TUREN GÅR TIL MALLORCA MENORCA & IBIZA

TUREN GÅR TIL MALLORCA MENORCA & IBIZA

ALCÚDIA- OG POLLENÇA-BUGTERNE Mallorca 0 10 20 km PALMABUGTEN OG PONENT Dragonera Sant Elm Port Andratx IBIZA N Sa Calobra Ma6014 Puig Roig 1.002 m Ma10 Puig Tomir 1.103 m Ma6014 Sa Ràpita Pollença Colònia de Sant Jordi Ma2200 Ma6040 Ma2200 Pollençabugten Port de Pollença Cap des Pinar Port de Sóller Puig Major Lluc Port 1.445 m d'alcúdia Alcúdiabugten Ma10 Puig de Fornalutx Masanella Campanet S'Albufera Cap de Ferrutx 1.365 m Can Picafort Sóller Puig de l'ofre Ma13a Sa Pobla 1.098 m Betlem Deià Selva Colònia de Muro Sant Pere Ma3410 Ma12 Sa Talaia Freda 561 m Puig des Teix Orient Lloseta 1.062 m Inca Ma10 Banyalbufar Valldemossa Bunyola Alaró Puig des Capdepera Santa Ferrutx 522 m Ma13a Llubí Margalida Ma12 Ma11 Binissalem Artà Ma3240 Esporles Santa Maria Maria de la Salut Ma4040 Ma1110 Palmanyola del Camí Estellencs Ma15 Costitx Ma13 Sencelles Ariany Son Puigpunyent Sineu Servera Puig de Galatzo Marratxi Petra Ma10 1.027 m Ma3232 Galilea Sant Sant Llorenc Ma4030 Eugènia Lloret de des Cardassar Cala Millor Pina Vistalegre Ma20 Sant Joan Es Capdella Andratx PALMA Montuíri Sa Coma Gènova Ma15 Ma15 Ma4020 Calvià Vilafranca Manacor S'Illot Sant Jordi Peguera Algaida de Bonany Ma1a Cala Major Can S'Aranjassa Ma5030 Portocristo Ma1 Pastilla Randa Illetes Ma14 Ma19a Palmanova Puig de Porreres Ma19 Santa S'Arenal Randa 540 m Ponça Magaluf Cala Blava Llucmajor Palmabugten Ma5040 Felanitx Cales de Mallorca Ma4010 Ma5120 Ma19 Cap de Cala Figuera Puig de Sant Campos Salvador 494 m Mallorca Menorca TRAMUNTANA PALMA S e r r a Cap Blanc d e T r a m Cala Pi u n t a n a Cala de Sant Vincenç S'Albufereta Ma2200 Ma19 Ses Salines Cap de ses Salinas Alcúdia Santanyí Cala Figuera Cap de Formentor S e s d r r e e L Portocolom Cala d'or Portopetro Mondragó l e v a M i d d LLEVANT MALLORCAS ØSTKYST n t e l h e t a v Cala Ratjada MENORCA Conills Ibiza n'ensiola Cabrera ES PLAS MALLORCAS MIDTE UBQ

INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O BAG OM MALLORCA, MENORCA & IBIZA Forord 4 Balearerne i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 10 Arkitektur 12 Mad og drikke 14 Historie 16 Vigtige årstal 19 Natur og geografi 20 PALMA 22 PALMABUGTEN OG PONENT 42 TRAMUNTANA 52 ALCÚDIA- OG POLLENÇA-BUGTERNE 68 LLEVANT MALLORCAS ØSTKYST 78 ES PLA MALLORCAS MIDTE 88 IBIZA 104 MENORCA 116 PRAKTISKE OPLYSNINGER Sådan forbereder du dig 127 Rejse og ankomst 129 Sådan kommer du rundt 130 Sådan klarer du dig 131 Hvis uheldet er ude 133 Lokale forhold 133 Årets gang 134 Hvor vil du bo? 136 Hvor vil du spise? 137 Sport og aktiv ferie 137 MINIPARLØR 140 REGISTER 142

LYKKE FOR 15 MILLIONER LYKKEN KAN VÆRE AT LEJE et hus med eget citrontræ i baghaven at kunne plukke en moden frugt, skære en skive og dumpe den ned i skumringstimens gin and tonic. Lykken kan være at strække sig mageligt på en liggestol med udsigt til lille Laura, når hun opdager, at hun kan svømme og at vide, at svømmevingerne holder hende oppe i børnepoolen, også når hun klapper af begejstring over sin egen præstation. Lykken kan også være at læne sig frem i cykelsadlen og finde den hårde rytme på vej op ad de stejle bjerge. At mærke lungerne vide sig ud og pulsen banke, mærke at benene gør det godt og vide, at om lidt går det nedad i hæsblæsende fart, mens vinden tørrer anstrengelserne væk på et øjeblik. Eller lykken kan være at danse i timevis til tårnhøje toner i Titos club, at mærke rytmen pumpe rundt i kroppen og natteheden sende dråber af sved piblende ned over ryggen. Lykken findes i vidt forskellige udgaver, og den er svær at indfange. Men det er den, de 15 millioner turister, der hvert år besøger Mallorca, Menorca eller Ibiza en weekend, en uge eller mere, er på jagt efter. Og de finder den. Hvorfor skulle de fleste ellers komme igen? Og igen. Og igen. Turismen har fejret sine første 100 år på De Baleariske Øer. Der har været op- og nedture, men den har bevist sin levedygtighed. MALLORCA ER LIDT STØRRE END FYN, MEN RUMMER ET HELT KONTINENT AF SMÅ OG STORE OPLEVELSER. Generationen, der kun har hørt om grisefester, men aldrig selv har oplevet dem, vover sig nu på trods af egne fordomme af sted med børn og badedyr. Og kommer omvendte og solbrændte hjem. Mallorca er den største af Islas Baleares, øgruppen i det vestlige Middelhav. Et helt kontinent i miniformat: Skovklædte bjerge og stejle klippekyster mod nord. Fladt og vidtstrakt bondeland på midten, hvor livet kører i et lavere gear. Shopping og storbypuls i Palma. Overalt er øens overflade markeret af støvgule sandsten, der tumler hen over landskabet og bliver til skyggefulde huse, frodige terrasser, hegn omkring stier og markskel. Og rundt om det hele, det turkisblå hav, en stående invitation til sejlere, surfere og sandslotbyggere. Her findes lykken både for rige udlændinge og for de turister, der også er nødt til at se på prisen, når de køber ferie. Menorca er den næststørste ø. Her ligger lykken og venter på de rejsende, der nyder livet i roligt tempo og finder den mellem tusindårige fortidsminder og grønne enge med gumlende køer, på cykel ad veje og stier, til hest eller til fods ad æselstier langs kysten. Ibiza er en charmerende blanding af ro og rebelskhed. Af ungdom og bohemer, hippier og kunstnere, designere, modeller og skuespillere, der har fundet lykken og valgt at holde den fast med adresse på øen. Hvis du ikke har været der før og er i tvivl, kan du være helt rolig du finder også din version af lykken. 15 millioner mennesker tager ikke fejl. O > INDHOLD 5

BALEARERNE I DAG GODT TAG OM MODERNE TURISME DET KØRER FOR MALLORCA. Mens gældskrisen i Spanien har fået arbejdsløshedstallene til at stige hvert kvartal siden sommeren 2007 og tvunget landet ud på en skånselsløs sparekurs, har turistindustrien vist sig at være den del af erhvervslivet, der klarer skærene bedst. Og eftersom Mallorca og de andre Baleariske Øer har langt over 90 % af deres økonomi bundet op på turisme, ja, så går det faktisk relativt godt. Her mærker hverken beboere eller turister meget til krisen. LUKSUS PÅ MIDTEN Der er investeret i nye veje, så enhver flække på den før så øde ømidte er omgivet af rundkørsler. Gamle veje bliver til cykelruter, for nu skal turisterne flytte på landet, ud hvor gamle gårde renoveres og bliver til intime hoteles de interior. FAKTA OM BALEARERNE Areal De Baleariske Øer: 5014 km². Mallorca 3664 km², Menorca 695 km², Ibiza/Eivissa 572 km² og Formentera 83 km². Befolkning 1.100.503 indb., med 861.929 på Mallorca, 133.594 på Ibiza, 94.397 på Menorca og 10.583 på Formentera (2011) (Spanien totalt: 46,7 mio.). Befolkningstæthed 215 indb./km² (93 i Spanien). Gennemsnitslevealder 80 år (kvinder 83,5 år, mænd 77). Religion Romerskkatolsk. Sprog Catalansk og castiliansk (spansk). Styreform Demokrati. Øerne udgør en af Spaniens 17 autonome regioner. Hovedstad Palma de Mallorca (ca. 400.000 indb.) er hovedstad for Mallorca og for Balearerne. Økonomi Spanien er stadig blandt Vestens store økonomier med en årlig gennemsnitsindkomst på 23.054 (24.393 på Balearerne, 2012). Det var den engelske advokat Vivian Read, der så den mulighed helt tilbage i 1988. Dengang rystede de fleste på hovedet af hans indfald for hvad skulle gæsterne give sig til in the middle of nowhere, når det var strandene, der trak? I dag har Reads Hotel i Santa Maria del Camí ry som femstjernet luksus med kun 23 værelser, 20.000 m 2 at boltre sig på og mindre end et kvarters kørsel til Palma og en halv time til strandene, og åbent hele året. Både private investorer og provinsregeringen i Palma løber i Read s retning. Målet er at fordele turismen, dvs. indtægtskilden, bedre, over året og over øen, og dertil er udviklingen af landdistrikterne nødvendig. De turister, der gerne vil betale mere for luksus, og som også godt vil rejse uden for højsæsonen, forventer nok stilhed, ro og afstressning, men de vil også have komfort i form af bedre landeveje til hurtige biler, avanceret spa og afmærkede cykel- og vandreruter. Aktiv turisme kan være med til fastholde alle dem, der kender De Baleriske Øer så godt, at de gerne vil ud at opleve øerne på en anden måde og komme tættere på den natur, som er en del af charmen. Men cykling og vandring, golf og sejlsport tiltrækker også hele tiden nye grupper, som måske ellers ikke ville få øje på lyksalighederne på den lille øgruppe i Middelhavet. VILDE MED MALLORCA Danskerne er langtfra den største gruppe af rejsende til solskinsøerne, og de færreste er luksusturister, men alligevel glæder mallorcinerne sig over, at der kommer flere af os. Og det gør der. Danskerne har taget Mallorca til nåde, efter at det i mange år ikke var stuerent at rejse dertil. I dag fortæller folk med begejstring og forundring hvor smukt der er på Mallorca. Og hvorfor skulle vi ikke det? Der er jo en grund til, at fx Mallorca og Ibiza er legepladser for nogle af den vestlige verdens kendte og rige mennesker også for kendte danskere. Jørn Utzon, en af Danmarks bedste arkitekter gennem tiderne, nåede at 6 > INDHOLD

MALLORCAS AZURBLÅ HAV OG DE MANGE STORSLÅEDE UDSIGTER TILTRÆKKER NÆSTEN NI MIL LIONER TURISTER I ALLE ALDRE. bygge og bo i to huse på Mallorca. Michael Laudrup har trods en ærgerlig afslutning som træner for Mallorcas fodboldhold sit hjerte anbragt på øen i form af hus og firma. Bent Fabricius Bjerre er også stadig at finde på Mallorca, når han ønsker mere sommer end Danmark kan byde på. Og Rosa Hildebrandt og Hans Holm Hansen har efter kort tid slået deres navne fast som verdenselite med hotellet The Giri Residenze på Ibiza. LOKAL PRODUKTION STYRKES Selv om turismen er mindre påvirket af den økonomiske krise end andre brancher, har de usikre tider sat gang i en udvikling tilbage til tidligere tiders leveveje; noget man ellers ville have troet var et overstået kapitel i øernes historie. For mens det i løbet af de seneste årtier er gået tilbage for dele af den baleariske økonomi, f.eks. fiskeri, som næsten ikke fylder i billedet i dag, er situationen ved at vende for andre traditionelle erhverv. Det er ikke længe siden, at mange mandel- og olivenplantager slet ikke blev høstet, men i dag kan man opleve hektisk aktivitet på markerne i forårsmånederne i weekender og efter fyraften går sønner og fædre i gang med at rette op på træer, der ikke er blevet beskåret i årevis. Det har vist sig, at der også er salg i de lokalt producerede produkter, som økologisk bevidste forbrugere pludselig vil betale helt andre priser for end for blot få år siden. På Mallorca er appelsiner fra Sóller blevet en mærkevare; det samme gælder for oliven og olivenolie. Vine fra de etablerede vinområder Binissallem og Pla i Llevant får mange stjerner og er dyrere end vine fra fastlandet. Og vinproduktion er på hastig fremmarch overalt på øen. MODSTANDSDYGTIG TURISME Samtidig er man på Balearerne helt klar over, at den vigtigste ressource er sol, vand og service. Udfordringen for de turismestuderende på UIB (Balearernes universitet i Palma) er derfor, hvordan man kan indfri den moderne turists krav om individuelle rejser, shoppingture, bæredygtig turisme, oplevelsesferier, golf, agroturisme, boheme-luksus eller økoferier. Det er noget af en opgave, når øernes samlede areal er meget mindre end Sjælland. Men det er den turist, de nyanlagte veje og stisystemerne er rullet ud for, og som vi med vidt forskelligt fokus, men med lige stor fornøjelse benytter os af. Og balearerne selv? De sælger med glæde solen uden at sælge deres sjæl. O > INDHOLD 7

BEFOLKNING OG SAMFUND LOKAL OG INTERNATIONAL HVORFOR HEDDER DET Plaça Mayor og ikke Plaza Major? Hvordan udtales gebrækkelige stednavne som Raixa og Andratx? Er Eivissa og Ibiza det samme, og hvorfor hedder det Sa Granja og Can Cas? Det skolespanske kommer på en hård prøve på Mallorca, Menorca og Ibiza, for her taler unge og voksne, børn og bedsteforældre nemlig mallorcinsk, menorcinsk og ibicenco catalanske dialekter, der ligger længere fra castiliansk (spansk) end svensk og norsk fra dansk. Hjemmesider, tv og bøger er på catalansk, og selv om det kan være upraktisk for udlændinge, er det en tendens, der tager til. Den baleariske kulturminister præmierer den bedste popsang på catalansk, skolebørn bruger spansk som en slags andetsprog, gamle vejskilte skiftes ud med nye på catalansk osv. Hver gang, der udkommer en ny bog på catalansk, slår selv regeringen på tromme for den. Indtil videre holder aviserne stort set PÅ PLAÇA MAJOR ER DER ALTID NÆSTEN GRATIS UNDERHOLDNING AF EN ELLER ANDEN S L A G S. stand og udkommer på spansk, men ellers er sproget blevet en arena for den værdi- og kulturkamp, som er en del af arven efter 40 års diktatur under Francisco Franco. Indtil han døde i 1975, styrede han Spaniens provinser med hård hånd, så catalansk måtte ikke tales i skolerne, og bøger på lokalsproget blev censureret væk. Det lykkedes dog ikke at kvæle de catalanske sprog, og i dagens Spanien er selvbevidstheden høj, når det gælder sprog og lokalpatriotisme. MASSER AF SELVBESTEMMELSE Regeringen i Madrid løsner derfor tøjlerne og lader de lokale parlamenter bestemme mere og mere. Gældskrisen, som ramte et Spanien i hastig udvikling som en boomerang i nakken, har fået nogle provinser, fx Catalonien, til at tale endnu højere om løsrivelse, fordi de mener, de vil klare sig bedre uden for end i føderationen. Mens regeringen i Catalonien fastholder, at de vil have en folkeafstemning om selvstændighed, er øboerne i provinsen Balearerne i det store og hele godt tilfredse med at være en del af Spanien.