en god anledning til at besinde sig på, hvordan Martin Luther og hans teologi præger vores kirke i dag og hvordan hans indsigter er blevet brugt og fortsat kan videreudvikles i den danske kirkelige tradition. I forbindelse med orloven skal jeg på 2 ophold i Wittenberg i Tyskland. Bl.a. skal jeg i november deltage i et 14 dages studieseminar, som udbydes af Det lutherske Verdensforbund hvert halvår indtil reformationsjubilæet. Temaet for seminaret er stat-kirke-problematikken set i en luthersk sammenhæng. Hver af verdensforbundets medlemskirker kan sende 1 deltager til seminaret og jeg blev den heldige fra Danmark. Jeg glæder mig meget til fællesskabet og de drøftelser med medlemmer af andre lutherske kirker, der i den forbindelse bliver lejlighed til. Ole Rysgaard Madsen. Fyld Danmarks Kirker v/ sognepræst Ole Rysgaard Madsen Vær med til at fylde vores kirke 28. september! Der er altid god grund til at gå i kirke. Søndag den 28. september er ingen undtagelse ja, der er faktisk en ekstra god grund. På denne dag er Ajstrup sogn med i det landsdækkende projekt Fyld Danmarks Kirker. Vi håber, at 2 rigtig mange vil deltage denne dag og være med til at skabe større fokus på den almindelige gudstjeneste. Projektet Fyld Danmarks Kirker er blevet en stor en succes de seneste år. Her i sognet bakker vi op om ideen. Gudstjenesten er central i kirkens liv, og skal vi også have en kirke om hundrede år, er det vigtigt, at fortroligheden med netop gudstjenesten er stor.
Set og sket v/ sognepræst Ole Rysgaard Madsen Sogneudflugt Den årlige sommerudflugt gik denne gang til Nationalpark Thy. Det viste sig at være et utroligt populært udflugtsmål. Vi kunne således fylde en dobbeltdækkerbus helt op med det største antal deltagere, vi hidtil har været på vores udflugt. Ikke mindre end 78 forventningsfulde personer steg torsdag formiddag d. 3. juli på bussen ved Sognets Hus og kørte vestpå! Nationalparkplatte Første mål på turen var Stenbjerg Kro, hvor vi skulle nyde frokosten i form af deres berømte nationalparkplatte, der består af råvarer og specialiteter fra egnen og nationalparken. Inden vi spiste, fortalte kroværten lidt om de forskellige ting, vi skulle nyde herunder også de mange forskellige slags tilbehør, som for en stor dels vedkommende er produceret på basis af råvarer hentet i nationalparken. Frokosten på Stenbjerg Kro var en dejlig og anderledes oplevelse og kan bestemt anbefales. Stenbjerg Kirke set fra sydøst med skulpturen og fra sydvest med kirkegården. Stenbjerg by og Stenbjerg Kirke Da vi var færdige med frokosten, fik vi følgeskab i bussen af den tidligere graver ved Stenbjerg Kirke, Jørgen Toft. Han havde som frivillig guide i nationalparken påtaget sig at fortælle os om fiskerlejet / landsbyen Stenbjerg og om kirken det gjorde han i øvrigt rigtig godt og på usædvanlig levende vis! Som mange andre byer på kysten betød bygningen af fiskerihavnen i Hanstholm i slutningen af 1960 erne en ende på kystfiskeriet næsten fra den ene dag til den anden. Kirkesognet har nu kun 170 fastboende et tal der stadig går tilbage. De fleste huse i byen bruges som sommerhuse eller til andre turistformål. På en bakketop i byen, kaldet Bjerget, ligger kirken. Det første man ser, når man kommer til Stenbjerg Kirke, er den store skulptur på parkeringspladsen foran kirken. Skulpturen er af billedhuggeren Erland Knudsøn Madsen. Den er udført i granit og rustfrit stål og bærer titlen Vi vil gerne gøre søndag den 28. september til en festdag i hele sognet, så kom og vær med. Netop denne dag sidste søndag i september fejrer vi også i år høstgudstjeneste med en festlig gudstjeneste og en efterfølgende kirkefrokost. Der plejer at deltage en hel del i gudstjeneste og høstfest. Vi synes, at det er hyggeligst, når vi er mange til gudstjeneste, fordi det er med til at styrke det fællesskab, vi har i kirken. Og vi benytter lejligheden til at opfordre endnu flere til at komme med til gudstjenesten og frokosten denne dag. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen, læs mere om projektet, når det nærmer sig, og vær med til at fylde vores kirke til bristepunktet! 3
Stenbjerg Kirke efter den store renovering i 2010-2011. Kirken fremstår med de lyseblå (hav)farver smuk og indbydende. Farvesætningen kan især tilskrives kunstmaler Johannes Bech, Viborg. murværket fuldstændig forvitret, og alt murværk har i etaper været taget ned og genopbygget fra bunden. Prisen for arbejdet blev 8 mio. kr. og dermed formodentlig mere end en ny bygning i samme størrelse ville koste. Men den lille kirke bærer en historie med sig, og derfor valgte man at renovere den så tilbundsgående. Vidner. Efter en del diskussion endte den iøjnefaldende skulptur efter kunstnerens ønske med at blive placeret foran Stenbjerg Kirke, dog i en mindre udgave end oprindeligt tænkt. Fhv. graver Jørgen Toft fortalte med stort engagement om den kirke, der har været hans arbejdsplads gennem en menneskealder. Inde i kirken fortalte Jørgen Toft om kirken, herunder den renovering, kirken gennem de seneste år har gennemgået. Gennem 100 års påvirkning af vind og vejr og oppisket salt fra havet var 4 Stenbjerg Landingsplads Fra kirken kørte vi mod landingspladsen. Undervejs brød solen gennem regnskyerne, og Jørgen Toft fortalte os historien om et par af byens originaler, om det berømte kunstnerpar Anna og Michael Anchers bryllupsrejse til byen, samt om brugen af huse i byen ved filmoptagelser til kendte danske spillefilm. Stenbjerg Landingsplads med de smukke hvide redskabshuse. Ved landingspladsen ligger en samling af de karakteristiske, hvide redskabshuse fra kystfiskeriets tid, og en stor indsats fra lokale kræfter har sikret vedligeholdelse af bygningerne, så dette unikke miljø er intakt. Et af husene er nyindrettet til infohus om nationalparken, og sammen med de hvide huse ligger også den gamle redningsstation, hvor der nu er en udstilling om redningsvæsenet. Thagaards Plantage Fra Stenbjerg gik turen nordpå gennem nationalparken til Thagaards Plantage, opkaldt efter sandflugtskommissær Lauritz Thagaard (1758-1829). I slutningen af 1700-tallet var hele området på vestkysten meget plaget af sandflugt, og Lauritz Thagaard fik af staten betroet ansvaret for at forsøge at standse sandet ved at plante
skov. De i alt 8 forsøgsplantninger med opelskning af skov (som det så smukt blev betegnet) i området blev dog ikke nogen succes. Forholdene med det magre sand, tidvise oversvømmelser først på året og manglende læ for vind og havgus var ganske enkelt for barske til, at de såede træsorter kunne gro. Men efter at forsøgene var opgivet, blev nogle af de såede træer alligevel ved at gro om end langsomt. Og man kan således i Thagaards Plantage her næsten 200 år senere bl.a. se rødgran med kandelaberagtige former som følge af gentagent ødelagte topskud samt birk, der påvirket af vinden nærmest har groet vandret og fået troldskovsagtige former. Hans Oddershede fortæller om kystfiskeriet fra stranden foran den gamle fiskekutter Bellis, der nu kan besigtiges af besøgende. Senere blev kystfiskeriet også her den største indtægtskilde. Det var farligt arbejde og ofte små kår, der herskede i kystfiskersamfundene. Og også her sejlede erhvervsfiskerne væk næsten fra dag til dag, da de kunne slippe for besværet og slæbet med at lande på kysten efter Hanstholm Havns indvielse. Men til forskel fra andre kystbyer endte historien i Klitmøller altså ikke med afvandring med turister om sommeren og en død by om vinteren. Byen tæller nu ca. 850 fastboende, og ud over surfermiljøet er der også et livskraftigt foreningsliv og erhvervsliv. Man fornemmer tydeligt det troldskovsagtige ved et af de gamle birketræer. Vi havde ganske kort tid til besøget ved Thagaards Plantage, og har man god tid, kan en tur skoven her være en udflugt i sig selv. Der blev afsluttet med en kop kaffe og en pålægsbolle i det fri, før turen gik videre til Klitmøller. Klitmøller Cold Hawaii Sidste stop på udflugten var i Klitmøller, der modsat landsbyen Stenbjerg har opnået en opblomstring og tilflytning af unge og ressourcestærke personer, bl.a. i kraft af fænomenet Cold Hawaii gode vind- og strømforhold har gjort byen og kyststrækningen til et kendt surferparadis. Her var det tidligere lærer Hans Oddershede, der som frivillig guide i nationalparken tog os med på tur langs havnepromenaden og først fortalte os om det lille samfunds storhedstid med betydelig velstand under den skudehandel, der fandt sted med Norge op til begyndelsen af 1800-tallet. 5 Den smukke strandpromenade og Æ hummerhus med faciliteter for surfere og biologer er anlagt med støtte fra bl.a. Realdania. Efter en times tid i det særlige miljø i Klitmøller var tiden så småt til at køre mod Nordjylland igen. Vi tog turen over Hanstholm, hvorved vi fik turen gennem den del af nationalparken, der for mange år siden blev udlagt til vildtreservat med delvis eller fuldstændig adgangsforbud for publikum. Det er noget af det mest uberørte natur, der findes i Danmark, og det var i dette område, den først kendte vildtlevende ulv gennem flere århundreder her i landet huserede. Det blev en oplevelsesrig tur for deltagerne og adskillige overvejer vist at vende tilbage for at udforske forholdene nærmere på egen hånd!
Kalender - Riv ud og gem! De enkelte arrangementer annonceres i Kirke-Nyt og Vodskov Avis. - Ret til ændringer forbeholdes. september: Tirsdag d. 16. september kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Torsdag d. 18. september kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Fredag d. 19. september kl. 14.30: Litteraturstudiekreds starter i Sognets Hus. Søndag d. 28. september kl. 10.00: Fyld Danmarks Kirker. Høstgudstjeneste med efterfølgende kirkefrokost. Tilmelding nødvendig. Tirsdag d. 30. september kl. 14.00 PRÆCIS Sogneeftermiddag. Bustur til Utzon Centret med rundvisning og kaffe. Tilmelding nødvendig. oktober: Onsdag d. 1. oktober kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. Onsdag d. 8. oktober kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Onsdag d. 22. oktober kl. 19.30: Kirkekoncert i Ajstrup Kirke. Tina Siel, Tine Lilholt og Knud-Erik Thrane. Entré. Torsdag d. 23. oktober kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Søndag d. 26. oktober kl. 10.00: Familiegudstjeneste. KFUM-spejderne medvirker. Kirkefrokost. Tirsdag d. 28. oktober kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Forfatteren Knud Sørensen: Der er historier alle vegne. Gratis kaffebord. Onsdag d. 29. oktober kl. 17.30: Menighedsmøde i Sognets Hus. Der startes med andagt og stegt flæsk, hvorefter det årlige menighedsmøde afholdes. Tilmelding til spisningen nødvendig. November: Søndag d. 2. november kl. 14.00: Mindegudstjeneste for årets døde. Onsdag d. 5. november kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Tirsdag d. 11. november kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. Onsdag d. 12. november kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus. TV-vært Karsten Hansen: Originalerne i mit liv Tirsdag d. 18. november kl. 19.30: Sangaften i Sognets Hus. Fællessang ved Martin Kjeldgaard Torsdag d. 20. november kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Søndag d. 30. november kl. 10.00: Adventsgudstjeneste med efterfølgende kirkefrokost. Tilmelding nødvendig. december: Tirsdag d. 9. december kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Onsdag d. 10. december kl. 19.30: Julekoncert i Ajstrup Kirke med Vokalisterne og Sognekoret. Torsdag d. 11. december kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. 6
Søndag d. 14. december kl. 19.30: Musikgudstjeneste med de 9 læsninger i Ajstrup Kirke. Tirsdag d. 16. december kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Adventsfest. Gratis kaffebord. Onsdag d. 25. december kl. 10.00: Julegudstjeneste i Ajstrup Kirke. januar 2015: Tirsdag d. 13. januar kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. Onsdag d. 14. januar kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus. Tidligere højskoleforstander Ole Kamp: Med humor, glæde og værdi. Søndag d. 25. januar kl. 14.00: Familiegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Efterfølgende børneforestilling med Kirketeatret i Sognets Hus: Splejsen og kæmpen - en enmands-bugtaler-rap-musical om David og Goliat. Tirsdag d. 27. januar kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Fhv. sognepræst Villy Mølgaard holder rejseforedraget: Kreta øen med en gammel spændende historie og sol! Gratis kaffebord. Onsdag d. 28. januar kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus: Sognepræst Benny Vindelev: Gud og mig troen i de unges verden Februar: Tirsdag d. 10. februar kl. 19.00 (NB!!): Koncert i Ajstrup Kirke: Nordstrand Søndag d. 8. marts: Sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Onsdag d. 11. marts kl. 19.30: Sang- og fortælleaften i Sognets Hus. Ole Brunsbjeg: Så syng da Danmark Onsdag d. 18. marts kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. Søndag d. 22. marts kl. 10.00: Gudstjeneste med efterfølgende forårsfrokost. Tilmelding nødvendig. Tirsdag 24. marts kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Domprovst Niels Christian Kobbelgaard: Højskoleforedrag Gratis kaffebord. Søndag d. 29. marts kl. 10.00: Familiegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Afslutning for juniorkonfirmanderne. april: Torsdag d. 2. april kl. 19.30: Skærtorsdag. Aftengudstjeneste i Ajstrup Kirke med musikalske indslag. Efterfølgende gratis kaffebord i Sognets Hus. Søndag d. 5. april kl. 10.00: Påskegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Mandag d. 6. april kl. 19.30: Musikgudstjeneste med de 9 læsninger i Ajstrup Kirke. maj: Søndag d. 3. maj kl. 10: Konfirmation i Ajstrup Kirke. Tirsdag 24. februar kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Jette Dissing: Arven fra 50 erne en fortælling om at være barn på landet i Vendsyssel. Gratis kaffebord. Marts: Tirsdag d. 3. marts kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus. Henny Garnum: Om tyskerbørns historie og vilkår. 7 Søndag d. 24. maj kl. 10.00: Pinsegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Mandag d. 25. maj kl. 11.00: Friluftsgudstjeneste i Hammer Bakker. juni: Søndag d. 21. juni kl. 10.00: Gudstjeneste med efterfølgende sommerfrokost. Tilmelding nødvendig.
Navnlig navne / Vielse og Dåb i Ajstrup Kirke 14.06.14: Louise Lykke Gramkow og Søren Kjær, Tylstrupparken 14, Tylstrup. 21.06.14: Susanne Elholm Andersen og Hans Adam Grandjean Gleerup, Stenisengevej 39, Tylstrup (velsignelse af borgerligt indgået ægteskab). 06.07.14: Cassandra Pachu Esperance Bertelsen, Melkærvej 6, Ajstrup. Undervisning på 8 lørdage fra oktober til marts. Der kræves ingen forkundskaber. Der afholdes Teologiens Dag lørdag den 27. september i Hjørring Sognegård, som man kan tilmelde sig og få et indtryk af, hvad den Teologiske Voksenundervisning går ud på. Program for både temadag og undervisning kan rekvireres på følgende adresse: Teologisk Voksenundervisning, Thulebakken 1, 9000 Aalborg, Tlf. 98 18 80 88. E-post: lrb@km.dk / kmaal@km.dk Gud og spaghetti For børnefamilier og alle andre interesserede. Vi gentager succes en! onsdag den 01/10 kl. 17. Kort, børnevenlig gudstjeneste i Ajstrup Kirke kl. 17. Herefter fælles aftensmad (spaghetti og kødsovs) i Sognets Hus. Det hele varer en god times tid. Tilmelding er ikke nødvendig, hverken til gudstjeneste eller mad! Maden koster 10,- kr. for voksne og 5,- kr. for børn. Menighedsrådet. 8
Litteraturstudiekredsen Litteraturstudiekredsen er efterhånden blevet en fast bestanddel af vinterhalvårets tilbud i Sognets Hus. Den samler hvert år 10 15 personer, som diskuterer bøgerne, der bliver læst. Den starter i september, hvor deltagerne kommer med ønsker om, hvilke bøger der skal læses. Det er dog en betingelse, at de kan fås i bogbussen i et antal, så alle kan få en bog. Vi mødes så en gang om måneden og snakken går med hvad hver enkelt har fået ud af månedens bog. Mange af deltagerne har været med i adskillige år, men hver år plejer der at komme et par nye til. Måske er det dig? Første gang er fredag d. 19. september kl. 14.30 kontakt Bent Klitgaard Jakobsen for at få bogen til første gang Andagt i Ajstrup Kirke onsdag d. 29. oktober 2014 kl. 17.30 med efterfølgende stegt flæsk og menighedsmøde i Sognets Hus, Klitgårdsvej 34, Tylstrup. 29. oktober 2014 vil der blive afholdt det årlige offentlige menighedsmøde. Som noget nyt starter vi med andagt i kirken og fælles spisning i Sognets Hus inden mødet. Menighedsrådet håber, mange har lyst at være med denne aften! Selve menighedsmødet har følgende dagsorden: 1. Valg af ordstyrer. 2. Valg af referent. 3. Beretning om menighedsrådets arbejde, i det forløbne år. 4. Orientering om menighedsrådets planer i det kommende år. 5. Regnskabet 2013 6. Budget 2015 7. Eventuelt. Tilmelding til spisningen skal ske til Margit Nonbo, tlf. 40 68 97 19, senest søndag d. 26/10. Ajstrup Menighedsråd 9
Søndag den 28. september kl. 10 Høstgudstjeneste i Ajstrup Kirke Med efterfølgende Kirkefrokost i Sognets Hus. Ved såvel gudstjenesten i kirken som ved arrangementet bagefter vil der være musikalske indslag. Høstfesten i Sognets Hus vil traditionen tro bl.a. byde på auktion (husk småpengene!) og fællessang af høstens kendte sange. Traktementet i Sognets Hus koster 25,- kr. for voksne og 10,- kr. for børn. Tilmelding til spisningen senest torsdag d. 25. september til Margit Nonbo, tlf. 40 68 97 19. Har du evt. et glas rødbeder eller en pose frugt, du vil donere til auktionen, kan dette evt. meddeles ved tilmelding. Alle er velkommen! Menighedsrådet. Tirsdag d. 30. september Bustur til Utzon Centret Afgang fra Sognets Hus kl. 14.00 præcis Traditionen tro bliver vores første sogneeftermiddag en bustur. Turen går i år til Utzon Centret. Utzon Centret blev indviet i 2008, som det første af en række kulturelle tilbud langs havnefronten i Aalborg. Det er et formidlingssted, hvor arkitektur, design og kunst står i højsædet. Huset er en hyldest til den berømte danske arkitekt Jørn Utzon. I centret vil der være rundvisning med guide samt kaffe. Hjemkomst ca. kl. 17. Turen koster 50,- kr., som betales undervejs. Tilmelding er nødvendig til Margit Nonbo, tlf. 40 68 97 19, senest torsdag d. 25/9. Menighedsrådet. tirsdag d. 28. oktober kl. 14.00 Sogneeftermiddag tirsdag d. 28. oktober kl. 14.00 i Sognets Hus, Klitgårdsvej 34, Tylstrup Knud Sørensen: Der er historier alle vegne Knud Sørensen fortæller om sig selv og om sit forfatterskab. Han fortæller bl.a., hvor han finder de historier, der bliver til digte, noveller og romaner og om, hvordan facts bliver til fiktion. Han kommer ligeledes ind på, hvorfor han netop har valgt landområderne som de steder, hvor historierne udspiller sig og om sit valg af sprog. Foredraget ledsages af oplæsninger, bl.a. fra hans seneste digtsamlinger. Gratis kaffebord Menighedsrådet. Knud Sørensen er født i 1928 i Hjørring, blev uddannet som landinspektør og praktiserede på Mors fra 1958 til han trak sig ud af firmaet omkring 1980 for helt at koncentrere sig om forfatter- og foredragsvirksomhed. Seneste udgivelse er digtsamlingen Først nu, som udkom i juni 2013. 10
Lidt af hvert... KFUM-spejderne Sulsted-Tylstrup Gruppe KFUM-spejderne har aktiviteter i følgende aldersgrupper. For nogle aldersgrupper findes aktiviteten både i Sulsted og Tylstrup, for andre er den slået sammen. Bævere (Bh. Kl. + 1. kl.) Ulve (2. kl. + 3. kl. + 4. kl.) Spejdere (5. kl. - 17 år) Rovere (17 år og opefter) For nærmere oplysninger om den enkelte enheds program og mødetid og -sted bedes man kontakte gruppeleder Tonnie Ehlers, tlf. 98 26 24 25. Går du rundt med en hemmelig drøm om at blive spejderleder - eller kunne du bare godt tænke dig at få nogle dejlige friluftsoplevelser sammen med en af ovennævnte aldersgrupper af børn og unge og med andre ledere? - Så prøv at kontakte gruppelederen for at høre nærmere om mulighederne. De nu værende ledere vil gerne dele deres mange gode oplevelser med dig, hvis du er interesseret. Gratis Kirke-Taxa Ring til 98 81 10 12 2-1 1 /2 time før gudstjenesten. Så bli r du hentet og bragt på din bopæl. Gudstjenester på Solgården Ca. 1 gang i måneden afholdes der gudstjeneste på Solgården. Gudstjenesterne afvikles på Gavlen og er åbne for såvel beboerne som for pårørende og andre interesserede. I september-november er datoerne: Tirsdag den 2. september kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Tirsdag den 7. oktober kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Tirsdag den 4. november kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Før gudstjenesten serveres der kaffe, fra kl. 14.30. Indsamling i Ajstrup Kirke I september- november er der følgende indsamlinger i Ajstrup Kirke: 7. september samles der ind til Folkekirkens Mission 14.- 21. september samles der ind til Dansk Missionsråd 28. september samles der ind til Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær 12. 26. oktober samles der ind til Danmission 2. november samles der ind til Danske Sømands- og Udlandskirker Hvad der lægges i kirkens bøsser, går til ovennævnte formål. 11
Gudstjenester AJSTRUP KIRKE 7. september kl. 10 12. s. e. trin. Matt. 12,31-42 Ole Rysgaard Madsen 14. september kl. 10 13. s. e. trin. Matt. 20,20-28 Karin Braüner Mikkelsen 21. september kl. 10 14. s. e. trin. Joh. 5,1-15 Ole Rysgaard Madsen 28. september kl. 10 15. s. e. trin. Luk. 10,38-42 Ole Rysgaard Madsen HØSTGUDSTJENESTE / KIRKEFROKOST 5. oktober kl. 10 16. s. e. trin. Joh.11,19-45 Karin Braüner Mikkelsen 12. oktober kl. 14 17. s. e. trin. Mark. 2,14-22 Erik Boye 19. oktober kl. 10 18. s. e. trin. Joh. 15,1-11 Peer Lousdal 26. oktober kl. 10 19. s. e. trin. Joh. 1,35-51 Karin Braüner Mikkelsen FAMILIEGUDSTJENESTE / KIRKEFROKOST KFUM-SPEJDERNE MEDVIRKER 2. november kl. 14 Alle helgens dag Matt. 5,13-16 Karin Braüner Mikkelsen MINDEGUDSTJENESTE Sognepræst Sognepræst kbf. Telefontavle (træffes ikke oktober - december grundet orlov) Ole Rysgaard Madsen... 98 26 14 38 Fax... 98 26 14 60 E-mail... orma@km.dk Sognepræst (tr. bedst ti. to. fre. formiddag ikke mandag) Karin Braüner Mikkelsen... 21 64 71 81 E-mail... kbmi@km.dk Kirkegårdskontoret Graver Steen Nielsen Telefontræffetid 11-12... 98 26 10 70 Kirkesangere Arne Thomsen... 98 26 14 21 Lone M. Sørensen... 98 26 27 28 Organist Mette K. Christensen... 20 95 66 72 Kirkeværge Søren Sørensen... 98 26 03 67 Formand Arne Thomsen... 98 26 14 21 Udlån af Sognets Hus Lone M. Sørensen... 98 26 27 28 Sognets Hus Klitgårdsvej 34... 98 26 25 40 Kirkens hjemmeside: www.ajstrupkirke.dk Kirke-Nyt udgives af Ajstrup Sogns Menighedsråd. Bladet udkommer 6 gange årligt i ca. 1.300 eksemplarer. Redaktion: Ole Rysgaard Madsen (ansv.). Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS, Brønderslev. Distribution: Nordjysk Distribution. Næste nummer udkommer pr. 1. november 2014. Indlevering af artikelstof senest den 26. september.